Til gennemsyn - ikke til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til gennemsyn - ikke til undervisning"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Prøveoplæg til Indblik og udsyn... 2 Vurderingsskema til den mundtlige afgangsprøve... 4 Grundloven Stormen på Dybbøl Slaget på Fælleden...11 Systemskiftet Kvinders valgret...17 Danmark under Den første Verdenskrig...19 Genforeningen...22 Nazismens indtog i Tyskland...26 Kanslergadeforliget...29 Augustoprøret Jødeaktionen oktober Folkedrab gennem tiden...38 FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne...42 Ungdomsoprøret...45 Energikrisen Murens fald...51 Maastricht september Tanker bag spørgsmålene...60

2 PRØVEOPLÆG TIL INDBLIK OG UDSYN Prøveoplæg til Indblik og udsyn Historieprøven i folkeskolen Siden skoleåret 2007/2008 har afgangsprøven i historie været mundtlig. Det betyder, at den enkelte lærer selv skal fremstille prøveoplæg. Denne bog indeholder 18 prøveoplæg, som kan bruges af alle historielærere, men oplæggene er naturligvis skræddersyet til grundbøgerne i 8. og 9. klasse i systemet Indblik og udsyn. På forlagets web-side kan der gratis downloades flere prøveoplæg, som også indeholder links til filmklip, der kan bruges som kilder til prøveoplæggene. På de næste par sider gennemgås de praktiske detaljer omkring prøveafviklingen. Før prøven Du skal lave en tekstopgivelse, som elever og censor skal have mindst 14 kalenderdage inden prøvens afvikling. Opgivelserne skal indeholde materialer, som eleverne har arbejdet med på 9. klassetrin, mens materialer fra 8. klassetrin kan indgå. I modsætning til andre prøveformer, skal der ikke opgives et normalsidetal. Derimod skal opgivelserne omfatte et bredt udvalg af tekster, fx artikler, breve, lovtekster. Desuden skal der opgives andre materialer og udtryksformer, fx fotografier, plakater, dokumentarfilm. Tekstopgivelsen skal underskrives af skolens leder, som derfor har det formelle ansvar for, at opgivelsen er i overensstemmelse med kravene. Selve prøven Prøveoplæggene skal have en naturlig sammenhæng med tekstopgivelsen, men de skal selvfølgelig være ukendte for eleven. Der skal være så mange oplæg til prøven, at den sidste elev har fire muligheder at vælge imellem ved lodtrækningen. Hvert oplæg må i øvrigt bruges to gange. Prøveoplæggenes spørgsmål i bogen her er udarbejdet på den måde, at det første spørgsmål er af beskrivende karakter. Herefter stiger sværhedsgraderne, så eleverne både skal forklare/fortolke, vurdere og perspektivere. På den måde er der mulighed for, at såvel den svage som den stærke elev kan demonstrere sine historiske kundskaber. Til hvert prøveoplæg findes tanker bag spørgsmålene, som dels kan give læreren idéer til samtalen under prøven, men også give lærer og censor et udgangspunkt for at vurdere den enkelte elevs præstation. Disse tanker findes på side 60. Eleven har 40 minutters forberedelsestid og må medbringe egne notater i papirform. Bøgerne fra den daglige undervisning, mobiltelefon og internetadgang må ikke forefindes i forberedelseslokalet. I lokalet er det tilladt for eleven at bru- 2 INDBLIK OG UDSYN - PRØVEOPLÆG

3 PRØVEOPLÆG TIL INDBLIK OG UDSYN ge opslagsværker herunder historiske atlas og ordbøger. Til prøven og karakterfastsættelsen er der afsat 20 minutter i alt. Det er vigtigt, at eleven får mulighed for at præsentere den forberedte besvarelse. Derfor bør lærer og censor lade eleven tale og eventuelt notere sig, hvad man ønsker uddybet og præciseret i den efterfølgende samtale. Efter eleven har fremsagt det forberedte føres en samtale, stadig på elevens præmis, men ledet af læreren. Balancegangen for læreren er at styre eleven gennem prøven uden at overtage den. Vurderingen af elevens indsats Elevens karakter gives ud fra en helhedsbedømmelse, dvs. i hvor høj grad elevens besvarelse opfylder de mål, som det enkelte prøveoplæg relaterer sig til. Som tidligere nævnt Slutmål efter 9. klasse Udvikling- og sammenhængsforståelse og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relatio til omverdenens historie. at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler. menhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder. kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. findes der til hvert prøveoplæg forfatternes tanker om hvilke mål, der er relevante at bedømme elevens præstation på. Dette er tiltænkt som en hjælp for lærer og censor, når den enkelte elevs præstation skal vurderes. Husk, at det altid er censor, som først skal melde sit bud ud på en karakter. I modsætning til andre mundtlige afgangsprøver findes der ikke et officielt skema til hjælp ved bedømmelsen. På næste side har vi derfor lavet et sådant skema, som kan hjælpe lærer og censor til at fastsatte den rigtige karakter. Bemærk i øvrigt at censors notater fra prøveafviklingen skal gemmes i et år i tilfælde af eventuelle klager. Disse notater skal gemmes af censor og ikke af den enkelte skole. Du kan læse mere om prøven på dk/gsk/fag/his. Tilbage er kun at ønske alle en rigtig god eksamination. Kronologisk overblik betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk. ge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i. dringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling af historie fra alle perioder. te historiske begreber og anvende kildekritik. og temaer og indgå i dialog herom. mål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag. lige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger. INDBLIK OG UDSYN - PRØVEOPLÆG 3

4 VURDERINGSSKEMA Vurderingsskema til den mundtlige afgangsprøve Elevens navn og dato for prøveafviklingen: Prøven afviklet på (skolens navn): Vurderingskriterier Usikkert Sikkert Selvstændigt Bemærkninger Inddragelse af historisk viden og kronologisk forståelse Eleven inddrager relevant viden om historie erhvervet i og uden for undervisningen. Eleven kan anvende relevante faglige begreber og vise kendskab til historiske forløb, begivenheder og perioder samt placere disse i forhold til hinanden. Analysere, fortolke og anvende kilder Eleven kan identificere kilden og gøre rede for ophavssituationen. Eleven bruger sin analyse og fortolkning af oplæggets kilder sammen med sit kendskab til emnet eller temaet til at begrunde egne synspunkter, vurderinger og perspektiveringer. Karakter Dette notat skal opbevares af censor fra dags dato. 4 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

5 GRUNDLOVEN 1849 Grundloven 1849 Der findes flere forskellige måder at styre en stat på. Hvis én mand har hele magten, er der tale om et enevældigt kongedømme. Har en gruppe af personer magten, kaldes styreformen aristokratisk eller adelsvælde. Og bestemmer folket, er der tale demokrati. I middelalderen og frem til 1660 var der adelsvælde i Danmark. I 1660 blev der indført enevælde. Men efterhånden var der flere og flere, der ønskede at få indført demokrati, og den 21. marts 1848 gik et stort folkeoptog op til Frederik den 7. for at kræve demokrati i Danmark. Kongen efterkom folkets ønske, og den 5. juni 1849 underskrev Frederik den 7. Junigrundloven. Spørgsmål 1 Se på maleriet af Den grundlovgivende Rigsforsamling i kilde 1. a) Hvad fortæller billedet dig om, hvem der havde mest at sige, da Danmarks første grundlov skulle laves? Mænd eller kvinder? Rige eller fattige? Unge eller ældre? Spørgsmål 2 Læs paragrafferne fra Junigrundloven i kilde 2. a) Hvem havde ifølge Junigrundloven valgret og valgbarhed til Folketinget og Landstinget. b) Mener du, at Junigrundloven er udtryk for et rigtigt demokrati? Begrund dit svar. Spørgsmål 3 Læs kilde 3. a) Hvilket syn havde de gamle romere på kongedømme, aristokrati og demokrati som styreformer ifølge kilde 3? b) Er du enig eller uenig med de gamle romere i deres syn på de tre styreformer? c) Hvilke fordele og ulemper er der efter din mening ved henholdsvis kongedømme, aristokrati og demokrati som styreform? Spørgsmål 4 a) Hvordan skal demokratiet efter din mening indrettes i Danmark? Begrund dit svar. FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 5

6 GRUNDLOVEN 1849 Kilde 1: Den grundlovgivende Rigsforsamling I 1864 malede Constantin Hansen Den grundlovgivende Rigsforsamling, der var samlet til møde på Christiansborg i oktober Maleriet hænger i dag på Det 6 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

7 GRUNDLOVEN 1849 Kilde 2: Junigrundloven 34 Det gælder dog ikke for mænd: a. der ikke har egen husstand, og som står i privat tjenesteforhold, b. der får eller har fået understøttelse af fattigvæsenet, og som ikke har betalt beløbet tilbage eller har fået det eftergivet, c. der ikke har sin egen bolig, d. der ikke har haft bopæl i et år i den valgkreds, hvor han opholder sig på det tidspunkt, hvor valget foregår som er fyldt 40 år, og som i det sidste år enten har betalt direkte skat til staten eller kommunen på mindst 200 Rigsbankdaler, eller som kan bevise, at han har haft en årlig indtægt på mindst 1200 Rigsbankdaler. (Paragrafferne er lettere omskrevet) Kilde 3: Forfatningskredsløbet I Romerriget mente man, at de forskellige måder at styre en stat på med mellemrum afløste hinanden. Herom skriver Peter Ørsted, der forsker i styreformerne i det gamle Rom: I Romerriget anerkendte man tre styreformer som ligeværdige eller lige gode. Det var eneherren eller monarkiet; det var et styre ved et mindretal, en begrænset kreds af personer, aristokrati, eller det var som tredje mulighed, demokratiet, et styre ved hele folket. Det er meget væsentligt at understrege, at i en antik* forståelsesramme var det afgørende ikke, hvem der styrede samfundet, men hvordan det blev gjort. Opfyldte statslederen kravet om frihed og retfærdighed, var det lige godt, om det var en monark, et aristokrati eller et demokrati, der havde magten. (Peter Ørsted: Romerne. Dagligliv i det romerske imperium. Gyldendal 1994, side 44 i lettere omskrevet form) FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 7

8 STORMEN PÅ DYBBØL 1864 Stormen på Dybbøl 1864 I 1864 udbrød der krig mellem Danmark og Preussen/Østrig. Den 18. april 1864 stod det afgørende slag ved Dybbøl, hvor danskerne tabte stort. Ved fredsaftalen måtte Danmark afstå Slesvig-Holsten, Lauenburg samt Sønderjylland. Det betød, at Danmarks grænse mod syd nu var flyttet op til Kongeåen nær Kolding. Krigen havde kostet over 3000 danske soldater livet, og mindst lige så mange var blevet såret under kampene. Desuden havde krigen kostet Danmark over 60 millioner kroner, hvilket var en enorm sum dengang. Spørgsmål 1 Læs kilde 1. a) Hvordan er soldaternes moral og kampgejst beskrevet? Spørgsmål 2 Læs kilde 2. a) Hvordan beskriver forfatteren den danske hærs indsats? b) Hvilke grunde kan der være til, at kilde 1 og 2 ser så forskelligt på hærens indsats? Spørgsmål 3 Se kilde 3. a) Hvilken af disse fremstillinger er mest troværdig? Begrund dit svar. Spørgsmål 4 a) Tabet af Slesvig-Holsten, Lauenburg og Sønderjylland var et stort nederlag for danskerne. Brug din historiske viden og fortæl med 1-2 eksempler om andre krige Danmark har været involveret i. 8 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

9 STORMEN PÅ DYBBØL 1864 Kilde 1: Beretning fra en dansk major såret ved Dybbøl 18. april 1864 og herefter taget til fange. Han døde af sine sår 24. april april 1864 I aftes har både i 16. og 17. regiments mandskab gjort fuldstændig mytteri*, da de skulle over i stillingen, og vedblev at værge sig, skønt officererne gjorde alt muligt for at formå dem dertil. Til sidst til at gå, men mumlende at de i så fald straks ville overgive dem til prøjserne, hvis disse stormede. Situationen er således blevet højst uhyggelig, thi det må jo ende med arméens vanære, hvis man ikke i tide går tilbage. Nu er min general på min opfordring taget til hovedkvarteret for at skildre dem tilstanden. Om det lykkes at rokke dem, er imidlertid tvivlsomt, da krigsministeriet har befalet, at stillingen skal holdes til det yderste. Spørgsmålet er da, om det yderste øjeblik ikke er kommet 17. april 1864 Som jeg skrev i går, bliver situationen stadig mere og mere uhyggelig. I aftes ved afløsningen tog fjenden således 60 mand, der lå i skyttegravene, til fange. De slyngler skreg øjeblik pardon*, da fjenden styrtede frem og affyrede ikke et skud. Men skønt man således har beviser nok på, at det vil være en umulighed at holde stillingen i tilfælde af den storm, så vil dog det højeste ministerium ikke tillade os at gå tilbage, men foretrække at udsætte arméen for vanære og fuldstædig ruin. (Sten Nicolaisen: Kilder til Danmarks historie Malling Beck 1988, side 24) * mytteri: militær ulydighed hvor man nægter at udføre en ordre. * skreg øjeblik pardon: overgav sig uden kamp. Kilde 2: En dansk historiker fortæller om stormen på Dybbøl fortællinger af fædrelandets historie. Heri skrev han blandt andet: denhed og tapperhed, som vakte hele Europas beundring for den danske hær. Uge efter uge fortsatte fjenden sine belejringsarbejder med den største kraft; vore folk stod udsatte for den frygteligste ild* forsøgte fjenden at tage stillingen med storm; kampen begyndte om morgenen kl. 3 og fortsatte til kl. regiment, som bestod af sønderjyder, og som på denne dag for sidste gang havde lejlighed til at vinde blodigt forsvar i fjendens hænder. (A.D. Jørgensen: 40 fortællinger af fædrelandets historie. Forlaget Sesam 1995, side 371) * fjenden bruger kanoner til at bombardere de danske stillinger. FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 9

10 STORMEN PÅ DYBBØL 1864 Kilde 3: Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18. april 1864 I 1894 malede Vilhelm Rosenstrand billedet, som han kaldte: Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18. april Tysk fotografi fra 19. april 1864 der viser de indtagne danske skanser. Det tyske fotografi er taget umiddelbart efter angrebet på Dybbøl. 10 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

11 STORMEN PÅ DYBBØL 1864 Slaget på Fælleden Søndag den 5. maj 1872 kom det på Fælleden i København til kampe mellem arbejdere og politi. Baggrunden var, at arbejderne anført af Louis Pio havde indkaldt til folkemøde på Fælleden. Mødet blev i første omgang forbudt af politidirektør Crone. Alligevel dukkede mange arbejdere op på Fælleden denne søndag. Der opstod et kæmpemæssigt slagsmål mellem arbejdere og politi. Mere end 100 politifolk kom til skade. Ingen, hverken politi eller demonstranter, mistede livet, blandt andet fordi de sabelbevæbnede politiryttere havde ordre til ikke at stikke med den spidse ende af deres våben. I de følgende år efter slaget på Fælleden blev der oprettet flere fagforeninger, ligesom Socialdemokratiet fik flere medlemmer. Spørgsmål 1 Læs kilde 1. a) Hvad der står i Grundloven om reglerne for at danne foreninger og afholde møder i det fri? b) Hvilke argumenter kunne politiet ifølge Grundloven have for at forbyde mødet på Fælleden? Spørgsmål 2 Se kilde 2. a) Hvorfor slog myndighederne så hårdt ned på demonstranterne? b) Hvilken interesse kunne ugebladet Ravnen have i at fremstille begivenheden på denne måde? Spørgsmål 3 Læs kilde 3. a) Sammenlign Fabriksloven af 1873 med de forhold der gælder i dag. Spørgsmål 4 a) Slaget på Fælleden var det første større opgør mellem myndighederne og arbejderbevægelsen. Brug din historiske viden og fortæl med 1-2 eksempler om andre kampe mellem politiet og grupper af den danske befolkning. FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 11

12 SLAGET PÅ FÆLLEDEN Kilde 1: Uddrag af Grundloven blandt andet: 78 Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i et hvert lovligt øjemed. Stk. 2. påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom. Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning. Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol. 79 Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger befrygtes fare for den offentlige fred. 80 Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles. Kilde 2: Slaget på Fælleden Tegningen blev bragt i det socialistiske ugeblad Ravnen i FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

13 SLAGET PÅ FÆLLEDEN Kilde 3: Den første fabrikslov I 1873 blev den første fabrikslov vedtaget. Denne begrænsede blandt andet arbejdsgivernes brug af børn til arbejdet på fabrikkerne. Denne lov ses som socialisternes første store sejr i Danmark. I fabriksloven af 1873 står der blandt andet: 1 sig måde, er undergivet det offentlige tilsyn, hvis der anvendes personer under 18 år, hvad enten arbejdet vedrører selve fabrikationen eller har tilknytning dertil. 2 Børn, som ikke har fyldt 10 år, må ikke anvendes til det i 1 omhandlede arbejde. Børn i alderen må ikke arbejde mere end seks og en halv time i løbet af et døgn. Deri indberegnet en hviletid på mindst en halv time. Desuden må arbejdet ikke forgå før kl. 6 morgen eller efter kl. 20 aften. 3 Unge af begge køn mellem 14 og 18 år må ikke arbejde mere end 12 timer i løbet af et døgn. Heller de unge mennesker til hvile- og måltider mindst to timer mellem kl. 8 morgen og kl. 18 aften, hvoraf Børn må ikke anvendes til arbejde på folkekirkens søn- og helligdage. 11 under selve produktionen, som under opholdet i arbejdsrummet Børn og unge mennesker må ikke anvendes til at rense nogen del af maskinerne, mens disse er i bevægelse. 12 Til at føre tilsyn med, at de disse regler overholdes, og til årligt at undersøge arbejdspladserne på virksomhederne, ansættes af indenrigsministeren to arbejdsinspektører. (Sten Nicolaisen: Kilder til Danmarks historie Malling Beck 1988, side i lettere omskrevet form) FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 13

14 SYSTEMSKIFTET 1901 Systemskiftet 1901 Med systemskiftet i 1901 blev der indført parlamentarisme i Danmark. Parlamentarisme er en styreform, hvor parlamentet i Danmark Folketinget godkender regeringen. Således er det flertallet i Folketinget, der bestemmer, hvem der skal danne regering, og hvilke love der skal vedtages. Før systemskiftet i 1901 havde regeringen faktisk mulighed for at vedtage love uden om flertallet i Folketinget. I slutningen af 1800-tallet havde bønderne i partiet Venstre flertallet i Folketinget. Men da de ikke ville stemme for Højreregeringens lovforslag, blev de sendt hjem af regeringschefen J.B.S. Estrup. På den måde kunne Estrup styre landet uden om Folketinget. Men det er altså ikke muligt efter systemskiftet i Spørgsmål 1 Se maleriet i kilde 1. a) Hvorfor tror du, at gendarmerne altid red to og to? b) Giv eksempler på lande i dag, hvor der også findes statspoliti, som har til opgave at bekæmpe optøjer og uro. c) Hvad kan være årsager til uro og optøjer i de lande, du har nævnt? d) Mener du, at der var rigtigt demokrati i Danmark i slutningen af 1800-tallet, da De blå Gendarmer skulle sørge for ro og orden? Begrund dit svar. Spørgsmål 2 Læs kilde 2. a) Hvorfor er demokratiet ifølge Francis Fukuyama den bedste styreform? b) Er du enig med Francis Fukuyama i, at demokrati er den bedste styreform? Begrund dit svar. c) Tror du alle er enige i, at demokrati er den bedste styreform? Du kan inddrage kilde 3 i din besvarelse. Spørgsmål 3 Læs kilde 3. a) Hvilken styreform ønsker de muslimer, der er tilknyttet Hizb ut-tahrir, at få indført i Danmark? b) Mener du, at synspunkterne i kilde 2 gælder for alle muslimer? Begrund dit svar. c) Synes du, at Hizb ut-tahrir bør forbydes i Danmark? Begrund dit svar. 14 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

15 SYSTEMSKIFTET 1901 Kilde 1: Estrups blå gendarmer De fleste bønder var vrede over, at godsejeren J.B.S. Estrup, der var leder af landets regering, havde - mindst to og to sammen. Kilde 2: Demokrati som den bedste styreform ste menneske. Han mener, at den demokratiske styreform er den bedste af alle styreformer. Her kan du læse lidt om hans tanker: - mener han, at det ikke kan være tilfældigt, at økonomien og velstanden trives bedst i lande med demokrati. Han begrunder det også med, at mennesker har brug for anerkendelse ud over den, som følger af økonomisk velstand. Den anerkendelse opnås gennem demokratiske samfunds opfattelse af menneskene som ukrænkelige. (Politiken dk 22. juli 2006 i lettere omskrevet form) FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 15

16 SYSTEMSKIFTET 1901 Kilde 3: Islam i Europa Den 21. januar 2011 holdt den islamiske organisation Hizb ut-tahrir møde i Den sorte Diamant i - Derfor er det bekymrende, at alt for mange ikke tager Hizb ut-tahrir alvorligt og slet ikke har fattet, at politisk islam har en køreplan for islamiseringen af Europa. Helt overordnet lyder instruksen på, at muslimer ikke skal integrere sig som enkeltindivider i fx Danmark, men bosætte sig i grupper, så de kan komme til at bestemme meget der, hvor de bosætter sig. spise halalkød*, for det giver synlighed til det muslimske samfund. De ved, hvem de er, og sharia kan så småt begynde at blive ført ud i livet. (Lone Nørgaard: Hizb ut-tahrir vil islamisere Europa, i: Kristeligt Dagblad 26. januar 2011 i lettere omskrevet form) *sharialovgivning: Sharia er de religiøse love, som en muslim skal følge. Disse handler også om, hvordan samfundet skal styres. *hijab: tørklæde *halalkød: kød fra dyr, der er slagtet på en bestemt måde. Halalslagtning foregår ved at skære gennem halspulsåren, struben og spiserøret med et enkelt snit for at få alt blodet ud af dyret. Muslimer må nemlig ikke spise blod. 16 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

17 KVINDERS VALGRET Kvinders valgret Da demokratiet blev indført i Danmark i 1849, var det kun mænd, der fik stemmeret. I slutningen af 1800-tallet var der flere og flere, der krævede, at også kvinderne skulle have stemmeret, og i begyndelsen af 1900-tallet fik kvinderne flere og flere politiske rettigheder. I 1908 fik de således stemmeret til kommunalvalg. Og i 1915 fik de stemmeret til Folketinget og Landstinget på samme vilkår som mændene. Spørgsmål 1 Se billedet i kilde 1. a) Hvad siger det om kønsrollemønsteret i begyndelsen af 1900-tallet? b) Hvordan tror du, forholdet mellem mandlige og kvindelige ministre er i dag? c) Hvad siger forholdet mellem mandlige og kvindelige ministre i dag om kønsrollemønstret i politik? Spørgsmål 2 Læs kilde 2. a) Hvilke grunde giver Luther til at mænd skal beskæftige sig med politik, mens kvinder skal passe hus og hjem? b) Hvorfor mon Luther mente, som han gjorde, da han i 1500-tallet skrev om mænd og kvinders roller i samfundet? c) Hvad ville du have svaret Luther, hvis det var i dag, han havde skrevet, som han gjorde? Spørgsmål 3 Læs kilde 3. a) Hvilke forskelle er der ifølge eksperterne på mænd og kvinder, når det handler om politik? b) Er du enig med eksperterne i, at der er forskel på, hvad mænd og kvinder lægger vægt på i politik? Begrund dit svar. c) I dag er der stadig flere mænd end kvinder i Folketinget. Giv forslag til, hvordan der kan komme lige så mange kvinder som mænd ind i Folketinget i dag? FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 17

18 KVINDERS VALGRET Kilde 1: Nina Bang har fødselsdag Socialdemokratiet, og fra 1924 til 1926 var hun undervisningsminister under Staunings ledelse. På billedet, der er fra 1926, skænker Nina Bang chokolade for sine ministerkollegaer. Det er nemlig hendes fødselsdag. Kilde 2: Martin Luthers syn på mænd og kvinder len på mænd og kvinder: brede hofter og bag. På den måde viser naturen selv, at de skal sidde stille og passe hus. når de taler om andet end det huslige, er de ikke noget værd. Så er det kun snak, ikke fornuft. Når de taler om samfundsspørgsmål, er det aldeles tåbeligt og forvirret. Derfor er det klart, at kvinden er skabt til det huslige, og manden til arbejde i samfundet, krig og politik. (Jens Aage Poulsen: Da djævelen slap løs. Hans Tausen og reformationen i Danmark Lærervejledningen. Gyldendal 1994, side 31) Kilde 3: Kvinder er fra Venus og mænd er fra Mars politiske valg. Ifølge eksperterne vil kvinder have helhed, mens mænd vil have logik. Martin Hein derne er mere orienteret mod de bløde, humanistiske og sociale forhold, hvor mænd - især de yngre tet. stille særlige krav til politikerne i den kommende valgkamp, at mænd og kvinder ikke ser ens på også se, at især kvinderne vil kræve nogle nye bud på, hvordan politikerne vil sikre velfærden, siger eksperten. (Martin Hein og Anne Randby Toft: Kvinder vil have helhed. Mænd vil have logik, i: Nordjyske Stiftstidende 20. februar 2011, Indsigt side 8 i lettere omskrevet form) 18 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

19 DANMARK UNDER 1. VERDENSKRIG Danmark under Den første Verdenskrig Den 28. juni 1914 erklærede Østrig-Ungarn krig mod Serbien. På grund af de mange alliancer stormagterne imellem betød det, at alle Europas stormagter i de følgende uger kom i krig med hinanden. Krigen kostede millioner af soldater livet, og dens grusomhed og meningsløshed var på dette tidspunkt i historien ikke set tidligere. Den 2. august 1914 erklærede den danske regering sig neutral. Frem til våbenhvilen den 11. november 1918 forblev Danmark uden for krigen. Alligevel kunne krigen mærkes i Danmark. Spørgsmål 1 Læs kilde 1. a) Hvordan blev Danmark påvirket af verdenskrigen? Spørgsmål 2 Læs kilde 2. a) Hvordan bliver de nyrige producenter beskrevet inddrag eventuelt kilde 3? b) Sammenlign kilde 1 og 2. Hvordan kan der være så stor forskel på kilderne, når de beskriver den nøjagtig samme tid? Spørgsmål 3 a) Nævn et andet eksempel hvor den danske befolkning har oplevet en krise forskelligt? Spørgsmål 4 a) Fortæl ud fra din historiske viden mere om Danmarks historie under Den første Verdenskrig. Kom eventuelt ind på Sønderjyllands rolle under krigen. FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 19

20 DANMARK UNDER 1. VERDENSKRIG Kilde 1: En fortælling om Danmark under Den første Verdenskrig fik snart brug for varer fra de neutrale lande og betalte høje priser for alt, hvad de modtog. De danske landmænd, købmænd og skibsejere tjente derfor mange penge i krigsårene. Da vi udførte så mange varer og kun indførte få, blev der snart mangel på de vigtigste livsfornødenheder. Priserne steg mere og mere. Til sidst blev det så knapt med madvarer, at regeringen måtte gribe ind. Den sørgede for, at de nødvendigste fødevarer blev ligeligt fordelt rationeret til befolkningen. Der blev udstedt fabrikker blev nødt til at standse, fordi de ikke kunne få de nødvendige ting fra udlandet at arbejde med, og dermed bredte arbejdsløsheden sig. Staten måtte så hjælpe og gav mange millioner kroner til de arbejdsløse og til andre, der trængte til støtte i denne vanskelige tid. (Alfred Jeppesen og Th. Heltoft: Det danske folk. Gyldendal 1940, side i lettere omskrevet form) Kilde 2: Selskab på Wivel Da krigen brød ud i 1914, fandtes der i Danmark 21 fabrikker, som producerede kød på dåse. Dette producenter tjente ofte mange penge, og pengene blev blandt andet brugt på de fineste restauranter. kunne forløbe: bord. Når tjeneren lagde menukortet frem og spurgte, om man ønskede den store eller lille diner*, lød svaret uvægerligt: Sæl følgelig den store. Ønsker herskabet klar suppe eller legeret suppe, hummer eller fiskefilet, eller Vi ønsker alt, hvad der står på spisekortet. Hvilke vinmærker må vi servere herskabet? De dyreste. På bordene var der som regel anbragt et stort krystalglas med engelske bladsellerier, og dem fejede man væk med en bemærkning om, at man ville have ordentlige blomster på bordet. Et mysterium for mange var serveringen af østers, for de fleste troede, at skallen også skulle spises. Det var heller ikke ualmindeligt, at man gnavede af tællen*, der lå omkring den delikate strassbourger-leverpostej, at man anbragte rødvinen i champagnekøleren og stangede tænder med hummergaflerne. Når der skulle skiftes duge, gik det ikke hurtigt nok for visse gæster, og så rev man simpelthen dugen tes gullasch ikke på spisekortet. (Lars Lindebjerg: De så det ske. Danmark under 1. verdenskrig. Forlaget Skrifola 1966, side 76) *diner: middagsmåltid *tællen: fedtkanten 20 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

21 DANMARK UNDER 1. VERDENSKRIG Kilde 3: De nyrige FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 21

22 GENFORENINGEN Genforeningen Da Den første Verdenskrig sluttede, blev det bestemt, at der skulle afholdes folkeafstemning i det dansktyske grænseområde. Befolkningen i dette område skulle beslutte sig for, om man ville tilhøre Danmark eller Tyskland. Ved afstemningen den 20. februar 1920 blev resultatet, at Nordslesvig blev en del af Danmark, mens det sydlige Slesvig skulle tilhøre Tyskland. Dermed havde Danmark fået noget af det tabte land tilbage fra nederlaget i På begge sider af grænse fandtes mindretal altså tysksindede i Danmark, og dansksindede i Tyskland. Disse mindretal skulle respekteres, ligesom de fik tilladelse til fx at drive skole og beholde deres sprog. Mindretallene findes stadig i dag. Spørgsmål 1 Læs kilde 1. a) Hvordan er kongens popularitet beskrevet? b) Hvad nævnes der i kilden om de nationale mindretal? Spørgsmål 2 Se kilde 2. a) Hvad kan mindestenen fra Nordjylland fortælle om den danske nations syn på Genforeningen? Spørgsmål 3 a) Hvilke årsager kan der være til, at de ældre i det tyske mindretal er bekymret for mindretallets fremtid? Inddrag gerne kilde 3 i din besvarelse. Spørgsmål 4 a) Respekten for det dansk-tyske mindretal på begge sider er ofte blevet fremhævet som et meget positiv resultat af fredsforhandlingerne efter Den første Verdenskrig. Brug din historiske viden og fortæl med 1-2 eksempler fra historien, hvor mindretal er blevet forfulgt. 22 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

23 GENFORENINGEN Kilde 1: Christian den 10. rider over den gamle grænse blev han modtaget med Begejstring af den dansksindede Befolkning. Dagen efter samledes mange Vi vil være dig gode og trofaste Sønner og Døtre, Danmark, det lover vi dig i Dag det giver vi dig (Alfred Jeppesen og Th. Heltoft: Det danske folk. Gyldendal 1940, side ) FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 23

24 GENFORENINGEN Kilde 2: Mindesten gens mindesten i landsbyen Bjergby nær Hjørring i Nordjylland. 24 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

eller har jubelen lagt sig?

eller har jubelen lagt sig? eller har jubelen lagt sig? Hvem er vi? Terkel Jessen Jensen Lars A. Haakonsen Pæd. konsulent i Aalborg. Arbejder på Tofthøjskolen i Storvorde. Læreruddannet fra Aalborg Seminarium i 1984. Pæd. konsulent

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : Kildekritik 33-34 Hvordan man forholde sig kildekritisk til tekster mm Fra

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere