Til gennemsyn - ikke til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til gennemsyn - ikke til undervisning"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Prøveoplæg til Indblik og udsyn... 2 Vurderingsskema til den mundtlige afgangsprøve... 4 Grundloven Stormen på Dybbøl Slaget på Fælleden...11 Systemskiftet Kvinders valgret...17 Danmark under Den første Verdenskrig...19 Genforeningen...22 Nazismens indtog i Tyskland...26 Kanslergadeforliget...29 Augustoprøret Jødeaktionen oktober Folkedrab gennem tiden...38 FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne...42 Ungdomsoprøret...45 Energikrisen Murens fald...51 Maastricht september Tanker bag spørgsmålene...60

2 PRØVEOPLÆG TIL INDBLIK OG UDSYN Prøveoplæg til Indblik og udsyn Historieprøven i folkeskolen Siden skoleåret 2007/2008 har afgangsprøven i historie været mundtlig. Det betyder, at den enkelte lærer selv skal fremstille prøveoplæg. Denne bog indeholder 18 prøveoplæg, som kan bruges af alle historielærere, men oplæggene er naturligvis skræddersyet til grundbøgerne i 8. og 9. klasse i systemet Indblik og udsyn. På forlagets web-side kan der gratis downloades flere prøveoplæg, som også indeholder links til filmklip, der kan bruges som kilder til prøveoplæggene. På de næste par sider gennemgås de praktiske detaljer omkring prøveafviklingen. Før prøven Du skal lave en tekstopgivelse, som elever og censor skal have mindst 14 kalenderdage inden prøvens afvikling. Opgivelserne skal indeholde materialer, som eleverne har arbejdet med på 9. klassetrin, mens materialer fra 8. klassetrin kan indgå. I modsætning til andre prøveformer, skal der ikke opgives et normalsidetal. Derimod skal opgivelserne omfatte et bredt udvalg af tekster, fx artikler, breve, lovtekster. Desuden skal der opgives andre materialer og udtryksformer, fx fotografier, plakater, dokumentarfilm. Tekstopgivelsen skal underskrives af skolens leder, som derfor har det formelle ansvar for, at opgivelsen er i overensstemmelse med kravene. Selve prøven Prøveoplæggene skal have en naturlig sammenhæng med tekstopgivelsen, men de skal selvfølgelig være ukendte for eleven. Der skal være så mange oplæg til prøven, at den sidste elev har fire muligheder at vælge imellem ved lodtrækningen. Hvert oplæg må i øvrigt bruges to gange. Prøveoplæggenes spørgsmål i bogen her er udarbejdet på den måde, at det første spørgsmål er af beskrivende karakter. Herefter stiger sværhedsgraderne, så eleverne både skal forklare/fortolke, vurdere og perspektivere. På den måde er der mulighed for, at såvel den svage som den stærke elev kan demonstrere sine historiske kundskaber. Til hvert prøveoplæg findes tanker bag spørgsmålene, som dels kan give læreren idéer til samtalen under prøven, men også give lærer og censor et udgangspunkt for at vurdere den enkelte elevs præstation. Disse tanker findes på side 60. Eleven har 40 minutters forberedelsestid og må medbringe egne notater i papirform. Bøgerne fra den daglige undervisning, mobiltelefon og internetadgang må ikke forefindes i forberedelseslokalet. I lokalet er det tilladt for eleven at bru- 2 INDBLIK OG UDSYN - PRØVEOPLÆG

3 PRØVEOPLÆG TIL INDBLIK OG UDSYN ge opslagsværker herunder historiske atlas og ordbøger. Til prøven og karakterfastsættelsen er der afsat 20 minutter i alt. Det er vigtigt, at eleven får mulighed for at præsentere den forberedte besvarelse. Derfor bør lærer og censor lade eleven tale og eventuelt notere sig, hvad man ønsker uddybet og præciseret i den efterfølgende samtale. Efter eleven har fremsagt det forberedte føres en samtale, stadig på elevens præmis, men ledet af læreren. Balancegangen for læreren er at styre eleven gennem prøven uden at overtage den. Vurderingen af elevens indsats Elevens karakter gives ud fra en helhedsbedømmelse, dvs. i hvor høj grad elevens besvarelse opfylder de mål, som det enkelte prøveoplæg relaterer sig til. Som tidligere nævnt Slutmål efter 9. klasse Udvikling- og sammenhængsforståelse og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relatio til omverdenens historie. at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler. menhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder. kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. findes der til hvert prøveoplæg forfatternes tanker om hvilke mål, der er relevante at bedømme elevens præstation på. Dette er tiltænkt som en hjælp for lærer og censor, når den enkelte elevs præstation skal vurderes. Husk, at det altid er censor, som først skal melde sit bud ud på en karakter. I modsætning til andre mundtlige afgangsprøver findes der ikke et officielt skema til hjælp ved bedømmelsen. På næste side har vi derfor lavet et sådant skema, som kan hjælpe lærer og censor til at fastsatte den rigtige karakter. Bemærk i øvrigt at censors notater fra prøveafviklingen skal gemmes i et år i tilfælde af eventuelle klager. Disse notater skal gemmes af censor og ikke af den enkelte skole. Du kan læse mere om prøven på dk/gsk/fag/his. Tilbage er kun at ønske alle en rigtig god eksamination. Kronologisk overblik betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk. ge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i. dringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling af historie fra alle perioder. te historiske begreber og anvende kildekritik. og temaer og indgå i dialog herom. mål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag. lige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger. INDBLIK OG UDSYN - PRØVEOPLÆG 3

4 VURDERINGSSKEMA Vurderingsskema til den mundtlige afgangsprøve Elevens navn og dato for prøveafviklingen: Prøven afviklet på (skolens navn): Vurderingskriterier Usikkert Sikkert Selvstændigt Bemærkninger Inddragelse af historisk viden og kronologisk forståelse Eleven inddrager relevant viden om historie erhvervet i og uden for undervisningen. Eleven kan anvende relevante faglige begreber og vise kendskab til historiske forløb, begivenheder og perioder samt placere disse i forhold til hinanden. Analysere, fortolke og anvende kilder Eleven kan identificere kilden og gøre rede for ophavssituationen. Eleven bruger sin analyse og fortolkning af oplæggets kilder sammen med sit kendskab til emnet eller temaet til at begrunde egne synspunkter, vurderinger og perspektiveringer. Karakter Dette notat skal opbevares af censor fra dags dato. 4 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

5 GRUNDLOVEN 1849 Grundloven 1849 Der findes flere forskellige måder at styre en stat på. Hvis én mand har hele magten, er der tale om et enevældigt kongedømme. Har en gruppe af personer magten, kaldes styreformen aristokratisk eller adelsvælde. Og bestemmer folket, er der tale demokrati. I middelalderen og frem til 1660 var der adelsvælde i Danmark. I 1660 blev der indført enevælde. Men efterhånden var der flere og flere, der ønskede at få indført demokrati, og den 21. marts 1848 gik et stort folkeoptog op til Frederik den 7. for at kræve demokrati i Danmark. Kongen efterkom folkets ønske, og den 5. juni 1849 underskrev Frederik den 7. Junigrundloven. Spørgsmål 1 Se på maleriet af Den grundlovgivende Rigsforsamling i kilde 1. a) Hvad fortæller billedet dig om, hvem der havde mest at sige, da Danmarks første grundlov skulle laves? Mænd eller kvinder? Rige eller fattige? Unge eller ældre? Spørgsmål 2 Læs paragrafferne fra Junigrundloven i kilde 2. a) Hvem havde ifølge Junigrundloven valgret og valgbarhed til Folketinget og Landstinget. b) Mener du, at Junigrundloven er udtryk for et rigtigt demokrati? Begrund dit svar. Spørgsmål 3 Læs kilde 3. a) Hvilket syn havde de gamle romere på kongedømme, aristokrati og demokrati som styreformer ifølge kilde 3? b) Er du enig eller uenig med de gamle romere i deres syn på de tre styreformer? c) Hvilke fordele og ulemper er der efter din mening ved henholdsvis kongedømme, aristokrati og demokrati som styreform? Spørgsmål 4 a) Hvordan skal demokratiet efter din mening indrettes i Danmark? Begrund dit svar. FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 5

6 GRUNDLOVEN 1849 Kilde 1: Den grundlovgivende Rigsforsamling I 1864 malede Constantin Hansen Den grundlovgivende Rigsforsamling, der var samlet til møde på Christiansborg i oktober Maleriet hænger i dag på Det 6 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

7 GRUNDLOVEN 1849 Kilde 2: Junigrundloven 34 Det gælder dog ikke for mænd: a. der ikke har egen husstand, og som står i privat tjenesteforhold, b. der får eller har fået understøttelse af fattigvæsenet, og som ikke har betalt beløbet tilbage eller har fået det eftergivet, c. der ikke har sin egen bolig, d. der ikke har haft bopæl i et år i den valgkreds, hvor han opholder sig på det tidspunkt, hvor valget foregår som er fyldt 40 år, og som i det sidste år enten har betalt direkte skat til staten eller kommunen på mindst 200 Rigsbankdaler, eller som kan bevise, at han har haft en årlig indtægt på mindst 1200 Rigsbankdaler. (Paragrafferne er lettere omskrevet) Kilde 3: Forfatningskredsløbet I Romerriget mente man, at de forskellige måder at styre en stat på med mellemrum afløste hinanden. Herom skriver Peter Ørsted, der forsker i styreformerne i det gamle Rom: I Romerriget anerkendte man tre styreformer som ligeværdige eller lige gode. Det var eneherren eller monarkiet; det var et styre ved et mindretal, en begrænset kreds af personer, aristokrati, eller det var som tredje mulighed, demokratiet, et styre ved hele folket. Det er meget væsentligt at understrege, at i en antik* forståelsesramme var det afgørende ikke, hvem der styrede samfundet, men hvordan det blev gjort. Opfyldte statslederen kravet om frihed og retfærdighed, var det lige godt, om det var en monark, et aristokrati eller et demokrati, der havde magten. (Peter Ørsted: Romerne. Dagligliv i det romerske imperium. Gyldendal 1994, side 44 i lettere omskrevet form) FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 7

8 STORMEN PÅ DYBBØL 1864 Stormen på Dybbøl 1864 I 1864 udbrød der krig mellem Danmark og Preussen/Østrig. Den 18. april 1864 stod det afgørende slag ved Dybbøl, hvor danskerne tabte stort. Ved fredsaftalen måtte Danmark afstå Slesvig-Holsten, Lauenburg samt Sønderjylland. Det betød, at Danmarks grænse mod syd nu var flyttet op til Kongeåen nær Kolding. Krigen havde kostet over 3000 danske soldater livet, og mindst lige så mange var blevet såret under kampene. Desuden havde krigen kostet Danmark over 60 millioner kroner, hvilket var en enorm sum dengang. Spørgsmål 1 Læs kilde 1. a) Hvordan er soldaternes moral og kampgejst beskrevet? Spørgsmål 2 Læs kilde 2. a) Hvordan beskriver forfatteren den danske hærs indsats? b) Hvilke grunde kan der være til, at kilde 1 og 2 ser så forskelligt på hærens indsats? Spørgsmål 3 Se kilde 3. a) Hvilken af disse fremstillinger er mest troværdig? Begrund dit svar. Spørgsmål 4 a) Tabet af Slesvig-Holsten, Lauenburg og Sønderjylland var et stort nederlag for danskerne. Brug din historiske viden og fortæl med 1-2 eksempler om andre krige Danmark har været involveret i. 8 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

9 STORMEN PÅ DYBBØL 1864 Kilde 1: Beretning fra en dansk major såret ved Dybbøl 18. april 1864 og herefter taget til fange. Han døde af sine sår 24. april april 1864 I aftes har både i 16. og 17. regiments mandskab gjort fuldstændig mytteri*, da de skulle over i stillingen, og vedblev at værge sig, skønt officererne gjorde alt muligt for at formå dem dertil. Til sidst til at gå, men mumlende at de i så fald straks ville overgive dem til prøjserne, hvis disse stormede. Situationen er således blevet højst uhyggelig, thi det må jo ende med arméens vanære, hvis man ikke i tide går tilbage. Nu er min general på min opfordring taget til hovedkvarteret for at skildre dem tilstanden. Om det lykkes at rokke dem, er imidlertid tvivlsomt, da krigsministeriet har befalet, at stillingen skal holdes til det yderste. Spørgsmålet er da, om det yderste øjeblik ikke er kommet 17. april 1864 Som jeg skrev i går, bliver situationen stadig mere og mere uhyggelig. I aftes ved afløsningen tog fjenden således 60 mand, der lå i skyttegravene, til fange. De slyngler skreg øjeblik pardon*, da fjenden styrtede frem og affyrede ikke et skud. Men skønt man således har beviser nok på, at det vil være en umulighed at holde stillingen i tilfælde af den storm, så vil dog det højeste ministerium ikke tillade os at gå tilbage, men foretrække at udsætte arméen for vanære og fuldstædig ruin. (Sten Nicolaisen: Kilder til Danmarks historie Malling Beck 1988, side 24) * mytteri: militær ulydighed hvor man nægter at udføre en ordre. * skreg øjeblik pardon: overgav sig uden kamp. Kilde 2: En dansk historiker fortæller om stormen på Dybbøl fortællinger af fædrelandets historie. Heri skrev han blandt andet: denhed og tapperhed, som vakte hele Europas beundring for den danske hær. Uge efter uge fortsatte fjenden sine belejringsarbejder med den største kraft; vore folk stod udsatte for den frygteligste ild* forsøgte fjenden at tage stillingen med storm; kampen begyndte om morgenen kl. 3 og fortsatte til kl. regiment, som bestod af sønderjyder, og som på denne dag for sidste gang havde lejlighed til at vinde blodigt forsvar i fjendens hænder. (A.D. Jørgensen: 40 fortællinger af fædrelandets historie. Forlaget Sesam 1995, side 371) * fjenden bruger kanoner til at bombardere de danske stillinger. FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 9

10 STORMEN PÅ DYBBØL 1864 Kilde 3: Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18. april 1864 I 1894 malede Vilhelm Rosenstrand billedet, som han kaldte: Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18. april Tysk fotografi fra 19. april 1864 der viser de indtagne danske skanser. Det tyske fotografi er taget umiddelbart efter angrebet på Dybbøl. 10 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

11 STORMEN PÅ DYBBØL 1864 Slaget på Fælleden Søndag den 5. maj 1872 kom det på Fælleden i København til kampe mellem arbejdere og politi. Baggrunden var, at arbejderne anført af Louis Pio havde indkaldt til folkemøde på Fælleden. Mødet blev i første omgang forbudt af politidirektør Crone. Alligevel dukkede mange arbejdere op på Fælleden denne søndag. Der opstod et kæmpemæssigt slagsmål mellem arbejdere og politi. Mere end 100 politifolk kom til skade. Ingen, hverken politi eller demonstranter, mistede livet, blandt andet fordi de sabelbevæbnede politiryttere havde ordre til ikke at stikke med den spidse ende af deres våben. I de følgende år efter slaget på Fælleden blev der oprettet flere fagforeninger, ligesom Socialdemokratiet fik flere medlemmer. Spørgsmål 1 Læs kilde 1. a) Hvad der står i Grundloven om reglerne for at danne foreninger og afholde møder i det fri? b) Hvilke argumenter kunne politiet ifølge Grundloven have for at forbyde mødet på Fælleden? Spørgsmål 2 Se kilde 2. a) Hvorfor slog myndighederne så hårdt ned på demonstranterne? b) Hvilken interesse kunne ugebladet Ravnen have i at fremstille begivenheden på denne måde? Spørgsmål 3 Læs kilde 3. a) Sammenlign Fabriksloven af 1873 med de forhold der gælder i dag. Spørgsmål 4 a) Slaget på Fælleden var det første større opgør mellem myndighederne og arbejderbevægelsen. Brug din historiske viden og fortæl med 1-2 eksempler om andre kampe mellem politiet og grupper af den danske befolkning. FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 11

12 SLAGET PÅ FÆLLEDEN Kilde 1: Uddrag af Grundloven blandt andet: 78 Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i et hvert lovligt øjemed. Stk. 2. påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom. Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning. Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol. 79 Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger befrygtes fare for den offentlige fred. 80 Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles. Kilde 2: Slaget på Fælleden Tegningen blev bragt i det socialistiske ugeblad Ravnen i FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

13 SLAGET PÅ FÆLLEDEN Kilde 3: Den første fabrikslov I 1873 blev den første fabrikslov vedtaget. Denne begrænsede blandt andet arbejdsgivernes brug af børn til arbejdet på fabrikkerne. Denne lov ses som socialisternes første store sejr i Danmark. I fabriksloven af 1873 står der blandt andet: 1 sig måde, er undergivet det offentlige tilsyn, hvis der anvendes personer under 18 år, hvad enten arbejdet vedrører selve fabrikationen eller har tilknytning dertil. 2 Børn, som ikke har fyldt 10 år, må ikke anvendes til det i 1 omhandlede arbejde. Børn i alderen må ikke arbejde mere end seks og en halv time i løbet af et døgn. Deri indberegnet en hviletid på mindst en halv time. Desuden må arbejdet ikke forgå før kl. 6 morgen eller efter kl. 20 aften. 3 Unge af begge køn mellem 14 og 18 år må ikke arbejde mere end 12 timer i løbet af et døgn. Heller de unge mennesker til hvile- og måltider mindst to timer mellem kl. 8 morgen og kl. 18 aften, hvoraf Børn må ikke anvendes til arbejde på folkekirkens søn- og helligdage. 11 under selve produktionen, som under opholdet i arbejdsrummet Børn og unge mennesker må ikke anvendes til at rense nogen del af maskinerne, mens disse er i bevægelse. 12 Til at føre tilsyn med, at de disse regler overholdes, og til årligt at undersøge arbejdspladserne på virksomhederne, ansættes af indenrigsministeren to arbejdsinspektører. (Sten Nicolaisen: Kilder til Danmarks historie Malling Beck 1988, side i lettere omskrevet form) FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 13

14 SYSTEMSKIFTET 1901 Systemskiftet 1901 Med systemskiftet i 1901 blev der indført parlamentarisme i Danmark. Parlamentarisme er en styreform, hvor parlamentet i Danmark Folketinget godkender regeringen. Således er det flertallet i Folketinget, der bestemmer, hvem der skal danne regering, og hvilke love der skal vedtages. Før systemskiftet i 1901 havde regeringen faktisk mulighed for at vedtage love uden om flertallet i Folketinget. I slutningen af 1800-tallet havde bønderne i partiet Venstre flertallet i Folketinget. Men da de ikke ville stemme for Højreregeringens lovforslag, blev de sendt hjem af regeringschefen J.B.S. Estrup. På den måde kunne Estrup styre landet uden om Folketinget. Men det er altså ikke muligt efter systemskiftet i Spørgsmål 1 Se maleriet i kilde 1. a) Hvorfor tror du, at gendarmerne altid red to og to? b) Giv eksempler på lande i dag, hvor der også findes statspoliti, som har til opgave at bekæmpe optøjer og uro. c) Hvad kan være årsager til uro og optøjer i de lande, du har nævnt? d) Mener du, at der var rigtigt demokrati i Danmark i slutningen af 1800-tallet, da De blå Gendarmer skulle sørge for ro og orden? Begrund dit svar. Spørgsmål 2 Læs kilde 2. a) Hvorfor er demokratiet ifølge Francis Fukuyama den bedste styreform? b) Er du enig med Francis Fukuyama i, at demokrati er den bedste styreform? Begrund dit svar. c) Tror du alle er enige i, at demokrati er den bedste styreform? Du kan inddrage kilde 3 i din besvarelse. Spørgsmål 3 Læs kilde 3. a) Hvilken styreform ønsker de muslimer, der er tilknyttet Hizb ut-tahrir, at få indført i Danmark? b) Mener du, at synspunkterne i kilde 2 gælder for alle muslimer? Begrund dit svar. c) Synes du, at Hizb ut-tahrir bør forbydes i Danmark? Begrund dit svar. 14 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

15 SYSTEMSKIFTET 1901 Kilde 1: Estrups blå gendarmer De fleste bønder var vrede over, at godsejeren J.B.S. Estrup, der var leder af landets regering, havde - mindst to og to sammen. Kilde 2: Demokrati som den bedste styreform ste menneske. Han mener, at den demokratiske styreform er den bedste af alle styreformer. Her kan du læse lidt om hans tanker: - mener han, at det ikke kan være tilfældigt, at økonomien og velstanden trives bedst i lande med demokrati. Han begrunder det også med, at mennesker har brug for anerkendelse ud over den, som følger af økonomisk velstand. Den anerkendelse opnås gennem demokratiske samfunds opfattelse af menneskene som ukrænkelige. (Politiken dk 22. juli 2006 i lettere omskrevet form) FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 15

16 SYSTEMSKIFTET 1901 Kilde 3: Islam i Europa Den 21. januar 2011 holdt den islamiske organisation Hizb ut-tahrir møde i Den sorte Diamant i - Derfor er det bekymrende, at alt for mange ikke tager Hizb ut-tahrir alvorligt og slet ikke har fattet, at politisk islam har en køreplan for islamiseringen af Europa. Helt overordnet lyder instruksen på, at muslimer ikke skal integrere sig som enkeltindivider i fx Danmark, men bosætte sig i grupper, så de kan komme til at bestemme meget der, hvor de bosætter sig. spise halalkød*, for det giver synlighed til det muslimske samfund. De ved, hvem de er, og sharia kan så småt begynde at blive ført ud i livet. (Lone Nørgaard: Hizb ut-tahrir vil islamisere Europa, i: Kristeligt Dagblad 26. januar 2011 i lettere omskrevet form) *sharialovgivning: Sharia er de religiøse love, som en muslim skal følge. Disse handler også om, hvordan samfundet skal styres. *hijab: tørklæde *halalkød: kød fra dyr, der er slagtet på en bestemt måde. Halalslagtning foregår ved at skære gennem halspulsåren, struben og spiserøret med et enkelt snit for at få alt blodet ud af dyret. Muslimer må nemlig ikke spise blod. 16 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

17 KVINDERS VALGRET Kvinders valgret Da demokratiet blev indført i Danmark i 1849, var det kun mænd, der fik stemmeret. I slutningen af 1800-tallet var der flere og flere, der krævede, at også kvinderne skulle have stemmeret, og i begyndelsen af 1900-tallet fik kvinderne flere og flere politiske rettigheder. I 1908 fik de således stemmeret til kommunalvalg. Og i 1915 fik de stemmeret til Folketinget og Landstinget på samme vilkår som mændene. Spørgsmål 1 Se billedet i kilde 1. a) Hvad siger det om kønsrollemønsteret i begyndelsen af 1900-tallet? b) Hvordan tror du, forholdet mellem mandlige og kvindelige ministre er i dag? c) Hvad siger forholdet mellem mandlige og kvindelige ministre i dag om kønsrollemønstret i politik? Spørgsmål 2 Læs kilde 2. a) Hvilke grunde giver Luther til at mænd skal beskæftige sig med politik, mens kvinder skal passe hus og hjem? b) Hvorfor mon Luther mente, som han gjorde, da han i 1500-tallet skrev om mænd og kvinders roller i samfundet? c) Hvad ville du have svaret Luther, hvis det var i dag, han havde skrevet, som han gjorde? Spørgsmål 3 Læs kilde 3. a) Hvilke forskelle er der ifølge eksperterne på mænd og kvinder, når det handler om politik? b) Er du enig med eksperterne i, at der er forskel på, hvad mænd og kvinder lægger vægt på i politik? Begrund dit svar. c) I dag er der stadig flere mænd end kvinder i Folketinget. Giv forslag til, hvordan der kan komme lige så mange kvinder som mænd ind i Folketinget i dag? FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 17

18 KVINDERS VALGRET Kilde 1: Nina Bang har fødselsdag Socialdemokratiet, og fra 1924 til 1926 var hun undervisningsminister under Staunings ledelse. På billedet, der er fra 1926, skænker Nina Bang chokolade for sine ministerkollegaer. Det er nemlig hendes fødselsdag. Kilde 2: Martin Luthers syn på mænd og kvinder len på mænd og kvinder: brede hofter og bag. På den måde viser naturen selv, at de skal sidde stille og passe hus. når de taler om andet end det huslige, er de ikke noget værd. Så er det kun snak, ikke fornuft. Når de taler om samfundsspørgsmål, er det aldeles tåbeligt og forvirret. Derfor er det klart, at kvinden er skabt til det huslige, og manden til arbejde i samfundet, krig og politik. (Jens Aage Poulsen: Da djævelen slap løs. Hans Tausen og reformationen i Danmark Lærervejledningen. Gyldendal 1994, side 31) Kilde 3: Kvinder er fra Venus og mænd er fra Mars politiske valg. Ifølge eksperterne vil kvinder have helhed, mens mænd vil have logik. Martin Hein derne er mere orienteret mod de bløde, humanistiske og sociale forhold, hvor mænd - især de yngre tet. stille særlige krav til politikerne i den kommende valgkamp, at mænd og kvinder ikke ser ens på også se, at især kvinderne vil kræve nogle nye bud på, hvordan politikerne vil sikre velfærden, siger eksperten. (Martin Hein og Anne Randby Toft: Kvinder vil have helhed. Mænd vil have logik, i: Nordjyske Stiftstidende 20. februar 2011, Indsigt side 8 i lettere omskrevet form) 18 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

19 DANMARK UNDER 1. VERDENSKRIG Danmark under Den første Verdenskrig Den 28. juni 1914 erklærede Østrig-Ungarn krig mod Serbien. På grund af de mange alliancer stormagterne imellem betød det, at alle Europas stormagter i de følgende uger kom i krig med hinanden. Krigen kostede millioner af soldater livet, og dens grusomhed og meningsløshed var på dette tidspunkt i historien ikke set tidligere. Den 2. august 1914 erklærede den danske regering sig neutral. Frem til våbenhvilen den 11. november 1918 forblev Danmark uden for krigen. Alligevel kunne krigen mærkes i Danmark. Spørgsmål 1 Læs kilde 1. a) Hvordan blev Danmark påvirket af verdenskrigen? Spørgsmål 2 Læs kilde 2. a) Hvordan bliver de nyrige producenter beskrevet inddrag eventuelt kilde 3? b) Sammenlign kilde 1 og 2. Hvordan kan der være så stor forskel på kilderne, når de beskriver den nøjagtig samme tid? Spørgsmål 3 a) Nævn et andet eksempel hvor den danske befolkning har oplevet en krise forskelligt? Spørgsmål 4 a) Fortæl ud fra din historiske viden mere om Danmarks historie under Den første Verdenskrig. Kom eventuelt ind på Sønderjyllands rolle under krigen. FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 19

20 DANMARK UNDER 1. VERDENSKRIG Kilde 1: En fortælling om Danmark under Den første Verdenskrig fik snart brug for varer fra de neutrale lande og betalte høje priser for alt, hvad de modtog. De danske landmænd, købmænd og skibsejere tjente derfor mange penge i krigsårene. Da vi udførte så mange varer og kun indførte få, blev der snart mangel på de vigtigste livsfornødenheder. Priserne steg mere og mere. Til sidst blev det så knapt med madvarer, at regeringen måtte gribe ind. Den sørgede for, at de nødvendigste fødevarer blev ligeligt fordelt rationeret til befolkningen. Der blev udstedt fabrikker blev nødt til at standse, fordi de ikke kunne få de nødvendige ting fra udlandet at arbejde med, og dermed bredte arbejdsløsheden sig. Staten måtte så hjælpe og gav mange millioner kroner til de arbejdsløse og til andre, der trængte til støtte i denne vanskelige tid. (Alfred Jeppesen og Th. Heltoft: Det danske folk. Gyldendal 1940, side i lettere omskrevet form) Kilde 2: Selskab på Wivel Da krigen brød ud i 1914, fandtes der i Danmark 21 fabrikker, som producerede kød på dåse. Dette producenter tjente ofte mange penge, og pengene blev blandt andet brugt på de fineste restauranter. kunne forløbe: bord. Når tjeneren lagde menukortet frem og spurgte, om man ønskede den store eller lille diner*, lød svaret uvægerligt: Sæl følgelig den store. Ønsker herskabet klar suppe eller legeret suppe, hummer eller fiskefilet, eller Vi ønsker alt, hvad der står på spisekortet. Hvilke vinmærker må vi servere herskabet? De dyreste. På bordene var der som regel anbragt et stort krystalglas med engelske bladsellerier, og dem fejede man væk med en bemærkning om, at man ville have ordentlige blomster på bordet. Et mysterium for mange var serveringen af østers, for de fleste troede, at skallen også skulle spises. Det var heller ikke ualmindeligt, at man gnavede af tællen*, der lå omkring den delikate strassbourger-leverpostej, at man anbragte rødvinen i champagnekøleren og stangede tænder med hummergaflerne. Når der skulle skiftes duge, gik det ikke hurtigt nok for visse gæster, og så rev man simpelthen dugen tes gullasch ikke på spisekortet. (Lars Lindebjerg: De så det ske. Danmark under 1. verdenskrig. Forlaget Skrifola 1966, side 76) *diner: middagsmåltid *tællen: fedtkanten 20 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

21 DANMARK UNDER 1. VERDENSKRIG Kilde 3: De nyrige FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 21

22 GENFORENINGEN Genforeningen Da Den første Verdenskrig sluttede, blev det bestemt, at der skulle afholdes folkeafstemning i det dansktyske grænseområde. Befolkningen i dette område skulle beslutte sig for, om man ville tilhøre Danmark eller Tyskland. Ved afstemningen den 20. februar 1920 blev resultatet, at Nordslesvig blev en del af Danmark, mens det sydlige Slesvig skulle tilhøre Tyskland. Dermed havde Danmark fået noget af det tabte land tilbage fra nederlaget i På begge sider af grænse fandtes mindretal altså tysksindede i Danmark, og dansksindede i Tyskland. Disse mindretal skulle respekteres, ligesom de fik tilladelse til fx at drive skole og beholde deres sprog. Mindretallene findes stadig i dag. Spørgsmål 1 Læs kilde 1. a) Hvordan er kongens popularitet beskrevet? b) Hvad nævnes der i kilden om de nationale mindretal? Spørgsmål 2 Se kilde 2. a) Hvad kan mindestenen fra Nordjylland fortælle om den danske nations syn på Genforeningen? Spørgsmål 3 a) Hvilke årsager kan der være til, at de ældre i det tyske mindretal er bekymret for mindretallets fremtid? Inddrag gerne kilde 3 i din besvarelse. Spørgsmål 4 a) Respekten for det dansk-tyske mindretal på begge sider er ofte blevet fremhævet som et meget positiv resultat af fredsforhandlingerne efter Den første Verdenskrig. Brug din historiske viden og fortæl med 1-2 eksempler fra historien, hvor mindretal er blevet forfulgt. 22 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

23 GENFORENINGEN Kilde 1: Christian den 10. rider over den gamle grænse blev han modtaget med Begejstring af den dansksindede Befolkning. Dagen efter samledes mange Vi vil være dig gode og trofaste Sønner og Døtre, Danmark, det lover vi dig i Dag det giver vi dig (Alfred Jeppesen og Th. Heltoft: Det danske folk. Gyldendal 1940, side ) FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG 23

24 GENFORENINGEN Kilde 2: Mindesten gens mindesten i landsbyen Bjergby nær Hjørring i Nordjylland. 24 FORLAGET MELONI - PRØVEOPLÆG

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: - Kort om baggrunden for prøven. - Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og prøveafviklingen.

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere