FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER

Transkript

1 FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER

2 LIDT OM FAGTEAMETS ARBEJDE - RYTME OG UDVIKLINGSPROJEKTER

3 MÅLSÆTNINGEN I NATURFAGSTEAMET Ønsket om at oparbejde et professionelt læringsfællesskab, der i sig selv, og i kraft af medlemmerne, bidrager til en merværdi for den enkelte lærer, set i forhold til kvalificering og udvikling af didaktisk design i naturfagsundervisningen ønsker om at skabe rammerne for fællesfaglig forberedelse og diskussion, samt didaktiske overvejelser omkring udformningen af en fælles årsplan for naturfagene i udskolingen

4 DEN FÆLLES ÅRSPLAN et fælles projekt i hele naturfagsgruppen ønsket om at skabe større sammenhæng i naturfagsundervisningen på både elevog lærerniveau ønsket om at kvalificere det faglige samarbejde - i første omgang monofagligt, men siden også fællesfagligt (særligt i udskolingen) ønsket om at imødekomme krav om fællesfaglig undervisning i naturfagene

5 FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PROGRESSIONEN I HELE SKOLEFORLØBET et fælles projekt for hele faggruppen (alle faser) et samarbejde mellem Parkvejens skole og de oplandsskoler, der afleverer elever til 7.klasse målet er at skabe overblik over progressionen i naturfagene fra 1. til 9 viden om hvad der sker i faserne og mindske de problematiske overgange

6 TIDSPLANEN FOR ET LAAAAANGT FORLØB august 2013 aug-dec 2014 januar 2015 juli 2015 august 2015 november 2015 juni 2016 arbejdet med den fælles årsplan påbegyndes med Fælles mål som udgangspunkt. diskussioner om fremgangsmåde, afprøvning af forskellige metoder, refleksion over målstyret undervisning og tolkning af forenklede fælles mål. Behovsundersøgelse udføres og målsætning vedtages. målpar placeres og emner vedtages i fælles i fagteamet fagligt indhold i de fællesfaglige fokusområder på plads fælles årsplan afprøvning delevaluering af den fælles årsplan påbegyndes skal køre løbende sommer fælles naturfagsprøve

7 FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING HOW TO OG HVORDAN VI FIK STARTET - JANUAR 2014 print af Forenklede Fælles Mål klippe-klistre - hvad passer sammen? placering af emner og fællesfaglige fokusområder på årgangene hvad kan genbruges, hvad skal fornyes?

8 OPBYGNINGEN AF DEN FÆLLES ÅRSPLAN

9 GROVSKITSEN OVER 7. 8 OG 9. ÅRGANG

10 MONOFAGLIGE FORLØB

11 ET SELVVALGT FÆLLESFAGLIGT EMNE

12 DE FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER en hel dag med naturfagsteamet hvert emne gennemdiskuteret diskussion af de placerede målpar diskussion af fagligt indhold i emnerne overvejelser over, hvordan det hænger sammen i det STORE billede (hele årsplanen) ntsnet.dk

13 FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER - STRÅLING

14 FORSØG MED FORSKELLIGE FORMER FOR INTEGRERET UNDERVISNING udgangspunktet = den fælles årsplan altid fælles planlægning i opstarten af forløbet fælles overskrift, fælles intro, undervisning monofagligt, fælles opsamling fælles overskrift, fælles fokus, undervisning monofagligt med link til andre fag (eks.fælles begreber), fælles opsamling fælles overskrift, følge tidslinje fremfor fagopdelt undervisning, ren naturfag (ingen fag), fælles opsamling

15 STRÅLINGS BETYDNING FOR LEVENDE ORGANISMER Atomosfærens dannelse Ozon og Oxygen Liv på landjorden Solens stråler (UV) BIG BANG Evolutionen (de gode mutationer) Jordlag og baggrundsstråling forekomster af fx Uran o.s.v sygdomsbehandling A-kraft (energiforsyning) Stråling i brug IDEEN MED EN TIDSLINJE, FREMFOR FAGTÆNKNING - HVAD ER NATURLIGT AT GÅ VIDERE MED OG HVAD KAN BIDRAGE FOR EN BEDRE OG BREDERE FORSTÅELSE IND I DET NÆSTE OMRÅDE?

16 ARBEJDSGANGEN I ET FÆLLESFAGLIGT FORLØB fælles forberedelse - naturfagslærerne (enten årgangen eller klassen) sætter sig sammen og laver en grovskitse for forløbet i alle 3 fag (i forhold til det faglige indhold i årsplanen) enighed om målpar og kompetencer, der præsenteres for eleverne - udarbejdelse af læringsmål (med udgangspunkt i årsplanen) fælles forberedelse uge for uge - forsøg på at tænke sammenhæng mellem fagene (fælles begreber, tidslinje og lign.) samme rygrad i forløbet - keynote fungerer som lektions-, uge- og forløbsplan - indeholder eksemplarisk alle tre fag, men kan køre opdelt. sideløbende og efterfølgende evaluering - nåede vi det vi skulle?! (en del af den fælles ugentlige forberedelse)

17 DEN OPRINDELIGE PLAN BIOLOGI UNDERVISNING FÆLLESFAG LIGT FYSIK/KEMI UNDERVISNING FÆLLESFAGLIG AFSLUTNING - UDFORDRING GEOGRAFI UNDERVISNING

18 FRA START TIL SLUT BIOLOGI UNDERVISNING FÆLLESFAG LIGT FYSIK/KEMI UNDERVISNING FÆLLESFAGLIG AFSLUTNING - UDFORDRING GEOGRAFI UNDERVISNING

19 LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET STRÅLING Efter endt forløb er det meningen, at du skal: kende til strålingens betydning for livet på Jorden kunne forklare forskellen på elektromagnetisk- og partikelstråling (kommunikation) kunne forklare og forstå energibegrebet set i forhold til alfa, beta og gammastråling (og andre former for elektromagnetisk stråling) (Kommunikation) undersøge hvordan stråling kan påvirke levende organismer positivt og negativt (undersøgelse) bruge modeller til at vise dannelse af isotoper, samt følge henfaldsrækker for ustabile grundstoffer (modellering) sammenligne og vurdere energiforsyning fra atomkraft med andre energiformer, set i lyset af bæredygtighed og risici (perspektivering) analysere og perspektivere de fordele og ulemper stråling af forskellig karakter har i dagligdagen (fx brug i industrien, eller solens UV-B-stråler) (perspektivering)

20 LÆRINGSMÅL I FORLØBET BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING forklare og forstå begreberne energi, energiformer og energikvalitet (kommunikation) undersøge hvordan energi til samfundet produceres (med fokus på elektricitet) (undersøgelse) bruge modeller til at forklare energiforsyning og energitransport (modellering) kan sammenligne og vurdere forskellige brændselstyper i forhold til forurening og holdbarhed/vedvarenhed (perspektivering) kan perspektivere bæredygtig energiproduktion til egen hverdag og forbrug (perspektivering)

21 FÆLLES BEGREBER FOR FAGENE INDENFOR EMNET energi og energiomdannelse elektricitet (elektrisk energi) bæredygtighed (social, økonomisk og økologisk) transport og produktion brændselstyper forurening holdbarhed (vedvarende) fossile brændsler drivhuseffekt og global opvarmning

22 DELING UNDERVEJS - GOOGLE DREV

23 SYNOPSESKRIVNINGEN FREM MOD PRØVEN SYNOPSE-SKABELON (TIL CENSOR) GRUPPENS ARBEJDSARK

24 ARBEJDSARK OG SYNOPSE-SKABELON LIGGER SOM GOOGLE DOCS - ÅBEN FOR REDIGERING FRA GRUPPEN OG LÆRERNE.

25 DEN AFSLUTTENDE UDFORDRING SKAL GIVE ELEVERE MULIGHED FOR: at arbejde med de opstillede læringsmål for de enkelte forløb at vise, at de udvikler og arbejder med de naturfaglige kompetencer at arbejde med sammenhængsforståelsen mellem fagene (kobling og mening) at arbejde med den problemstilling de ønsker at belyse og finde en løsning på

26 UDFORDRINGSBASERET LÆRING (UBL) - VI STILLER EN UDFORDRING! eleven som producent handlingsperspektiv - anvendelse af viden design thinking - idégenerering autentisk modtager flere løsninger indsamling af viden - kobling af fagene der er i spil ønsket om at bevæge sig op mod vurdering og perspektivering (taxonomi)

27 DEN GODE PROBLEMSTILLING? Den store idé (emnet) - og så en udfordring (problemet)! hjælpespørgsmål (opdelt i fagligt indhold og naturfaglige kompetencer) Løsningen - pejlemærke for problemstillingen = handling lærerens rolle?

28 SYNOPSEN - AFSLUTNING MED UDFORDRING Skabelonen kan fungere som tjekliste, struktur og stillads i processen

29 STILLADSERING I PROCESSEN

30 STILLADSERING I PROCESSEN Hjælpespørgsmål, der henvender sig til det faglige indhold og de naturfaglige kompetencer Overvej, hvor styrende spørgsmålene behøver at være

31 EKSEMPLER PÅ SYNOPSER - ELEVARBEJDE

32 1. APRIL OG HVAD SÅ? der vil være 4 emneområder, eleverne kan prøves i. (de trak emne d. 15/4) resterende naturfagsundervisning bruges til at arbejde med synopserne (opbrudt skema) i februar og marts har vi 2 gange a 4 timer siddet som fagteam og fået styr på rammerne for prøven (hvordan og hvorledes vi gør det). synopserne skal tjene som grundlag for elevernes arbejde frem mod prøven arbejdet i naturfagstimerne frem mod prøven, tilrettelægges sammen med den enkelte elevgruppe synopser afleveres d. 23/5 kl 12.00

33 DE 4 EMNEOMRÅDER FOR DETTE ÅRS 9.ÅRGANG naturvidenskabsfestival - bevar den vidunderlige vilde verden individuelle projekter (meget forskellig karakter) bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan social, økonomisk og økologisk bæredygtighed alternative energikilder teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår kemien i vores verden (kemisk analyse og undersøgelse af kemiske stoffer i hverdagen) kroppens sundhed og kemi (hormonforstyrrende stoffer og kroppens reaktion på kemi) strålings indvirkning på levende organismer kernekraft og ressourcefordeling mutationer og evolution (den tidlige jord)

34 PENSUMOPGIVELSER

35 DET HAR VI LÆRT Diskussioner om fælles årsplan, integreret undervisning og fælles forberedelse er nødvendige i fagteamet Evaluering af dette års arbejde - revidering af hele årsplanen (som afsluttende dag til sommer) Masser af TID!! Udvikling af skabelon og udformning af den eksemplariske synopsis 8.årgang inviteres med til prøverne (som kritisk ven) og er med til at udvikle konceptet Nyt faggruppe-projekt: evaluering af elevernes udbytte af den fællesfaglige undervisning - nytter det noget? 15/16 = fjumreår, 16/17 = alvor