Frederiksholmpartnerskabet
|
|
- Monika Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag januar 2015 Frederiksholmpartnerskabet En partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune, Områdefornyelse Sydhavnen og Boligselskabet AKB, København en del af KAB fællesskabet Københavns Kommune, Boligselskabet AKB, København og Landsbyggefonden investerer i de kommende år milliarder i at løfte det gamle Sydhavnen. Investeringerne omfatter bl.a. den nye metrolinje til Ny Ellebjerg st. (8,6 mia. kr.), bedre cykelforbindelser (56 mio. kr.) samt gennemgribende renoveringer som optimering af klimaskærme, der vil løfte boligudbuddet og fremtidssikre bebyggelserne ( mio. kr.). For at skabe synergi i bydelen har Borgerrepræsentationen i København valgt at prioritere yderligere 20 mio. kr. til en femårig områdefornyelse i området mellem Mozarts Plads og Sydhavnsgade. 7 mio. kr. af disse midler er øremærket til partnerskabet, hvor Københavns Kommune reelt lægger væsentligt mere. Boligselskabet AKB, København råder over knap boliger og udlejer i Frederiksholm hele boliger og ca. 30 erhvervslejemål, hvilket svarer til 98 % af Frederiksholms samlede boligmasse. Partnerskabet igangsætter en helhedsorienteret udvikling, der inkluderer offentlige veje og pladser såvel som almene bygninger og matrikler, samt menneskerne udenfor, inden i og rundt om. Udfordringen Frederiksholm er et historisk arbejderkvarter med massere af charme og nostalgi. Boligområdet har mange sociale, kulturelle og arkitektoniske kvaliteter men også store udfordringer, der bl.a. skyldes en ensformig boligstørrelse, et stagnerende handelsliv, manglende forbindelser til omkringliggende kvarterer og en stor andel af kommunalt anviste borgere. Dette opdeler bydelen og lægger et pres på Frederiksholm. Derudover har boligmassen på Frederiksholm generelle bygningsmæssige mangler, der medvirker til, at bydelen har Københavns næsthøjeste energiforbrug. Formål med partnerskabet Vi vil udvikle og styrke Frederiksholm til et attraktivt kvarter med gode boliger for alle. Frederiksholm skal have velfungerende og levende gader samt pladser med et bæredygtigt butiksliv. Kvarteret skal have et levende byliv, der understøtter den sociale sammenhængskraft i Sydhavnen og partnerskabet skal skabe synergi mellem vores forskellige indsatser og investeringer i Sydhavnen. Et struktureret, gensidigt fordelagtigt og forpligtende samarbejde er helt afgørende for en succesfuld udvikling af Frederiksholm. Og med partnerskabet indgår AKB, København og Københavns Kommune et tæt parløb om udviklingen af Frederiksholm i periode
2 Det gør Boligselskabet AKB, København Afsætter 18,5 ugentlige timer fordelt på medarbejderne i AKB, København Frederiksholm. Arbejder målrettet for at realisere infrastrukturelle forbedringer, der gør kvarteret mere tilgængeligt, imødekommende og besøgt. Gennemfører 25 lejlighedssammenlægninger i Frederiksholm, som ikke er en del af en helhedsplan. Øremærker 101 boliger til studerende fra nærliggende uddannelsesinstitutioner. Sammenlægger sine erhvervslejemål i en samlet, strategisk udlejningsmodel og etablerer 5-10 mikrobutikker. Foretager renoveringer for at mindske energispild og påbegynder produktion af egen grøn energi. Etablerer Koordinationsforum Frederiksholm med repræsentanter fra alle afdelinger i Frederiksholm. Det gør Københavns Kommune, Områdefornyelse Sydhavnen Opretter et lokalt sekretariat i Sydhavnen, der afsætter ressourcer til at realisere partnerskabet. Ansætter en kvartermanager, der skal koordinere samarbejdet om butiksudviklingen og administrere en pulje til medfinansiering af erhvervsfremmende facadeforskønnelse. Understøtter koblingen til omkringliggende kvarterer ved at øremærke 2,5 mio. kr. til realiseringen af en aktivitetspark på Scandiagade og renovere 2-4 hjørner på Sydhavnsgade for i alt 1,5 mio. kr. Indgår i samarbejde om en god og fremsynet fremtidssikring af AKBs boligmasse. Ansætter medarbejder, der kan understøtte AKB, København og resten af Sydhavnen i at blive energi- og klimakvarter, herunder administrerer en pulje til mindre grønne projekter i kvarteret. Arbejder for at styrke den boligsociale indsats i Sydhavnen. Se den konkrete aftaletekst for detaljerede forpligtelser, mål og succeskriterier. Underskrifter For Københavns Kommune For Boligselskabet AKB, København København Dato: København Dato: Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell Formand for Organisationsbestyrelsen Bjørn Petersen 2
3 Frederiksholmpartnerskabet En partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune, Områdefornyelse Sydhavnen og Boligselskabet AKB, København om udvikling af Frederiksholm i Sydhavnen ( ) 3
4 Aftaletekst Indhold Partnerskabets baggrund og afgrænsning... 4 Indsatsområde 1: Sammenhæng med den resterende by... 5 Indsatsområde 2: Et styrket butiks- og byliv... 6 Indsatsområde 3: Alsidig beboersammensætning... 8 Indsatsområde 4: Energi- og klimakvarter... 9 Indsatsområde 5: Det gode samarbejde i Sydhavnen Liste over relaterede projekter fra parternes side Partnerskabets organisering Tidsramme Partnerskabets bortfald Partnerskabets baggrund og afgrænsning Københavns Kommune igangsætter Områdefornyelse Sydhavnen og ønsker i den forbindelse at indgå et forpligtende, gensidigt fordelagtigt og dialogbaseret partnerskab med Boligselskabet AKB, København. Partnerskabsaftalen bidrager til at udmønte en række planer, strategier og visioner fra såvel Boligselskabet AKB, København som Københavns Kommune og omfatter området omkring Frederiksholm Karréerne. Vi arbejder med forskellige lag i byen og sammen vil vi skabe synergi der understøtter en helhedsorienteret byudvikling. Partnerne vil styrke Frederiksholm i fællesskab med de mange lokale samarbejdspartnere, som fx Aalborg Universitet, lokaludvalget, Kvartershuset, Frederiksholm kirke og Ellebjerg Skole. 4
5 Indsatsområde 1: Sammenhæng med den resterende by Formål Sammenhængen til de omkringliggende byområder har en afgørende betydning for Frederiksholm. Kvarteret skal hænge bedre sammen med de omkringliggende områder og synergi skal sikres til en forventet broforbindelse over Sydhavnsgade. Frederiksholm skal tiltrække borgere fra omkringliggende byområder og Sydhavnens identitet skal styrkes. Udfordring Frederiksholm er et isoleret kvarter, der er lukket inde af de stærkt trafikerede Sydhavnsgade og P. Knudsens Gade og den brede Borgmester Christiansens Gade. Det betyder, at Frederiksholm går glip af de mange ressourcer som de omkringliggende byområder vil kunne berige bydelen med. I dag er Mozarts Plads hovedpassagen mellem Frederiksholm og resten af det gamle Sydhavnen, hvilket i de kommende år bliver udfordret af metrobyggeriet på Mozarts Plads. Succeskriterier 2020: Fysiske og kommunikative initiativer er etableret, der gør at beboere fra Sluseholmen, Teglholmen, Valby og Vesterbro har lettere adgang til Frederiksholm og omvendt. 2020: Størstedelen af Sydhavnens beboere opfatter det gamle Sydhavnen som et spændende kvarter i stor udvikling. 2018: Løsninger, der modvirker opdeling mellem Frederikholm og Musikbyen og den resterende del af det gamle Sydhavnen, er iværksat i forbindelse med Metrobyggeriet på Mozarts Plads ( ). 2016: Et lokalmedie er etableret og henvender sig til beboerne i hele postnummer Delprojekter 1.1 Styrket identitet og kommunikation 1.2 Fysiske projekter på kanten mellem Frederiksholm og det nye Sydhavn 1.1 Styrket identitet og kommunikation Sydhavnen skal brande sig på tværs af egne kvarterer og over for den resterende by. Partnerskabet vil i tråd med mange beboerønsker, understøtte etableringen af et medie, der dækker hele postnumret Mediet skal sikre bedre kommunikation og fungere som en platform, der kan binde den meget opdelte bydel sammen og nedbryde de sociale og mentale barrierer. Mediet skal proaktivt anvendes til at promovere Sydhavnen og partnerskabets projekter. 1.2 Fysiske projekter på kanten mellem Frederiksholm og det nye Sydhavn Partnerskabet samarbejder om en række fysiske projekter, der kan understøtte sammenhængen mellem 5
6 Frederiksholm og de omkringliggende byområder. Partnerskabsprojekterne er: Broforbindelse over Sydhavnsgade et samarbejde om den politiske opbakning og medfinansiering til en broforbindelse over Sydhavnsgade og bedre forbindelse til Vester Kirkegård. Aktivitetspark i Scandiagade realisering og yderligere fundraising til renovering af Scandiagade som naturlig forbindelse mellem Mozarts Plads og Sydhavnsgade. Mozarts Plads håndtering af situationen omkring metrobyggepladsen mens arbejdet står på. Forskønnelse af Sydhavnens Porte 3-4 mindre byrumsmæssige løft af indgangene til Frederiksholm langs Sydhavnsgade der skal fremhæve Frederiksholms kvaliteter og invitere ind. Aftale: Sammenhæng med den resterende by Det gør Københavns Kommune: Afsætter kr. til understøttelse af et lokalmedie i Sydhavnen Arbejder for en broforbindelse over Sydhavnsgade og bedre forbindelse til Vestre Kirkegård. Afsætter 2,5 mio. kr. til realisering af aktivitetspark på Scandiagade. Afsætter kr. til håndtering af Mozarts Plads under metroanlæg. Afsætter 1,5 mio. kr. til Sydhavnens Porte i området. Det gør AKB, København: Omdeler informationsmateriale til beboere i Frederiksholm karréerne. Arbejder for en broforbindelse over Sydhavnsgade og bedre forbindelse til Vestre Kirkegård. Indgår i samarbejde om fysisk renovering af Scandiagade med hensyn til fundraising og borgerinddragelse. Samarbejder om forbindelse mellem Borgbjergsvej og Mozartsvej under Metrobyggeriet. Indsatsområde 2: Et styrket butiks- og byliv Formål Sydhavnen har brug for en levende handelsgade, som kan være det handelsmæssige samlingspunkt for hele bydelen. Som en del af en strategisk og koordineret udvikling vil vi få butiks- og bylivet til at blomstre. En central brik i at udvikle butikslivet er at styrke samarbejdet mellem butiksindehaverne, boligafdelingerne, AKB, København, KAB og Københavns Kommune. Udfordring Kvarteret oplever en udvikling i handelslivet, hvor banker og detailhandel lukker, erhvervslejemål står tomme og spillehaller åbner. Et mindre butiksudbud tiltrækker færre kunder, bydelen bliver mindre attraktiv og bylivet sygner hen. Succeskriterier 6
7 2016: En fælles strategisk handleplan for udvikling af butikslivet i Frederiksholm er udarbejdet og godkendt af partnerskabsfølgegruppen, AKB, Københavns Organisationsbestyrelse samt af Områdefornyelse Sydhavnens styregruppe. 2016: En samlet, koordineret udlejningsmodel for AKB, Københavns erhvervslejemål i Frederiksholm karréerne er implementeret og erhvervslokalerne udlejes med baggrund i den fælles handleplan. 2020: 5-10 mikrobutikker er oprettet og udlejet i Frederiksholm karréerne siden : Bylivstællinger på Borgbjergsvej viser flere fodgængere og mere ophold sammenlignet med : Butiksindehavere og handlende i Sydhavnen oplever, at butikslivet og butiksudbuddet er blevet forbedret siden Delprojekter 2.1 Kvartermanager og handleplan for udvikling af butikslivet 2.2 Samlet udlejning af erhvervslejemål i Frederiksholm Karréerne 2.3 Mikrobutikker 2.1 Kvartermanager og handleplan for udvikling af butikslivet Kvartermanageren er hovedansvarlig for at udforme og effektuere en handleplan for butiksudvikling i Sydhavnen, bl.a. med afsæt i anbefalingerne i rapporten Alles Enghave, erfaringerne fra andre kvartermanagerprojekter og AKB, Københavns erfaringer fra tidligere projekter på Borgbjergsvej. For at understøtte effektueringen af handleplanen skal kvartermanageren administrere en pulje til forbedringer af facader, nye skilte, markiser, fortov osv. målrettet erhvervsdrivende i Sydhavnen. Kvartermanageren skal igangsætte initiativer, der bidrager til at styrke Borgbjergsvejs identitet som handelsstrøg, understøtter erhvervsfællesskaber og tiltrækker erhvervsdrivende/iværksættere. I den forbindelse udarbejder AKB, København og kvartermanageren et erhvervskatalog for Frederiksholm. Indsatsen skal have en tæt kobling hos begge parter samt KAB og Københavns Erhvervshus. 2.2 Samlet udlejning af erhvervslejemål i Frederiksholm Karréerne AKB, København ejer samtlige erhvervslejemål i Frederiksholm Karréerne. Erhvervslejemålene administreres i dag af de enkelte afdelingsbestyrelser, hvilket besværliggør en samlet strategisk udvikling af det lokale handelsliv. Med indsatsen iværksætter AKB, København en ny udlejningsmodel for erhvervslejemålene, der muliggør en samlet strategisk udlejning, udvikling og drift af disse lejemål. Indsatsen skal bidrage til effektueringen af den fælles handleplan for butiksudvikling i Sydhavnen. 2.3 Mikrobutikker AKB, København omdanner brugbare lokaler (kan være stuelejligheder, cykelkældre mv.) til
8 mikrobutikker i Frederiksholm. En mikrobutik er en lille lokal specialbutik, der understøtter bylivet i et beboelsesområde. Der er tale om små butikker på optil 35 m 2, der bl.a. kan overleve pga. en lav husleje. Butikkerne kan alternativt også bruges som specialepladser eller værksteder. Aftale: Et styrket butiks- og byliv Det gør Københavns Kommune: Ansætter kvartermanager til udarbejdelse af handleplanen samt midler til en pulje til medfinansiering af erhvervsfremmende kantzoneforbedringer (i alt 4 mio. kr.). Yder juridisk bistand til at afklare muligheden for en anden udlejningsmodel for AKB, Københavns erhvervslejemål. Godkender ansøgninger om mikrobutikker i kælderlejemål. Det gør AKB, København: Understøtter kvartermanager i form af sparring, kontorplads og evt. medfinansiering til initiativer. Bidrager til udarbejdelse af handleplan for udvikling af butikslivet. Sammenlægger erhvervslejemålene i Frederiksholm karréerne i en samlet, strategisk udlejningsmodel. Etablerer 5-10 mikrobutikker. Indsatsområde 3: Alsidig beboersammensætning Formål Parterne er bevidste om problematikken med færre anvisningsmuligheder til billige boliger i Københavnsområdet. Alligevel ser vi både boliger til studerende og lejlighedssammenlægninger i begrænset omfang, som en af betingelserne for en varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning i Sydhavnen. Udfordring Beboersammensætningen i AKB, Københavns boliger i Frederiksholm Karréerne er præget af, at 67 % af boligerne er et- og toværelses lejligheder. Der bor et flertal af enlige, og ca. hver tredje ledige bolig udlejes gennem Københavns Kommunes anvisningsret. Ifølge Kgs. Enghave Lokaludvalgs Bydelsplan fraflytter en del børnefamilier kvarteret pga. pladsmangel i de små lejligheder. Succeskriterier 2020: 25 lejlighedssammenlægninger er gennemført i Frederiksholm 2020: 101 boliger er øremærket til studerende fra nærliggende uddannelsesinstitutioner. 2020: Andelen af børnefamilier som tilflytter bydelen er større end antallet af udflytninger. 2020: AKB, København etablerer minimum 1 taghave og 1 taglejlighed med demonstrationsværdi. Delprojekter 3.1 Varieret boligudbud 8
9 3.2 Flere boliger til studerende 3.1 Varieret boligudbud Partnerskabet arbejder med lejlighedssammenlægninger for at gøre boligudbuddet i Frederiksholm mere alsidigt og dermed muliggøre, at flere forskellige familietyper har mulighed for at blive boende i Frederiksholm. Konceptet for lejlighedssammenlægningerne skal være enkelt og billigt. Arbejdet skal bygge på en undersøgelse af beboertilslutning, erfaringer fra tidligere sammenlægninger, scenarier for mulige sammenlægninger samt business cases, der beskriver rentabilitet. 3.2 Flere boliger til studerende I forlængelse af Initiativaftalen for det udsatte byområde Vesterbro/Kgs. Enghave udlejes flere boliger i perioden med fortrinsret til studerende fra nærområdets uddannelsesinstitutioner. Partnerskabet arbejder for at skabe et studiemiljø, hvor studerende opholder sig i området og bruger byrummet og butikkerne. I samarbejde med KAB afsætter AKB, København ressourcer til at undersøge den juridiske og praktiske mulighed for at tilpasse udlejningssystemet til at imødekomme to lejekontrakter til en adresse. Partnerskabsaftalen kan som udgangspunkt ikke gå ud over rammerne af udlejningsaftalen, som Københavns Kommune har indgået med BL Danmarks Almene Boligers 1. kreds, om rammer for udlejning af almene boliger i perioden 1. januar december Aftale: Alsidig beboersammensætning Det gør Københavns Kommune: Indgår dialog med AKB, København om at forhåndsgodkende 25 specifikke lejlighedssammenlægninger. Undersøger muligheden for at øge antallet af boliger på den fleksible venteliste med fortrinsret til studerende fra nærområdet. Indgår dialog med AKB, København og KAB om delelejligheder. Det gør AKB, København: Sikrer afdelingernes godkendelse af lejlighedssammenlægninger og -udvidelser. Gennemfører 25 lejlighedssammenlægninger Arbejder med løsninger for lejlighedsudvidelser med inddragelse af tagetagen. Etablerer min. 1 tagbolig og 1 taghave. Undersøger hvilke lejligheder, der kan anvendes som deleboliger for studerende. Arbejder for at øremærke 101 boliger til studerende. Indsatsområde 4: Energi- og klimakvarter Formål At beboerne i Frederiksholm bliver energiforbrugsbevidste, får et bedre indeklima og et mindre energiforbrug. 9
10 Ligeledes skal partnerskabet sikre, at Sydhavnen bliver Københavns Energi- og klimakvarter med energirigtige løsninger og lokale klimaløsninger, der sikrer bydelen mod skader ved skybrud. Udfordring København SV har Københavns næsthøjeste varmeforbrug pr. m2 (hele postnummer 2450). Der er flere bygningsmæssige årsager til, at bygninger i Frederiksholm i dag energimæssigt ikke lever op til nutidens standarder. Samtidig er der store problemer ved skybrud og oversvømmelser i ejendommenes kældre. Succeskriterier 2020: Karré 1, 2 og 14 har påbegyndt vinduesudskiftninger og karré 11 har færdiggjort vinduesudskiftning inden : Andelen af AKB, Københavns ejendomme i Frederiksholm med et energimærke på E eller lavere ud fra en totaløkonomisk vurdering er færre sammenlignet med : Samtlige afdelinger har igangsat tiltag, der nedsætter forbruget af el, vand og varme. 2020: Afdelingernes fælles el- og vandforbrug er reduceret med 15 % sammenlignet med : Det samlede varmeforbrug pr. kvadratmeter i AKB, Københavns ejendomme i Frederiksholm er faldet med 15 % sammenlignet med : Skybrudsløsninger er etableret på Scandiagade og ved Sjælør Boulevard. Delprojekter 4.1 Energikvarter: Energirådgivning, fremtidssikring og forbrugsadfærd 4.2 Klimakvarter: Skybrudssikring 4.1 Energikvarter: Energirådgivning, fremtidssikring og forbrugsadfærd Områdefornyelsen ansætter en energirådgiver, der kan fungere som en sparringspartner for AKB, København i forhold til energibesparende projekter. Energirådgiveren skal have fokus på at understøtte projektledelsen, koordineringen og fundraisingen. Energirådgiveren og AKB, København vil i fællesskab udarbejde businesscases for energibesparende projekter. AKB, København vil ved enhver renovering i Frederiksholm undersøge muligheden for energirenovering og klimasikring i overensstemmelse med deres fremtidssikringsværktøj. For at understøtte en smidig proces, vil parterne indgå tidlig dialog omkring fremtidssikringen, hvor godkendende parter fra kommunen deltager. Til møderne kan evt. aftales proces for forhåndsgodkendelser af særlige typer renoveringer som fx vinduestyper, altaner, solceller og lign. Fokus er at energirenovere Sydhavnen samtidig med, at den arkitektoniske kvalitet bevares. AKB, København vil igangsætte projekter, hvor borgere bevidstgøres om deres vand- og energiforbrug. Flere 10
11 af karréerne vil ligeledes prioritere vandbesparende renoveringsløsninger. 4.2 Klimakvarter: Skybrudssikring Skybrudsproblemet er så omfattende, at flere af områdets bebyggelser oversvømmes selv ved almindeligt kraftigt nedbør. Kommunalt og lokalt i afdelingerne investerer partnerskabets parter i regnvandsløsninger, som væsentligt forbedrer og begrønner Sydhavnen. Områdefornyelsen etablerer en pulje, der giver tilskud til etablering af grønne tage, facader og gavle. Det kan også være løsninger som nedsivning, forsinkelse og opsamling af regnvandet. Aftale: Energi- og klimakvarter Sydhavnen Det gør Københavns Kommune: Ansætter en energimedarbejder og understøtter ambitionerne om Københavns Energikvarter (2,5 mio. kr.). Indtænker skybrudshåndtering i alle relevante fysiske projekter. Afsætter midler til medfinansiering af grønne tiltag med fokus på lokal afledning af regnvand. Søger i samarbejde med AKB, København at finde midler til energirenoveringer af de almene boliger. Inviterer til 2-3 møder mellem KK, KAB og AKB, København om fremtidssikringen af Frederiksholm. Det gør AKB, København: Færdiggør den fysiske helhedsplan i Karré 18 til ca. 71 mio. kr. Gennemfører tag- og vinduesudskiftningen i Grønnegården på 47 mio. kr. Igangsætter mindst en ny helhedsplan i en af Frederiksholm Karréerne til en samlet forventet beløbsramme på ca. 300 mio. kr. Gennemfører i hver afdeling mindst et energibesparende projekt. Iværksætter tekniske løsninger der nedsætter vand- og energiforbruget i afdelingerne. Iværksætter tiltag for produktion af egen grøn energi. Igangsætter en nudging kampagne, der skal sænke energi-, vand- og miljøforbruget. Etablerer højtvandslukkere i kloaksystemer og indarbejder lokal afledning af regnvand, når en gård renoveres. Indsatsområde 5: Det gode samarbejde i Sydhavnen Formål Partnerskabet skal sikre en god vidensdeling blandt lokale aktører og et stærkt samarbejde mellem AKB, Københavns drift, den boligsociale helhedsplan og Områdefornyelse Sydhavnen. Samtidig skal partnerskabet sikre et koordineret samarbejde med de forskellige afdelingsbestyrelser i Frederiksholm. 11
12 Udfordring Områdefornyelsen arbejder ikke på individniveau og heller ikke inde i boligerne, mens AKB, København og den boligsociale helhedsplan ikke arbejder ude i det offentlige rum. Hvis indsatserne ikke koordineres vil de mangle sammenhæng i forhold til kvarterets samlede løft og borgernes ejerskab til indsatserne svækkes. Succeskriterier 2016: Koordinationsforum Frederiksholm er etableret med repræsentanter fra alle afdelinger i Frederiksholm Karréerne. 2017: Den boligsociale helhedsplan i Frederiksholm er blevet forlænget efter : En netværksanalyse viser, at lokale aktører samarbejder mere på tværs af boligområder og fagfelter end i : Koordinationsforum Frederiksholm evalueres af repræsentanterne fra afdelingen og der reetableres et nyt forum i en form der gavner samarbejdet på tværs af karréerne. Delindsatser: Delindsats 5.1 Styrket samarbejde mellem aktører i Sydhavnen Delindsats 5.2 Koordinationsforum Frederiksholm. Delindsats 5.1 Styrket samarbejde mellem aktører i Sydhavnen Sydhavnen har i dag en stærk social indsats, som favner borgere med mange forskellige behov og problemstillinger. Vi styrker indsatsen ved at etablere et samarbejde med lokale aktører i Sydhavnen, hvor idéer og tiltag kan koordineres. Især den boligsociale helhedsplan er en vigtig samarbejdspart for områdefornyelsen, og derfor vil partnerskabet arbejde for at forlænge helhedsplanen, så den vigtige indsats og det gode samarbejde kan fortsættes. Parterne vil arbejde for at styrke indsatsen med de sociale viceværter i Frederiksholm, og vil undersøge mulighederne for medfinansiering fra Københavns Kommune. Delindsats 5.2 Koordinationsforum Frederiksholm For at sikre gode beslutninger på afdelingsniveau, samt for at højne beboernes ejerskab for deres afdeling og boligorganisation, er en af AKB, Københavns målsætninger at styrke beboerdemokratiet. Ligeledes er en grundsten i Områdefornyelsens indsats, at projekterne udformes i en tidlig proces med borgere i kvarteret. For at sikre samarbejde, kommunikation og indflydelse på tværs af afdelingerne og med områdefornyelsen, arbejder partnerskabet for et koordinationsforum med repræsentanter fra alle afdelingerne. Koordinationsforum Frederiksholm mødes to gange årligt, og deltagerne kan bl.a. rejse forslag om projekter. 12
13 Aftale: Det gode samarbejde i Sydhavnen Det gør Københavns Kommune: Gennemfører netværksundersøgelse i 2015 og 2020 Samarbejder med den boligsociale helhedsplan om minimum 3 projekter bl.a. med hensyn til inddragelse af specifikke beboergrupper i udviklingen af området. Arbejder for at styrke den boligsociale indsats i Sydhavnen Det gør AKB, København: Den boligsociale helhedsplan samarbejder med områdefornyelsen om min. 3 projekter. Søger en forlængelse af den boligsociale helhedsplan i Frederiksholm efter Arbejder videre med indsats om sociale viceværter. Etablerer Koordinationsforum Frederiksholm for at skabe samarbejde og fælles udvikling på tværs af afdelingerne Liste over relaterede projekter fra parternes side Her følger en oversigt over de øvrige projekter i Frederiksholm, der ikke indgår i partnerskabsaftalen, men som er relaterede. Relaterede projekter fra områdefornyelsens kvarterplan: Renovering af Borgbjergsvej, 4,5 mio. kr. Frederiksholmparken ved Ellebjerg Skole og Frederiksholm Kirke, 2,5 mio. kr. Udvikling af erhvervsområdet syd for Scandiagade, kr. Pulje Sydhavnen Dollars til sociale og kulturelle projekter, 1 mio. kr. Grøn gadeplan for Sydhavnen 2 mio. kr. Borgmester Christiansens Gade, 2 mio. kr. Boligselskabet AKB, København: Fysiske helhedsplan i Karré 18 og tag- og vinduesudskiftning Grønnegården til hhv. 71 og 47 mio. kr. Boligsocial helhedsplan Sammen om Sydhavnen ( ) til 13,3 mio. kr. Karré 8 er i proces med at udarbejde en helhedsplan til mellem mio. kr. Partnerskabets organisering Der nedsættes en partnerskabsfølgegruppe, der består af chefer fra hhv. Københavns Kommune og Boligselskabet AKB, København og KAB. En til to relevante enhedschefer i, Københavns Kommune Projektchefen for Områdefornyelse Sydhavnen Kundechef i KAB En ejendomsleder fra AKB, København 13
14 Følgegruppen mødes én gang årligt i hele partnerskabets levetid og har ansvar for implementeringen af partnerskabsaftalens aftaler, fremdriften i de fælles projekter og sikrer det gode samarbejde mellem partnerne. Områdefornyelsens sekretariat indkalder og forbereder møderne i samarbejde med den lokale administration i AKB, København. Herudover vil områdefornyelsens styregruppe være ansvarlig for udmøntning af Københavns Kommunes forpligtelser og Organisationsbestyrelsen i AKB, København vil være er ansvarlig for udmøntningen af Boligselskabets forpligtelser i partnerskabsaftalen. Figur 1 Overblik over partnerskabets organisering Tidsramme Partnerskabet træder i kraft fra den dato, hvor partnerskabsaftalen er underskrevet af begge parter, dette forventes at være primo Partnerskabsaftalen ophører ved afslutningen af Områdefornyelse Sydhavnen i Inden udgangen af 2020 udarbejdes der en evaluering af partnerskabet og samarbejdet. Evalueringen foretages i samarbejde mellem AKB, København og Københavns Kommune. Partnerskabets bortfald Partnerskabet bortfalder, hvis kvarterplanen og partnerskabsaftalen mod forventning ikke godkendes i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation. I tilfælde af partnerskabets bortfald kan partnerne ikke gøre krav gældende over for hinanden. 14
Kvarterplan Områdefornyelse SYDHAVNEN
Kvarterplan Områdefornyelse SYDHAVNEN vision Sydhavnen skal være et mangfoldigt, sammenhængende og trygt kvarter, hvor der er plads til og brug for alle borgere. Derfor skal grøn vækst og livskvalitet
Læs mereWorkshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune
Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation
Læs mereINITIATIVAFTALE FOR VESTERBRO / KGS. ENGHAVE / SJÆLØR
INITIATIVAFTALE FOR VESTERBRO / KGS. ENGHAVE / SJÆLØR Initiativaftale for Vesterbro/Kgs. Enghave/Sjælør Indgået mellem Københavns Kommune, Boligselskabet AKB, København, Boligforeningen VIBO, Boligforeningen
Læs mereKVARTERPLAN OMRÅDEFORNYELSE SYDHAVNEN
KVARTERPLAN OMRÅDEFORNYELSE SYDHAVNEN VISION Sydhavnen skal være et mangfoldigt, sammenhængende og trygt kvarter, hvor der er plads til og brug for alle borgere. Derfor skal grøn vækst og livskvalitet
Læs mereBilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereBilag 1 - Årlig status for målsætninger i Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds Status 7. april 2015
Bilag - Årlig status for målsætninger i Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s. kreds 08 Bilag - Årlig status for målsætninger i Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s. kreds 08 Status 7.
Læs mereOversigt over indsatser i Strategiaftalen
Bilag 3: Oversigt over indsatser i Strategiaftalen Oversigt over indsatser i Strategiaftalen Indsatsområde Indsatstitel Kort beskrivelse af indsatsen Finansiering Ansvarlige parter Ejendomsdrift Målet
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereBILAG 1 OMRÅDER. Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 1. Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted
BILAG 1 OMRÅDER BILAG 1 OMRÅDER Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 1 Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted Vejledere: Nikolaj Knop Morten Noer Andersen Bavnehøj Frederiksholm Musikbyen
Læs mereBilag 1: Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 14-10-2014 Bilag 1: Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds 2015-2018 Københavns almene boliger har spillet og vil
Læs mereVELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger
Læs mereOmrådefornyelse i Københavns Kommune
Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De
Læs mereHovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014
24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske
Læs mereBILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER
BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE
Læs mereAlmenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds
Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BL 1. kreds har set, hvordan
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereOMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING
OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereBorgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:
6. "Fremtidens Vollsmose" - Byudvikling og Infrastrukturplan Åbent - 2014/133021 Sagsresumé Landsbyggefonden har afsat en ramme på 220 millioner kr. til ny infrastruktur i Vollsmose under den forudsætning,
Læs mereBILAG 6 OMRÅDEFORNYELSEN FOLEHAVE- KVARTERET KVARTERPLANEN KORT
BILAG 6 OMRÅDEFORNYELSEN FOLEHAVE- KVARTERET KVARTERPLANEN KORT 2 INTRODUKTION Københavns Kommune, private aktører og almene boligorganisationer udvikler Valby for milliarder frem mod 2030. Bydelen bliver
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereDen socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg
Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres
Læs mereTil orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.
Punkt 5. Orientering om samarbejde med boligorganisationerne Alabu Bolig og Lejerbo om boligsocial helhedsplan i Aalborg øst, for perioden 1. januar 2017-31. januar 2021 2016-072864 Skoleforvaltningen
Læs mereSTYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP Danske FunktionæresBoligafdelings afdelinger i Høje-Taastrup Charlottegården Gadehavegård Sportorno Charlottegården Opførelsesår: 1975 405
Læs mere"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB
KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.
Læs mereSkal jeres ejendom have et løft?
Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har
Læs mereERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser
ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk
Læs mereGodkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen
Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:
Læs mereHedebos afdelinger i Høje-Taastrup
Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse
Læs mereUDKAST. Denne boligaftale er indgået mellem. De almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune Øverødvej Holte
UDKAST Boligaftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i kommunen. Aftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune om rammen for udlejning af
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereApril Kommunens rolle. Albertslund Syd i praksis
April 2016 Kommunens rolle Albertslund Syd i praksis - Albertslund Syd - Masterplan Syd - Partnerskabsaftale - Styringsdialog - Nye partnerskaber - Dagligdagen i praksis Albertslund Syd 3 boligtyper 6
Læs mereOrganisering og samspil med helhedsplan
Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København
Læs mereÅrsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?
Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier
Læs mereFremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen
Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereSocialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Læs mereHVAD ER BYFORNYELSE? BILAG 3. ÅRLIG INDSATS: Energirenovering af ca boliger. Heraf 100 boliger med installationsmangler. fjernvarme).
BILAG 3 HVAD ER BYFORNYELSE? Byfornyelse er overordnet reguleret af Lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven) og gennemføres i et samarbejde mellem kommune og stat. Byfornyelsesloven
Læs mereAnsøgning til Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste
Ansøgning til Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste Ansøger: Den almene boligorganisation fsb, Rådhuspladsen 59, 1550 København V. Ansøgt beløb: 495.000 kr. Projekt Kunst
Læs mereBudget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:
Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690
Læs mereMålsætning vedrørende almen social ansvarlighed
Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social
Læs mereHØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række- og parcelhuse Thorsgård Opførelsesår: 1949 30 boliger, etagehuse Engvadgård Opførelsesår: 1973 71
Læs mereVIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,
Læs mereAftale om boligpartnerskab
Bilag 3: Aftale om boligpartnerskab Side 1 af 6 Aftale om boligpartnerskab Historie De almene boligafdelinger i Brøndby Strand har i flere år haft samarbejde omkring en række forhold. Oprindelig var samarbejdet
Læs mereSamarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereUdlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune
Udlejningsaftale for de almene boliger i København Københavns Kommune 2 Det er en fordel med en aftale I loven står, at almene boligorganisationer skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for
Læs mereBilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro 1 Baggrund Med overførselssagen 2013 Fremgang i Fællesskab, som blev
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereAABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri
AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte
Læs mereKommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby
Kommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby Kommissorium 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed, trivsel
Læs mereInspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer
November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til
Læs mereKære Rasmus. Som du kunne se af Anettes mail fra 3. juli har jeg brug for din hjælp.
From: Anders Peo Fajers Sent: 3. august 2017 12:48 To: Rasmus Nielsen Subject: Udpegning af medlem fra Billedkunstudvalget til bedømmelsesudvalg for kunst ved Blågårds Plads Attachments: Legatansøgning
Læs mereUdviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 26. september 2017 Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og Det foreslås, at der udarbejdes en fælles udviklingsplan
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereIndkomsterstattende Ydelser/pension
Fællessekretariat Viborg Et samarbejde mellem Boligselskabet Viborg, Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Viborg Kjellerup & Viborg Kommune Ansøgning til Landsbyggefonden September 2011 Udarbejdet
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.
Læs mereEnergi- og. Miljø. ENERGI OG MILJØ 6,15 mio. kr s.30-37
Energi og Miljø Sydhavnen skal være kendt som den grønne og klimavenlige bydel med høj livskvalitet, plads og luft mellem husene, bæredygtighed og lavt energiforbrug. ENERGI OG MILJØ 6,15 mio. kr s.30-37
Læs mereIndstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse
Læs mereBudgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte byområder samt ren- og vedligeholdelsen.
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 11 Green Teams i de udsatte byområder (TMF 138) Baggrund Budgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte
Læs mereFremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe
Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde
Læs mereFremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening
Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger
Læs mereSTRATEGI SYDHAVNENS BY- OG HANDELSLIV
STRATEGI SYDHAVNENS BY- OG HANDELSLIV 2017-2020 1 STRATEGI FOR BY- OG HANDELSLIVET I SYDHAVNEN Formålet med denne strategi er at skabe ramme og retning for områdefornyelsens arbejde, herunder brug af den
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens
Læs mereFremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen
Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mereBoligsocial profil for AKB, København
Boligsocial profil for AKB, København 2015-2020 Vision Formål Vores vision som boligselskab er ikke kun at sikre gode og sunde boliger til rimelige priser. Det er også at være med til at skabe gode rammer
Læs mere3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975
Læs mereOpstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?
Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,
Læs mereFælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset - gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset.
Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset - gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset. I henhold til 59 og 60 i lov om almene boliger samt støttede boliger m.v.
Læs mereCenter for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø
Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø 1 Punkt 5.3: Styrket boligsocial indsats 2 Afrapportering på arbejdsprogrammets punkt 5.3 Styrket boligsocial indsats
Læs mereERHVERVSPARTNERSKABER I DANMARK
ERHVERVSPARTNERSKABER I DANMARK P R I VAT- O F F E N TL I G E B Y S AM AR B E J D E R K Ø B E N H AV N 1 8. S E P T E M B E R 2 0 1 9 J A C O B N O RV I G L A R S E N O G J E S P E R OLE J E N S E N, SBI
Læs mereByfornyelsesredegørelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik BILAG 1 Til Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen Byfornyelsesredegørelse 1. Indledning Byfornyelsesredegørelsen skaber et samlet
Læs mereMÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO
MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2016-2020 Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO INDHOLD Mission - Vision - Værdier Mission.... 3 Vision... 3 Værdier.... 3 VIBOs værdier Rummelighed.... 4 Tryghed.... 4
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation. Egeparken. Bjerringbro Andelsboligforening. Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup. Ansøgning til Landsbyggefonden
Ansøgning om prækvalifikation Egeparken Bjerringbro Andelsboligforening Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Ansøgning til Landsbyggefonden August 2011 Udarbejdet af Boligkontoret Danmark 1 Helhedsorienteret
Læs mereTINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale
TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale 2017-2020 Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereProjektorganisering: Den boligsociale Helhedsplan for Høje Kolstrup Kommissorium. A: Bestyrelsen:
Den boligsociale Helhedsplan for Høje Kolstrup 2016-2020. Kommissorium. A: Bestyrelsen: 1. Formål: Bestyrelsen skal medvirke til en effektiv styring og koordinering på strategisk niveau af den boligsociale
Læs mereBilag 1: Vedtægter for styregruppen i områdefornyelserne på det Centrale Vesterbro Øst og Vest
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 1: Vedtægter for styregruppen i områdefornyelserne på det Centrale Vesterbro Øst og Vest 1 Navn Styregruppen for Områdefornyelse
Læs mereBL S NYE MÅLSÆTNINGS PROGRAM OG FN'S VERDENSMÅL OG WHATS IN IT FOR ME?
BL S NYE MÅLSÆTNINGS PROGRAM OG FN'S VERDENSMÅL OG WHATS IN IT FOR ME? Liv Jørgensen og Christina Krog BLs 7. kreds, 2. november 2018 Eftermiddagens videre program FNs Verdensmål og BLs målsætningsprogram
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM PÅ NØRREBRO. Boligforeningen AAB fsb Vibo Lejerbo Boligselskabet AKB, København Hovedstadens Almennyttige
SAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM PÅ NØRREBRO Boligforeningen AAB fsb Vibo Lejerbo Boligselskabet AKB, København Hovedstadens Almennyttige 20-03-2012 Sagsnr. 2011-42253 Dokumentnr. 2011-714505 Indhold
Læs mereLokal case v. FAB. BL og Almennet ERFA møde 19. marts 2019, Middelfart
Lokal case v. FAB BL og Almennet ERFA møde 19. marts 2019, Middelfart FAB Fyns Almennyttige Boligselskab, etableret i 1946 FAB har 95 boligafdelinger med 8.950 boliger 136 411 554 Ca. 110 ansatte: 45 administration,
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen
Læs mereReferat af Workshop 4. november 2010
Referat af Workshop 4. november 2010 PROGRAM 1. Velkomst v./ Kommunaldirektør Niels Ågesen, Vejle Kommune 2. Dagens fokus v/ Karen Sommer Møller, BolivVejle 3. Morgenmad og deltagerpræsentation 4. Introduktion
Læs mereSTYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP
STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:
Læs mereKommissorium ABC helhedsplan
Kommissorium ABC helhedsplan 2017-2020 Organisationsdiagram for den boligsociale helhedsplan, ABC 2017-2020 Bestyrelsen Bestyrelsen er ABC projektets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for,
Læs mereBilag 6 Referat af borgermøde på AAU d. 9. december 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 10-10-2016 Bilag 6 Referat af borgermøde på AAU d. 9. december 2015 På AAU i Sydhavnen. Borgere til stede ca.: 48 Jacob Matzen (JM)
Læs mere100 år er ingen alder
Strategi 2015-2018 100 år er ingen alder 100 år er ingen alder AAB nærmer sig de 100 år, men det er ingen alder. Kompetente medarbejdere og beboervalgte, har skabt en udviklingsorienteret og værdibaseret
Læs mereDE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016
LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereREFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED BOLIGFORENINGEN VIBO OG KØBENHAVNS KOMMUNE DEN 20. FEBRUAR 2014
1 Deltagere Boligforeningen VIBO Kaare Vestermann (Boligforeningen VIBO) Anne Merethe Bryder (Boligforeningen VIBO) Tina Kastberg (Boligforeningen VIBO) Henrik Nielsen (Boligforeningen VIBO) Tine Pedersen
Læs merePrækvalifikation til boligsocial helhedsplan
Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Denne prækvalifikation vedrører boligafdelingen, som hører under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og administreres af Dansk almennyttigt Boligselskab
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereAftale for Boligselskabet AKB, Taastrup
Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne
Læs mere