sådan kører vi processen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sådan kører vi processen"

Transkript

1

2 VERTICA sådan kører vi processen Når du som ny kunde skal have udviklet en ny e-handelsløsning eller app til din virksomhed, kan det være svært at overskue den proces, der følger. Hos Vertica har vi været det igennem mange gange, og vi vil gerne hjælpe med at klæde dig godt på til opgaven. I denne lille folder kan du læse om, hvordan dit nye samarbejde med os vil forløbe lige fra afklaringsfasen over udviklingsfasen og til din nye løsning går i luften. Menneskene bag - Hvem er vi? Agilitet hvorfor og hvad er det egentlig Foranalyse Kick off Sprintet fra start til slut Roller Sprint planning Daily stand up Demo Retrospective Test en løbende proces Økonomi det er der styr på! Når udviklingen er afsluttet

3 MENNESKENE BAG Hvem er vi? Hos Vertica har vi fem værdier; Begejstring, Kvalitet, Forspring, Udbytte og Gennemsigtighed. Vi udviser altid begejstring for det, vi laver. Kvalitet gennemsyrer alt, hvad vi siger og gør. Vi er altid på forspring og sikrer derved vores kunder de bedste løsninger. Gennem forretningssans og teknologisk viden skaber vi udbytte for vores kunder. Og så har vi gennemsigtighed både over for vores kunder og internt hos Vertica. Vores værdier er ikke bare noget, vi siger. Det er værdier, vi efterlever. Hvert år hiver vi to dage ud af vores kalender og holder Innovation Camp, hvor vi udvikler og arbejder på vores egne ideer. Det øger både vores begejstring og sikrer, at vi er på forspring med den nyeste viden og de nyeste teknologier. 2

4 AGILITET HVORFOR? - Og hvad er det egentlig? Hos Vertica arbejder vi agilt, fordi vi tror på, at det er det eneste rigtige. Vi arbejder primært med Scrum, men vi er ikke fanatiske. For os er det vigtigste, at vi gør det, der fungerer bedst for lige netop det projekt, vi er i gang med. Ikke to projekter er ens, og derfor kan den måde, vi gennemfører dem på, heller ikke være det. Hvad der dog altid er sikkert er, at teamet dagligt sparrer med hinanden for at sikre de bedste løsninger, at vi løbende leverer delelementer af løsningen til dig som kunde, at vi evaluerer igennem projektet, og at vi holder et vågent øje med tidsplanen og økonomien. Nogle af de typiske aktiviteter I vil deltage i og høre os snakke om stammer primært fra Scrum. Her får du et hurtigt overblik: Daily standup Sprintplanning Detailplanning Demo Retrospective Pssst! Du kan blive meget klogere på disse fine ord under afsnittet Sprintet fra start til slut 3

5 MEN NU TIL SPØRGSMÅLET - AGILITET HVORFOR OG HVAD ER DET EGENTLIG? At arbejde agilt vil sige, at man arbejder iterativt. Efter hver iteration leverer vi dele af løsningen (modsat vandfaldsmetoden hvor man arbejder i en lang periode uden delleverancer). Vi ved, at din forretning og verden omkring den konstant ændrer sig. Vi arbejder agilt for at kunne imødekomme denne forandring. En agil proces sikrer, at vi evaluerer undervejs og kan nå at lave tilpasninger, hvis der opstår nye ønsker eller behov til løsningen undervejs i udviklingsprocessen. Vi arbejder agilt for at sikre, at vi igennem delleverancer, demoer og løbende evalueringer udvikler den bedst mulige løsning for vores kunder, at vi giver plads til ændringer løbende undervejs, og at vi har muligheden for dybdegående tests løbende i processen. 4

6 TRÆF DE RIGTIGE BESLUTNINGER FORANALYSE Under foranalysen kommer vi godt ind under huden på jeres organisation og forretning. Vi stiller med et bredt hold af kompetencer, der tilsammen er i stand til at dække alle områder af foranalysen. I tæt samarbejde med jer udarbejder og leverer vi følgende: PROJEKTVISION En overordnet projektvision visualisering En visualisering af løsningen herunder wireframe prototype og evt. udkast til grafisk design teknisk beskrivelse En teknisk beskrivelse af løsningen samt beskrivelser af de tekniske spørgsmål, der skal tages højde for i udviklingen leveranceplan En estimeret ProductBacklog samt leveranceplan Den optimale foranalyse strækker sig over en måned og involverer alle fremtidige interessenter til løsningen. Generelt vil foranalysen gøre jer i stand til at kunne træffe velbegrundede forretningsbeslutninger i forhold til jeres fremtidige løsning. 5

7 FORANALYSEN DE ENKELTE DELE Her får du et overblik over foranalysens forskellige dele. PROJEKTVISION En beskrivelse af projektets vision og forretningskritiske dele. WIREFRAME Simple skitseringer af løsningens informations- og interaktionsdesign. GRAFISK DESIGN/SKETCH Et stil og tone -oplæg der giver det første indtryk af løsningens grafiske udtryk. TEKNISK BESKRIVELSE En grundig teknisk beskrivelse af jeres nuværende og kommende tekniske setup. PRODUCTBACKLOG En detaljeret oversigt over projektets elementer med tilhørende beskrivelser og high/ low-estimater for budgettet. Senere i processen bliver wireframen klikbar og productbackloggen vil hele vejen igennem projektet hjælpe jer med at få overblik over projektet. 6

8 NÆSTE SKRIDT KICK OFF Når foranalysen er afsluttet og kontrakten underskrevet, er vi klar til at gå i gang med dit nye projekt. Vi skyder altid projektet i gang med et kick off-møde, der har til formål at få bragt alle up to date med foranalysens resultater, at få teamet sammensat og at skabe en relation mellem alle interessenter. Kort sagt at skabe det bedste udgangspunkt for et vellykket projekt! 7

9 SPRINTET FRA START TIL SLUT Vores projekter følger typisk de elementer, som du måske allerede kender fra Scrum. Hvis du ikke kender Scrum, er der her en lynhurtig gennemgang Dagligt scrum møde 3 ugers sprint Product backlog Sprint backlog Sprint demo og planning Deployment Scrum skal ses som en cyklus af sprints, der kører, indtil den ønskede forretningsværdi er opnået. Et sprint varer typisk tre uger. 8

10 ROLLERNE I SCRUM I Scrum er der tre toneangivende roller Product owner, Scrummaster og Teamet. product owneren Product owneren er optimalt set dig som kunde. Vi ved dog af erfaring, at det er en udfordrende rolle at indtage, og derfor vil vores projektledere assistere dig. Arbejdet består primært i at vedligeholde og prioritere product backloggen løbende igennem projektet og altid have for øje, hvad der bedst kan betale sig set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. scrummasteren Scrummasterens rolle er at servicere teamet og sørge for, at de kan arbejde uforstyrrede igennem sprintet. Det er samtidig scrummasteren, der faciliterer daily standups, planninger samt retrospectives. Denne rolle varetages altid af vores projektledere. 15 teamet Teamet består i Vertica primært af vores frontend- og backendudviklere. Herudover vil der til vores teams være tilknyttede UX ere og grafiske designere. 9

11 SPRINT PLANNING Til sprintplanning planlægges det næste sprint. De højest prioriterede opgaver fra backloggen diskuteres med productowneren - altså, dig som kunde. Når vi har planlagt sprintet sammen med dig, afholder vi dagen efter en deatilplanning, hvor vi snakker mere detaljeret omkring opgavernes tekniske indhold og finestimerer opgaverne. Sprintet kører herefter i tre uger, hvor vi naturligvis holder dig orienteret løbende om dets fremdrift. DAILY STAND UP Et max 15 minutter langt møde, hvor vi svarer på tre simple spørgsmål: 1. Hvilke opgaver løste jeg i går? 2. Hvilke opgaver skal jeg løse i dag? 3. Er der noget, der forhindrer mig i at komme videre med opgaverne? Ved hver dag at svare på de tre spørgsmål sikres det, at teamet har en føling med sprintets opgaver og synliggør de opgaver, hvor der kræves hjælp til at komme videre. Kort sagt undgår man, at nogle mister overblikket over den overordnede løsning, kører ud af et sidespor eller sidder uhjælpeligt fast i en opgave. Vidste du, at man til Daily stand up skal stå op for, at mødet ikke bliver mageligt og derved for langt? 10

12 LØBENDE DEMO Ved hver sprintafslutning afholdes en demo, hvor de nye funktionaliteter demonstreres, og hvor der er mulighed for at knytte kommentarer og have en dialog om det udviklede. Hvis der efter demoen opstår nye ønsker og ændringer, noteres og prioriteres disse ind i backloggen. RETROSPECTIVE løbende evaluering Umiddelbart efter demoen rundes sprintet af med en evaluering også kendt som et retrospective. Her noterer vi, hvilke ting der var gode og mindre gode ved sprintet. Samtidig har retrospectivet til formål at få teamet til at reflektere over det afsluttede sprint, så vi sammen lærer af vores fejl og successer og konstant forbedrer os. Samtidig er det et oplagt tidspunkt at få gjort teamet opmærksom på de risici og udfordringer, der kan ligge i det kommende sprint, så alle forsøger at arbejde med disse. 11

13 TEST EN LØBENDE PROCES Når der skal testes, vil vi rigtig gerne have jeres hjælp og input. I kender nemlig jeres forretning bedst, og I sidste ende er det jer, der skal bruge og være glade for det færdige produkt. Det er derfor vigtigt for os, at I afsætter tid til at teste løsningen. Ved at teste løsningen løbende kan vi hele tiden rette løsningen til, så den opfylder jeres behov. Og bare rolig vi laver naturligvis også tekniske tests, men dem behøver I ikke at bekymre jer om. Vidste du, at en af de tekniske tests, vi udfører, kaldes for en unittest? Og vidste du, at unittests gør, at vi kan teste alle små hjørner af løsningen separat? Det betyder for dig, at når vi laver ændringer, vil disse små tests fortælle os, hvis noget er galt, inden det når ud til dig og dine kunder. 12

14 ØKONOMI? DET ER DER STYR PÅ! Vi hører somme tider, at den agile arbejdsproces har ry for at koste mange penge, og at det ikke er muligt at forudsige det endelige beløb. Det mener vi på ingen måde er tilfældet. Når vi opstarter et projekt, præsenterer vi en backlog med et low og et high budget-estimat. Det vil sige, at du får et maxbeløb for, hvad løsningen potentielt set kan komme til at koste. Det er inden for dette budgetmæssige spænd, vi vil bevæge os igennem projektet. Vi anbefaler, at man ud over high -estimatet afsætter ca. 20 % ekstra i sit budget, da vores erfaring siger os, at du som kunde ofte kommer med nye ønsker til løsningen undervejs. Hvis en opgave er ved at gå over tid, gør vi altid opmærksom på det, så vi kan nå at rette ind og omprioritere eller måske helt fjerne nogle opgaver i productbackloggen. Igennem det enkelte sprint holder vi øje med fremdriften ved at benytte burndown charts. De giver os overblik over, hvor stor en del af løsningen, der pt. er udviklet, og hvor meget tid vi har tilbage til at løse resten af opgaverne. Det gør det muligt at reagere hurtigt på evt. uforudsete hændelser og derved minimere evt. økonomisk påvirkning. 13

15 NÅR UDVIKLINGEN ER AFSLUTTET år et projekt afsluttes, er det muligt at lade løsningen overgå til vores serviceteam. De står til rådighed døgnet rundt og vil efter en grundig overlevering være i Nstand til at varetage support samt evt. videreudvikling af jeres løsning 14

16 VI GLÆDER OS TIL EN GOD PROCES Med denne lille folder håber vi at have givet dig et overblik over, hvad det vil sige at gå igennem en udviklingsproces sammen med os. Vi i Verticas projektlederteam og de øvrige medarbejdere vil se meget frem til at kunne hjælpe dig godt igennem dit næste it-projekt. Vi lover, at det bliver både lærerigt, udfordrende og ikke mindst sjovt. 15

17

Agile metoder og kontrakter

Agile metoder og kontrakter Agile metoder og kontrakter 24. september 2009 Myllerup Consult, Hasseltoften 11, 8361 Hasselager +45 2834 9084, info@myllerup.dk Images: Disney Dream Works Indhold Scrum introduktion Processens ritualer

Læs mere

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

(Bilaget ligger på  i pdfformat og word-format.) BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen

Læs mere

[A20] Kick off document and process description. 1 of 5

[A20] Kick off document and process description. 1 of 5 [A20] Kick off document and process description 1 of 5 kick off document Huge Lawn Projekt Kick-Off Alle projekter og ideer er forskellige. For at vi kan give et reelt bud på dit/jeres projekt eller idé

Læs mere

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1 IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 1 AGENDA Hvem snakker? De betydende faktorer Agil forretningsudvikling D60 leverancemodel - Bedrock Opsamling og? 2 Hvem snakker?

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste WTF? Thomas Schou-Moldt, Miracle A/S (siden 2008) Arkitekt, udvikler, teknisk projektleder, mv. Indtil videre afsonet lidt over 20 år i branchen, ingen udsigt til prøveløsladelse tsm@miracleas.dk, 5374

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Kvalitetssikring og agile udvikling

Kvalitetssikring og agile udvikling Kvalitetssikring og agile udvikling Gæsteforelæsning for dsoftark-e10 på Århus Universitet Dagsorden Hvem er jeg og hvad er min baggrund i test og agile? Hvad kan I forvente? Agile og scrum Kvalitetssikring

Læs mere

Ud af krisen. Software på tværs, 15. juni 2009

Ud af krisen. Software på tværs, 15. juni 2009 Ud af krisen Software på tværs, 15. juni 2009 Om Ative Agile udvikling og rådgivning Klassisk udviklingsmodel Krav Design Ændrer sig Implementering Tager for lang tid Springes over Mareridt Test Deployment

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

Kom i gang med E-handel

Kom i gang med E-handel Vertica 2015 DI Handels e-handelsworkshop Kom i gang med E-handel Indledning Et e-handelsprojekt er for mange virksomheder et stort skridt, som kan medføre store positive ændringer i kundeadfærd, oplevelsen

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Årets Projektdag 2016 Troels Andersen-Lind SEGES AGILE IT - STRICTLY BUSINESS

Årets Projektdag 2016 Troels Andersen-Lind SEGES AGILE IT - STRICTLY BUSINESS Årets Projektdag 2016 Troels Andersen-Lind SEGES AGILE IT - STRICTLY BUSINESS AGENDA Hvem-Hvad-Hvor SEGES Kvæg - strictly business Hvad er agile Hvorfor fungerer KvægIT agile 2... HVEM ER SEGES SEGES er

Læs mere

Eksamineret Scrum Master

Eksamineret Scrum Master Eksamineret Scrum Master Bliv en succesfuld Scrum Master Scrum er en metode, der hjælper organisationer med at få mest muligt ud af deres indsatser. Metoden er en af de mest udbredte til at styre komplekse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK LEVER AGIL UDVIKLING STADIG I DET VILDE VESTEN

DANMARKS NATIONALBANK LEVER AGIL UDVIKLING STADIG I DET VILDE VESTEN DANMARKS NATIONALBANK LEVER AGIL UDVIKLING STADIG I DET VILDE VESTEN Sikkerhed og Revision 2013 Martin Falk-Hansen & Svend M Er sikkerhed og revision et problem i agil udvikling? Og i givet fald hvorfor?

Læs mere

Cloud i brug. Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur

Cloud i brug. Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur Cloud i brug Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur 02 Indhold > Executive Summary............................................................... 03 Digitaliser.dk.....................................................................

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

Agile holdninger, ved Jesper Nielsen

Agile holdninger, ved Jesper Nielsen Agile holdninger, ved Jesper Nielsen AAU april 2007 Historien om Henrik der gik til styregruppemøder Færdig med fase 1, brugt for mange timer. Grundig omkring X Færdig med fase 2, også brugt for mange

Læs mere

IT Service Management (ITIL) i en agil verden. Lars Zobbe Mortensen

IT Service Management (ITIL) i en agil verden. Lars Zobbe Mortensen IT Service Management (ITIL) i en agil verden Lars Zobbe Mortensen Om Lars It service management konsulent ITIL ekspert og underviser Projekt leder PRINCE2 agile og underviser Tidligere leder for udviklings

Læs mere

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 17.00 Velkomst og præsentation 17.15 Intro til projekternes verden 17.30 Intro

Læs mere

The LEGO Journey: Building an agile test foundation one brick at the time. Casper Gaardland Englund. Stephan Hjelmdal Nielsen. 2013 The LEGO Group l

The LEGO Journey: Building an agile test foundation one brick at the time. Casper Gaardland Englund. Stephan Hjelmdal Nielsen. 2013 The LEGO Group l The LEGO Journey: Building an agile test foundation one brick at the time Casper Gaardland Englund Stephan Hjelmdal Nielsen 2013 The LEGO Group l TestExpo 15 Hvem er vi? Casper Englund Uddannet datamatiker

Læs mere

fra udvikler til leder med Pomodoro-teknikken Troels Richter 2009

fra udvikler til leder med Pomodoro-teknikken Troels Richter 2009 fra udvikler til leder med Pomodoro-teknikken Troels Richter 2009 Baggrund Professionel software udvikler gennem 9 år Knap 2 års erfaring som SCRUM Master (projektleder) Leder for 4-7 mand gennem det seneste

Læs mere

Scrum Master certificeringskursus

Scrum Master certificeringskursus Scrum Master certificeringskursus Vil du være Scrum Master? Scrum er en anderledes måde at styre projekter på, hvilket bliver stadig mere udbredt. Men at arbejde agilt er ikke enkelt og intuitivt. Det

Læs mere

Scrum guiden. Den ultimative guide til Scrum: Spillets regler. Oktober 2011. Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland

Scrum guiden. Den ultimative guide til Scrum: Spillets regler. Oktober 2011. Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland Scrum guiden Den ultimative guide til Scrum: Spillets regler Oktober 2011 Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland Indholdsfortegnelse Formålet med Scrum guiden... 3 Scrum overblik...

Læs mere

The Scrum Guide TM. Den ultimative guide til Scrum : Spillets regler. Juli Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland

The Scrum Guide TM. Den ultimative guide til Scrum : Spillets regler. Juli Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland The Scrum Guide TM Den ultimative guide til Scrum : Spillets regler Juli 2016 Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland Indholdsfortegnelse Formålet med Scrum Guiden... 3 Definition af

Læs mere

Agil softwareudvikling i praksis. v/ Thomas Schou-Moldt, Lead Architect, Miracle A/S

Agil softwareudvikling i praksis. v/ Thomas Schou-Moldt, Lead Architect, Miracle A/S Agil softwareudvikling i praksis v/ Thomas Schou-Moldt, Lead Architect, Miracle A/S Thomas Schou-Moldt, Lead Architect Ansat i Miracle A/S (siden 2008) Arbejder som arkitekt / tech lead / teknisk projektleder

Læs mere

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Executive summary 1. ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Regeringen har et mål om, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden, og for at

Læs mere

BILAG TIL STANDARDVILKÅR OG BETINGELSER

BILAG TIL STANDARDVILKÅR OG BETINGELSER BILAG TIL STANDARDVILKÅR OG BETINGELSER FOR DIGITALE PROJEKTER - en del af Leveringsaftalen for digitale projekter INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag 1: Prismodeller... 2 Indledende... 2 1. Fast pris, fast leverance

Læs mere

Kombinér. tirsdag d. 20. september 2011 Rovsing Management Agile Team

Kombinér. tirsdag d. 20. september 2011 Rovsing Management Agile Team Kombinér og tirsdag d. 20. september 2011 Rovsing Management Agile Team og byder Kurser og rådgivning Udbrede PRINCE2 Udbrede PRINCE2 metoden i det danske uddannelsessystem Metropolskolen Niels Brock Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

Implementering af SU-reformen. Konference: Gode offentlige it-projekter

Implementering af SU-reformen. Konference: Gode offentlige it-projekter Konference: Gode offentlige it-projekter SU-reformen de centrale elementer Lovforberedende arbejde i 2012 og 2013. Lov vedtaget 28. juni 2013. Risikovurdering januar 2014. Projekt afsluttet 30. juni 2016.

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN...

EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN... EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN... OM MOTIVATION MANAGEMENT I 2009 startede Motivation Management en succesfuld rejse. Vi har formået at forene motivation og ledelse på en succesfuld måde. Ideen om at

Læs mere

Agil-model versus V-model set i lyset af en testers dilemmaer

Agil-model versus V-model set i lyset af en testers dilemmaer Agil-model versus V-model set i lyset af en testers dilemmaer 1 Præsentation Foredragsholder Ane Clausen: Cand.Scient i Datalogi Københavns Universitet, Danmark Gift, 3 børn 25 års erfaring med IT: 12

Læs mere

Borgerinvolvering via Smartphone

Borgerinvolvering via Smartphone Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...

Læs mere

Scrum og agile. Torsdag d. 29. november 2007

Scrum og agile. Torsdag d. 29. november 2007 Projektbar (på vej hjem møde) Scrum og agile Torsdag d. 29. november 2007 Agenda Scrum kort overblik Portefølje og Roadmap pplanlægning g Scrum Implementation Atives produkter Scrum Team Agile coaching:

Læs mere

C Y P E R V I E W. Gruppe 3: Renee Korver, Charlotte Lærke Weitze, Mark Esbech, Steen Fallon, Trine Broe Aflevering tirsdag den 23.

C Y P E R V I E W. Gruppe 3: Renee Korver, Charlotte Lærke Weitze, Mark Esbech, Steen Fallon, Trine Broe Aflevering tirsdag den 23. C Y P E R V I E W Gruppe 3: Renee Korver, Charlotte Lærke Weitze, Mark Esbech, Steen Fallon, Trine Broe Aflevering tirsdag den 23. marts 2010 Konceptbeskrivelse Navnet CyberView henviser til et koncept,

Læs mere

SCRUM/Agil Udvikling som projektmetode ved udviklingen af forretningssoftware

SCRUM/Agil Udvikling som projektmetode ved udviklingen af forretningssoftware d60 SCRUM/Agil Udvikling som projektmetode ved udviklingen af forretningssoftware ERFA, IT-Projektleder, Teknologisk Institut d. 9. juni 2011 Agenda Projektet? d60 og Niels Larsen Hvad er Agil? Kravspecifikationen?!

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Hvad kan I få ud af jeres hjemmeside?

Hvad kan I få ud af jeres hjemmeside? Hvad kan I få ud af jeres hjemmeside?... vi har svaret Webudvikling KommaKolon Webudvikling med fokus på værdiskabelse Der kan være mange grunde til at en virksomhed vælger at få designet og udviklet en

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Februar 2010. Scrum: Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland

Februar 2010. Scrum: Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland Februar 2010 Scrum: Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland INDLEDNING GENERELT SCRUM ER BASERET PÅ INDUSTRIANERKENDTE PRINCIPPER, DER GENNEM ÅRTIER HAR VÆRET ANVENDT OG VIST SIG NYTTIGE

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Projektbeskrivelse, Passagerpuljen RejseGuiden

Projektbeskrivelse, Passagerpuljen RejseGuiden Projektbeskrivelse, Passagerpuljen RejseGuiden 1. Projekttitel RejseGuiden 2. Resumé Projektet RejseGuiden fokuserer på at teste de nyeste teknologiske muligheder for at give målrettet information til

Læs mere

Engageret, kompetent og målrettet produktudvikling INNOVATION

Engageret, kompetent og målrettet produktudvikling INNOVATION Engageret, kompetent og målrettet produktudvikling INNOVATION Du har en ide Det gælder om at forfølge sin ide, mens den kan gøre en forskel i markedet. I en travl hverdag med ledelse og drift kan det imidlertid

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Oasis: Part of the GIRAF System

Oasis: Part of the GIRAF System : Part of the GIRAF System Henrik Klarup, Jens Mohr Mortensen, and Dan Stenholt Møller Aalborg University Juni 26, 2012 AAU, Juni 26, 2012 Slide 1/26 Agenda Multiprojekt Beskrivelse GIRAF Arkitekturen

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Introduktion til scrum

Introduktion til scrum Kleans bog om scrum Introduktion til scrum Ordet scrum er hentet fra rugby. Dér bruges det om den måde, som spillet sættes i gang på. Hvert hold samler sig tæt sammen og går som fuldt team ind i den opgave

Læs mere

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Ingrid Haug, 10. marts 2010 Hvorfor dette oplæg? Brugervenlige produkter opnås kun ved at arbejde målrettet med brugervenlighed Alt for sjældent er

Læs mere

Annoncering af udbud om udvikling af ny hjemmeside

Annoncering af udbud om udvikling af ny hjemmeside Annoncering af udbud om udvikling af ny hjemmeside Annoncering I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a 15 d annonceres følgende:

Læs mere

PRINCE2 - et strategisk valg

PRINCE2 - et strategisk valg PRINCE2 - et strategisk valg Per Palmkvist Knudsen, IT-direktør JP/Politikens Hus Per Palmkvist Knudsen fører dig gennem en rejse af faldgruber og succeser med PRINCE2, herunder: - Hvordan organiserer

Læs mere

Bierhverv Ekstern Lektor på Institut for Ledelse. Uddannelse Cand. Oecon. Master i Organisationspsykologi PRINCE 2, Scrum-Master, Pædagogikum, etc.

Bierhverv Ekstern Lektor på Institut for Ledelse. Uddannelse Cand. Oecon. Master i Organisationspsykologi PRINCE 2, Scrum-Master, Pædagogikum, etc. Erfaring Direktør & konsulent Rosenmeiers Konsulenthus ApS Direktør ved Marselisborg Uddannelse & Management Business Manager ved ATTRACTOR Rambøll Management Udviklingschef ved ATTRACTOR Organisations

Læs mere

ER FREMTIDENS PROJEKTARBEJDE AGILT?

ER FREMTIDENS PROJEKTARBEJDE AGILT? ER FREMTIDENS PROJEKTARBEJDE AGILT? HK SEMINAR 30. APRIL 2017 FOREDRAGSHOLDER Jesper Askov Møller Petersen Mere end 15 års ledelses- og projektledererfaring CMC, Prince2 og IPMA-C certificeret og en masse

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan-juni 2016 Institution UCH/ Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Business IT B Lars

Læs mere

Agil projektledelse. På kurset arbejder du med: Med agile metoder skaber du hurtigere værdi. Hvem deltager?

Agil projektledelse. På kurset arbejder du med: Med agile metoder skaber du hurtigere værdi. Hvem deltager? Agil projektledelse Agil projektledelse Nå hurtigere og lettere frem til de store resultater Med agile metoder skaber du hurtigere værdi Dit projekt fortjener succes. Det leverer du ved at arbejde hurtigt,

Læs mere

Praktikportal. Professionshøjskolerne i Danmark. Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark - Ny Vestergade 17-1471 København K.

Praktikportal. Professionshøjskolerne i Danmark. Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark - Ny Vestergade 17-1471 København K. Praktikportal Professionshøjskolerne i Danmark Roadshow Præsentation af projekt Praktikportal Hvorfor har vi valgt at udvikle en portal på tværs af alle UC er og alle uddannelser? Fra start til slut går

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

BILAG 1 TIDSPLAN DIS/PLAY A/S

BILAG 1 TIDSPLAN DIS/PLAY A/S BILAG 1 TIDSPLAN DIS/PLAY A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 5 2 Projektets forløb... 5 2.1 Afklaringsfasen... 5 2.2 Launch af løsning... 6 2.3 Tidsplan... 6 3 Kundens deltagelse... 7 Bilag Appendiks

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

ETC sæt strøm til projektstyringen

ETC sæt strøm til projektstyringen ETC sæt strøm til projektstyringen Sådan får du succes med projektestimering Få styr på projekter og deadlines Denne publikation indeholder en gennemgang af den nye ETC-funktion i TimeLog Project. Med

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

RMS PROCESMODEL CAP DETTE DOKUMENT BESKRIVER VORES SKRÆDDERSYEDE PROCESMODEL. MODELLEN. 18-09-2007 Udgivelsesdato. Oprettelsesdato. Sprog.

RMS PROCESMODEL CAP DETTE DOKUMENT BESKRIVER VORES SKRÆDDERSYEDE PROCESMODEL. MODELLEN. 18-09-2007 Udgivelsesdato. Oprettelsesdato. Sprog. PROCESMODEL RMS DETTE DOKUMENT BESKRIVER VORES SKRÆDDERSYEDE PROCESMODEL. MODELLEN BYGGER PÅ XP OG SCRUM, KRYDDERET MED LIDT GODT FRA UP. CAP Oprettelsesdato 18-09-2007 Udgivelsesdato Baseret på Workshop

Læs mere

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter Hvem er Crevato Crevato er et professionelt konsulenthus der bistår danske og internationale virksomheder i forbindelse med: Strategi Portefølje

Læs mere

Pressalit Spo p r o ts t s A ca c d a e d m e y

Pressalit Spo p r o ts t s A ca c d a e d m e y Pressalit Sports Academy Pressalit Sports Academy 2006-2008 Efteråret 2006 Foråret 2007 Efteråret 2007 Foråret 2008 Efteråret 2008 Målsætning hvad vil jeg? Målsætning træningskvalitet Målsætning - strategier

Læs mere

Agile kontrakter Hvad skal der til for at få success? IDA IT 28. Oktober 2016 Lene Pries-Heje, lektor på ITU

Agile kontrakter Hvad skal der til for at få success? IDA IT 28. Oktober 2016 Lene Pries-Heje, lektor på ITU Agile kontrakter Hvad skal der til for at få success? IDA IT 28. Oktober 2016 Lene Pries-Heje, lektor på ITU 1 Lene Pries-Heje PhD ITU (2009), MSc. CBS (1991) Associate Professor, Head of Studies IT University

Læs mere

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring.

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Palle Ragn 1/6 Introduktion til casen Casen beskriver et forløb for implementering af et system for en af Stibo s kunder. Efter casen har

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Optimering af CV på Jobnet. Behrooz Arvanaghi CPO, Digitalisering og Support brv@star.dk

Optimering af CV på Jobnet. Behrooz Arvanaghi CPO, Digitalisering og Support brv@star.dk Optimering af CV på Jobnet Behrooz Arvanaghi CPO, Digitalisering og Support brv@star.dk Optimering af CV på Jobnet Program: Generel om Jobnet Projekt; Optimering af CV Det gode CV, hvordan? Eksempler på

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik

Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Cykler uden Grænser. Den er udarbejdet i samarbejde med de 6 deltagende kommuner,

Læs mere

BRUGERCENTRERET DESIGN.

BRUGERCENTRERET DESIGN. BRUGERCENTRERET DESIGN. AGENDA. Velkomst og introduktion Brugercentreret design Kaffepause og netværk Implementering af brugercentreret design i en virksomhed Afslutning BRUGERVENLIGHED. BRUGERVENLIGHED.

Læs mere

BackEnd Programmering PHP

BackEnd Programmering PHP 17708 08/ 02/ 2013 BackEnd Programmering PHP Prototype (CMS system) 371615m02dka.sub.ots.dk/historyspot eller linket CMS system på: qrguide.mmd.eal.dk Login CMS Username: admin Password: 1234 Source kode

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Karriere kvinder KU. Udviklingsforløb for kvindelige VIP ere på KU

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Karriere kvinder KU. Udviklingsforløb for kvindelige VIP ere på KU Karriere kvinder KU Udviklingsforløb for kvindelige VIP ere på KU Karriere kvinder KU - Vil du være med til at motivere og give brændstof til andre? - Vil du have indflydelse på KU s kommende retning og

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Succes med CRM. Det behøver slet ikke at være så svært! made for sales people

Succes med CRM. Det behøver slet ikke at være så svært! made for sales people Succes med CRM Det behøver slet ikke at være så svært! made for sales people CRM handler om at huske at kontakte dine kunder! Alt efter om du er salgschef, marketingmedarbejder eller arbejder indenfor

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

En appelsin i din turban

En appelsin i din turban En appelsin i din turban Om mentorforløb på FLUK m/k 3 14. maj 2009 Margot Torp MT-Mainstreaming Formiddagens forløb Oplæg om mentorskab Reflekterende teams om eget mål Indkredsning af en mentor / pararbejde

Læs mere

Sagsnr. 2013083548 4488 9344

Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...

Læs mere