Klima-profeti #2 (part 1)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima-profeti #2 (part 1)"

Transkript

1 Klima-profeti #2 (part 1) periode / Normann Aa. Nielsen Sammendrag Denne rapport er en kortsigtet profeti om følgerne, på globalt og regionalt plan, af hvad den globale opvarmning og dermed følgende klimaforandringer medfører af konkrete ændringer. Den undersøger perioden , idet den baserer sig på den tidligere Klima-profeti #1, der så på perioden Den henvender sig især til min gode ven, Asger Harlung. Profetien udgives i første omgang som del-rapport. Det tager tid at få alt med, derfor ser denne profeti kun speciel på Europa og Afrika

2 Indhold Sammendrag... 1 Introduktion... 3 Indtil nu...4 Prognose for Geopolitik... 6 Klima-forudsigelse, tendenser... 9 Havstigning Andre konsekvenser af is-smeltning Optagelse af CO2 i havet Europa...14 Afrika

3 Introduktion En klima-profeti prøver at besvare spørgsmålet: Hvad er konsekvenserne af den globale opvarmning? Dette skal besvares i den ånd, som science fiction giver: Troen på, at en lægmand kan fabulere et billede frem af fremtiden, som ikke er komplet unøjagtigt. Klima-profeti #1 baserede sig på at forudsige de umiddelbart sikre tendenser, hvilket vil sige klimatendenserne i årrækken En periode på 5 år. Profetien var sikker, da den primært medtog tendenser, der allerede var konstateret. Denne efterfølgende profeti undersøger nu en langtidsprognose, nemlig perioden Prognoserne er i starten af perioden sikker, men glider over mod det usikre. Den mest usikre faktor drejer sig om politiske faktorer. Profetien vil omfatte både den globale situation, såvel som den nære regionale (dvs. Danmark). Det er min opfattelse, at der er en klimaændring igang, som både påvirker os nu, og som vil vedblive at påvirke os i den forudsagte periode. Det er ligeledes min opfattelse, at der ikke vil komme forbedringer de næste 25 år, og at eventuelle forbedringer ikke vil manifestere sig de kommende 50 år

4 Indtil nu... I Klima-profeti #1 blev følgende forudsagt: Jorden, helhed ( ) Øget udtørring ved allerede tørre steder Øget frekvens af storme og orkaner Arktis (nordlige pol-område), Norvestpassagen åbner sig Politiske spændinger mellem lande med interesse i polar-området Dyreliv lider skade Større områder med åbent vand Gletschere bevæger sig hurtigere Lokalbefolkning får problemer mht. jagt og fiskeri samt bebyggelse Kraftigere storme i området. Antarktis ( ) Gletschere bevæger sig hurtigere Kraftigere storme i området. Fiskeriet omkring Antarktis ændrer sig Tempererede områder, Højere priser på landbrugsvarer. Øget landbrugseksport fra de nordlige til de sydlige egne.i det nordlige kystnære område: Varmere vintre, varmere somre Der vil komme kraftigere storme i kystnære områder (England, Færøerne, Azoerne). Ændring af dyre- og plantelivet vil ændre sig, skadedyr og ukrudt vil få glimrende vækstbetingelser. Nedbrydning af bygninger hurtigere end forventet. I det nordlige fastlandsområder område Kraftigere østenvinde vil udtørre større områder. Begyndende ørkendannelser kan opstå. Mindre regn til landbrugsområder. I de sydlige områder (primært Middelhavsområdet): Øget udtørring giver højere frekvens af skovbrande. Flere mennesker og dyr vil omkomme som følge af hedeslag. I Mellemøsten vil floder og søer begynde at udtørre. Japan og New Zealand rammes af flere orkaner. Tropiske område, Fra Nord- og Vestafrika vil der komme flere forsøg fra flygtninge på at komme til Europa. Centralafrika vil opleve destabiliseringer i politisk betydning

5 Det Sydafrikanske område vil ikke blive påvirket inden for perioden. Monsumen er voldsommere, og kommer mere ustadigt. Der vil være store oversvømmelser, med store konsekvenser til følge. Floder går over sine bredder, dæmninger bryder sammen, storme vil ødelægge kystnære samfund. Store sanitære problemer, resulterende i kolera- og dysenteriepidemier. Malaria, sumpfeber og andre tropiske sygdomme blomstrer op igen. Vejnet og broer ødelægges hyppigere. Havstanden stiger, så mindre øer overskylles eller forsvinder. De hyppigere og varmere havstrømme nedbryder koralrev. Hyppigere orkaner. Frekvensen af voldsomme orkaner stiger. Med stor sandsynlighed vil New Orleans atter blive sat under vand i den forudsagte periode. Danmark ( ) Eksporten af vindmøller vil fortsætte med uforminsket styrke. Faunaforurening med vaskebjørne, dræbersnegle, dræbergopler. Det traditionelle landbrug vil bruge flere pesticider og herbicider. Produktion af vin vil øges, og blive af fremragende kvalitet. Frugthøsten stiger. Forøget risiko for hudkræft, svampesygdomme og andre hudsygdomme. Risiko for malaria. Øget risiko for storm og regn. Kystnære områder må forvente flere tilfælde med forøget vandstand. Den øgede mængde regnvand overbelaster kloaksystemer. Forsikringspræmier stiger. Hertil kan tilføjes: Udtørring af store dele af Amazonas-området Øget risiko for voldsomme brande Udtørring af store dele af USA's hvede-bælte (midt-vesten) Forhøjede priser på fødevarer, overalt i verden Nedbrydning af koralrev og forringede forhold for skaldyr, pga. CO 2 -forsuring af havet - 5 -

6 Prognose for Den globale opvarmning fortsætter. Selv hvis alle de politiske og økonomiske tiltag, der kan stoppe udledningen af CO 2 -, CFC- og andre drivhus-gasser, blev udført 100% globalt og øjeblikkeligt i 5- års perdioden , ville der mindst gå en 5-årig periode med status quo, før niveauet ville blive ændret så meget, at de processer, der er startet (og prognosticeret) ville blive standset. Dette skyldes den indbyggede træghed i de store vand- og luftmasser, der allerede nu har fået indarbejdet et højere energiniveau. Frigivelsen af det overskydende niveau kan endog forventes at give yderligere ukontrollable situationer. Med andre ord, hvis alle menneskeskabte drivhusprocesser stoppede nu, ville vejret blive mere ukontrollabelt (i en periode), end hvis drivhusprocesserne fortsætter. Geopolitik Imidlertid er der ikke tegn på, at den geopolitiske situation vil ændre sig synderligt i de kommende 5-10 år. Nogen tendenser kan dog nævnes: I de vestlige kapitalistiske systemer (EU og USA) er der NGO 1 -potentiale nok til at få formuleret politiske beslutninger i retning af miljø-beskyttelse. I øvrige kapitalistiske systemer (Rusland, Japan, Sydafrika, Sydamerika) er der ikke samme niveau af NGO-gennemslagskraft. En indre påvirkning herfra er derfor reduceret. I øvrige dele af verden har NGO ikke indflydelse, af forskellige grunde (undertrykkelse, manglende resourcer, osv). Indre påvirkning af de politiske systemer er derfor ikke realistisk. En påvirkning af lande uden for de vestlige kapitalistiske systemer i miljømæssig retning kan derfor kun ske ved påvirkning fra de vestlige kapitalistiske systemer. Denne påvirkning kan ske ved: 1. Økonomiske tiltag, dvs. man vil kun indgå økonomisk samarbejde, hvis dette indeholder miljømæssige forbedringer. Dette er den bedste strategi, da den direkte påvirker de indvolverede producenter i landene. 2. Politiske tiltag, hvor der hhv. trues og belønnes for at opnå miljømæssige forbedringer. Denne model kan virke i mange tiltag, men kun hvor der i forvejen er en positiv holdning parterne 1 NGO: Non-Govermental Organisation, græsrodsbevægelser - 6 -

7 imellem. I modsat fald vil et sådant tiltag blive opfattet som formynderisk, og dermed ikke kave nogen effekt. Et politisk tiltag skal følges op af økonomiske tiltag. 3. Militære tiltag, hvor den ene part suverænt tiltvinger den anden part sin vilje. Denne metode er ikke anvendelig overfor almindelige miljømæssige problemstillinger, da krige og konflikter nemt kan udløse større miljømæssige problemer end de skulle løse. Kun i situationer, hvor der er tale om højrisiko miljøbelastninger (atomkraft) er denne metode noget værd. Den bruges altid i forbindelse med nølende politiske initiativer, og medfører ikke noget af værdi. I lande, hvor NGO er stærke (dvs. i områder som USA og EU), vil der kunne forventes en øget aktivitet, rettet mod multi-nationale organisationer og regeringer. Lande, hvor NGO er svage, kan forvente en øget grad af regerings-undertrykkelse af NGO. Sikre prognoser: Regeringer i USA og EU vil opleve højere grad af indre politiske uroligheder, styret af NGO og relaterede bevægelser, i takt med at miljøproblematikken bliver tydeligere. Dette vil vokse fra 2012 og frem til 2030, hvor bevægelserne vil være slidt op, men hvor deres budskab vil være indarbejdet i regeringerne. Regeringer i øvrige kapitalistiske systemer vil blive økonomisk og politisk påvirket af USA og EU til ændring af deres miljøpolitik. Med støtte fra egne NGO vil dette medføre et skift hos de fleste lande i retning af en forbedret miljøpolitik. Dette skift begynder omkring 2020 og frem. NGO i disse lande bliver styrket. Øvrige lande vil voldeligt undertrykke alle forsøg fra NGO, og i en periode endog tillade øget miljøbelastende produktion, for at kunne opnå gevinst de steder, hvor andre lande trækker sig tilbage. U-etiske firmaer vil udnytte denne situation, men politisk pres (med våbenraslen) fra i første omgang USA og EU vil påvirke disse lande til langsomt at ændre miljøpolitik. I 2052 vil disse lande være miljømæssigt på niveau med EU i Virkningerne af den globale opvarmning rammer typisk hårdest de lande, der er uden for de kapitalistiske systemer. Dette giver en belastning i landene i form af flygtminge, både indre flygtninge og flygtninge udefra. Regeringsmagten udfordres i de berørte lande, og borgerkrige opstår. I disse områder forstærkes miljøbelastningen

8 Massive økonomiske udsving i denne periode gør det attraktivt at handle miljø-forsvarligt på børserne. Dette er et voldsomt incitament til den geopolitiske industri om at fortsætte med miljøkorrekte innovationer. Fattige lande og de nye økonomier (Indien, Kina, lande i Afrika, Sydamerika) ønsker at være med på en forbrugsvogn, og vil ikke finde sig i vilkårlige nedskæringer fra Vestens side. Selv militæret påvirkes i retningen af at anvende mere miljørigtige systemer 2. Dette gør sig gældende for alle vestligt orienterede millitære. Eftersom resten af verden overtager de forældede systemer, sker der en ændring også i de fattigere områder. Konklusionen af de geopolitiske systemer vedrørende udviklingen af miljøpåvirkningen er (usikker prognose): Fra USA og EU: Langsomt stigende og udfladende miljøpåvirkning frem til 2030, herefter faldende. I 2052 er den på samme niveau som i 1900, på grund af ny teknologi og bedre anvendelse af resourcer. Fra Rusland, Japan, Sydafrika, Sydamerika: Stigende miljøpåvirkning frem til 2020, langsomt stigende og udfladende frem til 2040, herefter dramatisk faldende. I 2052 er den på samme niveau som i Fra Kina og Indien: Stigende miljøpåvirkning frem til 2020, stigende og udfladende frem til Fra resten af verden: Stigende miljøpåvirkning frem til Alle tendenser i det geopolitiske spektrum siger dermed, at til trods for at der reelt sker en ændring i miljøpolitiken, vil der ske en stadig stigende miljøpåvirkning frem til dog vil stigningstakten blive bremset op omkring Omkring år 2052 vil miljøpåvirkningen herefter udvise faldende tendens, måske endog dramatisk faldende tendens. 2 Millitæret er en forbløffende høj belaster af miljøet, men anvender i dag mere fornuftige metoder

9 Klima-forudsigelse, tendenser Følgende store citat er taget fra og beskriver meget godt den generelle tendens: Hvis den globale opvarmning bliver ved, må man forvente, at vi får et klima som i stenalderen, og selv hvis varmen bare forsætter ca. som den nuværende temperatur, så vil Grønlands indlandsis på længere sigt smelte - ikke så meget på grund af temperaturen, men fordi den sne, som er faldet efter sidste istid er blødere, og derfor hurtigere glider ud i havet som isbjerge. Det vil sige at iskappen synker sammen og derved bliver lavere, og derved bliver det område, hvor der falder mere sne end der smelter gradvis mindre og mindre. Indlandsisen overlevede stenalderens varme fordi isen var så stiv og tykflydende, at overkanten var højere end i dag. Klimaændringerne medfører flere tilfælde af ekstrem varme, ekstreme storme, ekstreme tørkeperioder, ekstreme oversvømmelser, ekstrem nedbør og hyppigere tilfælde af det fænomen, som kaldes El Niño, og som indebærer ændrede temperaturer i havoverfladen i Stillehavet og deraf følgende ændrede klimaforhold i det tropiske bælte rundt om kloden. En række øsamfund er truet af højere vandstand, fordi højere temperatur dels får vandet i havene til at udvide sig, og dels øger mængden af havvand ved afsmeltning af is. Naturen har allerede reageret på klimaændringerne. Det gælder både dyr og planter. Udbredelsesområder er flyttet, vækstsæsoner er forrykket, og forplantningstidspunkter er ændret. Nogle organismer er bedre til at flytte sig eller ændre sig end andre, mens f.eks. træer ikke lige kan ændre voksested. Det betyder, at balancen i de økologiske systemer ændres. Havene er også berørt. Varmere have, større tilførsel af ferskvand og øget tilskud af kuldioxid til havvandet har betydning for bl.a. vandets temperatur, surhedsgrad og saltindhold. Det kan få meget store konsekvenser, og nogle ændringer er allerede sket. Visse fiskearter har f.eks. ændret deres udbredelsesområde, men koralrevene, der ikke har mulighed for at flytte sig, er særlig udsatte

10 Både på land og i havet er der risiko for uddøen på grund af globale klimaændringer. De globale klimaændringer sker nu hurtigere end det tidligere er sket, måske bortset fra de katastrofale massedød-perioder, hvor 60-90% af Jordens liv uddøde i forskellige tidsrum tilbage i Jordens fortid. (Men selv disse store miljøændringer skete måske langsommere, end vi nu ser det. Det var begivenheder, som ligger mange millioner af år tilbage, og som måske i nogle tilfælde skyldtes meteornedslag.) Den globale opvarmning medfører risiko for, at varme havstrømme som Golfstrømmen kan ændre retning eller ophøre. Isen på Antarktis, Grønland og høje bjerge kan smelte, og der er tegn på, at det sker. Global opvarmning kan give problemer med at finde ferskvand mange steder i verden - på trods af at nedbøren generelt øges. Mulighederne for kunstvanding kan forringes. Jordbunden kan komme til at lide af vandstress og saltophobning. Det kan få negative følger for mulighederne for at skaffe fødevarer nok til den voksende befolkning. Havstigning Havene stiger, ikke kun på grund af afsmeltning fra Arktis og Antarktis, men også fordi vand udvider sig ved højere temperatur. Det går langsomt, fordi der er enorme mængder volumen at flytte, men til gengæld vil det gå tilsvarende langsomt at vende tilbage til en tidligere tilstand. Her følger lidt grundlæggende data: Areal (mill. km 2 ) Volumen (mill. km 3 ) Gnm. dybde (km) Stillehavet ,9 Atlanterhavet ,3 Indiske Ocean ,8 Polarhavet ,2 Sydlige Ocean ,6 Total

11 Grønlands iskappe: 2,5 mill. km 3 Normal isbjergskælvning årligt: km 3 Antarktis, normalt: 152 km 3 Hvor meget vil der så smelte af, hvor meget vil havvandet udvide sig, inden for perioden? Dette spørgsmål er ikke ligetil, og der har fra forskeres side været sagt mange resultater - fra meget optimistiske "0 m" til 12 m. Varmeudvidelse af havvandet giver ca. 1,8 mm/årlig stigning - som minimum. Fra is er dette ca. 0,4 mm årligt. Udvidelsen og tilføjelsen af vand er kumulativ, og afsmeltningen foregår efter en eksponentiel hastighed (procentuelt samme størrelse fra år til år). 6 Havstigning, m 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Den her viste figur baserer sig på en realistisk, lidt positiv, prognose, der afspejler havstigningen i perioden Prognosen er usikker, men vil dog blive brugt som basis i det følgende

12 År Issmeltning (mm) Varmeudvidelse Total (mm) Total (m) (mm) , , , , , , , , , , , , ,96 Af modellen fremgår, at der i en længere periode ikke vil være havstigning af betydning, men at stigningen vil blive endog særdeles voldsom de sidste år af perioden. Dette er en farlig udvikling, idet den har som tendens af folk flest ikke lægger mærke til problemstillingen - før det er for sent. Andre konsekvenser af is-smeltning Is-smeltningen af Arktis og Antarktis medvirker ikke kun til havstigningen. En anden, og meget alvorlig konsekvens kan betyde, at havstrømme flyttes - mest bemærkelsesværdig er nok Golfstrømmen. Den store varmepumpe kan risikere at blive flyttet flere hundrede sømil mod vest og syd, og dermed ændre på den vest- og nordeuropæiske klimasystem. Hvis en sådan flytning sker, finder det tidligst sted omkring år prognosen er usikker. Opsmeltningen af is til hav forrykker saltbalancen i de arktiske områder, hvilket kan resultere i kollaps af de mikro-organismer (krill), der er tilpasset denne balance. Dette kollaps kan resultere i et kædereaktion af hungersnød blandt havets organismer, idet krill er en hoved-næringskilde for fødepyramiden i havet. I sidste ende betyder dette mangel på spisefisk for mennesker. Prognosen er usikker. I en lang periode vil is-smeltningen bevirke enorme søsætninger af isbjerge. Disse vil komme endnu længere mod syd (hhv. nord, på den sydlige halvkugle), og være en stor belastning for skibstrafik. Prognosen er sikker

13 Optagelse af CO 2 i havet Et problem med den forøgede mængde frigiven CO 2 drejer sig om hvor meget, der opløses i havet. Nogle forskere har peget på, at havet i op til 60 m dybde vil blive overmættet med CO 2. Der er mindst to problemer forbundet med dette: Algevæksten vil vokse, og havvandet bliver forsuret. Hvor det første problem er det mindste - og faktisk kan vende sig til en fordel, i kraft af at alger optager CO 2 og omdanner det til ilt og energi - så kan det andet problem vise sig at være ødelæggende. En øget forsuring af havet vil direkte angribe kalk-baserede strukturer, dvs. skaldyr og koraller. Prognoser viser, at koralrev vil blive overbelastet i perioden, indtil et kollaps opstår. Nedbrydning af koralrev betyder ødelæggelse af biotoper i store områder af de tropiske have. Fødekæden vil lide alvorlig skade i disse områder. Eksisterende koraløer vil opleve en højere og stadig stigende grad af erosion, med udslettelse til følge (for de mindre øers vedkommende). Prognosen er usikker, da man ikke ved præcist hvor store mængder CO 2, der bliver optaget og gør skade

14 Europa Området er en økonomisk / militært og politisk meget stabilt område, hvorfor den globale opvarmning ikke vil være ødelæggende, overordnet set. Ændringen i klimaet vil tilbyde forbedrede vækstforhold for en lang række planter og dyr. Til gengæld vil der være en tendens til voldsommere vejr (orkaner, store mængder regn, tørkeperioder), lige som havstigningerne vil have en betydning for de havplacerede lande. Disse figurer antyder problemets omfang ved de havplacerede lande. Figuren til venstre er i dag, figuren til højre viser situationen efter en havstigning på 6 m (svarende til år 2057). Som det ses, er der et massivt problem for lavtliggende områder (som Holland og vadehavet). Havstigningen vil primært påvirke Danmark og Holland, Midt-vest England, mindre dele af Spanien, og mindre dele af Østersø-landene. For at imødegå dette problem, vil det være påkrævet for de berørte lande at bygge større diger og dæmninger. Kraftigere storme fra Vest vil blive en stor belastning for sådanne bygningsværker - hvis de bryder sammen, vil store landområder blive voldsomt oversvømmet. I hele det Nordeuropæiske område (og England / Irland) vil der optræde regntids-lignende perioder med voldsomme regnmængder (i mængde og intensitet). Lokale floder og vandløb vil oftere og oftere gå over deres breder, og forårsage store oversvømmelser af huse, veje og landbrugs-arealer. Store værdier vil ofte gå tabt, indtil befolkningen ændrer byggestil og anden adfærd. Voldsomme

15 storme optræder hyppigere, med store ødelæggelser af skove og bygningsværker til følge. Klimaet er på den anden side behageligt varmt, hvilket gør dyrkning af eksotiske afgrøder og avl af krævende dyr fordelagtigt. Traditionelle trope-relaterede sygdomme vil få god grobund i det fugtige klima. Den øgede fugtighed vil nedbryde bygninger hurtigere end forventet. Den traditionelle byggestil med hulmursisolering osv. viser sig at være unødvendig. I stedet øges frekvensen af luftkølingsinstallationer samt solfangeranlæg. Bygning af vind- og bølgekraftanlæg finder sted over hele det kystnære område. Resten af Europa vil opleve længere perioder med tørke og varmebølger, afvekslende med voldsomme regnmængder i kortere perioder. Mange mennesker vil dø hver år, som følge af hedeslag. Store brande vil opstå jævnligt. Vandmangel og medfølgende rationering af drikkevand bliver en naturlig del af tilværelsen. Det vil være nødvendigt at ændre på hvilke afgrøder, der dyrkes. Generelt går priserne på fødevare op. Et stort pres på Europa kommer fra flygtningestrømme fra Afrika og Mellemøsten. Politiske initiativer vil søge at begrænse dette pres, ved brug af stadig voldsommere magtmidler. Generelt er regionen yderst stabil. Prognosen for Europa er sikker. Afrika I min tidligere Klima-profeti #1 nævte jeg, at det er uklart, hvor hurtigt klimaforandringen sker i Centralafrika. Nye oplysninger giver mulighed for en mere præcis prognose

16 De varme vinde fra Sahara virker som en massiv mur, som deler Afrika midt over som en bjergkæde. Vinde med nedbør ledes langs Sahara's sydgrænse, og temperaturforskellen udløser nedbør i stor grad. Som Sahara udvider sig pga. udtørring (bl.a. vil Niger blive ramt hårdt), vil denne grænse flyttes sydpå. Massive regnskyl på den ofte udpinte jord vil forårsage oversvømmelser i stor stil, og mange lande berøres (se kortet ovenfor). I de berørte lande frygtes i første gang sygdomme fra forurenet vand. Især i Vestafrika får græshoppesværme ideelle vækstbetingelser under oversvømmelserne. Massive flygtningeproblemer, gående mod Nord (Europa) og Syd (SydAfrika), vil betyde voldsomme konflikter, der løses med våbenmagt. Store mængder af flygtninge må forventes at blive udslettet i massakre. De i forvejen ustabile regimer i Centralafrika skifter regering hyppigt, under pres fra politiske grupperinger, formet blandt bønder og fattige. Hele Centralafrika må anses at være farlig. Fiskeriet påvirkes negativt af europæiske og indiske / asiatiske fiskere, der rovfisker i det afrikanske område, med problemer for den lokale kystbefolkning til følge. Havstigninger får generelt ingen betydning for Afrika, bortset fra områder omkring kysten ved Nigeria og Middelhavs-nære kyster. Stigningen i Det Røde Hav vil muliggøre bedre og større skibstransport. Det store Nil-delta, som i forvejen er meget lavvandet, vil dog blive fuldstændigt ændret, begyndende fra 2025 og fremefter. Prognosen for Afrika er sikker

Klima-profeti #1 18/8-2007. Normann Aa. Nielsen

Klima-profeti #1 18/8-2007. Normann Aa. Nielsen Klima-profeti #1 18/8-2007 Normann Aa. Nielsen Sammendrag Mange er interesseret i hvad den globale opvarmning og dermed følgende klimaforandringer medfører af konkrete ændringer. Denne rapport er en kortsigtet

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Global opvarmning. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Global opvarmning. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Global opvarmning Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Global opvarmning Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Der er et grundlæggende problem ved at stille denne diagnose: Hvor meget

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Slide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier.

Slide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier. Noter til slideshow Dette slideshow sætter scenen og introducerer temaet vand. Idéen er at få elevernes sanser i spil og tankerne i gang. Det anbefales at lade billederne tale for sig selv, så det er elevernes

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 G1

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 G1 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

LifelineCity. Forslag: 42145

LifelineCity. Forslag: 42145 Forslag: 42145 LifelineCity Manifest Et nyt Land- man kan ikke undgå tanken ind i mellem, med alle dyste klima forudsigelser. Man regner med at havene kommer til at stige ca. 1 meter over de næste hundrede

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve December 2014 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE 2 MELLEMAMERIKA OPGAVE 2. Indtegn på kortet over Mellemamerika ækvators linje, og forklar med egne ord, hvordan klimaet og naturen ser ud omkring ækvator. OPGAVE 1. På kortet

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere