Klima-profeti #2 (part 1)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima-profeti #2 (part 1)"

Transkript

1 Klima-profeti #2 (part 1) periode / Normann Aa. Nielsen Sammendrag Denne rapport er en kortsigtet profeti om følgerne, på globalt og regionalt plan, af hvad den globale opvarmning og dermed følgende klimaforandringer medfører af konkrete ændringer. Den undersøger perioden , idet den baserer sig på den tidligere Klima-profeti #1, der så på perioden Den henvender sig især til min gode ven, Asger Harlung. Profetien udgives i første omgang som del-rapport. Det tager tid at få alt med, derfor ser denne profeti kun speciel på Europa og Afrika

2 Indhold Sammendrag... 1 Introduktion... 3 Indtil nu...4 Prognose for Geopolitik... 6 Klima-forudsigelse, tendenser... 9 Havstigning Andre konsekvenser af is-smeltning Optagelse af CO2 i havet Europa...14 Afrika

3 Introduktion En klima-profeti prøver at besvare spørgsmålet: Hvad er konsekvenserne af den globale opvarmning? Dette skal besvares i den ånd, som science fiction giver: Troen på, at en lægmand kan fabulere et billede frem af fremtiden, som ikke er komplet unøjagtigt. Klima-profeti #1 baserede sig på at forudsige de umiddelbart sikre tendenser, hvilket vil sige klimatendenserne i årrækken En periode på 5 år. Profetien var sikker, da den primært medtog tendenser, der allerede var konstateret. Denne efterfølgende profeti undersøger nu en langtidsprognose, nemlig perioden Prognoserne er i starten af perioden sikker, men glider over mod det usikre. Den mest usikre faktor drejer sig om politiske faktorer. Profetien vil omfatte både den globale situation, såvel som den nære regionale (dvs. Danmark). Det er min opfattelse, at der er en klimaændring igang, som både påvirker os nu, og som vil vedblive at påvirke os i den forudsagte periode. Det er ligeledes min opfattelse, at der ikke vil komme forbedringer de næste 25 år, og at eventuelle forbedringer ikke vil manifestere sig de kommende 50 år

4 Indtil nu... I Klima-profeti #1 blev følgende forudsagt: Jorden, helhed ( ) Øget udtørring ved allerede tørre steder Øget frekvens af storme og orkaner Arktis (nordlige pol-område), Norvestpassagen åbner sig Politiske spændinger mellem lande med interesse i polar-området Dyreliv lider skade Større områder med åbent vand Gletschere bevæger sig hurtigere Lokalbefolkning får problemer mht. jagt og fiskeri samt bebyggelse Kraftigere storme i området. Antarktis ( ) Gletschere bevæger sig hurtigere Kraftigere storme i området. Fiskeriet omkring Antarktis ændrer sig Tempererede områder, Højere priser på landbrugsvarer. Øget landbrugseksport fra de nordlige til de sydlige egne.i det nordlige kystnære område: Varmere vintre, varmere somre Der vil komme kraftigere storme i kystnære områder (England, Færøerne, Azoerne). Ændring af dyre- og plantelivet vil ændre sig, skadedyr og ukrudt vil få glimrende vækstbetingelser. Nedbrydning af bygninger hurtigere end forventet. I det nordlige fastlandsområder område Kraftigere østenvinde vil udtørre større områder. Begyndende ørkendannelser kan opstå. Mindre regn til landbrugsområder. I de sydlige områder (primært Middelhavsområdet): Øget udtørring giver højere frekvens af skovbrande. Flere mennesker og dyr vil omkomme som følge af hedeslag. I Mellemøsten vil floder og søer begynde at udtørre. Japan og New Zealand rammes af flere orkaner. Tropiske område, Fra Nord- og Vestafrika vil der komme flere forsøg fra flygtninge på at komme til Europa. Centralafrika vil opleve destabiliseringer i politisk betydning

5 Det Sydafrikanske område vil ikke blive påvirket inden for perioden. Monsumen er voldsommere, og kommer mere ustadigt. Der vil være store oversvømmelser, med store konsekvenser til følge. Floder går over sine bredder, dæmninger bryder sammen, storme vil ødelægge kystnære samfund. Store sanitære problemer, resulterende i kolera- og dysenteriepidemier. Malaria, sumpfeber og andre tropiske sygdomme blomstrer op igen. Vejnet og broer ødelægges hyppigere. Havstanden stiger, så mindre øer overskylles eller forsvinder. De hyppigere og varmere havstrømme nedbryder koralrev. Hyppigere orkaner. Frekvensen af voldsomme orkaner stiger. Med stor sandsynlighed vil New Orleans atter blive sat under vand i den forudsagte periode. Danmark ( ) Eksporten af vindmøller vil fortsætte med uforminsket styrke. Faunaforurening med vaskebjørne, dræbersnegle, dræbergopler. Det traditionelle landbrug vil bruge flere pesticider og herbicider. Produktion af vin vil øges, og blive af fremragende kvalitet. Frugthøsten stiger. Forøget risiko for hudkræft, svampesygdomme og andre hudsygdomme. Risiko for malaria. Øget risiko for storm og regn. Kystnære områder må forvente flere tilfælde med forøget vandstand. Den øgede mængde regnvand overbelaster kloaksystemer. Forsikringspræmier stiger. Hertil kan tilføjes: Udtørring af store dele af Amazonas-området Øget risiko for voldsomme brande Udtørring af store dele af USA's hvede-bælte (midt-vesten) Forhøjede priser på fødevarer, overalt i verden Nedbrydning af koralrev og forringede forhold for skaldyr, pga. CO 2 -forsuring af havet - 5 -

6 Prognose for Den globale opvarmning fortsætter. Selv hvis alle de politiske og økonomiske tiltag, der kan stoppe udledningen af CO 2 -, CFC- og andre drivhus-gasser, blev udført 100% globalt og øjeblikkeligt i 5- års perdioden , ville der mindst gå en 5-årig periode med status quo, før niveauet ville blive ændret så meget, at de processer, der er startet (og prognosticeret) ville blive standset. Dette skyldes den indbyggede træghed i de store vand- og luftmasser, der allerede nu har fået indarbejdet et højere energiniveau. Frigivelsen af det overskydende niveau kan endog forventes at give yderligere ukontrollable situationer. Med andre ord, hvis alle menneskeskabte drivhusprocesser stoppede nu, ville vejret blive mere ukontrollabelt (i en periode), end hvis drivhusprocesserne fortsætter. Geopolitik Imidlertid er der ikke tegn på, at den geopolitiske situation vil ændre sig synderligt i de kommende 5-10 år. Nogen tendenser kan dog nævnes: I de vestlige kapitalistiske systemer (EU og USA) er der NGO 1 -potentiale nok til at få formuleret politiske beslutninger i retning af miljø-beskyttelse. I øvrige kapitalistiske systemer (Rusland, Japan, Sydafrika, Sydamerika) er der ikke samme niveau af NGO-gennemslagskraft. En indre påvirkning herfra er derfor reduceret. I øvrige dele af verden har NGO ikke indflydelse, af forskellige grunde (undertrykkelse, manglende resourcer, osv). Indre påvirkning af de politiske systemer er derfor ikke realistisk. En påvirkning af lande uden for de vestlige kapitalistiske systemer i miljømæssig retning kan derfor kun ske ved påvirkning fra de vestlige kapitalistiske systemer. Denne påvirkning kan ske ved: 1. Økonomiske tiltag, dvs. man vil kun indgå økonomisk samarbejde, hvis dette indeholder miljømæssige forbedringer. Dette er den bedste strategi, da den direkte påvirker de indvolverede producenter i landene. 2. Politiske tiltag, hvor der hhv. trues og belønnes for at opnå miljømæssige forbedringer. Denne model kan virke i mange tiltag, men kun hvor der i forvejen er en positiv holdning parterne 1 NGO: Non-Govermental Organisation, græsrodsbevægelser - 6 -

7 imellem. I modsat fald vil et sådant tiltag blive opfattet som formynderisk, og dermed ikke kave nogen effekt. Et politisk tiltag skal følges op af økonomiske tiltag. 3. Militære tiltag, hvor den ene part suverænt tiltvinger den anden part sin vilje. Denne metode er ikke anvendelig overfor almindelige miljømæssige problemstillinger, da krige og konflikter nemt kan udløse større miljømæssige problemer end de skulle løse. Kun i situationer, hvor der er tale om højrisiko miljøbelastninger (atomkraft) er denne metode noget værd. Den bruges altid i forbindelse med nølende politiske initiativer, og medfører ikke noget af værdi. I lande, hvor NGO er stærke (dvs. i områder som USA og EU), vil der kunne forventes en øget aktivitet, rettet mod multi-nationale organisationer og regeringer. Lande, hvor NGO er svage, kan forvente en øget grad af regerings-undertrykkelse af NGO. Sikre prognoser: Regeringer i USA og EU vil opleve højere grad af indre politiske uroligheder, styret af NGO og relaterede bevægelser, i takt med at miljøproblematikken bliver tydeligere. Dette vil vokse fra 2012 og frem til 2030, hvor bevægelserne vil være slidt op, men hvor deres budskab vil være indarbejdet i regeringerne. Regeringer i øvrige kapitalistiske systemer vil blive økonomisk og politisk påvirket af USA og EU til ændring af deres miljøpolitik. Med støtte fra egne NGO vil dette medføre et skift hos de fleste lande i retning af en forbedret miljøpolitik. Dette skift begynder omkring 2020 og frem. NGO i disse lande bliver styrket. Øvrige lande vil voldeligt undertrykke alle forsøg fra NGO, og i en periode endog tillade øget miljøbelastende produktion, for at kunne opnå gevinst de steder, hvor andre lande trækker sig tilbage. U-etiske firmaer vil udnytte denne situation, men politisk pres (med våbenraslen) fra i første omgang USA og EU vil påvirke disse lande til langsomt at ændre miljøpolitik. I 2052 vil disse lande være miljømæssigt på niveau med EU i Virkningerne af den globale opvarmning rammer typisk hårdest de lande, der er uden for de kapitalistiske systemer. Dette giver en belastning i landene i form af flygtminge, både indre flygtninge og flygtninge udefra. Regeringsmagten udfordres i de berørte lande, og borgerkrige opstår. I disse områder forstærkes miljøbelastningen

8 Massive økonomiske udsving i denne periode gør det attraktivt at handle miljø-forsvarligt på børserne. Dette er et voldsomt incitament til den geopolitiske industri om at fortsætte med miljøkorrekte innovationer. Fattige lande og de nye økonomier (Indien, Kina, lande i Afrika, Sydamerika) ønsker at være med på en forbrugsvogn, og vil ikke finde sig i vilkårlige nedskæringer fra Vestens side. Selv militæret påvirkes i retningen af at anvende mere miljørigtige systemer 2. Dette gør sig gældende for alle vestligt orienterede millitære. Eftersom resten af verden overtager de forældede systemer, sker der en ændring også i de fattigere områder. Konklusionen af de geopolitiske systemer vedrørende udviklingen af miljøpåvirkningen er (usikker prognose): Fra USA og EU: Langsomt stigende og udfladende miljøpåvirkning frem til 2030, herefter faldende. I 2052 er den på samme niveau som i 1900, på grund af ny teknologi og bedre anvendelse af resourcer. Fra Rusland, Japan, Sydafrika, Sydamerika: Stigende miljøpåvirkning frem til 2020, langsomt stigende og udfladende frem til 2040, herefter dramatisk faldende. I 2052 er den på samme niveau som i Fra Kina og Indien: Stigende miljøpåvirkning frem til 2020, stigende og udfladende frem til Fra resten af verden: Stigende miljøpåvirkning frem til Alle tendenser i det geopolitiske spektrum siger dermed, at til trods for at der reelt sker en ændring i miljøpolitiken, vil der ske en stadig stigende miljøpåvirkning frem til dog vil stigningstakten blive bremset op omkring Omkring år 2052 vil miljøpåvirkningen herefter udvise faldende tendens, måske endog dramatisk faldende tendens. 2 Millitæret er en forbløffende høj belaster af miljøet, men anvender i dag mere fornuftige metoder

9 Klima-forudsigelse, tendenser Følgende store citat er taget fra og beskriver meget godt den generelle tendens: Hvis den globale opvarmning bliver ved, må man forvente, at vi får et klima som i stenalderen, og selv hvis varmen bare forsætter ca. som den nuværende temperatur, så vil Grønlands indlandsis på længere sigt smelte - ikke så meget på grund af temperaturen, men fordi den sne, som er faldet efter sidste istid er blødere, og derfor hurtigere glider ud i havet som isbjerge. Det vil sige at iskappen synker sammen og derved bliver lavere, og derved bliver det område, hvor der falder mere sne end der smelter gradvis mindre og mindre. Indlandsisen overlevede stenalderens varme fordi isen var så stiv og tykflydende, at overkanten var højere end i dag. Klimaændringerne medfører flere tilfælde af ekstrem varme, ekstreme storme, ekstreme tørkeperioder, ekstreme oversvømmelser, ekstrem nedbør og hyppigere tilfælde af det fænomen, som kaldes El Niño, og som indebærer ændrede temperaturer i havoverfladen i Stillehavet og deraf følgende ændrede klimaforhold i det tropiske bælte rundt om kloden. En række øsamfund er truet af højere vandstand, fordi højere temperatur dels får vandet i havene til at udvide sig, og dels øger mængden af havvand ved afsmeltning af is. Naturen har allerede reageret på klimaændringerne. Det gælder både dyr og planter. Udbredelsesområder er flyttet, vækstsæsoner er forrykket, og forplantningstidspunkter er ændret. Nogle organismer er bedre til at flytte sig eller ændre sig end andre, mens f.eks. træer ikke lige kan ændre voksested. Det betyder, at balancen i de økologiske systemer ændres. Havene er også berørt. Varmere have, større tilførsel af ferskvand og øget tilskud af kuldioxid til havvandet har betydning for bl.a. vandets temperatur, surhedsgrad og saltindhold. Det kan få meget store konsekvenser, og nogle ændringer er allerede sket. Visse fiskearter har f.eks. ændret deres udbredelsesområde, men koralrevene, der ikke har mulighed for at flytte sig, er særlig udsatte

10 Både på land og i havet er der risiko for uddøen på grund af globale klimaændringer. De globale klimaændringer sker nu hurtigere end det tidligere er sket, måske bortset fra de katastrofale massedød-perioder, hvor 60-90% af Jordens liv uddøde i forskellige tidsrum tilbage i Jordens fortid. (Men selv disse store miljøændringer skete måske langsommere, end vi nu ser det. Det var begivenheder, som ligger mange millioner af år tilbage, og som måske i nogle tilfælde skyldtes meteornedslag.) Den globale opvarmning medfører risiko for, at varme havstrømme som Golfstrømmen kan ændre retning eller ophøre. Isen på Antarktis, Grønland og høje bjerge kan smelte, og der er tegn på, at det sker. Global opvarmning kan give problemer med at finde ferskvand mange steder i verden - på trods af at nedbøren generelt øges. Mulighederne for kunstvanding kan forringes. Jordbunden kan komme til at lide af vandstress og saltophobning. Det kan få negative følger for mulighederne for at skaffe fødevarer nok til den voksende befolkning. Havstigning Havene stiger, ikke kun på grund af afsmeltning fra Arktis og Antarktis, men også fordi vand udvider sig ved højere temperatur. Det går langsomt, fordi der er enorme mængder volumen at flytte, men til gengæld vil det gå tilsvarende langsomt at vende tilbage til en tidligere tilstand. Her følger lidt grundlæggende data: Areal (mill. km 2 ) Volumen (mill. km 3 ) Gnm. dybde (km) Stillehavet ,9 Atlanterhavet ,3 Indiske Ocean ,8 Polarhavet ,2 Sydlige Ocean ,6 Total

11 Grønlands iskappe: 2,5 mill. km 3 Normal isbjergskælvning årligt: km 3 Antarktis, normalt: 152 km 3 Hvor meget vil der så smelte af, hvor meget vil havvandet udvide sig, inden for perioden? Dette spørgsmål er ikke ligetil, og der har fra forskeres side været sagt mange resultater - fra meget optimistiske "0 m" til 12 m. Varmeudvidelse af havvandet giver ca. 1,8 mm/årlig stigning - som minimum. Fra is er dette ca. 0,4 mm årligt. Udvidelsen og tilføjelsen af vand er kumulativ, og afsmeltningen foregår efter en eksponentiel hastighed (procentuelt samme størrelse fra år til år). 6 Havstigning, m 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Den her viste figur baserer sig på en realistisk, lidt positiv, prognose, der afspejler havstigningen i perioden Prognosen er usikker, men vil dog blive brugt som basis i det følgende

12 År Issmeltning (mm) Varmeudvidelse Total (mm) Total (m) (mm) , , , , , , , , , , , , ,96 Af modellen fremgår, at der i en længere periode ikke vil være havstigning af betydning, men at stigningen vil blive endog særdeles voldsom de sidste år af perioden. Dette er en farlig udvikling, idet den har som tendens af folk flest ikke lægger mærke til problemstillingen - før det er for sent. Andre konsekvenser af is-smeltning Is-smeltningen af Arktis og Antarktis medvirker ikke kun til havstigningen. En anden, og meget alvorlig konsekvens kan betyde, at havstrømme flyttes - mest bemærkelsesværdig er nok Golfstrømmen. Den store varmepumpe kan risikere at blive flyttet flere hundrede sømil mod vest og syd, og dermed ændre på den vest- og nordeuropæiske klimasystem. Hvis en sådan flytning sker, finder det tidligst sted omkring år prognosen er usikker. Opsmeltningen af is til hav forrykker saltbalancen i de arktiske områder, hvilket kan resultere i kollaps af de mikro-organismer (krill), der er tilpasset denne balance. Dette kollaps kan resultere i et kædereaktion af hungersnød blandt havets organismer, idet krill er en hoved-næringskilde for fødepyramiden i havet. I sidste ende betyder dette mangel på spisefisk for mennesker. Prognosen er usikker. I en lang periode vil is-smeltningen bevirke enorme søsætninger af isbjerge. Disse vil komme endnu længere mod syd (hhv. nord, på den sydlige halvkugle), og være en stor belastning for skibstrafik. Prognosen er sikker

13 Optagelse af CO 2 i havet Et problem med den forøgede mængde frigiven CO 2 drejer sig om hvor meget, der opløses i havet. Nogle forskere har peget på, at havet i op til 60 m dybde vil blive overmættet med CO 2. Der er mindst to problemer forbundet med dette: Algevæksten vil vokse, og havvandet bliver forsuret. Hvor det første problem er det mindste - og faktisk kan vende sig til en fordel, i kraft af at alger optager CO 2 og omdanner det til ilt og energi - så kan det andet problem vise sig at være ødelæggende. En øget forsuring af havet vil direkte angribe kalk-baserede strukturer, dvs. skaldyr og koraller. Prognoser viser, at koralrev vil blive overbelastet i perioden, indtil et kollaps opstår. Nedbrydning af koralrev betyder ødelæggelse af biotoper i store områder af de tropiske have. Fødekæden vil lide alvorlig skade i disse områder. Eksisterende koraløer vil opleve en højere og stadig stigende grad af erosion, med udslettelse til følge (for de mindre øers vedkommende). Prognosen er usikker, da man ikke ved præcist hvor store mængder CO 2, der bliver optaget og gør skade

14 Europa Området er en økonomisk / militært og politisk meget stabilt område, hvorfor den globale opvarmning ikke vil være ødelæggende, overordnet set. Ændringen i klimaet vil tilbyde forbedrede vækstforhold for en lang række planter og dyr. Til gengæld vil der være en tendens til voldsommere vejr (orkaner, store mængder regn, tørkeperioder), lige som havstigningerne vil have en betydning for de havplacerede lande. Disse figurer antyder problemets omfang ved de havplacerede lande. Figuren til venstre er i dag, figuren til højre viser situationen efter en havstigning på 6 m (svarende til år 2057). Som det ses, er der et massivt problem for lavtliggende områder (som Holland og vadehavet). Havstigningen vil primært påvirke Danmark og Holland, Midt-vest England, mindre dele af Spanien, og mindre dele af Østersø-landene. For at imødegå dette problem, vil det være påkrævet for de berørte lande at bygge større diger og dæmninger. Kraftigere storme fra Vest vil blive en stor belastning for sådanne bygningsværker - hvis de bryder sammen, vil store landområder blive voldsomt oversvømmet. I hele det Nordeuropæiske område (og England / Irland) vil der optræde regntids-lignende perioder med voldsomme regnmængder (i mængde og intensitet). Lokale floder og vandløb vil oftere og oftere gå over deres breder, og forårsage store oversvømmelser af huse, veje og landbrugs-arealer. Store værdier vil ofte gå tabt, indtil befolkningen ændrer byggestil og anden adfærd. Voldsomme

15 storme optræder hyppigere, med store ødelæggelser af skove og bygningsværker til følge. Klimaet er på den anden side behageligt varmt, hvilket gør dyrkning af eksotiske afgrøder og avl af krævende dyr fordelagtigt. Traditionelle trope-relaterede sygdomme vil få god grobund i det fugtige klima. Den øgede fugtighed vil nedbryde bygninger hurtigere end forventet. Den traditionelle byggestil med hulmursisolering osv. viser sig at være unødvendig. I stedet øges frekvensen af luftkølingsinstallationer samt solfangeranlæg. Bygning af vind- og bølgekraftanlæg finder sted over hele det kystnære område. Resten af Europa vil opleve længere perioder med tørke og varmebølger, afvekslende med voldsomme regnmængder i kortere perioder. Mange mennesker vil dø hver år, som følge af hedeslag. Store brande vil opstå jævnligt. Vandmangel og medfølgende rationering af drikkevand bliver en naturlig del af tilværelsen. Det vil være nødvendigt at ændre på hvilke afgrøder, der dyrkes. Generelt går priserne på fødevare op. Et stort pres på Europa kommer fra flygtningestrømme fra Afrika og Mellemøsten. Politiske initiativer vil søge at begrænse dette pres, ved brug af stadig voldsommere magtmidler. Generelt er regionen yderst stabil. Prognosen for Europa er sikker. Afrika I min tidligere Klima-profeti #1 nævte jeg, at det er uklart, hvor hurtigt klimaforandringen sker i Centralafrika. Nye oplysninger giver mulighed for en mere præcis prognose

16 De varme vinde fra Sahara virker som en massiv mur, som deler Afrika midt over som en bjergkæde. Vinde med nedbør ledes langs Sahara's sydgrænse, og temperaturforskellen udløser nedbør i stor grad. Som Sahara udvider sig pga. udtørring (bl.a. vil Niger blive ramt hårdt), vil denne grænse flyttes sydpå. Massive regnskyl på den ofte udpinte jord vil forårsage oversvømmelser i stor stil, og mange lande berøres (se kortet ovenfor). I de berørte lande frygtes i første gang sygdomme fra forurenet vand. Især i Vestafrika får græshoppesværme ideelle vækstbetingelser under oversvømmelserne. Massive flygtningeproblemer, gående mod Nord (Europa) og Syd (SydAfrika), vil betyde voldsomme konflikter, der løses med våbenmagt. Store mængder af flygtninge må forventes at blive udslettet i massakre. De i forvejen ustabile regimer i Centralafrika skifter regering hyppigt, under pres fra politiske grupperinger, formet blandt bønder og fattige. Hele Centralafrika må anses at være farlig. Fiskeriet påvirkes negativt af europæiske og indiske / asiatiske fiskere, der rovfisker i det afrikanske område, med problemer for den lokale kystbefolkning til følge. Havstigninger får generelt ingen betydning for Afrika, bortset fra områder omkring kysten ved Nigeria og Middelhavs-nære kyster. Stigningen i Det Røde Hav vil muliggøre bedre og større skibstransport. Det store Nil-delta, som i forvejen er meget lavvandet, vil dog blive fuldstændigt ændret, begyndende fra 2025 og fremefter. Prognosen for Afrika er sikker

Klima-profeti #1 18/8-2007. Normann Aa. Nielsen

Klima-profeti #1 18/8-2007. Normann Aa. Nielsen Klima-profeti #1 18/8-2007 Normann Aa. Nielsen Sammendrag Mange er interesseret i hvad den globale opvarmning og dermed følgende klimaforandringer medfører af konkrete ændringer. Denne rapport er en kortsigtet

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF&

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Sted:BJMFslokaleriValby Tid:Mandag.20aprilklokken14.00 Tilstede:Josefine,SofiaogMarie Interviewer(I):Josefine Interviewperson(IP):ThomasAbildgaardBentsen

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T 110 Vi har i de seneste år haft flere tilfælde af ekstreme vejrforhold man taler om global opvarmning og klimaforandringer. Havene spiller en afgørende rolle for, hvordan klimaet udvikler sig, og klimaet

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere