Bredbåndskortlægning 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bredbåndskortlægning 2011"

Transkript

1 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: ISSN: Version af 8. marts 2012

2 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed af upstreamkapacitet 10 Tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur 15 Bredbåndsabonnementer 20 Danmark i international sammenhæng 27 Metode og datagrundlag 29 BREDBÅNDSKORTLÆGNING

3 Forord En veludviklet digital infrastruktur er fundamentet for innovation, vækst og beskæftigelse i fremtidens Danmark. For at få det fulde udbytte af de digitale muligheder er det ikke blot en forudsætning, at samtlige hjem og virksomheder har mulighed for at få adgang til tidssvarende internethastigheder, der gør det muligt at bruge internetbank, nethandle og være i kontakt med det offentlige. Det er også nødvendigt, at alle får adgang til højere hastigheder, der tillader brug af avancerede tjenester baseret på cloud computing og video. EU har en ambitiøs målsætning om, at alle i 2020 skal have adgang til mindst 30 Mbit/s, og mindst 50 pct. skal abonnere på 100 Mbit/s eller derover. I Danmark har vi været endnu mere ambitiøse med målsætningen om, at alle skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i Danskerne har taget de højere hastigheder til sig, og bredbåndsmarkedet er under hastig udvikling. Der markedsføres stort set ikke længere fastnetabonnementer med hastigheder på under 2 Mbit/s, og de fleste abonnementer er i dag på mindst 10 Mbit/s. Bredbåndskortlægning 2011 indeholder i år kort, der viser tilgængeligheden af 100, 50, 30, 10 og 2 Mbit/s for både down- og upstream. Dertil indeholder Bredbåndskortlægning 2011 kort over tilgængeligheden af accessteknologierne xdsl, kabel-tv-net, fiber, mobilt og trådløst bredbånd. Endelig beskriver Bredbåndskortlægning 2011 også udviklingen i udbredelsen af bredbånd i Danmark også i et internationalt perspektiv. For uddybende beskrivelse af beregningsgrundlag henvises til kapitlet Metode og datagrundlag. BREDBÅNDSKORTLÆGNING

4 Hovedresultater Bredbåndskortlægningens hovedresultater: Medio 2011 havde 38 pct. af husstande og virksomheder i Danmark mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s, hvilket er en markant fremgang fra sidste års 25 pct. Fremgangen skyldes både en udbygning af det eksisterende fibernet og en opgradering af kabel-tvnettet. Fiberdækningen er gået frem fra 31 pct. medio 2010 til 36 pct. medio Selvom fiber som udgangspunkt er den hurtigste accessteknologi, er det ikke alle udbydere, der tilbyder 100 Mbit/s via fiber. Desuden er tilgængeligheden af forbindelser med højere upstreamkapacitet steget. Dette er særligt tydeligt for 10 Mbit/s upstream, hvor der har været en stigning fra 45 pct. sidste år til 56 pct. medio Det var medio 2011 omkring 0,1 pct., af alle husstande og virksomheder, der ikke kunne få en forbindelse på mindst 2 Mbit/s. Hovedtallene er samlet i nedenstående tabel. HOVEDTAL Mbit/s downstream Mbit/s downstream Mbit/s downstream Mbit/s downstream Mbit/s downstream ,9 100 Mbit/s upstream Mbit/s upstream Mbit/s upstream Mbit/s upstream Mbit/s upstream Note: Dækningen for 100 Mbit/s i 2010 og 2011 er ikke den samme som dækningen for fiber. Dette skyldes blandt andet, at det ikke er alle udbydere, der tilbyder 100 Mbit/s via fiber. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 HOVEDRESULTATER 4

5 Tilgængelighed af downstreamkapacitet Dette kapitel gennemgår tilgængeligheden af bredbånd med beregnede hastigheder på mindst 100, 50, 30, 10 og 2 Mbit/s. TILGÆNGELIGHED Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og virksomheder, der, eventuelt med en beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til internettet via en given bredbåndsforbindelse. Tilgængelighed af 100 Mbit/s downstream Figur 1 Tilgængelighed af 100 Mbit/s downstream opgjort på postnumre Medio 2011 kunne omkring 38 pct. af alle danske husstande og virksomheder få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 100 Mbit/s. Det er en fremgang på 13 procentpoint i forhold til året før. Dette svarer til BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITET 5

6 at yderligere omkring husstande og virksomheder har fået mulighed for at få adgang til en sådan forbindelse i perioden fra medio 2010 til medio Det er kun nogle fibernet og kabel-tv-net, der kan levere 100 Mbit/s downstream. Der er meget stor forskel på hvor i landet, det var muligt at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s medio I store dele af Sydjylland og Midtjylland har over 80 pct. af alle husstande og virksomheder mulighed for at få adgang til 100 Mbit/s-forbindelser. Særligt på Djursland, Fyn, Bornholm samt en række mindre øer var det medio 2011 i praksis kun meget begrænset mulighed for at få en 100 Mbit/s-forbindelse, da dækningen her var under 1 pct. Tilgængelighed af 50 Mbit/s downstream Omkring 74 pct. af alle husstande og virksomheder kunne medio 2011 få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamkapacitet på 50 Mbit/s eller mere. Dette er en fremgang på 6 procentpoint fra sidste års dækningsgrad på 68 pct. Figur 2 Tilgængelighed af 50 Mbit/s downstream opgjort på postnumre Der er kun fibernet og nogle kabel-tv-net, der kan levere forbindelser på 50 Mbit/s. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITET 6

7 Tilgængeligheden af 50 Mbit/s er bedst i dele af Syd-, Midt- og Østjylland samt på dele af Sjælland. København, Århus, Aalborg og Esbjerg hører også til nogle af de bedst forsynede områder i landet. Ligesom med 30 Mbit/s findes de dårligst dækkede områder blandt andet på Djursland og ved Randers, på mindre øer som Læsø, Samsø, Anholt samt på dele af Fyn og det Sydfynske Øhav, Sjælland og Lolland. Også på Bornholm er der er meget lav tilgængelighed af 50 Mbit/s-forbindelser. Tilgængelighed af 30 Mbit/s downstream Omkring 80 pct. af alle husstande og virksomheder kunne medio 2011 få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamkapacitet på 30 Mbit/s eller mere. Året før var tallet 74 pct. 30 Mbit/s downstream kan leveres via både xdsl, kabel-tv-net, fibernet og faste trådløse forbindelser. Figur 3 Tilgængelighed af 30 Mbit/s downstream opgjort på postnumre Der er store lokale forskelle på tilgængeligheden af 30 Mbit/s-forbindelser. De bedst dækkede områder findes i det sydlige Jylland samt i dele af resten af Jylland og på dele af Fyn, Sjælland og Falster. De dårligst dækkede områder findes blandt andet omkring Djursland, på Bornholm, og på mindre øer som Samsø og Anholt. Også dele af Fyn, Lolland og Langeland, samt enkelte steder i Jylland og på Sjælland har begrænset dækning. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITET 7

8 Tilgængelighed af 10 Mbit/s downstream Det var medio 2011 muligt for omkring 96 pct. af alle husstande og virksomheder at få en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamkapacitet på 10 Mbit/s. Dette svarer til, at der var omkring husstande og virksomheder, der ikke havde mulighed for at få en sådan forbindelse. Der er tale om en fremgang på 4 procentpoint fra sidste år, hvor omkring 92 pct. af alle husstande og virksomheder havde mulighed for at få en sådan forbindelse. 10 Mbit/s downstream kan leveres via både xdsl, kabel-tv-net, fibernet og visse trådløse og mobile teknologier. Figur 4 Tilgængelighed af 10 Mbit/s downstream opgjort på postnumre Af figur 4 fremgår det, at særligt den sydlige del af Jylland har en stor dækning af husstande og virksomheder med mulighed for en beregnet downstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s. De dårligst dækkede områder med en dækning på under 60 pct. findes primært på Djursland, øst for Randers, vest for Vejle og i enkelte andre områder i resten af landet. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITET 8

9 Tilgængelighed af 2 Mbit/s downstream En forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 2 Mbit/s var medio 2011 tilgængelig for omkring 99,9 pct. af befolkningen. Dette svarer til, at der var omkring husstande og virksomheder, der ikke havde mulighed for at kunne få en sådan forbindelse. Dette er en fremgang fra 99 pct. sidste år. 2 Mbit/s downstream kan leveres via både xdsl, kabel-tv-net, fibernet og visse trådløse og mobile teknologier. Figur 5 Tilgængelighed af 2 Mbit/s downstream opgjort på postnumre Selvom næsten alle husstande og virksomheder medio 2011 havde mulighed for at få adgang til en 2 Mbit/s-forbindelse, er der stadig enkelte postnumre, hvor det er under 90 pct. af alle husstande og virksomheder, der kan få adgang til 2 Mbit/s. Dette drejer sig blandt andet om postnumre på Lolland, øst for Randers og vest for Vejle. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITET 9

10 Tilgængelighed af upstreamkapacitet Samtlige kort i dette kapitel bygger på beregnede mulige hastigheder i lighed med kortene for downstreamkapacitet. TILGÆNGELIGHED Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og virksomheder, der, eventuelt med en beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til internettet via en given bredbåndsforbindelse. Tilgængelighed af 100 Mbit/s upstream Figur 6 Tilgængelighed af 100 Mbit/s upstream opgjort på postnumre Den samlede dækning af 100 Mbit/s var medio 2011 på 30 pct., hvilket er en stigning på 6 procentpoint i forhold til BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF UPSTREAMKAPACITET 10

11 Det er udelukkende fibernet, der kan levere så høj upstreamkapacitet, og ikke alle fibernet i Danmark havde medio 2011 installeret udstyr, der gjorde det muligt at levere disse hastigheder. Dækningen med 100 Mbit/s-upstreamkapacitet er klart bedst i det sydlige Jylland. Der er samtidigt større områder uden eller med meget begrænset dækning af 100 Mbit/s upstreamkapacitet, hvilket især gælder dele af Vestjylland, Djursland, Fyn, Langeland, Bornholm, samt en række mindre øer. Tilgængelighed af 50 Mbit/s upstream 50 Mbit/s upstream var medio 2011 tilgængelig for lidt over 34 pct. af alle husstande og virksomheder, hvilket er en stigning på 5 procentpoint i forhold til dækningen i Figur 7 Tilgængelighed af 50 Mbit/s upstream opgjort på postnumre 50 Mbit/s upstream var stort set lige så tilgængelig som 30 Mbit/s upstream. Upstreamkapacitet på 50 Mbit/s kan i dag kun opnås på fibernet og nogle få, opgraderede kabel-tv-net. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF UPSTREAMKAPACITET 11

12 Tilgængelighed af 30 Mbit/s upstream Lige under 35 pct. af samtlige husstande og virksomheder i Danmark havde medio 2011 mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en beregnet upstreamkapacitet på 30 Mbit/s, hvilket er en stigning på knap 5 procentpoint i forhold til året før. 30 Mbit/s upstream kan leveres på fibernet samt på nogle kabel-tv-net og via faste trådløse forbindelser. Figur 8 Tilgængelighed af 30 Mbit/s upstream opgjort på postnumre Dækningen af 30 Mbit/s upstreamforbindelser er meget lig dækningen med fibernet i figur 13, og det var således i høj grad områder med god fiberdækning, der også havde god dækning af 30 Mbit/s upstream medio BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF UPSTREAMKAPACITET 12

13 Tilgængelighed af 10 Mbit/s upstream I alt havde omkring 56 pct. af samtlige husstande og virksomheder i Danmark mulighed for at få en beregnet upstreamkapacitet på 10 Mbit/s medio Dette er en stigning på 10 procentpoint i forhold til sidste år, hvor det kun var 45 pct., der havde denne mulighed. Den væsentligt lavere dækning i forhold til den tilsvarende downstreamkapacitet skyldes, at udover fibernet er det kun dele af kabel-tv-net og kobbernettet, og de faste trådløse forbindelser, der kan levere sådanne hastigheder. Figur 9 Tilgængelighed af 10 Mbit/s upstream opgjort på postnumre Figur 9 viser, at det særligt var i det sydlige Jylland, at dækningen med 10 Mbit/s var bedst medio Dette korresponderer med, at det samtidig er disse områder, der havde den bedste dækning af fibernet, som det fremgår af figur 13. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF UPSTREAMKAPACITET 13

14 Tilgængelighed af 2 Mbit/s upstream Omkring 97 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2011 få en bredbåndsforbindelse med en beregnet upstreamkapacitet på 2 Mbit/s. Dette er en stigning på 7 procentpoint i forhold til Både xdsl, kabel-tv-net, fibernet og visse trådløse og mobile teknologier kan levere en upstreamkapacitet på 2 Mbit/s. Figur 10 Tilgængelighed af 2 Mbit/s upstream opgjort på postnumre Figur 10 viser, at dækningen med en upstreamkapacitet på 2 Mbit/s var bedst i enkelte områder på Sjælland og i Jylland, mens dækningen var mindre god i områder på Lolland, Bornholm, Nordvestjylland samt områder øst for Randers og på Djursland. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF UPSTREAMKAPACITET 14

15 Tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur xdsl (kobbernettet) xdsl (Digital Subscriber Line) teknologien var medio 2011 den mest tilgængelige form for fastnet bredbåndsforbindelse i Danmark. XDSL xdsl (Digital Subscriber Lines) er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle kobberbaserede telefonforbindelse til datatransmission. Der er flere forskellige varianter. ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Lines) er den mest udbredte variant af xdsl-teknologien. Figur 11 Tilgængelighed af xdsl opgjort på postnumre 98 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2011 få en xdsl-forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 2 Mbit/s. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR 15

16 Kabel-tv-net Antallet af husstande og virksomheder med mulighed for bredbånd gennem kabeltv-net steg fra knap 61 pct. i 2010 til omkring 63 pct. af alle husstande og virksomheder medio KABEL-TV-NET Kabel-tv-nettet er oprindeligt bygget til at sende tv-signaler. Flere steder tilbydes internetforbindelser via kabel-tv-net ved hjælp af den såkaldte DOCSIS3 standard, som giver mulighed for at opnå downstream- og upstreamkapacitet på over 100 Mbit/s. En enkelt udbyder markedsfører bredbånd via kabel-tv-net med en downstreamkapacitet på 111 Mbit/s, men de typiske markedsførte hastigheder er på mellem 10 og 50 Mbit/s. Modsat xdsl-teknologierne er bredbånd over kabel-tv-net en delt kapacitet. Det betyder, at hastigheden på forbindelsen er afhængig af antallet af samtidige brugere. Dette skyldes, at kabel-tv-net oprindeligt er konstrueret til at distribuere tv og ikke til dataoverførsel. Der er i udbydernes indberetning taget højde for, at bredbånd over kabel-tv-net er en delt kapacitet. Figur 12 Tilgængelighed af kabel-tv-net opgjort på postnumre Ovenstående kort viser, at tilgængeligheden af bredbånd via kabel-tv-net er særligt stor i og omkring de største byer i Danmark. I flere af de store byer er der lige så gode muligheder for bredbånd via kabel-tv-net som gennem kobbernettet. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR 16

17 Fibernet Fibernet i Danmark er blevet udbygget kraftigt gennem de seneste år. Således var der medio 2011 over 36 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark, der havde mulighed for at få adgang til en fiberforbindelse i forhold til 31 pct. året før. Fibernet inkluderer i denne sammenhæng også LAN-forbindelser baseret på fiber. FIBER OG LAN Fiber: I fiberkabler transmitteres data i form af lyssignaler, hvilket giver en datahastighed, der overstiger de traditionelle kobberforbindelser. Ud over høje hastigheder, som kan være på over 1 Gbit/s, er fiberforbindelser oftest symmetrisk. Det betyder, at downstreamkapacitet svarer til upstreamkapacitet, hvilket er væsensforskelligt fra andre former for bredbånd, hvor upstream oftest er markant lavere end downstream. LAN: Husstande i boligforeninger og kollegier m.v. kan via et internt lokalnet (Local Area Network) deles om en fælles internetforbindelse, baseret på f.eks. fiber, faste trådløse forbindelser eller xdsl. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Den samlede kapacitet i LAN-nettet skal deles mellem de enkelte husstande, der er tilsluttet nettet. Figur 13 Tilgængelighed af fiber opgjort på postnumre Fiber udrulles ikke ensartet i landet, blandt andet fordi en del af udrulningen udføres af de lokale elselskaber. Dette har medført, at fiber især er udbredt i store dele af Jylland og afgrænsede områder på Fyn og Sjælland. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR 17

18 Trådløst bredbånd Trådløst bredbånd inkluderer både mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser. MOBILT OG TRÅDLØST BREDBÅND Mobilt bredbånd dækker over flere systemer, heriblandt UMTS/HSPA, CDMA2000 og mobil-wimax. Alt efter betingelserne vil den enkelte bruger i praksis opleve en downstreamkapacitet på op til 5-15 Mbit/s. Det skyldes, at kapaciteten på mobilt bredbånd afhænger af flere faktorer, såsom antallet af samtidige brugere, afstand til masten, om brugeren er i bevægelse, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger. Faste trådløse forbindelser udbydes typisk via WiMAX-standarden. WiMAX kan levere en downstreamkapacitet på op til 45 Mbit/s, men har samme begrænsninger som mobilt bredbånd. Nettet dimensioneres ofte efter antallet af faste brugere, således at den enkelte husstand/virksomhed sikres en mere stabil hastighed. Opgjort på areal var mobilt bredbånd tilgængeligt i omkring 99 pct. af Danmark medio For bedst at kunne sammenligne den mobile bredbåndsdækning med dækningen af fastnetteknologier er der udviklet en særlig kapacitetskorrigeret opgørelsesmetode til kortlægningen. Opgørelsesmetoden er nærmere beskrevet i kapitlet Metode og datagrundlag. Figur 14 Tilgængelighed af trådløst og mobilt bredbånd opgjort på postnumre BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR 18

19 På baggrund af den kapacitetskorrigerede opgørelsesmetode blev det medio 2011 beregnet, at omkring 14 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2011 kunne anvende mobilt bredbånd med en beregnet minimumshastighed på 2 Mbit/s på samme tid. Medio 2010 var dette tal 4 pct. Den kapacitetskorrigerede opgørelse viser kapaciteten i de trådløse og mobile net og viser samtidig også, at nettene ofte er bedst udbygget i og omkring de større byer. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR 19

20 Bredbåndsabonnementer Dette kapitel gennemgår udviklingen i solgte bredbåndsabonnementer. En uddybende opgørelse findes på itst.dk Det bemærkes, at til forskel fra kapitlerne om tilgængelige hastigheder, der er baseret på beregnede hastigheder, så behandler dette kapitel markedsførte hastigheder. Udbredelse Per 30. juni 2011 var der faste bredbåndsabonnementer i Danmark, hvilket svarer til 38,5 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere eller bredbånd i 75 pct. af alle husstande og virksomheder. Figur 15 Udbredelse af bredbånd opgjort på postnumre Ovenstående kort viser udbredelsen af bredbåndsforbindelser i Danmark fordelt på postnumre medio Heraf fremgår det, at der generelt er en meget ensartet udbredelse af bredbånd i det meste af landet. Dog ses der en lavere udbredelse end BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 BREDBÅNDSABONNEMENTER 20

21 landsgennemsnittet enkelte steder særligt i Nord- og Vestjylland samt på Fyn, Lolland og Bornholm. UDBREDELSE OG BREDBÅND Udbredelse dækker over det antal husstande og virksomheder, der er tilsluttet internettet via en bredbåndsforbindelse. Der findes ikke en entydig definition på bredbånd. EU-Kommissionen definerer bredbånd som en forbindelse med en downstreamkapacitet på mindst 144 kbit/s, mens OECD har sat grænsen ved 256 kbit/s. Til sammenligning kan smalbånd såsom analogt telefonmodem og ISDN maksimalt opnå en downstreamkapacitet på 128 kbit/s. I kapitlet om Bredbåndsabonnementer anvendes EU-Kommissionens bredbåndsdefinition på mindst 144 kbit/s. 100% 80% 60% 40% 20% Figur 16 Udbredelsesgraden i postnumre % % % % % Som det fremgår af figur 16, har der været en positiv udvikling i antallet af postnumre med en udbredelse på mellem 80 og 100 pct. fra under 20 pct. i 2010 til over 25 pct. i Til gengæld var antallet af postnumre med en udbredelsesgrad på mellem 65 og 80 pct. stort set uændret. Det er værd at bemærke, at der kun var tre postnumre med en udbredelsesgrad på under 50 pct. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 BREDBÅNDSABONNEMENTER 21

22 Tusinde Ø vrige Fiber Kabel xdsl 500 Figur 17 Fastnet bredbåndsabonnementer opgjort på teknologier 0 1. H H H H H H H H H Figur 17 viser udviklingen i udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i Danmark de seneste otte år fordelt på teknologier. Heraf fremgår det, at der er sket et mindre fald i antallet af fastnetbredbåndsabonnementer. Dog er antallet af fiberabonnementerne stigende, mens der er sket et fald i antallet af solgte xdslabonnementer. Væksten i mobile bredbåndsabonnementer har været betydeligt større end væksten i de faste. I juni 2011 var der mobile bredbåndsabonnementer, som udelukkende anvendes til datatrafik. Mobilt bredbånd voksede med over 14 pct. fra første halvår 2010 til første halvår 2011, mens faste bredbåndsforbindelser i samme periode steg med 1,4 pct. Herudover var der medio 2011 også mobile bredbåndsabonnementer, som var solgt som tillægsabonnement til et almindeligt mobilabonnement. Dette er en stigning på over 170 pct. fra medio Denne type abonnementer er solgt til brug i mobiltelefoner, der kan tilgå internettet, og illustrerer populariteten af mobiltelefonen som adgangsvej til nettet. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 BREDBÅNDSABONNEMENTER 22

23 Downstreamkapacitet De solgte faste bredbåndsabonnementer oplever en fortsat vækst i de markedsførte hastigheder, hvilket fremgår af nedenstående figur. 100% Mindst 50 Mbit/s Mindst 50 Mbit/s Mindst 50 Mbit/s 90% 80% 70% Mindst 10 Mbit/s, under 50 Mbit/s Mindst 10 Mbit/s, under 50 Mbit/s Mindst 10 Mbit/s, under 50 Mbit/s 60% 50% 40% 30% Mindst 4 Mbit/s, under 10 Mbit/s Mindst 4 Mbit/s, under 10 Mbit/s Mindst 4 Mbit/s, under 10 Mbit/s 20% Figur 18 Udvikling i downstreamkapacitet 10% 0% Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s, Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s under 4 Mbit/s Under 2 Mbit/s Under 2 Mbit/s Under 2 Mbit/s 1.H H H.2011 Abonnementer med en markedsført hastighed på mindst 10 Mbit/s og under 50 Mbit/s var medio 2011 den mest udbredte downstreamkapacitet. Dette har samtidigt betydet, at andelen af abonnementer med markedsførte hastigheder på under 10 Mbit/s er faldet inden for det seneste halvår. Generelt har udviklingen det seneste år været, at antallet af solgte abonnementer med en markedsført downstreamkapacitet på under 10 Mbit/s har været faldende, mens antallet med mindst 10 Mbit/s har været stigende. Det er fortsat et relativt begrænset antal bredbåndsabonnementer, der er solgt med en markedsført downstreamkapacitet på mindst 50 Mbit/s. Af abonnementerne med en markedsført downstream kapacitet på mindst 10 Mbit/s og under 50 Mbit/s er 60 pct. xdsl abonnementer, 24 pct. kabel-tvnetabonnementer, 12 pct. fiberabonnementer og 4 pct. faste trådløse forbindelser og LAN abonnementer. Omvendt er næsten 50 pct. af abonnementer med en kapacitet på over 50 Mbit/s baseret på fiber og 36 pct. baseret på LAN, som i høj grad gør brug af fiber, hvilket illustrerer fibers dominans på de højeste kapaciteter. Udviklingen med stadig højere markedsførte downstreamkapaciteter fremgår også, når man ser på udviklingen i mediankapaciteten, som vist i figur 19. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 BREDBÅNDSABONNEMENTER 23

24 14,0 12,0 12,6 10,0 9,6 8,0 8,1 8,8 6,0 6,4 7,2 4,0 4,6 2,0 3,1 0,5 0,7 0,7 0,8 0,9 1,0 1,3 1,4 Figur 19 Udvikling i medianen på markedsførte downstream- og upstreamkapaciteter 0,0 2. H H H H H H H H Downstream Upstream MEDIANHASTIGHED Medianhastigheden er den hastighed, hvor halvdelen af de solgte abonnementer enten har samme eller højere hastighed, og halvdelen enten har samme eller lavere hastighed. Medianen giver på den måde et estimeret billede af den typiske markedsførte hastighed. Den er udregnet på baggrund af det samlede antal solgte bredbåndsabonnementer i Danmark fra andet halvår 2007 til første halvår Mediankapaciteten er det seneste halve år steget med 3 Mbit/s, hvilket svarer til en vækst på over 30 pct. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 BREDBÅNDSABONNEMENTER 24

25 Mbit/s ,8 30, ,6 12,1 9,9 13,6 11, ,2 Figur 20 Upstream og downstream medianhastighed fordelt på teknologier 0 1,4 1,2 1,4 1,2 I alt xdsl Kabelmodem Fiber LAN WiMAX Downstream Upstream BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 BREDBÅNDSABONNEMENTER 25

26 Upstreamkapacitet Den markedsførte upstreamkapacitet på solgte fastnetbredbåndsabonnementer stiger også, hvilket fremgår af nedenstående figur. 100% 90% Mindst 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s 80% 70% Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s 60% 50% Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s 40% 30% Mindst 512 kbit/s, under 1 Mbits 20% Mindst 512 kbit/s, under 1 Mbits Mindst 512 kbit/s, under 1 Mbits 10% Figur 21 Udvikling i upstreamkapacitet 0% Under 512 kbit/s Under 512 kbit/s Under 512 kbit/s 1.H H H.2011 Væksten er primært drevet af en stigning i antallet af abonnementer med en markedsført upstream kapacitet på mere end 2 Mbit/s, mens antallet af abonnementer med en markedsført upstreamkapacitet på under 1 Mbit/s nu kun udgør omkring en tredjedel af alle bredbåndsabonnementer. Grunden til de relativt lave markedsførte upstreamkapaciteter i forhold til de høje downstreamkapaciteter skal findes i hvilke fremføringsteknologier, der er de mest udbredte. xdsl og kabel-tv-net er i øjeblikket de mest solgte teknologier, men disse giver kun mulighed for forholdsvis lave upstreamkapaciteter. Fiberforbindelser er derimod ofte symmetriske, hvilket giver mulighed for identiske upstream- og downstreamkapaciteter. At fiberabonnementer ofte er symmetriske ses på de forskellige teknologiers andel af abonnementer med en markedsført upstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s. Her udgør fiberabonnementer mere end 70 pct., mens fiberabonnementer til sammenligning kun udgør knap 9 pct. af samtlige solgte bredbåndsabonnementer. LAN, som ofte er fiber-baseret, udgør ca. 24 pct. af de solgte abonnementer med en upstreamkapacitet på over 10 Mbit/s. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 BREDBÅNDSABONNEMENTER 26

27 Danmark i international sammenhæng OECD s opgørelse over udbredelsen af faste bredbåndsforbindelse i medlemslandene fra udgangen af 2010 viser, at Danmark er blandt de OECDlande, der har den højeste udbredelse af faste bredbåndsforbindelser. Holland, Schweiz og Danmark er top tre med omkring 38 faste bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere, hvilket er en del højere end OECDgennemsnittet, som er på lidt under 25 faste bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere. BREDBÅND Danmark i international sammenhæng er baseret på statistikker fra OECD. I dette kapitel er bredbånd derfor defineret som en internetforbindelse på mindst 256 kbit/s downstream. I OECD s bredbåndspenetration er WiMAX ikke inkluderet under faste bredbåndsforbindelser, men derimod som en del af mobile/trådløse bredbåndsforbindelser Figur 22 Penetrationen af faste bredbåndsforbindelser i OECD, ultimo Holland Schweiz Danmark Norge Korea Frankrig Island Luxembourg Storbritannien Tyskland Sverige Belgien Canada Finland USA Japan New Zealand Australien Israel Østrig Slovenien Spanien Estland Italien Irland Grækenland Portugal Ungarn Tjekkiet Polen Slovakiet Mexico Chile Tyrkiet DSL Kabel Fiber/LAN Øvrige BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 DANMARK I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG 27

28 Som det fremgår af ovenstående, har Danmark i et europæisk perspektiv en høj udbredelse af fiber, men har dog fortsat en mindre fiberpenetration end både Sverige og Norge samt en hel del mindre end asiatiske lande som Sydkorea og Japan Figur 23 Penetration af mobilt/trådløst bredbånd i OECD, ultimo Korea Finland Sverige Norge Japan Portugal Danmark Australien USA Polen Luxembourg Israel Irland Schweiz Island New Zealand Italien Holland Storbritannien Frankrig Slovenien Slovakiet Canada Spanien Tyskland Grækenland Østrig Estland Tjekkiet Belgien Ungarn Chile Tyrkiet Mexico Satelit Faste trådløse Standard mobilabonnementer Dedikerede data abonnementer I slutningen af 2010 havde Danmark den syvende højeste udbredelse af mobilt bredbånd i OECD med 62,9 mobile bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere. Dette er en del lavere end blandt andet Finland, Sverige og Norge, hvor den mobile bredbåndspenetration var på mellem 79,9 og 84,8 i slutningen af BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 DANMARK I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG 28

29 Metode og datagrundlag Datagrundlag Kortlægningen er baseret på data indhentet fra relevante internetudbydere medio Selvom der løbende er fokus på nye udbydere, kan der forekomme udbydere, der ikke kommer med i dataindsamlingen. Detaljeringsgrad Bredbåndskortlægningen har siden 2006 fremstillet udbredelsen af bredbånd på postnummerniveau. Postnumre består ofte både af områder med tæt bebyggelse og områder med mindre tæt bebyggelse for eksempel en by og dens opland. Den dækningsprocent, der er vist på kortene, er en samlet dækning for hele postnummeret. Der kan imidlertid være forskel på dækningen i forskellige dele af postnummeret. Beregnede hastigheder Samtlige tilgængelighedskort i bredbåndskortlægningen bygger på bredbåndudbydernes indberetninger af hastigheder, som de forventer reelt at kunne levere til abonnenten medio Der kan således være accessteknologier, der markedsføres med hastigheder højere end de hastigheder, der gengives i kortene. Selvom der tilstræbes størst mulig præcision, er indberetningerne ofte baseret på teoretiske beregninger af accessnettenes kapacitet og kvalitet. Derfor vil de faktiske hastigheder stadig kunne afvige fra de indberettede. For xdsl indberettes andelen af aktive linjer i et postnummer, igennem hvilke en slutbruger kan tilbydes en garanteret båndbredde på 2 Mbit/s. For kabel-tv-net, fibernet og LAN-net indberettes mængden af husstande og virksomheder, hvortil der kan leveres en bredbåndsforbindelse med en given hastighed. Denne metode er anvendt for at sikre en teknologineutral indsamlingsmetode, der giver mulighed for bedst muligt at sammenligne teknologierne. BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 METODE OG DATAGRUNDLAG 29

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2012

Bredbåndskortlægning 2012 Bredbåndskortlægning 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2012

Telestatistik Første halvår 2012 Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2010

Telestatistik Første halvår 2010 Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Bredbå nd i Region Nordjyllånd

Bredbå nd i Region Nordjyllånd Bredbå nd i Region Nordjyllånd En opdateret analyse af bredbåndsudbud i regionen Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analysens Hovedkonklusioner...

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3761 ISBN:

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 11 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Stigende udbredelse af bredbånd Faldende priser Fortsat højt investeringsniveau

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Marts 2015 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Bredbåndsdækning

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2016

Telestatistik Andet halvår 2016 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 18 Andre

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Bredbå nd på Långelånd

Bredbå nd på Långelånd Bredbå nd på Långelånd Et notat om den nuværende status på den digitale infrastruktur i Langeland Kommune Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet, Marts 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion...

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:5 21. april 2009 Samlet fald på 4 pct. Overnatninger på vandrerhjem 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem

Læs mere

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Simen Karlsen, Ph.d. Henrik Ballebye Okholm, Signe Rølmer 28. august 2013 Dansk Energi har bedt Copenhagen Economics undersøge konkurrencesituationen

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-august 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Brugerundersøgelse april/maj 2011 Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-september 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:3 21. april 2009. Overnatninger på campingpladser 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:3 21. april 2009. Overnatninger på campingpladser 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:3 21. april 2009 Overnatninger på campingpladser 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I året 2008 var der i alt 12,2 mio. overnatninger på campingpladser;

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juni 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni 2016

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-maj 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2016

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2015

Telestatistik Andet halvår 2015 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 16 Andre

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere