Workshop om drift af spildevandsrensning i det åbne land, 8 sept september 2009

Transkript

1 Workshop om drift af spildevandsrensning i det åbne land, 8 sept september 2009

2 Velkomst og baggrund for dagen, v. Helle Katrine Andersen, DANVA Problemstillingen i Århus, v. Henrik Frier og Kirsten Schmidt Nielsen, Århus Vand og Spildevand ENVINAs arbejde med det åbne land, v. Bente Uhre, Skanderborg Kommune Identifikation af problemstillinger Gruppearbejde, introduktion v. Helle Kayerød, DANVA Frokost By- og Landskabsstyrelsens syn på drift af anlæg i det åbne land, v. Mogens Kaasgaard, By- og Landskabsstyrelsen Kan D&V modellen og DANDAS anvendes i drift af spildevandsrensning åben land, v. Kirsten Schmidt Nielsen og Henrik Frier Århus Vand og Spildevand Kaffepause Hvordan sikres velfungerende bundfældningstanke Er de gældende regler for dimensionering tilstrækkelige til at sikre stabil drift, v. Inge Faldager, Rørcentret Fremtidige initiativer Opsamling på formiddagens identifikation af problemstillinger og drøftelse af fremtidige initiativer herunder evt. igangsætning af ERFA gruppe og/eller arbejdsgrupper Afrunding

3 Intro til gruppearbejde At identificere problemstillingerne i spildevandsrensning i det åbne land

4 Præsentationsrunde Drøft de væsentligste problemstillinger i forbindelse med spildevandsrensning i det åbne land for: Forsyning Kommune List problemstillingerne op Præsentation af de vigtigste punkter

5 Gruppe 1 Jørgen Marianne Claus V. Tommy G. Birgit Steen Henning Henrik Overgaard Moth Hemmingsen Sørensen Hansen Ladefoged Thomsen Frier Assens Forsyning By- og Landskabsstyrelsen Herning Kommune, Kloak KWH Pipe (Danmark) A/S Nordfyns Kommune, Teknik og Miljø Svendborg Vand Watersystems Århus Vand og Spildevand

6 Gruppe 2 Gunilla Bill Karin Marianne Iben Anja Erik Helle Ørbech Glentved Refsgaard Pedersen Kragh Graversen Christiansen Kayerød Assens Kommune Energiforsyningen Kolding Kommune, Teknisk Forvaltning Lemvig Kommune, Teknik og Miljø Odder Kommune Varde Kommune Aalborg Kommune, Kloak DANVA

7 Gruppe 3 Charlotte Hans Ove Bent Preben Anne Marie Kirsten Helle Katrine Sejr Pedersen Hansen Lindskov Pedersen Thomsen Schmidt Nielsen Andersen Energiforsyningen Kolding Kommune, Teknisk Forvaltning Middelfart Spildevand A/S Odense Vandselskab Varde Kommune Århus Vand og Spildevand DANVA

8 Gruppe 4 Morten Brix BioKube A/S Kim Erik Toke Christina Finn Mogens Tietze Juul Larsen Sass Møller Reese Kaasgaard Energiforsyningen Kolding Kommune, Teknisk Forvaltning Morsø Spildevand Randers Kommune, Natur og Miljø Vejle Kommune, Kloak By- og Landskabsstyrelsen

9 Gruppe 5 Bettina Kenneth Ib Dorte Fynsk Ulla Morten Inge Simonsen Nybo Pedersen Clausen Thomsen Tommerup Sørensen Stabel Faldager Biokube International A/S Esbjerg Kommune, Forsyningen Kolding Kommune, Teknisk Forvaltning Nordfyns Kommune, Teknik og Miljø Rebild Kommune, Teknik og Miljø Vejle Kommune, Kloak Rørcentret

10 Gruppe 6 Christina Jørgen Fogelberg Jan Jørgen Ralf Ivan Bente Bergendorff Sommer Nielsen Simonsen Rasmussen Hrubenja Uhre By- og Landskabsstyrelsen Gribskov Kommune KWH Pipe (Danmark) A/S Nordfyns Kommune, Teknik og Miljø Skanderborg Kommune, Kloak Vordingborg Kommune Skanderborg Kommune

11 Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune DANVA Temadag 8. september 2008 Forbedret rensning i det åbne land Problemstillingen i Århus

12 Problemstillingen i Århus Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Sagsgang helt overordnet Typisk opbygning af renseløsning Oversigt over renseløsninger i Århus Status vedr. gennemførelse af forbedret rensning i det åbne land i Århus Organisering af opgaven i Århus hidtil Hensigten med forbedret rensning? Virker det så efter hensigten?

13 Sagsgang helt overordnet Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Regionplanen udpeger områder med forbedret rensning + krævet renseklasse Spildevandsplan udarbejdes Forundersøgelser gennemføres for hver enkelt ejendom Påbud om forbedret rensning udstedes Tilbud om medlemskab af Kloakforsyningen Udledningstilladelse udstedes Etablering af anlæg foretages Drift og kontrol serviceordning Udstedelse af indskærpelser ved manglende overholdelse af udledningstilladelse

14 Typisk opbygning af renseløsning Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Tryksat kloakering Økonomisk afvejning af om det er muligt Enkelthusanlæg Bundfældningstank Efterfulgt af et af følgende anlæg: Nedsivningsanlæg Sandfilter Pileanlæg Typegodkendt minibiologisk renseanlæg P.t. 4 leverandører på markedet

15 Oversigt over renseløsninger i Århus Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune enkeltejendomme ejendomme med krav om forbedret rensning 690 af disse havde allerede en godkendt renseløsning ejendomme tilbage 850 kloakeret ved tryksat kloakering ejendomme har individuelle renseløsninger: En stor del har privat nedsivningsanlæg 250 ejendomme har privat minibiologisk renseanlæg 200 ejendomme har individuel renseløsning drevet og vedligeholdt af Kloakforsyningen hovedparten af disse er minibiologiske renseanlæg

16 Status vedr. gennemførelse af forbedret rensning i det åbne land i Århus Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune

17 Organisering af opgaven i Århus hidtil Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Århus tidligt i gang færdig i 2010! Opgaven opstartet inden vandtæt opdeling imellem Myndighed og Drift Kloakforsyningen har i perioden 2004 til 2009 gennemført: Spildevandsplan Forundersøgelser på hver enkelt ejendom Udstedelse af påbud om forbedret rensning, jf. renseklasse Tilbud om kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen Udstedelse af udledningstilladelser Etablering af anlæg under Kloakforsyningen Drift af anlæg under Kloakforsyningen Kontrol af alle anlæg for overholdelse af udledningstilladelser Udstedelse af indskærpelser for alle anlæg ved manglende overholdelse Pr. 1. januar 2010 overgår kontrol m.m. af alle anlæg til Natur&Miljøi Århus Kommune

18 Hensigten med forbedret rensning? Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Forbedret vandkvalitet i vandløb, søer og moser Mest miljø for pengene! Ligebehandling af borgerne i by og på land! Der er grænser for hvad det må koste Kloakforsyningen Der er grænser for hvad det måkoste borgeren! Der er et meget stort antal ejendomme i Danmark! Skal kunne administreres påen let, enkel og retfærdig måde!

19 Virker det såefter hensigten? Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Grundlæggende problemstillinger: Bundfældningstanke Dimensionering Udformning Tømningsfrekvens og -standard Typegodkendelsesordning for minibiologiske renseanlæg Ansvar for dimensionering af bundfældningstank? Tæt opfølgning på test-anlæg/1 årlig opfølgning på øvrige anlæg Leverandør udtager selv prøver og laver analyser Standardanlæg til ikke-standard spildevandsbelastning Obligatorisk serviceaftale med leverandør (monopol + konkurs?) Øvrige anlægstyper Reelt ingen kontrol med disse, såfremt de er anlagt efter forskrifterne Kræver tæt opfølgning på hvert enkelt anlæg!

20 DANVA Temadag 8. september 2008 Forbedret rensning i det åbne land DANDAS D&V Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune

21 DANDAS D&V Datamodel Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune DANDAS er en fælles DANVA branche -datamodel til afløbssystemer DANDAS er grundlag for ledningsregistrering i Kloakforsyningerne I DANDAS registreres systemerne i de kloakerede oplande DANDAS D&V er en fælles DANVA branche - datamodel til registrering af drift- og vedligehold på afløbssystemet DANDAS D&V er en overbygning til DANDAS

22 DANDAS D&V Datamodel Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune DANDAS D&V håndterer: Borgerhenvendelser Planlagte og akutte opgaver Driftsaktiviteter Henvendelser er knyttet til adresser Opgaver og aktiviteter er knyttet til de enkelte komponenter i afløbssystemet

23 Eksempler påskærmbilleder Opstartsbillede Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune

24 Eksempler påskærmbilleder Opret henvendelse Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune

25 DANDAS D&V Datamodel Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune P.t. benyttes en række enkeltsystemer til håndtering af anlæg i det åbne land Datamodeller og applikationer understøtter p.t. ikke anlæg i det åbne land Hvad med tømningsordningen? Kunne man med fordel integrere anlæggene i det åbne land i DANDAS D&V? Skal følgegruppen for DANDAS D&V påvirkes i den retning?

26 Hvad er det, vi opererer ud fra? Myndighed Udledningstilladelser Drift UT på nye byggerier i kravoplande. Ændring af UT, hvis anlæg udvides. Påbud, hvis krav ikke overholdes. 90 % reduktion af organisk stof. 90 % reduktion af phosfor. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg Anlægsstørrelser: 5-30 PE Anlægstyper: SO-anlæg SOP-anlæg Hævet Sandfilteranlæg Rodzoneanlæg Nedsivningsanlæg Prøverne skal analyseres for BI5 NH4-N Ortho-P SS Kravværdier Analyseparametre udløb: COD NH4-N Tot-P 1 årligt servicebesøg m. analyse udtaget og analyseret af producenten. Rensek lasser BI5 (mod.) (mg/l) NH3 + NH4-N (mg/l) Total-P (mg/l) 1 årlig tømning af bundfældningstank. SOP SO OP ,5 1,5 Sandfilteranlæg, rodzoneanlæg og nedsivningsanlæg har ingen krav om tilsyn. O 30

27 Spørgsmål: Hvis krav overskrides, hvad er handlingen så? Hvad er tidsperspektivet for en handling? Hvordan får vi krav til analyseparametre og faktiske analyseparametre til at passe sammen? Hvordan forholder vi os til UT, hvor det er %-reduktion, som skal overholdes, når der ikke måles i indløb? Hvad med SS målinger? Krav til fjernelse af mikroorganismer som bakterier og virus? Krav til gamle bundfældningstanke? Krav til nye bundfældningstanke? Øget tømningsfrekvens?

28 Kvalitetssikring? (udtagning af prøve, analysesikkerhed, antal beboere, belastning, etc.... ) Krav til analysekvalitet, krav til kvalitetssikring? Analysekontrol, akkrediteret, præstationsprøvninger? Krav til målinger af ilt, ph, temperatur samt indløbsprøver? Alarmer? Hvem afhjælper? Analysestid: Hvad er acceptabel svartid på analyse, hvis man skal kunne gribe ind? Procedure for fremsendelse af analyseresultater/servicerapporter. Kvalitetskontrol af Punktkildedata til Vandplanarbejdet.

29 Rensekrav for de enkelte renseklasser Renseklasser BI5 (mod.) NH3 + NH4-N Total-P (mg/l) (mg/l) (mg/l) SOP ,5 SO 10 5 OP 30 1,5 O 30 Der er benyttet følgende betegnelser for renseklasserne: O: Reduktion af organisk stof SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation P: Reduktion af fosfor BI5 (mod.): modificeret analyse af BI5 når nitrifikationen forhindres.

30 SIMBAS : Registrering af minirenseanlæg i det åbne land

31 SIMBAS : Registrering af tankoplysninger etc.

32 SIMBAS : Oplysninger om kravoplande

33 SQL-rense: Registrering af analyseresultater.

34 SQL-rense: Registrering af driftsoplysninger.

35 SQL-rense: Registrering af tankoplysninger.

36 SQL-tømning: Registrering af tømning etc.

37 EnviNa s arbejde med spildevand i det åbne land 8. marts 2009 Bente Uhre Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune

38 EnviNa Foreningen blev stiftet i 2006 i forbindelse med sammenlægning af 2 foreninger: MINA - Miljø- og naturmedarbejdere i amterne og FMK -foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne. Skanderborg Kommune

39 Formål med EnviNa fremme kontakten mellem medlemmerne til gavn for en ensartet, saglig og forsvarlig administration af plan-, natur og miljølovene, samt at fremme medlemmernes indflydelse på regeludformning bidrage til medlemmernes faglige, tværfaglige og helhedsorienterede udvikling, f.eks. ved afholdelse af møder, kurser, ekskursioner o. lign. etablere netværk Udveksle erfaring optimere og udvikle arbejdsmetoder engagere til internationalt arbejde bidrage til den offentlige debat i spørgsmål om planlægning, natur og miljø n Skanderborg Kommune

40 Fagområder A: Planlægning, VVM og Agenda 21 B: Natur C: Vandløb, søer og hav D: Spildevand E: Industri F: Affald G: Landbrug H: Jordforurening I: Grundvand J: Agenda 21 og lign. K: Internationalt samarbejde L: Ledelse og personlig udvikling Indenfor hvert fagområde kan der etableres 1 eller flere erfagrupper Skanderborg Kommune

41 Erfa grupperne Nogle erfa-grupper er små specialistgrupper, mens andre er så store, at de naturligt opdeles geografisk. Princippet er at de dannes nedefra. Hvor der er behov og ildsjæle kan der altid dannes en ny erfa-gruppe. Skanderborg Kommune

42 Erfagruppe Spildevand i det åbne land 57 medlemmer fordelt på 32 kommuner Både medlemmer fra drifts- og miljøafdelinger 2 faste møder/år - alle bidrager mailliste og spørgsmål Skanderborg Kommune

43 Problemstillinger Organisering af opgaven spildevand i det åbne land forsyning, miljø eller byggeafdeling. Opgaverne er kortlægning, opsporing, håndhævelse, spildevandsplan, kontraktligt medlemskab, drift, nedsivnings- og udledningstilladelser, tømningsordning Spildevandsplanlægningen hvilke ejendomme skal kloakeres? Krav til bundfældningstanke og krav til tømning Skanderborg Kommune

44 Problemstillinger Påbud - tilbud om kontraktligt medlemskab hvor lang frist skal der gives? Skal kloakforsyningen have længere frist end borgerne? Kontrakterne hvordan skal de se ud? Driftsresultater fra anlæg på kontraktligt medlemskab Udledningspunkt/skillepunkt mellem spildevandsanlæg og vandløb ved kontraktligt medlemskab Adgangsret Skanderborg Kommune

45 Problemstillinger Hvor mange vælger kontraktligt medlemskab? Erfaring med kloakering/tryksat system i forhold til lokale renseanlæg på hver enkelt ejendom Anlægstyper hvad er godt og hvad er dårlig Spildevandsafgift på anlæg på kontrakt Forsikring af anlæg på kontrakt Skanderborg Kommune

46 Ny spildevandsplan Ca 2650 ejendomme i det åbne land Skanderborg Kommune har udarbejdet en ny spildevandsplan for det åbne land Lovkrav kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevandet Skanderborg Kommune

47 3 trin for spildevandsrensning i det åbne land 1. Amterne har i regionplanerne udpeget vandområder, der ikke opfylder målsætninger, som følge af spildevand. 2. Kommunerne fastlægger i spildevandsplanen områder, der skal have forbedret rensning. 3. Kommunerne giver påbud til de berørte grundejer. Skanderborg Kommune

48 Spildevandsplan Skanderborg 1. Alle ejendommen registret med afløbskode 2. Defineret alle oplande - hvilken vandsystem ledes der til 3. Kortlagt områder med rensekrav O, OP, SO eller ingen 4. Database 5. Kort/GIS Skanderborg Kommune

49 Spildevandsplan Rensekrav Intet renskrav O OP SO Rensekrav for ejendomme i det åbne land. Udpegede søer markeret med lilla omrids og udpegede vandløb med rød line. Ejendomme i det åbne land markeret med sorte prikker. Skanderborg Kommune

50 Kort med rensetype Skanderborg Kommune

51 Skanderborg Kommune

52 Påbud Et opland af gangen Besøger ikke alle ejendomme, men udsender påbud efter de registreringer vi har Forvarsel ½ år til påbud - giver borger mulighed for at reagere, hvis der er fejl Skanderborg Kommune

53 Påbud Skanderborg Kommune

54 Påbud Skanderborg Kommune

55 Påbud Skanderborg Kommune

56 Påbud STOFREDUKTIONSKRAV TIL RENSEKLASSER Renseklasse BI5 Total fosfor Nitrifikation SOP 95% 90% 90% SO 95% 90% OP 90% 90% O 90% O: Reduktion af organisk stof P: Reduktion af total fosfor SO: Skærpede krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation Skanderborg Kommune

57 Kontraktligt medlemskab Når der gives påbud skal påbudet følges op at et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen Betyder, at kommunen skal tilslutte ejendommen til offentlig kloak eller etablere en spildevandsløsning, der opfylder kravene kun ved helårsboliger ikke erhverv eller sommerhuse ikke hvis man frivillig ændrer anlægget eller f.eks. ved ombygning kræver fornyelse af anlægget i henhold til BR 08 Skanderborg Kommune

58 Kontraktligt medlemskab Grundejer Anlæg: Tilslutningsbidrag på kr. (2009) kun spv. Velfungerende bundfældningstank min 2m 3 Evt. omlægning af kloakledninger før bundfældningstank Evt. pumpe før bundfældningstank Drift: Vandafledningsbidrag (40 kr./m3 i 2009) Evt. udgift til el Vedligeholdelse af kloakledninger før bundfældningstank Forsikring af anlægget - anlægget ejes af grundejer Skanderborg Kommune

59 Kontraktligt medlemskab Kloakforsyning Anlægge og drive en renseløsning efter bundfældningstanken Foretage service og vedligeholdelse af anlægget herunder påfylde kemikalier til fældning af fosfor Udgift for tømning af bundfældningstank Udgift til evt. pumpe efter bundfældningstanken Skanderborg Kommune

60 Tømningsordning Skanderborg Kommune har en tømningsordning alle bundfældningstanke tømmes 1 gang årlig med mobil afvander samletank skal borgere selv sørge for bliver tømt betaler vandafledningsbidrag Skanderborg Kommune

61 Slut Ikke mere om spildevandsplanen Spørgsmål? Skanderborg Kommune

62 Mogens Kaasgaard Spildevand i det åbne land drift af anlæg By- og Landskabsstyrelsen - Vandområdet Status Nyt vedr. regulering Grøn Vækst

63 Nyt om typegodkendelsesordningen for minirenseanlæg Bekendtgørelsen ændret, så der er mulighed for en frivillig kontrolordning, med mere stikprøvekontrol, varetaget af ETA Danmark Formålet at sikre bedre og mere uvildig kontrol af etablerede minirenseanlæg ETA etablerer en sådan frivillig kontrolordning Ordning planlagt iværksat i 2009

64 Bundfældningstanke Obligatorisk VA godkendelse er ophævet Problemer med konstruktion af visse tanke Adgang for tømning Renseeffektivitet Plan om revision af spildevandsbekendtgørelsen EU notifikation

65 Brev til minirenseanlægsproducenterne Det er det samlede minirenseanlæg og bundfældningstank der er typegodkendt Producenter skal gøre opmærksom på behov for slamvolumen Producenten skal oplyse tømningsfrekvens Ved én tømning pr. år skal bundfældningstank være større end 2 m 3, evt. 3-4 m 3 Svar fra producenterne: Erkender problemer, herunder slam der skylles ind i minirens Mener enstemmigt det skyldes bundfældningstank/drift heraf Nogle ønsker skærpede krav til bundfældningstanke/tømning

66 Vedr. krav til bundfældningstanke BLST anbefaler, at der henvises til specifikationer i Rørcenteranvisning 013 særligt: At der skal være adgang for tømning At bundfældningstanken skal have en given renseeffektivitet Bundfældningstanke ved minirenseanlæg, hæves tømningsfrekvens afhængigt af tankens størrelse

67 Erfaringer med nedsivningsanlæg Rørcenteranvisning 013 (2007): Uddybning/supplement til Miljøstyrelsens nedsivningsvejledning Krav til bundfældningstanke Jordbundsundersøgelser/pejling grundvand Nedsivning i ler Infiltrometer test Nedsivning af renset spildevand driftsproblemer

68 Vandsektorloven betyder bl.a. Selskaberne varetager driften af offentlige spildevandsanlæg, herunder de decentrale anlæg i det åbne land, særligt minirens Kommunerne giver 30 påbud om forbedret rensning og selskabet giver tilbud om kontraktligt medlemskab Tømningsordning for bundfældningstanke varetages af selskabet, men med økonomi adskilt fra den øvrige forsyning. Selskabet udarbejder regulativ for tømningsordning, og kommunen skal godkende regulativet

69 Hvad er vandrammedirektivet? - Bindende, ensartede mål - Og - krav om indsats for at opfylde mål (2015)

70 Kommunale aktiviteter i vandrammeprocessen Kommunerne kan komme med input til vandplan i idéfasen Der skal udarbejdes nye kommunale handleplaner inden 22. december 2010 Spildevandsplan skal efter 2009 bringes i overensstemmelse med vandplan Indsatser skal være i drift 22. december 2012 Mål skal være opfyldt 22. december 2015 Vandplaner og handleplaner er forsinket bla. pga. Grøn Vækst men også VMPIII evaluering

71 Muligheder for yderligere spildevandsrensning? Enhedsomkostninger til kvælstoffjernelse kr./kg N/år Bassiner regnvand separat Bassiner regnvand fælles Suplerende polering store industrier Udbygning store renseanlæg Store industrielle udledninger Små industrielle udledninger Udbygning små renseanlæg VMPI renseanlæg Optimering renseanlæg

72 Basisanalyse 2006 Store dele af vandløb, søer og kystvande i risiko for ikke at opfylde mål i 2015: Vandløb 50%, Søer 75% og Kystvande 90% Meget foreløbig vurdering Fremskrivning er usikker, særligt landbrug/vandmiljøplaner Uden anvendelse af undtagelser, lempede eller udskudte mål Miljømål ikke endeligt defineret på tidspkt. for analysen (EU interkalibrering)

73 Grøn Vækst indsats til 2015 For at opnå god tilstand i alle danske søer, vandløb og kystvande vil regeringen frem mod 2015: Reduktion af kvælstofudledning med tons til kystvande Reduktion af fosforudledning med 210 tons, primært til søer Forbedrede fysiske forhold for km vandløb, primært ved reduceret grødeskæring Regulering dog med kompensation

74 Om spildevand og vandindvinding i GV Fortsættelse af eksisterende indsats vedr. forbedret rensning over for ukloakeret spredt bebyggelse Harmoniserede miljømål kan medføre yderligere indsats Indsats overfor regnbetingede udledninger, særligt overløb, hvor det påvirker miljøtilstand i vandløb og søer Indsats overfor dambrug aht. vandløb og søer Reduktion/omlægning af vandindvindinger, hvor vandløb påvirkes i uacceptabel grad

75 Krav til danske bundfældningstanke fra 1983 Reglerne findes i DS 440 Norm for mindre anlæg for nedsivning, og danner baggrund for den tidligere VA-godkendelse af bundfældningstanke Nye tanke på det danske marked skal jævnfør Bygningsreglementet dokumentere, at de opfylder disse krav 1 Rørcentret Teknologisk Institut

76 Krav til danske bundfældningstanke Dokumentation af egenskaber kan ske ved: Afprøvning i laboratoriet Eftervisning af volumenkrav 2 m 3 tank opdelt i 2-3 kamre Beregning af styrken (der findes ingen retningslinier for, hvad tanke skal kunne tåle) 2 Rørcentret Teknologisk Institut

77 Flerkammertanke med stor lysning - beton 3 Rørcentret Teknologisk Institut

78 Flerkammertanke med stor lysning - plast 4 Rørcentret Teknologisk Institut

79 Flerkammertanke med lille lysning 5 Rørcentret Teknologisk Institut

80 Flerkammertanke med indbygget pumpebrønd 6 Rørcentret Teknologisk Institut

81 Relevante standarder Eksisterende bundfældningstanke er godkendt efter kravene i DS 440 Norm for mindre anlæg for nedsivning Bundfældningstanke vil i fremtiden skulle leve på til Europastandarden EN 12566, der stiller kravene til den tvungne CE-mærkning i andre lande. Andre europæiske lande fx Tyskland strammer kravene i forhold til EN uden at det i princippet er tilladt af EU 7 Rørcentret Teknologisk Institut

82 CE-mærkning af Bundfældningstanke Krav i DS/EN Størrelse: min. 2 m 3., derefter spring på 1 m 3 Tæt til overkant Effektiv til at tilbageholde slam (prøves i lab., men der er ingen krav) Styrke: prøves i lab. eller beregning efter nationale regler Holdbarhed: udføres af holdbare materialer 8 Rørcentret Teknologisk Institut

83 9 Rørcentret Teknologisk Institut

84 CE-mærkning af bundfældningstanke 2 Krav ved mærkning Størrelse, tæthed, styrke, effektivitet og holdbarhed prøves på akkrediteret laboratorium Fabrikant/importør må selv lave dokumenterne til CE-mærkning Dokumenter er: KS-system for produktion (FPC-manual) Dokumentation af andre egenskaber Overensstemmelseserklæring 10 Rørcentret Teknologisk Institut

85 Egenskaber, som ikke indgår i CE-mærkningen Størrelse på tilløb/afløb T-stykker Adgang til tilløb/afløb gennem åbning Åbningens størrelse: 6 m 3 Ø 400 mm Over 6 m 3 Ø 600 mm 11 Rørcentret Teknologisk Institut

86 Supplerende danske krav til Septiktanke 1 Dimension på indløb/udløb Ø100 op til 6 m 3 Ø150 over 6 m 3 T- stykke i udløb T- stykke og evt. skillevægge skal føres 0,2 m over vandoverflade Alle kamre skal kunne tømmes Prøvningsresultat : 7 gram 12 Rørcentret Teknologisk Institut

87 Supplerende danske krav til septiktanke 2 Dimension på åbning: Ø500 mm op til 6 m 3 Ø780 mm over 6 m 3 Renseadgang til tilløb/afløb Styrke Grundvand i terræn Jorddækning 1,5 meter over udløb 50 års levetid Dette svarer til kravene for minirenseanlæg 13 Rørcentret Teknologisk Institut

88 14 Rørcentret Teknologisk Institut

89 15 Rørcentret Teknologisk Institut

90 Afløbsprodukter der skal CE-mærkes Produkt Attestationsniveau Vakuumventiler Højvandslukker Pumpeanlæg m/u fækalier Septiktanke Septiktanke bygget på stedet Minirenseanlæg 3 m. indb. Septiktank Olieudskillere Fedtudskillere Rørcentret 16 Teknologisk Institut

91 Produkter i klasse 3 Fabrikanten / importøren skal dokumentere / levere: Resultater af prøvninger, der dokumenterer, at produktet opfylder kravene i den harmoniserede standard (akkrediteret laboratorium) Et kvalitetsstyringssystem (FPC) for produktionen af produktet. Minimumskravene står i standarden. FPC står for Factory Production Control Et overensstemmelsesdokument, der angiver fabrikant, anvendelsesområde/begrænsninger, vigtigste prøvningsresultater, navn på prøvningslaboratorium 17 Rørcentret 17 Teknologisk Institut

92 Hvordan sikres kvaliteten? Ved at forlange CE-mærkning Samt ved at stille udvidede nationale krav til tankene 18 Rørcentret Teknologisk Institut

93 CE-mærkning Anbringes på byggevarer, der er omfattet af harmoniseret standard CE-mærket er et signal om, at produktet opfylder kravene i en harmoniseret standard CE-mærket er det eneste obligatoriske mærke der må anvendes inden for EU s indre marked Erstatter nationale mærker Krav om CE-mærkning gælder også for produkter, der kun produceres til hjemmemarked Der må ikke stilles nationale krav om nye prøvninger 19 Rørcentret 19 Teknologisk Institut

94 20 CE-mærkning Dog gælder nationale regler for sundhed, last og sikkerhed mv. Købere/brugere kan stille alle de krav til produkterne de vil. Fx ved ikke at købe dårlige produkter CE-mærket er ikke garanti for kvalitet, men et overensstemmelsesmærke med minimumskrav CE-mærkning kan suppleres med frivillige brancheordninger Det er fabrikanten eller importøren, der er ansvarlig for at CE-mærkningen er foretaget korrekt CE-mærkningen kan udføres i alle medlemslande Rørcentret 20 Teknologisk Institut

95 Overensstemmelsesniveauer Højest Lavest Højeste niveau Alt kontrol, prøvning mv. foretages af en 3. Part (akkrediteret organ) Laveste niveau Alt kontrol og prøvning foretages af fabrikanten eller importøren selv. Dokumentation skal foreligge 21 Rørcentret 21 Teknologisk Institut

96 Markedskontrol af byggevarer Det er Erhvervs og Byggestyrelsen (EBST), der kan forlange dokumentation for CEmærkningen fx ved ansøgning om byggetilladelse Hvis dokumentationen ikke foreligger ved ansøgning om byggetilladelse, kan EBST stille krav om, at den fremlægges på et senere stadie i byggearbejdet Findes den ikke eller er den mangelfuld skal ejeren af ejendommen underrettes 22 Rørcentret 22 Teknologisk Institut

97 Markedskontrol af byggevarer Hvis en byggevare ikke opfylder kravene kan EBST påbyde fabrikanter At standse markedsføring og salg At trække varen tilbage At fjerne allerede indbyggede varer EBST har ret til at kontrollere byggevarer hvor som helst Fabrikanten skal betale alle udgifter ved stikprøvekontrol Ethvert led i omsætningen skal medvirke i markedskontrollen og underrette EBST om byggevarer, der ikke opfylder kravene 23 Rørcentret 23 Teknologisk Institut