KANONDIDAKTIK KAN REVI- TALISERES, HVIS DEN TÆNKES INDEN FOR RAM- MERNE AF EN MEDIE- DIDAKTIK.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KANONDIDAKTIK KAN REVI- TALISERES, HVIS DEN TÆNKES INDEN FOR RAM- MERNE AF EN MEDIE- DIDAKTIK."

Transkript

1 HVAD HANDLER DEBATTEN OM GYMNASIEREFORMEN EGENTLIG OM? TO AF VORES SKRIBENTER GIVER ET BUD SIDE 4 KANONDIDAKTIK KAN REVI- TALISERES, HVIS DEN TÆNKES INDEN FOR RAM- MERNE AF EN MEDIE- DIDAKTIK. SIDE 6 JØRGEN GLEERUP SER PÅ UDDANNELSESPOLTIK- KENS AKTUALISERING AF DANNELSESTEORIENS GRUNDLÆGGENDE PRO- BLEMSTILLINGER SIDE 10 NR. 3 Februar 2010 V I D E N O M L I V E T O G U N D E R V I S N I N G E N P Å D E G Y M N A S I A L E U D D A N N E L S E R GymPæd 2.0 En strategi for efteruddannelse i gymnasiet kan foregå på tre planer. Læg en strategi for efteruddannelse KALENDER FOR IFPR: 9. marts: Konferencen Nye lærerroller efter 2005-reformen på Syddansk Universitet. Tilmelding sker på GLs hjemmeside AF PETER HENRIK RAA I foråret 2009 gennemførte jeg en undersøgelse af gymnasiernes strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling på foranledning af Undervisningsministeriet i samarbejde med Gymnasieskolernes Lærerforening, Rektorforeningen og Danske Erhvervsskoler. Undersøgelsen skulle udrede nye krav til efteruddannelse som følge af gymnasiets dobbelte reform, og den skulle belyse skolernes strategiske overvejelser i den anledning. Undersøgelsen viser, at kun de færreste skoler havde udformet en egentlig strategi for efteruddannelse, ligesom den viser, at kun de færreste gymnasieledelser på tværs af de forskellige gymnasieformer havde overvejet, om den aktuelle situation kunne indebære nye krav til formen, hvorunder efteruddannelse finder sted. Ofte ses, at en løsning i lige så høj grad kan definere problemet, som problemet kan kalde på løsningen. Måske er det tilfældet her: At se efteruddannelse og kompetenceudvikling som en løsning er med til at definere problemet efteruddannelse i efteruddannelsens forandrede rolle i det reformerede gymnasium. Fortsættes side 3 senest 22. februar marts: Tekst og kontekst - 2. nordiske modermålsdidaktiske konference, Middelfart. I 2010 udbyder IFPR under sloganet Oplæg, udvikling, sparring en række kurser rettet mod skolens team. Se beskrivelse af kursusudbud bagest i GymPæd 2.0. Forskning om didaktik og organisation På Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR) er der pr. 1. januar 2010 oprettet fem nye forskningsgrupper. De sætter fokus på en lang række spændende forskningsprojekter med både grundforskningskarakter og et anvendelsesorienteret sigte. Programmerne har følgende titler: Fag, didaktik og læring (forskningsleder: Ellen Krogh), Profession, organisation og læring (forskningsleder: Katrin Hjort), Viden og værdier (forskningsleder: Søren Harnow Klausen), The Aesthetics of Music and Sound: Cross-Disciplinary Interplay between the Humanities, Fortsættes side 2

2 Fortsat fra side 1 Technology and Musical Practice (forskningsleder: Cynthia M. Grund) og Religion brud og innovation (forskningsleder: Olav Hammer). Alle programmer har potentiale i forhold til gymnasieskolen. Af pladshensyn skal her omtales de dele af de to programmer, der har uddannelsesforskning i forhold til gymnasiet som deres særlige fokus. For de øvrige henvises til IFPRs hjemmeside: Uddannelsesforskningen på IFPR beskæftiger sig med forskning i formelle og uformelle læreprocesser hos elever, lærere og ledere på alle niveauer i uddannelsessystemet, fra førskole over folkeskole og ungdomsuddannelser til videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelse. En del af instituttets forskere og ph.d.-studerende har en særlig kompetence inden for forskning i de gymnasiale uddannelser, herunder en interesse i ungdomsuddannelserne generelt. Denne kompetence og interesse søges fastholdt og videreudbygget i de nye forskningsgrupper. Uddannelsesforskningen profilerer sig inden for to centrale vidensområder, didaktik og profession. Didaktik retter sig mod forskning i fag, viden og læring, mens profession retter sig mod forskning i arbejde og læring, arbejdsorganisering og udvikling i uddannelserne. Det er et fælles træk for de to vidensområder, at de har høj sensitivitet i forhold til den politiske og økonomiske omverden. De to vidensområder er organiseret i to forskningsprogrammer, Fag didaktik og læring og Profession, organisation og læring. Fagdidaktik Forskningsprogrammet Fag, didaktik og læring beskæftiger sig med fagdidaktik, almendidaktik og curriculumstudier, samspil mellem fag og fakulteter, vidensformer og videnskabstyper. Det overordnede perspektiv på forskningsfeltet er fagdidaktisk. Programmets fokus er undervisning og læring i faglige og institutionelle sammenhænge, men med interesse for forbindelserne med uformelle læringskontekster. Programmets forskning skal ses i et triadisk perspektiv, hvor fag, didaktik og læring tilsammen konstituerer forskningsfeltet. Forskningsprogrammet udgør et forum for fagdidaktisk orienterede forskningsprojekter, herunder såvel enkeltprojekter som fællesprojekter og tværgående fokusområder. Af aktuelle projekter i forhold til gymnnasieskolen kan blandt andre nævnes Nordfag en undersøgelse i nordisk samarbejde af nordiske modersmålsfag med henblik på at lokalisere en særlig nordisk uddannelseskultur, (i den sammenhæng afholdes konferencen Tekst og kontekst d marts), Faglighed og skriftlighed en undersøgelse af hvordan elever lærer fag gennem skriftlighed og skrivning gennem faglighed, Visuel hf en undersøgelse af Animationsværkstedets/The Animation Workshops samarbejde med Viborg Gymnasium og HF, Kognitionsforskning anvendt i didaktisk sammenhæng et tværsektorialt samarbejde om udviklingen af litteraturdidaktik i grundskolen og de gymnasiale uddannelser og Mediedidaktik et samarbejde mellem forskere på tværs af IFPR s programmer med det formål at udvikle viden om medier i relation til undervisning og læring inden for formelle læringsarenaer på alle uddannelsesniveauer. Profession Forskningsprogrammet Profession, organisation og læring retter sig mod forskning i arbejde og læring, dvs. arbejdsorganisering og udvikling, aktiviteter og læreprocesser blandt elever, lærere og ledere i uddannelserne. Her inddrages den daglige praksis i uddannelsesinstitutionerne, formelle og uformelle læringsarenaer, intenderede og ikke-intenderet læring, inklusion og eksklusion Programmet har et særligt fokus på ungdomsuddannelserne, herunder de gymnasiale uddannelser, samt på professionsuddannelserne, herunder uddannelserne til gymnasie- og folkeskolelærer, og desuden på ledelsesog organisationsudvikling i uddannelsesinstitutioner. Af aktuelle projekter i forhold til gymnasieskolen kan blandt andre nævnes: Nye lærerroller efter 2005-reformen. (et projekt ledet af Lilli Zeuner som afsluttes med konference d. 9. marts, se side xxx), Nye lærerroller: arbejdsformer, klasserumskultur, lærersamarbejde et projekt om udvikling og afprøvning af nye efteruddannelseskurser for lærere i de gymnasiale uddannelser, Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet, Den fortsatte implementering af hf-reformen og Gymnasiereform 2005 professionalisering af ledere, lærere og elever? Resultater fra forskningsprogrammerne vil løbende blive omtalt i Gym- Pæd 2.0. Dette nummer I dette nummer af GymPæd 2.0 bringer vi først en artikel af Peter Henrik Raae, der omhandler efteruddannelsesstrategier på gymnasierne. Den følges op af en artikel at to ph.d.-studerende, Ane Qvortrup og Dion Rüsselbæk Hansen, som giver et bud på de paradokser i reformen, der er med til at kalde på efteruddannelse. Nikolaj Elfs artikel går ind i mulighederne i de nye teknologier i danskundervisningen, hvor den tankegang han udfolder, åbner døre mod andre fag. Jørgen Gleerup afslutter med en artikel om udviklingen mod et nyt dannelsesbegreb. Han skaber et overblik og forklarer nogle af de indre modsætninger i reformen, som gymnasielærerne skal håndtere i deres dagligdag. Venlig hilsen Marianne Abrahamsen Nikolaj Frydensbjerg Elf Anne Jensen Redaktion af GymPæd 2.0 Marianne Abrahamsen, ph.d., ekstern lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d., adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Anne Jensen (ansv.havende), ph.d., institutleder ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. 2

3 Læg en strategi. Fortsat fra side 1 I det følgende vil jeg referere tre punkter i undersøgelsen. For det første: Hvordan kan man forstå, at efteruddannelse er blevet så vigtig, at det synes at kræve en strategi? For det andet: Hvordan ser de adspurgte skoler på spørgsmålet? Og endelig for det tredje: Hvad kan undersøgelsen udpege som svage områder? Den vigtige efteruddannelse? Man skal givetvis lede på flere hylder for at forstå det nye fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling. Der kan nævnes resultater fra reformevalueringer, politiske processer mellem fagforening, lederforeninger og ministerium osv. Dertil kommer helt generelle strømninger i dagens organisationssnak, hvor læring og udvikling rangerer højt. I gymnasiesammenhæng skal det ny fokus dog særligt forstås på baggrund af den dobbelte reform: indholdsreformen i 2005 og selvejereformen i En central skelnen repræsenteres af begreberne kvalifikation og kompetence. Kort men også relativt groft kan man sige, at kvalifikation er forbundet med kapaciteten til at løse givne opgaver. Kvalifikationsbegrebet voksede frem under industrisamfundet. Taler vi kompetence, sådan som begrebet fx forstås i 2005-reformens politiske dokumenter, henviser begrebet til bredere og mere sammensatte processer vedrørende innovation, produktion, økonomi som forudsætning for fremtidig velfærd. Kompetence omhandler kapaciteten til at udforme komplekse situationer til opgaver (Prahl og Jensen 2000). Hvis kompetenceudvikling er løsningen, så definerer denne løsning den eksisterende kvalifikationsprofil som problemet. Kompetenceudvikling bliver svaret på drømmen om en arbejdskraft, der kan leve op til kravene om selv at kunne formulere og løse de til enhver tid påtrængende opgaver. For gymnasiets lærere udgør kompetenceorientering et dobbelt krav, nemlig både et krav, der retter sig mod den enkelte lærers individuelle kompetenceudvikling og et krav om at kunne tilrettelægge kompetenceudviklende læreprocesser for eleverne. Man skal givetvis lede på flere hylder for at forstå det nye fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling. Der kan nævnes resultater fra reformevalueringer, politiske processer mellem fagforening, lederforeninger og ministerium osv. Dertil kommer helt generelle strømninger i dagens organisationssnak, hvor læring og udvikling rangerer højt. Alt i alt viste den empiriske del af undersøgelsen, at den dobbelte reforms forandringspres endnu ikke var rykket ind i ledelseshorisonten, når det gælder efteruddannelse. Forandringspressets flertydighed Nu er forandringspresset på gymnasierne imidlertid ikke entydigt. For at klargøre den flertydighed, som en strategi skal udformes inden for, kan man opstille en model, hvori flere analytisk konstruerede gymnasieinstitutioner optræder side om side. To af dem er allerede institutionaliserede gymnasier, nemlig dannelsesgymnasiet og faggymnasiet. De to andre er under institutionalisering som følge af reformpresset. Dem har jeg kaldt innovationsgymnasiet og implementeringsgymnasiet (for en uddybning af modellen se Raae 2008). Jeg vil her alene referere til de tre sidstnævnte. Den kendte udgave af efteruddannelse knytter sig historisk til det skred i gymnasieforståelsen, der skete i 1960 erne og 70 erne den gymnasieinstitution, jeg har kaldt faggymnasiet. Her blev de enkelte fags karakter af videnskabelig propædeutik tydelig, og det er her, en særlig og stadig vital fortyndingsmetafor opstår: Forskerne fortæller lærerne om the real thing, lærerne fortæller det videre til eleverne og 2007-reformen forstyrrer imidlertid en sådan efteruddannelsesforståelse, for her føjes to gymnasier til, innovationsgymnasiet og implementeringsgymnasiet. Disse to kan ses som svar på det behov, som reformerne skaber. Innovationsgymnasiet er affødt af det nye markedspres. Med selvejet bliver gymnasierne konkurrenceudsatte om end med store regionale forskelle. For at stå sig i konkurrencen sættes lyset på strategisk ledelse og innovative medarbejdere, der kan profiludvikle gymnasiet. Det kræver lærere, der både kan forestå elevernes kompetenceudvikling, men som også kan gøre den enkelte skoles uddannelsestilbud attraktivt. Implementeringsgymnasiet afspejler en anden dagsorden, der har rod i New Public Managements styringsopfattelse. Dagsordenen gælder den politiske interesse for at kunne styre gymnasiernes effektivitet med henblik på en høj dansk placering i den internationale uddannelsesbenchmarking. Her vurderes gymnasierne efter, hvor gode er de til at omsætte politiske målsætninger og programmer til uddannelsespraksis. Den empiriske analyse Undersøgelsens empiriske analyse bygger på skemaer, som i alt ca. 85 deltagende gymnasieledelser har udfyldt. Den viser, at man generelt var bevidst om et efteruddannelsesefterslæb. Men den viste også, at kun de færreste havde gjort sig mere samlede overvejelser over efteruddannelse hvad enten det var i relation til organisationens samlede mål eller de enkelte læreres udvikling. Den viste, at især faggymnasiets efteruddannelsestænkning gennemsyrede forståelsen. Rigtig mange angav, at nu skulle individuel faglig efteruddannelse (igen) opprioriteres! Det kompetenceudviklende tilrettelæggelsen for en træning af lærernes problemformulerende og projektstrukturerende kapacitet var stærkt underprioriteret for ikke at sige fraværende. Endelig viste undersøgelsen, at efteruddannelse i implementeringsfærdigheder fx hvordan man etablerer indsatsområder på baggrund af systematisk evaluering kun i ringe grad var reflekteret. Alt i alt viste den empiriske del af undersøgelsen, at den dobbelte reforms forandringspres endnu ikke var rykket ind i ledelseshorisonten, når det gælder efteruddannelse. Fortsættes næste side 3

4 Strategi for efteruddannelse Ideelt set bør en formuleret strategi kunne aflaste organisatoriske processer vedrørende beslutninger og prioriteringer. Desuden bør den kunne fungere som et fælles referencepunkt i den interne organisatoriske debat om og evaluering af de initiativer, som skolen har iværksat. Det er ikke enkelt at udvikle en strategi for efteruddannelse. Dertil er de tre gymnasiers krav for modstridende i forhold til hinanden. Min vurdering er, at en god strategi på området ikke kan være harmonisk sammenhængende, men snarere må gå på tre ben, der blot hænge tilstrækkelig godt sammen. Faggymnasiets opdateringsdidaktik bør eksistere side om side med innovationsgymnasiets strategiske didaktik og implementeringsgymnasiets taktiske didaktik. Den strategiske didaktik angår det at opfinde nye mål inden for det lokale gymnasiums vision og omsætte dem til innovative initiativer. Den taktiske didaktik er mere teknisk. Her gælder det om at oversætte de politisk givne mål til initiativer i den lokale sammenhæng. Skønt den teoretiske undersøgelse peger på, at en skarp og præcis strategi kan risikere at være mere af det onde end af det gode, viser den empiriske undersøgelse nogle svage sider. Dels viser den, at den dobbelte reforms krav til efteruddannelse kun i ret lille omfang er rykket ind i ledelseshorisonten i form af samlede overvejelser over efteruddannelse. Dels og mere konkret viser den, at faggymnasiets opdateringsdidaktik alt for mange steder dominerer (ønske-)billedet af den fremtidige efteruddannelse. Til sammen peger den teoretiske og empiriske analyse på behovet for en efteruddannelse, der mere end at lære om handler om at lære i dvs. at lære i et udviklingsprojekt under arbejdet med dets problemfelt. Først i det tilfælde lægger det op til egentlig kompetenceudvikling. REFERENCER Jensen, Inger & Arne Prahl (2000): Kompetence som intersubjektivt fænomen, i: Andersen. Torben, Inger Jensen & Arne Prahl (red.): Kompetence i et organisatorisk perspektiv, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag Haue, Harry, Erik Nørr og Vagn Skovgaard-Petersen (1998): Kvalitetens vogter. Statens tilsyn med gymnasieskolerne København: Undervisningsministeriet. Raae, Peter Henrik (2009): Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling. En teoretisk og empirisk analyse på baggrund af to konferencer. PDF09/Gymreform% 20konferencer/091112_rapport_strategi_for_efteruddannelse_kompetenceu dvikling1.ashx Raae, Peter Henrik (2008): Rektor tænker organisation. Organisationsforestillinger i lyset af den dobbelte reform af det almene gymnasium. Gymnasiepædagogik 67. Odense; Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Peter Henrik Raae Eksempel på strategi Peter Henrik Raae er lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Hans forskningsområde er skoleudvikling, organisation og ledelse i det gymnasiale felt. Det var ikke undersøgelsens opgave at give eksempler på best practice. Et eksempel kan måske hjælpe på en konkretisering. Et nærliggende eksempel på en tredimensional strategi for efteruddannelse, sådan som den omtales i undersøgelsen, kunne være efteruddannelse som udvikling af studieretninger. Udvikling af nye eller eksisterende studieretning vil kunne implicere integration mellem faglig efteruddannelse. Den faglige efteruddannelse vil således ske i et anvendelsesperspektiv, eksempelvis med henblik på samarbejdet mellem de bærende fags lærere pædagogikudvikling innovativ pædagogik med henblik på at gøre studieretningen attraktiv i elevperspektiv implementeringsfærdigheder. Hvordan integreres evaluering, så det bliver muligt at konstatere, om studieretningen lever op til de mål, der er sat for den? En strategi for efteruddannelse, der er orienteret om sådanne udviklingsmål, vil være et eksempel på foreningen af at lære om og at lære i. Her lærer lærerne nyt om deres fag samtidig med, at de arbejder anvendelsesorienteret med dem. 4

5 Re-form eller de-form? Den uforanderlige foranderlighed og den foranderlige uforanderlighed i det almene gymnasium. AF ANE QVORTRUP OG DION RÜSSELBÆK HANSEN Den kommunikation, der udspiller sig omkring reformningen af det almene gymnasium stx, har været præget af stor diskussion og en hektisk debat med en til tider meget bemærkelsesværdig ordlyd til følge. Kommunikationen omkring reformen har rettet sig meget forskelligt og har givet anledning til en lang række konflikter. Vi mener, at disse konflikter bunder i, at man ikke altid kommunikerer om det samme, hvilket man i sin iver for at give sin mening og holdning til kende ikke har øje for. Med denne artikel vil vi argumentere for, at debatten omkring reformningen af det almene gymnasium i flere tilfælde bygger på en misforstået ontologi, hvor reformdokumentet og loven anskues som repræsenterende en given realitet. Igennem en analyse af de to dokumenter vil vi artikulere og kigge nærmere på de konfliktuelle logikker, der efter vores opfattelse kan iagttages i disse dokumenter, og som kan have været medvirkende til debatten på et andet niveau. Italesættelsernes reformning Gymnasiereformen (se aftale af 28.maj 2003) har været genstand for megen opmærksomhed, kritik, polemik og diskussion. Bølgerne går til tider højt, og man har kunnet iagttage diverse metaforer som hanelefanter, modepædagogik og rød stue i de forskellige lidelseshistorier, der kan læses i f.eks. fagbladet Gymnasieskolen. Det kan være svært at udpege, hvad kritikken i enkelttilfælde præcist er rettet imod, hvad den bunder i, og hvordan den relaterer sig til den kritik, der er formuleret andetsteds. Gennem vores forskning i gymnasieanliggender er vi blevet opmærksomme på, at det måske ikke kun handler om, hvorvidt man er for eller imod forskellige tiltag, men også om, at der i kommunikationen omkring re-formningen af gymnasiet kan iagttages en række problematikker, som relaterer sig til en række dybereliggende, konfliktfyldte rationaler og logikker i reformen og i loven for det almene gymnasium. En anderledes sprogbrug I denne artikel vil vi foreslå en anden italesættelse af de nævnte problematikker. En italesættelse, som placerer sig i en anderledes sprogbrug/ kommunikation, og som dermed måske kan føre til anderledes og ikke-uvedkommende forståelser. Vores pointe er således, at problemstillingerne ikke altid kan tilskrives lærernes performance eller mangel på samme, men også skal ses i lyset af i de vilkår, man tilbyder dem, som ikke er naturgivne, men kan forandres. Vores ærinde i indeværende artikel er altså ikke at forholde os til indholdet i de fortalte lidelseshistorier, selvom det på ingen måde anses som uaktuelt. Derimod vil vi forholde os til, hvad der på et andet niveau kan have afledt lidelseshistorierne. Det vil vi gøre ved at artikulere de mulige konfliktforhold, som kan iagttages i det kommunikerede i reformteksten og gymnasieloven for stx. Vi mener nemlig, at menings- og betydningsindholdet i kommunikationen (note 1) i såvel gymnasiereformen 2003 som loven for det, man lidt frækt kunne betegne Haarder-alliancens skole, nemlig det almene gymnasium, ikke er så uskyldig endda. Nu vil vores kommunikation sikkert få læserne op af stolen og sige: Hvilken næsvished at kalde det almene gymnasium for Haarderalliancens skole!. Det er imidlertid ikke intentionen, at ovenstående kun skal virke anstødeligt og give anledning til, at nogle føler sig forurettet og provokeret. Vi ønsker at markere og sætte fokus på, at kommunikation hverken er et uskyldigt og tilforladeligt foretagende, men tværtimod rummer et mangefold af konfliktuel mening og betydning. Haarder-alliancens reform? At der så alligevel er noget om snakken, dvs. at det almene gymnasium kan kaldes Haarderalliancens skole (note 2), hænger sammen med, at der både før og efter reformen stadigvæk hersker en vis uforanderlighed i det almene gymnasium, om end forskellige forsøgs- og udviklingsprojekter har været iværksat. En uforanderlighed, som også kan tilskrives Haarder-alliancen. Imidlertid har selvsamme alliance måttet gøre knæfald for den allestedsnærværende vidensøkonomiske kompetencediskurs, der på bemærkelsesværdig vis har kunnet alliere sig med den reformpædagogiske diskurs, som alliancetilhængerne ikke har haft meget til overs for. Vores fokus er ikke videre rettet mod det hvorfor-spørgsmål, der her kan rejses. Derimod er det et hvordan-spørgsmål, der interesserer os; altså hvordan den langt fra neutrale, værdifri, tydelige og ikke entydige kommunikation kan iagttages i styringsdokumenter for det almene gymnasium. Vi mener, at dette i høj grad har haft en indflydelse på de lidelseshistorier, der er fortalt. I artiklen lægges kimen til det, vi vil kalde en Fortsætter næste side Ane Qvortrup Ane Qvotrup er ph.d.-studerende ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Er i gang med en ph.d.-afhandling med titlen: En Luhmann-baseret rekonstruktion af paradoksale gymnasieiagttagelser af portfolioen. Dion Rüsselbæk Hansen Dion Rüsselbæk Hansen er ph.d.- studerende ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Er i gang med en ph.d.- afhandling med titlen: En socialanalytisk samtidsdiagnose af pædagogikumfeltets italesættelser af gymnasielærergerningen. 5

6 social- og systemperspektivisk analytik, der med udgangspunkt i et kontraintuitivt begrebsapparat kan give mulighed for at iagttage, fatte, begribe og forstyrre de ovennævnte konfliktualiteter. Med afsæt i kategorier/begreber som kommunikation, forskelle, værdsættelser (Schmidt 2000; Luhmann 2008) mener vi at kunne pege på indbyggede rationaler, selvfølgeligheder, paradokser og konfliktualiteter i de nævnte styringsdokumenter. Vi tilstræber altså at eksplicitere selvfølgelighederne velvidende, at vi dermed gør dem til noget andet, noget vi kan fatte, begribe og problematisere. Inden for rammerne af denne korte artikel vil vi nøjes med at artikulere én af de selvfølgeligheder, vi er blevet opmærksomme på i vores forskning i gymnasieanliggender. Denne selvfølgelighed dækker over forskellen mellem den uforanderlige foranderlighed og den foranderlige uforanderlighed. Elite eller masse? Første tema,vi vil bringe i spil, er forholdet mellem elite og masse. Det hævdes gentagent på selvfølgelig Referencer Aftale af 28. maj 2003 om reform af de gymnasiale uddannelser. BEK nr. 741 af Stxbekendtgørelsen. På den ene side vil man gerne på uforanderlig vis have, at gymnasiet skal være noget særligt for de særlige, dvs. ekskluderende. På den anden side vil man også gerne forandre det og gøre det inkluderende, så det er for alle, Nichols, Sharon L. and Berliner, (2007) Collateral damage: how high-stakes testing corrupts America's school. Harvard Education Press. Hermann, Stefan (2008) Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring pejlinger og skitser. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Illeris, Knud m.fl. (2002) Ungdom, identitet og uddannelse. Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetsforlag. Luhmann, Niklas (2008) Sociale systemer: Grundrids til en almen teori. Hans Reitzels Forlag. Schmidt, Lars-Henrik (2000). Det sociale selv: Invitation til socialanalytik. København. Danmarks Pædagogiske Institut. De to sider med kvalifikation og traditionel almendannelse på den ene side og med kompetence og ny almendannelse på den anden side fører til en italesættelse af den enkelte elev i gymnasiet både som elev som alle andre elever med et fast mål for øje og som individ med et ikke fast mål for øje vis, at gymnasiet har forandret sig fra et elitegymnasium til et massegymnasium. Men hvad betyder det egentlig? Betyder det, at en langt større del af ungdommen frekventerer gymnasiet og har mulighed for det? Betyder det, at gymnasiet efter massernes indtog har mistet sin status og sin ophøjethed, og dermed ikke mere er garant for åndens forædling? Eller betyder det noget helt tredje? Et ensidigt svar kunne her være ønskværdigt, men findes næppe. Kigger vi på begrebet elite, som kommer af det latinske electus, udvælge, kan det i forhold til gymnasiet siges at have været brugt til at fremskrive en selvforståelse af, at gymnasiet var for de bedst egnede og for de særlige, der skulle indtage samfundets privilegerede topposter. En selvforståelse, der umiddelbart synes på retræte og alligevel ikke. F.eks. opereres der på uforanderlig vis fra politisk hold med en ide om, at det er en bestemt gruppe unge, der frekventer det almene gymnasium, idet det påpeges, at: Uddannelsen til studentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse (BEK nr. 741 af 2008, vores kursivering). Sat på spidsen kan det forstås sådan, at det er en bestemt type af unge, der værdsættes. Det er de unge, som er målrettede i forhold til det videre livsforløb, og som har interesse i, eller i hvert fald kan finde interessen for det, der udbydes i gymnasiet. Det får os til at rejse spørgsmålet, hvad det har af betydning for de unge, der frekventerer gymnasiet af helt andre årsager, som ungdomsforskningen peger på er tilfældet (Illeris m.fl. 2002). Når uddannelsen sigter mod de unge, der har interesse for viden og abstraktion osv., hvordan kan den så også : tage udgangspunkt i de unges forudsætninger og interesser (aftale af 28. maj 2003, vores kursivering), hvis de er forskellige fra førnævnte. På den ene side vil man gerne på uforanderlig vis have, at gymnasiet skal være noget særligt for de særlige, dvs. ekskluderende. På den anden side vil man også gerne forandre det og gøre det inkluderende, så det er for alle, hvilket forskellige kvantitative belønningssystemer vidner om (elevoptag, gennemførelsesfrekvenser og karaktergennemsnit mv.) (note 3). Ekskluderende inklusion eller inkluderende eksklusion? Ovenstående beskrivelse af de paradokser, der opstår i kommunikationen omkring forskellen mellem elite og masse, leder os over til et andet tema. Det andet tema relaterer sig til kommunikationen om målet for uddannelsen, altså kommunikationen om den intenderede forandring af eleverne. Her kan der tages fat i reformens anvendelse af kvalifikationer over for kompetencer samt traditionel almendannelse over for en ajourført, udviklet eller bredere almendannelse (se aftale af 28. maj 2003), idet det er interessant at se på, hvordan forskellen mellem dem træder frem, og hvordan sammenstillingen af dem skaber rammer for kommunikationen i og omkring gymnasiet. Rettes fokus mod førstnævnte begrebspar er spørgsmålet, hvordan man forstår og håndterer sammenstillingen af kvalifikationer baseret på en forestilling, der har fokus på ydre, kumulative og fastlagte mål, og kompetencer, der beskrives som personlige (se aftale 6

7 af 28. maj 2003) og dermed tilhører en forestilling, der har det indre, det ikke målbare og det kontekstuelle som omdrejningspunkt (Hermann 2008). Tilsvarende spørgsmål kan man rette mod den traditionelle almendannelse og den ny almendannelse. Den nye almendannelse har også fokus på elevens personlighed i forhold til elevens forholden sig til sig selv i forskellige situationer (BEK nr. 741 af 2008). Spørgsmålene, der træder frem her, er, hvad denne selvforholden dækker over, og hvordan den adskiller sig fra den forståelse af personlighed, der lå i det traditionelle almendannelses-begreb. De to sider med kvalifikation og traditionel almendannelse på den ene side og med kompetence og ny almendannelse på den anden side fører til en italesættelse af den enkelte elev i gymnasiet både som elev som alle andre elever med et fast mål for øje og som individ med et ikke fast mål for øje. I den ene logik er inklusionen betinget af formelle og uforanderlige kriterier og snævre rolledefinitioner, mens inklusionen i den anden logik er baseret på uformelle, foranderlige kriterier og ikke faste mål for øje samt en stor grad af rollediversitet. Hvordan målet for eleven skal forstås og ikke mindst forfølges, er i den givne sammenhæng på ingen måde entydigt. For det første fastholder man nogle snævre og på sin vis uforanderlige mål, der kan betegnes som værende ydre anliggender. For det andet opererer man med foranderlige mål, der ikke er ydre anliggender, men er afhængig af den enkeltes indre anliggender. Elevernes inklusion er altså ikke længere selvfølgelig i den forstand, at de som følge af deres rolle som adressater for den undervisningsmæssige kommunikation er indenfor. Inklusionen er behæftet med en række præmisser. Ad hvilken vej? Gymnasiets lærere og elever er placeret i en hverdag, hvor kommunikationen er præget af en række krydspres. Lærerne søger at håndtere dette gennem nye, differentierede og differentierende metodevalg. De efterspørger pædagogiske fif! Men kan og skal de nye problemstillinger håndteres (udelukkende) på dette handle -niveau? Det mener vi ikke. Med afsæt i vores social - og systemperspektiviske analytik har vi søgt at vise, at det (også) handler om, at man forholder sig distanceret til en række af de til tider konfliktuelle dybereliggende rationaler og logikker, som kan iagttages i styringsdokumenterne og danne basis for mange problemstillinger, som ingen i hverdagen tilsyneladende har blik for. Hvilken kanon for hvem? Et mediedidaktisk bud Kravet om kanon i undervisningen deler vandene blandt lærere. Nogle opfatter det som indlysende for elevers dannelsesprojekt, andre opfatter det som dybt problematisk i lyset af en kompetenceorienteret gymnasiereform. Et ph.d.-studie i de erhvervsgymnasiale uddannelser om danskundervisningen i H.C. Andersen peger på mulige svar. Kanondidaktik kan revitaliseres hvis den tænkes inden for rammerne af en mediedidaktik der anerkender tidens komplekse medievirkelighed og lægger vægt på elevproduktion. AF NIKOLAJ FRYDENSBJERG ELF En af mine stærkeste oplevelser fra 2009 var da jeg underviste et hold af dansklærere på pædagogikum på htx. Mit oplæg skulle handle om mediedimensionen i danskfaget, som det udtrykkes i læreplanen, med den kanoniserede eventyrforfatter H.C. Andersen som eksempel. Oplægget bygger på min ph.d.-afhandling (se faktaboks), så jeg tænkte at jeg havde en vis autoritet at komme med. Men en af pædagogikumkandidaterne brød hurtigt ind i oplægget ved at sige noget i retning af dette: Jeg håber godt nok du har noget spændende med til os, for jeg er ved at kaste op over at skulle undervise i Andersen igen-igen. Eleverne er blevet stopfodret med de samme eventyr i folkeskolen og på grund af den der 200-års-fejring. Nu skal de så også tvinges til at blive undervist i ham på htx på grund af kanon. Og dét selvom htx er en erhvervsgymnasial uddannelse med rigtig mange Nikolaj Frydensbjerg Elf Nikolaj Frydensbjerg Elf er ph.d., adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU. drenge der slet ikke gider den slags. En del af de andre tilhørere nikkede ivrigt så det var jo noget af en udfordring! Denne artikel handler om det svar, jeg gav. Svaret var et forslag til en nytænkning af danskfagets didaktik, herunder en nytænkning af fagets genstandsområde i en semiotisk, multimodal medieretning med et stort indslag af elevproduktivitet. Og dermed også et forslag til en nytænkning af kanontekster forstået som både genstand og gøren i fag. Kanon versus kompetence? Hvad er det for problemstillinger pædagogikumkandidaten peger på? Umiddelbart problematiserer hun sammenstillingen af kanon og kompetence, som siden reformen i 2005 har været formuleret som et krav i læreplaner for samtlige gymnasiale danskfag. Kanonkravet har ført til en ret polariseret diskussion på lærerværelserne. Nogle er for, andre imod og mange vil nok kunne genkende sig selv i én af følgende to positioner: Kanontilhængerne: Groft sagt har vi på den ene side en stor gruppe kanontilhængere. Nogle vil mene, at indførelsen af kanon ingen forskel gør, for det har jeg altid undervist i, og det skal man naturligvis gøre. Man vil også kunne finde lærere der kan argumentere meget længe og velovervejet for en kanonundervisning. De henviser typisk til en fælles litterær kultur og et alment dannelsesprojekt der knytter sig til elevers omgang med denne fælles litterære kultur. Kanonmodstanderne: I den modsatte grøft har vi så de kanonkritiske lærere, der oplever det som dybt problematisk, at dette specifikke indhold er tvunget ned over hovedet på undervisningen, måske særligt i en erhvervsgymnasial kontekst med et merkantilt eller teknologisk orienteret dannelsesformål, som tænkes at tone fagene i kompetenceudviklende retning. Gode spørgsmål Bemærk at der i kandidatens kommentar er gemt en række kritiske spørgsmål til ikke bare kanon- 7

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE MASTER i gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE Fokus på de gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse,

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Mundtlighed i et multimodalt perspektiv

Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Nikolaj Frydensbjerg Elf Præsentation på DaDi s femte seminar om forskning i danskfagenes didaktik: NYE PERSPEKTIVER PÅ DET MUNDTLIGE I DANSKFAGENE mandag den 20.

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere