KANONDIDAKTIK KAN REVI- TALISERES, HVIS DEN TÆNKES INDEN FOR RAM- MERNE AF EN MEDIE- DIDAKTIK.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KANONDIDAKTIK KAN REVI- TALISERES, HVIS DEN TÆNKES INDEN FOR RAM- MERNE AF EN MEDIE- DIDAKTIK."

Transkript

1 HVAD HANDLER DEBATTEN OM GYMNASIEREFORMEN EGENTLIG OM? TO AF VORES SKRIBENTER GIVER ET BUD SIDE 4 KANONDIDAKTIK KAN REVI- TALISERES, HVIS DEN TÆNKES INDEN FOR RAM- MERNE AF EN MEDIE- DIDAKTIK. SIDE 6 JØRGEN GLEERUP SER PÅ UDDANNELSESPOLTIK- KENS AKTUALISERING AF DANNELSESTEORIENS GRUNDLÆGGENDE PRO- BLEMSTILLINGER SIDE 10 NR. 3 Februar 2010 V I D E N O M L I V E T O G U N D E R V I S N I N G E N P Å D E G Y M N A S I A L E U D D A N N E L S E R GymPæd 2.0 En strategi for efteruddannelse i gymnasiet kan foregå på tre planer. Læg en strategi for efteruddannelse KALENDER FOR IFPR: 9. marts: Konferencen Nye lærerroller efter 2005-reformen på Syddansk Universitet. Tilmelding sker på GLs hjemmeside AF PETER HENRIK RAA I foråret 2009 gennemførte jeg en undersøgelse af gymnasiernes strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling på foranledning af Undervisningsministeriet i samarbejde med Gymnasieskolernes Lærerforening, Rektorforeningen og Danske Erhvervsskoler. Undersøgelsen skulle udrede nye krav til efteruddannelse som følge af gymnasiets dobbelte reform, og den skulle belyse skolernes strategiske overvejelser i den anledning. Undersøgelsen viser, at kun de færreste skoler havde udformet en egentlig strategi for efteruddannelse, ligesom den viser, at kun de færreste gymnasieledelser på tværs af de forskellige gymnasieformer havde overvejet, om den aktuelle situation kunne indebære nye krav til formen, hvorunder efteruddannelse finder sted. Ofte ses, at en løsning i lige så høj grad kan definere problemet, som problemet kan kalde på løsningen. Måske er det tilfældet her: At se efteruddannelse og kompetenceudvikling som en løsning er med til at definere problemet efteruddannelse i efteruddannelsens forandrede rolle i det reformerede gymnasium. Fortsættes side 3 senest 22. februar marts: Tekst og kontekst - 2. nordiske modermålsdidaktiske konference, Middelfart. I 2010 udbyder IFPR under sloganet Oplæg, udvikling, sparring en række kurser rettet mod skolens team. Se beskrivelse af kursusudbud bagest i GymPæd 2.0. Forskning om didaktik og organisation På Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR) er der pr. 1. januar 2010 oprettet fem nye forskningsgrupper. De sætter fokus på en lang række spændende forskningsprojekter med både grundforskningskarakter og et anvendelsesorienteret sigte. Programmerne har følgende titler: Fag, didaktik og læring (forskningsleder: Ellen Krogh), Profession, organisation og læring (forskningsleder: Katrin Hjort), Viden og værdier (forskningsleder: Søren Harnow Klausen), The Aesthetics of Music and Sound: Cross-Disciplinary Interplay between the Humanities, Fortsættes side 2

2 Fortsat fra side 1 Technology and Musical Practice (forskningsleder: Cynthia M. Grund) og Religion brud og innovation (forskningsleder: Olav Hammer). Alle programmer har potentiale i forhold til gymnasieskolen. Af pladshensyn skal her omtales de dele af de to programmer, der har uddannelsesforskning i forhold til gymnasiet som deres særlige fokus. For de øvrige henvises til IFPRs hjemmeside: Uddannelsesforskningen på IFPR beskæftiger sig med forskning i formelle og uformelle læreprocesser hos elever, lærere og ledere på alle niveauer i uddannelsessystemet, fra førskole over folkeskole og ungdomsuddannelser til videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelse. En del af instituttets forskere og ph.d.-studerende har en særlig kompetence inden for forskning i de gymnasiale uddannelser, herunder en interesse i ungdomsuddannelserne generelt. Denne kompetence og interesse søges fastholdt og videreudbygget i de nye forskningsgrupper. Uddannelsesforskningen profilerer sig inden for to centrale vidensområder, didaktik og profession. Didaktik retter sig mod forskning i fag, viden og læring, mens profession retter sig mod forskning i arbejde og læring, arbejdsorganisering og udvikling i uddannelserne. Det er et fælles træk for de to vidensområder, at de har høj sensitivitet i forhold til den politiske og økonomiske omverden. De to vidensområder er organiseret i to forskningsprogrammer, Fag didaktik og læring og Profession, organisation og læring. Fagdidaktik Forskningsprogrammet Fag, didaktik og læring beskæftiger sig med fagdidaktik, almendidaktik og curriculumstudier, samspil mellem fag og fakulteter, vidensformer og videnskabstyper. Det overordnede perspektiv på forskningsfeltet er fagdidaktisk. Programmets fokus er undervisning og læring i faglige og institutionelle sammenhænge, men med interesse for forbindelserne med uformelle læringskontekster. Programmets forskning skal ses i et triadisk perspektiv, hvor fag, didaktik og læring tilsammen konstituerer forskningsfeltet. Forskningsprogrammet udgør et forum for fagdidaktisk orienterede forskningsprojekter, herunder såvel enkeltprojekter som fællesprojekter og tværgående fokusområder. Af aktuelle projekter i forhold til gymnnasieskolen kan blandt andre nævnes Nordfag en undersøgelse i nordisk samarbejde af nordiske modersmålsfag med henblik på at lokalisere en særlig nordisk uddannelseskultur, (i den sammenhæng afholdes konferencen Tekst og kontekst d marts), Faglighed og skriftlighed en undersøgelse af hvordan elever lærer fag gennem skriftlighed og skrivning gennem faglighed, Visuel hf en undersøgelse af Animationsværkstedets/The Animation Workshops samarbejde med Viborg Gymnasium og HF, Kognitionsforskning anvendt i didaktisk sammenhæng et tværsektorialt samarbejde om udviklingen af litteraturdidaktik i grundskolen og de gymnasiale uddannelser og Mediedidaktik et samarbejde mellem forskere på tværs af IFPR s programmer med det formål at udvikle viden om medier i relation til undervisning og læring inden for formelle læringsarenaer på alle uddannelsesniveauer. Profession Forskningsprogrammet Profession, organisation og læring retter sig mod forskning i arbejde og læring, dvs. arbejdsorganisering og udvikling, aktiviteter og læreprocesser blandt elever, lærere og ledere i uddannelserne. Her inddrages den daglige praksis i uddannelsesinstitutionerne, formelle og uformelle læringsarenaer, intenderede og ikke-intenderet læring, inklusion og eksklusion Programmet har et særligt fokus på ungdomsuddannelserne, herunder de gymnasiale uddannelser, samt på professionsuddannelserne, herunder uddannelserne til gymnasie- og folkeskolelærer, og desuden på ledelsesog organisationsudvikling i uddannelsesinstitutioner. Af aktuelle projekter i forhold til gymnasieskolen kan blandt andre nævnes: Nye lærerroller efter 2005-reformen. (et projekt ledet af Lilli Zeuner som afsluttes med konference d. 9. marts, se side xxx), Nye lærerroller: arbejdsformer, klasserumskultur, lærersamarbejde et projekt om udvikling og afprøvning af nye efteruddannelseskurser for lærere i de gymnasiale uddannelser, Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet, Den fortsatte implementering af hf-reformen og Gymnasiereform 2005 professionalisering af ledere, lærere og elever? Resultater fra forskningsprogrammerne vil løbende blive omtalt i Gym- Pæd 2.0. Dette nummer I dette nummer af GymPæd 2.0 bringer vi først en artikel af Peter Henrik Raae, der omhandler efteruddannelsesstrategier på gymnasierne. Den følges op af en artikel at to ph.d.-studerende, Ane Qvortrup og Dion Rüsselbæk Hansen, som giver et bud på de paradokser i reformen, der er med til at kalde på efteruddannelse. Nikolaj Elfs artikel går ind i mulighederne i de nye teknologier i danskundervisningen, hvor den tankegang han udfolder, åbner døre mod andre fag. Jørgen Gleerup afslutter med en artikel om udviklingen mod et nyt dannelsesbegreb. Han skaber et overblik og forklarer nogle af de indre modsætninger i reformen, som gymnasielærerne skal håndtere i deres dagligdag. Venlig hilsen Marianne Abrahamsen Nikolaj Frydensbjerg Elf Anne Jensen Redaktion af GymPæd 2.0 Marianne Abrahamsen, ph.d., ekstern lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d., adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Anne Jensen (ansv.havende), ph.d., institutleder ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. 2

3 Læg en strategi. Fortsat fra side 1 I det følgende vil jeg referere tre punkter i undersøgelsen. For det første: Hvordan kan man forstå, at efteruddannelse er blevet så vigtig, at det synes at kræve en strategi? For det andet: Hvordan ser de adspurgte skoler på spørgsmålet? Og endelig for det tredje: Hvad kan undersøgelsen udpege som svage områder? Den vigtige efteruddannelse? Man skal givetvis lede på flere hylder for at forstå det nye fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling. Der kan nævnes resultater fra reformevalueringer, politiske processer mellem fagforening, lederforeninger og ministerium osv. Dertil kommer helt generelle strømninger i dagens organisationssnak, hvor læring og udvikling rangerer højt. I gymnasiesammenhæng skal det ny fokus dog særligt forstås på baggrund af den dobbelte reform: indholdsreformen i 2005 og selvejereformen i En central skelnen repræsenteres af begreberne kvalifikation og kompetence. Kort men også relativt groft kan man sige, at kvalifikation er forbundet med kapaciteten til at løse givne opgaver. Kvalifikationsbegrebet voksede frem under industrisamfundet. Taler vi kompetence, sådan som begrebet fx forstås i 2005-reformens politiske dokumenter, henviser begrebet til bredere og mere sammensatte processer vedrørende innovation, produktion, økonomi som forudsætning for fremtidig velfærd. Kompetence omhandler kapaciteten til at udforme komplekse situationer til opgaver (Prahl og Jensen 2000). Hvis kompetenceudvikling er løsningen, så definerer denne løsning den eksisterende kvalifikationsprofil som problemet. Kompetenceudvikling bliver svaret på drømmen om en arbejdskraft, der kan leve op til kravene om selv at kunne formulere og løse de til enhver tid påtrængende opgaver. For gymnasiets lærere udgør kompetenceorientering et dobbelt krav, nemlig både et krav, der retter sig mod den enkelte lærers individuelle kompetenceudvikling og et krav om at kunne tilrettelægge kompetenceudviklende læreprocesser for eleverne. Man skal givetvis lede på flere hylder for at forstå det nye fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling. Der kan nævnes resultater fra reformevalueringer, politiske processer mellem fagforening, lederforeninger og ministerium osv. Dertil kommer helt generelle strømninger i dagens organisationssnak, hvor læring og udvikling rangerer højt. Alt i alt viste den empiriske del af undersøgelsen, at den dobbelte reforms forandringspres endnu ikke var rykket ind i ledelseshorisonten, når det gælder efteruddannelse. Forandringspressets flertydighed Nu er forandringspresset på gymnasierne imidlertid ikke entydigt. For at klargøre den flertydighed, som en strategi skal udformes inden for, kan man opstille en model, hvori flere analytisk konstruerede gymnasieinstitutioner optræder side om side. To af dem er allerede institutionaliserede gymnasier, nemlig dannelsesgymnasiet og faggymnasiet. De to andre er under institutionalisering som følge af reformpresset. Dem har jeg kaldt innovationsgymnasiet og implementeringsgymnasiet (for en uddybning af modellen se Raae 2008). Jeg vil her alene referere til de tre sidstnævnte. Den kendte udgave af efteruddannelse knytter sig historisk til det skred i gymnasieforståelsen, der skete i 1960 erne og 70 erne den gymnasieinstitution, jeg har kaldt faggymnasiet. Her blev de enkelte fags karakter af videnskabelig propædeutik tydelig, og det er her, en særlig og stadig vital fortyndingsmetafor opstår: Forskerne fortæller lærerne om the real thing, lærerne fortæller det videre til eleverne og 2007-reformen forstyrrer imidlertid en sådan efteruddannelsesforståelse, for her føjes to gymnasier til, innovationsgymnasiet og implementeringsgymnasiet. Disse to kan ses som svar på det behov, som reformerne skaber. Innovationsgymnasiet er affødt af det nye markedspres. Med selvejet bliver gymnasierne konkurrenceudsatte om end med store regionale forskelle. For at stå sig i konkurrencen sættes lyset på strategisk ledelse og innovative medarbejdere, der kan profiludvikle gymnasiet. Det kræver lærere, der både kan forestå elevernes kompetenceudvikling, men som også kan gøre den enkelte skoles uddannelsestilbud attraktivt. Implementeringsgymnasiet afspejler en anden dagsorden, der har rod i New Public Managements styringsopfattelse. Dagsordenen gælder den politiske interesse for at kunne styre gymnasiernes effektivitet med henblik på en høj dansk placering i den internationale uddannelsesbenchmarking. Her vurderes gymnasierne efter, hvor gode er de til at omsætte politiske målsætninger og programmer til uddannelsespraksis. Den empiriske analyse Undersøgelsens empiriske analyse bygger på skemaer, som i alt ca. 85 deltagende gymnasieledelser har udfyldt. Den viser, at man generelt var bevidst om et efteruddannelsesefterslæb. Men den viste også, at kun de færreste havde gjort sig mere samlede overvejelser over efteruddannelse hvad enten det var i relation til organisationens samlede mål eller de enkelte læreres udvikling. Den viste, at især faggymnasiets efteruddannelsestænkning gennemsyrede forståelsen. Rigtig mange angav, at nu skulle individuel faglig efteruddannelse (igen) opprioriteres! Det kompetenceudviklende tilrettelæggelsen for en træning af lærernes problemformulerende og projektstrukturerende kapacitet var stærkt underprioriteret for ikke at sige fraværende. Endelig viste undersøgelsen, at efteruddannelse i implementeringsfærdigheder fx hvordan man etablerer indsatsområder på baggrund af systematisk evaluering kun i ringe grad var reflekteret. Alt i alt viste den empiriske del af undersøgelsen, at den dobbelte reforms forandringspres endnu ikke var rykket ind i ledelseshorisonten, når det gælder efteruddannelse. Fortsættes næste side 3

4 Strategi for efteruddannelse Ideelt set bør en formuleret strategi kunne aflaste organisatoriske processer vedrørende beslutninger og prioriteringer. Desuden bør den kunne fungere som et fælles referencepunkt i den interne organisatoriske debat om og evaluering af de initiativer, som skolen har iværksat. Det er ikke enkelt at udvikle en strategi for efteruddannelse. Dertil er de tre gymnasiers krav for modstridende i forhold til hinanden. Min vurdering er, at en god strategi på området ikke kan være harmonisk sammenhængende, men snarere må gå på tre ben, der blot hænge tilstrækkelig godt sammen. Faggymnasiets opdateringsdidaktik bør eksistere side om side med innovationsgymnasiets strategiske didaktik og implementeringsgymnasiets taktiske didaktik. Den strategiske didaktik angår det at opfinde nye mål inden for det lokale gymnasiums vision og omsætte dem til innovative initiativer. Den taktiske didaktik er mere teknisk. Her gælder det om at oversætte de politisk givne mål til initiativer i den lokale sammenhæng. Skønt den teoretiske undersøgelse peger på, at en skarp og præcis strategi kan risikere at være mere af det onde end af det gode, viser den empiriske undersøgelse nogle svage sider. Dels viser den, at den dobbelte reforms krav til efteruddannelse kun i ret lille omfang er rykket ind i ledelseshorisonten i form af samlede overvejelser over efteruddannelse. Dels og mere konkret viser den, at faggymnasiets opdateringsdidaktik alt for mange steder dominerer (ønske-)billedet af den fremtidige efteruddannelse. Til sammen peger den teoretiske og empiriske analyse på behovet for en efteruddannelse, der mere end at lære om handler om at lære i dvs. at lære i et udviklingsprojekt under arbejdet med dets problemfelt. Først i det tilfælde lægger det op til egentlig kompetenceudvikling. REFERENCER Jensen, Inger & Arne Prahl (2000): Kompetence som intersubjektivt fænomen, i: Andersen. Torben, Inger Jensen & Arne Prahl (red.): Kompetence i et organisatorisk perspektiv, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag Haue, Harry, Erik Nørr og Vagn Skovgaard-Petersen (1998): Kvalitetens vogter. Statens tilsyn med gymnasieskolerne København: Undervisningsministeriet. Raae, Peter Henrik (2009): Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling. En teoretisk og empirisk analyse på baggrund af to konferencer. PDF09/Gymreform% 20konferencer/091112_rapport_strategi_for_efteruddannelse_kompetenceu dvikling1.ashx Raae, Peter Henrik (2008): Rektor tænker organisation. Organisationsforestillinger i lyset af den dobbelte reform af det almene gymnasium. Gymnasiepædagogik 67. Odense; Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Peter Henrik Raae Eksempel på strategi Peter Henrik Raae er lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Hans forskningsområde er skoleudvikling, organisation og ledelse i det gymnasiale felt. Det var ikke undersøgelsens opgave at give eksempler på best practice. Et eksempel kan måske hjælpe på en konkretisering. Et nærliggende eksempel på en tredimensional strategi for efteruddannelse, sådan som den omtales i undersøgelsen, kunne være efteruddannelse som udvikling af studieretninger. Udvikling af nye eller eksisterende studieretning vil kunne implicere integration mellem faglig efteruddannelse. Den faglige efteruddannelse vil således ske i et anvendelsesperspektiv, eksempelvis med henblik på samarbejdet mellem de bærende fags lærere pædagogikudvikling innovativ pædagogik med henblik på at gøre studieretningen attraktiv i elevperspektiv implementeringsfærdigheder. Hvordan integreres evaluering, så det bliver muligt at konstatere, om studieretningen lever op til de mål, der er sat for den? En strategi for efteruddannelse, der er orienteret om sådanne udviklingsmål, vil være et eksempel på foreningen af at lære om og at lære i. Her lærer lærerne nyt om deres fag samtidig med, at de arbejder anvendelsesorienteret med dem. 4

5 Re-form eller de-form? Den uforanderlige foranderlighed og den foranderlige uforanderlighed i det almene gymnasium. AF ANE QVORTRUP OG DION RÜSSELBÆK HANSEN Den kommunikation, der udspiller sig omkring reformningen af det almene gymnasium stx, har været præget af stor diskussion og en hektisk debat med en til tider meget bemærkelsesværdig ordlyd til følge. Kommunikationen omkring reformen har rettet sig meget forskelligt og har givet anledning til en lang række konflikter. Vi mener, at disse konflikter bunder i, at man ikke altid kommunikerer om det samme, hvilket man i sin iver for at give sin mening og holdning til kende ikke har øje for. Med denne artikel vil vi argumentere for, at debatten omkring reformningen af det almene gymnasium i flere tilfælde bygger på en misforstået ontologi, hvor reformdokumentet og loven anskues som repræsenterende en given realitet. Igennem en analyse af de to dokumenter vil vi artikulere og kigge nærmere på de konfliktuelle logikker, der efter vores opfattelse kan iagttages i disse dokumenter, og som kan have været medvirkende til debatten på et andet niveau. Italesættelsernes reformning Gymnasiereformen (se aftale af 28.maj 2003) har været genstand for megen opmærksomhed, kritik, polemik og diskussion. Bølgerne går til tider højt, og man har kunnet iagttage diverse metaforer som hanelefanter, modepædagogik og rød stue i de forskellige lidelseshistorier, der kan læses i f.eks. fagbladet Gymnasieskolen. Det kan være svært at udpege, hvad kritikken i enkelttilfælde præcist er rettet imod, hvad den bunder i, og hvordan den relaterer sig til den kritik, der er formuleret andetsteds. Gennem vores forskning i gymnasieanliggender er vi blevet opmærksomme på, at det måske ikke kun handler om, hvorvidt man er for eller imod forskellige tiltag, men også om, at der i kommunikationen omkring re-formningen af gymnasiet kan iagttages en række problematikker, som relaterer sig til en række dybereliggende, konfliktfyldte rationaler og logikker i reformen og i loven for det almene gymnasium. En anderledes sprogbrug I denne artikel vil vi foreslå en anden italesættelse af de nævnte problematikker. En italesættelse, som placerer sig i en anderledes sprogbrug/ kommunikation, og som dermed måske kan føre til anderledes og ikke-uvedkommende forståelser. Vores pointe er således, at problemstillingerne ikke altid kan tilskrives lærernes performance eller mangel på samme, men også skal ses i lyset af i de vilkår, man tilbyder dem, som ikke er naturgivne, men kan forandres. Vores ærinde i indeværende artikel er altså ikke at forholde os til indholdet i de fortalte lidelseshistorier, selvom det på ingen måde anses som uaktuelt. Derimod vil vi forholde os til, hvad der på et andet niveau kan have afledt lidelseshistorierne. Det vil vi gøre ved at artikulere de mulige konfliktforhold, som kan iagttages i det kommunikerede i reformteksten og gymnasieloven for stx. Vi mener nemlig, at menings- og betydningsindholdet i kommunikationen (note 1) i såvel gymnasiereformen 2003 som loven for det, man lidt frækt kunne betegne Haarder-alliancens skole, nemlig det almene gymnasium, ikke er så uskyldig endda. Nu vil vores kommunikation sikkert få læserne op af stolen og sige: Hvilken næsvished at kalde det almene gymnasium for Haarderalliancens skole!. Det er imidlertid ikke intentionen, at ovenstående kun skal virke anstødeligt og give anledning til, at nogle føler sig forurettet og provokeret. Vi ønsker at markere og sætte fokus på, at kommunikation hverken er et uskyldigt og tilforladeligt foretagende, men tværtimod rummer et mangefold af konfliktuel mening og betydning. Haarder-alliancens reform? At der så alligevel er noget om snakken, dvs. at det almene gymnasium kan kaldes Haarderalliancens skole (note 2), hænger sammen med, at der både før og efter reformen stadigvæk hersker en vis uforanderlighed i det almene gymnasium, om end forskellige forsøgs- og udviklingsprojekter har været iværksat. En uforanderlighed, som også kan tilskrives Haarder-alliancen. Imidlertid har selvsamme alliance måttet gøre knæfald for den allestedsnærværende vidensøkonomiske kompetencediskurs, der på bemærkelsesværdig vis har kunnet alliere sig med den reformpædagogiske diskurs, som alliancetilhængerne ikke har haft meget til overs for. Vores fokus er ikke videre rettet mod det hvorfor-spørgsmål, der her kan rejses. Derimod er det et hvordan-spørgsmål, der interesserer os; altså hvordan den langt fra neutrale, værdifri, tydelige og ikke entydige kommunikation kan iagttages i styringsdokumenter for det almene gymnasium. Vi mener, at dette i høj grad har haft en indflydelse på de lidelseshistorier, der er fortalt. I artiklen lægges kimen til det, vi vil kalde en Fortsætter næste side Ane Qvortrup Ane Qvotrup er ph.d.-studerende ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Er i gang med en ph.d.-afhandling med titlen: En Luhmann-baseret rekonstruktion af paradoksale gymnasieiagttagelser af portfolioen. Dion Rüsselbæk Hansen Dion Rüsselbæk Hansen er ph.d.- studerende ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Er i gang med en ph.d.- afhandling med titlen: En socialanalytisk samtidsdiagnose af pædagogikumfeltets italesættelser af gymnasielærergerningen. 5

6 social- og systemperspektivisk analytik, der med udgangspunkt i et kontraintuitivt begrebsapparat kan give mulighed for at iagttage, fatte, begribe og forstyrre de ovennævnte konfliktualiteter. Med afsæt i kategorier/begreber som kommunikation, forskelle, værdsættelser (Schmidt 2000; Luhmann 2008) mener vi at kunne pege på indbyggede rationaler, selvfølgeligheder, paradokser og konfliktualiteter i de nævnte styringsdokumenter. Vi tilstræber altså at eksplicitere selvfølgelighederne velvidende, at vi dermed gør dem til noget andet, noget vi kan fatte, begribe og problematisere. Inden for rammerne af denne korte artikel vil vi nøjes med at artikulere én af de selvfølgeligheder, vi er blevet opmærksomme på i vores forskning i gymnasieanliggender. Denne selvfølgelighed dækker over forskellen mellem den uforanderlige foranderlighed og den foranderlige uforanderlighed. Elite eller masse? Første tema,vi vil bringe i spil, er forholdet mellem elite og masse. Det hævdes gentagent på selvfølgelig Referencer Aftale af 28. maj 2003 om reform af de gymnasiale uddannelser. BEK nr. 741 af Stxbekendtgørelsen. På den ene side vil man gerne på uforanderlig vis have, at gymnasiet skal være noget særligt for de særlige, dvs. ekskluderende. På den anden side vil man også gerne forandre det og gøre det inkluderende, så det er for alle, Nichols, Sharon L. and Berliner, (2007) Collateral damage: how high-stakes testing corrupts America's school. Harvard Education Press. Hermann, Stefan (2008) Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring pejlinger og skitser. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Illeris, Knud m.fl. (2002) Ungdom, identitet og uddannelse. Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetsforlag. Luhmann, Niklas (2008) Sociale systemer: Grundrids til en almen teori. Hans Reitzels Forlag. Schmidt, Lars-Henrik (2000). Det sociale selv: Invitation til socialanalytik. København. Danmarks Pædagogiske Institut. De to sider med kvalifikation og traditionel almendannelse på den ene side og med kompetence og ny almendannelse på den anden side fører til en italesættelse af den enkelte elev i gymnasiet både som elev som alle andre elever med et fast mål for øje og som individ med et ikke fast mål for øje vis, at gymnasiet har forandret sig fra et elitegymnasium til et massegymnasium. Men hvad betyder det egentlig? Betyder det, at en langt større del af ungdommen frekventerer gymnasiet og har mulighed for det? Betyder det, at gymnasiet efter massernes indtog har mistet sin status og sin ophøjethed, og dermed ikke mere er garant for åndens forædling? Eller betyder det noget helt tredje? Et ensidigt svar kunne her være ønskværdigt, men findes næppe. Kigger vi på begrebet elite, som kommer af det latinske electus, udvælge, kan det i forhold til gymnasiet siges at have været brugt til at fremskrive en selvforståelse af, at gymnasiet var for de bedst egnede og for de særlige, der skulle indtage samfundets privilegerede topposter. En selvforståelse, der umiddelbart synes på retræte og alligevel ikke. F.eks. opereres der på uforanderlig vis fra politisk hold med en ide om, at det er en bestemt gruppe unge, der frekventer det almene gymnasium, idet det påpeges, at: Uddannelsen til studentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse (BEK nr. 741 af 2008, vores kursivering). Sat på spidsen kan det forstås sådan, at det er en bestemt type af unge, der værdsættes. Det er de unge, som er målrettede i forhold til det videre livsforløb, og som har interesse i, eller i hvert fald kan finde interessen for det, der udbydes i gymnasiet. Det får os til at rejse spørgsmålet, hvad det har af betydning for de unge, der frekventerer gymnasiet af helt andre årsager, som ungdomsforskningen peger på er tilfældet (Illeris m.fl. 2002). Når uddannelsen sigter mod de unge, der har interesse for viden og abstraktion osv., hvordan kan den så også : tage udgangspunkt i de unges forudsætninger og interesser (aftale af 28. maj 2003, vores kursivering), hvis de er forskellige fra førnævnte. På den ene side vil man gerne på uforanderlig vis have, at gymnasiet skal være noget særligt for de særlige, dvs. ekskluderende. På den anden side vil man også gerne forandre det og gøre det inkluderende, så det er for alle, hvilket forskellige kvantitative belønningssystemer vidner om (elevoptag, gennemførelsesfrekvenser og karaktergennemsnit mv.) (note 3). Ekskluderende inklusion eller inkluderende eksklusion? Ovenstående beskrivelse af de paradokser, der opstår i kommunikationen omkring forskellen mellem elite og masse, leder os over til et andet tema. Det andet tema relaterer sig til kommunikationen om målet for uddannelsen, altså kommunikationen om den intenderede forandring af eleverne. Her kan der tages fat i reformens anvendelse af kvalifikationer over for kompetencer samt traditionel almendannelse over for en ajourført, udviklet eller bredere almendannelse (se aftale af 28. maj 2003), idet det er interessant at se på, hvordan forskellen mellem dem træder frem, og hvordan sammenstillingen af dem skaber rammer for kommunikationen i og omkring gymnasiet. Rettes fokus mod førstnævnte begrebspar er spørgsmålet, hvordan man forstår og håndterer sammenstillingen af kvalifikationer baseret på en forestilling, der har fokus på ydre, kumulative og fastlagte mål, og kompetencer, der beskrives som personlige (se aftale 6

7 af 28. maj 2003) og dermed tilhører en forestilling, der har det indre, det ikke målbare og det kontekstuelle som omdrejningspunkt (Hermann 2008). Tilsvarende spørgsmål kan man rette mod den traditionelle almendannelse og den ny almendannelse. Den nye almendannelse har også fokus på elevens personlighed i forhold til elevens forholden sig til sig selv i forskellige situationer (BEK nr. 741 af 2008). Spørgsmålene, der træder frem her, er, hvad denne selvforholden dækker over, og hvordan den adskiller sig fra den forståelse af personlighed, der lå i det traditionelle almendannelses-begreb. De to sider med kvalifikation og traditionel almendannelse på den ene side og med kompetence og ny almendannelse på den anden side fører til en italesættelse af den enkelte elev i gymnasiet både som elev som alle andre elever med et fast mål for øje og som individ med et ikke fast mål for øje. I den ene logik er inklusionen betinget af formelle og uforanderlige kriterier og snævre rolledefinitioner, mens inklusionen i den anden logik er baseret på uformelle, foranderlige kriterier og ikke faste mål for øje samt en stor grad af rollediversitet. Hvordan målet for eleven skal forstås og ikke mindst forfølges, er i den givne sammenhæng på ingen måde entydigt. For det første fastholder man nogle snævre og på sin vis uforanderlige mål, der kan betegnes som værende ydre anliggender. For det andet opererer man med foranderlige mål, der ikke er ydre anliggender, men er afhængig af den enkeltes indre anliggender. Elevernes inklusion er altså ikke længere selvfølgelig i den forstand, at de som følge af deres rolle som adressater for den undervisningsmæssige kommunikation er indenfor. Inklusionen er behæftet med en række præmisser. Ad hvilken vej? Gymnasiets lærere og elever er placeret i en hverdag, hvor kommunikationen er præget af en række krydspres. Lærerne søger at håndtere dette gennem nye, differentierede og differentierende metodevalg. De efterspørger pædagogiske fif! Men kan og skal de nye problemstillinger håndteres (udelukkende) på dette handle -niveau? Det mener vi ikke. Med afsæt i vores social - og systemperspektiviske analytik har vi søgt at vise, at det (også) handler om, at man forholder sig distanceret til en række af de til tider konfliktuelle dybereliggende rationaler og logikker, som kan iagttages i styringsdokumenterne og danne basis for mange problemstillinger, som ingen i hverdagen tilsyneladende har blik for. Hvilken kanon for hvem? Et mediedidaktisk bud Kravet om kanon i undervisningen deler vandene blandt lærere. Nogle opfatter det som indlysende for elevers dannelsesprojekt, andre opfatter det som dybt problematisk i lyset af en kompetenceorienteret gymnasiereform. Et ph.d.-studie i de erhvervsgymnasiale uddannelser om danskundervisningen i H.C. Andersen peger på mulige svar. Kanondidaktik kan revitaliseres hvis den tænkes inden for rammerne af en mediedidaktik der anerkender tidens komplekse medievirkelighed og lægger vægt på elevproduktion. AF NIKOLAJ FRYDENSBJERG ELF En af mine stærkeste oplevelser fra 2009 var da jeg underviste et hold af dansklærere på pædagogikum på htx. Mit oplæg skulle handle om mediedimensionen i danskfaget, som det udtrykkes i læreplanen, med den kanoniserede eventyrforfatter H.C. Andersen som eksempel. Oplægget bygger på min ph.d.-afhandling (se faktaboks), så jeg tænkte at jeg havde en vis autoritet at komme med. Men en af pædagogikumkandidaterne brød hurtigt ind i oplægget ved at sige noget i retning af dette: Jeg håber godt nok du har noget spændende med til os, for jeg er ved at kaste op over at skulle undervise i Andersen igen-igen. Eleverne er blevet stopfodret med de samme eventyr i folkeskolen og på grund af den der 200-års-fejring. Nu skal de så også tvinges til at blive undervist i ham på htx på grund af kanon. Og dét selvom htx er en erhvervsgymnasial uddannelse med rigtig mange Nikolaj Frydensbjerg Elf Nikolaj Frydensbjerg Elf er ph.d., adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU. drenge der slet ikke gider den slags. En del af de andre tilhørere nikkede ivrigt så det var jo noget af en udfordring! Denne artikel handler om det svar, jeg gav. Svaret var et forslag til en nytænkning af danskfagets didaktik, herunder en nytænkning af fagets genstandsområde i en semiotisk, multimodal medieretning med et stort indslag af elevproduktivitet. Og dermed også et forslag til en nytænkning af kanontekster forstået som både genstand og gøren i fag. Kanon versus kompetence? Hvad er det for problemstillinger pædagogikumkandidaten peger på? Umiddelbart problematiserer hun sammenstillingen af kanon og kompetence, som siden reformen i 2005 har været formuleret som et krav i læreplaner for samtlige gymnasiale danskfag. Kanonkravet har ført til en ret polariseret diskussion på lærerværelserne. Nogle er for, andre imod og mange vil nok kunne genkende sig selv i én af følgende to positioner: Kanontilhængerne: Groft sagt har vi på den ene side en stor gruppe kanontilhængere. Nogle vil mene, at indførelsen af kanon ingen forskel gør, for det har jeg altid undervist i, og det skal man naturligvis gøre. Man vil også kunne finde lærere der kan argumentere meget længe og velovervejet for en kanonundervisning. De henviser typisk til en fælles litterær kultur og et alment dannelsesprojekt der knytter sig til elevers omgang med denne fælles litterære kultur. Kanonmodstanderne: I den modsatte grøft har vi så de kanonkritiske lærere, der oplever det som dybt problematisk, at dette specifikke indhold er tvunget ned over hovedet på undervisningen, måske særligt i en erhvervsgymnasial kontekst med et merkantilt eller teknologisk orienteret dannelsesformål, som tænkes at tone fagene i kompetenceudviklende retning. Gode spørgsmål Bemærk at der i kandidatens kommentar er gemt en række kritiske spørgsmål til ikke bare kanon- 7

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Mediedidaktik i Ny Skriftlighed

Mediedidaktik i Ny Skriftlighed Mediedidaktik i Ny Skriftlighed Nikolaj Frydensbjerg Elf Adjunkt, ph.d., IFPR, Syddansk Universitet www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk Spørgsmål i fokus Hvorfor er mediedidaktik relevant i denne sammenhæng?

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

GYMNASIEDAGE.DK - 2014

GYMNASIEDAGE.DK - 2014 GYMNASIEDAGE.DK - 2014 Program tirsdag d. 23.9. - Lærerens roller 2014. 09.00-09.30 Kaffe/the/vand og frugt 09.30-10.30 1. Ledelsens betydning for udviklingen af lærernes tilfredshed med deres arbejde

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere