ANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle"

Transkript

1 ANNEX A Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle PÅVIRKNINGER AF TRÆKKENDE, RASTENDE OG YNGLENDE FUGLE 1 / 23

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Baggrund METODE Beregning af vandfuglenes fordeling og hyppighed Data Modellering af fuglenes fordeling Fortrængning Vandfuglenes følsomhed over for forstyrrelser Beregning af fortrængningen og fuglenes efterfølgende fordeling Beregning af tæthedsbetinget Beregning af den tæthedsbetingede i Fuglebeskyttelsesområder Beregningen af om bestanden påvirkes RESULTATER Fordelingen af ederfugle Modeloutputs: suitability klasser, tætheder og fortrængning Sortand Fløjlsand Ederfugl Tæthedsafhængig hele området Sortand Fløjlsand Ederfugl Tæthedsafhængig SPA 73 Vresen og havet mellem Fyn og Langeland Ederfugl Tæthedsafhængig SPA 96 Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø Sortand... 16

3 3.5.2 Fløjlsand Ederfugl Tæthedsafhængig SPA 98 Sprogø og Halskov Rev Ederfugl PÅVIRKNINGEN AF HAVDYKÆNDERNE PÅ BESTANDSNIVEAU REFERENCER... 23

4 1. INDLEDNING Energistyrelsen har udtrykt ønske om, at der som et tillæg til Orbicons VVM for Omø Syd kystnær havmøllepark udarbejdes en vurdering af, om den planlagte kystnære havmøllepark ved Omø Syd vil kunne medføre fortrængning af havdykænder fra mølleområdet til de omkringliggende farvandsafsnit - herunder fuglebeskyttelsesområder i nærheden som medfører en væsentlig yderligere tæthedsbetinget hos fuglene. Det drejer sig om havdykænderne ederfugl, sortand og fløjlsand. Energistyrelsen ønsker den tæthedsbetinget beregnet for disse arter efter den samme metode og ud fra de samme forudsætninger, som Skov & Heinänen (2015a) har benyttet i deres rapport Smålandsfarvandet Offshore Wind Farm Appropriate Assessment, Birds. 4 / 23

5 Figur 1-1. Forundersøgelsesområdet Baggrund Energistyrelsens ønske om en beregning af den tæthedsbetingede af vandfugle som følge af fortrængning fra det kystnære havmølleområde, skal ses i lyset af resultaterne af en tilsvarende analyse, som Skov & Heinänen (2015a) har foretaget for det kystnære havmølleprojekt Smålandsfarvandet. Dette mølleprojekt kan potentielt bliver opført umiddelbart sydøst for Omø Syd kystnær havmøllepark. Her fandt Skov & Heinänen (2015a), at der i Fuglebeskyttelsesområdet Nr. 96 Farvandet mellem Skælskør Fjord, som følge af fortrængning fra mølleområdet, vil være en væsentlig ekstra 5 / 23

6 for sortands vedkommende, både i mølleprojektets anlægs- og driftsfase. Det påpeges dog, at beregningerne bygger på en række usikre antagelser. Sortand er ikke udpegningsart for Fuglebeskyttelsesområdet Nr. 96 Farvandet mellem Skælskør Fjord, men Skov & Heinänen (2015a) fastslår, at den beregnede alligevel er væsentlig på grund af det store antal sortænder, der (i nogle perioder på året) opholder sig i fuglebeskyttelsesområdet. Metodens forudsætninger har fået en del kritik bl.a. fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), og der hersker på nuværende tidspunkt en del usikkerhed om metodens egnethed. Denne rapport fremlægger resultatet fra den alternative beregning af ederfugl, fløjlsand og sortand og deres potentielle fortrængning og deraf følgende tæthedsbetingede i forbindelse med Omø Syd kystnær havmøllepark. Beregningerne er udført efter den samme metode og med de samme forudsætninger som Skov & Heinänen (2015a) anvendte. Dette som beskrevet for at imødekomme et ønske fra Energistyrelsen. 2. METODE 2.1. Beregning af vandfuglenes fordeling og hyppighed Skov & Heinänen s (2015a) beregningsmetoder er beskrevet i detaljer i Smålandsfarvandet Offshore Wind Farm Appropriate Assessment, Birds (Žydelis & Heinänen 2014). I det følgende gives derfor kun en oversigtelig beskrivelse af processen, med fokus på at omtale de væsentligste forudsætninger, som indgår i beregningerne Data Datagrundlaget for analysen er resultaterne af 19 optællinger af vandfuglene fra fly langs et antal transekter. Transekterne er udlagt inden for det farvandsområde, hvor mølleprojektet formodes at kunne påvirke fuglene. Dette område betegnes i det følgende for farvandsafsnittet. Det optalte areal dækker kun en mindre del af farvandsafsnittet, og kun en del af områdets vandfugle er derfor optalt. På baggrund af de optalte vandfugles antal og fordeling langs transekterne, beregnes de enkelte arters hyppighed indenfor kvadrater på 1 x 1 km 2. Data omfatter optællingerne, der er brugt i Skov & Heinänen (2015a), samt 5 optællinger foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af Orbicons VVM for Omø Syd kystnær havmøllepark (setabel 2-1). Dermed er al tilgængelig empiri anvendt. Blandt de listede optællinger indgår de fem efterårstællinger i beregningerne for ederfugl, mens de fem forårstællinger er benyttet i forbindelse med beregningerne for sortand og fløjlsand. 6 / 23

7 Tabel 2-1. Oversigt over de 19 fugletællinger der danner basis for modelleringen. Dato Datakilde Sæson 9. februar 1999 DCE/NOVANA Vinter 11. marts 1999 DCE/NOVANA Forår 2. september 1999 DCE/NOVANA Efterår 11. november 1999 DCE/NOVANA Efterår 16. december 1999 DCE/NOVANA Vinter 14. februar 2000 DCE/NOVANA Vinter 12. marts 2000 DCE/NOVANA Forår 18. april 2000 DCE/NOVANA Forår 22. januar 2004 DCE/NOVANA Vinter 17. januar 2008 DCE/NOVANA Vinter 9. februar 2008 DCE/NOVANA Vinter 29. august 2012 DCE/NOVANA Sommer 3. september 2012 DCE/NOVANA Efterår 25. januar 2013 DCE/NOVANA Vinter 30. oktober 2014 Orbicon/Bio Consult (dette studie) Efterår 21. november 2014 Orbicon/Bio Consult (dette studie) Efterår 28. december 2014 Orbicon/Bio Consult (dette studie) Vinter 9. marts 2015 Orbicon/Bio Consult (dette studie) Forår 9. april 2015 Orbicon/Bio Consult (dette studie) Forår Modellering af fuglenes fordeling Med udgangspunkt i de observerede tætheder ved de i alt 19 optællinger, foretages derefter en beregning (estimering) af vandfuglenes forventede udbredelse inden for hele farvandsafsnittet. Følgende parametre indgår i denne modellering: 1. Vanddybden 2. Afstanden til land 3. Den gennemsnitlige strømhastighed ved bunden 4. Hældningen af havbunden Af disse er parametrene 1, 3 og 4 vigtige for fødetilgængeligheden for vandfuglene, mens 2 har betydning for, hvor meget fuglene kan forstyrres af menneskelige aktiviteter. Resultatet af modelleringen er en række kort med de enkelte fuglearters udbredelse og tæthed. Kortet bygger således på optalte tætheder langs et antal transekter, hvorefter 7 / 23

8 modellen har ekstrapoleret videre, således at udbredelsen og tætheden vises for hele farvandsafsnittet. For hver vandfugleart udarbejdes tre kort, der viser fuglenes fordeling om henholdsvis efteråret, vinteren og foråret. Derefter udvælges den periode, hvor der blev fundet det højeste antal fugle inden for farvandsafsnittet: For sortand og fløjsand er det foråret, mens det for ederfugl er efteråret. De følgende beregninger omfatter således alene perioden med højest tætheder. På udbredelseskortene er fuglenes hyppighed dels angivet i absolutte tætheder, dels angivet i fire egnetheds klasser efter hvor stor en del af fuglene, der opholdt sig inden for det enkelte 1 x 1 km 2 kvadrat. De fire klasser angiver således: Klasse 1: under 25% af fuglene opholdt sig i denne klasse af kvadrater Klasse 2: 25 75% af fugle opholdt sig i denne klasse Klasse 3: 75-90% af fuglene opholdt sig i denne klasse Klasse 4: over 90% af fuglene opholdt sig i denne klasse Egnethedsklasserne giver dels et grafisk overblik over hvilke områder, der er mest attraktive for fuglene, dels bruges de til at lave en kvalificeret fordeling af de fortrængte fugle ud i farvandsafsnittet. Således vil fx fugle, der fortrænges fra et meget attraktivt område inden for mølleparken, søge hen mod andre meget attraktive områder i resten af farvandsafsnittet Fortrængning Når vandfugle fortrænges fra fourageringsområder, for eksempel på grund af en havmøllepark, for derefter at slå sig ned i andre dele af farvandsafsnittet, kan den øgede tæthed af fugle her potentielt føre til større på grund af fødemangel. For at beregne størrelsen af den tæthedsbetingede i forbindelse med Omø Syd kystnær havmøllepark sammenholdes resultaterne af følgende: Vandfuglenes fordeling og hyppighed (ud fra modelleringen beskrevet i 2.1.2). De enkelte arters følsomhed over for forstyrrelser. En forudsigelse af, hvordan de fortrængte fugle derefter fordeler sig Vandfuglenes følsomhed over for forstyrrelser I forbindelse med bestemmelsen af vandfuglearternes følsomhed over for forstyrrelse fra kystnære havmølleparker og dermed det antal der fortrænges - indgår følgende forudsætninger i beregningerne: 75% af fuglene fortrænges fra selve mølleparkens areal. 8 / 23

9 50% af fuglene fortrænges i en bufferzone omkring selve mølleområdet. Bufferzonens bredde er desuden artsspecifik og sat til 2 km for ederfugl og 3 km for sortand og fløjlsand Beregning af fortrængningen og fuglenes efterfølgende fordeling De fortrængte fugles fordeling inden for farvandsafsnittet bestemmes ud fra den forudsætning, at fugle fra en bestemt egnethedsklasse udelukkende søger hen til områder med den samme egnethedsklasse Beregning af tæthedsbetinget Efter at det er estimeret, hvor mange fugle, der fortrænges fra mølleparksområdet, og hvordan fuglene efterfølgende er fordelt inden for farvandsafsnittene, beregnes den tæthedsbetingede, der følger af den fødemangel, der opstår i de nye områder, fuglene er søgt hen til. Denne beregning bygger på følgende nøgleforudsætninger: Fuglene udviser stor tilknytning til bestemte lokaliteter, hvilket medfører konkurrence om føden her og dermed potentielt tæthedsafhængig i tilfælde af fødemangel. Den tæthedsafhængige betyder, at 1% forøgelse af tæthed af fuglearten medfører 2,5% forøgelse af en. Kendskab til fugleartens årlige dødelig ( baggrundsen ). Fugleartens geografisk relevante bestand Beregning af den tæthedsbetingede i Fuglebeskyttelsesområder Med udgangspunkt i beregningen af den tæthedsbetingede for hele det relevante farvandsafsnit, beregnes også den ekstra specifikt for de tre fuglebeskyttelsesområder, Skov & Heinänen (2015a) fandt relevante, dvs. - Nr. 96 Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø, Nr. 73 Vresen og Nr. 98 Sprogø. I lyset af nye oplysninger om sortandebestandens størrelse, er der siden foretaget nye beregninger, hvor der tages udgangspunkt i en minimumbestand på fugle og ikke som i den første beregning Beregningen af om bestanden påvirkes For at vurdere betydningen af den tæthedsbetingede, mølleprojektet forventes at påføre de enkelte arter af havdykænder, tages udgangspunkt i Potential Biological Removal (PBR), der er udtryk for, hvor høj en ekstra (i antal fugle), man formoder, den samlede bestand kan tåle uden at gå tilbage. PBR udregnes efter en formel, hvor bl.a. bestandsstørrelsen indgår samt en population recovery factor f, som er et udtryk for artens evne til at øges (efter tilbagegang). F= 9 / 23

10 0,5 benyttes for stabile bestande, 0,3 for bestande i tilbagegang og 0,1 for bestande i hurtig tilbagegang. Hvis den beregnede, som følge af f.eks. et kystnært havmølleprojekt, overskrider PBR værdien, er det udtryk for, at projektet vil medføre tilbagegang for bestanden af arten. 3. RESULTATER 3.1. Fordelingen af ederfugle Udbredelsen af de tre arter af havdykænder ederfugl, sortand og fløjlsand er vist på Figur Det højre kort viser de enkelte dykænders middeltæthed i antal fugle/km 2, mens fuglenes fordeling i de fire egnetheds klasser (se afsnit 2.1.2) er vist til venstre. Som det fremgår, er det især de lavvandede havområder ved Vresen, syd for Omø og ud for nordvest Lolland, som er vigtige opholdssteder for havdykænderne. I forhold til det planlagte mølleområde og de tilhørende bufferzoner er især de nordlige og nordøstlige havområder vigtige for de tre dykænder og er beregnet til egnethedsklasse (suitability) klasse 4 (dvs. den højeste klasse). Figur 3-1. Den modellerede fordeling af ederfugl inden for det undersøgte farvandsafsnit. Fuglenes fordeling er angivet med fire egnethedsklasser hvor <25% opholdt sig i klasse 1, 25-75% i klasse 2, 75-90% i klasse 3 og <90% i klasse 4. Mølleområdet, bufferzonen samt de tre nærmeste fuglebeskyttelsesområder er også vist. 10 / 23

11 Figur 3-2. Den modellerede fordeling af sortand inden for det undersøgte farvandsafsnit. Fuglenes fordeling er angivet med fire egnethedsklasser hvor <25% opholdt sig i klasse 1, 25-75% i klasse 2, 75-90% i klasse 3 og <90% i klasse 4. Mølleområdet, bufferzonen samt de tre nærmeste fuglebeskyttelsesområder er også vist. Figur 3-3. Den modellerede fordeling af fløjlsand inden for det undersøgte farvandsafsnit. Fuglenes fordeling er angivet med fire egnethedsklasser hvor <25% opholdt sig i klasse 1, 25-75% i klasse 2, 75-90% i klasse 3 og <90% i klasse 4. Mølleområdet, bufferzonen samt de tre nærmeste fuglebeskyttelsesområder er også vist Modeloutputs: suitability klasser, tætheder og fortrængning Sortand Det samlede antal sortænder, som fortrænges fra selve mølleområdet og den 3 km brede bufferzonen udgør fugle (Tabel 3-4). Efter at sortænderne har fordelt sig i det 11 / 23

12 omkringliggende farvandsområde, ses den største proportionale stigning i klasse 4 (Tabel 3-5). klasse Areal km 2 Antal fugle Fortrængte fugle Hele området SPA SPA SPA Buffer (3km) Mølleområde Figur 3-4. Forekomst af Sortand i hele undersøgelsesområdet, fuglebeskyttelsesområderne SPA 73, SPA 96, SPA 98, det kystnære havmølleområde samt bufferzonen. I beregningerne er det antaget, at 75% af fuglene fortrænges fra mølleområdet, mens 50% fortrænges fra bufferzonen. Hele området og SPA s klasse Antal fugle ekskl. mølleområde og buffer Antal fugle inkl. fortrængte Øget tæthed (proportional stigning) , , , ,203 Figur 3-5. Kolonne 1: Forekomst af Sortand i undersøgelsesområdet for hver suitability klasse, når mølleområde og bufferzone er trukket fra. Kolonne 2: Forekomst af Sortand i samme område, når fortrængte fugle lægges til. Kolonne 3: Den øgede tæthed (proportional stigning) som følge af fortrængning Fløjlsand Det samlede antal fløjlsænder, som fortrænges fra både selve mølleområdet og den 3 km brede bufferzonen, udgør fugle (Tabel 3-6). Efter at fløjlsænderne har fordelt sig i det omkringliggende farvandsområde, ses den største proportionale stigning i klasse 4 (Tabel 3-7). 12 / 23

13 klasse Areal km 2 Antal fugle Fortrængte fugle Hele området SPA SPA SPA Buffer (3km) Mølleområde Figur 3-6. Forekomst af Fløjsand i hele undersøgelsesområdet, SPA 73, SPA 96, SPA 98, det kystnære havmølleområde samt buffer. I beregningerne er det antaget, at 75% af fuglene fortrænges fra mølleområdet, mens 50% fortrænges fra bufferzonen. Hele området og SPA s Ederfugl klasse Antal fugle ekskl. mølleområde og buffer Antal fugle inkl. fortrængte Øget tæthed (proportional stigning) , , , ,260 Figur 3-7. Kolonne 1: Forekomst af Fløjsand i undersøgelsesområdet for hver suitability klasse, når det kystnære havmølleområde og bufferzone er trukket fra. Kolonne 2: Forekomst af Fløjsand i samme område, når fortrængte fugle lægges til. Kolonne 3: Den øgede tæthed (proportional stigning) som følge af fortrængning. Det samlede antal ederfugle, som fortrænges fra både selve det kystnære havmølleområde og den 2 km brede bufferzonen, udgør (Tabel 3-8). Efter at ederfuglene har fordelt sig i det omkringliggende farvandsområde, ses den største proportionale stigning i klasse 4 (Tabel 3-9). klasse Areal km 2 Antal fugle Fortrængte fugle Hele området / 23

14 klasse Areal km 2 Antal fugle Fortrængte fugle SPA SPA SPA Buffer (2km) Mølleområde Figur 3-8. Forekomst af Ederfugl i hele undersøgelsesområdet, SPA 73, SPA 96, SPA 98, det kystnære havmølleområde samt buffer. I beregningerne er det antaget, at 75% af fuglene fortrænges fra mølleområdet, mens 50% fortrænges fra bufferzonen. Hele området og SPA s klasse Antal fugle ekskl. mølleområde og buffer Antal fugle inkl. fortrængte Øget tæthed (proportional stigning) (ingen fortrængte) , , ,065 Figur 3-9. Kolonne 1: Forekomst af Ederfugl i undersøgelsesområdet for hver suitability klasse, når det kystnære havmølleområde og bufferzone er trukket fra. Kolonne 2: Forekomst af Ederfugl i samme område, når fortrængte fugle lægges til. Kolonne 3: Den øgede tæthed (proportional stigning) som følge af fortrængning Tæthedsafhængig hele området Sortand Stigningen i blandt sortænder som følge af fortrængning er højest i suitability klasse 4 (50,7 %). Denne stigning vil betyde, at den samlede vinter øges fra 10,85% til 16,36 % indenfor suitability klasse 4, og at 816 flere sortænder vil dø. Den samlede ekstra vil omfatte fugle. klasser Baseline Øget som følge af øget tæthed Ny samlet Samlet døde fugle Baseline døde fugle Ekstra døde fugle som følge af øget tæthed 1 10,85% 0,33% 10,89% ,85% 13,36% 12,30% / 23

15 klasser Baseline Øget som følge af øget tæthed Ny samlet Samlet døde fugle Baseline døde fugle Ekstra døde fugle som følge af øget tæthed 3 10,85% 10,68% 12,01% ,85% 50,74% 16,36% Figur Tæthedsafhængig for Sortand. Baseline en er den naturlige jf. Skov & Heinänen 2015a. Den øgede regnes under antagelse af, at 1% øget tæthed medfører 2,5% stigning i Fløjlsand Stigningen i blandt fløjlsænder som følge af fortrængning er højest i suitability klasse 4 (64,9%). Denne stigning vil betyde, at den samlede vinteren øges fra 11,5% til 19,0% indenfor suitability klasse 4, og at 795 flere fløjlsænder vil dø. Den samlede ekstra vil omfatte 966 fugle. klasser Ederfugl Baseline Øget som følge af øget tæthed Ny samlet Samlet døde fugle Baseline døde fugle Ekstra døde fugle som følge af øget tæthed 1 11,5% 1,40% 11,66% ,5% 11,18% 12,79% ,5% 15,50% 13,28% ,5% 64,94% 18,97% Figur Tæthedsafhængig for Fløjsand. Baseline en er den naturlige jf. Skov & Heinänen 2015a. Den øgede regnes under antagelse af, at 1% øget tæthed medfører 2,5% stigning i. Stigningen i blandt ederfugle som følge af fortrængning er højest i suitability klasse 4 (16,4%). Denne stigning vil betyde, at den samlede vinteren øges fra 7,6% til 8,8% indenfor suitability klasse 4, og at 871 flere ederfugle vil dø. Den samlede ekstra vil omfatte fugle. klasser Baseline Øget som følge af øget tæthed Ny samlet Samlet døde fugle Baseline døde fugle Ekstra døde fugle som følge af øget tæthed 1 7,6% 0,00% 7,60% ,6% 9,33% 8,31% ,6% 6,87% 8,12% ,6% 16,37% 8,84% Figur Tæthedsafhængig for Ederfugl. Baseline dødligheden er den naturlige jf. Skov & Heinänen 2015a. Den øgede regnes under antagelse af, at 1% øget tæthed medfører 2,5% stigning i Tæthedsafhængig SPA 73 Vresen og havet mellem Fyn og Langeland Ederfugl Inden for Fuglebeskyttelsesområde nummer 73 (Vresen og havet mellem Fyn og Langeland) vil det samlede antal ederfugle, som vil dø som følge af tæthedsafhængig være på 69 fugle (Tabel 3-13). 15 / 23

16 Der skete en stigning i antallet af ederfugle i suitability klasserne 2, 3 og 4. Den tæthedsafhængig som følge af projektet udgør 1,2% af det samlede antal baseline tal for fuglebeskyttelsesområdet (Tabel 3-8). klasser Antal fugle inkl. fortrængte Fugle fortrængt til beskyttelsesområdet Døde fugle inkl. tæthedsafhængig Baseline døde fugle Ekstra døde fugle som følge af øget tæthed Total Figur Tæthedsafhængig for Ederfugl. Baseline en er den naturlige jf. Skov & Heinänen 2015a. Den øgede regnes under antagelse af, at 1% øget tæthed medfører 2,5% stigning i Tæthedsafhængig SPA 96 Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø Sortand Inden for Fuglebeskyttelsesområde nummer 96 (Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø) vil det samlede antal sortænder, som vil dø som følge af tæthedsafhængig være på 82 fugle (Tabel 3-14) Der skete en stigning i antallet af sortænder i alle suitability-klasserne. Den tæthedsafhængige som følge af projektet udgør 3,1% af det samlede antal baseline tal for fuglebeskyttelsesområdet (Tabel 3-4). klasser Antal fugle inkl. fortrængte Fugle fortrængt til beskyttelsesområdet Døde fugle inkl. tæthedsafhængig Baseline døde fugle Ekstra døde fugle som følge af øget tæthed Total Figur Tæthedsafhængig for Sortand. Baseline en er den naturlige jf. Skov & Heinänen 2015a. Den øgede regnes under antagelse af, at 1% øget tæthed medfører 2,5% stigning i Fløjlsand Inden for Fuglebeskyttelsesområde nummer 96 (Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø) vil det samlede antal fløjlsænder, som vil dø som følge af tæthedsafhængig, være på 68 fugle (Tabel 3-15) Der skete en stigning i antallet af fløjlsænder i alle suitability-klasserne. Den tæthedsafhængig som følge af projektet udgør 4,8% af det samlede antal baseline tal for fuglebeskyttelsesområdet (Tabel 3-6). 16 / 23

17 klasser Ederfugl Antal fugle inkl. fortrængte Fugle fortrængt til beskyttelsesområdet Døde fugle inkl. tæthedsafhængig Baseline døde fugle Ekstra døde fugle som følge af øget tæthed 1 16 < Total Figur Tæthedsafhængig for Fløjsand. Baseline en er den naturlige jf. Skov & Heinänen 2015a. Den øgede regnes under antagelse af, at 1% øget tæthed medfører 2,5% stigning i. Inden for Fuglebeskyttelsesområde nummer 96 (Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø) vil det samlede antal ederfugle, som vil dø som følge af tæthedsafhængig, være på 136 fugle (Tabel 3-16) Der skete en stigning i antallet af ederfugle i suitability-klasserne 2, 3 og 4. Den tæthedsafhængig som følge af projektet udgør 1,1% af det samlede antal baseline tal for fuglebeskyttelsesområdet (Tabel 3-8). klasser Antal fugle inkl. fortrængte Fugle fortrængt til beskyttelsesområdet Døde fugle inkl. tæthedsafhængig Baseline døde fugle Ekstra døde fugle som følge af øget tæthed Total Figur Tæthedsafhængig for Ederfugl. Baseline en er den naturlige jf. Skov & Heinänen 2015a. Den øgede regnes under antagelse af, at 1% øget tæthed medfører 2,5% stigning i Tæthedsafhængig SPA 98 Sprogø og Halskov Rev Ederfugl Inden for Fuglebeskyttelsesområde nummer 98 (Sprogø og Halskov Rev) vil det samlede antal ederfugle, som vil dø som følge af tæthedsafhængig, være på 42 fugle (Tabel 3-17) Der skete en stigning i antallet af ederfugle i suitability klasserne 2, 3 og 4. Den tæthedsafhængige som følge af projektet udgør 1,2% af det samlede antal baseline tal for fuglebeskyttelsesområdet (Tabel 3-8). klasser Antal fugle inkl. fortrængte Fugle fortrængt til beskyttelsesområdet Døde fugle inkl. tæthedsafhængig Baseline døde fugle Ekstra døde fugle som følge af øget tæthed / 23

18 klasser Antal fugle inkl. fortrængte Fugle fortrængt til beskyttelsesområdet Døde fugle inkl. tæthedsafhængig Baseline døde fugle Ekstra døde fugle som følge af øget tæthed Total Figur Tæthedsafhængig for Ederfugl. Baseline en er den naturlige jf. Skov & Heinänen 2015a. Den øgede regnes under antagelse af, at 1% øget tæthed medfører 2,5% stigning i. 18 / 23

19 4. PÅVIRKNINGEN AF HAVDYKÆNDERNE PÅ BESTANDSNIVEAU Havdykænder udsættes allerede i dag for tæthedsrelateret som følge af fortrængning fra områder med eksisterende havmølleparker. I det følgende estimeres betydningen af den ekstra på bestandsniveau, ved at sammenholde den tæthedsrelateret fra alle relevante havmølleparker med den ekstra (i antal fugle), man formoder, den samlede bestand kan tåle uden at gå tilbage - Potential Biological Removal (PBR). Nøgleforudsætningerne for beregningen af PBR for de tre arter er vist i Tabel 4-1. Art Populationsstørrelse Nmin λ max f PBR Sortand ,24 0, , Fløjsand ,21 0, Ederfugl ,18 0, Tabel 4-1. Beregnet Potential Biological Removal (PBR) for Sortand, Fløjsand og Ederfugl. Værdier for minimum populationsstørrelse (Nmin), maksimal årlig populationsvækst (λ max) samt recovery factor (f) følger Skov & Heinänen 2015b. Beregnes en ud fra antallet af fortrængte fugle, er det muligt at beregne den relative i forhold til populationsstørrelsen.. Disse er vist i tabel 4-2, og er som det fremgår alle under 1% af populationsstørrelsen. Art Sortand Fløjlsand Ederfugl Antal fortrængte fugle Fortrængning af populationsstørrelse ,5% ,5% ,8% Figur 4-2. Fortrængningen af de tre havdykænder arter på grund af Omø syd som procent af populationsstørrelsen 19 / 23

20 I Tabel 4-3 er udregnet den samlede procentvise tæthedsbetingede fra et udvalg af eksisterende havmølleparker (fra Skov & Heinänen 2015a) plus de planlagte kystnære havmølleparker Omø Syd og Jammerland Bugt. I Tabel 4-4 er den beregnede en i havmølleparken Smålandsfarvandet medtaget. De anvendte PBR værdier stammer fra tabel 4-1. Ederfugl Sortand Fløjlsand Reference Omø Syd Dette notat Baseline havmølleparker Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark Orbicon 2016 Anholt Få Få Få Skov et al 2009 Nysted Få Få Få Petersen et al Rødsand Få Få Få Kahlert et al Horns Rev Antagelse, Petersen et al Horns Rev Petersen et al 2014 Horns Rev Dorsch et al Total PBR (Sortand f=0.4) PBR(Sortand f=0.5) % af PBR (Sortand 30,2% f=0.4) 20,4% 40,9% % af PBR (Sortand 24,1% f=0.5) Figur 4-3. Sammenstilling af den beregnede og den anslåede tæthedsbetingede dødelig i forbindelse med en række havmølleparker fra Skov & Heinänen (2015a) samt Omø Syd. Omø Syd + eksisterende mølleparker + Jammerland Bugt Smålandsfarvandet mølleparkeri det scenarie, hvor Omø Syd havmølleparken bygges men ikke nabomølleparken Smålandsfarvandet hvor der samtidig tages hensyn til den beregnede eller anslåede dødelig fra andre danske havvindmøller, vil i alt sortænder omkomme som følge af tæthedsbetinget (Figur 4-3). Det er et forholdsvist højt antal, som udgør 1/4 eller næsten 1/3 af bestandens PBR alt efter om det forudsættes, at bestanden er i tilbagegang (F = 0,4) eller betragtes som stabil (F = 0,5). Hovedparten af fuglene omkommer i forbindelse med fortrængning fra Horns Rev 2 havmøllepark. Antallet af fløjlsænder, som omkommer, er noget mindre (1.262 fugle), men som følge af artens mindre bestand, udgør det en større procentdel af PBR værdien (40,9%). 20 / 23

21 Størsteparten af denne vil ifølge beregningerne finde sted i forbindelse med fortrængning fra Omø Syd havmøllepark. For ederfugls vedkommende er antallet af døde fugle beregnet til 3.463, som i hovedsagen vil omkomme som følge af fortrængning fra Omø Syd kystnær havmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark. Artens større bestand betyder imidlertid, at antallet udgør en mindre del af PBR end for de to andre havdykænder (20,4%). Ederfugl Sortand Fløjlsand Reference Omø Syd Dette notat Smålandsfarvandet Best case Worst case Best case Worst case Best case Worst case Skov & Heinänen 2015a Baseline havmølleparker Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark Orbicon 2016 Anholt Få Få Få Skov et al Nysted Få Petersen et al. Få Få 2006 Rødsand Få Få Få Kahlert et al Horns Rev Assumption, Petersen et al Horns Rev Petersen et al Horns Rev Dorsch et al Total PBR (sortand f=0.4) PBR(sortand f=0.5) % af PBR (sortand 47,4% 50,4% f=0.4) 34,7% 38,7% 61,6% 67,4% % af PBR (sortand 37,9% 40,3% f=0.5) Figur 4-4. Sammenstilling af den beregnede og anslåede tæthedsbetingede dødelig i forbindelse med en række havmølleparker inklusiv Smålandsfarvandet fra Skov & Heinänen (2015a) samt Omø Syd. Omø Syd + Smålandsfarvandet mølleparkeri et scenarie, hvor både Omø Syd og Smålandsfarvandet mølleparkerne opføres (Figur 4-4), er antallet af ederfugle, der omkommer som følge af tæthedsbetinget, beregnet til fugle, hvilket udgør 34,7-38,7% af PBR for ederfugl. Den største vil finde sted i forbindelse med fortrængning fra havmølleparken Smålandsfarvandet. 21 / 23

22 Antallet af sortænder, som omkommer som følge af tæthedsbetinget fortrængning er beregnet til mellem og fugle. Langt hovedparten vil omkomme i forbindelse med Horns Rev 2 og Smålandsfarvandet mølleparkerne, mens en i forbindelse med Omø Syd mølleparken udgør omkring 8%. Det samlede antal døde sortænder udgør næsten halvdelen af PBR værdien, hvis det forudsættes at bestanden er i tilbagegang (F = 0,4), mens det udgør knap 40% hvis bestanden betragtes som stabil (F = 0,5). For fløjlsands vedkommende er antallet af døde fugle i dette scenarie hvilket udgør 62-67% af PBR. I alt 966 fløjlsænder fortrænges som følge af Omø Syd mølleparken, hvilket udgør mellem 47 og 51% af det samlede antal. 22 / 23

23 5. REFERENCER Dorsch, M., Girardello, M., Weiß, F., Laczny, M. & Nehls, G Horns Rev 3 Offshore Wind Farm. Technical report no. 9. Resting Birds. Report commissoned by Energinet.dk. Kahlert, J., Petersen, I.K. & Desholm, M Effects on birds of the Rødsand 2 offshore wind farm: Environmental Impact Assessment. Report commissioned by DONG Energy. National Environmental Research Institute University of Aarhus Denmark. Petersen, I.K., Christensen, T.K., Kahlert, J., Desholm, M. & Fox, A.D Final results of bird studies at the offshore wind farms at Nysted and Horns Rev, Denmark. Report commissioned by DONG energy and Vattenfall A/S. National Environmental Research Institute. Petersen, I.K., Nielsen, R.D. & Mackenzie, M.L Post-construction evaluation of bird abundances and distributions in the Horns Rev 2 offshore wind farm area, 2011 and Report commissioned by DONG Energy. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy. 51 pp. Petersen, I. Krag & Frederiksen, Morten Second opinion on Sejerøbugten and Smålandsfarvandet EIA s and Appropriate Assessments.11 p. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Skov. H et al Anholt offshore wind farm, birds. Report commissioned by Energinet.dk. DHI report. Skov, Henrik. & Heinänen, Stefan. 2015a. Smålandsfarvandet Offshore Wind Farm Appropriate Assessment. Birds. NATURA DHI. Udarbejdet for Rambøll A/S og Energinet.dk. Skov, Henrik. & Heinänen, Stefan. 2015b. Smålandsfarvandet Offshore Wind Farm - Supplementary Report to inform Appropriate Assessment and Environmental Impact - Common Scoter. DHI. Udarbejdet for Rambøll A/S og Energinet.dk. Žydelis, Ramunas. & Heinänen, Stefan Smålandsfarvandet Offshore Wind Farm. Birds and Bats. Technical Background report. DHI rapport. 23 / 23

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Høring om kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. J.nr. NST-131-00171 J.nr. NST-131-00172

Høring om kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. J.nr. NST-131-00171 J.nr. NST-131-00172 Naturstyrelsen og Energistyrelsen nst@nst.dk 23. september 2015 Høring om kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. J.nr. NST-131-00171 J.nr. NST-131-00172 Modtag venligst Dansk Ornitologisk

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Høringssvar om VVM for kystnære havmølleparker ved Sejerø bugt og Smålandsfarvandet

Høringssvar om VVM for kystnære havmølleparker ved Sejerø bugt og Smålandsfarvandet Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning Haraldsgade 53, 2100 København Ø Kopi til Energistyrelsen Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 danish@windpower.org www.windpower.org Høringssvar

Læs mere

Edderfugleproblematik i forbindelse med planer om en kystnær havvindmøllepark i Jammerland Bugt

Edderfugleproblematik i forbindelse med planer om en kystnær havvindmøllepark i Jammerland Bugt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 375 Offentligt Edderfugleproblematik i forbindelse med planer om en kystnær havvindmøllepark i Jammerland Bugt Søren Mark Jensen 14. aug.

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev

Læs mere

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller De kumulative effekter ved etablering af den kystnære havmøllepark Omø Syd er nedenfor vurderet

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER

TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER Per Vølund Project and Market Director COWI Vind 27 Maj 2013 1 TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER Indhold Budget Valg af site blandt 6 Teknik Mølle Fundament

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Farvandet nord for Anholt, F32, er et større Natura-2000 område, som følger

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT

FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft Rekvirentrapport 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Det kystnære udbud af havvindmøller

Det kystnære udbud af havvindmøller Det kystnære udbud af havvindmøller Der indgår som en del af Energiaftalen af marts 2012 et udbud af en samlet udbygning med op til 450 MW kystnære havvindmølleparker. Den uddybende kystmølleaftale af

Læs mere

Omø South Nearshore A/S. Omø Syd kystnær Havmøllepark NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING

Omø South Nearshore A/S. Omø Syd kystnær Havmøllepark NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær Havmøllepark NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær Havmøllepark NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Rådgiver Omø South Nearshore

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder

Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. februar 2016 Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Rasmus Due Nielsen

Læs mere

Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning

Læs mere

Yderligere vurderinger af ynglende og trækkende fugles påvirkninger af møllernes placering samt afværgeforanstaltninger

Yderligere vurderinger af ynglende og trækkende fugles påvirkninger af møllernes placering samt afværgeforanstaltninger Yderligere vurderinger af ynglende og trækkende fugles påvirkninger af møllernes placering samt afværgeforanstaltninger Et uddybende notat fra Orbicon 2 8. december 2008 Notat om fugle/vindmølle interaktioner

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Indsigelse mod VVM redegørelsen for Sejerø Bugt vedr. Sejladsforhold. J. nr. NST- 131-00171.

Indsigelse mod VVM redegørelsen for Sejerø Bugt vedr. Sejladsforhold. J. nr. NST- 131-00171. Indsigelse mod VVM redegørelsen for Sejerø Bugt vedr. Sejladsforhold. J. nr. NST- 131-00171. Sejladsforhold omtales i VVM- redegørelsens del 2: Det marine miljø under kapitel 11.17, 11.19, 12.20 og 12.22.2

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige. Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Ålborg Bugt, østlige del er et stort Natura-2000 område ca. 10 km vest

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET

PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET DONG ENERGY A/S PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET TEKNISK NOTAT 2/17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET INDHOLD 1 Generel sammenfatning

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Omø South Nearshore A/S. Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport PÅVIRKNINGER AF TRÆKKENDE, RASTENDE OG YNGLENDE FUGLE

Omø South Nearshore A/S. Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport PÅVIRKNINGER AF TRÆKKENDE, RASTENDE OG YNGLENDE FUGLE Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport PÅVIRKNINGER AF TRÆKKENDE, RASTENDE OG YNGLENDE FUGLE Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Havvindmøller mødes med kold luft

Havvindmøller mødes med kold luft Havvindmøller mødes med kold luft Vindmøller deler vandene blandt beboere i Kalundborg, hvor et energiselskab vil opføre en møllepark i Jammerland Bugt. sted, og vi forholder os til den lovgivning og de

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Hans Martin Risgaard Højmark, Skovbrynet 1 C, 8960 Randers SØ Bygherres

Læs mere

Havvindmøllepark ved Sprogø. - Konsekvensvurdering for fugle

Havvindmøllepark ved Sprogø. - Konsekvensvurdering for fugle Havvindmøllepark ved Sprogø - Konsekvensvurdering for fugle Rekvirent Rådgiver Sund & Bælt Holding A/S Orbicon A/S Vester Søgade 10 Ringstedvej 20 1601 København V 4000 Roskilde Telefon 33 93 52 00 Telefon

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE,

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, Birgitte Maria Tøttrup Maddock Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S DATO: 06-04-2017 INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, FÅÅBORG HAVN I relation til

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Omø South Nearshore A/S. Omø Syd kystnær Havmøllepark VVM - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET OG MILJØRAPPORT

Omø South Nearshore A/S. Omø Syd kystnær Havmøllepark VVM - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET OG MILJØRAPPORT Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær Havmøllepark VVM - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET OG MILJØRAPPORT Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær Havmøllepark VVM - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø e-post: nst@nst.dk Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Sydlige Nordsø er et stort Natura-2000 område ud for Vadehavet. Områdets østgrænse

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal

Læs mere

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Radar og radiokæder PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215231165

Læs mere

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Til Havvind Århus Bugt A/S Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Revision 01 Dato 2011-01-24

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009 university of copenhagen Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten Jeppesen, Jens Peder

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Bilag A : Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A : Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dong Energy Thermal Power A/S Asnæsværket Asnæsvej 16 4400 Kalundborg Virksomheder J.nr. MST-1270-00858 Ref. zuyuk/vba Den 13. december 2012 Bilag A : Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Læs mere

4. Regelgrundlag for miljøgodkendelsesprocedure 31

4. Regelgrundlag for miljøgodkendelsesprocedure 31 Indholdsoversigt 1. Indledning 4 2. Baggrund og status for havmølleudbygningen 7 3. Omø Stålgrunde - natur- og miljøforhold, sejladssikkerhed, fiskeri, råstofindvinding, marinarkæologi og visuelle forhold

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Frederikshavn

Forsøgsvindmøller ved Frederikshavn Forsøgsvindmøller ved Frederikshavn - Konsekvensvurdering vedrørende fugle, fisk og havpattedyr baseret på eksisterende data Splitterne på Hirsholm (Foto K. Pedersen) Rekvirent Rådgiver DONG Energy Orbicon

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Omø South Nearshore A/S. Indkaldelse af idéer og forslag VVM OMØ SYD HAVMØLLEPARK

Omø South Nearshore A/S. Indkaldelse af idéer og forslag VVM OMØ SYD HAVMØLLEPARK Omø South Nearshore A/S Indkaldelse af idéer og forslag VVM OMØ SYD HAVMØLLEPARK Omø South Nearshore A/S Indkaldelse af idéer og forslag VVM OMØ SYD HAVMØLLEPARK Rekvirent Rådgiver Omø South Nearshore

Læs mere

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand Kobæk Strand kystbeskyttelsesudvalg Notat sendes med mail til hele udvalget efter aftale med Ole Holst. Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Tlf.: 58 57 36 00 chjor@slagelse.dk www.slagelse.dk 11. juni 2009

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Tønder Kommune Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 E-mail: teknisk@toender.dk ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Teknik og Miljø Natura 2000-handleplan 2016-2021 Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98 Forsidefoto: Lavvandet vade ved Sprogø Østrev.

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2.

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2. VVM-screening af: Universe Science Park Mads Patent Vej 1 6430 Nordborg Universe Science Park har ansøgt om at udvide forlystelsesparken med en ny aktivitet - Pieline Land - som er et bymiljø med inspiration

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Assens Kommune Sagsnr. 16/ Skovdyrkerforeningen Fyn A.M.B.A. har søgt på vegne af ejer.

Assens Kommune Sagsnr. 16/ Skovdyrkerforeningen Fyn A.M.B.A. har søgt på vegne af ejer. Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Assens Kommune Sagsnr. 16/22635 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Der er søgt om tilskud til skovrejsning på matrikel

Læs mere

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø e-post: nst@nst.dk Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej,

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere