Bilfærgernes Rederiforening. Grønnere Færgefart i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilfærgernes Rederiforening. Grønnere Færgefart i Danmark"

Transkript

1 Bilfærgernes Rederiforening Grønnere Færgefart i Danmark (OSK-ShipTech ) Date: Sign: ssk/khm

2 Kunde: Kunde Navn: Kontakt person: Bilfærgernes Rederiforening Peter Wallbohm Olsen Mail: Telefon: Dokument Klassifikation: ingen OSK-ShipTech: Forfatter: Stig Knudsen John Dahlkvist Morten Hansen Hasse Schmidt Godkendt: Kristian Holten Møller Kontakt person: Stig Staghøj Knudsen Mail: Phone: Department: Bryggervangen 55 1.tv DK-2100 Copenhagen OE Resume: Rapporten analyserer de danske færger og mulighederne for at implementere grønne tiltag på disse. Dokument Historie Dokument ID: Grønnere Færgefart 2 Under udarbejdelse 04/08/2014 SSK ANH/RAB Foreløbig rev. 3 Udgivet 27/10/2014 KHM SSK/HES Iht. kommentarer Bilf. Rederiforening 4 Udgivet 02/12/2014 KHM RAB/HSE/SSK BR Kommentarer / OSK revision 5 Final 12/12/2014 KHM KHM/SSK Møde BR 5/12/2014 Rev. Status Dato Sign. Check Note

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Metode Dataanalyse Kapacitet Overfartslængde Hastighed Motoreffekt Kategorisering og cases Kategori A: Små enkeltender færger Kategori B: Små dobbeltender færger Kategori C: Store kommercielle færger Grønne tiltag Fremdrivningssystemer Hybride fremdrivningssystemer Ren elektrisk fremdrivningssystem Fremdrivningssystemer med LNG Fremdrivningssystemer med biodiesel Fremdrivningssystemer med røggasrensning Propellersystem Hjælpemaskineri Batteridrift til andet end fremdrivning Belysning Kølesystem Varme- og ventilationssystem Operationelle tiltag Power management Drift og operation Barrierer Infrastruktur Elektricitet LNG Biodiesel... 27

4 4.2 Afgifter Elektricitet LNG Biodiesel Casestudier Case A: M/F Omø Omlægning til ren elektrisk fremdrivning Omlægning til hybrid fremdrivning Omlægning til LNG Konklusion Case A Case B: M/F Aarø Omlægning til ren elektrisk fremdrivning Omlægning til hybrid fremdrivning Omlægning til LNG Konklusion case B Case C: M/F Lolland Omlægning til ren elektrisk fremdrivning Omlægning til hybrid fremdrivning Omlægning til LNG fremdrivning Konklusion case C Konklusioner Energioptimering Miljø Økonomi Referencer... 43

5 1 Indledning 1.1 Baggrund Der er behov for at gøre transportsektoren mere grøn. Dette behov, kombineret med stadigt stigende oliepriser, stiller krav til den danske færgefart om at finde nye grønne tiltag, tiltag der kan give billigere og mere miljørigtig færgefart i Danmark. Det handler navnlig om alternative energiformer til fremdrivning af færger, alternative i forhold til den olie der fortrinsvist benyttes i dag. Det er imidlertid hverken enkelt eller billigt at omstille eksisterende færger til andre energiformer. Det kræver ofte forholdsvis store investeringer, særligt hvis der er tale om retrofit af eksisterende færger. Desuden er det ikke kun et spørgsmål om, at kunne anvende en anden energiform, men også at sikre, at den nødvendige forsyningslogistik og sikkerhed er til stede. Dernæst er der de tekniske udfordringer, både i forhold til den enkelte færge, men også i forhold til infrastrukturen i den enkelte havn. Endelig er der spørgsmålet om fremdriftskildens legale status. På hvilken måde er det tilladt at benytte? Er der særlige begrænsninger eller barrierer, der gør det mindre interessant at benytte fremdrivningskilden, frem for den konventionelle løsning? Sluttelig er der risikoen ved at være first mover. En række af landets færgerederier er langt i overvejelserne. Rederiet Færgen har eksempelvis planer om, at overgå til kombineret LNG/batteridrift på ruten Spodsbjerg-Tårs. Rederiet Scandlines arbejder med den langsigtede vision Zero Emissions, og på kortere sigt delvis batteridrift på ruten mellem Rødby-Puttgarten. Endvidere er der overvejelser om fuld batteridrift på ruten Helsingør- Helsingborg. Alle tre projekter har imidlertid sine udfordringer i forhold til investeringsomkostninger, forsyningssikkerhed, teknik og infrastruktur, samt løsningens legale anvendelighed. Vedrørende landbaseret anlæg er det i dag tilladt at anvende LNG, der er 2014 formuleret og vedtaget et internationalt og nationalt regelgrundlag for bunkring af LNG mens passagerer er ombord. For danske færger der opererer mellem 2 danske havne er myndighederne på området Søfartsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen der baserer deres godkendelse på en risikoanalyse af de aktuelle forhold på færgen såvel på landanlægget. Den tid der medgår til at bunkre LNG, inklusive de sikkerhedsprocedurer der skal foretages, vil være ca. dobbelt så lang som for en konventionel bunkring af diesel brændstof. Korte havneophold er en afgørende konkurrenceparameter for færgedriften, og derfor vil ekstra tid til bunkring sammenholdt med i dag føre til produktionstab. Bunkring af LNG skal derfor tænkes tidlig ind i færgens design og planlægges i forhold til færgens sejlplan. Tilsvarende er der i stigende grad fokus på anvendelsen af landbaseret elektricitet. Der foreligger en EU-anbefaling om, at landbaseret elektricitet fritages / lempes for afgift, i lighed med gældende regler for bunkersolie. Regeringen har netop indført en lov om lempelse af afgift for landbaseret elektricitet der forbruges om bord på skibe. Denne lempelse af afgiften gælder dog kun for skibe over 400 Bruttoregisterton (GT), hvilket afskærer op imod ti (10) af de mindre danske færger fra at udnytte den billige elektricitet til drift af færgerne. De primære grønne tiltag, udover alternative energiformer, er de energibesparende, og dermed miljøvenlige tiltag både i forbindelse med færgernes fremdrivning og øvrige energiforbrug ombord. Potentielt kan der ligge store besparelser for miljø og driftsøkonomi, ved tiltag omfattende energioptimering. 1

6 1.2 Formål Bilfærgernes Rederiforening ønsker, at skabe et overblik over mulige grønne tiltag via et idékatalog, et idékatalog der for landets færgeruter gennemgår mulighederne for, at overgå til alternative miljøvenlige fremdriftskilder, herunder navnlig mulighed for batteridrift og LNG. Idékataloget skal samtidig analysere barrierer, så det kan gøres klart for de politiske beslutningstagere, myndigheder og øvrige interessenter, hvad der skal til, for at det enkelte rederi / rute kan opnå en særlig grøn profil. Som led i det analysearbejde, der skal danne basis for idékataloget, skal det miljømæssige potentiale ved overgang til anden fremdriftskilde anslås. Eksempelvis overgang fra dieselolie til gas eller elektrisk drift, hovedsageligt baseret på overskud af elektricitet fra vind- eller vandkraft lagret på batterier. I den forbindelse skal den skønnede investering og tilbagebetalingstid estimeres. 1.3 Metode For at kunne evaluere de potentielle grønne tiltag er der brug for viden om de eksisterende danske færger. Der er stor forskel på færgerne, og der er således behov for at inddele dem i kategorier for dermed at reducere analysearbejdet. Udgangspunktet for analysen til idékataloget er data indsamlet fra de danske færgeoperatører. Data indeholder parametre for hoveddimensioner, overfartstid, hastighed, brændstofforbrug, etc. For at inddele færgerne i passende kategorier, der adskiller dem fra hinanden, analyseres data, og der foretages en række plot der viser sammenhængen imellem de enkelte parametre. På baggrund af dataanalysen inddeles færgerne i tre (3) kategorier. For hver af de tre (3) kategorier udvælges en repræsentativ færge, der bruges som casestudie. I casestudierne beregnes de miljømæssige og økonomiske aspekter af en række forskellige løsninger for alternative energiformer og andre energibesparende tiltag. Som baggrund for casestudierne udarbejdes beskrivelse af miljømæssige, praktiske og økonomiske forhold for de potentielle tiltag. Tiltagende begrænses ikke til at være alternative energiformer og fremdrivningsspecifikke, men inkluderer også andre energi- og miljøbesparende tiltag. Desuden analyseres eventuelle barrierer i forbindelse med de forskellige tiltag. Udgangspunktet for nærværende analyse er således udvælgelsen af tre (3) færgekategorier i den danske færgefart, og at fortage en generaliserende analyse af muligheder, samt rentabilitet på en ombygning til en alternativ energiform / grønne tiltag. Rapporten vurderer, at det er vanskeligt at generalisere færgerne i hver kategori, da der på trods af sammenlignelighed mellem færgerne i kategorien, stadig er store variationer i færgernes driftsprofil. Rapporten har derfor ikke fundet det muligt, at lave en generaliserende beregning for hver færgekategori, hvorfor der er valgt en repræsentativ case færge for hver kategori. Beregning af de grønne og økonomiske besparende forhold foretages med udgangspunkt i case færgernes konfiguration før ombygningen til en alternativ energiform / grønne tiltag. Ved beregningerne indgår eksempelvis reduceret brændstofforbrug, reduceret smøreolieforbrug, samt reduceret vedligehold. Herudover vil der for mange ombygninger betyde, at der kan tages en eller flere motorer ud af drift, hvilket i sig selv bidrager yderligere til en kraftig reduktion i drifts og vedligeholdelsesomkostninger, da disse vil stå i standby eller helt bortskaffes fra færgen. 2

7 Tilbagebetalingstiden (Return Of Investment ROI) for omkostningen til ombygning til en alternativ energiform og grønne tiltag vil naturligvis afhænge af færgernes nuværende driftsomkostninger, herunder brændstofforbrug, maskineriets gangtimer, fremdrivningsmotorens nuværende belastningsområde (se figur 10), samt vedligeholdelsesomkostninger. En relativ høj driftsomkostning vil således give en hurtig tilbagebetalingstid og visa versa. Det har ikke været muligt at få oplyst eksakte driftsomkostninger fra alle færgeoperatører, hvorfor disse omkostninger er estimeret ud fra case færgernes størrelse, driftsprofil og motorleverandørernes oplysninger. Herudover tager rapportens beregning af tilbagebetalingstiden ikke højde for omkostninger til f.eks. forretning og pengestrøm. 3

8 2 Dataanalyse For at skabe et overblik over de danske færger, og dermed danne en repræsentativ kategorisering af færgerne, er der udsendt et spørgeskema til færgeselskaberne. Spørgeskemaet, vedlagt i appendiks A, efterspørger data om størrelse, kapacitet, overfartslængde, overfartstid, motoreffekt m.m. I det følgende afsnit præsenteres data for at danne et overblik over færgernes parametre. Der er modtaget svar fra 39 færger. Data er suppleret med oplysninger fra Dansk Illustreret Skibsliste 2014 og informationer indhentet fra relevante portaler på internettet. Formålet med dataanalysen er, at skabe et overblik over færgernes type, størrelse og kapaciteter, således at færgerne kan kategoriseres for den videre analyse. For hver kategori vælges en case færge, en færge der er repræsentativ for kategorien. Data analyseres ved at plotte de indsamlede data, og data afledt heraf, på en hensigtsmæssig måde der anskueliggør færgernes parametre. I hvert plot er de valgte case færger repræsenteret som særskilte punkter. Der fokuseres på følgende data i analysen: Kapacitet Overfartslængde Hastighed Motoreffekt I det følgende vises grafer over udvalgte data af relevans for kategoriseringen. 2.1 Kapacitet Kapacitet angives ofte i dødvægt. Forholdet mellem dødvægt og deplacement er interessant, da dette forhold angiver noget om, hvor meget færger kan laste i forhold til deres størrelse. Figur 1 viser dødvægt som funktion af deplacement og Figur 2 viser forholdet mellem dødvægt og deplacement som funktion af deplacementet. I figur 2 og 3 er dobbeltender og enkeltender færger plottet med forskellige farver, således at man kan se, hvorledes de to skibstyper ligger i forhold til hinanden. Der er en tendens til, at enkeltender færgerne (rød) har et mindre dødvægt/deplacementsforhold i forhold til deres størrelse. Dette kan skyldes, at enkeltender færgerne typisk sejler længere distancer, og derfor har mere komfort (aptering) om bord til passagererne. Denne tendens kan også ses på Figur 3 og Figur 4. Her angives lanemeter 1 til lastbiler og personbiler. Figur 3 og Figur 4 viser, nok ikke overraskende, at kapaciteten stiger med færgens perpendikulærlængde L pp. For alle fire (4) figurer ses et antal store dobbeltender færger (Scandlines og Færgen) der falder uden for kategori for de øvrige færger. Disse store færger kategoriseres under kategori C, Store kommercielle færger. 1 Et mål for, hvor mange meter vognbane, der er til rådighed på skibet. 4

9 Dødvægt / Deplacement [-] Dødvægt [t] Dødvægt Deplacement[t] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 1: Dødvægt som funktion af deplacement. Dødvægt / Deplacement 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, Deplacement[t] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 2: Dødvægt deplacement forhold, som funktion af deplacement. 5

10 Lanemeter [m] Lanemeter [m] Lanemeter lastbiler Lpp [m] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 3: Lanemeter (lastbiler), som funktion af Lpp Lanemeter personbiler Lpp [m] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 4: Lanemeter (personbiler), som funktion af Lpp. 6

11 Overfartslængde [sm] 2.2 Overfartslængde En anden karakteristisk parameter er overfartslængden. Figur 5 viser overfartslængden som funktion af skibslængden. Med et par enkelte undtagelser ses det at enkeltender færger generelt besejler ruter med længere overfartslængde og skibslængden synes at stige med længden af overfarten Dobbeltender færgerne besejler generelt ruter med en kortere overfartslængde og her varierer overfartslængden ikke på samme måde med skibsstørrelsen med undtagelse af de store færger f.eks. Scandlines på Rødby Puttgarten og Helsingør Helsingborg overfarterne. 30 Overfartslængde Lpp [m] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 5: Overfartslængde, som funktion af skibslængde. 2.3 Hastighed Figur 6 viser den oplyste gennemsnitshastighed som funktion af overfartslængden. Som ventet stiger hastigheden med overfartslængden.. Hastigheden af skibe vurderes ofte på baggrund af en dimensionsløs hastighed, hvilket gør det nemmere at sammenligne skibe af forskellig størrelse. Den dimensionsløse hastighed hedder Froude tal 2, og er plottet i Figur 7 som funktion af overfartslængden. Generelt stiger Froude tallet med længden af overfarten, indtil Froude tal når , hvor Froude tallet bliver konstant. Årsagen til dette er, at øges hastigheden yderligere stiger skibets skrogmodstand kraftigt. 2 Froude tal: Sammenhæng mellem Inertikræfter og Gravitationskræfter F n = V 7 gl

12 Froude tal [] Hastighed [kn] Hastighed Overfartlængde [sm] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 6: Hastighed som funktion af overfartslængde. 0,35 0,30 0,25 Dimensionsløs hastighed 0,20 0,15 0,10 0,05 0, Overfartlængde [sm] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 7: Dimensionsløs hastighed (Froude tal), som funktion af overfartslængde. 8

13 Installeret effekt / estimeret effekt behov [-] 2.4 Motoreffekt På baggrund af færgernes hoveddimensioner og den rapporterede gennemsnitshastighed er effektbehovet til fremdrivning estimeret ved empiriske metoder. Figur 8 viser den installerede hovedmotoreffekt i forhold til den estimerede fremdrivningseffekt (for de dieselelektriske færger er hotellasten medregnet i estimeret effekt) som funktion af deplacementet. Mange færger, særligt dobbeltender færger, har meget ekstra effekt installeret i forhold til den rene fremdrivningseffekt. Årsagen er ofte, at fremdrivningseffekten er dimensioneret efter færgernes effektbehov til at kunne indhente evt. tabt tid og nødvendig effekt ved havnemanøvre, samt sejlads i dårligt vejr, i højere grad end efter færgens effekt behov ved den ideelle forlægningshastighed 3. For de største af færgerne er den installerede fremdrivningseffekt tættere på den fremdrivningseffekt der anvendes ved forlægningshastigheden, det vil sige forholdet i figur 9 er lavere. Figur 9 illustrerer hvor differentieret effektbehovet er for færgernes driftsprofil. Umiddelbart en indikator for, hvor der er behov/potentiale for grønne fremdrivningskonfigurationer der energioptimeres til færgens differentierede driftsprofil. 20,0 Effekt overhead 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Deplacement [t] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 8: Installeret effekt i forhold til estimeret effektbehov, som funktion af deplacementet. Som det fremgår har en del eksisterende færger en stor reserveeffekt. F.eks. har færgen LOLLAND en installeret effekt på 4370 kw og ifølge operationsprofilet angivet i ref. [3], skal færgen gennemsnitligt anvende 1197 kw for at kunne holde overfartstiden, hvilket giver en reservefaktor på 3,7. 3 Forlægningshastigheden er den fart som færgen sejler med under selve overfarten. 9

14 2.5 Kategorisering og cases Med udgangspunkt i resultaterne fra dataanalysen synes det formålstjenligt, at inddele de små færger i to kategorier, henholdsvis små dobbeltender og små enkeltender færger. En tredje kategori udskiller sig helt separat; de større kommercielle færger. I det følgende beskrives de tre kategorier nærmere Kategori A: Små enkeltender færger De små traditionelle færger (med stævn og hæk) har en længde mellem 20 til 50 meter og en antal overfarter på mellem 500 til pr. år. Overfartstiden for disse færger er typisk over 30 minutter, hvilket betyder at færgerne for en stor del af overfartstiden sejler ved konstant hastighed med undtagelse af variationer på grund af sejlads på forskellige vanddybder. Ved sejlads på lavt vand sænkes hastigheden for at reducere energiforbruget. Omø færgen er valgt som case færge til at repræsentere denne kategori. Færgen repræsenterer de fleste parametre som en gennemsnitlig færge inden for kategorien Kategori B: Små dobbeltender færger En stor del af de danske færger er dobbeltender færger. Denne færgetype er kendetegnet ved at de har et symmetrisk skrog og fremdrivningsanlæg således den kan sejle lige godt i begge retninger foruden ikke skal foretage energi og tidskrævende vendemanøvrer. Denne type færger har ofte korte overfartstider med en høj overfartsfrekvens. Færgerne i dette segment har en skibslængde på mellem 25 og 50 meter, med over overfarter pr. år. Overfartstiden ligger mellem 3 og 30 minutter. Denne kategori af færger har typisk et meget varierende effektforbrug under en overfart (start, stop, manøvre og sejlads). Den eksisterende maskinkonfiguration om bord på disse færger kan potentielt optimeres i forhold til det meget varierende effektforbrug. Optimeringen eller forbedringerne kan for eksempel findes ved hybridsystemer med forbedret acceleration og havnemanøvre. Aarø færgen er valgt som case færge til at repræsentere denne kategori. Færgen repræsenterer de fleste parametre som en gennemsnitlig færge inden for kategorien Kategori C: Store kommercielle færger De store kommercielle færger er i forbindelse med dataanalysen afgrænset til ruter drevet af rederierne Scandlines og Færgen 4. Disse færger er dobbeltender færger med længde 100 til 145 meter. Antal af overfarter varierer fra til overfarter pr. år. Overfartstid ligger fra 20 til 120 minutter. Flere af færgerne inden for denne kategori har allerede gennemført energibesparende tiltag eller har en ombygning nært forestående. Færgen M/F Lolland er valgt som case færge til at repræsentere denne kategori. Færgen har endnu ikke været igennem en omlægning til et endnu mere energieffektivt og grønnere tiltag som eksempelvis elektrisk-hybrid. Færgen har således et åbenlyst potentiale for energioptimering. Færgen M/F Lolland er repræsentativ for de store kommercielle færger på en række af de fælles parametre. 4 Andre færgerederier driver også indenrigs og udenrigs ruter. 10

15 SFOC Kg/Kwh 3 Grønne tiltag I de følgende afsnit beskrives flere forskellige grønne tiltag som identificeret. Ved gennemgangen af tiltag bliver der særligt lagt vægt på, hvorledes de respektive forslag kan anvendes. Indledningsvis beskrives alternative energiformer og løsninger til fremdrivning. Forbedringer til det øvrige energiforbrug ombord på færgerne beskrives efterfølgende separat. Afslutningsvis belyses øvrige tiltag, tiltag der vurderes at være af interesse for potentielt at kunne reducere den samlede miljøpåvirkning. 3.1 Fremdrivningssystemer Et traditionelt fremdrivningssystem på færger af kategori A og B, består af 1-2 dieseldrevne fremdrivnings motorer, også i daglig tale kaldet hovedmotorer (typisk 4-takts), samt 2-3 dieseldrevne generatorer, i daglig tale kaldet hjælpemotorer (typisk 4-takts). Hovedmotorerne driver propellerne og generatorerne leverer den elektricitet som skibet skal bruge for at kunne navigere, servicere kunderne, generel belysning, ventilation, pumper og alt øvrigt energiforbrug. Ved design og konstruktion af skibe, dimensioneres (udlægges) skibets hovedmotorer således, at hovedmotorerne har deres optimale ydelse når skibet sejler sin designfart. Det vil sige, at hvis skibets rute kræver en fart på 18 knob, udlægges hovedmotorerne til at yde i omegnen af 85 % til 95 % af deres maksimale belastning (output) ved netop denne fart. I dette belastningsområde har motorerne typisk også deres optimale udnyttelse af brændstoffet (W/g brændstof), og mindst forurening i forhold til udnyttet effekt. En hver motor har fra fabrikantens side et opgivet specifikt brændolie forbrug (SFOC) for hele motorens belastningsområde. Nedenstående diagram Figur 9 afbilder en typisk 4-takts motors specifikke brændolie forbrug for et givet belastningsområde. 0,250 0,200 Gennemsnit SFOC for 4 takts motor 0,150 0,100 0,050 SFOC 0, Engine Load % Figur 9: Brændstofforbrug for en typisk 4 takts dieselmotor. Af ovenstående kan det konkluderes, at motorens forbrug af brændolie falder ved stigende ydelse pr. produceret kwh op til området 85 % til 95 %. Det vil således være ideelt, hvis motoren kunne belastes optimalt. En typisk færge sejlende i de danske farvande har en kompleks driftsprofil, bestående af manøvrering ind og ud af havn, overfart samt ventetid mens der lastes og losses. Hvert af disse 11

16 dele af driftsprofilen er meget forskellige med variation i belastning af både hovedmotor- og hjælpemotor. Færgernes driftsprofil kan generelt opsummeres i følgende dele: Under manøvre ved afgang anvendes meget hovedmotoreffekt, da færgen skal op i fart og for enkeltendere eventuelt også vende ved manøvrer. 2. Under manøvre ved ankomst anvendes der også hovedmotoreffekt da færgen skal opretholde styrefart og efterfølgende stoppes helt op i færgelejet. Energiforbruget ved denne manøvre kan varierer afhængig af hvor trænet styremanden er. 3. Under overfarten anvendes konstant hovedmotoreffekt da færgen sejler designfart forudsat der ikke skal indhentes tabt tid. 4. Under havneophold kører hovedmotor i tomgang og anvender derfor minimal effekt, men med et højt specifikt brændstofforbrug. Ønsket må således være, at kunne holde en ensartet driftsprofil på motorerne i alle delene af en sejlads Hybride fremdrivningssystemer Hybride fremdrivningssystemer er kendetegnet ved at være systemer bestående af en generator drevet af en forbrændingsmotor, i kombination med en batteripakke fungerende som energilager. Hybride systemer er bedst kendt fra bilindustrien, hvor der igennem de sidste 15 til 20 år er sket en stor udvikling. Den første masseproducerede hybride bil, Toyota Prius, blev lanceret første gang i Japan i Bilen var revolutionerende i sin teknologi og havde et brændstofforbrug på 3,94 liter pr. 100 km, helt uhørt inden for bilbranchen på daværende tidspunkt. Året før havde VW lanceret deres spare bil Lupo 3L med hele 33,3 km/l. Lupo en var dog ikke hybrid, men derimod 100 % dieseldrevet, og havde derfor et højere CO 2 udslip en Toyota Prius. Toyota Prius findes i dag som 4. generation hybrid bil og er blevet videreudviklet således, at den også kører som plug-in. Det vil sige, at udover muligheden for at lade bilens batterier med bilens egen motor-generator, kan den også tilsluttes direkte med stik til det elektriske net. Denne 4. generation Toyota Prius kommer desværre ikke til Danmark på grund af den høje danske registreringsafgift. Der er dog i Danmark sket lancering af flere interessante hybrid biler og tendensen viser at befolkningen i Danmark vænner sig mere og mere til denne fremdrivningsløsning. På skibe og færger er hybride systemer stadig på det spæde stadie. Udviklingen går dog stærkt inden for hybridområdet i skibsfarten, hvor flere og flere af de store leverandører af elektrisk udrustning og systemer er fremkommet med løsninger til hybrid drift. Det er firmaer som Simens og ABB, samt en række producenter af batterier der er mest innovative på markedet lige nu. Inden for den maritime verden er der mange nye spændende og innovative tiltag for at fremme grønnere løsninger. Et eksempel er de to (2) færger der i dag er i drift under navnene M/V HALLAIG og M/F AMPERE. MV HALLAIG er en nybygget hybrid færge, som sejler i Scotland, og M/F AMPERE er en nybygget ren elektrisk drevet færge, som sejler i Norge. MF AMPERE har et design hvor batteripakken lades via en landbaseret batteripakke hvorved tiden der medgår til at lade batterierne ikke er en barrier for sejlplanen. Herudover er den landbaserede lade-station billigere at etablere for hvad angår de tilsvarende lade relaterede installationer på selve færgen, på grund af de større tekniske krav der stilles til en skibsbaseret installation.

17 Det skal dog bemærkes, at de to (2) færger er nybygninger, og derfor er potentialet anderledes end for retrofit af eksisterende færger som rapporten analyserer. Men de to (2) færger er glimrende eksempler på, at teknologien er til rådighed, og at andre rederier, inden for det samme segment som rapporten omhandler, kan se de økonomiske fordele ved grønnere tiltag. MV HALLAIG M/F Ampere Behovet for hybride løsninger i skibe er drevet af dels regionale og internationale beslutninger om reduktion i udledning af CO 2, NO X og SO X fra skibe, men også behovet for energibesparelse og dermed reduktion af driftsomkostninger spiller en væsentlig rolle. Løsningen giver mulighed for, at energiforbruget kan sænkes ved at operere motorerne i det optimale interval. Hvis der kan holdes en ensartet driftsprofil på motorerne i alle operationsscenarier, ved at forsyne skibets forbrugere med elektricitet og holde motorerne i et optimalt belastningsområde på mellem 85 % og 95 %, vil der, som det fremgår diagram Figur 9, potentielt være meget energi at spare, samt heraf følgelig en væsentlig reduktion i CO 2 udledning. Nedenstående diagram, Figur 10, illustrerer en ensartet driftsprofil, op imod en traditionel driftsprofil for en færge. Ved den ensartede driftsprofil er der indsat batteribank der kan lades på, når motorerne ellers traditionelt ville have været belastet mindre end den optimale belastning på 85 % til 95 %. Energien gemmes, og anvendes så igen når der er behov for den. 13

18 Effekt Produceret (KW) Konventionel Drift Hybrid Last Overfartstid (%) Figur 10: Belastning af motorer ved hybrid henholdsvis normal drift. I ovenstående diagram fremgår det af de to kurver, at der er en optimal driftsprofil ved hybridlast, hvor belastningen holdes konstant. Samtidig fremgår det, at en traditionel normal belastningsprofil, hvor udsving i den leverede effekt er angivet, giver et ugunstigt specifikt brændstofforbrug jfr. 1. Den miljømæssige effekt af ombygning til hybrid løsning er primært besparelsen af brændstof. Sideeffekt ved at motorerne køre i deres optimale driftsområde bliver, at NO X og SO X udledningen reduceres i forhold til drift i motorens ugunstige belastningsområde. Hybride løsninger, samt rene elektriske løsninger for fremdrivning af en færge forudsætter, at fremdrivning sker ved elektriske motorer. For en traditionel dieselmotor er effektivitetsgraden (udnyttelsen af den tilførte energi) omkring 45 %, hvorimod en elektrisk motor har en effektivitetsgrad på hele 90 % til 95 %. I tillæg forbruger en elektrisk motor kun energi når den er i brug. En dieselhovedmotor vil køre i tomgang og have et energiforbrug, når færgen eksempelvis losser og laster. Det skal retfærdigvis her tilføjes at ovenstående effektivitetsbetragtning bør for helhedens skyld medtage alle tab / forbrug som det eksempelvis behandles i EU CEN Standard CEN "Methodology for calculation and declaration of energy consumption and GHG emissions of transport services (freight and passengers)". Tiltag for ombygning til hybrid drift Når det skal evalueres på, hvorledes en traditionel færge kan ombygges til hybrid drift, skal der i hvert enkelt tilfælde fortages en gennemgribende analyse af færgens driftsprofil. I det følgende er forskellige hybride løsninger for fremdrivning beskrevet. Eksisterende dieselelektrisk færge Omkostningerne ved overgang til hybrid drift vil være mindst for færger der i dag sejler med et dieselelektrisk fremdrivnings system. Disse færger har et dieselmaskineri som via generatorer producerer elektricitet til drift af elektriske motorer, der for deres del driver færgens fremdrivningspropellere. Generatorerne forsyner samtidig andre elektriske forbrugere om bord på færgen, kaldet hotel last. 14

19 Færger med en dieselelektrisk fremdrivningskonfiguration vil typisk opnå den korteste tilbagebetalingstid. Årsagen ligger i, at der her kun skal installeres en batteripakke, en inverter og en softwarestyring der integreres med det eksisterende elektriske system og kobles ind på den eksisterende hovedtavle. Installationen kan sikre, at generatorerne altid opereres ved det optimale driftspunkt og at overskudsenergien opsamles i batterisystemet. Omkostningen ved ombygning til en hybrid diesel / batteri drift, for færger med eksisterende dieselelektrisk fremdrivningsanlæg, med introduktion af batterier, er ud fra en gennemsnitsbetragtning vurderet til ca euro/installeret batteri kwh. Ovenstående beløb indeholder omkostninger til anskaffelse af elektrisk materiel, herunder batterier, inverter, transformer, samt installationen af det hybride anlæg. Omkostninger til ændringer af færgens konstruktion, samt foranstaltninger der skaber plads for placering af batterier, inverter og transformer er ikke inkluderet. Den nødvendige plads vil være individuelt fra færge til færge, i forhold til hvor mange ændringer der skal udføres. Eksisterende diesel mekanisk færge For en færge, hvor fremdrivningspropelleren er trukket af hovedmotoren direkte eller via reduktionsgear (diesel / mekanisk), bliver en ombygning til en hybrid løsning mere omfattende. Der skal installeres elektriske motorer til at drive propellerne. Dobbeltender færger har propellere i begge ender af færgen. Supplerende skal det vurderes, om de(n) eksisterende hovedmotor(er) med fordel kan ombygges til et generatoranlæg. Ændringen vil være, at der påbygges en elektrisk generator til at aftage energien, i stedet for det gear og den propelleraksel som hovedmotoren tidligere forsynede. I sin yderste konsekvens, vil det i nogle tilfælde kunne betale sig, at hovedmotorerne afinstalleres og tages i land, men det vil naturligvis afhænge af hovedmotorens egnethed og tilstand, samt om det eksisterende hjælpemaskineri vil have den nødvendige generatorkapacitet, til også at dække effekten til fremdrivningen af færgen (elektriske motorer), i kombination med en batteripakke. I nogle tilfælde vil der være behov for, at der skal suppleres med helt nye generatorer. Sammenfattende, vil det være afhængig af en traditionel færges driftsprofil, om det eksisterende hjælpemaskineri, og eventuelle hovedmaskineri kan genanvendes. Hvis der ikke kan opnås en dækkende og energieffektiv hybrid batteri / generator konfiguration med det eksisterende maskineri, kan det som den yderste konsekvens betyde, at maskineriet helt eller delvist skal erstattes med nyt. Udover nye generatorer og batteripakke skal der installeres ny elektriske motorer og styring til at drive propelleren. Det bør i denne forbindelse også vurderes, om der vil være en gevinst i tillige at udskifte propelleren til et andet propellerdesign. Eksisterende propeller vil oftest ikke være optimal i forhold til drift via en elektrisk motor, grundet den meget forskellige motorkarakteristik, herunder moment og omdrejningstal. Omkostninger ved overgang til en hybrid generator / batteri løsning for traditionelle færger med eksisterende diesel / mekanisk fremdrivningsanlæg, med introduktion af batteripakke, transformer, inverter og elektriske motorer, er ud fra en gennemsnitsbetragtning vurderet til ca euro/ Installeret batteri kwh. Den vurderede omkostning er vejledende og med udgangspunkt i genanvendelse af det eksisterende hjælpemaskineri (generatorer) og propeller, samt med forbehold for tilpasning af færgens øvrige installationer. 15

20 3.1.2 Ren elektrisk fremdrivningssystem I lighed med hybride systemer, er anvendelsen af en ren elektrisk løsning med forsyning til elektrisk fremdrivning og hotellast fra en batteripakke om bord, en måde at optimere energiforbruget. Energien til at drive færgen tilvejebringes ved opladning fra land. Elektriciteten vil blive produceret af store energi- og emissionsoptimerede kraftværker eller alternative energikilder som for eksempel vindenergi. Dette forhold kan potentielt reducere miljøbelastningen fra en færge med traditionel diesel mekanisk drift der ombygges til ren elektrisk fremdrivning og drift. Som rapporten tidligere har redegjort for er den energi der traditionelt produceres ombord på færgerne generelt produceret energimæssigt ineffektivt, foruden der er en potentiel energibesparelse ved overgang til en elektrisk fremdrivningsmotor. Ved ren elektrisk forsyning til fremdrivning og hotel last opnås en markant grønnere profil for den enkelte færge. Udledningerne fra færgen elimineres og miljøbelastningen flyttes til kraftværker eller alternative energikilder. For denne løsning kan færgen isoleret set blive emissionsneutral, men når den samlede energikæde tages i betragtning er der stadigt en miljøbelastning, hvis størrelse afhænger af hvorledes elektriciteten bliver produceret. En ren elektrisk løsning har mange fordele. Vedligeholdelsesomkostninger på roterende maskineri bliver kraftigt reduceret / bortfalder, ligesom der ikke skal opbevares olie eller filtersystemer til olie om bord. Samtidig kan mange hjælpesystemer samt startsystemer til dieselmotorerne helt bortskaffes. En ren elektrisk løsning har dog også sine begrænsninger, da det med den nuværende batteriteknologi forudsætter, at færgen har korte overfartstider (lille energibehov), og at ophold i havn er af tilstrækkelig varighed, efter hver overfart / rundtur, til at lade batterierne inden næste overfart påbegyndes. Ved en ren elektrisk løsning er færgens driftsprofil, sammen med færgens fartplan, nøglefaktorer i analysen af det nødvendige energibehov (kwh). Energibehovet vil således indgå i en korrekt dimensionering af batteripakken, samt vurdering af den ladekapacitet der skal være til rådighed, for at kunne genoplade batterierne efter en rundtur. Den rene elektriske løsning vurderes derfor med den nuværende batteriteknologi kun at være interessant for mindre færger med relative korte overfarter. Ved introduktion af en ren elektrisk løsning skal det samlede energiforbrug om bord på færgen vurderes nøje og mindskes mest muligt af hensyn til den optimale batterikapacitet. Der skal derfor ved ombygning fra diesel drift til ren elektrisk drift foretages generelle energibesparende foranstaltninger om bord. Dette skal naturligvis også analyseres ved en hybrid løsning, men ved en ren elektrisk løsning tæller hver en kwh, for at formindske størrelsen af batteri pakken og den nødvendige lade tid. Af generelle energibesparende foranstaltninger tænkes her på for eksempel belysningen om bord, ventilationen i passagerområder, pumper til vand og sanitet, optimeret styring af udstyr og andre lignende tiltag se afsnit 4.3. Nogle af de mindre færger har korte overfarter, og anvender derfor en forholdsmæssig stor del af overfarten på manøvre, herunder acceleration og deceleration. Som bekendt koster acceleration 16

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen (tidligere NFS) sætter i andet halvår af 2011 en ny færge ind på overfarten til Samsø fra Jyllandssiden. I begyndelsen

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen sætter i 20 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg Tårs. Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

LNG Flydende Natur Gas

LNG Flydende Natur Gas Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor

Læs mere

INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING

INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING HVILKE SYSTEMER EGNER SIG TIL HVAD? Lars Overgaard Faglig Koordinator for Landtransport Transportens Innovationsnetværk Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK Stærk kompetencepartner Udviklingsstrategi Vi forventer, at det overordnet fokus på miljø, grønne regnskaber og generelle økonomiske besparelser i samfundet medfører et øget fokus på skrogrensning, propelpolering

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

LNG til Danske Færger A/S

LNG til Danske Færger A/S Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG til Danske Færger A/S Status for færgerne på Langelandsbæltet Maj

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

IDEKATALOG TIL VOGNMÆND

IDEKATALOG TIL VOGNMÆND IDEKATALOG TIL VOGNMÆND Dette idekatalog er en samling af brændstofbesparende og CO2-reducerende tiltag, som vognmænd kan implementere i deres virksomhed. Listen er ikke udtømmende, og hvis vognmænd har

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

THYBORØN AGGER FÆRGEN OPTION 2. Specifikation for Diesel Hybrid Elektrisk fremdrivningsanlæg

THYBORØN AGGER FÆRGEN OPTION 2. Specifikation for Diesel Hybrid Elektrisk fremdrivningsanlæg THYBORØN AGGER FÆRGEN OPTION 2 Specifikation for Diesel Hybrid Elektrisk fremdrivningsanlæg OSK ref.: 150590 Option 2 - Specifikation 25. aug. 2016 60-1 1 Beskrivelse... 3 2 Komponenter... 4 2.1 Fremdrivningsmotorer:...

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Randers Fjords Færgefart

Randers Fjords Færgefart Randers Fjords Færgefart Teknisk gennemgang og prisoverslag for motorudskiftning, opgradering af fremdrivningssystem, samt forbedring af arbejdsmiljøet på M/F Ragna FORELØBIG Horsens den 04.06.07 A/S JØRGEN

Læs mere

Green Ship of the Future

Green Ship of the Future Green Ship of the Future Green Ship of the Future Åbent samarbejde. Initieret af virksomheder der har samarbejdet i årtier. Projekt har været undervejs i mere end halvandet år. DCMT og Søfartsstyrelsen

Læs mere

Jonas Michael Johansen. Kommunikation/IT. Facebook- side

Jonas Michael Johansen. Kommunikation/IT. Facebook- side Jonas Michael Johansen Kommunikation/IT Facebook- side Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 LAYOUT... 3 MEDIA... 4 KOMMUNIKATIONSARBEJDETS 6 FASER... 4 KOMMUNIKATIONSMODELLER... 6 MÅLGRUPPE/ MINERVAMODELLEN...

Læs mere

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle køretøjer

Læs mere

Opdateret Projektbeskrivelse

Opdateret Projektbeskrivelse Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut 30. januar 2012 Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut Artiklen beskriver de første resultater fra et Elforsk-projekt

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Med solen som målet. Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning

Med solen som målet. Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning Metrotile LightPOwer Med solen som målet Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere

Energieffektivitet. ... via regulerbare motorer med frekvensomformere. Energibesparelse ved FO-omdrejningsregulering

Energieffektivitet. ... via regulerbare motorer med frekvensomformere. Energibesparelse ved FO-omdrejningsregulering ... via regulerbare motorer med frekvensomformere Tomi Ristimäki Product Manager CentraLine c/o Honeywell GmbH 08 I 2008 Som følge af de konstant stigende energipriser tvinges virksomheder oftere og oftere

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Energivenlig ventilation til svineproduktion Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:

Læs mere

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet

Læs mere

Forsøgsordning med biodiesel

Forsøgsordning med biodiesel Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Stand alone system baseret på 11kW Gaia vindmølle. Henrik Bindner Vindenergiafdelingen, Risø

Stand alone system baseret på 11kW Gaia vindmølle. Henrik Bindner Vindenergiafdelingen, Risø Stand alone system baseret på 11kW Gaia vindmølle Henrik Bindner Vindenergiafdelingen, Risø Projektpartnere Gaia Wind A/S Mita-Teknik A/S IET, Aalborg Universitet Vindenergiafdelingen, Risø Støttet af

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart

Partnerskab for Renere Skibsfart Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 år gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Tadeus har

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Energibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services

Energibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services GRUNDFOS Commercial Building Services I 2007 besluttede EU at CO 2 -emissionerne skal reduceres med 20 % inden 2020. Alle medlemslande skal arbejde frem mod dette mål. Dette giver slutbrugere rig mulighed

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Med det rigtige batteri bliver livet. på båden uden bekymringer

Med det rigtige batteri bliver livet. på båden uden bekymringer Tekniske specifikationer TeKnologi Kode gel flat em em AGM mca* A (Ci) Ah (2h) A (en) l 42 7 26 + skruepol 6 g86 5 8 26 + skruepol 8 g4 24 + skruepol g en 5 5 5 2 l en 6 6 62 54 5 l2 en 75 75 74 68 8 l

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere