Bilfærgernes Rederiforening. Grønnere Færgefart i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilfærgernes Rederiforening. Grønnere Færgefart i Danmark"

Transkript

1 Bilfærgernes Rederiforening Grønnere Færgefart i Danmark (OSK-ShipTech ) Date: Sign: ssk/khm

2 Kunde: Kunde Navn: Kontakt person: Bilfærgernes Rederiforening Peter Wallbohm Olsen Mail: Telefon: Dokument Klassifikation: ingen OSK-ShipTech: Forfatter: Stig Knudsen John Dahlkvist Morten Hansen Hasse Schmidt Godkendt: Kristian Holten Møller Kontakt person: Stig Staghøj Knudsen Mail: Phone: Department: Bryggervangen 55 1.tv DK-2100 Copenhagen OE Resume: Rapporten analyserer de danske færger og mulighederne for at implementere grønne tiltag på disse. Dokument Historie Dokument ID: Grønnere Færgefart 2 Under udarbejdelse 04/08/2014 SSK ANH/RAB Foreløbig rev. 3 Udgivet 27/10/2014 KHM SSK/HES Iht. kommentarer Bilf. Rederiforening 4 Udgivet 02/12/2014 KHM RAB/HSE/SSK BR Kommentarer / OSK revision 5 Final 12/12/2014 KHM KHM/SSK Møde BR 5/12/2014 Rev. Status Dato Sign. Check Note

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Metode Dataanalyse Kapacitet Overfartslængde Hastighed Motoreffekt Kategorisering og cases Kategori A: Små enkeltender færger Kategori B: Små dobbeltender færger Kategori C: Store kommercielle færger Grønne tiltag Fremdrivningssystemer Hybride fremdrivningssystemer Ren elektrisk fremdrivningssystem Fremdrivningssystemer med LNG Fremdrivningssystemer med biodiesel Fremdrivningssystemer med røggasrensning Propellersystem Hjælpemaskineri Batteridrift til andet end fremdrivning Belysning Kølesystem Varme- og ventilationssystem Operationelle tiltag Power management Drift og operation Barrierer Infrastruktur Elektricitet LNG Biodiesel... 27

4 4.2 Afgifter Elektricitet LNG Biodiesel Casestudier Case A: M/F Omø Omlægning til ren elektrisk fremdrivning Omlægning til hybrid fremdrivning Omlægning til LNG Konklusion Case A Case B: M/F Aarø Omlægning til ren elektrisk fremdrivning Omlægning til hybrid fremdrivning Omlægning til LNG Konklusion case B Case C: M/F Lolland Omlægning til ren elektrisk fremdrivning Omlægning til hybrid fremdrivning Omlægning til LNG fremdrivning Konklusion case C Konklusioner Energioptimering Miljø Økonomi Referencer... 43

5 1 Indledning 1.1 Baggrund Der er behov for at gøre transportsektoren mere grøn. Dette behov, kombineret med stadigt stigende oliepriser, stiller krav til den danske færgefart om at finde nye grønne tiltag, tiltag der kan give billigere og mere miljørigtig færgefart i Danmark. Det handler navnlig om alternative energiformer til fremdrivning af færger, alternative i forhold til den olie der fortrinsvist benyttes i dag. Det er imidlertid hverken enkelt eller billigt at omstille eksisterende færger til andre energiformer. Det kræver ofte forholdsvis store investeringer, særligt hvis der er tale om retrofit af eksisterende færger. Desuden er det ikke kun et spørgsmål om, at kunne anvende en anden energiform, men også at sikre, at den nødvendige forsyningslogistik og sikkerhed er til stede. Dernæst er der de tekniske udfordringer, både i forhold til den enkelte færge, men også i forhold til infrastrukturen i den enkelte havn. Endelig er der spørgsmålet om fremdriftskildens legale status. På hvilken måde er det tilladt at benytte? Er der særlige begrænsninger eller barrierer, der gør det mindre interessant at benytte fremdrivningskilden, frem for den konventionelle løsning? Sluttelig er der risikoen ved at være first mover. En række af landets færgerederier er langt i overvejelserne. Rederiet Færgen har eksempelvis planer om, at overgå til kombineret LNG/batteridrift på ruten Spodsbjerg-Tårs. Rederiet Scandlines arbejder med den langsigtede vision Zero Emissions, og på kortere sigt delvis batteridrift på ruten mellem Rødby-Puttgarten. Endvidere er der overvejelser om fuld batteridrift på ruten Helsingør- Helsingborg. Alle tre projekter har imidlertid sine udfordringer i forhold til investeringsomkostninger, forsyningssikkerhed, teknik og infrastruktur, samt løsningens legale anvendelighed. Vedrørende landbaseret anlæg er det i dag tilladt at anvende LNG, der er 2014 formuleret og vedtaget et internationalt og nationalt regelgrundlag for bunkring af LNG mens passagerer er ombord. For danske færger der opererer mellem 2 danske havne er myndighederne på området Søfartsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen der baserer deres godkendelse på en risikoanalyse af de aktuelle forhold på færgen såvel på landanlægget. Den tid der medgår til at bunkre LNG, inklusive de sikkerhedsprocedurer der skal foretages, vil være ca. dobbelt så lang som for en konventionel bunkring af diesel brændstof. Korte havneophold er en afgørende konkurrenceparameter for færgedriften, og derfor vil ekstra tid til bunkring sammenholdt med i dag føre til produktionstab. Bunkring af LNG skal derfor tænkes tidlig ind i færgens design og planlægges i forhold til færgens sejlplan. Tilsvarende er der i stigende grad fokus på anvendelsen af landbaseret elektricitet. Der foreligger en EU-anbefaling om, at landbaseret elektricitet fritages / lempes for afgift, i lighed med gældende regler for bunkersolie. Regeringen har netop indført en lov om lempelse af afgift for landbaseret elektricitet der forbruges om bord på skibe. Denne lempelse af afgiften gælder dog kun for skibe over 400 Bruttoregisterton (GT), hvilket afskærer op imod ti (10) af de mindre danske færger fra at udnytte den billige elektricitet til drift af færgerne. De primære grønne tiltag, udover alternative energiformer, er de energibesparende, og dermed miljøvenlige tiltag både i forbindelse med færgernes fremdrivning og øvrige energiforbrug ombord. Potentielt kan der ligge store besparelser for miljø og driftsøkonomi, ved tiltag omfattende energioptimering. 1

6 1.2 Formål Bilfærgernes Rederiforening ønsker, at skabe et overblik over mulige grønne tiltag via et idékatalog, et idékatalog der for landets færgeruter gennemgår mulighederne for, at overgå til alternative miljøvenlige fremdriftskilder, herunder navnlig mulighed for batteridrift og LNG. Idékataloget skal samtidig analysere barrierer, så det kan gøres klart for de politiske beslutningstagere, myndigheder og øvrige interessenter, hvad der skal til, for at det enkelte rederi / rute kan opnå en særlig grøn profil. Som led i det analysearbejde, der skal danne basis for idékataloget, skal det miljømæssige potentiale ved overgang til anden fremdriftskilde anslås. Eksempelvis overgang fra dieselolie til gas eller elektrisk drift, hovedsageligt baseret på overskud af elektricitet fra vind- eller vandkraft lagret på batterier. I den forbindelse skal den skønnede investering og tilbagebetalingstid estimeres. 1.3 Metode For at kunne evaluere de potentielle grønne tiltag er der brug for viden om de eksisterende danske færger. Der er stor forskel på færgerne, og der er således behov for at inddele dem i kategorier for dermed at reducere analysearbejdet. Udgangspunktet for analysen til idékataloget er data indsamlet fra de danske færgeoperatører. Data indeholder parametre for hoveddimensioner, overfartstid, hastighed, brændstofforbrug, etc. For at inddele færgerne i passende kategorier, der adskiller dem fra hinanden, analyseres data, og der foretages en række plot der viser sammenhængen imellem de enkelte parametre. På baggrund af dataanalysen inddeles færgerne i tre (3) kategorier. For hver af de tre (3) kategorier udvælges en repræsentativ færge, der bruges som casestudie. I casestudierne beregnes de miljømæssige og økonomiske aspekter af en række forskellige løsninger for alternative energiformer og andre energibesparende tiltag. Som baggrund for casestudierne udarbejdes beskrivelse af miljømæssige, praktiske og økonomiske forhold for de potentielle tiltag. Tiltagende begrænses ikke til at være alternative energiformer og fremdrivningsspecifikke, men inkluderer også andre energi- og miljøbesparende tiltag. Desuden analyseres eventuelle barrierer i forbindelse med de forskellige tiltag. Udgangspunktet for nærværende analyse er således udvælgelsen af tre (3) færgekategorier i den danske færgefart, og at fortage en generaliserende analyse af muligheder, samt rentabilitet på en ombygning til en alternativ energiform / grønne tiltag. Rapporten vurderer, at det er vanskeligt at generalisere færgerne i hver kategori, da der på trods af sammenlignelighed mellem færgerne i kategorien, stadig er store variationer i færgernes driftsprofil. Rapporten har derfor ikke fundet det muligt, at lave en generaliserende beregning for hver færgekategori, hvorfor der er valgt en repræsentativ case færge for hver kategori. Beregning af de grønne og økonomiske besparende forhold foretages med udgangspunkt i case færgernes konfiguration før ombygningen til en alternativ energiform / grønne tiltag. Ved beregningerne indgår eksempelvis reduceret brændstofforbrug, reduceret smøreolieforbrug, samt reduceret vedligehold. Herudover vil der for mange ombygninger betyde, at der kan tages en eller flere motorer ud af drift, hvilket i sig selv bidrager yderligere til en kraftig reduktion i drifts og vedligeholdelsesomkostninger, da disse vil stå i standby eller helt bortskaffes fra færgen. 2

7 Tilbagebetalingstiden (Return Of Investment ROI) for omkostningen til ombygning til en alternativ energiform og grønne tiltag vil naturligvis afhænge af færgernes nuværende driftsomkostninger, herunder brændstofforbrug, maskineriets gangtimer, fremdrivningsmotorens nuværende belastningsområde (se figur 10), samt vedligeholdelsesomkostninger. En relativ høj driftsomkostning vil således give en hurtig tilbagebetalingstid og visa versa. Det har ikke været muligt at få oplyst eksakte driftsomkostninger fra alle færgeoperatører, hvorfor disse omkostninger er estimeret ud fra case færgernes størrelse, driftsprofil og motorleverandørernes oplysninger. Herudover tager rapportens beregning af tilbagebetalingstiden ikke højde for omkostninger til f.eks. forretning og pengestrøm. 3

8 2 Dataanalyse For at skabe et overblik over de danske færger, og dermed danne en repræsentativ kategorisering af færgerne, er der udsendt et spørgeskema til færgeselskaberne. Spørgeskemaet, vedlagt i appendiks A, efterspørger data om størrelse, kapacitet, overfartslængde, overfartstid, motoreffekt m.m. I det følgende afsnit præsenteres data for at danne et overblik over færgernes parametre. Der er modtaget svar fra 39 færger. Data er suppleret med oplysninger fra Dansk Illustreret Skibsliste 2014 og informationer indhentet fra relevante portaler på internettet. Formålet med dataanalysen er, at skabe et overblik over færgernes type, størrelse og kapaciteter, således at færgerne kan kategoriseres for den videre analyse. For hver kategori vælges en case færge, en færge der er repræsentativ for kategorien. Data analyseres ved at plotte de indsamlede data, og data afledt heraf, på en hensigtsmæssig måde der anskueliggør færgernes parametre. I hvert plot er de valgte case færger repræsenteret som særskilte punkter. Der fokuseres på følgende data i analysen: Kapacitet Overfartslængde Hastighed Motoreffekt I det følgende vises grafer over udvalgte data af relevans for kategoriseringen. 2.1 Kapacitet Kapacitet angives ofte i dødvægt. Forholdet mellem dødvægt og deplacement er interessant, da dette forhold angiver noget om, hvor meget færger kan laste i forhold til deres størrelse. Figur 1 viser dødvægt som funktion af deplacement og Figur 2 viser forholdet mellem dødvægt og deplacement som funktion af deplacementet. I figur 2 og 3 er dobbeltender og enkeltender færger plottet med forskellige farver, således at man kan se, hvorledes de to skibstyper ligger i forhold til hinanden. Der er en tendens til, at enkeltender færgerne (rød) har et mindre dødvægt/deplacementsforhold i forhold til deres størrelse. Dette kan skyldes, at enkeltender færgerne typisk sejler længere distancer, og derfor har mere komfort (aptering) om bord til passagererne. Denne tendens kan også ses på Figur 3 og Figur 4. Her angives lanemeter 1 til lastbiler og personbiler. Figur 3 og Figur 4 viser, nok ikke overraskende, at kapaciteten stiger med færgens perpendikulærlængde L pp. For alle fire (4) figurer ses et antal store dobbeltender færger (Scandlines og Færgen) der falder uden for kategori for de øvrige færger. Disse store færger kategoriseres under kategori C, Store kommercielle færger. 1 Et mål for, hvor mange meter vognbane, der er til rådighed på skibet. 4

9 Dødvægt / Deplacement [-] Dødvægt [t] Dødvægt Deplacement[t] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 1: Dødvægt som funktion af deplacement. Dødvægt / Deplacement 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, Deplacement[t] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 2: Dødvægt deplacement forhold, som funktion af deplacement. 5

10 Lanemeter [m] Lanemeter [m] Lanemeter lastbiler Lpp [m] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 3: Lanemeter (lastbiler), som funktion af Lpp Lanemeter personbiler Lpp [m] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 4: Lanemeter (personbiler), som funktion af Lpp. 6

11 Overfartslængde [sm] 2.2 Overfartslængde En anden karakteristisk parameter er overfartslængden. Figur 5 viser overfartslængden som funktion af skibslængden. Med et par enkelte undtagelser ses det at enkeltender færger generelt besejler ruter med længere overfartslængde og skibslængden synes at stige med længden af overfarten Dobbeltender færgerne besejler generelt ruter med en kortere overfartslængde og her varierer overfartslængden ikke på samme måde med skibsstørrelsen med undtagelse af de store færger f.eks. Scandlines på Rødby Puttgarten og Helsingør Helsingborg overfarterne. 30 Overfartslængde Lpp [m] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 5: Overfartslængde, som funktion af skibslængde. 2.3 Hastighed Figur 6 viser den oplyste gennemsnitshastighed som funktion af overfartslængden. Som ventet stiger hastigheden med overfartslængden.. Hastigheden af skibe vurderes ofte på baggrund af en dimensionsløs hastighed, hvilket gør det nemmere at sammenligne skibe af forskellig størrelse. Den dimensionsløse hastighed hedder Froude tal 2, og er plottet i Figur 7 som funktion af overfartslængden. Generelt stiger Froude tallet med længden af overfarten, indtil Froude tal når , hvor Froude tallet bliver konstant. Årsagen til dette er, at øges hastigheden yderligere stiger skibets skrogmodstand kraftigt. 2 Froude tal: Sammenhæng mellem Inertikræfter og Gravitationskræfter F n = V 7 gl

12 Froude tal [] Hastighed [kn] Hastighed Overfartlængde [sm] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 6: Hastighed som funktion af overfartslængde. 0,35 0,30 0,25 Dimensionsløs hastighed 0,20 0,15 0,10 0,05 0, Overfartlængde [sm] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 7: Dimensionsløs hastighed (Froude tal), som funktion af overfartslængde. 8

13 Installeret effekt / estimeret effekt behov [-] 2.4 Motoreffekt På baggrund af færgernes hoveddimensioner og den rapporterede gennemsnitshastighed er effektbehovet til fremdrivning estimeret ved empiriske metoder. Figur 8 viser den installerede hovedmotoreffekt i forhold til den estimerede fremdrivningseffekt (for de dieselelektriske færger er hotellasten medregnet i estimeret effekt) som funktion af deplacementet. Mange færger, særligt dobbeltender færger, har meget ekstra effekt installeret i forhold til den rene fremdrivningseffekt. Årsagen er ofte, at fremdrivningseffekten er dimensioneret efter færgernes effektbehov til at kunne indhente evt. tabt tid og nødvendig effekt ved havnemanøvre, samt sejlads i dårligt vejr, i højere grad end efter færgens effekt behov ved den ideelle forlægningshastighed 3. For de største af færgerne er den installerede fremdrivningseffekt tættere på den fremdrivningseffekt der anvendes ved forlægningshastigheden, det vil sige forholdet i figur 9 er lavere. Figur 9 illustrerer hvor differentieret effektbehovet er for færgernes driftsprofil. Umiddelbart en indikator for, hvor der er behov/potentiale for grønne fremdrivningskonfigurationer der energioptimeres til færgens differentierede driftsprofil. 20,0 Effekt overhead 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Deplacement [t] Enkeltender Dobbeltender Case A: Omø Case B: Aarø Case C: Lolland Figur 8: Installeret effekt i forhold til estimeret effektbehov, som funktion af deplacementet. Som det fremgår har en del eksisterende færger en stor reserveeffekt. F.eks. har færgen LOLLAND en installeret effekt på 4370 kw og ifølge operationsprofilet angivet i ref. [3], skal færgen gennemsnitligt anvende 1197 kw for at kunne holde overfartstiden, hvilket giver en reservefaktor på 3,7. 3 Forlægningshastigheden er den fart som færgen sejler med under selve overfarten. 9

14 2.5 Kategorisering og cases Med udgangspunkt i resultaterne fra dataanalysen synes det formålstjenligt, at inddele de små færger i to kategorier, henholdsvis små dobbeltender og små enkeltender færger. En tredje kategori udskiller sig helt separat; de større kommercielle færger. I det følgende beskrives de tre kategorier nærmere Kategori A: Små enkeltender færger De små traditionelle færger (med stævn og hæk) har en længde mellem 20 til 50 meter og en antal overfarter på mellem 500 til pr. år. Overfartstiden for disse færger er typisk over 30 minutter, hvilket betyder at færgerne for en stor del af overfartstiden sejler ved konstant hastighed med undtagelse af variationer på grund af sejlads på forskellige vanddybder. Ved sejlads på lavt vand sænkes hastigheden for at reducere energiforbruget. Omø færgen er valgt som case færge til at repræsentere denne kategori. Færgen repræsenterer de fleste parametre som en gennemsnitlig færge inden for kategorien Kategori B: Små dobbeltender færger En stor del af de danske færger er dobbeltender færger. Denne færgetype er kendetegnet ved at de har et symmetrisk skrog og fremdrivningsanlæg således den kan sejle lige godt i begge retninger foruden ikke skal foretage energi og tidskrævende vendemanøvrer. Denne type færger har ofte korte overfartstider med en høj overfartsfrekvens. Færgerne i dette segment har en skibslængde på mellem 25 og 50 meter, med over overfarter pr. år. Overfartstiden ligger mellem 3 og 30 minutter. Denne kategori af færger har typisk et meget varierende effektforbrug under en overfart (start, stop, manøvre og sejlads). Den eksisterende maskinkonfiguration om bord på disse færger kan potentielt optimeres i forhold til det meget varierende effektforbrug. Optimeringen eller forbedringerne kan for eksempel findes ved hybridsystemer med forbedret acceleration og havnemanøvre. Aarø færgen er valgt som case færge til at repræsentere denne kategori. Færgen repræsenterer de fleste parametre som en gennemsnitlig færge inden for kategorien Kategori C: Store kommercielle færger De store kommercielle færger er i forbindelse med dataanalysen afgrænset til ruter drevet af rederierne Scandlines og Færgen 4. Disse færger er dobbeltender færger med længde 100 til 145 meter. Antal af overfarter varierer fra til overfarter pr. år. Overfartstid ligger fra 20 til 120 minutter. Flere af færgerne inden for denne kategori har allerede gennemført energibesparende tiltag eller har en ombygning nært forestående. Færgen M/F Lolland er valgt som case færge til at repræsentere denne kategori. Færgen har endnu ikke været igennem en omlægning til et endnu mere energieffektivt og grønnere tiltag som eksempelvis elektrisk-hybrid. Færgen har således et åbenlyst potentiale for energioptimering. Færgen M/F Lolland er repræsentativ for de store kommercielle færger på en række af de fælles parametre. 4 Andre færgerederier driver også indenrigs og udenrigs ruter. 10

15 SFOC Kg/Kwh 3 Grønne tiltag I de følgende afsnit beskrives flere forskellige grønne tiltag som identificeret. Ved gennemgangen af tiltag bliver der særligt lagt vægt på, hvorledes de respektive forslag kan anvendes. Indledningsvis beskrives alternative energiformer og løsninger til fremdrivning. Forbedringer til det øvrige energiforbrug ombord på færgerne beskrives efterfølgende separat. Afslutningsvis belyses øvrige tiltag, tiltag der vurderes at være af interesse for potentielt at kunne reducere den samlede miljøpåvirkning. 3.1 Fremdrivningssystemer Et traditionelt fremdrivningssystem på færger af kategori A og B, består af 1-2 dieseldrevne fremdrivnings motorer, også i daglig tale kaldet hovedmotorer (typisk 4-takts), samt 2-3 dieseldrevne generatorer, i daglig tale kaldet hjælpemotorer (typisk 4-takts). Hovedmotorerne driver propellerne og generatorerne leverer den elektricitet som skibet skal bruge for at kunne navigere, servicere kunderne, generel belysning, ventilation, pumper og alt øvrigt energiforbrug. Ved design og konstruktion af skibe, dimensioneres (udlægges) skibets hovedmotorer således, at hovedmotorerne har deres optimale ydelse når skibet sejler sin designfart. Det vil sige, at hvis skibets rute kræver en fart på 18 knob, udlægges hovedmotorerne til at yde i omegnen af 85 % til 95 % af deres maksimale belastning (output) ved netop denne fart. I dette belastningsområde har motorerne typisk også deres optimale udnyttelse af brændstoffet (W/g brændstof), og mindst forurening i forhold til udnyttet effekt. En hver motor har fra fabrikantens side et opgivet specifikt brændolie forbrug (SFOC) for hele motorens belastningsområde. Nedenstående diagram Figur 9 afbilder en typisk 4-takts motors specifikke brændolie forbrug for et givet belastningsområde. 0,250 0,200 Gennemsnit SFOC for 4 takts motor 0,150 0,100 0,050 SFOC 0, Engine Load % Figur 9: Brændstofforbrug for en typisk 4 takts dieselmotor. Af ovenstående kan det konkluderes, at motorens forbrug af brændolie falder ved stigende ydelse pr. produceret kwh op til området 85 % til 95 %. Det vil således være ideelt, hvis motoren kunne belastes optimalt. En typisk færge sejlende i de danske farvande har en kompleks driftsprofil, bestående af manøvrering ind og ud af havn, overfart samt ventetid mens der lastes og losses. Hvert af disse 11

16 dele af driftsprofilen er meget forskellige med variation i belastning af både hovedmotor- og hjælpemotor. Færgernes driftsprofil kan generelt opsummeres i følgende dele: Under manøvre ved afgang anvendes meget hovedmotoreffekt, da færgen skal op i fart og for enkeltendere eventuelt også vende ved manøvrer. 2. Under manøvre ved ankomst anvendes der også hovedmotoreffekt da færgen skal opretholde styrefart og efterfølgende stoppes helt op i færgelejet. Energiforbruget ved denne manøvre kan varierer afhængig af hvor trænet styremanden er. 3. Under overfarten anvendes konstant hovedmotoreffekt da færgen sejler designfart forudsat der ikke skal indhentes tabt tid. 4. Under havneophold kører hovedmotor i tomgang og anvender derfor minimal effekt, men med et højt specifikt brændstofforbrug. Ønsket må således være, at kunne holde en ensartet driftsprofil på motorerne i alle delene af en sejlads Hybride fremdrivningssystemer Hybride fremdrivningssystemer er kendetegnet ved at være systemer bestående af en generator drevet af en forbrændingsmotor, i kombination med en batteripakke fungerende som energilager. Hybride systemer er bedst kendt fra bilindustrien, hvor der igennem de sidste 15 til 20 år er sket en stor udvikling. Den første masseproducerede hybride bil, Toyota Prius, blev lanceret første gang i Japan i Bilen var revolutionerende i sin teknologi og havde et brændstofforbrug på 3,94 liter pr. 100 km, helt uhørt inden for bilbranchen på daværende tidspunkt. Året før havde VW lanceret deres spare bil Lupo 3L med hele 33,3 km/l. Lupo en var dog ikke hybrid, men derimod 100 % dieseldrevet, og havde derfor et højere CO 2 udslip en Toyota Prius. Toyota Prius findes i dag som 4. generation hybrid bil og er blevet videreudviklet således, at den også kører som plug-in. Det vil sige, at udover muligheden for at lade bilens batterier med bilens egen motor-generator, kan den også tilsluttes direkte med stik til det elektriske net. Denne 4. generation Toyota Prius kommer desværre ikke til Danmark på grund af den høje danske registreringsafgift. Der er dog i Danmark sket lancering af flere interessante hybrid biler og tendensen viser at befolkningen i Danmark vænner sig mere og mere til denne fremdrivningsløsning. På skibe og færger er hybride systemer stadig på det spæde stadie. Udviklingen går dog stærkt inden for hybridområdet i skibsfarten, hvor flere og flere af de store leverandører af elektrisk udrustning og systemer er fremkommet med løsninger til hybrid drift. Det er firmaer som Simens og ABB, samt en række producenter af batterier der er mest innovative på markedet lige nu. Inden for den maritime verden er der mange nye spændende og innovative tiltag for at fremme grønnere løsninger. Et eksempel er de to (2) færger der i dag er i drift under navnene M/V HALLAIG og M/F AMPERE. MV HALLAIG er en nybygget hybrid færge, som sejler i Scotland, og M/F AMPERE er en nybygget ren elektrisk drevet færge, som sejler i Norge. MF AMPERE har et design hvor batteripakken lades via en landbaseret batteripakke hvorved tiden der medgår til at lade batterierne ikke er en barrier for sejlplanen. Herudover er den landbaserede lade-station billigere at etablere for hvad angår de tilsvarende lade relaterede installationer på selve færgen, på grund af de større tekniske krav der stilles til en skibsbaseret installation.

17 Det skal dog bemærkes, at de to (2) færger er nybygninger, og derfor er potentialet anderledes end for retrofit af eksisterende færger som rapporten analyserer. Men de to (2) færger er glimrende eksempler på, at teknologien er til rådighed, og at andre rederier, inden for det samme segment som rapporten omhandler, kan se de økonomiske fordele ved grønnere tiltag. MV HALLAIG M/F Ampere Behovet for hybride løsninger i skibe er drevet af dels regionale og internationale beslutninger om reduktion i udledning af CO 2, NO X og SO X fra skibe, men også behovet for energibesparelse og dermed reduktion af driftsomkostninger spiller en væsentlig rolle. Løsningen giver mulighed for, at energiforbruget kan sænkes ved at operere motorerne i det optimale interval. Hvis der kan holdes en ensartet driftsprofil på motorerne i alle operationsscenarier, ved at forsyne skibets forbrugere med elektricitet og holde motorerne i et optimalt belastningsområde på mellem 85 % og 95 %, vil der, som det fremgår diagram Figur 9, potentielt være meget energi at spare, samt heraf følgelig en væsentlig reduktion i CO 2 udledning. Nedenstående diagram, Figur 10, illustrerer en ensartet driftsprofil, op imod en traditionel driftsprofil for en færge. Ved den ensartede driftsprofil er der indsat batteribank der kan lades på, når motorerne ellers traditionelt ville have været belastet mindre end den optimale belastning på 85 % til 95 %. Energien gemmes, og anvendes så igen når der er behov for den. 13

18 Effekt Produceret (KW) Konventionel Drift Hybrid Last Overfartstid (%) Figur 10: Belastning af motorer ved hybrid henholdsvis normal drift. I ovenstående diagram fremgår det af de to kurver, at der er en optimal driftsprofil ved hybridlast, hvor belastningen holdes konstant. Samtidig fremgår det, at en traditionel normal belastningsprofil, hvor udsving i den leverede effekt er angivet, giver et ugunstigt specifikt brændstofforbrug jfr. 1. Den miljømæssige effekt af ombygning til hybrid løsning er primært besparelsen af brændstof. Sideeffekt ved at motorerne køre i deres optimale driftsområde bliver, at NO X og SO X udledningen reduceres i forhold til drift i motorens ugunstige belastningsområde. Hybride løsninger, samt rene elektriske løsninger for fremdrivning af en færge forudsætter, at fremdrivning sker ved elektriske motorer. For en traditionel dieselmotor er effektivitetsgraden (udnyttelsen af den tilførte energi) omkring 45 %, hvorimod en elektrisk motor har en effektivitetsgrad på hele 90 % til 95 %. I tillæg forbruger en elektrisk motor kun energi når den er i brug. En dieselhovedmotor vil køre i tomgang og have et energiforbrug, når færgen eksempelvis losser og laster. Det skal retfærdigvis her tilføjes at ovenstående effektivitetsbetragtning bør for helhedens skyld medtage alle tab / forbrug som det eksempelvis behandles i EU CEN Standard CEN "Methodology for calculation and declaration of energy consumption and GHG emissions of transport services (freight and passengers)". Tiltag for ombygning til hybrid drift Når det skal evalueres på, hvorledes en traditionel færge kan ombygges til hybrid drift, skal der i hvert enkelt tilfælde fortages en gennemgribende analyse af færgens driftsprofil. I det følgende er forskellige hybride løsninger for fremdrivning beskrevet. Eksisterende dieselelektrisk færge Omkostningerne ved overgang til hybrid drift vil være mindst for færger der i dag sejler med et dieselelektrisk fremdrivnings system. Disse færger har et dieselmaskineri som via generatorer producerer elektricitet til drift af elektriske motorer, der for deres del driver færgens fremdrivningspropellere. Generatorerne forsyner samtidig andre elektriske forbrugere om bord på færgen, kaldet hotel last. 14

19 Færger med en dieselelektrisk fremdrivningskonfiguration vil typisk opnå den korteste tilbagebetalingstid. Årsagen ligger i, at der her kun skal installeres en batteripakke, en inverter og en softwarestyring der integreres med det eksisterende elektriske system og kobles ind på den eksisterende hovedtavle. Installationen kan sikre, at generatorerne altid opereres ved det optimale driftspunkt og at overskudsenergien opsamles i batterisystemet. Omkostningen ved ombygning til en hybrid diesel / batteri drift, for færger med eksisterende dieselelektrisk fremdrivningsanlæg, med introduktion af batterier, er ud fra en gennemsnitsbetragtning vurderet til ca euro/installeret batteri kwh. Ovenstående beløb indeholder omkostninger til anskaffelse af elektrisk materiel, herunder batterier, inverter, transformer, samt installationen af det hybride anlæg. Omkostninger til ændringer af færgens konstruktion, samt foranstaltninger der skaber plads for placering af batterier, inverter og transformer er ikke inkluderet. Den nødvendige plads vil være individuelt fra færge til færge, i forhold til hvor mange ændringer der skal udføres. Eksisterende diesel mekanisk færge For en færge, hvor fremdrivningspropelleren er trukket af hovedmotoren direkte eller via reduktionsgear (diesel / mekanisk), bliver en ombygning til en hybrid løsning mere omfattende. Der skal installeres elektriske motorer til at drive propellerne. Dobbeltender færger har propellere i begge ender af færgen. Supplerende skal det vurderes, om de(n) eksisterende hovedmotor(er) med fordel kan ombygges til et generatoranlæg. Ændringen vil være, at der påbygges en elektrisk generator til at aftage energien, i stedet for det gear og den propelleraksel som hovedmotoren tidligere forsynede. I sin yderste konsekvens, vil det i nogle tilfælde kunne betale sig, at hovedmotorerne afinstalleres og tages i land, men det vil naturligvis afhænge af hovedmotorens egnethed og tilstand, samt om det eksisterende hjælpemaskineri vil have den nødvendige generatorkapacitet, til også at dække effekten til fremdrivningen af færgen (elektriske motorer), i kombination med en batteripakke. I nogle tilfælde vil der være behov for, at der skal suppleres med helt nye generatorer. Sammenfattende, vil det være afhængig af en traditionel færges driftsprofil, om det eksisterende hjælpemaskineri, og eventuelle hovedmaskineri kan genanvendes. Hvis der ikke kan opnås en dækkende og energieffektiv hybrid batteri / generator konfiguration med det eksisterende maskineri, kan det som den yderste konsekvens betyde, at maskineriet helt eller delvist skal erstattes med nyt. Udover nye generatorer og batteripakke skal der installeres ny elektriske motorer og styring til at drive propelleren. Det bør i denne forbindelse også vurderes, om der vil være en gevinst i tillige at udskifte propelleren til et andet propellerdesign. Eksisterende propeller vil oftest ikke være optimal i forhold til drift via en elektrisk motor, grundet den meget forskellige motorkarakteristik, herunder moment og omdrejningstal. Omkostninger ved overgang til en hybrid generator / batteri løsning for traditionelle færger med eksisterende diesel / mekanisk fremdrivningsanlæg, med introduktion af batteripakke, transformer, inverter og elektriske motorer, er ud fra en gennemsnitsbetragtning vurderet til ca euro/ Installeret batteri kwh. Den vurderede omkostning er vejledende og med udgangspunkt i genanvendelse af det eksisterende hjælpemaskineri (generatorer) og propeller, samt med forbehold for tilpasning af færgens øvrige installationer. 15

20 3.1.2 Ren elektrisk fremdrivningssystem I lighed med hybride systemer, er anvendelsen af en ren elektrisk løsning med forsyning til elektrisk fremdrivning og hotellast fra en batteripakke om bord, en måde at optimere energiforbruget. Energien til at drive færgen tilvejebringes ved opladning fra land. Elektriciteten vil blive produceret af store energi- og emissionsoptimerede kraftværker eller alternative energikilder som for eksempel vindenergi. Dette forhold kan potentielt reducere miljøbelastningen fra en færge med traditionel diesel mekanisk drift der ombygges til ren elektrisk fremdrivning og drift. Som rapporten tidligere har redegjort for er den energi der traditionelt produceres ombord på færgerne generelt produceret energimæssigt ineffektivt, foruden der er en potentiel energibesparelse ved overgang til en elektrisk fremdrivningsmotor. Ved ren elektrisk forsyning til fremdrivning og hotel last opnås en markant grønnere profil for den enkelte færge. Udledningerne fra færgen elimineres og miljøbelastningen flyttes til kraftværker eller alternative energikilder. For denne løsning kan færgen isoleret set blive emissionsneutral, men når den samlede energikæde tages i betragtning er der stadigt en miljøbelastning, hvis størrelse afhænger af hvorledes elektriciteten bliver produceret. En ren elektrisk løsning har mange fordele. Vedligeholdelsesomkostninger på roterende maskineri bliver kraftigt reduceret / bortfalder, ligesom der ikke skal opbevares olie eller filtersystemer til olie om bord. Samtidig kan mange hjælpesystemer samt startsystemer til dieselmotorerne helt bortskaffes. En ren elektrisk løsning har dog også sine begrænsninger, da det med den nuværende batteriteknologi forudsætter, at færgen har korte overfartstider (lille energibehov), og at ophold i havn er af tilstrækkelig varighed, efter hver overfart / rundtur, til at lade batterierne inden næste overfart påbegyndes. Ved en ren elektrisk løsning er færgens driftsprofil, sammen med færgens fartplan, nøglefaktorer i analysen af det nødvendige energibehov (kwh). Energibehovet vil således indgå i en korrekt dimensionering af batteripakken, samt vurdering af den ladekapacitet der skal være til rådighed, for at kunne genoplade batterierne efter en rundtur. Den rene elektriske løsning vurderes derfor med den nuværende batteriteknologi kun at være interessant for mindre færger med relative korte overfarter. Ved introduktion af en ren elektrisk løsning skal det samlede energiforbrug om bord på færgen vurderes nøje og mindskes mest muligt af hensyn til den optimale batterikapacitet. Der skal derfor ved ombygning fra diesel drift til ren elektrisk drift foretages generelle energibesparende foranstaltninger om bord. Dette skal naturligvis også analyseres ved en hybrid løsning, men ved en ren elektrisk løsning tæller hver en kwh, for at formindske størrelsen af batteri pakken og den nødvendige lade tid. Af generelle energibesparende foranstaltninger tænkes her på for eksempel belysningen om bord, ventilationen i passagerområder, pumper til vand og sanitet, optimeret styring af udstyr og andre lignende tiltag se afsnit 4.3. Nogle af de mindre færger har korte overfarter, og anvender derfor en forholdsmæssig stor del af overfarten på manøvre, herunder acceleration og deceleration. Som bekendt koster acceleration 16

LNG til Danske Færger A/S

LNG til Danske Færger A/S Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG til Danske Færger A/S Status for færgerne på Langelandsbæltet Maj

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK Stærk kompetencepartner Udviklingsstrategi Vi forventer, at det overordnet fokus på miljø, grønne regnskaber og generelle økonomiske besparelser i samfundet medfører et øget fokus på skrogrensning, propelpolering

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi Chief Specialist Jakob Buus Petersen Miljø og omkostningsbesparelser PAGE 2 : Ship Engineering New-building projects Engine Electrical Hull

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02. juli 2014. Svar på spørgsmål til EU-udbud Projektering, bygning og levering af Nationalparkskib

J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02. juli 2014. Svar på spørgsmål til EU-udbud Projektering, bygning og levering af Nationalparkskib Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 DK-6792 Rømø Tlf: +45 72 54 36 34 CVR: 34372098 EAN: 5798000860674 vadehavet@danmarksnationalparker.dk www.nationalparkvadehavet.dk J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

A1 Elektrisk Transport

A1 Elektrisk Transport A1 Elektrisk Transport ChoosEV forretningsmodel Our mission. No emission. Electric cars now at choosev.com Hvad handler det om i dag? ChoosEV s målsætninger er: Tage ansvar for den samfunds- og miljømæssige

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Motorer Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Valgmulighed mellem syv motorer ved lanceringen, alle Euro 5 certificerede Nye 2,0 l dieselmotorer ned lavt forbrug giver rækkevidde op til

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af

- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af v/ Jan Mayland - Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af projektet - Sammenligningen - Den attraktive

Læs mere

Energieffektivitet. ...på hoteller 10 I 2008. Hotelgæster kan godt lide komfort.

Energieffektivitet. ...på hoteller 10 I 2008. Hotelgæster kan godt lide komfort. Energieffektivitet Hannes Lütz Product Manager CentraLine c/o Honeywell GmbH 0 I 2008 Hotelgæster kan godt lide komfort. De betaler jo til syvende og sidst for deres værelse. Til gengæld forventer de varmt

Læs mere

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Optimering af LNG/batteridrift for dansk indenrigs færgefart. Miljøprojekt nr. 1647, 2015

Optimering af LNG/batteridrift for dansk indenrigs færgefart. Miljøprojekt nr. 1647, 2015 Optimering af LNG/batteridrift for dansk indenrigs færgefart Miljøprojekt nr. 1647, 2015 Titel: Optimering af LNG/batteridrift for dansk indenrigs færgefart Redaktion: Hans Henrik Simonsen, Danske Færger

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af

Læs mere

Zantingh brændersystemer. Den pålidelige energibesparende og miljøvenlige opvarmningsløsning.

Zantingh brændersystemer. Den pålidelige energibesparende og miljøvenlige opvarmningsløsning. Zantingh brændersystemer Den pålidelige energibesparende og miljøvenlige opvarmningsløsning. Zantingh har produceret gasbrændere under eget navn siden 1970. Den erhvervede ekspertise afspejles tydeligt

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide

Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide Hvad er: Projektet er igangsat i 2005 af EU under. Intelligent Energi Europe programme

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Modulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern

Modulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Modulopbyggede GENERATORANLÆG - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736 4111 Fax (+45) 9736 4013 info@kva-diesel.dk www.kva-diesel.dk Diesel generatoranlæg

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S Bent Larsen Hyundai Bil Import A/S Road Map 2 1998-2000 2000-2004 2005-2008 2009-2011 Jan 2013 start of Mass Production Hyundai begins to develop FCEV technology 1 st generation FCEV s: SM Santa Fe 350

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst!

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! 1 Steve Howard Chief Sustainability Officer, IKEA Group 2 Kært barn Energy Management omfatter planlægning og drift af energirelaterede produktion og forbrugsenheder.

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere