Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2014/2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2014/2015"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2014/2015 Uddannelse og Arbejdsmarked

2 Indhold 1. Indledning Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel Formålet med kvalitetsrapporten Opbygning af kvalitetsrapporten Sammenfatning og indsatser Dagtilbudsområdet i Horsens Kommune Læring Læring som målområde i Horsens Kommune Sprogvurderinger i Horsens Kommunes dagtilbud Trivsel Trivsel som målområde i Horsens Kommune Trivsel i Horsens Kommunes dagtilbud Personlig mestring Personlig mestring som målområde i Horsens Kommune Børns personlige mestring i Horsens Kommunes dagtilbud Samskabelse Samskabelse som målområde i Horsens Kommune Samskabelse i Horsens Kommunes dagtilbud Udtalelser fra bestyrelserne...32 Bilag 1: Udtalelser fra dagtilbudsbestyrelser...33 Bilag 2: Sprogvurderinger...54 Antal sprogvurderede børn fordelt på dagtilbud...60 Antal sprogvurderede børn fordelt på årgange...61 Bilag 3: Trivsel...62 Bilag 4: Personlig mestring

3 1. Indledning Børne- og Skoleudvalget i Horsens Kommune har en klar ambition: At sikre at flere unge i Horsens Kommune kommer i uddannelse, og at uddannelsesniveauet bliver højnet. I nærværende kvalitetsrapport præsenteres en status på kvaliteten i Horsens Kommunes dagtilbud. 1.1 KVALITETSRAPPORTEN OG DEN SAMLEDE STYRINGSMODEL Nærværende kvalitetsrapport er en del af den samlede styringsmodel for dagtilbuds- og skoleområdet. I denne styringsmodel er arbejdet med kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler helt centralt. Kvalitetsrapporterne afrapporterer data, som belyser kvalitetsudviklingen, mens der i kvalitetsaftalerne fastsættes resultatmål for den kommende kvalitetsudvikling, hvilket er med til at skabe retning for arbejdet med børnene decentralt. Resultatmålene fastsættes inden for politisk fastsatte målområder. For de gældende kvalitetsaftaler har Børne- og Skoleudvalget besluttet, at målområderne er læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. Der udarbejdes kvalitetsrapporter hvert andet år i Horsens Kommune for både dagtilbuds- og skoleområdet. Kvalitetsarbejdet for dagtilbud og skoler sker med samme kadence som et led i at skabe tæt sammenhæng på hele 0-18 års området. Kvalitetsaftaler indgås for en toårig periode. De nuværende kvalitetsaftaler er gældende frem til 31. juli 2016, og nærværende kvalitetsrapport er derfor ikke en opfølgning på, hvorvidt resultatmålene i kvalitetsaftalerne er nået. Kvalitetsrapporten skal derimod ses som en statusmåling på, hvordan kvaliteten har været på dagtilbudsområdet i den forgangne periode. Der vil blive fulgt op på hver enkelt dagtilbuds kvalitetsaftale, når kvalitetsaftalerne er udløbet. De nuværende kvalitetsaftaler er særlige ved at være de første kvalitetsaftaler, som er blevet indgået. De blev indgået i foråret 2015 og udløber som nævnt 31. juli Den første runde af kvalitetsaftaler på dagtilbudsområdet vil derfor gælde i en kortere periode end to år, mens kvalitetsaftalerne på sigt vil komme til at gælde for en toårig periode. 1.2 FORMÅLET MED KVALITETSRAPPORTEN Formålet med nærværende kvalitetsrapport er at give en status på kvaliteten i kommunens dagtilbud på baggrund af centrale data. På sigt skal kvalitetsrapporten være et systematisk redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, der kvalificerer den faglige indsats og det politiske beslutningsgrundlag. I kvalitetsrapporten præsenteres data, der følger op på resultatmål inden for de politisk fastsatte målområder. Det præsenterede data afspejler på forskellig vis, hvad børnene får ud af at gå i dagtilbud i Horsens Kommune. Det er væsentligt at understrege, at indsamling af data handler om at kunne følge den professionelle kvalitetsudvikling i Horsens Kommunes dagtilbud og ikke om at teste børnene. I arbejdet med kvalitetsrapporter i Horsens Kommune er der to niveauer: 1) En kvalitetsrapport på kommuneniveau samlet for hele dagtilbudsområdet, og 2) kvalitetsrapporter på enhedsniveau for hvert enkelt dagtilbud. Hvor kvalitetsrapporten på kommuneniveau viser de overordnede tendenser og især retter sig mod det politiske niveau, er formålet med kvalitetsrapporterne på dagtilbudsniveau at være et redskab for hvert enkelt dagtilbud i det løbende arbejde med kvalitetsudvikling med fokus på resultatmålene. Nærværende rapport udgør kommunekvalitetsrapporten, mens der i begyndelsen af 2016 vil blive udarbejdet kvalitetsrapporter for hvert enkelt dagtilbud. I rapporterne for de enkelte dagtilbud vil data blive præsenteret mere detaljeret på husniveau. 1.3 OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN Kvalitetsrapporten er opbygget i forskellige afsnit. Først gives en kort beskrivelse af dagtilbudsområdet. Herefter præsenteres hoveddelen af kvalitetsrapporten i fire afsnit, som afspejler de fire politisk fastsatte målområder; læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. Som en del af arbejdet med kvalitetsrapporten har alle bestyrelser haft mulighed for at lave en udtalelse. Disse indgår som bilagsmateriale til rapporten. 4 5

4 2. Sammenfatning og handlingsplan Nærværende kvalitetsrapport giver en status på kvaliteten på dagtilbudsområdet i Horsens Kommune. I dette afsnit præsenteres en sammenfatning af niveauet på baggrund af de data og indikatorer, som er en del af kvalitetsrapporten. Sammenfatningen struktureres på samme vis som resten af rapporten efter de fire målområder, som er gældende for dagtilbudsområdet i Horsens Kommune: Læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. VURDERING AF MÅLOMRÅDET LÆRING I forhold til målområdet læring er der præsenteret data fra sprogvurderinger, som gennemføres for alle børn i Horsens Kommune, når de er henholdsvis tre år og tre måneder, fem år samt inden efterårsferien i børnehaveklassen. Resultaterne viser, at der generelt sker en stigning i børnenes sproglige niveau, fra børnene er tre år, til børnene er fem år. Derudover peger resultaterne af sprogvurderingerne på, at der er udfordringer på særligt to områder. Det drejer sig for det første om sprogudviklingen hos de yngste børn, idet 3-årsvurderingerne ligger på det laveste niveau af de tre sprogvurderinger. For det andet drejer det sig om drengenes sproglige udvikling, idet drengene gennemsnitligt klarer sig dårligere end pigerne. I de gældende kvalitetsaftaler har de enkelte daginstitutioner fokus på de særlige udfordringer, som de har lokalt, og derfor vil der mange steder allerede være fokus på disse udfordringer. SAMLET VURDERING OG INDSATSER Samlet set peger ovenstående på, at der sker en progression i børnenes sprog, fra de er tre år, til de er fem år, og at børnenes trivsel og personlige mestring generelt vurderes højt af forældrene. Endvidere er mange dagtilbud i gang med arbejdet med samskabelse. Ovenstående peger imidlertid også på nogle udfordringer for det samlede dagtilbudsområde. I forhold til målområdet læring er der særligt udfordringer med de yngste børns sproglige udvikling og drengenes sproglige udvikling. Endvidere er det i forhold til målområdet personlig mestring særligt påpeget, at forældrene vurderer børnenes konflikthåndtering dårligst, ligesom trivsel kan fremhæves som en udfordring for de dagtilbud, der har den laveste trivsel. Der er allerede igangsat indsatser for de fleste af disse udfordringer i dagtilbuddene i forbindelse med indgåelsen af de gældende kvalitetsaftaler. Tabel 2.1 givet et overblik over målopfyldelsen på resultatmålene for de fire målområder. Tabel 2.1: Målopfyldelse af resultatmål for målområderne læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse Lokalt resultatmål Lokalt resultatmål Lokalt resultatmål Lokalt resultatmål RESULTATMÅL Læring Børnenes sproglige færdigheder skal forbedres år for år. Børnenes trivsel skal øges. Trivsel Personlig mestring Børnenes personlige og sociale kompetencer skal forbedres år for år. Samskabelse Dagtilbuddene indgår samarbejdsaftale med en eller flere interessenter, der sikrer inddragelse af det omgivende samfund i dagtilbuddets arbejde og virke. Samarbejdsaftalerne skal have fokus på at styrke børnenes læring, personlige mestring og/eller trivsel. Er målet nået? Nej Baseline Baseline Baseline VURDERING AF MÅLOMRÅDERNE TRIVSEL OG PERSONLIG MESTRING I forhold til målområderne trivsel og personlig mestring er der anvendt data fra forældretilfredshedsundersøgelsen, der blev gennemført i efteråret Her viser resultaterne en generelt høj tilfredshed. Forældrene vurderer, at børnenes trivsel er høj, ligesom også børnenes personlige mestring vurderes at være relativ høj, men dog lavere end trivslen. Konflikthåndtering fremhæves under børnenes personlige mestring som den største udfordring, hvilket derfor bør være et fokusområde. Både trivsel og personlig mestring er fokus i de gældende kvalitetsaftaler, og endvidere har mange dagtilbud særligt fokus på konflikthåndtering i deres kvalitetsaftale. VURDERING AF MÅLOMRÅDET SAMSKABELSE For at følge op på målområdet samskabelse er der indsamlet data om dagtilbuddenes arbejde med samskabelse fra samtlige dagtilbudsledere. Heraf fremgår det, at der er variation i, hvor langt dagtilbuddene er i arbejdet med samskabelse. En gruppe af dagtilbud er allerede i gang med at arbejde med samskabelse, en anden gruppe af dagtilbud har indgået samarbejdsaftaler og er netop gået i gang eller skal snart i gang med deres samskabelsesprojekter, mens en tredje gruppe endnu ikke er gået i gang med konkrete samskabelsesprojekter. Besvarelserne viser, at dagtilbuddene arbejder med samskabelse på forskellig vis, hvorfor det kan anbefales, at der sker erfaringsudveksling på tværs af dagtilbuddene. I forhold til udfordringerne med sprog er der skabt fokus på den tidlige sprogindsats på 0-2-årsområdet og på drengenes sprogstimulering ved udfoldelsen af lokale sprogdata i umiddelbar sammenhæng med indgåelse af kvalitetsaftalerne. Alle har derfor i kvalitetsaftalerne fokus på de særlige udfordringer, der er lokalt på blandt andet disse to områder. Derudover er der i kvalitetsaftalerne også fokus på konflikthåndtering, som en del af personlig mestring, samt fokus på øget trivsel i de dagtilbud, hvor niveauet er lavt. Generelt har dagtilbuddene på baggrund af kvalitetsaftalerne igangsat indsatser for de udfordringer, som de oplever lokalt. Derudover igangsættes et udviklingsforløb på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet vedrørende overgangen fra dagtilbud til skole i forhold til børnenes sproglige udvikling. Dette ledes af Dagtilbudschefen og Skolechefen. Den forventede effekt af de forskellige indsatser er, at børnenes sproglige og personlige kompetencer forbedres, og indsatserne skal således bidrage til at løse de udfordringer, der er beskrevet i kvalitetsrapporten. Dagtilbudschefen er ansvarlig for, at tiltagene gennemføres. 6 7

5 3. Dagtilbudsområdet i Horsens Kommune I det følgende beskrives dagtilbudsområdet i Horsens Kommune helt kort. Børn og voksne i Horsens Kommunes dagtilbud - 88,6 % af kommunens børn går i kommunalt dagtilbud. - Der er børn i kommunal dagpleje, 653 børn i kommunal vuggestue og børn i kommunal børnehave. - Der er 1240 fuldtidsansatte: 306 fuldtidsansatte i dagplejen og 934 fuldtidsansatte i daginstitutioner. (Data for første halvår 2015). Rammerne - I 2015 er der to dagplejedistrikter, 18 daginstitutioner og en specialbørnehave. Der er endvidere p.t. to forsøgsprojekter, hvor der er fælles leder for både dagpleje og daginstitution. - Der er i 2015 budgetteret med bruttodriftsudgifter på 508 mio. kr. for det samlede dagtilbudsområde. Heraf dækkes en del af forældrebetalingen, som betyder, at de budgetterede nettodriftsudgifter for det samlede dagtilbudsområde i 2015 er på 392 mio. kr. 8 9

6 4. Læring 4.1 LÆRING SOM MÅLOMRÅDE I HORSENS KOMMUNE En af Børne- og Skoleudvalgets målsætninger er, at børn og unge i Horsens Kommune opnår almen dannelse og får udnyttet deres læringspotentiale til fulde, så de opnår det bedst mulige udgangspunkt for videre uddannelse og beskæftigelse. I kommunens dagtilbud handler det især om at understøtte børnenes sproglige udvikling. På den baggrund har Børne- og Skoleudvalget fastsat følgende resultatmål for læring for kommunens dagtilbud: Tabel 4.1: Resultatmål for målområdet læring Lokalt resultatmål RESULTATMÅL Børnenes sproglige færdigheder skal forbedres år for år. Er målet nået? Nej Overordnet kan følgende resultater af sprogvurderingerne fremhæves. - Der sker en væsentlig stigning i børnenes sproglige niveau, fra børnene er tre år, til børnene er fem år. - Børnenes sproglige udvikling vurderes generelt lavest i 3-årsvurderingerne. Dette peger på et behov for fokus på de yngste børns sproglige udvikling. - Generelt klarer pigerne sig bedre end drengene. Denne forskel øges, i takt med at børnene bliver ældre. Det peger på, at der er behov for at have særligt fokus på drengenes sproglige udvikling. Der er siden sommeren 2014 lavet en række tiltag, som er centrale elementer i sprogindsatsen. Det drejer sig for eksempel om uddannelse af 45 lokale sprogvejledere, ansættelse af en kommunal sprogkonsulent, indførelsen af obligatoriske sprogvurderinger mv. Derudover er der i forbindelse med indgåelsen af kvalitetsaftalerne for de enkelte dagtilbud blevet analyseret sprogdata for hvert enkelt dagtilbud. Som følge heraf er der allerede sat fokus på den tidlige sprogindsats for de 0-2-årige og drengenes sprogstimulering i de dagtilbud, hvor udfordringerne er til stede

7 Figur 4.1: Udviklingen i resultaterne af sprogvurderingerne fra 2014 til 2015 Sprogvurderinger, udvikling ,0 80,0 56,5 60,0 55,9 48,1 48,5 54,2 53,2 40,0 20,0 0,0 3 år 5 år SPROGVURDERINGER I HORSENS KOMMUNES DAGTILBUD I det nedenstående præsenteres først resultaterne af sprogvurderingerne opdelt på alder, køn og fordelingen af børn i indsatsgrupper. Her ses der på resultaterne af sprogvurderingerne for 2014 og Da der går cirka to år imellem et barns 3-års og 5-års sprogvurdering, er det for disse sprogvurderinger ikke de samme børn, der sammenlignes. Til sidst præsenteres sprogvurderinger fordelt på fødselsårgange. Her ses udviklingen for hver enkelt fødselsårgang på tværs af de gennemførte sprogvurderinger, således at det er udviklingen for de samme børn, der sammenlignes. SPROGVURDERINGER OPDELT PÅ ALDER I det følgende ses på sprogvurderingerne opdelt på alder, hvor resultaterne fra 2014 sammenlignes med resultaterne fra Da der går cirka to år imellem et barns 3-års og 5-års sprogvurdering, er det for disse sprogvurderinger ikke de samme børn, der sammenlignes. Sammenligning skal derfor foretages med forsigtighed. Derimod er sammenligningen af 5-års og børnehaveklassevurderingen mere oplagt, idet de børn, der blev 5-års vurderet i dagtilbud i 2014, er startet i børnehaveklasse i august Denne sammenligning handler således i højere grad om de samme børn. børnehaveklasse 2015 Datakilde: Sprogvurderinger foretaget i daginstitutionerne i Horsens Kommune Figur 4.1 viser det gennemsnitlige resultat af sprogvurderinger i Horsens Kommune for både 2014 og 2015 fordelt på 3-års, 5-års og børnehaveklassevurderinger. Niveauet af sprogvurderingerne er relativt stabilt inden for hver af de tre aldersgrupper, mens der er visse forskelle, når de tre aldersgrupper sammenlignes med hinanden. Således viser figuren, at børnenes sprogkundskaber vurderes dårligst ved 3-årsvurderingerne, hvilket indikerer et behov for at sætte fokus på sprogindsatsen for de yngste børn. Endvidere fremgår det af figuren, at der i både 2014 og 2015 er sket et mindre fald i niveauet, når 5-årsvurderingerne sammenlignes med børnehaveklassevurderingerne. I bilag 2 er det muligt at se ovenstående på institutionsniveau, hvor de præcise resultater for hvert enkelt dagtilbud præsenteres for både 2014 og I figur 4.2 og figur 4.3 er de enkelte dagtilbuds gennemsnitlige resultater for 3-års og 5-årsvurderingerne præsenteret. For begge figurer vises et gennemsnit af sprogvurderingerne for 2014 og Det fremgår af de to figurer, at resultaterne varierer på tværs af dagtilbuddene. Dog skal resultaterne tages med forbehold for, at der på opgørelsestidspunktet mangler resultater for 3-årsvurderinger og 5-årsvurderinger, som gennemføres i sidste kvartal af Figur 4.2: Gennemsnit af 3-åriges sprogvurderinger 100,00 100,00 90,00 90,00 80,00 80,00 70,00 70,00 60,00 60,00 50,00 50,00 40,00 40,00 30,00 30,00 20,00 20,00 10,00 10,00 0,00 0, år år Datakilde: Sprogvurderinger foretaget i daginstitutionerne i Horsens Kommune. Vægtet gennemsnit af 2014 og Figur 4.3: Gennemsnit af 5-åriges sprogvurderinger 100,00 100,00 90,00 90,00 80,00 80,00 70,00 70,00 60,00 60,00 50,00 50,00 40,00 40,00 30,00 30,00 20,00 20,00 10,00 10,00 0,00 0, år år Datakilde: Sprogvurderinger foretaget i daginstitutionerne i Horsens Kommune. Vægtet gennemsnit af 2014 og

8 SPROGVURDERINGER OPDELT PÅ KØN I det følgende ses der nærmere på, hvordan piger og drenge klarer sig i sprogvurderingerne. På samme måde som i forrige afsnit er det resultaterne fra 2014, der sammenlignes med resultaterne fra Forskningen om drenge og pigers sproglige udvikling Dansk forskning om børns sproglige udvikling viser, at piger generelt er lidt hurtigere til at tilegne sig sproget end drenge i alderen 0-36 måneder. Ligeledes viser samme forskning, at drengene umiddelbart efter treårsalderen indhenter pigerne, således at denne tidlige kønsforskel udlignes 1. På den baggrund må det forventes, at de kommunale resultater i sprogvurderingen vil vise, at de treårige piger opnår en lidt højere gennemsnitsscore end de treårige drenge, mens denne forskel bør reduceres i 5-årsvurderingerne. I figur 4.4 sammenlignes pigers og drenges resultater i de gennemførte sprogvurderinger i 2014 og Her fremgår det, at pigerne klarer sig bedre end drengene i alle sprogvurderinger. Det er bemærkelsesværdigt, at forskellen er mindst ved 3-årsvurderingen, og at denne forskel vokser sig større i takt med, at børnene bliver ældre. Dette taler imod, hvad der ifølge forskningen kan forventes. Derudover viser figuren også, at drengenes niveau falder i overgangen fra dagtilbud til skole, mens pigernes niveau er mere stabilt. Dette indikerer samlet set et behov for at have særligt fokus på drengenes sproglige udvikling. I bilag 2 fremgår resultater af sprogvurderingerne opdelt på køn for hvert enkelt dagtilbud. Figur 4.4: Udvikling i sprogvurderingerne fordelt på køn 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 47,5 Sprogvurderinger fordelt på køn 53,8 52,5 47,6 49,4 48,7 59,0 59,6 56,3 59,3 52,2 46,8 3 år 5 år Børnehaveklasse Drenge, 2014 Drenge, 2015 Piger, 2014 Piger, 2015 Datakilde: Sprogvurderinger foretaget i daginstitutionerne i Horsens Kommune. 1 Bleses, Dorthe National sprogvurdering i Danmark. I Når børn lærer sprog: Dansksprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv. Dorthe Bleses & Anders Højen Syddansk Univsersitetsforlag.Bleses, Dorthe, Werner Vach & Sonja Wehberg Individuelle forskelle i danske børns tidlige sprogtilegnelse: Hvad kan børne- og forældrerelaterede baggrundsfaktorer forklare? Psyke og Logos, 2,

9 Diagrammerne herunder viser en sammenligning af, hvordan alle børn i Danmark fordeler sig i de tre indsatsgrupper (normscore), og hvordan de 3-årige og 5-årige i Horsens Kommune fordeler sig. Resultaterne for Horsens Kommune er beregnet som et gennemsnit af sprogvurderingerne gennemført i 2014 og Overordnet viser diagrammerne, at der er udfordringer for de 3-åriges sproglige udvikling, mens de 5-årige klarer sig bedre sammenlignet med normscoren. Dette uddybes i det følgende. FORDELINGEN AF BØRN I INDSATSGRUPPER I det følgende præsenteres resultaterne af sprogvurderingerne opdelt på tre forskellige indsatsgrupper. Endnu en gang er det resultaterne fra 2014, der sammenlignes med resultaterne fra Som en del af sprogvurderingsværktøjet er der udarbejdet tre kategorier, der fortæller, hvor langt det enkelte barn er i dets sprogudvikling. Placeringen i disse kategorier har betydning for, hvilken indsats der gennemføres med det enkelte barn. De tre kategorier præsenteres i tabel 4.2. Figur 4.5: Fordelingen af børn i indsatsgrupper Tabel 4.2: Beskrivelse af indsatsgrupper Generel indsats Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats Særlig indsats Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget, og de viser, at de forstår det talte sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Den sprogstimulerende indsats varetages af barnets daginstitution evt. i samarbejde med Tværgående Enhed for Læring. Datakilde: Sprogvurderinger foretaget i daginstitutionerne i Horsens Kommune. Vægtet gennemsnit af 2014 og 2015 Særlig indsats: For den særlig indsatsgruppe fremgår det, at normen er, at 5 % af alle børn ligger i denne indsatsgruppe. For både de 3-årige og 5-årige i Horsens Kommune er denne andel højere. Det er særlig problematisk for de 3-årige, hvor 12 % falder i indsatsgruppen. For de 5-årige er det gældende for 7 %, hvilket også er flere end normen på 5 %, men dog relativt tæt på. Fokuseret indsats: Ses der i stedet på fokuseret indsats, fremgår det, at normen er, at 10 % af alle børn tilhører denne indsatsgruppe. Andelen er lidt mindre i Horsens Kommune, hvor 9 % af de 3-årige og 7 % af de 5-årige har behov for en fokuseret indsats. Det skal dog ses i lyset af, at der som netop beskrevet i Horsens Kommune er flere børn end normen, der har brug for den mere krævende særlige indsats. Generel indsats: Resten af børnegruppen tilhører indsatsgruppen generel indsats, og denne børnegruppe er kendetegnet ved blot at have behov for en normal sproglig indsats. Normen er, at 85 % af alle børn hører til denne indsatsgruppe, men i Horsens Kommune handler det om 79 % af de 3-årige og 87 % af de 5-årige. Det understreger således, at der særligt er udfordringer for de 3-årige. Ovenstående underbygger dermed den tidligere pointe om, at der særligt er behov for at have fokus på de yngste børns sproglige udvikling fremadrettet i Horsens Kommune. I bilag 2 uddybes resultaterne for fordelingen af børn i indsatsgrupper. Her splittes fordelingen i indsatsgrupper op på køn og på de enkelte institutioner. Af bilaget fremgår det, at der særligt for drengene er sket en tilbagegang fra 2014 til 2015, hvilket underbygger den tidligere pointe om, at der er særligt behov for fokus på drengenes sproglige udvikling

10 SPROGVURDERINGER FORDELT PÅ FØDSELSÅRGANGE I de ovenstående tre afsnit er der set på forskellen mellem sprogvurderinger gennemført i 2014 og 2015, som afspejler resultaterne for forskellige børn. I det følgende præsenteres data for fødselsårgange, og dermed sammenlignes resultater for samme børn i forskellige aldre. Det betyder, at det bliver muligt at se, om en årgangs sproglige niveau er forbedret fra 3-årsvurderingen til 5-årsvurderingen eller fra 5-årsvurderingen til børnehaveklassevurderingen, idet resultaterne for de samme børn sammenlignes ved forskellige alderstrin. Resultaterne af sprogvurderinger for de enkelte fødselsårganges præsenteres i figur 4.6. Hvordan skal figuren læses? Grafen viser sprogvurderinger gennemført for samme årgang, men på forskellige tidspunkter. På den måde bliver det muligt at se, hvordan en årgang har udviklet sig. Tager man f.eks. udgangspunkt i Børn født i 2008, ses det, at der er gennemført to sprogvurderinger for denne årgang. Grafen viser, at årgangen gennemsnitligt har opnået knap 60 point i 5-årsvurderingen og knap 55 point i børnehaveklassevurderingen et år senere. Figur 4.6: Udvikling i resultaterne af sprogvurderinger fordelt på fødselsårgange Børn født i 2008 Børn født i 2009 Børn født i 2010 Børn født i 2011 Børn født i 2012 Sprogvurderinger foretaget i fordelt på fødselsårgange 5-årsvurdering Bhv.kl.vurdering 5-årsvurdering Bhv.kl.årsvurdering 5-årsvurdering 3-årsvurdering 3-årsvurdering år 5 år børnehaveklasse Datakilde: Sprogvurderinger foretaget i daginstitutionerne i Horsens Kommune. Dermed falder niveauet en smule i overgangen fra dagtilbud til skole for denne årgang. At der ikke er lavet nogen 3-årsvurdering for årgang 2008 skyldes, at disse børn har været ældre end tre år og tre måneder, da de obligatoriske 3-årsvurderinger blev indført i Horsens Kommune. Da sprogvurderingerne har været obligatoriske for alle 3-årige og 5-årige i Horsens Kommune siden 1/1 2014, er det kun meningsfuldt at se på sprogvurderinger foretaget i 2014 og Fremadrettet vil nedenstående sammenligning vise, hvordan hver enkelt fødselsårgang udvikler sig på tværs af alle sprogvurderinger. Figur 4.6 viser, at både årgang 2008 og 2009 klarer sig bedre ved 5-årsvurderingen, end når de samme børn senere sprogvurderes i børnehaveklassen. Forskellen mellem niveauet af de to sprogvurderinger er dog mindre for årgang 2009 end for årgang For årgang 2010, 2011 og 2012 er det ikke muligt at sammenligne to vurderinger for den samme børnegruppe. Til gengæld ses det, at niveauet for de treårige er stabilt på tværs af årgangene 2011 og METODE OG FORBEHOLD Der er i dagtilbudsloven et krav om, at børn skal sprogvurderes, hvis der er bekymring om barnets sproglige udvikling. I Horsens Kommune er der et ønske om at følge børns sproglige udvikling endnu tættere. Derfor er der fastlagt en praksis om, at alle 3-årige og 5-årige sprogvurderes, uanset om der foreligger en bekymring eller ej. Derudover foretages en sprogvurdering af alle børn, når de går i børnehaveklasse, hvilket er obligatorisk for alle landets skoler. I Horsens Kommune anvendes værktøjet Rambøll Sprog til at foretage sprogvurderinger. Sprogvurderingsmaterialet er tilpasset børnenes alder, så der er forskel på det indhold i materialet, der anvendes til de forskellige aldersgrupper. I sprogvurderingerne vurderes børnenes kompetencer inden for fire sproglige dimensioner 2, men i nærværende rapport gengives udelukkende et samlet gennemsnit. Børnehaveklassevurderinger er også præsenteret, idet de i et vist omfang er udtryk for dagtilbuddenes sprogindsats. Dog er børnehaveklassevurderingerne også udtryk for skolernes sprogindsats, idet børnene har gået på skolerne fra 1. maj indtil de starter i børnehaveklasse. Derudover viser resultaterne af børnehaveklassevurderingen noget om, hvordan børnene klarer overgangen fra dagtilbud til skole i forhold til deres sproglige udvikling. Børnehaveklassevurderingen foretages på skolerne, men i nærværende rapport præsenteres data for børnehaveklassevurderingen for den daginstitution, hvor barnet har gået. Rent teknisk gøres dette i databehandlingen ved at spore børnehaveklasseeleverne tilbage til den daginstitution, som barnet har gået på. Denne kobling mellem daginstitution og skole er mulig i langt de fleste tilfælde (92 %). Når resultaterne af sprogvurderingerne læses, er der særligt to forbehold at være opmærksom på: 1. Data er trukket 1/ for 3-årsvurderingerne og 5-årsvurderingerne. Der mangler således data for de sidste tre måneder af I sammenligningen mellem 2014 og 2015 er det derfor en pointe, at 2015-tallene ikke viser det fulde billede, hvorfor resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed. I modsætning hertil burde alle vurderinger for børnehaveklasseelever indgå i datasættet, da skolerne skal gennemføre sprogvurderingerne inden uge 42, og data er trukket i uge 42. Dog mangler der på opgørelsestidspunktet stadig få skoler. I bilag 2 fremgår antallet af sprogvurderede børn opdelt på dagtilbud årsvurderingerne og 5-årsvurderingerne er individuelle tests af det enkelte barn, mens børnehaveklassevurderingen foregår som en gruppetest af hele klasser samtidig. I data til denne rapport er der primært anvendt gruppetest som datagrundlag for sprogvurderingerne i børnehaveklassen, som dermed er en anderledes type sprogvurdering end 3-årsvurderingerne og 5-årsvurderingerne. I bilag 2 findes en mere detaljeret beskrivelse af sprogvurderingerne. I bilag 2 fremgår det, hvor mange børn der er blevet sprogvurderet, fordelt på de forskellige årgange. 2 De fire dimensioner er produktivt talesprog, receptivt talesprog, lydlige kompetencer og kommunikative kompetencer

11 5. Trivsel 5.1 TRIVSEL SOM MÅLOMRÅDE I HORSENS KOMMUNE For Børne- og Skoleudvalget er det helt afgørende, at børn i Horsens Kommune trives. Trivsel er derfor et centralt element i Børne- og Skoleudvalgets udvalgsplan. Målsætningen er, at børn og unge i Horsens Kommune trives i sunde og fleksible fællesskaber og udfordrende læringsmiljøer. Det er endvidere et krav i dagtilbudsloven, at dagtilbuddene arbejder aktivt med at skabe trivsel hos børnene 3. Børne- og Skoleudvalget har fastsat et resultatmål for målrområdet, som er det overordnede pejlemærke i arbejdet med børnenes trivsel jf. tabel TRIVSEL I HORSENS KOMMUNES DAGTILBUD I figur 5.1 præsenteres en rangordning af den gennemsnitlige trivsel i de enkelte dagtilbud. Den gennemsnitlige vurdering af børnenes trivsel for Horsens Kommunes samlede dagtilbud er 4,24 på en skala fra 1 til 5, hvilket betyder, at forældrene gennemsnitligt vurderer, at deres børn i høj grad trives i de kommunale dagtilbud. Der er en relativt stor gruppe af dagtilbud, som vurderes ganske ens, mens to mindre grupper er karakteriseret ved at have lavere henholdsvis højere trivsel end den største gruppe. Sammenligninger på tværs af dagtilbud skal tages med en række forbehold, eksempelvis vil der være forskel i antallet af besvarelser, ligesom der for mange af dagtilbuddene ikke er tale om store forskelle i de gennemsnitlige vurderinger. I bilagstabel 3.1 er det muligt at se resultaterne for hvert enkelt dagtilbud. Tabel 5.1: Resultatmål for målområdet trivsel Figur 5.1: Gennemsnitlig vurdering af trivsel Lokalt resultatmål Til at følge op på resultatmålet om trivsel anvendes en forældretilfredshedsundersøgelse, som blandt andet indeholder spørgsmål om børnenes trivsel. Forældretilfredshedsundersøgelsen er på nuværende tidspunkt kun gennemført én gang i efteråret 2014, og det er derfor ikke muligt at svare på, om børnenes trivsel er øget. I stedet gives der en status på børnenes trivsel. RESULTATMÅL Børnenes trivsel skal øges Er målet nået? Baseline Trivsel er også i fokus som målområde i de kvalitetsaftaler, som er gældende for de enkelte dagtilbud indtil 31. juli 2016, og der arbejdes derfor allerede med trivslen i daginstitutionerne. Resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen viser overordnet, at børnene i Horsens Kommunes dagtilbud i høj grad trives ifølge forældrenes vurdering. 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 Gennemsnitlig trivsel 3,88 4,00 4,12 4,14 4,18 4,18 4,20 4,22 4,22 4,22 4,22 4,22 4,24 4,24 4,24 4,26 4,30 4,34 4,38 4,44 4,54 4,54 Datakilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Gennemsnit af de fem spørgsmål om trivsel. 3 Dagtilbudsloven 1 og

12 METODE OG FORBEHOLD Trivslen i dagtilbuddene i Horsens Kommune er målt som den forældreoplevede trivsel. Det er sket i en forældretilfredshedsundersøgelse, som er gennemført i efteråret 2014, som bygger på et spørgeskema udarbejdet af KL. De konkrete spørgsmål om trivsel er udarbejdet af konsulenter i Horsens Kommune. Forældrene er i forældretilfredshedsundersøgelsen blevet bedt om at forholde sig til fem udsagn, som vedrører deres barns trivsel. I tabel 5.2 præsenteres de fem udsagn, ligesom en forkortelse af udsagnet præsenteres. Tabel 5.2: Udsagn om børnenes trivsel i forældretilfredshedsundersøgelsen Emne Glad og tryg Har venner Plads til forskellighed Sociale fællesskaber Begejstring og livsglæde Udsagn i forældretilfredshedsundersøgelsen At dit barn er glad for og trygt ved at gå i dagtilbuddet At dit barn har venner i dagtilbuddet At der er plads til forskellighed i dagtilbuddet At dit barn indgår aktivt i sociale fællesskaber (fx i situationer med aktivitet/leg og kontakt med andre børn) i dagtilbuddet At dit barn viser begejstring og livsglæde Datakilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Forældrene er i undersøgelsen blevet bedt om at forholde sig, hvor enige de er i de fem udsagn. De mulige svarkategorier spænder fra, at forældrene slet ikke er enige i udsagnet til, at forældrene i meget høj grad er enige i udsagnet. Efterfølgende er forældrenes svar blevet omkodet til en score mellem 1 og 5, hvor en lav score svarer til ikke at være enig, mens en høj score er udtryk for, at forældrene er meget enige i udsagnet. I tabel 5.3 præsenteres svarkategorierne og de tilsvarende scorer helt præcist. Tabel 5.3: Svarkategorier Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Datakilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Resultaterne for hvert enkelt spørgsmål præsenteres for hvert dagtilbud i bilag 3. Der er både fordele og ulemper forbundet med en forældretilfredshedsundersøgelse som datagrundlag. En væsentlig fordel er, at det ligger inden for det muliges kunst. At spørge forældre giver anledning til information, som ellers kan være svær at tilvejebringe. Samtidig må det antages, at forældre kender deres børn rigtig godt, og at deres svar derfor er kvalificeret information om børnenes trivsel. En ulempe er, at data kun viser forældrenes oplevelse af børnenes trivsel. Forældrenes vurdering bliver således et udsnit af virkeligheden, som ikke omfatter al relevant information. Når udvalgte spørgsmål fra forældretilfredshedsundersøgelsen præsenteres som udtryk for børns trivsel, skal det derfor ses i lyset af de ovenfor nævnte fordele og ulemper

13 6. Personlig mestring 6.1 PERSONLIG MESTRING SOM MÅLOMRÅDE I HORSENS KOMMUNE Børne- og Skoleudvalget har valgt at fokusere på personlig mestring som målområde. I Børneog Skoleudvalgets udvalgsplan lægges der vægt på vigtigheden af at gøre børn tilstrækkeligt robuste til, at de kan mestre deres eget liv, og at arbejdet hermed starter i dagtilbuddene. Arbejdet med personlig mestring i form af børnenes personlige og sociale kompetencer er endvidere lovpligtigt jf. dagtilbudsloven 4. På den baggrund har Børne- og Skoleudvalget fastsat følgende resultatmål for personlig mestring: Tabel 6.1: Resultatmål for målområdet personlig mestring 6.2 BØRNS PERSONLIGE MESTRING I HORSENS KOMMUNES DAGTILBUD I figur 6.1 præsenteres en rangordning af den gennemsnitlige vurdering af børnenes personlige mestring i de enkelte dagtilbud. Gennemsnittet for Horsens Kommunes samlede dagtilbud er 3,97 på en skala fra 1 til 5, hvilket betyder, at forældrene gennemsnitligt vurderer, at deres børn har en relativ høj grad af personlig mestring, men dog vurderes den personlige mestring lavere end trivslen. Cirka halvdelen af dagtilbuddene ligger over Horsens Kommunes samlede gennemsnit, mens den anden halvdel af dagtilbuddene ligger under. En ganske stor gruppe af dagtilbuddenes forældre vurderer børnenes mestring ret ens omkring gennemsnittet. Sammenligninger på tværs af dagtilbud skal tages med en række forbehold. Eksempelvis er der forskel i antallet af besvarelser, ligesom der for mange af dagtilbuddenes vegne ikke er store forskelle i de gennemsnitlige vurderinger. Lokalt resultatmål RESULTATMÅL Børnenes personlige og sociale kompetencer skal forbedres år for år. Ligesom for trivsel anvendes forældretilfredshedsundersøgelse til at følge op på resultatmålet for personlig mestring. Igen kan der ikke svares på, om børnenes personlige og sociale kompetencer er øget, da undersøgelsen kun er gennemført én gang i efteråret I stedet gives en status på børnenes personlige mestring. Ligesom trivslen er også personlig mestring i fokus som et målområde i kvalitetsaftalerne for de Er målet nået? Baseline enkelte dagtilbud indtil 31. juli 2016, og der arbejdes derfor allerede med børnenes personlige mestring ude i daginstitutionerne. Resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at forældrene vurderer, at deres børn har en relativ høj grad af personlig mestring, men dog vurderes den personlige mestring lavere end trivslen. Derudover skiller konflikthåndtering sig ud som den del af personlig mestring, der vurderes lavest. Figur 6.1: Personlig mestring 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 Gennemsnit, personlig mestring 3,60 3,78 3,86 3,86 3,86 3,86 3,90 3,90 3,94 3,94 3,96 3,97 3,98 4,02 4,04 4,04 4,06 4,10 4,10 4,10 4,28 4,28 Datakilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Gennemsnit af de fem spørgsmål om personlig mestring Dykker man yderligere ned i data, fremgår det, at konflikthåndtering skiller sig ud som den del af personlig mestring, der vurderes lavest. Dette fremgår af bilagstabel 4.1, hvor resultaterne for hvert enkelt dagtilbud er præsenteret, ligesom resultatet af de fem udsagn, der tilsammen udgør personlig mestring, også er præsenteret. 4 Dagtilbudsloven

14 METODE OG FORBEHOLD Børnenes personlige mestring er målt ved hjælp af samme forældretilfredshedsundersøgelse som for trivsel, og der er derfor også her tale om forældrenes oplevelse af børnenes personlige mestring. I forældretilfredshedsundersøgelsen indgik der en række spørgsmål vedrørende børnenes personlige mestring udarbejdet af konsulenter i Horsens Kommune. Forældrene er blevet bedt om at forholde sig til fem udsagn om deres barns personlige mestring. I nedenstående tabel præsenteres de fem udsagn, ligesom en forkortelse af udsagnet præsenteres. Tabel 6.2: Udsagn om børnenes personlige mestring i forældretilfredshedsundersøgelsen Emne Selvhjulpen Kan trøstes og falde til ro Konflikthåndtering Kan vise hensyn Robusthed Udsagn i forældretilfredshedsundersøgelsen At dit barn bliver mere selvhjulpet ved at være i dagtilbuddet At dit barn kan trøstes eller hjælpes til at falde til ro, når han/hun er ked af det eller ophidset At dit barn lærer at håndtere konflikter i dagtilbuddet At dit barn lærer at vise hensyn, vente på tur og lytte til andre i dagtilbuddet At dit barn udvikler en større robusthed ved at gå i dagtilbuddet Datakilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Forældrene er i undersøgelsen blevet bedt om at forholde sig til de fem udsagn ved at vurdere, i hvilket omfang de er enige i udsagnet. De mulige svarkategorier spænder fra, at forældrene slet ikke er enige i udsagnet til, at forældrene i meget høj grad er enige i udsagnet. Efterfølgende er forældrenes svar blevet omkodet til en score mellem 1 og 5, hvor en lav score svarer til ikke at være enig, mens en høj score er udtryk for, at forældrene er meget enige i udsagnet. I tabellen herunder præsenteres svarkategorierne og de tilsvarende scorer helt præcist. Tabel 6.3: Svarkategorier Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Datakilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Resultaterne for hvert enkelt spørgsmål præsenteres for hvert dagtilbud i bilag 4. Datagrundlaget for at vurdere personlig mestring beror ligesom trivselsdata på svar fra forældre til børn i dagtilbud. Fordele og ulemper ved dette datagrundlag er beskrevet nærmere under trivsel i afsnittet om metode og forbehold

15 7. Samskabelse 7.1 SAMSKABELSE SOM MÅLOMRÅDE I HORSENS KOMMUNE Samskabelse er ligesom de øvrige målområder i kvalitetsarbejdet udsprunget af Børne- og Skoleudvalgets fokus herpå. Af Børne- og Skoleudvalgets udvalgsplan fremgår det, at der skal indgås tætte og givende samarbejder med det omgivende samfund med det formål at skabe læring og trivsel for alle børn. Børne- og Skoleudvalget har fastsat følgende resultatmål for samskabelse: Tabel 7.1: Resultatmål for målområdet samskabelse Lokalt resultatmål RESULTATMÅL Dagtilbuddene indgår samarbejdsaftale med en eller flere interessenter, der sikrer inddragelse af det omgivende samfund i dagtilbuddets arbejde og virke. Samarbejdsaftalerne skal have fokus på at styrke børnenes læring, personlige mestring og/eller trivsel. Er målet nået? Baseline 7.2 SAMSKABELSE I HORSENS KOMMUNES DAGTILBUD Resultatmålet for samskabelse indeholder to elementer. For det første at der skal laves samarbejdsaftaler, og for det andet at samarbejdsaftalerne skal have fokus på at styrke et eller flere af de tre andre målområder: Børnenes læring, trivsel og/eller personlige mestring. I det følgende vil en status på begge disse elementer blive præsenteret. UDARBEJDELSE AF SAMARBEJDSAFTALER Helt overordnet viser besvarelserne fra lederne, at dagtilbuddene fordeler sig i tre grupper i forhold til, hvor langt de er med arbejdet med samskabelse. Dette fremgår af tabel 7.2. Der er en gruppe af dagtilbud, som endnu ikke er kommet ret meget i gang. De fleste af disse har nogle helt overordnede ideer til, hvad deres samarbejdsaftale skal handle om, men de er karakteriseret ved primært at være på idéstadiet. Nogle har dog rettet henvendelse til potentielle eksterne samarbejdsparter. Den anden gruppe af dagtilbud befinder sig i opstartsfasen. Disse er karakteriseret ved, at de allerede har indgået samarbejdsaftaler med eksterne aktører, og at de enten netop er gået i gang eller snart skal det. En del af disse dagtilbud har endvidere gjort sig konkrete overvejelser om formål og specifikt indhold i samarbejdet. Endelig er der en tredje gruppe af dagtilbud, som allerede er i gang med deres arbejde med samskabelse og har arbejdet med et konkret samskabelsesprojekt i en periode og derved har gjort sig nogle erfaringer med at arbejde med eksterne aktører på denne måde. Samskabelse er et relativt nyt mål på dagtilbudsområdet, som en del af de gældende kvalitetsaftaler, der løber frem til 31. juli Der gives i det følgende en status på, hvor langt dagtilbuddene er i arbejdet med samskabelse, ligesom der ses på de erfaringer, der er opnået indtil videre. Grundlaget for opfølgning på samskabelse er data indsamlet i september Samtlige ledere på dagtilbudsområdet er blevet bedt om at udfylde et skema, som handler om, hvilke samarbejdsaftaler, der er indgået og nogle udvalgte karakteristika herved, samt uddybende tanker om gode samskabelsesprojekter og generelle tanker om arbejdet med samskabelse. Besvarelserne viser, at dagtilbuddene arbejder med samskabelse på forskellig vis. På nuværende tidspunkt er der relativt stor spredning i, hvor langt dagtilbuddene er i arbejdet med samskabelse. En gruppe er allerede i gang, en anden gruppe er i opstartsfasen, mens en tredje gruppe stort set endnu ikke er i gang. Dette er forventeligt, idet arbejdet med samskabelse er relativt nyt på dagtilbudsområdet. I besvarelserne peger lederne på forskellige fordele ved samskabelse, for eksempel at samskabelse giver mulighed for at udvide børnenes horisont med anderledes aktiviteter og giver mulighed for at danne nye relationer i børnegruppen samt mellem børnene og de eksterne parter. Tabel 7.2: Status på arbejdet med samskabelse Status Karakteristika ved gruppen 1 Endnu ikke i gang - Mange har overordnede ideer til, hvad deres samarbejdsaftale skal handle om, men primært på idéstadie - Nogle har rettet indledende henvendelse til mulige eksterne aktører 2 I opstartsfasen - Der er indgået samarbejdsaftale med eksterne aktører - De er netop gået i gang eller gør det snart - Konkret projektformål er udtænkt for en del dagtilbud 3 Er godt i gang - Arbejdet med samskabelse er i gang og har stået på i noget tid - Der er allerede gjort erfaringer med, hvordan et samskabelsesprojekt fungerer Datakilde: Data indsamlet i september 2015 om dagtilbuddenes arbejde med samskabelse 28 29

16 ARBEJDET MED SAMSKABELSE Dagtilbuddene arbejder generelt med få samskabelsesprojekter. I besvarelserne angives det, at dagtilbuddene p.t. arbejder med mellem nul og tre projekter. Der er konkret seks dagtilbud, som angiver, at de endnu ikke er i gang. For de øvrige gælder det, at langt de fleste arbejder med et enkelt projekt, mens enkelte dagtilbud arbejder med op til tre projekter. I forhold til de eksterne parter viser besvarelserne, at det er tale om en relativt blandet skare af aktører. Biblioteker som samarbejdspart er den aktør, der ses flest gange, mens der også er en del projekter, som involverer samarbejde med forskellige typer af skoler. Som en del af resultatmålet for samskabelse er der fokus på, at de samarbejdsaftaler, som indgås, skal have fokus på at styrke børnenes læring, trivsel eller personlige mestring. På den baggrund er der bl.a. spurgt ind til, hvilke målområder de enkelte samarbejdsaftaler vedrører. Nogle af besvarelserne har forholdt sig til dette, men ikke alle. Af besvarelserne fremgår det, at læring er det målområde, som flest projekter har fokus på. Der er også en del projekter, hvor det angives, at der er fokus på to målområder eller alle tre målområder. Trivsel er det målområde, som i mindst omfang angives som fokus for samskabelse. Som en del af dataindsamlingen har det endvidere været muligt for lederne at fortælle frit, dels hvad der fungerer særligt godt, og dels hvordan den generelle opfattelse er i forhold til at arbejde med samskabelse. Der er ikke så mange, der har benyttet sig af at skrive noget til disse spørgsmål, hvilket formentlig skyldes, at mange stadig er i den spæde start i arbejdet med samskabelse. I det følgende præsenteres eksempler på inputs fra dagtilbud, der har etablerede samarbejder: Udvidelse af børnenes horisont: Samskabelse giver mulighed for at udvide børnenes horisont, idet de kan deltage i andre aktiviteter, end de normalt gør i institutionstiden og i deres fritid. Det er således en styrke, at man ved at samarbejde med eksterne parter får mulighed for at åbne børnenes øjne for nye muligheder. Mulighed for nye relationer: Samskabelse giver mulighed for at skabe nye relationer. Det gælder både i børnegruppen, hvor arbejdet med samskabelse kan gøre det oplagt at blande børn på tværs af afdelinger, hvormed børnene får relationer til andre børn end dem, de ser til daglig. Men det kan også handle om at danne relationer mellem børn og de eksterne parter, som deltager i et samskabelsesprojekt. Også fordele for eksterne parter: Samskabelse kan også være til fordel for de eksterne parter. F.eks. kan relationer til børnene opleves positivt. Derudover opleves det, at de eksterne parter generelt kan få et udbytte af at indgå i samarbejdet med dagtilbuddene og børnene. Tværfagligt samarbejde: Det opleves som både udfordrende, positivt og spændende for dagtilbuddet at indgå i tværfagligt samarbejde med de eksterne parter. Det fremhæves, at det kan være en inspirerende proces for alle involverede. Tidskrævende: En udfordring ved samskabelse er, at det kræver tid til planlægning, hvilket kan være svært at finde

17 8. Udtalelser fra bestyrelserne Nærværende kvalitetsrapport er sendt ud til samtlige bestyrelser på dagtilbudsområdet med henstilling om, at hver bestyrelse skriver en udtalelse om kvalitetsrapporten. Dette er foregået i perioden 27. november til 11. december BILAG 1: UDTALELSER FRA DAGTILBUDSBESTYRELSER Formålet med at indhente disse udtalelser er at give alle bestyrelser mulighed for at give deres input til kvalitetsrapporten. Indhentelse af bestyrelsers udtalelse sker også på skoleområdet, hvor skolebestyrelserne på tilsvarende vis er blevet bedt om at udtale sig om kvalitetsrapporten på skoleområdet. Generelt tager dagtilbudsbestyrelserne kvalitetsrapporten til efterretning. Dagtilbuddene fokuser primært på de områder, hvor de allerede har igangsat indsatser, men sætter også fokus på områder, hvor de har behov for at igangsætte yderligere indsatser. Alle bestyrelsers udtalelser fremgår af bilag

18 Forældrebestyrelsen i Daginstitution Bankager Krokusvej Horsens Vi mener ikke at målingerne må tillægges for megen vægt, og slet ikke uden hensyntagen til at der i en årgang kan være udliggere som kraftigt påvirker den samlede måling. Med skelen til tallene i rapporten er der for vores institution fremhævet nedenstående: Krokoshaven, torsdag d. 3 december Høringssvar Vi har delt vores høringssvar ind i to dele, et svar på de punkter hvorpå området er målt, samt et svar på det rapportmaterialet. Svar på kvalitetsrapporten for Daginstitution Bankager Læring/Sprogarbejdet Vi har til forældremøder inviteret Horsens Kommunes sprogkonsulent Nynne Thorup Horn, gav et oplag omkring sprogets betydning for barnet, og om hvordan vi som forældre og personale skal være opmærksomme på, hvordan vi taler med vores børn på den mest hensigtsmæssige måde. Konflikthåndtering I forbindelse med vores forældremøder blev der talt om på stuerne, hvad det betyder for børn at v¾re i konßikter og hvordan vi arbejder med konßikthœndtering i institutionen. Vi talte om, hvordan de redskaber vi bruger her i institutionen også kunne komme i spil i hjemmet. I institutionerne bliver der arbejdet med Fri for mobberi Det tyder alså på at et barn er gået fra særlig indsats til fokuseret og et barn fra generel indsats til fokuseret indsats. Vi mener at denne måde at omdanne tallene til procenter skaber et misvisende billede, da institutionernes antal børn er så relativt lille sammenlignet med kommunens samlede antal børn. I forhold til visualiseringen af data kunne vi ønske os at der i højere grad var fokus på udviklingen over tid, hvor det er muligt. Herunder har vi forsøgt os med et eksempel. 60 Drenge 60 Piger Samskabelse Daginstitution Bankager har et samarbejde med Komediehuset og plejehjemmet Præsthøjgård Personlig mestring Udover, at hele Daginstitution Bankager arbejder med selvhjulpenhed, er der et særligt fokus på de store børn. De skal gerne blive gode til at gøre tingene selv. Dette sker primært ved, at det bliver i tale sat over for børnene, og at det bliver tydeligt for børnene, når de lykkes med det. Derudover bliver der arbejdet med at styrke legekulturen, så når børnene fx skal starte i skole, så er de i stand til selv at starte fælleslege op og vedligeholde dem uden voksenindblanding. 3år 5år Børnehaveklasse Svar på udformningen af kvalitetsrapporten Det er Forældrebestyrelsens opfattelse at der gennemgående i rapporten ikke arbejdes med udsvingene i målingerne, det lader ikke til at der er foretaget nogen former for overvejelse af hvorvidt daginstitutionernes resultater er målt med større eller mindre konsistens. Da der for de enkelte institutioner er meget små prøvestørrelser mener vi at det er en mangel at der ikke rapporteres med angivelser af udsving. Det er vores håb at fremtidige rapporter vil fokusere på at belyse udvikligen i institutionerne, i såvel de enkelte målinger ved 3 år, 5 år og skolestart. Vi mener desuden at det er oplagt at benytte sig af muligheden for at sammenligne årgangenes udvikling, når datagrundlaget for dette er til stede

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Uddannelse og Arbejdsmarked Indhold 1. Indledning...4 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel...4 1.2 De lovgivningsmæssige rammer...5 1.3 Opbygning

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. 2014/2015 Kvalitetsrapport dagtilbud 2014/2015 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. Indledning...4 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4

Læs mere

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 17-11-2015 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE

Læs mere

3-årige 5-årige Børnehaveklasse

3-årige 5-årige Børnehaveklasse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om sprogvurderinger På BUUs møde den 6.2.2013 under Eventuelt bad Cecilia Lonning- Skovgaard

Læs mere

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 08-02-2016 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE

Læs mere

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet Baggrund Afledt af behandlingen af Sprog og integrationssagen

Læs mere

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4 1.4 Børnenes

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område

Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område Udvalgsplan for 2014-2017 Børne- og Skoleudvalgets område UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Forord Vigtigheden af uddannelse kan ikke overdrives det gælder også i Horsens Kommune! Veluddannede borgere er forudsætningen

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Nyhedsbrev - november 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud kan

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater

Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater 2009 Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater 2009 Danmarks

Læs mere

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018

Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018 Økonomi og Administration Sagsnr. 00.30.00-Ø00-24-16 Dato:27.4.2017 Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018 Folkeskolereformen og SFO Målet for skolerne i Horsens Kommune er, at alle elever

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 69,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 69,9% beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 69,9% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Ågården

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Ågården aa Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Ågården Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Ågården Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 2 Undersøgelsens omfang... 2 2. Metode... 2 Spørgeskemaerne...

Læs mere

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Læring i Dagtilbud Tofteskovvej Juelsminde T:

Kvalitetsrapport. Læring i Dagtilbud Tofteskovvej Juelsminde T: Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2015-2016 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indhold Indledning Kvalitet og udvikling i dagtilbud... 3 Politik og strategi for dagtilbudsområdet... 4 Pædagogiske

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støttemateriale > Dagtilbud. Støttemateriale

Faglige kvalitetsoplysninger > Støttemateriale > Dagtilbud. Støttemateriale Støttemateriale Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 5 Fordele ved at anvende redskabet til sprogvurdering 6 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af redskabet til sprogvurdering

Læs mere

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHAVE KVALITETSRAPPORT RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHAVE KVALITETSRAPPORT RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHAVE KVALITETSRAPPORT RAPPORT DANNET 14-09-2014 Hjernen&Hjertet Indhold 1 OM INSTITUTIONEN 3 1.1 Fakta om institutionen 3 1.2 Institutionens værdigrundlag 3 1.3 Institutionens

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne Oplæg til Børn og Unge Udvalget Emne Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Sag 21: Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling Til Kopi til Børn og Unge Udvalget Den 12.9 2014 Spørgsmål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Børnehaven Filuren Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Børnehaven Filuren Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Samlet tilfredshed...4 Barnets hverdag i institutionen...5 Kontakten og samarbejdet med personalet...6

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet. Gribskov Kommune. Indholdsfortegnelse Gribskov

Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet. Gribskov Kommune. Indholdsfortegnelse Gribskov Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet Indholdsfortegnelse Gribskov Kommune 2017 - Gribskov Indholdsfortegnelse...1 Indledning...3 Mål og rammer for pædagogisk tilsyn...3 Organisering af pædagogisk tilsyn...4

Læs mere

Grævlingehulen Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Grævlingehulen Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Samlet tilfredshed...4 Barnets hverdag i institutionen...5 Kontakten og samarbejdet med personalet...6

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 64%

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 64% beelser: 89 FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 64% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 4 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Klub 6 Statistiske analyser 14 5 Opsamling - Klub 18 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 6 19 2 1. Introduktion

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområde 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2014

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2014 Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2014 Dokumentnr.: 727-2014-135878 side 1 Indhold Indledning... 3 Metode... 4 Succesmål for tilfredsheden... 5 Den pædagogiske

Læs mere

Evaluering af Horsens Byskole 2015

Evaluering af Horsens Byskole 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandlere: Louise Riis Villadsen Louise Nordestgaard Sagsnr. 17.00.00-P20-4-15 Dato: 20.1.2016 Evaluering af Horsens Byskole 2015 Horsens Byskole blev etableret i 2012 af

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Romlehøj

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Romlehøj Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Romlehøj Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Romlehøj Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 2 Undersøgelsens omfang... 2 2. Metode... 2 Spørgeskemaerne...

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Tillægsmateriale til tosprogede

Tillægsmateriale til tosprogede Tillægsmateriale til tosprogede Vejledning Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Indhold Generelt... 2 Tosprogethed og 4A... 3 Tillægsmateriale

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Sprogindsats 4 3 TOPI 5 2 1 Barnet i centrum

Læs mere

Rammer for pædagogisk tilsyn og udvikling i dagtilbud

Rammer for pædagogisk tilsyn og udvikling i dagtilbud BILAG 6 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE Rammer for pædagogisk tilsyn og udvikling i dagtilbud Rebild Kommune har som mål at levere høj kvalitet på dagtilbudsområdet. Dette gøres ved, at

Læs mere

Projektbeskrivelse for redskabsprojekter

Projektbeskrivelse for redskabsprojekter Projektbeskrivelse for redskabsprojekter 11. oktober 2009 Fagområde: Dagtilbud faglige kvalitetsoplysninger Titel på redskab: Metafortællinger om børns sproglige udvikling Beskrivelse af redskabet Redskabets

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016 BØRN OG UNGE Notat Center for Børn og Læring Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktperson: Bodil Lynge Meineche Mail: cblbl@herning.dk Status på elevernes trivsel i Herning

Læs mere

Pædagogisk tilsyn i Vejen Kommune

Pædagogisk tilsyn i Vejen Kommune Pædagogisk tilsyn i Vejen Kommune Ifølge dagtilbudsloven er Vejen Kommune forpligtiget til at føre pædagogisk tilsyn med alle dagtilbud beliggende i kommunen og oprettet efter dagtilbudsloven, Lov nr.

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere