Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2014/2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2014/2015"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2014/2015 Uddannelse og Arbejdsmarked

2 Indhold 1. Indledning Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel Formålet med kvalitetsrapporten Opbygning af kvalitetsrapporten Sammenfatning og indsatser Dagtilbudsområdet i Horsens Kommune Læring Læring som målområde i Horsens Kommune Sprogvurderinger i Horsens Kommunes dagtilbud Trivsel Trivsel som målområde i Horsens Kommune Trivsel i Horsens Kommunes dagtilbud Personlig mestring Personlig mestring som målområde i Horsens Kommune Børns personlige mestring i Horsens Kommunes dagtilbud Samskabelse Samskabelse som målområde i Horsens Kommune Samskabelse i Horsens Kommunes dagtilbud Udtalelser fra bestyrelserne...32 Bilag 1: Udtalelser fra dagtilbudsbestyrelser...33 Bilag 2: Sprogvurderinger...54 Antal sprogvurderede børn fordelt på dagtilbud...60 Antal sprogvurderede børn fordelt på årgange...61 Bilag 3: Trivsel...62 Bilag 4: Personlig mestring

3 1. Indledning Børne- og Skoleudvalget i Horsens Kommune har en klar ambition: At sikre at flere unge i Horsens Kommune kommer i uddannelse, og at uddannelsesniveauet bliver højnet. I nærværende kvalitetsrapport præsenteres en status på kvaliteten i Horsens Kommunes dagtilbud. 1.1 KVALITETSRAPPORTEN OG DEN SAMLEDE STYRINGSMODEL Nærværende kvalitetsrapport er en del af den samlede styringsmodel for dagtilbuds- og skoleområdet. I denne styringsmodel er arbejdet med kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler helt centralt. Kvalitetsrapporterne afrapporterer data, som belyser kvalitetsudviklingen, mens der i kvalitetsaftalerne fastsættes resultatmål for den kommende kvalitetsudvikling, hvilket er med til at skabe retning for arbejdet med børnene decentralt. Resultatmålene fastsættes inden for politisk fastsatte målområder. For de gældende kvalitetsaftaler har Børne- og Skoleudvalget besluttet, at målområderne er læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. Der udarbejdes kvalitetsrapporter hvert andet år i Horsens Kommune for både dagtilbuds- og skoleområdet. Kvalitetsarbejdet for dagtilbud og skoler sker med samme kadence som et led i at skabe tæt sammenhæng på hele 0-18 års området. Kvalitetsaftaler indgås for en toårig periode. De nuværende kvalitetsaftaler er gældende frem til 31. juli 2016, og nærværende kvalitetsrapport er derfor ikke en opfølgning på, hvorvidt resultatmålene i kvalitetsaftalerne er nået. Kvalitetsrapporten skal derimod ses som en statusmåling på, hvordan kvaliteten har været på dagtilbudsområdet i den forgangne periode. Der vil blive fulgt op på hver enkelt dagtilbuds kvalitetsaftale, når kvalitetsaftalerne er udløbet. De nuværende kvalitetsaftaler er særlige ved at være de første kvalitetsaftaler, som er blevet indgået. De blev indgået i foråret 2015 og udløber som nævnt 31. juli Den første runde af kvalitetsaftaler på dagtilbudsområdet vil derfor gælde i en kortere periode end to år, mens kvalitetsaftalerne på sigt vil komme til at gælde for en toårig periode. 1.2 FORMÅLET MED KVALITETSRAPPORTEN Formålet med nærværende kvalitetsrapport er at give en status på kvaliteten i kommunens dagtilbud på baggrund af centrale data. På sigt skal kvalitetsrapporten være et systematisk redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, der kvalificerer den faglige indsats og det politiske beslutningsgrundlag. I kvalitetsrapporten præsenteres data, der følger op på resultatmål inden for de politisk fastsatte målområder. Det præsenterede data afspejler på forskellig vis, hvad børnene får ud af at gå i dagtilbud i Horsens Kommune. Det er væsentligt at understrege, at indsamling af data handler om at kunne følge den professionelle kvalitetsudvikling i Horsens Kommunes dagtilbud og ikke om at teste børnene. I arbejdet med kvalitetsrapporter i Horsens Kommune er der to niveauer: 1) En kvalitetsrapport på kommuneniveau samlet for hele dagtilbudsområdet, og 2) kvalitetsrapporter på enhedsniveau for hvert enkelt dagtilbud. Hvor kvalitetsrapporten på kommuneniveau viser de overordnede tendenser og især retter sig mod det politiske niveau, er formålet med kvalitetsrapporterne på dagtilbudsniveau at være et redskab for hvert enkelt dagtilbud i det løbende arbejde med kvalitetsudvikling med fokus på resultatmålene. Nærværende rapport udgør kommunekvalitetsrapporten, mens der i begyndelsen af 2016 vil blive udarbejdet kvalitetsrapporter for hvert enkelt dagtilbud. I rapporterne for de enkelte dagtilbud vil data blive præsenteret mere detaljeret på husniveau. 1.3 OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN Kvalitetsrapporten er opbygget i forskellige afsnit. Først gives en kort beskrivelse af dagtilbudsområdet. Herefter præsenteres hoveddelen af kvalitetsrapporten i fire afsnit, som afspejler de fire politisk fastsatte målområder; læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. Som en del af arbejdet med kvalitetsrapporten har alle bestyrelser haft mulighed for at lave en udtalelse. Disse indgår som bilagsmateriale til rapporten. 4 5

4 2. Sammenfatning og handlingsplan Nærværende kvalitetsrapport giver en status på kvaliteten på dagtilbudsområdet i Horsens Kommune. I dette afsnit præsenteres en sammenfatning af niveauet på baggrund af de data og indikatorer, som er en del af kvalitetsrapporten. Sammenfatningen struktureres på samme vis som resten af rapporten efter de fire målområder, som er gældende for dagtilbudsområdet i Horsens Kommune: Læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. VURDERING AF MÅLOMRÅDET LÆRING I forhold til målområdet læring er der præsenteret data fra sprogvurderinger, som gennemføres for alle børn i Horsens Kommune, når de er henholdsvis tre år og tre måneder, fem år samt inden efterårsferien i børnehaveklassen. Resultaterne viser, at der generelt sker en stigning i børnenes sproglige niveau, fra børnene er tre år, til børnene er fem år. Derudover peger resultaterne af sprogvurderingerne på, at der er udfordringer på særligt to områder. Det drejer sig for det første om sprogudviklingen hos de yngste børn, idet 3-årsvurderingerne ligger på det laveste niveau af de tre sprogvurderinger. For det andet drejer det sig om drengenes sproglige udvikling, idet drengene gennemsnitligt klarer sig dårligere end pigerne. I de gældende kvalitetsaftaler har de enkelte daginstitutioner fokus på de særlige udfordringer, som de har lokalt, og derfor vil der mange steder allerede være fokus på disse udfordringer. SAMLET VURDERING OG INDSATSER Samlet set peger ovenstående på, at der sker en progression i børnenes sprog, fra de er tre år, til de er fem år, og at børnenes trivsel og personlige mestring generelt vurderes højt af forældrene. Endvidere er mange dagtilbud i gang med arbejdet med samskabelse. Ovenstående peger imidlertid også på nogle udfordringer for det samlede dagtilbudsområde. I forhold til målområdet læring er der særligt udfordringer med de yngste børns sproglige udvikling og drengenes sproglige udvikling. Endvidere er det i forhold til målområdet personlig mestring særligt påpeget, at forældrene vurderer børnenes konflikthåndtering dårligst, ligesom trivsel kan fremhæves som en udfordring for de dagtilbud, der har den laveste trivsel. Der er allerede igangsat indsatser for de fleste af disse udfordringer i dagtilbuddene i forbindelse med indgåelsen af de gældende kvalitetsaftaler. Tabel 2.1 givet et overblik over målopfyldelsen på resultatmålene for de fire målområder. Tabel 2.1: Målopfyldelse af resultatmål for målområderne læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse Lokalt resultatmål Lokalt resultatmål Lokalt resultatmål Lokalt resultatmål RESULTATMÅL Læring Børnenes sproglige færdigheder skal forbedres år for år. Børnenes trivsel skal øges. Trivsel Personlig mestring Børnenes personlige og sociale kompetencer skal forbedres år for år. Samskabelse Dagtilbuddene indgår samarbejdsaftale med en eller flere interessenter, der sikrer inddragelse af det omgivende samfund i dagtilbuddets arbejde og virke. Samarbejdsaftalerne skal have fokus på at styrke børnenes læring, personlige mestring og/eller trivsel. Er målet nået? Nej Baseline Baseline Baseline VURDERING AF MÅLOMRÅDERNE TRIVSEL OG PERSONLIG MESTRING I forhold til målområderne trivsel og personlig mestring er der anvendt data fra forældretilfredshedsundersøgelsen, der blev gennemført i efteråret Her viser resultaterne en generelt høj tilfredshed. Forældrene vurderer, at børnenes trivsel er høj, ligesom også børnenes personlige mestring vurderes at være relativ høj, men dog lavere end trivslen. Konflikthåndtering fremhæves under børnenes personlige mestring som den største udfordring, hvilket derfor bør være et fokusområde. Både trivsel og personlig mestring er fokus i de gældende kvalitetsaftaler, og endvidere har mange dagtilbud særligt fokus på konflikthåndtering i deres kvalitetsaftale. VURDERING AF MÅLOMRÅDET SAMSKABELSE For at følge op på målområdet samskabelse er der indsamlet data om dagtilbuddenes arbejde med samskabelse fra samtlige dagtilbudsledere. Heraf fremgår det, at der er variation i, hvor langt dagtilbuddene er i arbejdet med samskabelse. En gruppe af dagtilbud er allerede i gang med at arbejde med samskabelse, en anden gruppe af dagtilbud har indgået samarbejdsaftaler og er netop gået i gang eller skal snart i gang med deres samskabelsesprojekter, mens en tredje gruppe endnu ikke er gået i gang med konkrete samskabelsesprojekter. Besvarelserne viser, at dagtilbuddene arbejder med samskabelse på forskellig vis, hvorfor det kan anbefales, at der sker erfaringsudveksling på tværs af dagtilbuddene. I forhold til udfordringerne med sprog er der skabt fokus på den tidlige sprogindsats på 0-2-årsområdet og på drengenes sprogstimulering ved udfoldelsen af lokale sprogdata i umiddelbar sammenhæng med indgåelse af kvalitetsaftalerne. Alle har derfor i kvalitetsaftalerne fokus på de særlige udfordringer, der er lokalt på blandt andet disse to områder. Derudover er der i kvalitetsaftalerne også fokus på konflikthåndtering, som en del af personlig mestring, samt fokus på øget trivsel i de dagtilbud, hvor niveauet er lavt. Generelt har dagtilbuddene på baggrund af kvalitetsaftalerne igangsat indsatser for de udfordringer, som de oplever lokalt. Derudover igangsættes et udviklingsforløb på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet vedrørende overgangen fra dagtilbud til skole i forhold til børnenes sproglige udvikling. Dette ledes af Dagtilbudschefen og Skolechefen. Den forventede effekt af de forskellige indsatser er, at børnenes sproglige og personlige kompetencer forbedres, og indsatserne skal således bidrage til at løse de udfordringer, der er beskrevet i kvalitetsrapporten. Dagtilbudschefen er ansvarlig for, at tiltagene gennemføres. 6 7

5 3. Dagtilbudsområdet i Horsens Kommune I det følgende beskrives dagtilbudsområdet i Horsens Kommune helt kort. Børn og voksne i Horsens Kommunes dagtilbud - 88,6 % af kommunens børn går i kommunalt dagtilbud. - Der er børn i kommunal dagpleje, 653 børn i kommunal vuggestue og børn i kommunal børnehave. - Der er 1240 fuldtidsansatte: 306 fuldtidsansatte i dagplejen og 934 fuldtidsansatte i daginstitutioner. (Data for første halvår 2015). Rammerne - I 2015 er der to dagplejedistrikter, 18 daginstitutioner og en specialbørnehave. Der er endvidere p.t. to forsøgsprojekter, hvor der er fælles leder for både dagpleje og daginstitution. - Der er i 2015 budgetteret med bruttodriftsudgifter på 508 mio. kr. for det samlede dagtilbudsområde. Heraf dækkes en del af forældrebetalingen, som betyder, at de budgetterede nettodriftsudgifter for det samlede dagtilbudsområde i 2015 er på 392 mio. kr. 8 9

6 4. Læring 4.1 LÆRING SOM MÅLOMRÅDE I HORSENS KOMMUNE En af Børne- og Skoleudvalgets målsætninger er, at børn og unge i Horsens Kommune opnår almen dannelse og får udnyttet deres læringspotentiale til fulde, så de opnår det bedst mulige udgangspunkt for videre uddannelse og beskæftigelse. I kommunens dagtilbud handler det især om at understøtte børnenes sproglige udvikling. På den baggrund har Børne- og Skoleudvalget fastsat følgende resultatmål for læring for kommunens dagtilbud: Tabel 4.1: Resultatmål for målområdet læring Lokalt resultatmål RESULTATMÅL Børnenes sproglige færdigheder skal forbedres år for år. Er målet nået? Nej Overordnet kan følgende resultater af sprogvurderingerne fremhæves. - Der sker en væsentlig stigning i børnenes sproglige niveau, fra børnene er tre år, til børnene er fem år. - Børnenes sproglige udvikling vurderes generelt lavest i 3-årsvurderingerne. Dette peger på et behov for fokus på de yngste børns sproglige udvikling. - Generelt klarer pigerne sig bedre end drengene. Denne forskel øges, i takt med at børnene bliver ældre. Det peger på, at der er behov for at have særligt fokus på drengenes sproglige udvikling. Der er siden sommeren 2014 lavet en række tiltag, som er centrale elementer i sprogindsatsen. Det drejer sig for eksempel om uddannelse af 45 lokale sprogvejledere, ansættelse af en kommunal sprogkonsulent, indførelsen af obligatoriske sprogvurderinger mv. Derudover er der i forbindelse med indgåelsen af kvalitetsaftalerne for de enkelte dagtilbud blevet analyseret sprogdata for hvert enkelt dagtilbud. Som følge heraf er der allerede sat fokus på den tidlige sprogindsats for de 0-2-årige og drengenes sprogstimulering i de dagtilbud, hvor udfordringerne er til stede

7 Figur 4.1: Udviklingen i resultaterne af sprogvurderingerne fra 2014 til 2015 Sprogvurderinger, udvikling ,0 80,0 56,5 60,0 55,9 48,1 48,5 54,2 53,2 40,0 20,0 0,0 3 år 5 år SPROGVURDERINGER I HORSENS KOMMUNES DAGTILBUD I det nedenstående præsenteres først resultaterne af sprogvurderingerne opdelt på alder, køn og fordelingen af børn i indsatsgrupper. Her ses der på resultaterne af sprogvurderingerne for 2014 og Da der går cirka to år imellem et barns 3-års og 5-års sprogvurdering, er det for disse sprogvurderinger ikke de samme børn, der sammenlignes. Til sidst præsenteres sprogvurderinger fordelt på fødselsårgange. Her ses udviklingen for hver enkelt fødselsårgang på tværs af de gennemførte sprogvurderinger, således at det er udviklingen for de samme børn, der sammenlignes. SPROGVURDERINGER OPDELT PÅ ALDER I det følgende ses på sprogvurderingerne opdelt på alder, hvor resultaterne fra 2014 sammenlignes med resultaterne fra Da der går cirka to år imellem et barns 3-års og 5-års sprogvurdering, er det for disse sprogvurderinger ikke de samme børn, der sammenlignes. Sammenligning skal derfor foretages med forsigtighed. Derimod er sammenligningen af 5-års og børnehaveklassevurderingen mere oplagt, idet de børn, der blev 5-års vurderet i dagtilbud i 2014, er startet i børnehaveklasse i august Denne sammenligning handler således i højere grad om de samme børn. børnehaveklasse 2015 Datakilde: Sprogvurderinger foretaget i daginstitutionerne i Horsens Kommune Figur 4.1 viser det gennemsnitlige resultat af sprogvurderinger i Horsens Kommune for både 2014 og 2015 fordelt på 3-års, 5-års og børnehaveklassevurderinger. Niveauet af sprogvurderingerne er relativt stabilt inden for hver af de tre aldersgrupper, mens der er visse forskelle, når de tre aldersgrupper sammenlignes med hinanden. Således viser figuren, at børnenes sprogkundskaber vurderes dårligst ved 3-årsvurderingerne, hvilket indikerer et behov for at sætte fokus på sprogindsatsen for de yngste børn. Endvidere fremgår det af figuren, at der i både 2014 og 2015 er sket et mindre fald i niveauet, når 5-årsvurderingerne sammenlignes med børnehaveklassevurderingerne. I bilag 2 er det muligt at se ovenstående på institutionsniveau, hvor de præcise resultater for hvert enkelt dagtilbud præsenteres for både 2014 og I figur 4.2 og figur 4.3 er de enkelte dagtilbuds gennemsnitlige resultater for 3-års og 5-årsvurderingerne præsenteret. For begge figurer vises et gennemsnit af sprogvurderingerne for 2014 og Det fremgår af de to figurer, at resultaterne varierer på tværs af dagtilbuddene. Dog skal resultaterne tages med forbehold for, at der på opgørelsestidspunktet mangler resultater for 3-årsvurderinger og 5-årsvurderinger, som gennemføres i sidste kvartal af Figur 4.2: Gennemsnit af 3-åriges sprogvurderinger 100,00 100,00 90,00 90,00 80,00 80,00 70,00 70,00 60,00 60,00 50,00 50,00 40,00 40,00 30,00 30,00 20,00 20,00 10,00 10,00 0,00 0, år år Datakilde: Sprogvurderinger foretaget i daginstitutionerne i Horsens Kommune. Vægtet gennemsnit af 2014 og Figur 4.3: Gennemsnit af 5-åriges sprogvurderinger 100,00 100,00 90,00 90,00 80,00 80,00 70,00 70,00 60,00 60,00 50,00 50,00 40,00 40,00 30,00 30,00 20,00 20,00 10,00 10,00 0,00 0, år år Datakilde: Sprogvurderinger foretaget i daginstitutionerne i Horsens Kommune. Vægtet gennemsnit af 2014 og

8 SPROGVURDERINGER OPDELT PÅ KØN I det følgende ses der nærmere på, hvordan piger og drenge klarer sig i sprogvurderingerne. På samme måde som i forrige afsnit er det resultaterne fra 2014, der sammenlignes med resultaterne fra Forskningen om drenge og pigers sproglige udvikling Dansk forskning om børns sproglige udvikling viser, at piger generelt er lidt hurtigere til at tilegne sig sproget end drenge i alderen 0-36 måneder. Ligeledes viser samme forskning, at drengene umiddelbart efter treårsalderen indhenter pigerne, således at denne tidlige kønsforskel udlignes 1. På den baggrund må det forventes, at de kommunale resultater i sprogvurderingen vil vise, at de treårige piger opnår en lidt højere gennemsnitsscore end de treårige drenge, mens denne forskel bør reduceres i 5-årsvurderingerne. I figur 4.4 sammenlignes pigers og drenges resultater i de gennemførte sprogvurderinger i 2014 og Her fremgår det, at pigerne klarer sig bedre end drengene i alle sprogvurderinger. Det er bemærkelsesværdigt, at forskellen er mindst ved 3-årsvurderingen, og at denne forskel vokser sig større i takt med, at børnene bliver ældre. Dette taler imod, hvad der ifølge forskningen kan forventes. Derudover viser figuren også, at drengenes niveau falder i overgangen fra dagtilbud til skole, mens pigernes niveau er mere stabilt. Dette indikerer samlet set et behov for at have særligt fokus på drengenes sproglige udvikling. I bilag 2 fremgår resultater af sprogvurderingerne opdelt på køn for hvert enkelt dagtilbud. Figur 4.4: Udvikling i sprogvurderingerne fordelt på køn 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 47,5 Sprogvurderinger fordelt på køn 53,8 52,5 47,6 49,4 48,7 59,0 59,6 56,3 59,3 52,2 46,8 3 år 5 år Børnehaveklasse Drenge, 2014 Drenge, 2015 Piger, 2014 Piger, 2015 Datakilde: Sprogvurderinger foretaget i daginstitutionerne i Horsens Kommune. 1 Bleses, Dorthe National sprogvurdering i Danmark. I Når børn lærer sprog: Dansksprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv. Dorthe Bleses & Anders Højen Syddansk Univsersitetsforlag.Bleses, Dorthe, Werner Vach & Sonja Wehberg Individuelle forskelle i danske børns tidlige sprogtilegnelse: Hvad kan børne- og forældrerelaterede baggrundsfaktorer forklare? Psyke og Logos, 2,

9 Diagrammerne herunder viser en sammenligning af, hvordan alle børn i Danmark fordeler sig i de tre indsatsgrupper (normscore), og hvordan de 3-årige og 5-årige i Horsens Kommune fordeler sig. Resultaterne for Horsens Kommune er beregnet som et gennemsnit af sprogvurderingerne gennemført i 2014 og Overordnet viser diagrammerne, at der er udfordringer for de 3-åriges sproglige udvikling, mens de 5-årige klarer sig bedre sammenlignet med normscoren. Dette uddybes i det følgende. FORDELINGEN AF BØRN I INDSATSGRUPPER I det følgende præsenteres resultaterne af sprogvurderingerne opdelt på tre forskellige indsatsgrupper. Endnu en gang er det resultaterne fra 2014, der sammenlignes med resultaterne fra Som en del af sprogvurderingsværktøjet er der udarbejdet tre kategorier, der fortæller, hvor langt det enkelte barn er i dets sprogudvikling. Placeringen i disse kategorier har betydning for, hvilken indsats der gennemføres med det enkelte barn. De tre kategorier præsenteres i tabel 4.2. Figur 4.5: Fordelingen af børn i indsatsgrupper Tabel 4.2: Beskrivelse af indsatsgrupper Generel indsats Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats Særlig indsats Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget, og de viser, at de forstår det talte sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Den sprogstimulerende indsats varetages af barnets daginstitution evt. i samarbejde med Tværgående Enhed for Læring. Datakilde: Sprogvurderinger foretaget i daginstitutionerne i Horsens Kommune. Vægtet gennemsnit af 2014 og 2015 Særlig indsats: For den særlig indsatsgruppe fremgår det, at normen er, at 5 % af alle børn ligger i denne indsatsgruppe. For både de 3-årige og 5-årige i Horsens Kommune er denne andel højere. Det er særlig problematisk for de 3-årige, hvor 12 % falder i indsatsgruppen. For de 5-årige er det gældende for 7 %, hvilket også er flere end normen på 5 %, men dog relativt tæt på. Fokuseret indsats: Ses der i stedet på fokuseret indsats, fremgår det, at normen er, at 10 % af alle børn tilhører denne indsatsgruppe. Andelen er lidt mindre i Horsens Kommune, hvor 9 % af de 3-årige og 7 % af de 5-årige har behov for en fokuseret indsats. Det skal dog ses i lyset af, at der som netop beskrevet i Horsens Kommune er flere børn end normen, der har brug for den mere krævende særlige indsats. Generel indsats: Resten af børnegruppen tilhører indsatsgruppen generel indsats, og denne børnegruppe er kendetegnet ved blot at have behov for en normal sproglig indsats. Normen er, at 85 % af alle børn hører til denne indsatsgruppe, men i Horsens Kommune handler det om 79 % af de 3-årige og 87 % af de 5-årige. Det understreger således, at der særligt er udfordringer for de 3-årige. Ovenstående underbygger dermed den tidligere pointe om, at der særligt er behov for at have fokus på de yngste børns sproglige udvikling fremadrettet i Horsens Kommune. I bilag 2 uddybes resultaterne for fordelingen af børn i indsatsgrupper. Her splittes fordelingen i indsatsgrupper op på køn og på de enkelte institutioner. Af bilaget fremgår det, at der særligt for drengene er sket en tilbagegang fra 2014 til 2015, hvilket underbygger den tidligere pointe om, at der er særligt behov for fokus på drengenes sproglige udvikling

10 SPROGVURDERINGER FORDELT PÅ FØDSELSÅRGANGE I de ovenstående tre afsnit er der set på forskellen mellem sprogvurderinger gennemført i 2014 og 2015, som afspejler resultaterne for forskellige børn. I det følgende præsenteres data for fødselsårgange, og dermed sammenlignes resultater for samme børn i forskellige aldre. Det betyder, at det bliver muligt at se, om en årgangs sproglige niveau er forbedret fra 3-årsvurderingen til 5-årsvurderingen eller fra 5-årsvurderingen til børnehaveklassevurderingen, idet resultaterne for de samme børn sammenlignes ved forskellige alderstrin. Resultaterne af sprogvurderinger for de enkelte fødselsårganges præsenteres i figur 4.6. Hvordan skal figuren læses? Grafen viser sprogvurderinger gennemført for samme årgang, men på forskellige tidspunkter. På den måde bliver det muligt at se, hvordan en årgang har udviklet sig. Tager man f.eks. udgangspunkt i Børn født i 2008, ses det, at der er gennemført to sprogvurderinger for denne årgang. Grafen viser, at årgangen gennemsnitligt har opnået knap 60 point i 5-årsvurderingen og knap 55 point i børnehaveklassevurderingen et år senere. Figur 4.6: Udvikling i resultaterne af sprogvurderinger fordelt på fødselsårgange Børn født i 2008 Børn født i 2009 Børn født i 2010 Børn født i 2011 Børn født i 2012 Sprogvurderinger foretaget i fordelt på fødselsårgange 5-årsvurdering Bhv.kl.vurdering 5-årsvurdering Bhv.kl.årsvurdering 5-årsvurdering 3-årsvurdering 3-årsvurdering år 5 år børnehaveklasse Datakilde: Sprogvurderinger foretaget i daginstitutionerne i Horsens Kommune. Dermed falder niveauet en smule i overgangen fra dagtilbud til skole for denne årgang. At der ikke er lavet nogen 3-årsvurdering for årgang 2008 skyldes, at disse børn har været ældre end tre år og tre måneder, da de obligatoriske 3-årsvurderinger blev indført i Horsens Kommune. Da sprogvurderingerne har været obligatoriske for alle 3-årige og 5-årige i Horsens Kommune siden 1/1 2014, er det kun meningsfuldt at se på sprogvurderinger foretaget i 2014 og Fremadrettet vil nedenstående sammenligning vise, hvordan hver enkelt fødselsårgang udvikler sig på tværs af alle sprogvurderinger. Figur 4.6 viser, at både årgang 2008 og 2009 klarer sig bedre ved 5-årsvurderingen, end når de samme børn senere sprogvurderes i børnehaveklassen. Forskellen mellem niveauet af de to sprogvurderinger er dog mindre for årgang 2009 end for årgang For årgang 2010, 2011 og 2012 er det ikke muligt at sammenligne to vurderinger for den samme børnegruppe. Til gengæld ses det, at niveauet for de treårige er stabilt på tværs af årgangene 2011 og METODE OG FORBEHOLD Der er i dagtilbudsloven et krav om, at børn skal sprogvurderes, hvis der er bekymring om barnets sproglige udvikling. I Horsens Kommune er der et ønske om at følge børns sproglige udvikling endnu tættere. Derfor er der fastlagt en praksis om, at alle 3-årige og 5-årige sprogvurderes, uanset om der foreligger en bekymring eller ej. Derudover foretages en sprogvurdering af alle børn, når de går i børnehaveklasse, hvilket er obligatorisk for alle landets skoler. I Horsens Kommune anvendes værktøjet Rambøll Sprog til at foretage sprogvurderinger. Sprogvurderingsmaterialet er tilpasset børnenes alder, så der er forskel på det indhold i materialet, der anvendes til de forskellige aldersgrupper. I sprogvurderingerne vurderes børnenes kompetencer inden for fire sproglige dimensioner 2, men i nærværende rapport gengives udelukkende et samlet gennemsnit. Børnehaveklassevurderinger er også præsenteret, idet de i et vist omfang er udtryk for dagtilbuddenes sprogindsats. Dog er børnehaveklassevurderingerne også udtryk for skolernes sprogindsats, idet børnene har gået på skolerne fra 1. maj indtil de starter i børnehaveklasse. Derudover viser resultaterne af børnehaveklassevurderingen noget om, hvordan børnene klarer overgangen fra dagtilbud til skole i forhold til deres sproglige udvikling. Børnehaveklassevurderingen foretages på skolerne, men i nærværende rapport præsenteres data for børnehaveklassevurderingen for den daginstitution, hvor barnet har gået. Rent teknisk gøres dette i databehandlingen ved at spore børnehaveklasseeleverne tilbage til den daginstitution, som barnet har gået på. Denne kobling mellem daginstitution og skole er mulig i langt de fleste tilfælde (92 %). Når resultaterne af sprogvurderingerne læses, er der særligt to forbehold at være opmærksom på: 1. Data er trukket 1/ for 3-årsvurderingerne og 5-årsvurderingerne. Der mangler således data for de sidste tre måneder af I sammenligningen mellem 2014 og 2015 er det derfor en pointe, at 2015-tallene ikke viser det fulde billede, hvorfor resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed. I modsætning hertil burde alle vurderinger for børnehaveklasseelever indgå i datasættet, da skolerne skal gennemføre sprogvurderingerne inden uge 42, og data er trukket i uge 42. Dog mangler der på opgørelsestidspunktet stadig få skoler. I bilag 2 fremgår antallet af sprogvurderede børn opdelt på dagtilbud årsvurderingerne og 5-årsvurderingerne er individuelle tests af det enkelte barn, mens børnehaveklassevurderingen foregår som en gruppetest af hele klasser samtidig. I data til denne rapport er der primært anvendt gruppetest som datagrundlag for sprogvurderingerne i børnehaveklassen, som dermed er en anderledes type sprogvurdering end 3-årsvurderingerne og 5-årsvurderingerne. I bilag 2 findes en mere detaljeret beskrivelse af sprogvurderingerne. I bilag 2 fremgår det, hvor mange børn der er blevet sprogvurderet, fordelt på de forskellige årgange. 2 De fire dimensioner er produktivt talesprog, receptivt talesprog, lydlige kompetencer og kommunikative kompetencer

11 5. Trivsel 5.1 TRIVSEL SOM MÅLOMRÅDE I HORSENS KOMMUNE For Børne- og Skoleudvalget er det helt afgørende, at børn i Horsens Kommune trives. Trivsel er derfor et centralt element i Børne- og Skoleudvalgets udvalgsplan. Målsætningen er, at børn og unge i Horsens Kommune trives i sunde og fleksible fællesskaber og udfordrende læringsmiljøer. Det er endvidere et krav i dagtilbudsloven, at dagtilbuddene arbejder aktivt med at skabe trivsel hos børnene 3. Børne- og Skoleudvalget har fastsat et resultatmål for målrområdet, som er det overordnede pejlemærke i arbejdet med børnenes trivsel jf. tabel TRIVSEL I HORSENS KOMMUNES DAGTILBUD I figur 5.1 præsenteres en rangordning af den gennemsnitlige trivsel i de enkelte dagtilbud. Den gennemsnitlige vurdering af børnenes trivsel for Horsens Kommunes samlede dagtilbud er 4,24 på en skala fra 1 til 5, hvilket betyder, at forældrene gennemsnitligt vurderer, at deres børn i høj grad trives i de kommunale dagtilbud. Der er en relativt stor gruppe af dagtilbud, som vurderes ganske ens, mens to mindre grupper er karakteriseret ved at have lavere henholdsvis højere trivsel end den største gruppe. Sammenligninger på tværs af dagtilbud skal tages med en række forbehold, eksempelvis vil der være forskel i antallet af besvarelser, ligesom der for mange af dagtilbuddene ikke er tale om store forskelle i de gennemsnitlige vurderinger. I bilagstabel 3.1 er det muligt at se resultaterne for hvert enkelt dagtilbud. Tabel 5.1: Resultatmål for målområdet trivsel Figur 5.1: Gennemsnitlig vurdering af trivsel Lokalt resultatmål Til at følge op på resultatmålet om trivsel anvendes en forældretilfredshedsundersøgelse, som blandt andet indeholder spørgsmål om børnenes trivsel. Forældretilfredshedsundersøgelsen er på nuværende tidspunkt kun gennemført én gang i efteråret 2014, og det er derfor ikke muligt at svare på, om børnenes trivsel er øget. I stedet gives der en status på børnenes trivsel. RESULTATMÅL Børnenes trivsel skal øges Er målet nået? Baseline Trivsel er også i fokus som målområde i de kvalitetsaftaler, som er gældende for de enkelte dagtilbud indtil 31. juli 2016, og der arbejdes derfor allerede med trivslen i daginstitutionerne. Resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen viser overordnet, at børnene i Horsens Kommunes dagtilbud i høj grad trives ifølge forældrenes vurdering. 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 Gennemsnitlig trivsel 3,88 4,00 4,12 4,14 4,18 4,18 4,20 4,22 4,22 4,22 4,22 4,22 4,24 4,24 4,24 4,26 4,30 4,34 4,38 4,44 4,54 4,54 Datakilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Gennemsnit af de fem spørgsmål om trivsel. 3 Dagtilbudsloven 1 og

12 METODE OG FORBEHOLD Trivslen i dagtilbuddene i Horsens Kommune er målt som den forældreoplevede trivsel. Det er sket i en forældretilfredshedsundersøgelse, som er gennemført i efteråret 2014, som bygger på et spørgeskema udarbejdet af KL. De konkrete spørgsmål om trivsel er udarbejdet af konsulenter i Horsens Kommune. Forældrene er i forældretilfredshedsundersøgelsen blevet bedt om at forholde sig til fem udsagn, som vedrører deres barns trivsel. I tabel 5.2 præsenteres de fem udsagn, ligesom en forkortelse af udsagnet præsenteres. Tabel 5.2: Udsagn om børnenes trivsel i forældretilfredshedsundersøgelsen Emne Glad og tryg Har venner Plads til forskellighed Sociale fællesskaber Begejstring og livsglæde Udsagn i forældretilfredshedsundersøgelsen At dit barn er glad for og trygt ved at gå i dagtilbuddet At dit barn har venner i dagtilbuddet At der er plads til forskellighed i dagtilbuddet At dit barn indgår aktivt i sociale fællesskaber (fx i situationer med aktivitet/leg og kontakt med andre børn) i dagtilbuddet At dit barn viser begejstring og livsglæde Datakilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Forældrene er i undersøgelsen blevet bedt om at forholde sig, hvor enige de er i de fem udsagn. De mulige svarkategorier spænder fra, at forældrene slet ikke er enige i udsagnet til, at forældrene i meget høj grad er enige i udsagnet. Efterfølgende er forældrenes svar blevet omkodet til en score mellem 1 og 5, hvor en lav score svarer til ikke at være enig, mens en høj score er udtryk for, at forældrene er meget enige i udsagnet. I tabel 5.3 præsenteres svarkategorierne og de tilsvarende scorer helt præcist. Tabel 5.3: Svarkategorier Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Datakilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Resultaterne for hvert enkelt spørgsmål præsenteres for hvert dagtilbud i bilag 3. Der er både fordele og ulemper forbundet med en forældretilfredshedsundersøgelse som datagrundlag. En væsentlig fordel er, at det ligger inden for det muliges kunst. At spørge forældre giver anledning til information, som ellers kan være svær at tilvejebringe. Samtidig må det antages, at forældre kender deres børn rigtig godt, og at deres svar derfor er kvalificeret information om børnenes trivsel. En ulempe er, at data kun viser forældrenes oplevelse af børnenes trivsel. Forældrenes vurdering bliver således et udsnit af virkeligheden, som ikke omfatter al relevant information. Når udvalgte spørgsmål fra forældretilfredshedsundersøgelsen præsenteres som udtryk for børns trivsel, skal det derfor ses i lyset af de ovenfor nævnte fordele og ulemper

13 6. Personlig mestring 6.1 PERSONLIG MESTRING SOM MÅLOMRÅDE I HORSENS KOMMUNE Børne- og Skoleudvalget har valgt at fokusere på personlig mestring som målområde. I Børneog Skoleudvalgets udvalgsplan lægges der vægt på vigtigheden af at gøre børn tilstrækkeligt robuste til, at de kan mestre deres eget liv, og at arbejdet hermed starter i dagtilbuddene. Arbejdet med personlig mestring i form af børnenes personlige og sociale kompetencer er endvidere lovpligtigt jf. dagtilbudsloven 4. På den baggrund har Børne- og Skoleudvalget fastsat følgende resultatmål for personlig mestring: Tabel 6.1: Resultatmål for målområdet personlig mestring 6.2 BØRNS PERSONLIGE MESTRING I HORSENS KOMMUNES DAGTILBUD I figur 6.1 præsenteres en rangordning af den gennemsnitlige vurdering af børnenes personlige mestring i de enkelte dagtilbud. Gennemsnittet for Horsens Kommunes samlede dagtilbud er 3,97 på en skala fra 1 til 5, hvilket betyder, at forældrene gennemsnitligt vurderer, at deres børn har en relativ høj grad af personlig mestring, men dog vurderes den personlige mestring lavere end trivslen. Cirka halvdelen af dagtilbuddene ligger over Horsens Kommunes samlede gennemsnit, mens den anden halvdel af dagtilbuddene ligger under. En ganske stor gruppe af dagtilbuddenes forældre vurderer børnenes mestring ret ens omkring gennemsnittet. Sammenligninger på tværs af dagtilbud skal tages med en række forbehold. Eksempelvis er der forskel i antallet af besvarelser, ligesom der for mange af dagtilbuddenes vegne ikke er store forskelle i de gennemsnitlige vurderinger. Lokalt resultatmål RESULTATMÅL Børnenes personlige og sociale kompetencer skal forbedres år for år. Ligesom for trivsel anvendes forældretilfredshedsundersøgelse til at følge op på resultatmålet for personlig mestring. Igen kan der ikke svares på, om børnenes personlige og sociale kompetencer er øget, da undersøgelsen kun er gennemført én gang i efteråret I stedet gives en status på børnenes personlige mestring. Ligesom trivslen er også personlig mestring i fokus som et målområde i kvalitetsaftalerne for de Er målet nået? Baseline enkelte dagtilbud indtil 31. juli 2016, og der arbejdes derfor allerede med børnenes personlige mestring ude i daginstitutionerne. Resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at forældrene vurderer, at deres børn har en relativ høj grad af personlig mestring, men dog vurderes den personlige mestring lavere end trivslen. Derudover skiller konflikthåndtering sig ud som den del af personlig mestring, der vurderes lavest. Figur 6.1: Personlig mestring 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 Gennemsnit, personlig mestring 3,60 3,78 3,86 3,86 3,86 3,86 3,90 3,90 3,94 3,94 3,96 3,97 3,98 4,02 4,04 4,04 4,06 4,10 4,10 4,10 4,28 4,28 Datakilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Gennemsnit af de fem spørgsmål om personlig mestring Dykker man yderligere ned i data, fremgår det, at konflikthåndtering skiller sig ud som den del af personlig mestring, der vurderes lavest. Dette fremgår af bilagstabel 4.1, hvor resultaterne for hvert enkelt dagtilbud er præsenteret, ligesom resultatet af de fem udsagn, der tilsammen udgør personlig mestring, også er præsenteret. 4 Dagtilbudsloven

14 METODE OG FORBEHOLD Børnenes personlige mestring er målt ved hjælp af samme forældretilfredshedsundersøgelse som for trivsel, og der er derfor også her tale om forældrenes oplevelse af børnenes personlige mestring. I forældretilfredshedsundersøgelsen indgik der en række spørgsmål vedrørende børnenes personlige mestring udarbejdet af konsulenter i Horsens Kommune. Forældrene er blevet bedt om at forholde sig til fem udsagn om deres barns personlige mestring. I nedenstående tabel præsenteres de fem udsagn, ligesom en forkortelse af udsagnet præsenteres. Tabel 6.2: Udsagn om børnenes personlige mestring i forældretilfredshedsundersøgelsen Emne Selvhjulpen Kan trøstes og falde til ro Konflikthåndtering Kan vise hensyn Robusthed Udsagn i forældretilfredshedsundersøgelsen At dit barn bliver mere selvhjulpet ved at være i dagtilbuddet At dit barn kan trøstes eller hjælpes til at falde til ro, når han/hun er ked af det eller ophidset At dit barn lærer at håndtere konflikter i dagtilbuddet At dit barn lærer at vise hensyn, vente på tur og lytte til andre i dagtilbuddet At dit barn udvikler en større robusthed ved at gå i dagtilbuddet Datakilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Forældrene er i undersøgelsen blevet bedt om at forholde sig til de fem udsagn ved at vurdere, i hvilket omfang de er enige i udsagnet. De mulige svarkategorier spænder fra, at forældrene slet ikke er enige i udsagnet til, at forældrene i meget høj grad er enige i udsagnet. Efterfølgende er forældrenes svar blevet omkodet til en score mellem 1 og 5, hvor en lav score svarer til ikke at være enig, mens en høj score er udtryk for, at forældrene er meget enige i udsagnet. I tabellen herunder præsenteres svarkategorierne og de tilsvarende scorer helt præcist. Tabel 6.3: Svarkategorier Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Datakilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Resultaterne for hvert enkelt spørgsmål præsenteres for hvert dagtilbud i bilag 4. Datagrundlaget for at vurdere personlig mestring beror ligesom trivselsdata på svar fra forældre til børn i dagtilbud. Fordele og ulemper ved dette datagrundlag er beskrevet nærmere under trivsel i afsnittet om metode og forbehold

15 7. Samskabelse 7.1 SAMSKABELSE SOM MÅLOMRÅDE I HORSENS KOMMUNE Samskabelse er ligesom de øvrige målområder i kvalitetsarbejdet udsprunget af Børne- og Skoleudvalgets fokus herpå. Af Børne- og Skoleudvalgets udvalgsplan fremgår det, at der skal indgås tætte og givende samarbejder med det omgivende samfund med det formål at skabe læring og trivsel for alle børn. Børne- og Skoleudvalget har fastsat følgende resultatmål for samskabelse: Tabel 7.1: Resultatmål for målområdet samskabelse Lokalt resultatmål RESULTATMÅL Dagtilbuddene indgår samarbejdsaftale med en eller flere interessenter, der sikrer inddragelse af det omgivende samfund i dagtilbuddets arbejde og virke. Samarbejdsaftalerne skal have fokus på at styrke børnenes læring, personlige mestring og/eller trivsel. Er målet nået? Baseline 7.2 SAMSKABELSE I HORSENS KOMMUNES DAGTILBUD Resultatmålet for samskabelse indeholder to elementer. For det første at der skal laves samarbejdsaftaler, og for det andet at samarbejdsaftalerne skal have fokus på at styrke et eller flere af de tre andre målområder: Børnenes læring, trivsel og/eller personlige mestring. I det følgende vil en status på begge disse elementer blive præsenteret. UDARBEJDELSE AF SAMARBEJDSAFTALER Helt overordnet viser besvarelserne fra lederne, at dagtilbuddene fordeler sig i tre grupper i forhold til, hvor langt de er med arbejdet med samskabelse. Dette fremgår af tabel 7.2. Der er en gruppe af dagtilbud, som endnu ikke er kommet ret meget i gang. De fleste af disse har nogle helt overordnede ideer til, hvad deres samarbejdsaftale skal handle om, men de er karakteriseret ved primært at være på idéstadiet. Nogle har dog rettet henvendelse til potentielle eksterne samarbejdsparter. Den anden gruppe af dagtilbud befinder sig i opstartsfasen. Disse er karakteriseret ved, at de allerede har indgået samarbejdsaftaler med eksterne aktører, og at de enten netop er gået i gang eller snart skal det. En del af disse dagtilbud har endvidere gjort sig konkrete overvejelser om formål og specifikt indhold i samarbejdet. Endelig er der en tredje gruppe af dagtilbud, som allerede er i gang med deres arbejde med samskabelse og har arbejdet med et konkret samskabelsesprojekt i en periode og derved har gjort sig nogle erfaringer med at arbejde med eksterne aktører på denne måde. Samskabelse er et relativt nyt mål på dagtilbudsområdet, som en del af de gældende kvalitetsaftaler, der løber frem til 31. juli Der gives i det følgende en status på, hvor langt dagtilbuddene er i arbejdet med samskabelse, ligesom der ses på de erfaringer, der er opnået indtil videre. Grundlaget for opfølgning på samskabelse er data indsamlet i september Samtlige ledere på dagtilbudsområdet er blevet bedt om at udfylde et skema, som handler om, hvilke samarbejdsaftaler, der er indgået og nogle udvalgte karakteristika herved, samt uddybende tanker om gode samskabelsesprojekter og generelle tanker om arbejdet med samskabelse. Besvarelserne viser, at dagtilbuddene arbejder med samskabelse på forskellig vis. På nuværende tidspunkt er der relativt stor spredning i, hvor langt dagtilbuddene er i arbejdet med samskabelse. En gruppe er allerede i gang, en anden gruppe er i opstartsfasen, mens en tredje gruppe stort set endnu ikke er i gang. Dette er forventeligt, idet arbejdet med samskabelse er relativt nyt på dagtilbudsområdet. I besvarelserne peger lederne på forskellige fordele ved samskabelse, for eksempel at samskabelse giver mulighed for at udvide børnenes horisont med anderledes aktiviteter og giver mulighed for at danne nye relationer i børnegruppen samt mellem børnene og de eksterne parter. Tabel 7.2: Status på arbejdet med samskabelse Status Karakteristika ved gruppen 1 Endnu ikke i gang - Mange har overordnede ideer til, hvad deres samarbejdsaftale skal handle om, men primært på idéstadie - Nogle har rettet indledende henvendelse til mulige eksterne aktører 2 I opstartsfasen - Der er indgået samarbejdsaftale med eksterne aktører - De er netop gået i gang eller gør det snart - Konkret projektformål er udtænkt for en del dagtilbud 3 Er godt i gang - Arbejdet med samskabelse er i gang og har stået på i noget tid - Der er allerede gjort erfaringer med, hvordan et samskabelsesprojekt fungerer Datakilde: Data indsamlet i september 2015 om dagtilbuddenes arbejde med samskabelse 28 29

16 ARBEJDET MED SAMSKABELSE Dagtilbuddene arbejder generelt med få samskabelsesprojekter. I besvarelserne angives det, at dagtilbuddene p.t. arbejder med mellem nul og tre projekter. Der er konkret seks dagtilbud, som angiver, at de endnu ikke er i gang. For de øvrige gælder det, at langt de fleste arbejder med et enkelt projekt, mens enkelte dagtilbud arbejder med op til tre projekter. I forhold til de eksterne parter viser besvarelserne, at det er tale om en relativt blandet skare af aktører. Biblioteker som samarbejdspart er den aktør, der ses flest gange, mens der også er en del projekter, som involverer samarbejde med forskellige typer af skoler. Som en del af resultatmålet for samskabelse er der fokus på, at de samarbejdsaftaler, som indgås, skal have fokus på at styrke børnenes læring, trivsel eller personlige mestring. På den baggrund er der bl.a. spurgt ind til, hvilke målområder de enkelte samarbejdsaftaler vedrører. Nogle af besvarelserne har forholdt sig til dette, men ikke alle. Af besvarelserne fremgår det, at læring er det målområde, som flest projekter har fokus på. Der er også en del projekter, hvor det angives, at der er fokus på to målområder eller alle tre målområder. Trivsel er det målområde, som i mindst omfang angives som fokus for samskabelse. Som en del af dataindsamlingen har det endvidere været muligt for lederne at fortælle frit, dels hvad der fungerer særligt godt, og dels hvordan den generelle opfattelse er i forhold til at arbejde med samskabelse. Der er ikke så mange, der har benyttet sig af at skrive noget til disse spørgsmål, hvilket formentlig skyldes, at mange stadig er i den spæde start i arbejdet med samskabelse. I det følgende præsenteres eksempler på inputs fra dagtilbud, der har etablerede samarbejder: Udvidelse af børnenes horisont: Samskabelse giver mulighed for at udvide børnenes horisont, idet de kan deltage i andre aktiviteter, end de normalt gør i institutionstiden og i deres fritid. Det er således en styrke, at man ved at samarbejde med eksterne parter får mulighed for at åbne børnenes øjne for nye muligheder. Mulighed for nye relationer: Samskabelse giver mulighed for at skabe nye relationer. Det gælder både i børnegruppen, hvor arbejdet med samskabelse kan gøre det oplagt at blande børn på tværs af afdelinger, hvormed børnene får relationer til andre børn end dem, de ser til daglig. Men det kan også handle om at danne relationer mellem børn og de eksterne parter, som deltager i et samskabelsesprojekt. Også fordele for eksterne parter: Samskabelse kan også være til fordel for de eksterne parter. F.eks. kan relationer til børnene opleves positivt. Derudover opleves det, at de eksterne parter generelt kan få et udbytte af at indgå i samarbejdet med dagtilbuddene og børnene. Tværfagligt samarbejde: Det opleves som både udfordrende, positivt og spændende for dagtilbuddet at indgå i tværfagligt samarbejde med de eksterne parter. Det fremhæves, at det kan være en inspirerende proces for alle involverede. Tidskrævende: En udfordring ved samskabelse er, at det kræver tid til planlægning, hvilket kan være svært at finde

17 8. Udtalelser fra bestyrelserne Nærværende kvalitetsrapport er sendt ud til samtlige bestyrelser på dagtilbudsområdet med henstilling om, at hver bestyrelse skriver en udtalelse om kvalitetsrapporten. Dette er foregået i perioden 27. november til 11. december BILAG 1: UDTALELSER FRA DAGTILBUDSBESTYRELSER Formålet med at indhente disse udtalelser er at give alle bestyrelser mulighed for at give deres input til kvalitetsrapporten. Indhentelse af bestyrelsers udtalelse sker også på skoleområdet, hvor skolebestyrelserne på tilsvarende vis er blevet bedt om at udtale sig om kvalitetsrapporten på skoleområdet. Generelt tager dagtilbudsbestyrelserne kvalitetsrapporten til efterretning. Dagtilbuddene fokuser primært på de områder, hvor de allerede har igangsat indsatser, men sætter også fokus på områder, hvor de har behov for at igangsætte yderligere indsatser. Alle bestyrelsers udtalelser fremgår af bilag

18 Forældrebestyrelsen i Daginstitution Bankager Krokusvej Horsens Vi mener ikke at målingerne må tillægges for megen vægt, og slet ikke uden hensyntagen til at der i en årgang kan være udliggere som kraftigt påvirker den samlede måling. Med skelen til tallene i rapporten er der for vores institution fremhævet nedenstående: Krokoshaven, torsdag d. 3 december Høringssvar Vi har delt vores høringssvar ind i to dele, et svar på de punkter hvorpå området er målt, samt et svar på det rapportmaterialet. Svar på kvalitetsrapporten for Daginstitution Bankager Læring/Sprogarbejdet Vi har til forældremøder inviteret Horsens Kommunes sprogkonsulent Nynne Thorup Horn, gav et oplag omkring sprogets betydning for barnet, og om hvordan vi som forældre og personale skal være opmærksomme på, hvordan vi taler med vores børn på den mest hensigtsmæssige måde. Konflikthåndtering I forbindelse med vores forældremøder blev der talt om på stuerne, hvad det betyder for børn at v¾re i konßikter og hvordan vi arbejder med konßikthœndtering i institutionen. Vi talte om, hvordan de redskaber vi bruger her i institutionen også kunne komme i spil i hjemmet. I institutionerne bliver der arbejdet med Fri for mobberi Det tyder alså på at et barn er gået fra særlig indsats til fokuseret og et barn fra generel indsats til fokuseret indsats. Vi mener at denne måde at omdanne tallene til procenter skaber et misvisende billede, da institutionernes antal børn er så relativt lille sammenlignet med kommunens samlede antal børn. I forhold til visualiseringen af data kunne vi ønske os at der i højere grad var fokus på udviklingen over tid, hvor det er muligt. Herunder har vi forsøgt os med et eksempel. 60 Drenge 60 Piger Samskabelse Daginstitution Bankager har et samarbejde med Komediehuset og plejehjemmet Præsthøjgård Personlig mestring Udover, at hele Daginstitution Bankager arbejder med selvhjulpenhed, er der et særligt fokus på de store børn. De skal gerne blive gode til at gøre tingene selv. Dette sker primært ved, at det bliver i tale sat over for børnene, og at det bliver tydeligt for børnene, når de lykkes med det. Derudover bliver der arbejdet med at styrke legekulturen, så når børnene fx skal starte i skole, så er de i stand til selv at starte fælleslege op og vedligeholde dem uden voksenindblanding. 3år 5år Børnehaveklasse Svar på udformningen af kvalitetsrapporten Det er Forældrebestyrelsens opfattelse at der gennemgående i rapporten ikke arbejdes med udsvingene i målingerne, det lader ikke til at der er foretaget nogen former for overvejelse af hvorvidt daginstitutionernes resultater er målt med større eller mindre konsistens. Da der for de enkelte institutioner er meget små prøvestørrelser mener vi at det er en mangel at der ikke rapporteres med angivelser af udsving. Det er vores håb at fremtidige rapporter vil fokusere på at belyse udvikligen i institutionerne, i såvel de enkelte målinger ved 3 år, 5 år og skolestart. Vi mener desuden at det er oplagt at benytte sig af muligheden for at sammenligne årgangenes udvikling, når datagrundlaget for dette er til stede

kelt dagtilbud. I rapporterne for de enkelte dagtilbud vil data blive præsenteret mere detaljeret på husniveau.

kelt dagtilbud. I rapporterne for de enkelte dagtilbud vil data blive præsenteret mere detaljeret på husniveau. Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel... 2 1.2 Formålet med kvalitetsrapporten... 2 1.3 Opbygning af kvalitetsrapporten... 3 2. Sammenfatning og indsatser... 4

Læs mere

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet

Læs mere

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...

Læs mere

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Kvalitetsaftaler For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Formål med kvalitetsaftaler Mål- og resultatstyring af dagtilbud og skoler Kvalitetsaftaler på to niveauer Med kvalitetsaftalerne sætter Børne-

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Uddannelse og Arbejdsmarked Indhold 1. Indledning...4 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel...4 1.2 De lovgivningsmæssige rammer...5 1.3 Opbygning

Læs mere

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes

Læs mere

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8

Læs mere

Indhold. Side 1 af 62

Indhold. Side 1 af 62 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel... 3 1.2 De lovgivningsmæssige rammer... 3 1.3 Opbygning af kvalitetsrapporten... 4 2. Sammenfatning og handlingsplan... 5

Læs mere

RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE HURLUMHEJHUSET SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT

RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE HURLUMHEJHUSET SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE HURLUMHEJHUSET SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 RESULTATER FOR 3-ÅRIGE BØRN 6 3.1

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog

SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT 217-4-27 Rambøll Sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER FOR KLASSEN 5 3 RESULTATER FOR DE ENKELTE ELEVER

Læs mere

Tilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER. Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING

Tilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER. Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING Tilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING Indholdsfortegnelse Tilsynskoncept...2 Konklusion på tilsynsrapporten...4 Kontraktmøder...5

Læs mere

RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHUS SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT

RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHUS SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHUS SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 RESULTATER FOR 3-ÅRIGE BØRN 6 3.1

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)... 4 Børnenes trivsel... 6 Børnenes sundhed... 7 SPROGVURDERING... 8 Børnenes sprog... 8 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ...12

Læs mere

KVALITETSRAPPORT RAPPORT DANNET -- Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT RAPPORT DANNET -- Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT RAPPORT DANNET -- Hjernen&Hjertet Indhold 1 OM INSTITUTIONEN 3 1.1 Fakta om institutionen 3 1.2 Institutionens værdigrundlag 3 1.3 Institutionens pædagogiske principper 4 1.4 Institutionens

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 17-11-2015 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE

Læs mere

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. 2014/2015 Kvalitetsrapport dagtilbud 2014/2015 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. Indledning...4 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 08-02-2016 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE

Læs mere

3-årige 5-årige Børnehaveklasse

3-årige 5-årige Børnehaveklasse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om sprogvurderinger På BUUs møde den 6.2.2013 under Eventuelt bad Cecilia Lonning- Skovgaard

Læs mere

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING

Læs mere

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)

Læs mere

Status på kvalitetsaftalen med Step 10

Status på kvalitetsaftalen med Step 10 Side 1 af 12 Status på kvalitetsaftalen med Step 10 1. Indledning Nogle unge har brug for et år i 10. klasse, før de starter på en ungdomsuddannelse. Med 10. klassecenteret Step 10 varetager Learnmark

Læs mere

Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater

Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.

Læs mere

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres

Læs mere

Børnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG

Læs mere

Børneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG

Læs mere

Børneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 5 2 FARVEL OG GODDAG

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december

Læs mere

VEJLE KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG SFOII

VEJLE KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG SFOII VEJLE KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG SFOII 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbudsresultater Side 09 Afsnit

Læs mere

Kommunal Kvalitetsrapport

Kommunal Kvalitetsrapport Kommunal Kvalitetsrapport 2016-2017 Dagtilbudsområdet Center for Børn og Læring 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HERNING KOMMUNES DAGTILDBUD... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 RESULTATER...

Læs mere

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet Baggrund Afledt af behandlingen af Sprog og integrationssagen

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Hedensted kommune. Kvalitetsrapport. Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Hedensted kommune. Kvalitetsrapport. Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2017-2018 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning af kvalitetsrapporten... 3 3. Kvalitet i pædagogisk praksis... 4 3.1. Politik i bevægelse... 4 3.2.

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

HERNING KOMMUNE BØRNEHØJEN KVALITETSRAPPORT RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

HERNING KOMMUNE BØRNEHØJEN KVALITETSRAPPORT RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet HERNING KOMMUNE BØRNEHØJEN KVALITETSRAPPORT RAPPORT DANNET 25-09-2014 Hjernen&Hjertet Indhold 1 OM INSTITUTIONEN 3 1.1 Fakta om institutionen 3 1.2 Institutionens værdigrundlag 3 1.3 Institutionens pædagogiske

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 69,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 69,9% beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 69,9% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien

Læs mere

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4

Læs mere

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg Tilsynsrapport Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? jf. dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med følgende forhold: Økonomiske forhold - herunder udvalgte budget- og regnskabsmæssige

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,5% Horsens Kommune Antal besvarelser: 93 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,5% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

Udvikling af styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole for de 4-8 årige børn ( )

Udvikling af styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole for de 4-8 årige børn ( ) Projekt: Udvikling af styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole for de 4-8 årige børn (2016-19) Beslutningsgrundlag Organisering Projektnavn Projektejer Program Projektleder Forretningsmæssig drift

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område

Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område Udvalgsplan for 2014-2017 Børne- og Skoleudvalgets område UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Forord Vigtigheden af uddannelse kan ikke overdrives det gælder også i Horsens Kommune! Veluddannede borgere er forudsætningen

Læs mere

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 64%

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 64% beelser: 89 FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 64% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 59,8%

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 59,8% beelser: 76 FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 59,8% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 56,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 56,6% beelser: 239 FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 56,6% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 46,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 46,4% beelser: 77 FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 46,4% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 51,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 51,6% beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 51,6% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,5% Horsens Kommune Antal besvarelser: 3.326 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,5% INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Læsevejledning Samlet tilfredshed med dagtilbuddet De højeste og laveste vurderinger Største

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 64,7%

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 64,7% beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 6% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien

Læs mere

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4 1.4 Børnenes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Sprogvurdering for børn i kommunale dagtilbud i Ballerup Kommune

Sprogvurdering for børn i kommunale dagtilbud i Ballerup Kommune 3- ÅRS SPROGVURDERINGER Sprogvurdering for børn i kommunale dagtilbud i Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup ballerup.dk SPROGVURDERING FOR BØRN I KOMMUNALE DAGTILBUD I BALLERUP KOMMUNE Kære forælder Dit barn

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden

Læs mere

Børnehaven Filuren Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Børnehaven Filuren Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Samlet tilfredshed...4 Barnets hverdag i institutionen...5 Kontakten og samarbejdet med personalet...6

Læs mere

Kvalitetsrapport Hadsten Børnehave Delrapport

Kvalitetsrapport Hadsten Børnehave Delrapport Kvalitetsrapport Hadsten Børnehave 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 er og opfølgning... 3 1.3 på kvalitetsrapporten... 6 2. Resultater for

Læs mere

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1

Læs mere

Grævlingehulen Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Grævlingehulen Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Samlet tilfredshed...4 Barnets hverdag i institutionen...5 Kontakten og samarbejdet med personalet...6

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Åben referat Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Åben referat Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen Åben referat Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 2018-2021 Børne- og Undervisningsforvaltningen Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 19:00 Mødet afsluttet: kl. 15:30 Mødested: Aalborg Fraværende:

Læs mere

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr G Private pasningsordninger pr. 1.

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr G Private pasningsordninger pr. 1. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 28.00.00-G01-8-18 Etablering Kommunale dagplejere pr. 1. august 2018 Etableres og drives af Horsens Kommune, som træffer beslutning om

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Nyhedsbrev - november 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud kan

Læs mere

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:

Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 11: Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater

Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater 2009 Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater 2009 Danmarks

Læs mere

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21

Læs mere

NOTAT. Notatets opbygning:

NOTAT. Notatets opbygning: NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om resultaterne af de nationale trivselsmålinger for folkeskolerne

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Dagtilbud til 0-5 årige viser følgende for regnskabsåret 2017:

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Dagtilbud til 0-5 årige viser følgende for regnskabsåret 2017: Bevillingsramme 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var på 228,5

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Ågården

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Ågården aa Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Ågården Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Ågården Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 2 Undersøgelsens omfang... 2 2. Metode... 2 Spørgeskemaerne...

Læs mere

Kortlægningsundersøgelse 2017

Kortlægningsundersøgelse 2017 Dagtilbud Sagsnr. 287256 Brevid. 2539275 Ref. CAWE Dir. tlf. 46 31 40 07 camillawes@roskilde.dk 29. marts 2017 Kortlægningsundersøgelse 2017 Trivsel og læring for alle vi udvikler fremtidens dagtilbud

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING i Svendborg Kommune 2 KÆRE FORÆLDRE I Svendborg Kommune fokuserer vi på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ønsker at skabe de bedste livsvilkår for alle

Læs mere

Måling af sproglig udvikling 2008

Måling af sproglig udvikling 2008 Måling af sproglig udvikling 2008 Måling af sproglig udvikling 2008 2008 Måling af sproglig udvikling 2008 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn i form af en

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere