På baggrund af de indberettede data har Miljøstyrelsen udarbejdet vedlagte notat, der gennemgår de samlede resultater af indberetningerne.
|
|
- Mette Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Notat til kommunerne om indsamling af bærbare batterier fra husholdningerne Jord & Affald J.nr. MST Ref. Lived/annen Februar 2013 Opdateret 13. juni Indledning Siden 1. januar 2009 har producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer (i det følgende blot benævnt batterier eller bærbare batterier ) været forpligtiget til at finansiere den kommunale indsamling af de udtjente bærbare batterier. Samtidig har kommunerne været pålagt at etablere indsamlingsordninger for disse batterier i borgernes nærhed. For at kunne opgøre kommunernes omkostninger til indsamlingen har Miljøstyrelsen for perioden anmodet kommunerne om at indberette deres afholdte omkostninger til styrelsen. På baggrund af de indberettede data har Miljøstyrelsen udarbejdet vedlagte notat, der gennemgår de samlede resultater af indberetningerne. 2. Indberetning af omkostninger til indsamling af batterier fra husholdningerne i perioden Kommunerne har for hvert af årene indrapporteret deres direkte- indirekte- og samlede omkostninger. I indberetningerne har de desuden skullet angive, hvorvidt det har været tale om faktiske eller skønnede omkostninger. Endelig har kommunerne skullet oplyse, hvilke indsamlingsordninger de har gjort brug af. Alle kommuner har indberettet omkostninger efter ovenstående retningslinjer. Dog er der ikke registreret indsamling af batterier for flg. otte kommuner, Brønderslev, Fanø, Frederiksberg, Gentofte, Læsø, Morsø, Samsø og Vallensbæk. Alle otte kommuner har over for Miljøstyrelsen oplyst, at de har indsamlingsordninger. Disse kommuners indsamlede mængder indgår i de indsamlede mængder fra andre kommunale indsamlingssteder. 2.1 Kvalitetssikring I alle tre år er der gennemført en grundig kvalitetssikring af de indkomne data. Kvalitetssikringen blev udført ved at foretage en indledende screening af de indsendte indberetningsskemaer. I de tilfælde hvor indberetningerne var tilfredsstillende, blev der ikke foretaget yderligere sagsbehandling. For 52 af de 98 kommuner (2011) valgte Miljøstyrelsen at fremsende opfølgende spørgsmål. Tilbagemeldingerne herfra er primært reflekteret i afsnit 4.4, som opsamler erfaringer til inspiration for kommunernes videre arbejde. Der har i hovedtræk været tre årsager til, at Miljøstyrelsen har udsendt opfølgende spørgsmål til kommunerne: Manglende begrundelse for skønnede omkostninger. Stor difference i kommunens omkostninger ml og Uklare udgiftsposter. I de tilfælde hvor kommunerne har anført faktiske omkostninger, har Miljøstyrelsen som udgangspunkt lagt dette til grund uden at stille yderligere spørgsmål. I tilfælde hvor
2 kommunernes omkostninger har afveget markant fra gennemsnittet, eller der har været stor difference i forhold til indberetningen for 2010 er der stillet uddybende spørgsmål skriftligt. Efterfølgende har Miljøstyrelsen fulgt op både skriftligt og telefonisk. Svarene har i en række tilfælde ført til, at der er sket en justering af kommunens indberetning, enten fordi der blev opdaget en regnefejl, eller fordi kommunen har anført omkostninger, som ikke kan indgå i de samlede omkostninger. Svarene har i flere tilfælde ført til, at der endnu engang er taget kontakt til kommunen for at få uddybet forklaringerne. Dette er typisk sket telefonisk. 3. Resultater af kommunernes indberetninger af omkostninger Som nævnt, har kommunerne opgjort de samlede omkostninger til indsamling af batterier opdelt i direkte og indirekte omkostninger. Derudover har de angivet, hvorvidt de har anvendt faktiske eller skønnede omkostninger i opgørelsen. De indirekte omkostninger har kommunerne endvidere haft mulighed for at vælge at fastsætte som et overhead på 20 % af de direkte omkostninger. Nøgletallene for 2011 er opstillet i tabel 1 herunder: Tabel 3.1: Omkostninger til indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer i 2011 Samlede omkostninger Direkte omkostning er Indirekte omkostninger Indbyggertal pr. 1. januar i det pågældende år 1 Batterier indsamlede mængder (ton) Gns. omkostning pr. borger Gns. omkostninger pr. husstand Gns omkostning pr. indsamlet kg (kr) ,40 2,75 5,91 12, , ,14 12, ,50 2,85 6,12 11,49 Som det ses i tabel 3.1 var de samlede omkostninger til indsamlingen af bærbare batterier i perioden , på mellem 15,2-15,8 mio. kr. Miljøstyrelsen har heraf konkluderet, at de samlede omkostningerne til indsamling af bærbare batterier ligger på et stabilt niveau. Omkostningerne pr. indsamlet kg i 2011 spænder fra 0,96 kr. til 60,55 kr. Til sammenligning var der et spænd i omkostningerne i 2010 pr. indsamlet kg fra 1,00 kr. til 90,14 kr., som det fremgår af diagram 3.1 herunder. Det er stadig et stort spænd i forhold til omkostningerne pr. kg, men det er positivt, at de mest ineffektive ordninger er blevet markant bedre. Blandt de dyreste kommuner var der både i 2010 og 2011 fem kommuner, der havde en omkostning på over 20 kr. pr. indsamlet kg., og tre kommuner, der lå over 40 kr. pr. indsamlet kg. 1 Kilde: Danmarks Statistik - 2
3 Antal kommuner Diagram 3.1 Kommuner opdelt i omkostning pr. indsamlet kg Kommunernes omkostning pr. indsamlet kg ikke oplyst 0,5-1 kr. 1-2 kr. 2-4 kr. 4-6 kr. 6-8 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Omkostning pr. indsamlet kg Det fremgår endvidere af kommunernes indberetningsskemaer, at omkostningen pr. borger for indsamling af bærbare batterier spænder fra 0,25 kr. til 13,64 kr. i 2011, imod 0,23 13,61 kr. i Omkostningen pr. husstand for indsamling af bærbare batterier spænder fra 0,57 kr. til 31,53 kr. i 2011, imod 0,49 31,61 kr. i Kommunernes omkostninger lå altså stort set i samme interval i hhv og Diagram 3.2 Kommuner opdelt i omkostning pr. borger pr. indsamlet kg 3
4 Som det ses i diagram 3.2 har hovedparten af kommunerne en omkostning pr. borger i kr. pr. indsamlet kg på mellem 0,5 og 4 kr. Derudover fremgår det, at der i 2010 var 8 kommuner der havde højere omkostninger pr. borger i kr. pr. indsamlet kg, end 5 kr. pr. kg, mens antallet i 2011 er faldet til 3 kommuner. 3.1 Indsamlede mængder Der blev i 2011 indsamlet ton bærbare batterier via den kommunale indsamling. Derudover har de kollektive ordninger indsamlet 131 ton bærbare batterier, og endelig har enkelte producenter til sammen indsamlet 19 ton. Når mængderne fra de tre indsamlinger lægges sammen, er der totalt indsamlet i alt 1525,5 ton bærbare batterier i Det er samlet set en stigning på 124,9 ton, eller ca. 9 % i forhold til de totale indsamlede mængder fra henholdsvis 2009 og Tabel 3.2: Indsamlede mængde udtjente bærbare batterier Ton Kollektive Kommunale Indsamlingssteder indsamlings steder Producenternes egen indsamling Total indsamlet ,40 205,66 1, , , , , ,5 Kilde: WEEE og BAT Statistik 2009/ DPA-System, november 2009 og udkast til WEEE og BAT Statistik 2010, samt WEEE og BAT Statistik 2011, DPA-System I perioden 2010 til 2011 er mængden af de den kommunalt indsamlede batterier steget med 92,2 tons, mængden fra de kollektive ordninger er steget med 13 tons, og endelig er mængden indsamlet af producenterne steget med 18 tons. Den største procentvise stigning kan således observeres i producenternes egen indsamling, der er steget markant fra 1 til 19 tons siden Gennemsnitligt blev der i 2011 indsamlet 14,03 ton batterier pr. kommune, hvilket er 0,94 ton mere end i Data fra de bedste kommuner Ved behandling af de indberettede data fra kommunerne, er det interessant at se hvilke kommuner, der er mest effektive. Derfor er data blevet sorteret, således at det fremgår af bilag 2-4, hvilke 10 kommuner, der indsamler flest batterier pr. borger, er de billigste kommuner pr. borger samt billigst pr. kg. Bilag 2-4 fremsendes i en særskilt fil. Der tages dog forbehold for, at der blandt de kommuner, der indsamler de største mængder batterier, indgår batterier fra nogle af de kommuner, hvor der ikke er registreret indsamling, som nævnt i afsnit 2. De ti kommuner der har den højeste indsamling i 2011 har en gennemsnitlig omkostning pr. borger på 2,86 kr., hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Dette er en forbedring i forhold til i 2010, hvor de ti kommuner med den højeste indsamling havde en gennemsnitlig omkostning på 3,22 kr., hvilket er over landsgennemsnittet. I 2011 har Lyngby-Taarbæk Kommune den højeste indsamling pr. borger med 493 gram. 4. Research vedrørende best-pratice i kommunerne I 2011 besluttede man i Dialogforum for bærbare batterier 2, at Miljøstyrelsen skulle rekvirere og finansiere et projekt, der skulle undersøge og tilvejebringe viden om best-practice i forhold til 2 Dialogforum for bærbare batterier består af repræsentanter for KL samt producenter og importører 4
5 indsamling af udtjente bærbare batterier i kommunerne. Dialogforum besluttede at lade KL udføre projektet (herefter Batteriprojektet, som er vedlagt som bilag). Der blev udvalgt 11 Kommuner fra to grupperinger til en nærmere undersøgelse i Batteriprojektet. Dels blandt de 10 kommuner, som havde de laveste omkostninger pr. kg, og som samtidig havde en høj indsamling af batterier, og dels blandt de 10 kommuner, der havde den højeste indsamling af batterier, og som samtidig havde en lavere omkostning pr. indsamlet kg end gennemsnittet. I forbindelse med opgørelserne over laveste omkostninger og højeste indsamlede mængder, har KL dog gjort opmærksom på, at tallene i Batteriprojektet er forbundet med en vis usikkerhed. 4.1 Indsamlingsordninger - genbrugspladser og miljøbokse giver de største mængder Kommunerne indsamler bærbare batterier på flere forskellige måder, de mest udbredte er: Genbrugsplads: Udtjente bærbare batterier bringes af borgeren og grundejeren til kommunens genbrugsplads. Her afleveres batterier typisk sammen med øvrigt farligt affald (samtlige kommuner tilbyder borgerne adgang til en genbrugsplads). Miljøboksordning: Udtjente bærbare batterier anbringes af borgeren og grundejeren i den til formålet udleverede boks til farligt affald. Batteribeholderordning(og/eller kuber): Udtjente bærbare batterier bringes af borgeren og grundejeren til de til formålet særligt opstillede beholdere og/eller kuber. Poseordning: Udtjente bærbare batterier anbringes af borgeren og grundejeren i poser ovenpå låget af borgerens og grundejerens beholder til dagrenovation eller papir. Miljøbilordning: Udtjente bærbare batterier afleveres af borgeren og grundejeren til miljøbilen. Det fremgår af Batteriprojektets undersøgelse af de 11 kommuner, at genbrugspladser og miljøboksordninger, er de klart mest udbredte ordninger, og at det er her de største mængder kommer ind. Det fremgår desuden, at kommuner der har bokse ikke har poseordninger. Endvidere fremgår det, at kommuner der har en høj indsamlingsmængder pr. borger, alle har pose- eller boksordninger tæt på borgerne. 4.2 Muligheder for at optimere ordningerne så der indsamles mere I Batteriprojektet har man endvidere set på, hvilke muligheder der er for at optimere de eksisterende indsamlingsordninger, og hvad der rent faktisk er gjort i de enkelte kommuner. Det fremgår af Batteriprojektet, at optimeringen af genbrugspladsordningen typisk er sket ved, at kommunen har åbnet nye genbrugsstationer 3, og borgerne herved har fået kortere vej til at aflevere deres batterier. Miljøstyrelsen har kontaktet KL for at få en opgørelse over hvor mange genbrugspladser, der blev åbnet i Ifølge KL bliver der hele tiden åbnet og lukket genbrugspladser i kommunerne. Der foretages ikke en central registrering af, hvor mange det drejer sig om på landsplan. For beholder- og kubeordningen er optimeringen af ordningen sket ved, at sætte flere beholdere/kuber op 3, så der opnås et tættere net, og borgerne således får kortere afstand til afleveringsstedet. For poseordningerne er optimeringen typisk sket ved, at kommunerne har udvidet kredsen af brugere 3. Med andre ord har man tilbudt flere grundejere mulighed for at aflevere deres udtjente batterier på låget af deres skraldespande i en pose (poseordninger tilbydes typisk i 3 Batteriprojekt for Miljøstyrelsen: Vidensdeling best practice ml. kommunerne ved indsamling af bærbare batterier, Juni 2012 s. 11 5
6 kvarterer med parcel- og rækkehuse). Det fremgår, at 4 kommuner af de undersøgte 11 kommuner 4 har indført poseordning i perioden Batteriprojektet fremhæver, at kommunerne generelt lægger vægt på, at det skal være nemt for borgeren at komme af med sine udtjente batterier 5. Det anføres dog, at det ikke er entydigt, hvad kommunerne opfatter som nemt, men at kommuner med miljøbokse og poseordninger har de ordninger, der kommer tættest på borgeren. Der gøres endvidere opmærksom på, at de lokale forudsætninger er afgørende for, hvordan målet om flere indsamlede batterier opfyldes. Et fælles udgangspunkt for kommunerne er, at der skal markedsføring til for at nå ud til den enkelte borger, hvis flere batterier skal indsamles 5. Med markedsføring menes information f.eks. i form af husstandsomdelte brochurer, avisannoncer, sms-beskeder, og apps til smartphones mv., der informerer borgeren om, hvordan de nemmest kommer af med deres batterier på en miljørigtig måde. Derudover nævnes vidensdeling 5 - om hvad der virker - på tværs af kommuner og selskaber, som et vigtigt element for at nå målet om en høj indsamling. Det understreges, at dette både bør ske formelt og uformelt. KL oplyser, at de sammen med Dansk Affaldsforening (tidl. Renosam og Affald Danmark) vil understøtte vidensdeling via deres etablerede netværk 5. Samlet set kan det konkluderes at de vigtigste faktorer for at optimere kommunernes indsamling af udtjente bærbare batterier er: Det skal være nemt at komme af med batterierne. Information om, hvordan borgeren kommer af med sine batterier på en miljørigtig måde. Vidensdeling - om hvad der virker - på tværs af kommuner i forhold til målet om at nå en høj indsamling. Disse tre faktorer er, ifølge Batteriprojektet, i større eller mindre grad gældende i alle de 11 kommuner der er interviewet. 4.3 Årsager til lave omkostninger Batteriprojektet konkluderer, at for de 5 kommuner med meget lave omkostninger og en høj indsamling, er der tre hovedårsager hertil: Kommunerne har haft deres ordninger meget længe, og har derfor enten ydet en meget begrænset indsats for at indsamle batterier, eller har ydet en meget begrænset indsats for at informere om indsamlingen af batterier. Det er karakteristisk, at de eksisterende ordninger er blevet videreført uændret, det vil sige, at det ikke har krævet ressourcer af betydning hverken til materiel, information eller lignende. Ikke alle omkostninger er medtaget, som f.eks. omkostninger til drift af opsamlingssteder, i indberetningerne. Kommunerne har således fået sat deres omkostninger for lavt, som dermed ikke giver et reelt billede af de faktiske omkostninger til indsamlingsordningen. 4 Batteriprojekt for Miljøstyrelsen: Vidensdeling best practice ml. kommunerne ved indsamling af bærbare batterier, Juni 2012 s. 6 5 Batteriprojekt for Miljøstyrelsen: Vidensdeling best practice ml. kommunerne ved indsamling af bærbare batterier, Juni 2012 s. 18 6
7 4.4 Hvad kan der konkret gøres for yderligere at mindske kommunernes omkostninger Omkostningerne til indsamling af batterier varierer fra kommune til kommune alt efter organisering og serviceudbud. Kommunerne har de største direkte omkostninger til henholdsvis poseordninger, boksordninger og genbrugspladser. Kommunernes indberetninger til Miljøstyrelsen har vist, at de største udsving i omkostningerne findes i husstandsindsamlingerne, der foregår via poseordninger og boksordninger. Derfor er det oplagt, at kommunerne retter deres opmærksomhed mod disse områder. Det fremgår netop af Batteriprojektet, at der er store udsving i priserne vedrørende omkostninger til vognmænd, der varetager husstandsindsamlingen herunder intern transport til opsamlingssteder. Her er konstateret store forskelle i de beløb transportørerne tager for ydelsen. Batteriprojektets interviews afslører således variationer fra 10 øre til 1,17 kr. pr. indsamling, pr. husstand i Miljøstyrelsen har via opfølgende spørgsmål til kommunernes indberetninger konstateret at to af kommunerne, der har den højeste omkostning pr. borger og pr. indsamlet kg er bundet flere år frem af dyre kontrakter. Den ene af de dyreste kommuner har overfor Miljøstyrelsen oplyst, at de frem til 2015 er bundet af en relativ dyr kontrakt til husstandsindsamling. Denne omkostning vil derfor være med til at fastholde kommunen, som en af de dyreste i de kommende år. En anden af de dyreste kommuner oplyser, at de forventer at halvere deres omkostninger, når deres kontrakt vedr. husstandsindsamling skal udbydes igen ultimo Husstandsindsamlingerne er således nogle af de dyreste omkostningsposter i de kommunale indsamlingsordninger, hvilket også fremgår af tabellen fra 2011 nedenfor med data vedr. omkostninger til husstandsindsamlingen af bærbare batterier for Tabel 3: Batteriindsamlingsordningers omkostninger per borger indsamlingsår 2010 Antal kommuner Gennemsnit per borger Ordning Højeste per borger Lavest per borger 0,16 Poseordning 38 1,23 9,94 Beholder/boks ordning 17 0,84 3,07 0,15 Her fremgik det, at den gennemsnitlige omkostning for poseordningen pr. borger i de 38 kommuner, hvor det på baggrund af de indsendte data har været muligt at udskille omkostningerne, var 1,23 kr. 6 Dette dækkede over betydelige prisforskelle, hvor den dyreste poseordning kostede 9,94 kr. per borger og den billigste 0,16 kr. per borger. Derudover fremgik det, at den gennemsnitlige omkostning til beholder og boksordninger, pr. borger for de 17 kommuner var på 0,84 kr. per borger. Dette dækkede over at den dyreste kostede 3,07 kr. pr. borger og den billigste 0,15 kr. pr. borger. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at disse informationer er interessante for kommunerne, idet det giver mulighed for at kunne sammenligne priser for forskellige ordninger med andre kommuner, når en kommune skal forhandle en ny kontrakt med en affaldsrenovatør. Det er baggrunden for, at oplysningerne er gentaget i afrapporteringen for 2011, selv om oplysningerne er indhentet for Det skal dog nævnes, at der er forskel på hyppigheden i de enkelte kommunernes, indsamling, men alle er vurderet at give et tilstrækkeligt serviceniveau. 7
8 Gennem de opfølgende spørgsmål til indberetningsskemaerne, har styrelsen konstateret, at der er et sammenfald mellem dyre husstandsindsamlingsordninger og måden kontrakterne vedr. husstandsindsamlingerne udbydes på. Det tyder således på, at det er betydeligt dyrere for de enkelte kommuner, at udbyde husstandsindsamlingerne separat, frem for at udbyde dem samlet sammen med den øvrige dagrenovation. De separate udbud er typisk en konsekvens af, at kommunerne har skullet udbygge eksisterende ordninger med nye ordninger til indsamling af batterier. 5. Kommunernes opgørelse af omkostninger Miljøstyrelsen har konstateret, at kvalitetssikringen af de indberettede data har skærpet kommunernes fokus på deres omkostninger til indsamling af bærbare batterier betydeligt. For eksempel er metoden til opgørelsen af omkostningerne til driften af genbrugspladser blevet enslydende og sammenlignelig for en lang række af landets kommuner. Endvidere er kommunerne blevet mere fokuserede på, hvordan de opgør omkostningerne, samt på hvordan disse omkostninger kan reduceres. Derudover fremgår det, af de besvarelser Miljøstyrelsen har fået på de opfølgende spørgsmål og henvendelser, at kommunerne er blevet mere opmærksomme på, hvordan de udbyder deres husstandsindsamlingsordninger. Det skyldes, at på netop denne del af batteriindsamlingen har det vist sig, at kommunerne kan nedsætte deres omkostninger. Samtidigt fremgår det dog, at kommunerne anser opgaven med særskilt at opgøre omkostninger og sende dokumentation til Miljøstyrelsen for relativt ressourcekrævende, uden at deres anstrengelser bliver målbart honoreret. Der er på den baggrund et stærkt ønske i kommunerne, om at man fastsætter et fast beløb fremover, til at dække deres omkostninger til indsamling af bærbare batterier, således at de ikke hvert år skal igennem processen med at sende indberetninger om deres omkostninger til Miljøstyrelsen. 5.1 Omkostningerne har nået et stabilt niveau For at kunne fastsætte et beløb, kræver det et rimeligt vurderingsgrundlag. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at dette vurderingsgrundlag er tilvejebragt gennem den treårige kvalitets kontrol-proces, der er foregået via indberetningsskemaer i perioden fra 2010 til 2012 (vedr. regnskabsårene ). Som det fremgår af tabel 3.1, kan det konstateres, at omkostningerne til indsamling af bærbare batterier i perioden fra 2009 til 2011 har ligget på et stabilt niveau. Stigningen fra 2009 og frem til 2011 (fra 15, 2 til 15,8 mio. kr.), er på mindre end 4 %. Miljøstyrelsen besluttede derfor i 2013, at kommunerne ikke fremover behøver at indsende opgørelser over omkostninger til Miljøstyrelsen. Kommunerne skal dog fortsat opgøre deres omkostninger til batteriindsamling idet ordningerne for bærbare batterier har deres egen konto i den kommunale kontoplan (konto ). Herfra vil det være muligt fremover at få udarbejdet en opgørelse over de kommunale omkostninger til indsamling af batterier. 8
Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte
Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og
Læs mereKommunernes indberetning for 2009 af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer
Kommunernes indberetning for 2009 af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer Dialogforums introduktion til Miljøstyrelsens notat Dialogforum består af repræsentanter
Læs mereBatterirapport. - en del af byen
Batterirapport 2017 1 - en del af byen Indhold Forord...3 Aktiviteter i 2017...4 Kommunernes egne ordninger...5 Indsamlingsresultater i 2017...6 Økonomi...8 Planlagte aktiviteter i 2018...9 2 Forord Velkommen
Læs mereBest practice for indsamling af batterier i kommunerne
Best practice for indsamling af batterier i kommunerne Grundlag for videndeling mellem kommunerne om indsamling af bærbare batterier Miljøprojekt nr. 1577, 2014 Titel: Best practice for indsamling af batterier
Læs mereIndstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 30. august 2007 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet har besluttet, at skraldespandene skal væk fra fortovet
Læs mereL71 Bilskrot og batterier Foretræde for Miljøudvalget 22. januar 2015
Miljøudvalget 2014-15 (Omtryk - 20-01-2015 - Præsentation vedlagt) L 71 Bilag 3 Offentligt L71 Bilskrot og batterier L71 Bilskrot og batterier Oprindeligt i 2009 var afgiften kr. 2,70 pr. kg. svarende
Læs mereKommunens nuværende affaldsordninger
7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig
Læs mereHvordan fungerer en ordning med rød boks i praksis?
Farligt Affald-ordninger og Boks Glostrup Kommune ønsker at få farligt affald og problemaffald som småt elektronik, sparepærer og batterier ud af husholdningsaffaldet. Farligt affald kan skade miljøet
Læs merePLASTKORTLÆGNING 2017
30.3198.89 SWECO DANMARK A/S Amager Ressourcecenter, Vestforbrænding, Clean, Dansk Affaldsforening, Dragør Kommune SARA SVANTESSON, BIRGITTE FJELDBERG Sweco Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Opsummering
Læs mereKL s høringssvar til bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att: joaff@mst.dk KL s høringssvar til bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer KL har modtaget ovennævnte bekendtgørelse
Læs mereBeslutningsforslag (B 108) om ny ansvarsfordeling i forbindelse med håndteringen af elskrot
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Brevet er alene sendt pr. e-mail. Beslutningsforslag (B 108) om ny ansvarsfordeling i forbindelse med håndteringen af elskrot Folketinget har den 10. maj i år
Læs mereBatterirapport. - en del af byen
Batterirapport 2015 1 - en del af byen Indhold Forord... 3 Aktiviteter i 2015... 4 Kommunernes egne ordninger... 5 Indsamlingsresultater i 2015... 6 Økonomi... 8 Planlagte aktiviteter i 2016... 9 2 Forord
Læs mereFørst beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.
NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med
Læs mereNotat. Udenlandske erfaringer med indsamling af WEEE i detailhandlen. : Miljøstyrelsen 1 INDSAMLING AF WEEE I DETAILHANDLEN
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 4414 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Udenlandske erfaringer med indsamling af WEEE i detailhandlen 22. november 2012 Projekt: 30.3199.54
Læs mereDet er vognmand Mlarsen, der i dag kører begge ordninger for Gladsaxe Kommune.
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 3 - Udbud af Farligt affald NOTAT Dato: 14. september 2015 Af: Lenette Møller Jensen og Anja Hoff Hansen Introduktion og lovgrundlag Gladsaxe Kommune har i dag
Læs mereIndividuel producents indsamling af elskrot (WEEE)
November 2014 Individuel producents indsamling af elskrot (WEEE) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens
Læs mereAdministrativ procedure for kommunikation i forbindelse med tildelingsordningen (WEEE, BAT)
December 2014 Administrativ procedure for kommunikation i forbindelse med tildelingsordningen (WEEE, BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Affaldsmængder Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald. Forsyningsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald NOTAT Dato: 18. september 2015 Af: Anja Hoff Hansen og Lenette Møller Jensen Gladsaxe Kommunes affaldsordninger skal
Læs mereTildelingsordningen (WEEE/BAT)
December 2014 Tildelingsordningen (WEEE/BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler
Læs mere1. Ændring af betalingssats for batterier og akkumulatorer:
Miljøudvalget 2011-12 L 14 Bilag 1 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. 001-05911 Ref. Lejni / mekba Den 5. oktober 2011 NOTAT vedrørende høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereNy regulativ tekst Gammel tekst
Ny regulativ tekst Gammel tekst Regulativændringer 2015 Husholdningsaffaldsregulativ Blå tekst er nye rettelser Indførelse af boligforeningsordning for farligt affald Indførelse af boligforeningso rdning
Læs mereUdtræk af data for kommunens WEEE fra hhv. Affaldsdatasystemet (ADS) og Dansk Producent Ansvars-System (DPA-System).
Spørgsmål til kommuner omkring indsamling og indberetning af WEEE/EEE: Fysiske interviews/telefoninterviews Dette intereview er en del af Miljøstyrelsens projekt omkring kommunernes håndtering af elektronikaffald.
Læs mereTildelingsordningen (WEEE/BAT)
Marts 2017 Tildelingsordningen (WEEE/BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler
Læs mereTildelingsordningen tildelingskriterier
November 2018 Tildelingsordningen tildelingskriterier DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens
Læs mereHøringssvar fra KL om elektronikskrotbekendtgørelsen
Miljøstyrelsen joaff@mst.dk Høringssvar fra KL om elektronikskrotbekendtgørelsen KL har modtaget ovennævnte forslag i høring, og vi skal på den baggrund udtale følgende med forbehold for, at vi kan komme
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent
Læs mereTildelingsordningen beregningsprincipper (WEEE)
Marts 2017 Tildelingsordningen beregningsprincipper (WEEE) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens
Læs mereOrdninger for farligt affald og problemaffald. Villaer og haveboliger. Farligt Affald-ordninger
Farligt Affald-ordninger Glostrup Kommune ønsker at få farligt affald og problemaffald som småt elektronik, sparepærer og batterier ud af husholdningsaffaldet. Farligt affald kan skade miljøet og ødelægge
Læs mereVejledning til indberetning af omkostninger for 2010 til indsamlingsordninger af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer til Miljøstyrelsen
Til alle kommuner Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. jagru Den 7. marts 2011 Vejledning til indberetning af omkostninger for 2010 til indsamlingsordninger af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer
Læs mereModel for beregning af genanvendelsesprocent
Model for beregning af genanvendelsesprocent Vestforbrænding har gjort en aktiv indsats for at opnå den nationale ressourcestrategis mål om 50% genanvendelse af de syv fokusfraktioner i henhold til regeringens
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-06-2009 Dato: 20-05-2009 Sag nr.: KB 108 Sagsbehandler: Poul Jessen Petersen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereÆndringer/tilføjelser til indberettede data (WEEE, BAT)
November 2014 Ændringer/tilføjelser til indberettede data (WEEE, BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med
Læs mereVederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling
Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereNotat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet Notatet uddyber RenoSams bemærkninger til lovforslag
Læs mereNotat. 6. juli 2012. Øget genbrug fra private husstande
Notat Faxe Affald A/S CVR-nr. 34 08 47 42 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 6. juli 2012 Øget genbrug fra private husstande
Læs mereForventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereMiljøstyrelsen har den 22. november 2017 sendt udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar i høring (herefter blot udkastet ).
Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Cirkulær Økonomi og Affald Haraldsgade 53 2100 København Ø Brevet sendes alene elektronisk. Høring af ændring af bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk
Læs mereNye regler for producenter og importører af batterier og akkumulatorer
Jord & Affald J.nr. MST-765-00033 Ref. Dokca/Lived Nye regler for producenter og importører af batterier og akkumulatorer Den 1. januar 2009 trådte bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente
Læs merePræsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart
Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i
Læs mereSikkerhedsstillelse (WEEE)
Sikkerhedsstillelse (WEEE) September 2015 I henhold til reglerne om producentansvar for affald fra elektriske og elektroniske produkter (EEprodukter) beskriver dette dokument principperne for sikkerhedsstillelse
Læs mereBrugerrettigheder ved administration af data for kommunale indsamlingssteder i DPA-Systems register
November 2014 Brugerrettigheder ved administration af data for kommunale indsamlingssteder i DPA-Systems register DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de
Læs mereAnalyse af den vederlagsfri fysioterapi for Vejen kommune
Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2015 for Vejen kommune 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereBorgerpanelsundersøgelse
Borgerpanelsundersøgelse Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som
Læs mereAffald fra husholdninger ALBERTSLUND
Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereÆndringer/tilføjelser til indberettede data (WEEE, BAT)
November 2018 Ændringer/tilføjelser til indberettede data (WEEE, BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med
Læs mereSikkerhedsstillelse (WEEE)
Sikkerhedsstillelse (WEEE) Oktober 2016 I henhold til reglerne om producentansvar for affald fra elektriske og elektroniske produkter (EEprodukter) beskriver dette dokument principperne for sikkerhedsstillelse
Læs mereSammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ
Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereGebyrer til DPA-System (WEEE)
Gebyrer til DPA-System (WEEE) Juli 2015 DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler om
Læs mere4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.
Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført
Læs mereProducentansvar for biler, batterier og elektronik
Producentansvar for biler, batterier og elektronik Producentansvar for biler, batterier og elektronik Anne Harborg Larsen Jord & Affald Det skal I høre om de næste 45 minutter Hvad er producentansvar?
Læs mereEVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008
EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 Q/markedsanalyse Låsbygade 65 6000 Kolding Tlf. 75 50 39 60 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Sammenfatning...4 1.1. Dagrenovation...4 1.2. Hjemmekompostering...4
Læs mereVEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI REGION NORDJYLLAND. Ydelses- og udgiftsudvikling
VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI REGION NORDJYLLAND Ydelses- og udgiftsudvikling 2014-2018 JUNI 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereAnalyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014
Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi
Læs mereAffaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010
Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering
Læs mereINDSAMLING AF SMÅ- ELEKTRONIK FORSLAG TIL AFHENTNINGSORDNING
INDSAMLING AF SMÅ- ELEKTRONIK FORSLAG TIL AFHENTNINGSORDNING DECEMBER 2014 Indsamling af småelektronik Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgivningen... 5 2.1 Elektronikaffald...
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereFormålet med regulativet
Formålet med regulativet Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Fanø Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske
Læs mereUdenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 2 Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald Nedenstående er en kort sammenfatning af udenlandske erfaringer
Læs mereIndstilling. Høring - Regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 3. februar 2014 Høring - Regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald Offentlig høring af regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald
Læs mereAffald fra husholdninger GLOSTRUP
Affald fra husholdninger 2014 GLOSTRUP Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAdministrativ procedure for kommunikation i forbindelse med tildelingsordningen (WEEE, BAT)
Januar 2017 Administrativ procedure for kommunikation i forbindelse med tildelingsordningen (WEEE, BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative
Læs mereBudget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2015
Den 16. august 2014 Init. MOG Sagsnr. 14-01083 Budget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2015 Baggrund og formål Budget og gebyrer for 2015 i Ballerup Kommune er udarbejdet i henhold til
Læs mereTil producenter og importører af elektriske og elektroniske produkter. Nye regler for producenter og importører af batterier og akkumulatorer
Til producenter og importører af elektriske og elektroniske produkter Jord & Affald J.nr. MST-765-00033 Ref. Dokca/Lived Den 27. februar 2009 Nye regler for producenter og importører af batterier og akkumulatorer
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereDagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer. Sag nr. 10/31121. Bilag 1 Sagsbeskrivelse
Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer Sag nr. 10/31121 Bilag 1 Sagsbeskrivelse Indledning Virksomhederne i Ringsted Kommune skal betale et erhvervsaffaldsgebyr gældende for 2011. Gebyret
Læs mereForvaltningen har udarbejdet forslag til ny gebyrstruktur og nye gebyrer for husholdningernes deltagelse i de kommunale affaldsordninger 2017.
Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 282826 Brevid. 2389498 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat til vedtagelse af ny gebyrstruktur og gebyrer på affaldsområdet
Læs mereEvaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere
Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere August 2017 SIDE 2 Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere
Læs mereOphør/fusioner af virksomheder (WEEE, BAT)
November 2014 Ophør/fusioner af virksomheder (WEEE, BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens
Læs mereKommentarer til byrådsindstilling om ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune
DIREKTIONEN Affald Århus/Privataffald Bautavej 1 8210 Århus V Deres ref.: Vores ref.: POL Århus V. Den 26. juli 2007 Kommentarer til byrådsindstilling om ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune
Læs mereBallerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen
Ballerup Benchmark R2014 1. juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen E-mail: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-2-15 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereAFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan
2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen
Læs mereResultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet
Læs mereTildelingsordningen beregningsprincipper (WEEE)
September 2019 Tildelingsordningen beregningsprincipper (WEEE) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens
Læs mereNOTAT Den 25. august 2015 Init. MOG Sagsnr. 14-02604
NOTAT Den 25. august 2015 Init. MOG Sagsnr. 14-02604 Budget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2016 Baggrund og formål Budget og gebyrer for 2016 i Ballerup Kommune er udarbejdet i henhold
Læs mereAffald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune
Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereU dvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald
Læs mereBeslutning: Indsamling af papir, glas, metal, plast og madaffald fra tæt/lav- og etageboliger Beslutningstema: Sagsfremstilling:
Beslutning: Indsamling af papir, glas, metal, plast og madaffald fra tæt/lav- og etageboliger Sagsnr. i ESDH: 18/12707 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Byrådet Udvalget skal beslutte, om udvalget
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST
KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2013-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens (BEK
Læs mereGebyrer til DPA-System (BAT)
Gebyrer til DPA-System (BAT) Juli 2015 DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler om
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2018
Rapport Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Projektnr.: 118-20773.20 Side 1 af 13 10-10-2018 DELTA - a part of FORCE Technology Teknisk-Audiologisk Lab. Edisonsvej 24 5000 Odense C Danmark Tlf. +45
Læs mereBilag 3 Væsentlige ændringer i Allerøds regulativ for husholdning- og erhvervsaffald
Bilag 3 Væsentlige ændringer i Allerøds regulativ for husholdning- og erhvervsaffald Regulativ for husholdningsaffald Allerød Kommune Natur og Miljø Affaldsgruppen Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://www.alleroed.dk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2017
Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2017 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Projektnr.: 117-22559.50 Side 1 af 13 02-10-2017 DELTA - a part of FORCE Technology Teknisk-Audiologisk
Læs mereKvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning
Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet
Læs mereNOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune
NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereVejledning om tilskud til nyttiggørelse af dæk
NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7021-00002 Ref. Sofre Den 1. maj 2012 Vejledning om tilskud til nyttiggørelse af dæk Nyttiggørelse af dæk. Miljø- og energiministeren indgik i 1995 aftale om tilbagetagningsordning
Læs mereBrugerundersøgelser Reno Djurs I/S
Brugerundersøgelser Reno Djurs I/S Rekvireret af: Reno Djurs I/S Udfærdiget af: JHN Processor v. cob Høg Nyborg og Bjarke Bøgeskov Jespersen November-december 202 JHN PROCESSOR I Spinderigade E I 700 Vejle
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 7. april 2014 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling. Journal
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mere