BIAVL VL FOR BEGYNDERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIAVL VL FOR BEGYNDERE"

Transkript

1 BIAVL VL FOR BEGYNDERE

2 KOM GODT I GANG 138. årgang Udgivet af Danmarks Biavlerforening Vinter 2004; 2. udgave, 1. oplag Temahæfte: Biavl for begyndere Dette temahæfte Biavl for begyndere er tiltænkt interesserede, som gerne vil have et hurtigt indblik i biavlen. I begynderfasen vil man som biavler kunne støtte sig til hæftet, men man vil hurtigt opdage, at dette hæfte langt fra kommer ud i alle hjørner af biavlen. Derfor er det nødvendigt at søge længere ud i litteraturen for at få stillet sin nysgerrighed, men også for at videreudvikle sig selv som biavler. Biavl kan udføres på mange forskellige måder, og man vil ofte høre men man kunne også.... Hæftet er skrevet af Danmarks Biavlerforenings konsulenter: Asger Søgaard Jørgensen, Flemming Vejsnæs og Rolf Tulstrup Theuerkauf. Fotos: Er fotografen ikke anført ved de enkelte fotos, stammer fotos fra DBFs arkiv. For at komme godt i gang skal du have godt materiel, gode bier og gode venner. Vennerne kan du finde i den lokale biavlerforening. Her får du også mulighed for at følge et af de mange kurser som afholdes. Ligeledes kan du følge arbejdet i den lokale biavlerforenings skolebigård. En anden måde at lære biavl på er, at arbejde som føl hos en dygtig biavler. Start med godt materiel og fredelige bier. Det kan godt være, at det koster lidt mere i starten, men det lønner sig. Du kan få god hjælp gennem den lokale biavlerforening eller hos en materielforhandler. Nogle biavlerforeninger forærer eller sælger gode sunde aflæggere meget billigt til nye biavlere i forbindelse med begynderkurser. Desuden er der biavlere, dronningavlere, som sælger aflæggere med gode dronninger. Følg biavlerforeningens kurser og følg arbejdet i skolebigården. Det er fornøjeligt, og du får lejlighed til en bisnak med kolleger, der alle kan fortælle noget spændende. I nogle biavlerforeninger danner nye biavlere ERFA-grupper, hvor man hjælper hinanden med at få løst de mange problemer man møder som ny biavler. Tidligere startede mange deres karriere som biavler med et gammelt stade med bier, som de fik fra en biavler, der var ved at holde op. Eller man fik et gammelt stade og måtte selv fange en sværm. Stadet faldt fra hinanden, og bierne var arrige. Det har fået mange til at opgive biavlen før de kom rigtigt i gang. Mange af disse uheldige oplevelser kan idag undgås, hvis man følger den lokale biavlerfoorenings begynderkurser. YDERLIGERE LITTERATUR TUR Nedenstående bøger og hæfter kan alle købes gennem Danmarks Biavlerforenings salgsafdeling. Lærebog i biavl. 3. udgave. Eigil Holm, Eigil Holms Forlag. Dronningeavl, arvelighedslære og forædling af bier. Eigil Holm, Eigil Holms Forlag. The hive and the honeybee. Dadant Temahæfter: Bier i haven, Biernes arvelighedslære, Biernes ernæring, Biplantekalender 2003, Honning, Lyngbiavl, Varroa. Desuden er der lavet hæfter om forskellige driftsformer. 2 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2004

3 DANMARKS BIAVLERFORENING LOKALE BIAVLERFORENINGER Der er også en biavlerforening hvor du bor. Danmarks Biavlerforening er en forening af 85 lokale biavlerforeninger, som er spredt ud over hele landet. De lokale biavlerforeninger, som er mødestedet for biavlerne, byder på et væld af aktiviteter: Der afholdes møder, kurser, udflugter, besøg hos biavlere og mange andre aktiviteter. Af de 85 lokale biavlerforeninger har de 66 en skolebigård. Skolebigårdene er meget forskellige. Nogle af skolebigårdene er meget flotte, og har mange bifamilier i forskellige typer af stader. Skolebigårdene har ofte samarbejde med lokale naturvejledere eller ligger i tilknytning til en naturskole. En del af biavlerforeningerne har gode mødelokaler, og andre har materiel eller udstyr til udlån til de nye biavlere. Hver vinter arrangerer mange lokalforeninger møder, hvor alle kan deltage - og kurser for begyndere. Møder og kurser annonceres i Tidsskrift for Biavl, samt i de lokale biblade. Nogle biavlerforeninger udgiver selv et biblad. DANMARKS BIAVLERFORENING Danmarks Biavlerforening er en sammenslutning af 85 lokale biavlerforeninger. Vi laver de ting, som man med fordel kan være fælles om: Tidsskrift for Biavl, konsulenttjeneste, videregående kurser, weekendkurser og studieture. TIDSSKRIFT FOR BIAVL VL Tidsskrift for Biavl sendes hver måned til alle med- Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup Tlf Fax: Hjemmeside: TEMAHÆFTE: BIAVL FOR BEGYNDERE 3

4 lemmer. Det indeholder faglige artikler, annoncer for materielforhandlere og dronnigeavlere. Desuden er der i hvert nummer en oversigt over kurser, møder m.v. Med jævne mellemrum laves temahæfter om forskellige emner. Dette begynderhæfte er et eksempel på et temahæfte. Temahæfterne kan f.eks. også omhandle forskellige driftsformer. KONSULENTER Danmarks Biavlerforening har ansat konsulenter, som man kan spørge til råds. Konsulenterne udfører forsøg og indsamler viden fra såvel Danmark som fra udlandet. Resultaterne er til gavn for alle biavlere. Ring til konsulenterne for at få en faglig snak. ETIKETTEN Danmarks Biavlerforening har siden 1925 markedsført dansk honning med det samme logo. De tre bier i ring. Medlemmer af foreningen har ret til at bruge etiketten, såfremt de lover at overholde de krav der stilles til at lave god dansk honning. Ved salg af etiketten opkræves en reklameafgift, der bruges til markedsføring af biavlen og honningen. For eksempel laves brochurer og udstillingsmaterialer til brug i lokalforeningerne. Desuden foretager Danmarks Biavlerforening stikprøvekontrol af den honning som er på markedet. I denne kontrol undersøges det, om honningen lever op til de fastsatte kvalitetskrav. ERHVERVSPOLITIK Danmarks Biavlerforening søger naturligvis også at påvirke politikerne, så der bliver rimelige betingelser for at have bier og producere honning. Gennem medlemskabet af Landbrugsrådet arbejder vi på at styrke biavlernes muligeheder for at lave lobbyvirksomhed. Gennem Landbrugsrådet er vi med i COPA/COGECAs arbejdsgruppe for honning i Bruxelles. EU har afsat penge til projekter, der har til formål at forbedre betingelserne for biavlen. Vi arbejder for at disse penge også skal komme danske biavlere til gode. Vi er medlemmer af Nordisk-Baltisk Biråd og APIMONDIA, der er internationale organisationer for biavlere og forskere i biavl. Gennem disse kontakter får vi mange oplysninger til gavn for biavlen i Danmark. Vi arbejder på at sikre, at den offentlige bisygdomsbekæmpelse er af høj standard. Vi er medlemmer af Statens Bisygdomsnævn. ET UDPLUK AF DE ETIKETTER MAN HAR LOV TIL AT BRUGE SOM MEDLEM AF DANMARKS BIAVLERFORENING 4 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2004

5 Honningbien (Apis mellifera) er af flere grunde et ualmindelig spændende dyr, dels på grund af dens vigtige rolle som bestøver, men så absolut også på grund af dens biologi og levevis. Honningbien hører til de sociale insekter, det vil sige insekter som danner samfund bestående af én dronning (en befrugtet hun), nogle få hundrede hanner (droner) samt adskillige tusinde arbejdere (ubefrugtede hunner). Honningbiens samfund er flerårigt. For at et sådant samfund kan eksistere, er det nødvendigt, at visse forhold er opfyldt: Opmagasinering af forråd, kommunikation, topstyring og forsvar af samfundet. Lad os allerførst se nærmere på de tre kaster, som en bifamilie består af, og deres udvikling. UDVIKLINGEN FRA ÆG TIL VOKSEN BI Bierne har fuldstændig forvandling, det vil sige, at de udvikles fra æg og gennemgår flere larvestadier, inden de bliver pupper. Ud fra puppen kommer den færdigudviklede bi. Æggene placeres på bunden af cellerne. Ægget er ca. 1,5 mm langt, og placeres enkeltvis på bunden af en celle. Ud af ægget kommer en lille bleg larve, som ligner et hvidt komma på bunden af cellen. Larven mades af arbejderbierne, og larven nærmest flyder i mad. Efter fem til syv dage, afhængigt af hvilken kaste der er tale om (se tabellen nederst på side 6), er larven klar til at forpuppe sig. Cellen lukkes af arbejderbierne med et vokslåg. Inde i den forseglede celle spinder larven selv en tynd silkekokon. I puppestadiet ombygges larven til en færdig bi, som selv gnaver sig ud af cellen. Foto: Henrik Hansen BIERNE OG BISAMFUNDET DRONNINGEN Dronningens opgaver er, at lægge æg og holde sammen på bifamilien. Dronningen udvikles fra et befrugtet æg, lagt af den gamle dronning. Egentlig kunne dronningen være endt som arbejderbi. Det gjorde hun ikke, fordi ægget blev lagt i en særlig celle (dronningcelle), og fordi larven blev fodret med et meget Dronningcelle. næringsrigt foder (gelé royale). Omkring én uge efter, at dronningen er klækket, er hun parat til at blive parret. Det sker på særlige dronesamlingspladser, hvor hun parrer sig med flere droner. Et par dage efter, at dronningen er blevet parret, begynder hun på æglægningen. Når æglægningen er på sit højeste, lægger dronningen op til æg i døgnet. Vægten af den store mængde æg, som hun dagligt lægger, svarer til mere end hendes egen vægt. For at kunne klare denne fantastiske produktion, må hun hele tiden mades og plejes af arbejderbierne. Arbejderbierne danner ligefrem en kreds omkring dronningen det kaldes hendes hof. En dronning bliver normalt 2-3 år gammel. Foto: Eigil Holm TEMAHÆFTE: BIAVL FOR BEGYNDERE 5

6 Dronerne udvikles fra ubefrugtede æg, som dronningen lægger i dronecellerne. Dronerne fodres af arbejderbierne, og når de er kønsmodne efter dage, går de i dagtimerne ved en temperatur over 20 0 C på parringsudflugt. Efter parringen dør dronerne. De droner, som ikke finder en dronning at parre sig med, returnerer til deres stade og fortsætter i de kommende dage med at tage på parringsudflugt. Sidst på sæsonen, når der ikke produceres flere nye dronninger i bifamilierne, dræbes alle de resterende droner af arbejderbierne. Dette kaldes droneslaget. Først næste forår produceres der igen droner i bifamilierne. ARBEJDERBIER Arbejderbiernes opgaver er mange, og kan inddeles i tre perioder: Yngelpleje- De tre kaster hos honningbien. Tegning af Eigil Holm. periode (cellepudsning, fodring af yngel og dronning) finder sted mens bien er 1 - ca. 12 dage gammel. Fra bien er ca dage gammel indtræder husarbejdsperiode DRONNINGENS FEROMONER (produktion af voks og tavlebygning; modtage, Dronningen udskiller flere forskellige duftstoffer bearbejde og lagre nektar og pollen; ventilering; (feromoner). Feromonerne har mange funktioner, vagtfunktion). Når bien er tre uger gammel starter og de medvirker til at styre og holde sammen på samleperioden (indsamling af vand, pollen, nektar bisamfundet. Det sker blandt andet ved at og propolis), og denne periode varer resten af biens liv. hæmme udviklingen af arbejderbiernes kønsorganer. Arbejderbierne er underudviklede hunner, udviklet fra befrugtede æg. Æggestokkene er kun Såfremt dronningens feromonproduktion falder, vil arbejderbierne begynde at fremavle en ny ringe udviklede, men kan dog under visse forhold dronning fra et af de nylagte, befrugtede æg. producere æg, der kun kan videreudvikles til droner (pukkelyngel = droneyngel i arbejderceller). Lige inden den nye dronning kryber ud, vil den gamle dronning forlade stadet med nogle af Derimod er arbejdernes foderkirtler, samleorganer arbejderbierne bifamilien sværmer. og brod veludviklet, hvorved de er i stand til at gennemføre det store og forskelligartede arbejde. DRONER Desuden er arbejderbien udstyret med en Dronens eneste rolle i bisamfundet er at sprede honningmave, hvori indsamlet nektar transporteres. bifamiliens gener. Tabellen viser udviklingstiden (i døgn) fra æg til voksen. Fra Dadant cf. Eigil Holm. æg åben yngel lukket ygel alder ved (rundlarve) (stræklarve, klækning puppe, klækket bi) (døgn) arbejder dronning 3 4,5 8,5 16 drone 3 6,5 14, TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2004

7 Dronningen med sit hof af arbejderbier omkring sig. Foto: Henrik Hansen Arbejderbiernes levetid varierer meget under forskellige trækforhold og på forskellige årstider. Om vinteren, hvor der ingen eller kun lidt yngel er i bifamilien, lever arbejderbierne flere måneder, En færdigudviklet arbejderbi kryber ud af cellen. mens de om sommeren i trækperioden kun lever 4-6 uger (fra de er krøbet ud af cellerne). ARBEJDERBIENS KIRTLER Kirtler som producerer feromoner findes også på arbejderbier. Arbejderbierne udskiller blandt andet alarmferomoner, som forårsager angreb på en fjende. Fodersaftkirtlerne, som ligger i hovedet, er meget vigtige, da det er dem som udskiller fodersaft. I takt med, at bien bliver ældre, ændres fodersaftkirtlens sekret, og det anvendes nu i forbindelse med honningtilberedning. På undersiden af bagkroppen har arbejderbierne vokskirtler. Disse kirtler udsondrer voks, som bien sveder i små flager. Som nævnt udvikles kirtlerne alt efter biens arbejdsopgave/alder, således at fodersaftkirtlerne er fuldtudviklede når bierne er ammebier. Vokskirtlerne er i funktion den tid bien er byggebi, giftkirtlen i den tid bien er vagtbi. BISAMFUNDETS UDVIKLING Dronningen overvintrer sammen med arbejderbier. Bierne sidder i en tæt klynge på tavlerne med foder. Temperaturen i midten af klyngen når aldrig under 12 o C om vinteren. Bierne regulerer temperaturen ved at konsumere den opmagasinerede honning i tavlerne og omdanner den til varme ved at vibrere med de kraftige vingemuskler. Sidst på vinteren hæves temperatu- TEMAHÆFTE: BIAVL FOR BEGYNDERE 7

8 Yngeltavle med yngel af forskellig alder. ren i klyngen til 35 o C, og dronningen fodres op og begynder at lægge æg i yngeltavlerne. Herved er udviklingen af bifamilien begyndt. I det tidlige forår dør de bier, som har overvintret, efterhånden ud. Det er en kritisk periode for bifamilien. Der skal helst være lavet så mange nye bier, inden de gamle dør, at bifamilien kan overlevegenerationsskiftet. Yngelmængden topper i juni, og antallet af stade- og trækbier topper i juli måned. Efterhånden som trækbierne dør, svinder antallet af bier ind fra ca i bestøvningsperioden til de få tusinde, der overvintrer. Disse overvintrende arbejderbier er i stand til hen sidst på vinteren at aktivere deres fodersaftkirtler til igen at producere fodersaft til den nye generation af unge larver i bifamilien. BIERNES SPROG På grund af biernes veludviklede evne til at kommunikere med hinanden, er de i stand til hurtigt at kunne sende mange bier ud i en mark fuld af blomster med nektar (en trækkilde). Nogle af bierne optræder som spejdere, og når de finder en trækkilde flyver de tilbage til bistadet, hvor de meddeler flyveafstand og retning til de øvrige bier. Desuden kan de dele smagsprøver ud, sådan at bierne kan vurdere om det er værd at flyve efter. Bierne er i stand til at kommunikere ved hjælp af danse. Der findes to typer danse: Runddans og sitredans. Runddansen fortæller bien, at en god trækkilde findes inden for en afstand af m fra stadet. Under runddansen afgiver bien duft fra blomsterne, så de andre ved, hvilken art de skal besøge. Er der ingen duft fra blomsterne er bien i stand til ved hjælp af en duftkirtel på bagkroppen at tilføre sin egen specielle duft til foderkilden. Ud over duft, afgiver bien også lydsignaler under runddansen til orientering for følgebierne. Sitredansen anvendes, hvis foderkilden er længere væk. Retning og afstand angives ved, at bien bevæger sig rundt i to små halvkredse. Det lige stykke mellem halvkredsene angiver retningen i forhold til solen. Findes kilden således i en linie direkte mod solen, danser bien det lige stykke lodret opad på tavlen. Er kilden direkte bort fra solen, danser bien lodret nedad. Ved afvigelser herfra angives retningen i forhold til det lodrette plan. Tiden det tager at gennemføre en runde af dansen, angiver afstanden til foderet. Jo længere tid pr. runde des længere afstand. Biens sprog er uhyre interessant, men pladsen i dette hæfte er desværre for begrænset til at omhandle emnet nærmere her. Vil man gerne vide mere om biernes sprog kan det anbefales at læse følgende to bøger: The dance language and orientation of bees af Karl von Frisch og Honningbiens dansesprog. Signaler og samfundsliv. af Axel Michelsen (sidstnævnte bog kan købes gennem Danmarks Biavlerforening. VOKSTAVLER VLER Bierne bor og lever på vokstavler. Disse tavler er bygget af det voks, bierne sveder. Bierne tygger vokset med deres kindbakker og bygger tavlerne med de sekskantede celler. Cellerne kan bruges til at opfostre yngel i, men også til opbevaring af honning og nektar. Dronningen lægger æg i cellerne og udviklingen fra æg over larve til puppe sker i cellerne. Droner udvikles i lidt større celler end arbejderbiern. Dronningen udvikles i helt særlige drueklaseagtige celler. De celler som anvendes til opbevaring af pollen og honning er af samme type som yngelcellerne. Cellerne kan i nogle perioder bruges til yngel for så at blive fyldt med honning senere på året. 8 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2004

9 Biavlerens ens nødvendige udstyr! Investering At starte som biavler kræver nogle anskaffelser, som for nogle kan være lidt afskrækkende. Men biavl kan være en indbringende hobby der betaler for sig selv. Nye biavlere gør klogt i at starte med nyt eller nyere materiel. Derfor tilbyder Danmarks Biavlerforening, sammen med den danske materielforhandlerforening en begynderpakke med det nødvendigste materiel. Prisen er meget fordelagtig. Se nærmere på Vi giver her en oversigt over hvad en begynder med op til 20 bistader har brug for. Bistadet Opstablingsstadet består af en løs bund, et løst tag og løse kasser, som stables ovenpå hinanden alt efter hvordan bifamilien udvikler sig. Det er meget nemt at lave indgreb, det er nemt at udvide, og det er nemt at rense bunden. Opstablingsstadet vinder mere og mere frem herhjemme på bekostning af det klassiske danske trugstade. Trugstadet har fra gammel tid været det traditionelle bistade herhjemme. Bistadet er mere eller mindre stationært fordi det er tungt at flytte rundt med. Stadet er velisoleret med plads til typisk rammer i bunden af stadet. Herover sættes så 2 honningmagasiner med 6-8 rammer. Låget er hængslet fast, og det kan i gode honningindsamlingsperioder være nødvendigt at lade taget stå åben. Stadets ulempe er primært, at der skal laves uhensigtsmæssige løft der er hårde ved ryggen. For mange biavlere passer arbejdshøjden dog fint og de har indarbejdet en arbejdsmetode, som passer til stadet. Blandt større biavlere er den fælles holdning, at stadet ikke er hensigtsmæssig til rationel biavl. Rammemål Rammen er en træramme, hvor bivokstavlerne loddes fast på en rustfri tråd. Herpå bygger bierne deres vokstavler, har deres yngel og indlejrer honningen. I dansk biavl findes der 5 forskellige ramme størrelser. Der er mange fordele og ulemper ved de forskellige rammemål. Har man en dårlig ryg, er der god fornuft i at arbejde med det mindste rammemål, som hedder lavnormal (366x222 mm). Ønsker man at drive sin biavl rationelt, er der god fornuft i at bruge et af de større rammemål, som hedder Dadant (450x286 mm), Langstroht (450x232 mm) eller Norsk mål (366x260 mm). Det betyder færre rammer at håndtere og giver bierne et større areal at yngle på. Det mest almindelige rammemål herhjemme er 12x10 (12 tommer bredt og 10 tommer højt (326x282 mm)). Dette rammemål er et godt rammemål for trugstadet, men ikke hensigtsmæs- Opstablingsstade. I dette eksempel er vist et kunststof stade i rammemålet Langstroth. Der Opstablingsstadet er det rationelle stade, hvor man nemt kan tage magasiner af og på. Stadet er lavet af kunststof og er derfor højisoleret og giver især bierne et godt indeklima om vinteren. Stadet fås også i træ. Rammer med voks. I denne opstilling indeholder rammerne nye prægede vokstavler, som biavleren fremstiller af sidste års voks. Bierne bygger vokscellerne ud og placere her yngel eller honning. Bund med flyvespalten. Flyvespalten er 7 mm høj. Dette hindrer mus i at komme ind i stadet. Denne type stadebund har åben ventilation i bunden. I bunden er der også mulighed for at indsætte en skuffe til at måle varroa-nedfald. findes 4 andre rammemål og flere forskellige ty- per af kunststof og trækasser. Låg og dækplade. Låget beskytter imod regn osv. Dækpladen er gennemsigtig og giver mulighed for at kigge til bierne uden at forstyrre. Dronningegitter. Dronning og droner kan ikke passere igennem et dronninggitter. Dermed har man styr på hvor dronningen er. Styropor-magasin. 5 cm tykt. Plads til 10 rammer med voks. TEMAHÆFTE: BIAVL FOR BEGYNDERE 9

10 Biavlerens bidragt og redskaber. Bidragten er især vigtig for den nye biavler. Dragten skal sørge for at biavleren kan arbejde Sløret skal være finmasket således at der ikke kan komme bier ind på ansigtet. Sort slør giver det bedste udsyn. Hvis sløret ikke er lynet på dragten: Vær så påpasselig at der er lukket tæt. For en nybegynder er det især ubehageligt at få en bi ind på ansigtet. Gummihandsker med manchet er mest anbefalelsesværdig. Manchetten forhindrer bier i at kravle op igennem ærmet og gummihandskerne give en god fingerfornemmelse. Disse handsker er nemme at rengøre. Brug støvler i startfasen. Bier tabt på jorden vil i mange tilfælde kravle opad. Sørg for at buksen og støvlen sidder stramt. sigt i opstablingsstadet. Ved en god honninghøst bliver 12x10 stadet for højt og derfor svært at håndtere. Det vil altid være en god ide at forhøre sig hos en erfaren biavler, hvilket rammemål der vil være bedst passende. Bidragt og stadeværktøj Handsker findes i flere typer af skind og gummi. Opvaskehandsker er også brugbare. Bierne kan dog godt stikke igennem opvaskehandsken, ligesom det er tilfældet for visse skindhandsker. Derfor anbefaler vi gummihandsker med manchet. Gummihandskerne er også nemme at gøre rene, mens skindhandsker efterhånden bliver stive af honning og propolis. Bidragten skal være bitæt, hvorfor det kan være en god ide at investere i en heldragt med støvler. Røgpusteren er uundværlig, og bør som det første tændes i bigården. Røgen får bierne til at flytte sig, være rolige og mindre tilbøjelige til at stikke. Stadekniven er måske biavlerens vigtigste værktøj. Det bruges til at løsne rammerne og skrabe bistadet rent. uden at blive stukket. Derfor er valget af en bidragt vigtig. En heldragt er det sikreste, men mange bruger en anorak med slør. Røgpusteren er biavlerens vigtigste redskab. Lige inden man åbner bistadet gives bierne lidt røg. Røgen får bierne til falde til ro. Stadekniven bruges til at lirke tavler m.m. fri, når bierne har kittet dem fast med voks og propolis. Bibørsten. Bruges især ved honningfratagning når bierne skal børstes af tavlerne. Bibørste bruges til at børste bier af honningtavler ved honningfratagningen. Man kan også bruge en bitømmer, som er en sluse-anordning, som kun tillader bierne at passere en vej, men ikke tilbage igen. Således kan honningmagasiner tømmes for bier i løbet af et eller 2 døgn. Dronningegitter anvendes til at forhindre dronningen i at komme op i honningmagasinet og lægge æg der. Slyngning af honning Slyngemaskiner findes både som håndrevne og motordreven, til slyngning fra 3 til 54 rammer. Nye slynger er lavet i rustfri stål, hvilket gør slyngen nem at rengøre. Honningsier bruges der to af, en grovsi (maskestørrelse 2 mm) til at si store partikler fra og en finsi (0,3 mm) til at si de fine urenheder væk. Tappespande bruges til at have honning i. Her kan anbefales 25 kg spande til opbevaring af honning og en 50 kg spand med tappehane til at tappe honningen på glas med. Rørepind eller røresnegl, bruges til at røre en flydende honning, således at honningen ikke grovkrystalliserer og bliver hård. 10 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2004

11 Som ny biavler er det en stor fordel at have bierne placeret så tæt på hvor man bor, og bierne kan med fordel stå i haven. Så kan man dagligt se til bierne og følge deres liv året rundt. Man kan nøjes med at se på aktiviteten foran flyvespalten, men man kan også lige åbne for stadet og se hvad der foregår. Man kan fint have bier i en villahave. Antallet af bistader i villahaven afhænger af havens beskaffenhed. Har man bier i sin villahave, kræver det også, at man tager hensyn til sine naboer. Men naboerne kommer også til at nyde godt af biernes bestøvning af frugt og bær. Når antallet af bistader vokser, eller såfremt det er helt umuligt at have bistader i sin egen have, kan man lave en aftale med en landmand eller skovejer, så man kan indrette en bigård i en vildtremisse eller et skovhjørne. Sådanne udebigårde giver mulighed for året rundt at komme ud i naturen og følge tæt med i årets gang. Landmanden og skovejeren vil også nyde godt af biernes bestøvning og de glas honning, han får til jul. BIGÅRDEN - BIER I HAVEN FREDELIGE BIER Der er stor forskel på de enkelte bifamiliers gemyt. Det er kun dronningen som lægger æg, og det er hendes egenskaber som afgør om bifamilien er fredelig eller ej. Dronningen er med andre ord den afgørende faktor for en bifamilies temperament. Skulle ens bier være meget aggressive kan man let gøre noget ved det: Skift dronningen. De fleste dronningavlere laver dronninger, der giver fredelige bifamilier. Er problemet stort, kan det blive nødvendigt at flytte bifamilien indtil bierne er skiftet ud. HÆK OG LÆ Bierne trives bedst hvor der er lunt og læ. Det passer fint til villahaven med hæk eller plankeværk omkring. Hækkene betyder, at bierne normalt vil blive tvunget til, at flyve over hækhøjde på deres vej fra stadet til blomsterne. Denne flyvehøjde gør, at naboerne ikke vil mærke noget til bierne. Bierne vil naturligvis søge ned i de haver hvor der er blomster, men det vil de gøre uanset om bifamilien står i en villahave eller 500 meter uden for villakvarteret. VAND Der skal konstant være vand i nærheden af bistaderne. Er der ikke det, kan bierne finde på at søge hen til naboens svømmebasin for at drikke. Og så kan der blive ballade med naboen. TEMAHÆFTE: BIAVL FOR BEGYNDERE 11

12 Bedst er det, hvis der i haven findes et vandhul med tørv på siderne. Bierne kan godt lide at sidde på den våde tørv og drikke vand. Har man ikke et vandhul, er det ikke nødvendigt at man graver haven op for at etablere et sådant. Man kan nøjes med at lave et vandingsanlæg. Vandet skal være placeret således, at bierne ikke flyver over det på deres vej til og fra staderne. Det er for at undgå at bierne skider i vandet. Skider bierne i vandet er der risiko for spredning af sygdomme. En anden grund til at bierne skal have adgang til vand er for at ungå forgiftning af bierne. Hvis bierne ikke har vand, vil de flyve ud på markerne og hente morgendug fra planterne. Er planterne sprøjtede vil bierne hurtigt dø. SNAK MED NABOERNE Det bedste middel til at undgå nabostridigheder er, at tale med naboerne når bistaderne sættes op. Fortæl dem om den nytte de har af bierne til at bestøve frugttræer og buske. Giv dem et glas honning nu og da, og fortæl dem når du skal tage honning fra. Den dag kan bierne nemlig godt blive lidt sure. I det tidlige forår skal bierne ud for at have tømt tarmen for alle de affaldsstoffer, som har hobet sig op i vinterens løb. Advar naboen der hænger vasketøj ud eller som netop har poleret sin nye bil. Der kan komme klatter fra bierne! NABOERNE KAN KLAGE OVER BIERNE Såfremt naboerne føler sig generet af bierne, kan de klage til kommunen. Kommunen kan kræve generne afhjulpet og eventuelt påbyde at bierne skal fjernes. Før det kommer så vidt, vil konsulenterne i Danmarks Biavlerforening gerne hjælpe med til at løse problemerne. Der behøver ikke være problemer, såfremt man overholder de simple regler. skelne mellem staderne. En anden måde, hvorved biernes orienteringsevne øges, er at male stadernes forsider i forskellige farver. FÆRDSEL OMKRING STADET Det skal være nemt for biavleren at færdes bag stadet. I haven bør der være plads til at køre med en trillebør eller sækkevogn. Det vil man sætte stor pris på, når de tunge honningmagasiner skal hentes. I udebigården skal der være mulighed for at køre med bil helt hen til bigården - og gerne bag staderne. Det letter arbejdet meget. Foran staderne har man normalt ikke noget at gøre, da det forstyrrer bierne. ANTAL AL BIFAMILIER Antallet af bifamilier i en bigård afhænger af mængden af biplanter i området. Det er nemlig ikke mængden af trækplanter (raps, hvidkløver), der er afgørende, men derimod mængden af biplanter som blomstrer uden for de egentlige trækplanters blomstringstid. FRED OG RO Både for bierne og biavleren er det vigtigt, at der er fred og ro i bigården. Det er jo en af fordelene ved at være biavler: Man skal tage den med ro. Det gælder også bierne. I vinterperioden sidder bierne i en klynge inde i stadet, og forstyrrelser kan forårsage bugløb og udvikling af sygdomme. Bigården ligger bedst i nogen afstand fra offentlig vej, og den skal heller ikke placeres lige op ad en fasanfoderplads. ORIENTERING Bierne orienterer sig med synet, når de flyver til og fra staderne. Såfremt bistaderne er helt ens og står på en lang række, kan bierne tage fejl. Det hjælper at sætte staderne sådan, at flyvehullerne vender i forskellige retninger. Man kan også plante buske foran staderne, hvilket gør det lettere for bierne at 12 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2004

13 Tidligt forår Sidst på vinteren bør man gå ud til bistaderne og se ind i flyvespalten for at se om den skulle være stoppet af døde bier. Hvis den er det, kan man med forsigtighed med et stykke bøjet ståltråd eller en gren fjerne de døde bier. Bierne har ikke kunnet komme ud og tømme deres tarm hele vinteren. Derfor er det vigtigt at der er fri passage ud om foråret, når vejret giver lejlighed hertil. Ved opstablingsstadet kan man komme tidligt ud og skifte hele bundet, inden bierne har været på renselsesudflugt. Bunden skiftes blot forsigtigt med en ny og ren bund. Hos trugstadet er det straks mere besværligt, og man bør ikke rense bistadet før bierne har fløjet i flere dage. Forår Første eftersyn På en forårsdag med temperatur over 10 grader i solen, er tiden inden til det første eftersyn i bigården. Kontroller om der er flyveaktivitet fra alle staderne. Skulle der være et stade eller to hvor der ikke er aktivitet, må man undersøge sagen nærmere. Måske er flyvespalten tilstoppet. Viser et nærmere eftersyn at bifamilien er død, er det vigtigt at flyvespalten lukkes, således at der ikke evt. spredes sygdom til de andre bifamilier i bigården. På landsplan regnes med et vintertab på 0-10 % som værende acceptabelt. Stadet med de døde bier rengøres hurtigst mulig. Bierne graves ned eller brændes. Stadet rengøres grundigt, ved først at afskrabe vokspartikler m.m. Herefter vaskes stadet i varmt vand tilsat almindelig maskinopvaskemiddel. Herefter er stadet igen klar til at huse en ny familie senere på sæsonen. Vand til bierne Hvis ikke der i nærheden af bigården er naturligt vand, skal vandingsanlægget nu sættes i gang. Så bliver bierne vant til fra starten at hente vand der, hvor vi som biavlere ønsker det. Der kan opsættes et vandkar med lecanødder eller en beholder med en vandhane, hvor vandet drypper ned over et bræt eller lignende. Ofte vil det være en god ide at have en tørveklyne (købes i et plantecenter) til at forsure vandet. Bier foretrækker surt vand. Vandingsanlægget skal stå i solen (giver varme i foråret) og må ikke stå foran bistaderne, da man ellers risikerer at bierne tømmer deres tarm i vandkarret og dermed spreder sygdomme. Det egentlige forårstjek Så snart der er lidt stabil varme (over 10 grader) og bierne flyver ivrigt, måske endda samler pollen, kan man forsigtigt åbne ned til bierne for at se efter om der er foder nok. Et lille løft af stadet med en hånd, vil hurtigt afsløre hvilke bifamilier der virker for lette og dermed mangler foder. I det tidlige forår skal der være 5-7 kg foder, svarende til 2-3 hele fodertavler. Hvis der ikke er foder nok, er det nødvendigt at fodre med foderdej, f.eks. Apifonda. Foderdejen lægges ovenpå bærelisterne. Foder højst med 2-3 kg ad gangen. Det kan være nødvendigt med gentagne fodringer, indtil der er nok nektarindbæring til at familien kan klare sig selv. Nogle biavlere bruger at fodre med flydende sukker i foråret, for at stimulere bifamiliens yngelansætning. Dette skal gøres af erfarne biavlere, da man risikere at sætte familien tilbage med en flydende fodring. Er dronningen i orden? Når bierne bærer pollen ind, er det et godt signal om at familien fungerer optimalt. Pollen er protein-føde for biernes yngel. Er der yngel, er der også en æglæggende dronning. Derfor åbnes stadet forsigtigt og man Vinteren er ovre når bierne henter den første pollen. TEMAHÆFTE: BIAVL FOR BEGYNDERE 13

14 Skifte af bund og kontrol af fodermængde i for- året. kan tage en tavle op ad gangen for at konstatere om der er æg, larve og forseglet yngel i bifamilien. Man kan se om der er foderbræmmer med flydende foder omkring ynglen (yderst i tavlerne). Er dette tilfældet, er dronning og familien velfungerende. Familien skal dog også have en vis størrelse, dvs. i april måned 5-8 tavler. Er dette tilfældet lukker man forsigtigt stadet igen. Er familien under denne størrelse, kan den ikke betragtes som en fuld udvintret produktionsfamilie. Den kan så bruges som reserve familie eller slås sammen med en anden svag bifamilie. Er der ingen yngel i bifamilien eller er der kun droneyngel, er det fordi dronningen er gået til eller hun er dårligt parret. Dronningen findes og aflives evt. Er bifamilien sund får den en ny dronning fra en reservefamilie eller bierne smides ud og flyver ind i andre bikasser og forstærker dem. Materiellet rengøres og bruges igen senere. Indnøgling Ved disse tidlige eftersyn, skal eftersynet foregå roligt og effektivt. Man risikerer at dronningen bliver indnøglet (kvalt af bierne) hvis der er for meget uro. Derfor bør man kun forstyrre bierne så lidt og så kort tid som muligt. Dronningeløse familier Hvis familien er dronningeløs, kan den, hvis den er sund, og har den samme bistyrke som de øvrige familier i bigården, sættes sammen med en mindre bifamilie. Det kan gøres ved at sætte tavlerne med foder og bier ned til en familie, som trænger til forstærkning. I det tidlige forår er der ingen problemer med at bierne ikke vil acceptere en sammensætning. Senere i sæsonen kan det være nødvendigt at tvinge bierne til at gnave sig gennem en avisside inden de kommer sammen, for på denne måde at undgå, at der bliver slagsmål med mange døde bier til følge. Hvis der er æglæggende arbejdere i dronningeløse familier og måske flere tavler med droneyngel, har familien været dronningeløs så længe at det er bedst at aflive den. Brug af reservefamilier Når man er blevet lidt mere erfaren, kan der overvintres småfamilier som bruges til forstærkning af de gamle bifamilier og til at overvintre reservedronninger. Bifamilier som er for små Hvis de dronningeløse bifamilier er små eller har haft bugløb (tømt tarmen inden i bistadet), bør de aflives. Små bifamilier som virker sunde og i orden, kan tit med fordel sættes sammen. Man får så en stærk bifamilie, som giver mere honning end to eller tre små bifamilier. Meget små bifamilier bruger tit hele sæsonen til at bygge sig op, men kommer aldrig rigtig op i en væsentlig bistyrke. Derfor når den ikke at samle et væsentligt honningoverskud. Husk det er ikke antallet af bifamilier der giver honning, det er antallet af bier. Tilsætning af flere tavler Bierne skal ikke i det tidlige forår have for mange tavler at sidde på. Det er bedre at pladsen er lidt trang, så bierne bedre kan holde yngletemperaturen på de tavler de sidder på. Man skal dog samtidig sørge for at bierne får tilstrækkelig plads til at udvide yngellejet, når bifamilien er klar til det. Det er lettest i trugstader at tilsætte 1-2 tavler ad gangen. I opstablingsstader bliver det hur- 14 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2004

15 Foto Finn Christensen Når bierne henter pollen hjem til bistadet, er det tegn på at bifamilien er sund og rask. tigt et spørgsmål om, hvornår man tør sætte det første magasin på. (se tegning i næste kapitel). Det er især indbæringen af pollen, der styrer biernes yngelrytme. Så når temperaturens og planternes udvikling i en periode har været, så bierne har hentet pollen, skal vi som biavlere sørge for at der hele tiden er nye tavler bierne kan tage i brug i takt med, at behovet kommer. Det kan være en vanskelig balance ikke at give for meget plads, samtidig med at bierne har den plads de skal have når betingelserne er til stede. Det er en af de ting, man efterhånden får mere erfaring med og som kan blive helt afgørende for, hvor vellykket sæsonen forløber. Det, eller de, første eftersyn i foråret bør gøres så snart muligheden er til stede og er noget af det vigtigste i sæsonen. Sygdomseftersyn og vingeklipning Inden der skal sættes magasiner på bifamilierne, skal er foretages et grundigt sygdomseftersyn af yngellejet. Se afsnittet om sygdomme. I den forbindelse kan det være en god ide at vingeklippe dronningerne. Vingeklipningen foretages med en lille skarp saks. Man tager dronningen mellem to fingre og holder hende på forkroppen, herefter klippes halvdelen af den ene vinge af. Man skal passe på, ikke at trykke dronningens bagkrop, da hun så ikke fungerer bagefter. Det kan være en god ide, først at øve sig lidt på nogle droner. Hvis man har meget sværmtræge bier, sker det hyppigt, at bifamilier med vingeklippede dronninger, der alligevel forsøger at sværme, ikke mister bier, da bierne efter sværmningen søger tilbage i stadet, når de finder ud af, at dronningen ikke kan flyve. Hun lander lige uden for stadet, og vil normalt herefter dø. Senere sender familien en jomfrudronning på parringsudflugt og der mistes ikke bier i stadet og familien samler honning i hele perioden på nær nogle få dage, hvor de gør sig parat til sværmning. At mærke dronningen og vingeklippe hende, giver kontrol over dronningens identitet. Dronningen mærkes normal med årets farve. Blå for endetal 0 og 5. Hvid for 1 og 6. Gul for 2 og 7. Rød for 3 og 8. Grøn for 4 og 9. Dronninger som vingeklippes kan ikke sværme. TEMAHÆFTE: BIAVL FOR BEGYNDERE 15

16 SOMMER Sommeren starter for biavleren, når det første magasin skal på bistadet. Driftsteknik Måden at drive sin biavl på kan være meget forskellig fra biavler til biavler. Biavl bygger på biavlerens faglige baggrund, type af stade, type af ramme, type af bi og ikke mindst biavlerens og lokalområdets traditioner. Derfor skal man som ny biavler være indstillet på at møde mange gode forklaringer på det samme spørgsmål. Alt sammen kan være lige rigtigt. I biavl findes der mange løsninger på den samme problemstilling. Vi har i dette hæfte bestræbt os på at give nogle forenklede fremstillinger, som man som ny biavler kan bygge videre på. Trugstadet Driftsteknikken for trugstadet er forholdsvis enkel. I trugstadet har det hele foråret igennem været muligt at sætte ekstra tavler til i bunden af stadet. Der er rigelig plads til udvidelser. Derfor er det lidt nemmere at foretage udvidelserne i et passende tempo. Men det kræver at man er over stadet med eftersyn. Når bierne fylder 10 rammer i bunden, er det tid til at sætte det første magasin på. I trugstadedrift trækker man tavler op fra yngellejet. Derfor tages en 3-4 yngeltavler fra yngellejet og sættes op midt i det nye magasin. Tavlerne i bunden skubbes sammen foran i trugstadet (under magasinet). Truget fyldes op med jomfrutavler (tavler, som er udbyggede med celler af bierne, men som der ikke har været ynglet i) eller kunsttavler (nye rene bicelleprægede vokstavler). Det er vigtigt, at yngellejet i trugstadet holdes samlet så yngellejet stadig,,hænger sammen. Lige så snart man sætter et nyt magasin på og begynder at trække yngeltavler op lægges et dronningegitter under magasinet. Dronningen vil gerne følge de gamle tavler og fortsætte med at yngle i dem. Opstablingsstadet Den beskrevne driftsteknik for opstablingsstadet i dette hæfte er ren magasindrift, hvor tavler så vidt muligt ikke flyttes individuelt. Der flyttes kun hele magasiner. Dette giver mange tidsbesparende fordele. Man vil dog opleve at der opstår situationer hvor det kan være en fordel at flytte enkelte tavler. I opstablingsstadet er det vanskeligere at vurdere, hvornår det er rette tid, at sætte første magasin på. At få sat et magasin på, kan påvirke en bifamilies varmeøkonomi voldsomt i forsommeren. Derfor skal det ske, når bierne fylder vinterlejet (magasinet) helt ud. Der skal være yngel i de fleste tavler, og der skal være udsigt til godt vejr de nærmeste dage. Kommer der en kuldeperiode lige efter magasinet er sat på, kan familiens udvikling sættes i stå. Er du i tvivl om tidspunktet for magasinpåsætning, kan det nye magasin sættes nedenunder yngelkassen. Det vil ikke give den samme kuldepåvirkning. Kunsttavle eller jomfrutavle Man kan udmærket udvide med kunsttavler om foråret. Bierne bygger gerne kunsttavler ud, og man undgår risiko for spredning af sygdomme med de honningrester, som sidder i jomfrutavlerne. Dog vil det være bedst at tilsætte jomfrutavler omkring yngellejet, da der så ikke bygges unødvendige droneceller. Flere magasiner For trugstadet og opstablingsstadets vedkommende gælder det om at lave udvidelserne løbende nu, så bierne ikke på noget tidspunkt mangler plads. Pladsmangel vil oftest få bierne til at gå i sværmtilstand. Husk en tavle fyldt med forseglet yngel vil fylde 3 tavlegader med bier. 16 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2004

17 Dronetavle Dronningegitter Honning Rammer omsmeltes Foderkasse Marts April Maj 1. juli August Driftsteknik for opstablingsstadet. Der arbejdes i hele magasiner med dronningegitter.. Vinterlejet laves ca. 1 juli. Trugstadet fyldes ud og magasinerne sættes på efter behov. I trugstadet er det vigtigt at man får trukket gamle yngeltavler op i løbet af sæsonen af hensyn til evt. sygdomssmittekim i bifamilien. På den måde får man i løbet af de tidlige sommermåneder udskiftet al tavlebygningen i yngellejet. Man skal dog sørge for, at der er tavler med æg og larver tilbage i bunden, ellers vil dronningen søge op i de øverste kasser og begynde æglægningen der. 2 Fodring Varroa Dronningegitter Dronningegitteret er et gitter hvor arbejderbier kan passere igennem. Det kan den noget større dronning ikke. På den måde har man fuld kontrol over hvor dronningen befinder sig og hvor ynglen placeres. Man kan lægge dronningegitter på sammen med det 1. magasin i trugstadet, da dronningen har rigelig plads i truget til sin æglægning. I opstablingsstadet kan dronningegitteret lægges på sammen med 3. magasinpåsætning. Men den mest rationelle måde vil være at sætte dronningegitter på 1. juli, skifte det gamle yngelleje (1) rundt med det nye yngelleje (2), som så bruges til at indvintre bifamilien på (se grafik). På den måde får man skiftet de gamle vinterlejetavler ud. Dette giver en hygiejnisk biavl. Herefter går der 24 dage før den sidste yngel er krøbet ud. Det er en fordel at ynglen er krøbet ud af de gamle yngeltavler som sidder i honningmagasinet. Plukning af honningtavler Forårshonningen er ofte af meget fin kvalitet. Som ny biavler må man ikke snyde sig for den fine smag af honning fra frugttræerne. Det er muligt, at plukke honningtavler fra bifamilierne. Når der har været en periode med træk og bierne har samlet meget nektar, kan man tage nogle af de fyldte tavler fra bifamilien og slynge honningen. Honningen skal være moden. Tavlerne skal enten være 2/3 forseglede eller når honningtavlen holdes vandret må det ikke dryppe fra tavlen. Foderstand Bifamilien må hen over sommeren ikke sulte på Driftsteknik for trugstadet. Der løftes yngeltavler op over dronningegitteret og tilsættes kunst- tavler eller jomfrutavler i truget. Yngeltavle foder, pollen tavle eller honningtavle Kunsttavle Jomfrutavle Dronetavle April Maj Juni-juli August TEMAHÆFTE: BIAVL FOR BEGYNDERE 17

18 Kunsttavle Jomfrutavl e Brugt yngeltavle noget tidspunkt. Så snart en bifamilie sulter, stopper eller nedsættes dronningens æglægning. Sørg for at der altid er foder tilbage i bifamilien, specielt op ad yngellejet, således at den kan klare en trækfattig periode. Husk der er mange bier i stadet, og de bruger meget foder. I dårlige somre kan det være nødvendigt at fodre bifamilien. Følg honningtrækket på internettet: DRONEYNGEL Hele forsommeren er det nødvendigt at fjerne droneyngel fra bifamilierne for at begrænse varroamidernes formering. Se dronetavlens funktion under varroa-bekæmpelse. For weekendbiavleren er systemet med tredelte dronetavler fortrinligt. I den periode hvor bierne bygger droneceller kan man f.eks. hver lørdag skære en sektion droneyngel ud. Sværmlyst - sværmning Sværmlyst er i høj grad genetisk styret og i moderne biavl arbejdes der med at fremavle sværmtræge bier. Også gennem driftsteknikken søges sværmlysten begrænset, men trods det kan det ikke helt undgås, at bierne undertiden går i sværmtilstand. Det første sikre tegn på sværmning er, at der anlægges dronningeceller, og der kommer æg i dem. Man kan fjerne dronningeceller systematisk ved gennemsyn hver uge. Men det er så godt som umuligt, at undgå sværmningen ved den metode. Før eller siden overser man en celle i et hjørne af en tavle. Er familien i sværmtilstand falder biernes lyst til indsamling af nektar voldsomt. Og sværmer familien først, forsvinder ca. halvdelen af bierne, som alle har deres honningmaver fyldt med honning. Den bedste metode til sværmhindring er at dele bifamilien. Der vil, uanset hvad man gør, smutte en sværm i ny og næ. Den, der finder en sværm er dens retmæssige ejer, og det er altid en spændende oplevelse at fange en sværm. Fat en passende kasse med låg og bund. Er sværmen inden for rækkevidde slås den ned i kassen. Sværmen sættes et køligt sted og kan så slås ned i et stade med kunsttavler. Har man fået dronningen med, bliver sværmen i den nye bolig. Før bierne får forseglet yngel i det nye stade, er det en god ide at foretage en varroa-bekæmpelse med en mælkesyresprøjtning. Bisværme er uønskede i moderne biavl. Men kommer der en sværm er det en utrolig spæn- dende oplevelse. 18 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2004

19 Sensommer og indvintring starter, når den sidste honning er taget fra bifamilierne. Normalt vil det være i sidste halvdel af juli måned, mens det for lyngbiavlernes vedkommende kan strække sig helt ind i september måned. SOMMERRAPSHONNINGEN Efter sommerrapsens afblomstring gælder det om at få taget honningen fra. Der er mange biavlere, som går og håber på, at der skulle komme et eftertræk, men det sker yderst sjældent. Ofte tror den nye biavler, at mange flyvende bier er et honningtræk. I efteråret kan der godt være træk, men bifamiliens forbrug er større end indbæringen. Se på internettet Selve honningfratagningen er beskrevet andetsteds. Bifamilien sættes på vinterleje I løbet af sommeren bør alle gamle tavler, som bifamilien er blevet udvintret på, være blevet taget op i honningmagasinet eller fjernet. Hvis der stadig sidder nogle gamle tavler, tavler med droneceller i, eller skæve tavler, skiftes de nu. Som eksempel kan man sætte en pollentavle tættest mod flyvespalten og så ellers fylde op med yngeltavler og til sidst tavler, der ikke har været ynglet i før. FODRING I op til 5 måneder har bier under danske klima- og vækstforhold ingen muligheder for indbæring af næringsstoffer til stadet. Bierne skal derfor have rigeligt med vinterfoder i bistadet, for at der kan komme en succesfuld overvintring ud af det. Den mest gængse måde at fodre bier på er at bruge almindeligt sukker (melis). I de senere år er det blevet mere og mere almindeligt at bruge specielt fremstillet foderdej eller flydende enzyminverteret foder. Hvad man som biavler vil bruge er underordnet, blot skal man holde sig fra produkter som sirup, melasse, råsukker eller andre former for sukkerprodukter, som indeholder urenheder eller som krystallisere kraftigt. Bifamilien kommer ikke igennem vinteren med sådant foder. Anvender man foderdej eller flydende inverteret sukker, skal man bemærke at der i foderdej er blandet 8% vand i, i den flydende inverterede foder er der 27% vand. Det betyder, at 15 kg sukker, foderdej og flydende inverteret foder ikke indeholder den samme sukkermængde. Det vanskelige ved vinterfodringer er at beregne hvor meget en bifamilie skal have tilført af foder. Nemmest er at fortsætte med at fodre bifamilien til den ikke tager mere af foderet. Når dette punkt er nået, kan man næsten altid regne med, at familien har fået nok foder. I almindelighed skal man regne med, at sukkerforbruget under danske forhold ligger mellem kg. Nogle biavlere, som bruger store rammemål og indvintrer store bifamilier bruger op til 25 kg sukker. Flydende foder kan gives til bifamilier på mange måder. Enten ved at have foderet i en spand bag i bistadet (trugstader) eller på bærelisterne (opstablingsstadet eller trugstadet). I spanden skal der være en form for flydere, således, at bierne ikke drukner. Det kan være græs, halm eller lecasten. Lecasten er meget velegnet, da det kan dække hele foder-overfladen og dermed drukner bierne ikke. Faren ved denne fodermåde er at bierne kan tømme deres tarm ned i foderet eller drukne og dermed overføre sygdomme. Dette undgås ved, at der sættes låg på spanden, hvori der er boret huller med en diameter på 2-2,5 mm. Spanden anbringes med bunden i vejret på bærelisterne over bierne. Inden man vender spanden kan man give den et svagt tryk for at lave undertryk. Således forhindrer man, at der løber sukkervand ned i stadet. Man kan også lave foderbakker, som står SENSOMMER OG INDVINTRING Med efterårets fodring af bifamilierne - starte næste sæson allerede. Godt indvintrede bifamilier giver godt udvintrede bifamilier. TEMAHÆFTE: BIAVL FOR BEGYNDERE 19

20 apifonda fodring Notatføring er vigtigt for at kunne opsamle vi- den fra år til år. Fodring med foderdej er nemt og bekvemt. ovenpå bærelisterne i bistadet. I foderbakkerne kan der være en kegle, hvorom der er et honningglas. Heri kan bierne kravle op og så tage foderet ned, uden at drukne eller lave afføring i foderet. FODRING AF BIERNE OVER FLERE GANGE Samme dag, som den sidste honning bliver frataget, skal bierne have den første fodring. Det må gerne være ca. 5-7 kg foder. Fodrer man med foderdej, bør den første fodring kun være med en 5-8 kg foderdej, selvom en standardpakke med foderdej er på 15 kg. Det er muligt at få foderdej i 2,5 kg pakker. Den hurtige fodring skyldes, at det er vigtigt, bifamilierne ikke sulter, at der ikke fremprovokeres noget røveri, men især fordi det er nødvendigt, at behandle sine bifamilier for varroa hurtigst muligt efter honningfratagningen. Antallet af varroa har nået sin top på dette tidspunkt. Det er vigtigt hurtigt at få antallet af varroa-mider så langt ned i bifamilien, at vinterbierne ikke bliver svækket. På dette tidspunkt kan der gives f.eks. en uges krämerpladebehandling (se varroa-bekæmpelse). Ved behandlingen skal der holdes øje med hvor mange mider, der falder ned i et indskud. Kort tid efter myresyrebehandlingen kontrolleres dronningen. Myresyre kan skade dronningen. ANDEN FODRING Anden fodring kan starte straks efter myresyrebehandlingen er overstået. Det gælder især for foderdej, da bierne er forholdsvis lang tid om at tage foderdejen ned. Her gives resten af foderdejen. Med flydende foder vil det være passende med en fodring på 5-7 kg. Man kan vælge at give resten af foderet eller også at fodre ad flere gange. Vigtigt er det, at der er fodret færdig inden omkring den 1. september DRONNINGSKIFT Efter 2. fodring er overstået hen i august måned, er bifamilierne normalt meget villige til at modtage nye dronninger. Derfor er det en god ide at vente med skift af dronninger til dette tidspunkt. Se afsnit om dronningeskift. KONTROL AF INVASION AF VARROA I starten af oktober måned er det anbefalelsesværdigt at give sine bifamilier en oxalsyrebehandling til kontrol af, om bifamilien er for hårdt angrebet af varroa, samt til at imødegå den såkaldte reinvasion af mider. Reinvasion af mider kommer fra bifamilier, som bryder sammen pga. varroa. I disse bifamilier sker der røveri af honning, men også en overføring af varroa-mider. Under behandlingen skal der være en form for indskud i bifamilien for at registrere hvor mange mider der bliver dræbt. Se afsnit om varroa-bekæmpelse. LYNGBIA YNGBIAVL Biavlere, som ønsker at tage deres bier på lyngtræk, passer ikke ind i ovenstående beskrivelse. Normalt vil biavleren udvælge sine største bifamilier til lyngtrækket. Der må ikke i maj/juli måned være et naturligt midedødsfald på over 2 mider pr. dag. Er der det, skal bifamilierne behandles straks efter sommerrapstrækket og kan ikke gå på lyngtræk. Før sommerrapstrækket sættes bifamilien ned 20 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2004

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At

Læs mere

Skolebigården Praktiske del Version 1.0

Skolebigården Praktiske del Version 1.0 Skolebigården Praktiske del Version 1.0 Indhold Indledning...3 Skolebigården...4 Find vej...4 Bistader...4 Stadegruppe...5 Uge 17 - Start i skolebigården...6 God praksis...6 Rengøring af stadebund...6

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Emnerne: Specialnummer for nye biavlere Den nye bifamilie Gamle fodertavler Udvidelsen Honningmagasiner

Læs mere

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Undervisningsplan. Skolebigården. frank toftum

Undervisningsplan. Skolebigården. frank toftum 19-02-2017 Undervisningsplan Skolebigården frank toftum 1. Eftersyn af bifamilierne: Det 1. eftersyn af bi familierne kan først finde sted efter at bierne har været på renselsesudflugt, så forstyrrelse

Læs mere

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. 2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,

Læs mere

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende)

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) 1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 1:4 2 Præsentation Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) Morten KABF bestyrelsesmedlem 2013-2015 Kyndig biavler Bier siden 2010

Læs mere

1. Biernes bolig. 7a. De tre slags bier: Arbejder Drone Dronning

1. Biernes bolig. 7a. De tre slags bier: Arbejder Drone Dronning 1. Biernes bolig 7a. De tre slags bier: Arbejder Drone Dronning Biernes naturlige bolig er et hult træ eller en klippespalte. Rumfanget skal være omkring 50 liter, og indgangen skal være snæver, så den

Læs mere

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Bier og biavl i Folkeskolen Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Til biavleren Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Aftale mellem biavleren og skolen Aftalen mellem biavleren og læreren skal indeholde

Læs mere

Af Poul Erik Sørensen, Hårby. Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994

Af Poul Erik Sørensen, Hårby. Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994 Af Poul Erik Sørensen, Hårby Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994 I denne artikel gives en beskrivelse af hvordan parringskassetter kan passes, så der i en sæson kan parres op til 4 dronninger,

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21 Emnerne: Honninghøst Bitømmeren Skrælning Slyngning Pollentavler Siningen Behandling af honningen Honninghøst!

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Opformering af bifamilier baggrund og metoder.

Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Baggrund - vinterdødelighed En naturlig del af biavlen har altid været at sørge for nye bifamilier i god tid, inden de gamle bifamilier bukkede under. En

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 28. maj 2013 nr. 48

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 28. maj 2013 nr. 48 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 28. maj 2013 nr. 48 Emnerne: Specialnummer om honninghøsten - især for nyere biavlere... Honninghøst Bitømmeren

Læs mere

Anbefalinger om anskaffelse af udstyr og bifamilie og ønske om mentor. NBV s begynderkursus Bodil Branner

Anbefalinger om anskaffelse af udstyr og bifamilie og ønske om mentor. NBV s begynderkursus Bodil Branner Anbefalinger om anskaffelse af udstyr og bifamilie og ønske om mentor NBV s begynderkursus 2016 Bodil Branner ! Marie Grymer Tholstrup på facebook 1. april 2016 Under og efter bestøvning Vi anbefaler tidlig

Læs mere

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat 27.06.2014) Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre

Læs mere

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat 27.06.2014) Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre

Læs mere

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald

Læs mere

Høst (Tvl) Foder (Lit) 23.04 x x 1 5 4 Dronetavle ikke udbygget. HEJ

Høst (Tvl) Foder (Lit) 23.04 x x 1 5 4 Dronetavle ikke udbygget. HEJ Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Grøn Oprindelse: datter af Tonny Tychsen dronning linie 276, tilsat 27.06.2014 Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre behandling

Læs mere

Ringe & Omegns Biavlerforening

Ringe & Omegns Biavlerforening Ringe & Omegns Biavlerforening * Foreningens hjemmeside: www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk Kursus i praktisk biavl Kursusstedet er foreningens skolebigård, Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge, 5750 Ringe

Læs mere

Ringe & Omegns Biavlerforening

Ringe & Omegns Biavlerforening Ringe & Omegns Biavlerforening * Foreningens hjemmeside: www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk Kursus i praktisk biavl Kursusstedet er foreningens skolebigård, Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge, 5750 Ringe

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 3. marts 2013 nr. 42

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 3. marts 2013 nr. 42 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 3. marts 2013 nr. 42 Emnerne: Er der liv? Renselsesflugten Foderbeholdning Fodring Rensning af bunde (opstabling) Rensning af

Læs mere

Oplevelser som begynder at opsamle know-how på alle måder. De første møder med bierne hvordan er det?

Oplevelser som begynder at opsamle know-how på alle måder. De første møder med bierne hvordan er det? Ny biavler Oplevelser som begynder at opsamle know-how på alle måder De første møder med bierne hvordan er det? - Min biavl omfang mv. - Valg af stadetype, overvejelser om materiel - erfaringer fra afprøvning

Læs mere

Høst (Tvl) Foder (Lit) x x Dronetavle ikke udbygget. HEJ

Høst (Tvl) Foder (Lit) x x Dronetavle ikke udbygget. HEJ Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Grøn Oprindelse: datter af Tonny Tychsen dronning linie 276, tilsat 27.06.2014 Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre behandling

Læs mere

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat 27.06.2014) Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre

Læs mere

Den praktiske biavl i skolebigården hver tirsdag aften

Den praktiske biavl i skolebigården hver tirsdag aften Bi året 2017 Den praktiske biavl i skolebigården hver tirsdag aften Hver tirsdag aften sommeren igennem er der åbent hus i skolebigården. Det foregår fra kl. 18:00 og til ca. 20:30. Vi starter tirsdag

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Høst (Tvl) Foder (Lit)

Høst (Tvl) Foder (Lit) Apidea: Syd, Vest, Nord Type: Tre Apidea parringskassetter er Oprindelse: Tre uparrede dronninger fra Peter Stougaard, linje 474 Æg STADE S, V, N. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Høst (Tvl) Foder (Lit)

Høst (Tvl) Foder (Lit) Apidea: Syd, Vest, Nord Type: Tre Apidea parringskassetter er Oprindelse: Tre uparrede dronninger fra Peter Stougaard, linje 474 Æg STADE S, V, N. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre

Læs mere

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat 27.06.2014) Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Nyhedsbrev april 2011

Nyhedsbrev april 2011 Nyhedsbrev april 2011 Kære biavler Fra Hammel & Omegns Biavlerforening Nu summer bierne igen derude og vi skal hjælpe dem til de bedste rammer for at udvikle sig. Her i nyhedsbrevet kan du læse om Arrangementet

Læs mere

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet?

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet? Hvorfor beskæftige sig med emnet? sværmer... Når bier Biavlerens problem: - Bifamilien bliver stærkt reduceret - Der mangler 1 kg honning i stadet - En eller flere uvirksomme dronninger - Tiden går, -

Læs mere

Ringe & Omegns Biavlerforening

Ringe & Omegns Biavlerforening Ringe & Omegns Biavlerforening * Foreningens hjemmeside: www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk Kursus i praktisk biavl Kursusstedet er foreningens skolebigård, Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge, 5750 Ringe

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Biodynamisk biavl sammenlignet med traditionel biavl Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund.

Biodynamisk biavl sammenlignet med traditionel biavl Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund. Biodynamisk biavl sammenlignet med traditionel biavl Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund. Biets væsen ud fra Rudolf Steiners indsigt. Bierne Bistadet er som et hoved, processer der foregår i vores hoved

Læs mere

ARBEJDSTEGNING TIL 3-RAMMERS LAVNORMAL OBSERVATIONSSTADE

ARBEJDSTEGNING TIL 3-RAMMERS LAVNORMAL OBSERVATIONSSTADE ARBEJDSTEGNING TIL 3-RAMMERS LAVNORMAL OBSERVATIONSSTADE Tegning: Klaus Langschwager Frontrude af plexiglas, 4-5 mm tykt. 780 x 405 (+ 0-3). Udfræsning - skæring af riller udføres 0,5 mm bredere end glastykkelse.

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Men inden du går igang, tjek at alle delene er der. Der skal være;

Men inden du går igang, tjek at alle delene er der. Der skal være; Brugsanvisning til honnningpressen. Vægtstangspressen. Honningpresning er et honning-høst alternativ til slyngning af honning. Ved presningen iltes honningen ikke så kraftigt som ved slyngningen, hvilket

Læs mere

Kursus i biavl 2016 KABF Aften 3:4

Kursus i biavl 2016 KABF Aften 3:4 1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 3:4 2 Opsamling Bi anatomi Biernes livscyklus How to do Årets gang Skadegørere 3 Dagens program Kort repetition Årets gang Driftform Sværm Skadegørere / Lovgivning 1 4

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Kursus i biavl Morten B. Westy 1. Dagens program. Kort repetition. Hvad er en bi Materialer / anskaffelser Biens bolig Rammemål Bigården

Kursus i biavl Morten B. Westy 1. Dagens program. Kort repetition. Hvad er en bi Materialer / anskaffelser Biens bolig Rammemål Bigården 1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 2:4 2 Dagens program Kort repetition Love og bestemmelser Biens anatomi Biens livscyklus Årets gang Varroa Bidansen Hygiejne 3 Kort repetition Hvad er en bi Materialer

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU131-MAT/D Torsdag den 12. december 2013 kl. 9.00-13.00 Bier og biavl Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Bi eller hveps? Lær at kende forskel Foto: Mads Overgaard Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Foto: Maria Gram Jensen 143. årgang TIDSSKRIFT FOR BIAVL Udgivet af Danmarks

Læs mere

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2013. Biavlsmateriel REA-DAN stader og styropor stader

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2013. Biavlsmateriel REA-DAN stader og styropor stader HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING Biavlsmateriel REA-DAN stader og styropor stader Program 2013 Ambrosia foderdej og fodersirup Flydende foder tankbil Sukker i 25 kg sække Honningglas og honningbægre

Læs mere

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2014

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2014 HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING Biavlsmateriel REA-DAN stader og styropor stader Ambrosia foderdej og fodersirup Flydende foder tankbil Sukker i 25 kg sække Honningglas og honningbægre Honningbolcher

Læs mere

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2010 2011. Drone. Dronning. Arbejdsbi

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2010 2011. Drone. Dronning. Arbejdsbi HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING Program 2010 2011 Dronning Arbejdsbi Drone Formanden har ordet: Vi har i år haft 17 på begynderkursus, heraf er der 12, som har fået bier - nogle med flere bifamilier,

Læs mere

Varroabekæmpelse med myresyre og efterkontrol med Perizin

Varroabekæmpelse med myresyre og efterkontrol med Perizin Varroabekæmpelse med myresyre og efterkontrol med Perizin I november 1994 skrev C.C. Henriksen, der dengang var SDE s medlem af Statens Bisygdomsnævn, en artikel om den - efter hans opfattelse - forfejlede

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

Sygdomstoleranceprojektet 2010

Sygdomstoleranceprojektet 2010 Tidsskrift for Biavl FORSØGS- RAPPORT 2010 Sygdomstoleranceprojektet 2010 Af Flemming Vejsnæs, Danmarks Biavlerforening UDRENSNINGSTEST - EN VIGTIG AVLSPARAMETER Måling af biernes udrensning af frysedræbt

Læs mere

Kolding og Omegns Biavlerforening. www.koldingbiavl.dk

Kolding og Omegns Biavlerforening. www.koldingbiavl.dk Program Sommer 2013 Forord ved formanden En lang og kold vinter er nu forbi, der har været god tid til at få materialet gjort i stand og alle ved at gamle tavler bør være smeltet og vasket inden jul og

Læs mere

VARROA OG DENS BEKÆMPELSE

VARROA OG DENS BEKÆMPELSE VARROA OG DENS BEKÆMPELSE DEN SIKRE STRATEGI FRI MYRESYRE KRÄMERPLADE OXALSYRE DRONEYNGELFJERNELSE VARROA I DANMARK Læs her om baggrunden for Danmarks Biavlerforenings varroa-bekæmpelsesvejledning 28 ÅR

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2012. Forenings-nyt Foreningen har nu 37 medlemmer, heraf er de tre kun medlem lokalt.

Nyhedsbrev maj 2012. Forenings-nyt Foreningen har nu 37 medlemmer, heraf er de tre kun medlem lokalt. Nyhedsbrev maj 2012 Fra Hammel & Omegns Biavlerforening Kære biavler Nu summer bierne igen flittigt derude, selvom foråret indtil har været en kølig fornøjelse. Det betyder også, at man lige skal holde

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Sunde bier giver det bedste udbytte

Sunde bier giver det bedste udbytte Sunde bier giver det bedste udbytte Eigil Holm, der har skrevet en mængde bøger, ikke mindst om biavl, giver på Skånes Biavlerdistrikts informationsdag den 8. maj 2010 sin opfattelse af dansk og svensk

Læs mere

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er det atter blevet tid til at mødes til generalforsamling og bl.a. gøre status over det året som nu er gået.. 2011 er et lidt specielt år for

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Formanden har ordet. Knud P.s. besøg vores nye hjemmeside!

Formanden har ordet. Knud P.s. besøg vores nye hjemmeside! Formanden har ordet Bestyrelsen: Formand Knud Jensen Åvej 6, Vindinge 5800 Nyborg Tlf: 20 11 71 14 Næstformand Allan Hansen Adelgade 8, 1. 5800 Nyborg Tlf: 20 99 12 10 Sekretær Jette Larsen Lersey Allé

Læs mere

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne her Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Hørsholm og Omegns Biavlerforening. 28. januar 2015

Hørsholm og Omegns Biavlerforening. 28. januar 2015 Hørsholm og Omegns Biavlerforening 28. januar 2015 Hvem er Danmarks Biavlerforening? Videns- og interesseorganisation for Danmarks 5000 biavlere Ca. 100.000 bifamilier eller 4 mia. bier Medlemsfremgang

Læs mere

Biodynamisk biavl. Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund

Biodynamisk biavl. Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund Biodynamisk biavl Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund I dag er der flere og flere mennesker, som ønsker at holde bier på biernes præmisser, dvs. på en måde som styrker biernes naturlige sundhed og væsen.

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som

er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som 2015 er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som Vores honningproduktion bygger på traditioner helt tilbage fra 1921. Biavlen var oprindeligt et familieforetagende, der er

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening Bestyrelsen...2 Siden sidst...3 Temaaften om aflæggere...3 Voksklub...4 Bestyrelsen 2009-2010...5 Skolebigården op på væggen...6 Hus og Park...6 Nybegynderkursus

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

Ondartet Bipest ONDARTET BIPEST

Ondartet Bipest ONDARTET BIPEST Ondartet Bipest ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling.

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne.

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. Lopper hos hund og kat Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. 1 Min hund / kat har lopper hvad gør jeg? Kattelopper (Ctenocephalides felis) er de lopper, der giver

Læs mere

VARROA OG DENS BEKÆMPELSE

VARROA OG DENS BEKÆMPELSE VARROA OG DENS BEKÆMPELSE DEN SIKRE STRATEGI FRI MYRESYRE KRÄMERPLADE OXALSYRE DRONEYNGELFJERNELSE endelig_varroa.pmd 1 05-10-2005, 13:50 VARROA I DANMARK Læs her om baggrunden for Danmarks Biavlerforenings

Læs mere

Sommer program 2016

Sommer program 2016 1 Sommer program 2016 www.aarhusbiavl.dk Skolebigården ligger på Agerbæksvej 14 i Risskov bag ved Jordbrugets Uddannelsescenters laboratorium. Vi mødes hver mandag aften kl. 19.00 ca. 21.30. fra mandag

Læs mere

AT T STUDERE BIER OG BLOMSTER I STEREOLUP. Af Eigil Holm

AT T STUDERE BIER OG BLOMSTER I STEREOLUP. Af Eigil Holm AT T STUDERE BIER OG BLOMSTER I STEREOLUP Af Eigil Holm 1. okular 2. okular 3. indstilling af okular 15. stativ 14. skrue til højdeindstilling 13. indstilling af skarphed 4. skrue, der løsner okularhovedet

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er tiden atter inde til at kigge såvel tilbage på den forgangne sæson, som til at se fremad, mod de kommende sæsoner i biavlen Lave honningpriser

Læs mere

OBSERVATIONSSTADET I UNDERVISNINGEN

OBSERVATIONSSTADET I UNDERVISNINGEN OBSERVATIONSSTADET I UNDERVISNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE 138. Årgang Udgivet af Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup Tlf. 57 56 17 77 Fax 57 56 17 03 Telefontid mand.-fred. kl. 9-14 E-mail: dansk@biavl.dk

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere