,$4#$4/!!"#$#"!"%&'%&()'*+$,-$+.& /! 0!#$"123*1.$')$.!12&4#%3"%1(4"2.&'%&%)4"#+3%&-')&,$.'#$&" name="description"> ,$4#$4/!!"#$#"!"%&'%&()'*+$,-$+.& /! 0!#$"123*1.$')$.!12&4#%3"%1(4"2.&'%&%)4"#+3%&-')&,$.'#$&">

"#$!%&''#()*#!+,$$)$*!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""#$!%&''#()*#!+,$$)$*!"

Transkript

1 "#$!%&''#()*#!+,$$)$*!! -$!.$.(&/#!.0!1)/'23/#3!,*!0,3#/4)(()$*#3!,5!603)'.!,*!217)'()$*!!! 60!8.$$.!9)3'!

2 !!! :!

3 ! <.=(#!,0!>,$4#$4/!!"#$#"!"%&'%&()'*+$,-$+.& /! 0!#$"123*1.$')$.!12&4#%3"%1(4"2.&'%&%)4"#+3%&-')&,$.'#$& 5!,$.'#$& 6! 1303""37& 89! -<BEC!-%%-A!96A-!+68"-%F!.$')!& 8:! 03)$-$.!;7!1,$& 8:! $.!12&73"#$+<&1.3"#3)#$)&'%&2'+'"!1$)!"%& DK! CH8L-8<BH8-A! DK! #!124)1$)&'%&$.!12&73"#$+&>&#'+3"&?9! *A"#$)<&(311!0!.$.&'%&(3.)'"!1$)$"#$&#!124)1&??! ::! NHEB<BH8-AB8I! :;! +O8"-A! :;! N6EEBL-!9P8"-A! :G! A6>B6%!"BECQAE!HI!6A9-M"E"-%B8I! :G! :R! #$"&3"#$"&0$)#$"<&#$"&.)$#B$&0$)#$"&'%&2'+'"!1$)!"%$"&?=! <A6"B<BH8-A! :K! #$.&$21'.!12$<&"3.4)$"&'%&3-)!23& C9! EH%-8! ;D! ;:! +D1$)$"<&-')*)4%$)$"&'%&'1& ;;! CL6%B<-<! ;G! +SIB-M8-!HI!?HA6%! ;R! '(13,+!"%& C:! #!12411!'"& ('1.>2'+'"!3+&2)!.!2& CE! 2'+'"!1$)!"%&!&1303""37& C6! $.!12&73"#$+&'%&3+.$)"3.!0$)& C6! 3-)!23"12$&,!"!,3B1& /9! /9! 2'"2+41!'"& /8! +!..$)3.4)+!1.$G& /8!! DD! DG! C:!! ;!

4 !"#$#"%"&'(&')*(+,$-.$,/' Over the past decade a paradox has emerged in the global food system (Catherine Dolan; Ethical Sourcing in the Global Food System; 2006) Da jeg første gang klikkede mig ind på handelmedafrika.dk troede jeg, at jeg læste historier om Fairtrade produkter. Den forestilling var jeg i længe. På et tidspunkt gik det op for mig, at Savannah slet ikke var Fairtrade, men noget andet, som det tog mig en rum tid at finde frem til. Savannahserien er heller ikke etiske varer, fordi det er ifølge Coop kun Fairtrade- og FSC-mærkede varer, der kvalificerer sig til det. Savannah er en produktserie, der indgår under Coops generelle code of conduct, som er etisk. Nogle af produkterne er Fairtrade-certificerede, nogle er økologiske, nogle støtter velgørenhedsprojekter i det pågældende land, nogle bidrager med lægeklinikker i lokalsamfundet med en del af deres overskuddet. Det er ikke givet på forhånd, om man giver gadebørn i Swaziland et aftensmåltid eller om der slet ikke er et velgørende element. Savannahs hjemmeside er meget komplekst opbygget, om man får indtryk af, at hvis man køber et produkt støtter man større udviklingsprojekter i Sub-Sahara Afrika. Jeg skal ikke skyde Coop noget i skoene, for der er blevet gjort opmærksom på det på hjemmesiden, steder jeg havde overset. Men hvad er det så, der gør Savannah til noget Savannah? Hvilke begrundelser er der for at samle en række varer under navnet Savannah og emballere dem i sorte stilrene indpakning med en tegning af et træ uden på? Efter Coops eget udsagn er det at gøre opmærksom på varer fra Afrika, fordi Afrika har brug for støtte til at udvide deres eksportmarked. Umiddelbart kan det virke som commonsense, at forbrugeren ved at købe noget fra et land(kontinent!), støtter hun et eksportmarked. Det leder mig hen til at stille spørgsmålet, hvad det er for incitamenter og forestillinger om Afrika, der gør, at der indenfor det første år er blevet omsat for 70 millioner kroner( og dermed næsten det dobbelte af det forventede beløb på 40 millioner kroner) på Savannah-produkter 1? Hvad er det for en tendens inden for handel, der bærer sådanne initiativer? Og måske endnu vigtigere: hvad er det for en idé om udvikling, der ligger til grund for at hævde, at man ved forbrug kan udvikle Afrika? Der er blevet brugt en del ressourcer på at markedsføre Savannah-serien, og der er i den forbindelse blevet opbygget en hjemmeside, hvor man kan læse et og andet om Afrika og Coop og ikke mindst Savannah. Produkterne er omgærdet med historier om Afrika, som unægtelig er en del af markedsføringen af Savannah. Som bestyrelsesformanden for Coop Lasse Bolander forklarer om Savannah: En stor del af initiativet handler derfor om at præsentere forbrugerne for alt det gode,!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! D T44UVWW)U.U#3X)U.U#3Y5/X1'WQ1#$3)*/5)$)/4#3)#4WQ17)'()$*W:ZD;WQ17)(')$*::ZD;WFN.*#[R \!]:^WRWD;_!! G!

5 Afrika også står for. 2 og henviser til en FDB analyse, der viser, at de fleste danskere forbinder Afrika med problematiske menneskerettighedsforhold. Hensigten med projektet her, er ikke at finde ud af, hvorvidt de Kenyanske bønder nu kan se fattigdommen fordufte med sukkerærter og bønner 3, som Kristeligt Dagblad skriver om Savannahserien. Det er på ingen måde irrelevant, det er meget relevant endda, men uden for mig rækkevidde, og jeg har i stedet for givet mig i kast med et andet vigtigt projekt: Nemlig at afdække og undersøge, hvilke diskurser, der er om Afrika, handel og udvikling i historien om Savannahs historie om handel med Afrika. Min problemformulering er som følger: Hvilke diskurser om udvikling og forestillinger om Afrika er der i Coops markedsføring af Savannah? Som jeg har slået an i citatet helt i starten, vil jeg se Savannah som en del af en bredere tendens inden for CSR og handel. Tendensen til at virksomheder anlægger en code of conduct og påtager sig ansvaret for at handle etisk er langt hen ad vejen et resultat af NGOers pres på supermarkeder og detailhandlere, for at handle ansvarligt(dolan og Barrientos 2010). Hvorvidt det er et udtryk for en markedsdiskurs i udvikling er der mange, der har noget klogt at sige om, men det er heller ikke en del af min problemstilling her. 0%#$"123+1/$(*$/%12'4#&3"&1)4"2/'(&'&*4"#,3&'.(*'-$/(#$' Mit videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktionistisk.(13). Med dette menes, at verden, ud fra dette videnskabsteoretiske udgangspunkt, er konstrueret i sociale relationer. Der findes derfor ikke en virkelighed uden for det sociale, men virkelighedsforståelsen er indlejret i denne, hvorfor virkeligheden kun kan begribes gennem de socialt konstruerede forståelsesrammer,!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! :!T44UVWW01=X1'W$&T#1W01=`,*`Y,,U`7)(`5.$*#1,=(#`T.$1#(`5#1`.03)'.!! 4)(`1.$/'`=,31!!! R!

6 herunder de kategorier vi benytter os af for at gøre omverdenen forståelige for os selv og hinanden. Det er altså i sociale processer, at vores forståelse af verden bliver til og opretholdes. Viden skabes i social interaktion, hvor der opbygges flere fælles sandheder. Forskellige sociale verdensbilleder fører til forskellige sociale handlinger, hvorfor konstruktionen af viden og sandhed får dermed sociale konsekvenser. (Jørgensen og Phillips 1999: 14). Dette træder tydeligt frem i dette projekt, hvor jeg afgrænser mig fra at kigge på de reelle forhold for afrikanske bønder, men i stedet indgår i en forhandling af, hvordan disse bønder og deres arbejde konstrueres og tilskrives mening. Man kan sige, at dette projekt er et kvalificeret indlæg i en debat, der er med til at forhandle betydningstillæggelsen af afrikanske bønders arbejde i forhold til afrikansk eksport. Viden om virkeligheden konstrueres hermed i samspil mellem forskellige diskurser, strukturer og viden er ikke objektivt konstrueret. Tværtimod er det indlejret i samtidens diskurser, hvilke især understreges af sammenhængen mellem vidensproduktion og økonomiske interesser, som det ses i Savannahs tekstunivers. Dette projekts analyse af Savannah er derfor også en social handling, der er en del af forhandlingen af, hvordan den sociale virkelighed konstrueres og forstås. En forhandling står dog ikke uden for samtiden, hvorfor de ikke skal ses som afskåret fra generelle magtforhold i samfundet. Tværtimod er de formet af de allerede eksisterende diskurser og forståelsesrammer, der dominerer samtiden, og disse reproduceres på forskellige måder i de diskursive forhandlinger. (Jørgensen og Phillips 1999: 13-28) Min forståelse af sprogets rolle er også indlejret i socialkonstruktionismen. Sproget illustrerer netop, hvordan man ikke kan træde udenfor det sociale, da man må benytte sig af det allerede konstrurede, det sproglige univers, for at gøre sig forståelig. Jeg tilslutter mig, at sprogets struktur aldrig ligger fast og sprogets betydning kun delvist og midlertidigt kan fikseres, men samtidig kan man heller ikke træde uden for dette. Strukturen er ikke noget bagvedliggende, men findes kun i de konkrete praksisser, der hele tiden reproducerer eller transformerer den. Diskurser er hermed (delvist) konstitutive for det sociale, men det betyder ikke, at det ikke er virkeligt. Som Jørgensen og Phillips (1999) skiver: Den konstituerede sociale omverden udstikker handlemuligheder og producerer effekter ligeså håndfast som den fysiske omverden, det får videre konsekvenser for, hvordan man tænker forandring. (14) Jeg benytter mig af en kritisk diskurs-analytiske forståelse af sproget á la Norman Fairclough. Fairclough undersøger forholdet mellem sprogbrug og bredere samfunds-praksisser. Diskurser bidrager til og konstruerer sociale identiteter, sociale relationer og videns- og betydningssystemer. Fairclough mener, at diskursiv praksis og social praksis er i et dialektisk forhold til hinanden, hvilket indebærer, at der er visse ting, der ikke kan klassificeres som diskurser.! ^!

7 Ikke-diskursive elementer er imidlertid ikke løsrevet fra diskurserne, såvel som diskurserne ikke er løsrevet fra det ikke-diskursive. (Fairclough 1992: 4) Enhver diskurs består af tre elementer, hvoraf nogle ikke er diskursive: This concept of dis- course and discourse analysis is three-dimensional. Any dis- cursive 'event' (i.e. any instance of discourse) is seen as being simultaneously a piece of text, an instance of discursive practice, and an instance of social practice. (Fairclough 1992: 4) Nogle sociale fænomener fungerer efter andre redskaber end de diskursanalytiske. Fx økonomiske logikker (Jørgensen og Phillips: 28) Det er delvist gennem diskursive praksisser i hverdagen (tekstproduktionens- og konsumptionsprocesser), at social og kulturel reproduktion og forandring finder sted (Jørgensen og Philips: 74) Den diskursive praksis påvirkes af samfundsmæssige kræfter, der ikke alene har en diskursiv karakter. Diskursive praksisser bidrager til at skabe og reproducere ulige magtforhold mellem sociale grupper (Jørgensen og Philips: 75), hvilket også er tilfældet i forhandlingen af den mening, der tilskrives afrikanske bønders arbejdsvilkår. For at sætte det lidt på spidsen kan man sige, at eksempler på diskursive forhandlinger, der legitimere eller illegitimere disse vilkår afhænger af, hvordan man konstruerer mennesker som med særlig forudsætning for særlige former for arbejde (eks. den tredje verden er glade for at udføre manuelt arbejde, hvorimod den vestlige verden er et videnssamfund vs. Vi er alle lige eller noget). Disse forhandlinger er så igen ikke afskåret fra magtkampe og vidensproduktion, der i århundrede har eksotiseret og nedvurderet nogen, mens andre er blevet favoriserede For Fairclough er tekstanalyse alene ikke tilstrækkeligt for en diskursanalyse, idet den ikke belyser forbindelserne mellem teksterne og de samfundsmæssige og kulturelle processer og strukturer. Man skal kombinere tekstanalyse og social analyse, fordi sociale praksisser formes af sociale strukturer og magtrelationer, og at folk ofte ikke er bevidste om disse processer. Fairclough mener, at konkret sprogbrug altid viser tilbage til tidligere diskursive struktureringer, og man trækker således altid videre på betydninger, der allerede er etablerede. (Jørgensen og Philips 1999: 15), hvilket ovenstående eksempel med de afrikanske bønder også understreger. Kritisk diskursanalyse trækker på en marxistisk tradition, hvor fokus er ulige magtforhold. Diskurs fungerer i den optik ideologisk, og det centrale bliver deraf, hvordan diskursive praksisser, og diskursive konstruktioner fremmer bestemte gruppers interesser. (Jørgensen og Philips 1999: 72-88) Kritisk diskursanalyse lægger sig op ad den klassiske ideologikritik, idet den søger at afdække de ulige magtforhold bag de ideologiske diskurser. Fairclough forstår ideologi som! J!

8 betydningskonstruktioner, der bidrager til produktion, reproduktion og transformation af dominansrelationer. I den forlængelse er målet med diskursanalyse at bidrage til social forandring i retning af mere lige magtforhold.(jørgensen og Philips 1999: 72-88) Hertil skal tilføjes, at Fairclough ikke betragter ideologi som en altomfattende størrelse. Modstand er mulig, selvom folk ikke nødvendigvis er bevidste om de ideologiske dimensioner i deres praksis (Jørgensen & Phillips 1999:86) Dette projekt kan derfor ses som et kvalificeret forsøg på at opponere mod de dominerende diskurser, der legitimere ulige magtforhold. På den måde indskriver dette projekt sig på en gang i et tekstunivers og i globale magtforhold. Jeg benytter mig ikke af Fairclougs tre-trinsmodel for diskursanalyse, ligesom jeg bevidst hovedsaligt har ladet mig inspirere af hans punkter for tekstanalyse. Til trods for Faircloughs understregning af nødvendigheden af at inddrage alle tre trin, har jeg været nødsaget til at begrænse mig til primært at analysere tekstuniverset. Som allerede understreget betyder denne afgræsning dog ikke, at jeg fuldstændig afskærer mig fra de andre trin, da disse ikke kan adskilles. Den kritik jeg opstiller af tekstuniverset er derfor også en kritik, der forholder sig både direkte og indirekte til magtkampe i et global perspektiv, hvor koloniseringen og kapitalisme har en stor indflydelse på, hvordan Savanannah kan forstås og kritiseres. Fairclough har været min baggrund for at analysere mere tekstnært, men har samtidig åbnet op for, at dette fokus ikke afskæres fra de konstituerende magtforhold, der forhandler og konstruerer den sociale verden. Faircloughs teoretiske redskaber har været en måde, hvorpå jeg har fremdrevet visse for mig ellers usynlige positioneringen i Savannahs markedsføring. Min brug af Faircloughs teori skal derfor primært forstås i forhold til, hvordan jeg anskuer (og afgrænser mig fra at anskue) Savannah mere end et fokus er på konkrete udspecificerede analyseredskaber. Analysen bygger altså på et her udspecificeret videnskabsteoretisk grundlag, der i sig selv er et analyseværktøj, da det tekstunivers og den forståelsesramme, jeg her benytter mig af i min analyse, er hentet fra en bestemt retning indenfor videnskabsteori, hvor sprog, magt og idelogi er helt centrale. Alt i alt, har dette gjort det muligt for mig på en gang at indlejre mig i en videnskabsteoretiske tradition, der har gjort visse perspektiver muligt, samtidig med at det har skabt rum og begreber for en selvstændig analyse af Savannah.! K!

9 5$/(#$' I forlængelse af mit videnskabsteoretiske grundlag og de analytiske redskaber jeg har defineret i det ovenstående, har jeg valgt at inddrage to allerede eksisterende analyser af markedsføring af handel med varer fra Afrika (Freidberg og Dolan) som baggrund for min analyse. Det har jeg gjort for bedre at kunne problematisere, lokalisere og kontekstualisere diskurserne i Savannah, og gøre mig bekendt med de magtforhold og forhandlinger der er i forhold til denne form for handel og diskursiv forhandling. Desuden har jeg valgt at indlede mit teoriafsnit med en introduktion til Marx s begreb varefetishisme. Det har jeg gjort for at give en indføring i nogle af de teoretiske diskussioner, der er om etisk handels potentiale for at gøre op med de uligheder, de mener kendetegner global handel. Afsnittet om varefetichisme er bygget op omkring en række tekster, der kun delvist berører emnet, og jeg vil derfor ikke introducere forfatterne bag, udover den information, der er at finde i litteraturlisten. Det skal også siges, at på grund af Savannahs komplekse opbygning tog det i sig selv en del tid, at finde ud af, hvilken del af deres markedsføring, der skulle være centralt for min analyse. Ved at læse henholdsvis Dolans og Freidbergs analyseer af produkter fra Afrika, fik jeg indblik i, hvordan anden markedsføring af etisk handel har trukket på nykoloniale og imperialistiske diskurser, og med denne bevidsthed gennemlæste jeg præsentationen af produkterne endnu en gang. Dette gav mig redskaberne til at italesætte min undren over Savannahs valg af betydningstillæggelse af produktionsforholdene. Én ting er, hvordan Savannah beskriver baggrunden for Savannah-serien og fortæller en historie om at skabe udvikling, en anden ting er, hvordan de præsenterer produkterne. Præsentationen af produkterne, gav mig mulighed for i højere grad at arbejde med tekstmaterialet som genstand for analyse og forbinde tekstuniverset til den generelle felt for etisk handel, der gør det synligt, hvordan tekstuniverset ikke er en afskåret enhed. Det analytiske arbejde har altså fungeret på tre niveauer 1) gennemlæsning og opdagelse. Hvad er Savannah? Hvilke forestillinger er der på spil? 2) sætte Savannah i forhold til lignende analyser. Hvilke sammenfald og hvilke afvigelser er der? 3) tekstnær analyse. Hvordan positioneres subjekterne? Hvordan bruges sproget til at konstituere disse? Som en sidste og opsamlende del af opgaven, vil jeg sætte diskurserne i Savannah ind post-kolonial og post-udviklings diskussion af den kohærente tredje verden, og en dertil eksotisering.! \!

10 6373""38' Savannah er en produktserie udviklet af Coop. Coop er Danmarks største detailvirksomhed og ejet af FDB. En del FDBs og Coops profil er deres cirkulære forretning, hvor overskuddet fra butikkerne går til en fond, som afgør, hvordan pengene skal fordeles, blandt andet tilbage til medlemmerne og til projekter som fx Coops Afrikapulje. Savannah er en produktserie, som tæller 27 produkter, der har oprindelse i afrikanske lande syd for Sahara. Nærmere bestemt: Syd Afrika, Swaziland, Ghana, Kenya, Uganda, Tanzania, Zambia, Zimbabwe, Etiopien, Namibia og DR Congo. Savannah produkter er frisk frugt og grønt (sukkerærter, minimajs, slikærter og vindruer), roser, forarbejdede produkter fra landende (marmelade, kaffe, chokolade, the, avocado olie, juice, vanilje), kød og fisk, samt produkter, der indeholder minimum 50% afrikanske produkter eller hvor det afrikanske produkt skal være primær smagsgiver (yoghurt, is, müsli, cookies). Der er ikke nogle synlige retningslinjer for Savannah serien andet end produkter er fra Sub-Sahara Afrika. Som udgangspunkt følger produktserien Coops generelle Code of Conduct og etiske retningslinjer for handel. Imperativet for at tilegne sig Savannah-produkter er, at handel med Afrika vil skabe en øget eksport som igen vil skabe udvikling, så Hver gang du køber Savannah, støtter du handel med Afrika. Coops diagnose på handel i Afrika er, at Afrikas produkter fylder forsvindende lidt i den samlede verdenshandel og på de danske supermarkeders hylder. Kontinentet er rigt og ressourcestærkt og producerer mange gode og spændende varer, samtidig med, at det er den verdensdel, der har mest behov for udvikling. Argumentet er altså: Afrika producerer gode og spændende varer! køb varer fra Afrika! støt producenten! skab lokal vækst (! bidrag til udvikling i Afrika). Dette er præsenteret cirkulært, så jo mere vækst og udvikling, der kommer i Afrika, jo bedre varer vil producenterne kunne tilbyde. Sideløbende med Savannah har Coop en Afrikapulje, der enten starter nye initiativer eller indgår i allerede etablerede projekter, der støtter udviklingen af afrikanske producenter. I samarbejde med partnere, der har ekspertise i udvikling og stort lokalkendskab, arbejder vi eksempelvis med forbedre produktion, kvalitet, afsætningsmuligheder og indkomst blandt små bønder og andre mindre producenter. Nogle af produkterne, der har fået støtte af Coops afrikapulje indgår i Savannah-serien.! DZ!

11 93"#$,-$#3.*%23 Handelmedafrika.dk (Hjemmeside 1) fungerer som platform for information om Savannahprodukterne og konceptet bagved serien, desuden er der historier fra Afrikapuljens projekter og en blog, hvor ansatte kan blogger om Afrika. Alle produkterne er listet op, så man kan klikke sig ind på fx en vaniljestang og læse om, hvor og under hvilke forhold varen er produceret. Hjemmesiden er spækket med billedmateriale af høj kvalitet, og man kan klikke sig til videoopskrifter, der relaterer sig til produkterne. Ved et klik på et givent produkt popper mellem tre og fem kategorier op, der forklarer noget om produktet. Der er ikke nogen konsekvent opdeling eller formål med kategorierne, men der er en hvis sammenhæng, om end ikke uden en del undtagelser. To eller flere af følgende punkter optræder ved hvert produkt: Punkt 1 (altid) viser produktindpakningen, markerer oprindelseslandet på et kort over Afrika og viser et billede af en relevant råvare og en fængende overskrift, der opsummerer en historie for det specifikke produkt. Præsentation af varens specifikke egenskaber.! DD!

12 Forklaring af de naturmæssige produktionsforhold, fx temperatur, vind, beliggenhed osv. Redegørelse for hvilke samarbejdspartnere Coop har i produktionen af det produkt og hvem der er ansvarlig for kvalitetskontrol.! Produktionsforholdene, hvordan produceres produkterne. D:!

13 Den indflydelse eksporten/samarbejdet med Coop har for lokalsamfundet og producenterne. Enten i forhold til et konkret udviklingsprojekt som Coop er en del af eller ved at opsummere code of conduct hovedproducenten eller har for de ansatte eller samfundet, fx ved at bygge skoler eller give en højere løn. Sproget er legende, humoristisk i en narrativ genre, og der bliver brugt en del beskrivende adjektiver, ligesom der bliver spillet på en del letgenkendelige vendinger. Hver introduktion til produktet er med til at skabe en historie om varen, og historien bliver gjort til motivation for at købe produktet: Bliver børn i Ghana klogere af, at du spiser deres chokolade? (Chokolade med mint), De er søde. De er sprøde. Og de giver mad på bordet året rundt i Kenya. (Sukkerærter), I Kenya er kaffe en ceremoni (Frysetørret Kaffe). Der er ingen kontinuitet i begrundelserne, og hvert produkt har sin egen historie. Således er mange af begrundelser også mere subtile og relaterer sig til natur- og produktionsmæssige forhold, når ikke der er et socialt incitament for at købe produktet. Bønner elsker varme, derfor er Kenya ikke et dårligt sted at starte, Lyst og lækkert kød, der har græsset frit under den afrikanske sol. I rigtig! D;!

14 mange af overskrifterne til historierne, bliver varens oprindelse fremhævet, som fx når landenavnet bliver nævnt og det bliver trukket frem, at druerne kommer fra den anden side af kloden. Fælles for alle historierne er, at det afrikanske er det vigtigste. :/%12'$,,$*'+3*$'83"#$,;' Savannah serien er ikke certificeret og følger som udgangspunkt ikke andre retningslinjer end dem, der allerede er nedskrevet i Coops generelle Code of Conduct. Jeg har valgt at afgrænse mig fra, hvorvidt Coop demonstrerer etisk handel i praksis, og kun at problematisere etisk handel på baggrund af min analyse og sætte den i forhold til en bredere diskussion af etisk handel. På Coops hjemmeside kan man læse, at.. I Coop forhandler vi varer, der er produceret i hele verden. Det betyder, at vi har leverandører, der producerer under forhold, der er meget anderledes, end dem vi kender i Danmark og den vestlige verden. Derfor arbejder vi for - gennem kontrol og dialog at sikre, at der sker stadige forbedringer hos de virksomheder, hvor vi køber varerne. Vi kræver vi af vores leverandørvirksomheder, at de skal overholde menneske- og arbejdstagerrettighederne, og vi kontrollerer på et meget stort antal virksomheder, at vores krav følges. Coop har gennem flere år arbejdet med at kontrollere og stille krav til vores leverandører. Efterhånden som flere og flere varer bliver produceret langt fra Danmark, bliver der større behov for at have en række krav, som vores leverandører skal leve op til. I vores politik for etisk handel stiller vi en række overordnede krav, som skal efterleves af alle Coops leverandører danske såvel som udenlandske. Politikken bliver specificeret i Coops Code of Conduct, der mere præcist beskriver de etiske retningslinier, som Coop kræver, at leverandørerne skal overholde. På den måde arbejder vi for at sikre, at de varer, der forhandles i Coop, er fremstillet under acceptable forhold. Men det er ikke altid nok, at varen er lovligt produceret. Der er lande og brancher, hvor der er behov for en særlig indsats. I Coop bruger vi betegnelsen etiske varer som en samlet betegnelse for de varer, der er produceret på en måde, så de opfylder regler, som er opstillet af uafhængige organisationer. De har alle det til fælles, at reglerne sikrer, at der tages særlige hensyn til de mennesker, der producerer varerne og til miljøet. I Coop mærker vi de etiske varer (min tilføjelse: med Fair trade eller FSC). (Hjemmeside 2).! DG!

15 Coop skelner altså mellem etisk handel og etiske varer. Etiske varer er kun de varer, der er mærket med selvstændige certificeringer, hvilke er Fair Trade og FSC. Coop definerer deres handel som etisk, fordi den følger de etiske retningslinjer i deres Code of Conduct. Coop er også medstifter ef Dansk Initiativ for Etisk Handel: Coop var i foråret 2008 medstifter af Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH). Initiativet er et såkaldt multi-stakeholder initiativ, hvor NGOér, fagbevægelse, erhvervsorganisationer og virksomheder sammen skal diskutere og finde løsninger på etiske udfordringer. (Hjemmeside 3) Desuden også Global Compact og BSCI. Min analyse vil derfor fokusere på, hvordan Coop markedsfører Savannah som et produkt, der kan fordre udvikling i Afrika. Der ligger så at sige et etisk incitament for at købe afrikanske produkter fra Savannah serien. Sloganet kunne have været: Afrika smager godt, og det overordnede incitament ville være, at forbrugeren skal lægge Savannah produkter i indkøbskurven, fordi det smager godt. Handel skaber udvikling er parolen, og det trækker på en forbrugerbevidsthed man kan genkende fra andre produkter, der stiler mod at kombinere forbrug med etisk bevidsthed og global solidaritet. Denne sondering er vigtig i forhold til en senere analyse og diskussion af forbrugerens rolle og varefetichisme. Hjemmesiden handelmedafrika.dk fremhæver også, hvorledes de forskellige produkter på den ene eller den anden måde skaber udvikling i Afrika. Nogle produkter er produceret i forbindelse med udviklingsprojekter i Ghana, Kenya og Namibia, nogle er certificeret ved Fair Trade, nogle støtter lokale udviklingsprojekter og andre endnu bærer ingen anden historie om udvikling end det, at det er handlet med Afrika. Jeg påstår ikke, at Savannah er eller giver sig direkte ud for at være et etisk handlet produkt, men jeg forholder mig til, at Coop markedsfører Savannah som et produkt, der kan skabe udvikling i Afrika og at Coop generelt hævder at være en etisk handlende detailkæde.! DR!

16 <$(*%' ' 03*$.$/%=8%1-$' Ved vare fetichisme menes, at varen i det kapitalistiske system er blevet løsrevet fra den arbejdskraft, der bliver lagt i produktionen af produktet fra råmateriale til vare. Når et produkt bliver solgt på markedet, er det menneskelige bidrag ikke synligt for forbrugeren, og i det betyder, at den værdi, der er blevet tillagt varen ved arbejdskraft bliver set som tingens/produktets objektive ejendom. Når objekter(produkter?) bliver løsrevet fra dets oprindelse i produktionen, så overvejer købere og forbrugere ikke længere producenten. Fordi etisk handel lægger vægt på det direkte forhold mellem producent og forbruger, foreslås det, et etisk handel effektivt defetichiserer varen, der bliver handlet. Det vil sige, at den arbejdskraft, der producerer varen(commodity) ikke længere er usynlig og dermed ikke fremmedgjort for forbrugeren, derved bliver forbruger og producent forbundet i et gensidigt forhandlet, moralsk forhold (Doane 2010): Fx er en central del af marketing for etisk handel for mange forhandlere, præsentationen af producent profiler, som giver potentielle forbrugere en følelse af en personlig forbindelse med producenten og et bevis på, at de sociale og økonomiske mål for etisk handel er mødt. Når producenten synliggøres er det også med til at fastgøre autenciteten af produktet og der bliver skabt en forbindelse til de kulturelle traditioner, som producenterne repræsenterer. Det mener Wilson forstærker forestillingen om, at etisk handel adresserer centrale problemer ved det dominerende marked, som producenterne møder og i sidste ende sender det et budskab til forbrugeren om, at hun er i stand til at gøre en forskel gennem de forbrugsmæssige valg hun tager (Wilson 2010: ). Fridell anerkender, at initiativer, hvor man fx investerer overskuddet fra produktionen i forbedring af infrastruktur har et potentiale til at udfordre det kapitalistiske markeds imperativer, fordi ikkeøkonomisk værdisæt om samarbejde og solidaritet står i modsætning til det kapitalistiske værdisæt (Fridell 2006: 20-24). Men påpeger Fridell - kapitalisme er mere end et sæt moralske værdier: Udnyttelse af producenterne under kapitalismen er ikke et resultat af mangel på moral, skruppelløs opførsel eller grådighed, som kan afmonteres ved at øge moralen på markedet. Netop det kapitalistiske markeds imperativer tvinger alle producenter til at konkurrere, akkumulere og maximere for at kunne forblive konkurrencedygtige og overleve. (Fridell.2006: 20-24) Varefetichisme skyldes de strukturelle imperativer som ikke reelt kan konfronteres gennem et markedsbaserede projekt. Selvom visse grupper får hjælp til at få adgang til markedet på bedre! D^!

17 vilkår, så forbliver forbrugere i Vesten individer, der er løsrevet fra producenterne, og forbrugeren bliver ikke stillet til ansvar for sine beslutninger. Doane argumenterer for, at hvad der i stigende grad bliver solgt er et budskab om den ideelle funktion af det privat regulerede og gennemsigtige marked (Doane 2010: ) Politisk handling bliver dermed kogt ned til et individuelt valg, som er omfortolket til en handling på baggrund af socialt ansvarer, der i højere grad er beslægtet med velgørenhed, snarere end politisk aktivisme, der lægger sig op ad protest: Demokrati kan naturligt flyde fra ens egne økonomiske transaktioner. (Doane 2010_ ) Fridell mener, at hvis man i sandhed skulle gøre op med vare fetichisme, ville det kræve langt mere end gennemsigtighed af og information om, hvordan varer bliver produceret. det kræver også, at produktionen forløber demokratisk og bliver bevidst reguleret i processer, hvor både producenter og forbrugere står til ansvar for de beslutninger de tager. På denne måde fremstår etisk handel at være mindre omkring at vare fetichisme end at forstærke markedsgørelsen af vores daglige liv, idet det nu bliver muligt at erhverve sig etik i det lokale supermarked. (Fridell 2006: 20.24) :/%12'83"#$,>'1/3"#3*#$*'(&'2(,("%1$*%"&' Susanne Freidberg, Proffessor i Geografi ved Dartmouth College:?3%*'<*3#$'(&':/%12'83"#$,' Freidberg bidrager med en brugbar skelnen mellem Fair Trade og etisk handel. Fair Trade producenter får en bedre pris for deres varer og overskuddet bliver investeret i sociale og miljømæssige projekter. Mærkningen sikrer, at producenterne arbejder under specificerede arbejds- og miljøstandarder, og produktionerne bliver inspiceret af uafhængige monitorerer. Mærkningen har (historisk) forpligtet sig til et længere varende forhold baseret på solidaritet mellem producent, forbruger og mellemmænd (intermediaries). (Freidberg 2010: 31) Etisk handel er en yngre betegnelse, som dækker over en række initiativer, hvor supermarkeder og detailhandlere indlemmer sig i organisationer, der kan være en sammenslutning af NGOer og virksomheder. Supermarkederne og detailhandlerne skal leve op til et sæt etiske retningslinjer, som! DJ!

18 fx ETIs(Ethical Trade Initiative) base code i UK. Disse etiske retningslinjer siger ikke nødvendigvis noget om, at bønderne skal have en fair pris, eller hvem der skal bære omkostningerne for at opfylde de mange krav til etisk handel. (Freidberg 2010: 31) Etisk handel skal ifølge Freidberg forstås som en udløber for en detail- og forbrugerangst, der er opstået i kølvandet på mediedækningen af uetiske og uhygiejniske forhold i produktionen. Denne angst har sat detailhandlerne og supermarkederne i en magtfuld men også risikabel position: På den ene side har fødevareskandaler betydet, at forbrugeren og NGOer ikke har den samme tillid til statslig regulering, og at detailhandlere derfor kan afbillede sig selv som de nye og mere effektive gatekeepers for fødevareforsyninger. På den anden side gør det supermarkederne og detailhandlen mere sårbar, fordi de vil stå for skud, for fødevare-relaterede sygdomme og uetiske arbejdsforhold. (Freidberg 2010: 32)?$/%18$*%"&' Freidberg fremlægger, hvordan supermarkedernes nyfundne etiske engagement trækker på koloniale forbindelser med Afrika, både i markedsføring af produkterne og i forhold til standarder og implementering af standarder i producentlandene. Den etiske drejning giver indtryk af at rykke ved den commodity fetischisme som har usynliggjort udnyttelse af arbejderne i fødevareproduktionsforhold i udviklingslandene, men effekten er, at det i stedet er de etiske standarder i sig selv, der bliver feticheret. (Freidberg 2010: I Freidbergs øjne er markedsførelsen af tropiske frugter og etniske vare genstand for en dobbelt vare fetishering. Markedsføringen af etisk handel appellerer til forbrugernes relativt overfladiske geografiske viden og nysgerrighed for the faraway, det eksotiske, det etniske og etiske varer tilbyder forbrugeren en form for gastronomisk turisme (Freidberg 2010: 29). Samtidig utydeliggør denne vare-fetishisme de sociale relationer og den udnyttende produktionspraksis: advertisements for pineapples associate them with beach vacations, not plantation toil (Freidberg 2010: 29) Hvor supermarkederne markedsføring engang var karakteriseret ved en don t ask, don t tell i forhold til produktionsforhold og konsekvenserne deraf, stiller supermarkederne nu strenge krav til gennemsigtighed i produktionsprocessen. Supermarkederne er ivrige efter at fortælle forbrugerne, hvordan deres produkter er produceret under de højeste miljømæssige og sociale standarder. Gennemsigtighed og konventioner i form af information om produktionsprocessen faciliterer! DK!

19 marketing, fordi det forsikrer køberne, at alt er rent og intet gemt (Freidberg 2010: 29). Freidberg betragter, at supermarkedernes brug af konventioner hjælper til at markedsføre produkt-kvaliteter, som ikke med det samme er evidente eller universelle anderkendte, det være sig fx friskhed, smag og social dyd(freidberg 2010: 28). [ ]but they are only effective if buyers value those conventions and, indeed, accept them at face value in other words, if they do not doubt the information s validity (who defines ethical production?), accuracy (who enforces it?) or objectives (who gains from it?). Put somewhat differently: the conventions themselves have become fetishized commodities. (Freidberg 2010: 29) Freidberg mener ikke, at det har nogle positive resultater af betydning, at konkurrencen mellem supermarkederne tvinger leverandørerne til at clean up their act i produktionsforholdene. (Freidberg 2010: 29) Hun mener, at man bør kigge på historien, såvel som på nuværende politiske, økonomiske og kulturelle processer, her vil man finde ud af, at det ikke er første gang, at varer bliver pålagt at implementere etiske standarder i Afrika. Under den europæiske kolonisering, indebar en civilisering af afrikanerne, at give dem bedre teknologi(fx jernbaner), hygiejne, arbejdsplads disciplin, faglig uddannelse (Freidberg 2010: 34). Freidberg eksemplificerer, hvordan det også sker i dag, når supermarkeder går ud og siger, at fx nye opbevarings- og pakkemetoder vil hjælpe land-locked lande som Zimbabwe og Zambia ind i den trans-oceaniske handel, og hvordan denne eksport vil hjælpe forskellige regioner med at udvikle sig (Freidberg 2010: 34). UK detailhandleres krav til de Afrikanske leverandører, bliver afsæt for et nyt sæt standarder, der indebærer arbejdsplads opsyn og hygiejne og træning af afrikanske medarbejdere til at udføre kvalitetskontrol. Præmissen for udvikling i Afrika er altså, at der indføres udefrakommende kutymer og ideer om, hvad en civiliseret produktion indebærer. Dette er ifølge Freidberg en neocolonial civilizing mission, der dengang som i dag, skal komme Vesten til gode: All these improvements were supposed to be good for Africa, but of course they also served the pur- poses of the colonies employers (housewives as well as industrialists) and, more broadly, the empire. (Freidberg 2010: 34) Detailhandlerne og supermarkederne infører regler for produktionen, der kan omhandle alt fra jordbeskyttelse, minimering af pesticider og sanitet, til vildtdyrs beskyttelse, husning og healh care. Det bliver sat specifikke krav til, hvordan høsten må holdes kølig, hvordan kemikalier skal opbevares og hvordan der skal føres protokol for at sikre sporbarhed. Etik er kun en lille del af den chekliste, der udgør reglerne for handlen (Freidberg 2010: 38). Pointen hos Freidberg er, at standarderne er lavet for at tilfredsstille detailhandlerne og de potentielle! D\!

20 forbrugere, og ikke med selvfølgelighed gør producentens liv lettere. Ej hellere implicerer standarderne et ligeværdigt og solidarisk syn på afrikaneren. A%124*1$*'(&'$/%12'83"#$,'B'A(,3"' Catherine S. Dolan er lektor i marketing, kultur og samfund ved Saïd Business School ved Oxford Universitet: Dolan ser, at der i etisk handel er forskellige diskurser på spil. Dels giver etiske varer forbrugere en flugtvej fra hverdagens banaliteter ved en rejse ind i en fantasi verden, hvor arbejderne er tilfredse, jorden er ren og klimaet er rat. På den anden side trækker etisk handel også på en kolonial forestilling om et Afrika, der er tilbagestående, korrupt og domineret af økonomisk kaos. Disse diskurser om Afrikas mangel på udvikling og fremgang former fortsat vores nutidige forestilling om Afrika (Dolan: 2005: 365). Ligesom Freidberg mener Dolan også, at diskurserne om etisk handel har rødder og sammenlignelighed med koloniseringen. Dårlige arbejdsforhold blev under koloniseringen set som et resultat af, at afrikanerne var tilbagestående, snarere end et resultat af kolonimagtens indgriben. (Dolan: 2005: 377) I forlængelse af det så kolonimagterne der som deres pligt at guide de tilbagestående afrikanere til social og økonomisk udvikling. Staten skulle støtte kolonierne til at udvikle uddannelse, landbrug, industri osv. Ideologierne og praksisserne fra den tid underbygger også vore dages etiske handel. Nu er det bare den private sektor der skal udvikle velfærd. Dolan mener, at den pligt, der karakteriserede kolonitidens britiske kampagner om at forbrugerne skulle afholde sig fra at købe slave-dyrket sukker, går igen i dag. Vore dages forbrugere ser også deres kamp for retfærdige arbejdsforhold i Afrika, som en del af en større kamp for universel menneskelig værdighed. Denne overbevisning bygger på en ide om social retfærdighed, hvor det er forbrugerens ansvar og pligt for at gøre noget godt, mere end det er producenternes rettigheder, der er drivkraften bag etisk handel. Etisk handel bygger ligesom i kolonitiden på en forestilling om den forarmede afrikanske anden, og etisk forbrug skal så bygge bro mellem deres liv og vores ved at forlænge principperne for global retfærdighed. Den afrikanske arbejder er blevet gjort til en handelsvare/kommercialiseret for at faldbyde etisk producerede varer, en strategi som regulerer kulturel forskellighed til at drage opmærksomhed mod de velhavende os og de nedtrådte dem. Det er kulturel forskellighed, ikke! :Z!

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika Afrika: Verdens 2. største kontinent Lande: 54 afrikanske lande findes på det afrikanske kontinent Befolkning: Ca. 1 milliard mennesker Antal afrikanske sprog: Der findes mere end 1000 afrikanske sprog

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler?

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler? POST 1 Køb økologisk. Økologisk landbrug er bedre for miljøet, og der gennemføres hele tiden forsøg for at se, om det også er sundere at spise. På noget kaffe, te, chokolade og bananer er der mærket fairtrade.

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

For mere information kontakt Christine: chniels@ruc.dk eller Mette: mskovbo@ruc.dk

For mere information kontakt Christine: chniels@ruc.dk eller Mette: mskovbo@ruc.dk For mere information kontakt Christine: chniels@ruc.dk eller Mette: mskovbo@ruc.dk CSR KOMMUNIKATIONSSTRATEGIPROCES Dette tillæg er det praktiske udkomme af specialet Yes, we cang sing s konklusion. Denne

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling. Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling

Kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling. Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling Projektets baggrund og design: Masterafhandling for EMNAI (EMDAS) v. Aarhus Universitet, CRF Problemformulering:

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab

Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab 1 Fællesskabets navn og organisation 2 Historien 3 Fællesskabets filosofi, fællesskab, licensformer og formål 4 Medlemskab 4 Kontingent for medlemskab

Læs mere

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard CSR - flygtig trend eller oplagt gevinst? Hvorfor taler vi om CSR? Nike og sportsskoene Fodboldene Når tilbud dræber FairTrade the Cacaoproduktion i Afrika DanWatch og Clean Clothes Campain 2 Hvad har

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Få succes som hjertearbejder. Markedsføring- & Omsætningsguide

Få succes som hjertearbejder. Markedsføring- & Omsætningsguide Få succes som hjertearbejder Markedsføring- & Omsætningsguide Indledning Få en god og enkel struktur Guiden er til dig, der ønsker at kunne forudsige nogenlunde hvordan din måned kommer til at se ud og

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Oktober 2014 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores handelsøkonomer Her har vi

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Vores rejse med ServiceNow

Vores rejse med ServiceNow Vores rejse med ServiceNow Lisbeth Smed Lisbeth.Smed@Coop.dk SIDE 1 Indhold Om Coop Vores rejse med ServiceNow Lessons learned Om Coop Coop er Danmarks største detailvirksomhed og er ejet af medlemmerne.

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere