"#$!%&''#()*#!+,$$)$*!
|
|
- Max Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 "#$!%&''#()*#!+,$$)$*!! -$!.$.(&/#!.0!1)/'23/#3!,*!0,3#/4)(()$*#3!,5!603)'.!,*!217)'()$*!!! 60!8.$$.!9)3'!
2 !!! :!
3 ! <.=(#!,0!>,$4#$4/!!"#$#"!"%&'%&()'*+$,-$+.& /! 0!#$"123*1.$')$.!12&4#%3"%1(4"2.&'%&%)4"#+3%&-')&,$.'#$& 5!,$.'#$& 6! 1303""37& 89! -<BEC!-%%-A!96A-!+68"-%F!.$')!& 8:! 03)$-$.!;7!1,$& 8:! $.!12&73"#$+<&1.3"#3)#$)&'%&2'+'"!1$)!"%& DK! CH8L-8<BH8-A! DK! #!124)1$)&'%&$.!12&73"#$+&>&#'+3"&?9! *A"#$)<&(311!0!.$.&'%&(3.)'"!1$)$"#$&#!124)1&??! ::! NHEB<BH8-AB8I! :;! +O8"-A! :;! N6EEBL-!9P8"-A! :G! A6>B6%!"BECQAE!HI!6A9-M"E"-%B8I! :G! :R! #$"&3"#$"&0$)#$"<&#$"&.)$#B$&0$)#$"&'%&2'+'"!1$)!"%$"&?=! <A6"B<BH8-A! :K! #$.&$21'.!12$<&"3.4)$"&'%&3-)!23& C9! EH%-8! ;D! ;:! +D1$)$"<&-')*)4%$)$"&'%&'1& ;;! CL6%B<-<! ;G! +SIB-M8-!HI!?HA6%! ;R! '(13,+!"%& C:! #!12411!'"& ('1.>2'+'"!3+&2)!.!2& CE! 2'+'"!1$)!"%&!&1303""37& C6! $.!12&73"#$+&'%&3+.$)"3.!0$)& C6! 3-)!23"12$&,!"!,3B1& /9! /9! 2'"2+41!'"& /8! +!..$)3.4)+!1.$G& /8!! DD! DG! C:!! ;!
4 !"#$#"%"&'(&')*(+,$-.$,/' Over the past decade a paradox has emerged in the global food system (Catherine Dolan; Ethical Sourcing in the Global Food System; 2006) Da jeg første gang klikkede mig ind på handelmedafrika.dk troede jeg, at jeg læste historier om Fairtrade produkter. Den forestilling var jeg i længe. På et tidspunkt gik det op for mig, at Savannah slet ikke var Fairtrade, men noget andet, som det tog mig en rum tid at finde frem til. Savannahserien er heller ikke etiske varer, fordi det er ifølge Coop kun Fairtrade- og FSC-mærkede varer, der kvalificerer sig til det. Savannah er en produktserie, der indgår under Coops generelle code of conduct, som er etisk. Nogle af produkterne er Fairtrade-certificerede, nogle er økologiske, nogle støtter velgørenhedsprojekter i det pågældende land, nogle bidrager med lægeklinikker i lokalsamfundet med en del af deres overskuddet. Det er ikke givet på forhånd, om man giver gadebørn i Swaziland et aftensmåltid eller om der slet ikke er et velgørende element. Savannahs hjemmeside er meget komplekst opbygget, om man får indtryk af, at hvis man køber et produkt støtter man større udviklingsprojekter i Sub-Sahara Afrika. Jeg skal ikke skyde Coop noget i skoene, for der er blevet gjort opmærksom på det på hjemmesiden, steder jeg havde overset. Men hvad er det så, der gør Savannah til noget Savannah? Hvilke begrundelser er der for at samle en række varer under navnet Savannah og emballere dem i sorte stilrene indpakning med en tegning af et træ uden på? Efter Coops eget udsagn er det at gøre opmærksom på varer fra Afrika, fordi Afrika har brug for støtte til at udvide deres eksportmarked. Umiddelbart kan det virke som commonsense, at forbrugeren ved at købe noget fra et land(kontinent!), støtter hun et eksportmarked. Det leder mig hen til at stille spørgsmålet, hvad det er for incitamenter og forestillinger om Afrika, der gør, at der indenfor det første år er blevet omsat for 70 millioner kroner( og dermed næsten det dobbelte af det forventede beløb på 40 millioner kroner) på Savannah-produkter 1? Hvad er det for en tendens inden for handel, der bærer sådanne initiativer? Og måske endnu vigtigere: hvad er det for en idé om udvikling, der ligger til grund for at hævde, at man ved forbrug kan udvikle Afrika? Der er blevet brugt en del ressourcer på at markedsføre Savannah-serien, og der er i den forbindelse blevet opbygget en hjemmeside, hvor man kan læse et og andet om Afrika og Coop og ikke mindst Savannah. Produkterne er omgærdet med historier om Afrika, som unægtelig er en del af markedsføringen af Savannah. Som bestyrelsesformanden for Coop Lasse Bolander forklarer om Savannah: En stor del af initiativet handler derfor om at præsentere forbrugerne for alt det gode,!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! D T44UVWW)U.U#3X)U.U#3Y5/X1'WQ1#$3)*/5)$)/4#3)#4WQ17)'()$*W:ZD;WQ17)(')$*::ZD;WFN.*#[R \!]:^WRWD;_!! G!
5 Afrika også står for. 2 og henviser til en FDB analyse, der viser, at de fleste danskere forbinder Afrika med problematiske menneskerettighedsforhold. Hensigten med projektet her, er ikke at finde ud af, hvorvidt de Kenyanske bønder nu kan se fattigdommen fordufte med sukkerærter og bønner 3, som Kristeligt Dagblad skriver om Savannahserien. Det er på ingen måde irrelevant, det er meget relevant endda, men uden for mig rækkevidde, og jeg har i stedet for givet mig i kast med et andet vigtigt projekt: Nemlig at afdække og undersøge, hvilke diskurser, der er om Afrika, handel og udvikling i historien om Savannahs historie om handel med Afrika. Min problemformulering er som følger: Hvilke diskurser om udvikling og forestillinger om Afrika er der i Coops markedsføring af Savannah? Som jeg har slået an i citatet helt i starten, vil jeg se Savannah som en del af en bredere tendens inden for CSR og handel. Tendensen til at virksomheder anlægger en code of conduct og påtager sig ansvaret for at handle etisk er langt hen ad vejen et resultat af NGOers pres på supermarkeder og detailhandlere, for at handle ansvarligt(dolan og Barrientos 2010). Hvorvidt det er et udtryk for en markedsdiskurs i udvikling er der mange, der har noget klogt at sige om, men det er heller ikke en del af min problemstilling her. 0%#$"123+1/$(*$/%12'4#&3"&1)4"2/'(&'&*4"#,3&'.(*'-$/(#$' Mit videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktionistisk.(13). Med dette menes, at verden, ud fra dette videnskabsteoretiske udgangspunkt, er konstrueret i sociale relationer. Der findes derfor ikke en virkelighed uden for det sociale, men virkelighedsforståelsen er indlejret i denne, hvorfor virkeligheden kun kan begribes gennem de socialt konstruerede forståelsesrammer,!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! :!T44UVWW01=X1'W$&T#1W01=`,*`Y,,U`7)(`5.$*#1,=(#`T.$1#(`5#1`.03)'.!! ;!T44UVWWaaaX'3)/4#()*4`1.*=(.1X1'W.34)'#(WGJ\D\RV"#$`43#1b#`7#31#$``@3.`.03)'.$/'`b,31` 4)(`1.$/'`=,31!!! R!
6 herunder de kategorier vi benytter os af for at gøre omverdenen forståelige for os selv og hinanden. Det er altså i sociale processer, at vores forståelse af verden bliver til og opretholdes. Viden skabes i social interaktion, hvor der opbygges flere fælles sandheder. Forskellige sociale verdensbilleder fører til forskellige sociale handlinger, hvorfor konstruktionen af viden og sandhed får dermed sociale konsekvenser. (Jørgensen og Phillips 1999: 14). Dette træder tydeligt frem i dette projekt, hvor jeg afgrænser mig fra at kigge på de reelle forhold for afrikanske bønder, men i stedet indgår i en forhandling af, hvordan disse bønder og deres arbejde konstrueres og tilskrives mening. Man kan sige, at dette projekt er et kvalificeret indlæg i en debat, der er med til at forhandle betydningstillæggelsen af afrikanske bønders arbejde i forhold til afrikansk eksport. Viden om virkeligheden konstrueres hermed i samspil mellem forskellige diskurser, strukturer og viden er ikke objektivt konstrueret. Tværtimod er det indlejret i samtidens diskurser, hvilke især understreges af sammenhængen mellem vidensproduktion og økonomiske interesser, som det ses i Savannahs tekstunivers. Dette projekts analyse af Savannah er derfor også en social handling, der er en del af forhandlingen af, hvordan den sociale virkelighed konstrueres og forstås. En forhandling står dog ikke uden for samtiden, hvorfor de ikke skal ses som afskåret fra generelle magtforhold i samfundet. Tværtimod er de formet af de allerede eksisterende diskurser og forståelsesrammer, der dominerer samtiden, og disse reproduceres på forskellige måder i de diskursive forhandlinger. (Jørgensen og Phillips 1999: 13-28) Min forståelse af sprogets rolle er også indlejret i socialkonstruktionismen. Sproget illustrerer netop, hvordan man ikke kan træde udenfor det sociale, da man må benytte sig af det allerede konstrurede, det sproglige univers, for at gøre sig forståelig. Jeg tilslutter mig, at sprogets struktur aldrig ligger fast og sprogets betydning kun delvist og midlertidigt kan fikseres, men samtidig kan man heller ikke træde uden for dette. Strukturen er ikke noget bagvedliggende, men findes kun i de konkrete praksisser, der hele tiden reproducerer eller transformerer den. Diskurser er hermed (delvist) konstitutive for det sociale, men det betyder ikke, at det ikke er virkeligt. Som Jørgensen og Phillips (1999) skiver: Den konstituerede sociale omverden udstikker handlemuligheder og producerer effekter ligeså håndfast som den fysiske omverden, det får videre konsekvenser for, hvordan man tænker forandring. (14) Jeg benytter mig af en kritisk diskurs-analytiske forståelse af sproget á la Norman Fairclough. Fairclough undersøger forholdet mellem sprogbrug og bredere samfunds-praksisser. Diskurser bidrager til og konstruerer sociale identiteter, sociale relationer og videns- og betydningssystemer. Fairclough mener, at diskursiv praksis og social praksis er i et dialektisk forhold til hinanden, hvilket indebærer, at der er visse ting, der ikke kan klassificeres som diskurser.! ^!
7 Ikke-diskursive elementer er imidlertid ikke løsrevet fra diskurserne, såvel som diskurserne ikke er løsrevet fra det ikke-diskursive. (Fairclough 1992: 4) Enhver diskurs består af tre elementer, hvoraf nogle ikke er diskursive: This concept of dis- course and discourse analysis is three-dimensional. Any dis- cursive 'event' (i.e. any instance of discourse) is seen as being simultaneously a piece of text, an instance of discursive practice, and an instance of social practice. (Fairclough 1992: 4) Nogle sociale fænomener fungerer efter andre redskaber end de diskursanalytiske. Fx økonomiske logikker (Jørgensen og Phillips: 28) Det er delvist gennem diskursive praksisser i hverdagen (tekstproduktionens- og konsumptionsprocesser), at social og kulturel reproduktion og forandring finder sted (Jørgensen og Philips: 74) Den diskursive praksis påvirkes af samfundsmæssige kræfter, der ikke alene har en diskursiv karakter. Diskursive praksisser bidrager til at skabe og reproducere ulige magtforhold mellem sociale grupper (Jørgensen og Philips: 75), hvilket også er tilfældet i forhandlingen af den mening, der tilskrives afrikanske bønders arbejdsvilkår. For at sætte det lidt på spidsen kan man sige, at eksempler på diskursive forhandlinger, der legitimere eller illegitimere disse vilkår afhænger af, hvordan man konstruerer mennesker som med særlig forudsætning for særlige former for arbejde (eks. den tredje verden er glade for at udføre manuelt arbejde, hvorimod den vestlige verden er et videnssamfund vs. Vi er alle lige eller noget). Disse forhandlinger er så igen ikke afskåret fra magtkampe og vidensproduktion, der i århundrede har eksotiseret og nedvurderet nogen, mens andre er blevet favoriserede For Fairclough er tekstanalyse alene ikke tilstrækkeligt for en diskursanalyse, idet den ikke belyser forbindelserne mellem teksterne og de samfundsmæssige og kulturelle processer og strukturer. Man skal kombinere tekstanalyse og social analyse, fordi sociale praksisser formes af sociale strukturer og magtrelationer, og at folk ofte ikke er bevidste om disse processer. Fairclough mener, at konkret sprogbrug altid viser tilbage til tidligere diskursive struktureringer, og man trækker således altid videre på betydninger, der allerede er etablerede. (Jørgensen og Philips 1999: 15), hvilket ovenstående eksempel med de afrikanske bønder også understreger. Kritisk diskursanalyse trækker på en marxistisk tradition, hvor fokus er ulige magtforhold. Diskurs fungerer i den optik ideologisk, og det centrale bliver deraf, hvordan diskursive praksisser, og diskursive konstruktioner fremmer bestemte gruppers interesser. (Jørgensen og Philips 1999: 72-88) Kritisk diskursanalyse lægger sig op ad den klassiske ideologikritik, idet den søger at afdække de ulige magtforhold bag de ideologiske diskurser. Fairclough forstår ideologi som! J!
8 betydningskonstruktioner, der bidrager til produktion, reproduktion og transformation af dominansrelationer. I den forlængelse er målet med diskursanalyse at bidrage til social forandring i retning af mere lige magtforhold.(jørgensen og Philips 1999: 72-88) Hertil skal tilføjes, at Fairclough ikke betragter ideologi som en altomfattende størrelse. Modstand er mulig, selvom folk ikke nødvendigvis er bevidste om de ideologiske dimensioner i deres praksis (Jørgensen & Phillips 1999:86) Dette projekt kan derfor ses som et kvalificeret forsøg på at opponere mod de dominerende diskurser, der legitimere ulige magtforhold. På den måde indskriver dette projekt sig på en gang i et tekstunivers og i globale magtforhold. Jeg benytter mig ikke af Fairclougs tre-trinsmodel for diskursanalyse, ligesom jeg bevidst hovedsaligt har ladet mig inspirere af hans punkter for tekstanalyse. Til trods for Faircloughs understregning af nødvendigheden af at inddrage alle tre trin, har jeg været nødsaget til at begrænse mig til primært at analysere tekstuniverset. Som allerede understreget betyder denne afgræsning dog ikke, at jeg fuldstændig afskærer mig fra de andre trin, da disse ikke kan adskilles. Den kritik jeg opstiller af tekstuniverset er derfor også en kritik, der forholder sig både direkte og indirekte til magtkampe i et global perspektiv, hvor koloniseringen og kapitalisme har en stor indflydelse på, hvordan Savanannah kan forstås og kritiseres. Fairclough har været min baggrund for at analysere mere tekstnært, men har samtidig åbnet op for, at dette fokus ikke afskæres fra de konstituerende magtforhold, der forhandler og konstruerer den sociale verden. Faircloughs teoretiske redskaber har været en måde, hvorpå jeg har fremdrevet visse for mig ellers usynlige positioneringen i Savannahs markedsføring. Min brug af Faircloughs teori skal derfor primært forstås i forhold til, hvordan jeg anskuer (og afgrænser mig fra at anskue) Savannah mere end et fokus er på konkrete udspecificerede analyseredskaber. Analysen bygger altså på et her udspecificeret videnskabsteoretisk grundlag, der i sig selv er et analyseværktøj, da det tekstunivers og den forståelsesramme, jeg her benytter mig af i min analyse, er hentet fra en bestemt retning indenfor videnskabsteori, hvor sprog, magt og idelogi er helt centrale. Alt i alt, har dette gjort det muligt for mig på en gang at indlejre mig i en videnskabsteoretiske tradition, der har gjort visse perspektiver muligt, samtidig med at det har skabt rum og begreber for en selvstændig analyse af Savannah.! K!
9 5$/(#$' I forlængelse af mit videnskabsteoretiske grundlag og de analytiske redskaber jeg har defineret i det ovenstående, har jeg valgt at inddrage to allerede eksisterende analyser af markedsføring af handel med varer fra Afrika (Freidberg og Dolan) som baggrund for min analyse. Det har jeg gjort for bedre at kunne problematisere, lokalisere og kontekstualisere diskurserne i Savannah, og gøre mig bekendt med de magtforhold og forhandlinger der er i forhold til denne form for handel og diskursiv forhandling. Desuden har jeg valgt at indlede mit teoriafsnit med en introduktion til Marx s begreb varefetishisme. Det har jeg gjort for at give en indføring i nogle af de teoretiske diskussioner, der er om etisk handels potentiale for at gøre op med de uligheder, de mener kendetegner global handel. Afsnittet om varefetichisme er bygget op omkring en række tekster, der kun delvist berører emnet, og jeg vil derfor ikke introducere forfatterne bag, udover den information, der er at finde i litteraturlisten. Det skal også siges, at på grund af Savannahs komplekse opbygning tog det i sig selv en del tid, at finde ud af, hvilken del af deres markedsføring, der skulle være centralt for min analyse. Ved at læse henholdsvis Dolans og Freidbergs analyseer af produkter fra Afrika, fik jeg indblik i, hvordan anden markedsføring af etisk handel har trukket på nykoloniale og imperialistiske diskurser, og med denne bevidsthed gennemlæste jeg præsentationen af produkterne endnu en gang. Dette gav mig redskaberne til at italesætte min undren over Savannahs valg af betydningstillæggelse af produktionsforholdene. Én ting er, hvordan Savannah beskriver baggrunden for Savannah-serien og fortæller en historie om at skabe udvikling, en anden ting er, hvordan de præsenterer produkterne. Præsentationen af produkterne, gav mig mulighed for i højere grad at arbejde med tekstmaterialet som genstand for analyse og forbinde tekstuniverset til den generelle felt for etisk handel, der gør det synligt, hvordan tekstuniverset ikke er en afskåret enhed. Det analytiske arbejde har altså fungeret på tre niveauer 1) gennemlæsning og opdagelse. Hvad er Savannah? Hvilke forestillinger er der på spil? 2) sætte Savannah i forhold til lignende analyser. Hvilke sammenfald og hvilke afvigelser er der? 3) tekstnær analyse. Hvordan positioneres subjekterne? Hvordan bruges sproget til at konstituere disse? Som en sidste og opsamlende del af opgaven, vil jeg sætte diskurserne i Savannah ind post-kolonial og post-udviklings diskussion af den kohærente tredje verden, og en dertil eksotisering.! \!
10 6373""38' Savannah er en produktserie udviklet af Coop. Coop er Danmarks største detailvirksomhed og ejet af FDB. En del FDBs og Coops profil er deres cirkulære forretning, hvor overskuddet fra butikkerne går til en fond, som afgør, hvordan pengene skal fordeles, blandt andet tilbage til medlemmerne og til projekter som fx Coops Afrikapulje. Savannah er en produktserie, som tæller 27 produkter, der har oprindelse i afrikanske lande syd for Sahara. Nærmere bestemt: Syd Afrika, Swaziland, Ghana, Kenya, Uganda, Tanzania, Zambia, Zimbabwe, Etiopien, Namibia og DR Congo. Savannah produkter er frisk frugt og grønt (sukkerærter, minimajs, slikærter og vindruer), roser, forarbejdede produkter fra landende (marmelade, kaffe, chokolade, the, avocado olie, juice, vanilje), kød og fisk, samt produkter, der indeholder minimum 50% afrikanske produkter eller hvor det afrikanske produkt skal være primær smagsgiver (yoghurt, is, müsli, cookies). Der er ikke nogle synlige retningslinjer for Savannah serien andet end produkter er fra Sub-Sahara Afrika. Som udgangspunkt følger produktserien Coops generelle Code of Conduct og etiske retningslinjer for handel. Imperativet for at tilegne sig Savannah-produkter er, at handel med Afrika vil skabe en øget eksport som igen vil skabe udvikling, så Hver gang du køber Savannah, støtter du handel med Afrika. Coops diagnose på handel i Afrika er, at Afrikas produkter fylder forsvindende lidt i den samlede verdenshandel og på de danske supermarkeders hylder. Kontinentet er rigt og ressourcestærkt og producerer mange gode og spændende varer, samtidig med, at det er den verdensdel, der har mest behov for udvikling. Argumentet er altså: Afrika producerer gode og spændende varer! køb varer fra Afrika! støt producenten! skab lokal vækst (! bidrag til udvikling i Afrika). Dette er præsenteret cirkulært, så jo mere vækst og udvikling, der kommer i Afrika, jo bedre varer vil producenterne kunne tilbyde. Sideløbende med Savannah har Coop en Afrikapulje, der enten starter nye initiativer eller indgår i allerede etablerede projekter, der støtter udviklingen af afrikanske producenter. I samarbejde med partnere, der har ekspertise i udvikling og stort lokalkendskab, arbejder vi eksempelvis med forbedre produktion, kvalitet, afsætningsmuligheder og indkomst blandt små bønder og andre mindre producenter. Nogle af produkterne, der har fået støtte af Coops afrikapulje indgår i Savannah-serien.! DZ!
11 93"#$,-$#3.*%23 Handelmedafrika.dk (Hjemmeside 1) fungerer som platform for information om Savannahprodukterne og konceptet bagved serien, desuden er der historier fra Afrikapuljens projekter og en blog, hvor ansatte kan blogger om Afrika. Alle produkterne er listet op, så man kan klikke sig ind på fx en vaniljestang og læse om, hvor og under hvilke forhold varen er produceret. Hjemmesiden er spækket med billedmateriale af høj kvalitet, og man kan klikke sig til videoopskrifter, der relaterer sig til produkterne. Ved et klik på et givent produkt popper mellem tre og fem kategorier op, der forklarer noget om produktet. Der er ikke nogen konsekvent opdeling eller formål med kategorierne, men der er en hvis sammenhæng, om end ikke uden en del undtagelser. To eller flere af følgende punkter optræder ved hvert produkt: Punkt 1 (altid) viser produktindpakningen, markerer oprindelseslandet på et kort over Afrika og viser et billede af en relevant råvare og en fængende overskrift, der opsummerer en historie for det specifikke produkt. Præsentation af varens specifikke egenskaber.! DD!
12 Forklaring af de naturmæssige produktionsforhold, fx temperatur, vind, beliggenhed osv. Redegørelse for hvilke samarbejdspartnere Coop har i produktionen af det produkt og hvem der er ansvarlig for kvalitetskontrol.! Produktionsforholdene, hvordan produceres produkterne. D:!
13 Den indflydelse eksporten/samarbejdet med Coop har for lokalsamfundet og producenterne. Enten i forhold til et konkret udviklingsprojekt som Coop er en del af eller ved at opsummere code of conduct hovedproducenten eller har for de ansatte eller samfundet, fx ved at bygge skoler eller give en højere løn. Sproget er legende, humoristisk i en narrativ genre, og der bliver brugt en del beskrivende adjektiver, ligesom der bliver spillet på en del letgenkendelige vendinger. Hver introduktion til produktet er med til at skabe en historie om varen, og historien bliver gjort til motivation for at købe produktet: Bliver børn i Ghana klogere af, at du spiser deres chokolade? (Chokolade med mint), De er søde. De er sprøde. Og de giver mad på bordet året rundt i Kenya. (Sukkerærter), I Kenya er kaffe en ceremoni (Frysetørret Kaffe). Der er ingen kontinuitet i begrundelserne, og hvert produkt har sin egen historie. Således er mange af begrundelser også mere subtile og relaterer sig til natur- og produktionsmæssige forhold, når ikke der er et socialt incitament for at købe produktet. Bønner elsker varme, derfor er Kenya ikke et dårligt sted at starte, Lyst og lækkert kød, der har græsset frit under den afrikanske sol. I rigtig! D;!
14 mange af overskrifterne til historierne, bliver varens oprindelse fremhævet, som fx når landenavnet bliver nævnt og det bliver trukket frem, at druerne kommer fra den anden side af kloden. Fælles for alle historierne er, at det afrikanske er det vigtigste. :/%12'$,,$*'+3*$'83"#$,;' Savannah serien er ikke certificeret og følger som udgangspunkt ikke andre retningslinjer end dem, der allerede er nedskrevet i Coops generelle Code of Conduct. Jeg har valgt at afgrænse mig fra, hvorvidt Coop demonstrerer etisk handel i praksis, og kun at problematisere etisk handel på baggrund af min analyse og sætte den i forhold til en bredere diskussion af etisk handel. På Coops hjemmeside kan man læse, at.. I Coop forhandler vi varer, der er produceret i hele verden. Det betyder, at vi har leverandører, der producerer under forhold, der er meget anderledes, end dem vi kender i Danmark og den vestlige verden. Derfor arbejder vi for - gennem kontrol og dialog at sikre, at der sker stadige forbedringer hos de virksomheder, hvor vi køber varerne. Vi kræver vi af vores leverandørvirksomheder, at de skal overholde menneske- og arbejdstagerrettighederne, og vi kontrollerer på et meget stort antal virksomheder, at vores krav følges. Coop har gennem flere år arbejdet med at kontrollere og stille krav til vores leverandører. Efterhånden som flere og flere varer bliver produceret langt fra Danmark, bliver der større behov for at have en række krav, som vores leverandører skal leve op til. I vores politik for etisk handel stiller vi en række overordnede krav, som skal efterleves af alle Coops leverandører danske såvel som udenlandske. Politikken bliver specificeret i Coops Code of Conduct, der mere præcist beskriver de etiske retningslinier, som Coop kræver, at leverandørerne skal overholde. På den måde arbejder vi for at sikre, at de varer, der forhandles i Coop, er fremstillet under acceptable forhold. Men det er ikke altid nok, at varen er lovligt produceret. Der er lande og brancher, hvor der er behov for en særlig indsats. I Coop bruger vi betegnelsen etiske varer som en samlet betegnelse for de varer, der er produceret på en måde, så de opfylder regler, som er opstillet af uafhængige organisationer. De har alle det til fælles, at reglerne sikrer, at der tages særlige hensyn til de mennesker, der producerer varerne og til miljøet. I Coop mærker vi de etiske varer (min tilføjelse: med Fair trade eller FSC). (Hjemmeside 2).! DG!
15 Coop skelner altså mellem etisk handel og etiske varer. Etiske varer er kun de varer, der er mærket med selvstændige certificeringer, hvilke er Fair Trade og FSC. Coop definerer deres handel som etisk, fordi den følger de etiske retningslinjer i deres Code of Conduct. Coop er også medstifter ef Dansk Initiativ for Etisk Handel: Coop var i foråret 2008 medstifter af Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH). Initiativet er et såkaldt multi-stakeholder initiativ, hvor NGOér, fagbevægelse, erhvervsorganisationer og virksomheder sammen skal diskutere og finde løsninger på etiske udfordringer. (Hjemmeside 3) Desuden også Global Compact og BSCI. Min analyse vil derfor fokusere på, hvordan Coop markedsfører Savannah som et produkt, der kan fordre udvikling i Afrika. Der ligger så at sige et etisk incitament for at købe afrikanske produkter fra Savannah serien. Sloganet kunne have været: Afrika smager godt, og det overordnede incitament ville være, at forbrugeren skal lægge Savannah produkter i indkøbskurven, fordi det smager godt. Handel skaber udvikling er parolen, og det trækker på en forbrugerbevidsthed man kan genkende fra andre produkter, der stiler mod at kombinere forbrug med etisk bevidsthed og global solidaritet. Denne sondering er vigtig i forhold til en senere analyse og diskussion af forbrugerens rolle og varefetichisme. Hjemmesiden handelmedafrika.dk fremhæver også, hvorledes de forskellige produkter på den ene eller den anden måde skaber udvikling i Afrika. Nogle produkter er produceret i forbindelse med udviklingsprojekter i Ghana, Kenya og Namibia, nogle er certificeret ved Fair Trade, nogle støtter lokale udviklingsprojekter og andre endnu bærer ingen anden historie om udvikling end det, at det er handlet med Afrika. Jeg påstår ikke, at Savannah er eller giver sig direkte ud for at være et etisk handlet produkt, men jeg forholder mig til, at Coop markedsfører Savannah som et produkt, der kan skabe udvikling i Afrika og at Coop generelt hævder at være en etisk handlende detailkæde.! DR!
16 <$(*%' ' 03*$.$/%=8%1-$' Ved vare fetichisme menes, at varen i det kapitalistiske system er blevet løsrevet fra den arbejdskraft, der bliver lagt i produktionen af produktet fra råmateriale til vare. Når et produkt bliver solgt på markedet, er det menneskelige bidrag ikke synligt for forbrugeren, og i det betyder, at den værdi, der er blevet tillagt varen ved arbejdskraft bliver set som tingens/produktets objektive ejendom. Når objekter(produkter?) bliver løsrevet fra dets oprindelse i produktionen, så overvejer købere og forbrugere ikke længere producenten. Fordi etisk handel lægger vægt på det direkte forhold mellem producent og forbruger, foreslås det, et etisk handel effektivt defetichiserer varen, der bliver handlet. Det vil sige, at den arbejdskraft, der producerer varen(commodity) ikke længere er usynlig og dermed ikke fremmedgjort for forbrugeren, derved bliver forbruger og producent forbundet i et gensidigt forhandlet, moralsk forhold (Doane 2010): Fx er en central del af marketing for etisk handel for mange forhandlere, præsentationen af producent profiler, som giver potentielle forbrugere en følelse af en personlig forbindelse med producenten og et bevis på, at de sociale og økonomiske mål for etisk handel er mødt. Når producenten synliggøres er det også med til at fastgøre autenciteten af produktet og der bliver skabt en forbindelse til de kulturelle traditioner, som producenterne repræsenterer. Det mener Wilson forstærker forestillingen om, at etisk handel adresserer centrale problemer ved det dominerende marked, som producenterne møder og i sidste ende sender det et budskab til forbrugeren om, at hun er i stand til at gøre en forskel gennem de forbrugsmæssige valg hun tager (Wilson 2010: ). Fridell anerkender, at initiativer, hvor man fx investerer overskuddet fra produktionen i forbedring af infrastruktur har et potentiale til at udfordre det kapitalistiske markeds imperativer, fordi ikkeøkonomisk værdisæt om samarbejde og solidaritet står i modsætning til det kapitalistiske værdisæt (Fridell 2006: 20-24). Men påpeger Fridell - kapitalisme er mere end et sæt moralske værdier: Udnyttelse af producenterne under kapitalismen er ikke et resultat af mangel på moral, skruppelløs opførsel eller grådighed, som kan afmonteres ved at øge moralen på markedet. Netop det kapitalistiske markeds imperativer tvinger alle producenter til at konkurrere, akkumulere og maximere for at kunne forblive konkurrencedygtige og overleve. (Fridell.2006: 20-24) Varefetichisme skyldes de strukturelle imperativer som ikke reelt kan konfronteres gennem et markedsbaserede projekt. Selvom visse grupper får hjælp til at få adgang til markedet på bedre! D^!
17 vilkår, så forbliver forbrugere i Vesten individer, der er løsrevet fra producenterne, og forbrugeren bliver ikke stillet til ansvar for sine beslutninger. Doane argumenterer for, at hvad der i stigende grad bliver solgt er et budskab om den ideelle funktion af det privat regulerede og gennemsigtige marked (Doane 2010: ) Politisk handling bliver dermed kogt ned til et individuelt valg, som er omfortolket til en handling på baggrund af socialt ansvarer, der i højere grad er beslægtet med velgørenhed, snarere end politisk aktivisme, der lægger sig op ad protest: Demokrati kan naturligt flyde fra ens egne økonomiske transaktioner. (Doane 2010_ ) Fridell mener, at hvis man i sandhed skulle gøre op med vare fetichisme, ville det kræve langt mere end gennemsigtighed af og information om, hvordan varer bliver produceret. det kræver også, at produktionen forløber demokratisk og bliver bevidst reguleret i processer, hvor både producenter og forbrugere står til ansvar for de beslutninger de tager. På denne måde fremstår etisk handel at være mindre omkring at vare fetichisme end at forstærke markedsgørelsen af vores daglige liv, idet det nu bliver muligt at erhverve sig etik i det lokale supermarked. (Fridell 2006: 20.24) :/%12'83"#$,>'1/3"#3*#$*'(&'2(,("%1$*%"&' Susanne Freidberg, Proffessor i Geografi ved Dartmouth College:?3%*'<*3#$'(&':/%12'83"#$,' Freidberg bidrager med en brugbar skelnen mellem Fair Trade og etisk handel. Fair Trade producenter får en bedre pris for deres varer og overskuddet bliver investeret i sociale og miljømæssige projekter. Mærkningen sikrer, at producenterne arbejder under specificerede arbejds- og miljøstandarder, og produktionerne bliver inspiceret af uafhængige monitorerer. Mærkningen har (historisk) forpligtet sig til et længere varende forhold baseret på solidaritet mellem producent, forbruger og mellemmænd (intermediaries). (Freidberg 2010: 31) Etisk handel er en yngre betegnelse, som dækker over en række initiativer, hvor supermarkeder og detailhandlere indlemmer sig i organisationer, der kan være en sammenslutning af NGOer og virksomheder. Supermarkederne og detailhandlerne skal leve op til et sæt etiske retningslinjer, som! DJ!
18 fx ETIs(Ethical Trade Initiative) base code i UK. Disse etiske retningslinjer siger ikke nødvendigvis noget om, at bønderne skal have en fair pris, eller hvem der skal bære omkostningerne for at opfylde de mange krav til etisk handel. (Freidberg 2010: 31) Etisk handel skal ifølge Freidberg forstås som en udløber for en detail- og forbrugerangst, der er opstået i kølvandet på mediedækningen af uetiske og uhygiejniske forhold i produktionen. Denne angst har sat detailhandlerne og supermarkederne i en magtfuld men også risikabel position: På den ene side har fødevareskandaler betydet, at forbrugeren og NGOer ikke har den samme tillid til statslig regulering, og at detailhandlere derfor kan afbillede sig selv som de nye og mere effektive gatekeepers for fødevareforsyninger. På den anden side gør det supermarkederne og detailhandlen mere sårbar, fordi de vil stå for skud, for fødevare-relaterede sygdomme og uetiske arbejdsforhold. (Freidberg 2010: 32)?$/%18$*%"&' Freidberg fremlægger, hvordan supermarkedernes nyfundne etiske engagement trækker på koloniale forbindelser med Afrika, både i markedsføring af produkterne og i forhold til standarder og implementering af standarder i producentlandene. Den etiske drejning giver indtryk af at rykke ved den commodity fetischisme som har usynliggjort udnyttelse af arbejderne i fødevareproduktionsforhold i udviklingslandene, men effekten er, at det i stedet er de etiske standarder i sig selv, der bliver feticheret. (Freidberg 2010: I Freidbergs øjne er markedsførelsen af tropiske frugter og etniske vare genstand for en dobbelt vare fetishering. Markedsføringen af etisk handel appellerer til forbrugernes relativt overfladiske geografiske viden og nysgerrighed for the faraway, det eksotiske, det etniske og etiske varer tilbyder forbrugeren en form for gastronomisk turisme (Freidberg 2010: 29). Samtidig utydeliggør denne vare-fetishisme de sociale relationer og den udnyttende produktionspraksis: advertisements for pineapples associate them with beach vacations, not plantation toil (Freidberg 2010: 29) Hvor supermarkederne markedsføring engang var karakteriseret ved en don t ask, don t tell i forhold til produktionsforhold og konsekvenserne deraf, stiller supermarkederne nu strenge krav til gennemsigtighed i produktionsprocessen. Supermarkederne er ivrige efter at fortælle forbrugerne, hvordan deres produkter er produceret under de højeste miljømæssige og sociale standarder. Gennemsigtighed og konventioner i form af information om produktionsprocessen faciliterer! DK!
19 marketing, fordi det forsikrer køberne, at alt er rent og intet gemt (Freidberg 2010: 29). Freidberg betragter, at supermarkedernes brug af konventioner hjælper til at markedsføre produkt-kvaliteter, som ikke med det samme er evidente eller universelle anderkendte, det være sig fx friskhed, smag og social dyd(freidberg 2010: 28). [ ]but they are only effective if buyers value those conventions and, indeed, accept them at face value in other words, if they do not doubt the information s validity (who defines ethical production?), accuracy (who enforces it?) or objectives (who gains from it?). Put somewhat differently: the conventions themselves have become fetishized commodities. (Freidberg 2010: 29) Freidberg mener ikke, at det har nogle positive resultater af betydning, at konkurrencen mellem supermarkederne tvinger leverandørerne til at clean up their act i produktionsforholdene. (Freidberg 2010: 29) Hun mener, at man bør kigge på historien, såvel som på nuværende politiske, økonomiske og kulturelle processer, her vil man finde ud af, at det ikke er første gang, at varer bliver pålagt at implementere etiske standarder i Afrika. Under den europæiske kolonisering, indebar en civilisering af afrikanerne, at give dem bedre teknologi(fx jernbaner), hygiejne, arbejdsplads disciplin, faglig uddannelse (Freidberg 2010: 34). Freidberg eksemplificerer, hvordan det også sker i dag, når supermarkeder går ud og siger, at fx nye opbevarings- og pakkemetoder vil hjælpe land-locked lande som Zimbabwe og Zambia ind i den trans-oceaniske handel, og hvordan denne eksport vil hjælpe forskellige regioner med at udvikle sig (Freidberg 2010: 34). UK detailhandleres krav til de Afrikanske leverandører, bliver afsæt for et nyt sæt standarder, der indebærer arbejdsplads opsyn og hygiejne og træning af afrikanske medarbejdere til at udføre kvalitetskontrol. Præmissen for udvikling i Afrika er altså, at der indføres udefrakommende kutymer og ideer om, hvad en civiliseret produktion indebærer. Dette er ifølge Freidberg en neocolonial civilizing mission, der dengang som i dag, skal komme Vesten til gode: All these improvements were supposed to be good for Africa, but of course they also served the pur- poses of the colonies employers (housewives as well as industrialists) and, more broadly, the empire. (Freidberg 2010: 34) Detailhandlerne og supermarkederne infører regler for produktionen, der kan omhandle alt fra jordbeskyttelse, minimering af pesticider og sanitet, til vildtdyrs beskyttelse, husning og healh care. Det bliver sat specifikke krav til, hvordan høsten må holdes kølig, hvordan kemikalier skal opbevares og hvordan der skal føres protokol for at sikre sporbarhed. Etik er kun en lille del af den chekliste, der udgør reglerne for handlen (Freidberg 2010: 38). Pointen hos Freidberg er, at standarderne er lavet for at tilfredsstille detailhandlerne og de potentielle! D\!
20 forbrugere, og ikke med selvfølgelighed gør producentens liv lettere. Ej hellere implicerer standarderne et ligeværdigt og solidarisk syn på afrikaneren. A%124*1$*'(&'$/%12'83"#$,'B'A(,3"' Catherine S. Dolan er lektor i marketing, kultur og samfund ved Saïd Business School ved Oxford Universitet: Dolan ser, at der i etisk handel er forskellige diskurser på spil. Dels giver etiske varer forbrugere en flugtvej fra hverdagens banaliteter ved en rejse ind i en fantasi verden, hvor arbejderne er tilfredse, jorden er ren og klimaet er rat. På den anden side trækker etisk handel også på en kolonial forestilling om et Afrika, der er tilbagestående, korrupt og domineret af økonomisk kaos. Disse diskurser om Afrikas mangel på udvikling og fremgang former fortsat vores nutidige forestilling om Afrika (Dolan: 2005: 365). Ligesom Freidberg mener Dolan også, at diskurserne om etisk handel har rødder og sammenlignelighed med koloniseringen. Dårlige arbejdsforhold blev under koloniseringen set som et resultat af, at afrikanerne var tilbagestående, snarere end et resultat af kolonimagtens indgriben. (Dolan: 2005: 377) I forlængelse af det så kolonimagterne der som deres pligt at guide de tilbagestående afrikanere til social og økonomisk udvikling. Staten skulle støtte kolonierne til at udvikle uddannelse, landbrug, industri osv. Ideologierne og praksisserne fra den tid underbygger også vore dages etiske handel. Nu er det bare den private sektor der skal udvikle velfærd. Dolan mener, at den pligt, der karakteriserede kolonitidens britiske kampagner om at forbrugerne skulle afholde sig fra at købe slave-dyrket sukker, går igen i dag. Vore dages forbrugere ser også deres kamp for retfærdige arbejdsforhold i Afrika, som en del af en større kamp for universel menneskelig værdighed. Denne overbevisning bygger på en ide om social retfærdighed, hvor det er forbrugerens ansvar og pligt for at gøre noget godt, mere end det er producenternes rettigheder, der er drivkraften bag etisk handel. Etisk handel bygger ligesom i kolonitiden på en forestilling om den forarmede afrikanske anden, og etisk forbrug skal så bygge bro mellem deres liv og vores ved at forlænge principperne for global retfærdighed. Den afrikanske arbejder er blevet gjort til en handelsvare/kommercialiseret for at faldbyde etisk producerede varer, en strategi som regulerer kulturel forskellighed til at drage opmærksomhed mod de velhavende os og de nedtrådte dem. Det er kulturel forskellighed, ikke! :Z!
Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika
Afrika: Verdens 2. største kontinent Lande: 54 afrikanske lande findes på det afrikanske kontinent Befolkning: Ca. 1 milliard mennesker Antal afrikanske sprog: Der findes mere end 1000 afrikanske sprog
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereEn kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen
En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige
Læs mereMad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereHvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke
Læs mereVelkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012
Velkommen Nye aktive på nye måder 27. Oktober 2012 Program for dagen 11.40-13.00 Velkommen og siden sidst med gæst i den varme stol Oplæg og diskussion om målgrupper 13.00-14.00 Frokost 14.00-15.50 Oplæg
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereHG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:
2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereShells generelle forretningsprincipper
Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereAAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING
AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING D E M OKRAT I S K AK T I ONSFORSKNING P R Æ S E N TAT I O N A F N E T V Æ R K E T S G R U N D L A G T O M B Ø R S E N EFTERMIDDAGENS
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereGNG s CSR-politik. God social praksis
GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mere[ k o l l i s i o n : 6 4 0 0 ] s ø r e n m ø l l e r
Tak til: Peter Skaarup Ninne Nielsen Tora Sefeldt Camilla Gustafsen Georg Nielsen Opensource software: ARtoolKit http://www.hitl.washington.edu/resarch/shared_space/download/ Copyright 2001 Kollision i/s
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereSCA Forretningsetiske principper
SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed
Læs mereNeutral er Certificeret Responsibility.
Neutral er Certificeret Responsibility. Neutral er førsteklasses kvalitetstøj til mænd, kvinder og børn. Moderne stylet T-shirt, sweatshirt og meget mere, fremstillet af 100 % økologisk Fairtrade bomuld.
Læs mereUN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS
UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Vi er glade for, at vi igen i år kan forsætte vores støtte til, og medlemskab af, UN Global Compact. Cheval Blanc
Læs mereHvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is
Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst
Læs mereBæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag?
Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag? De næste 45 minutter. Hvad er Coop og Coop Skolekontakten? 10:30 1. Global handel Hvad er det for en verden, vi handler i? Hvad betyder
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereVigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer
Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister
Læs mereKritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs mereHG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:
2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...
Læs mereHG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:
2014 HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereEmpowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereForskellige formative feedback forståelser.
Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation. Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereKvalitet i den markedsgjorte stofbehandling. Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling
Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling Projektets baggrund og design: Masterafhandling for EMNAI (EMDAS) v. Aarhus Universitet, CRF Problemformulering:
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereEmpowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereDen sunde arbejdsplads
Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereAt sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel
At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af MIU alm. del samrådsspørgsmål C-G vedrørende Energistyrelsens United Plantation redegørelse.
Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af MIU alm. del samrådsspørgsmål C-G vedrørende Energistyrelsens United Plantation redegørelse. Samråd vedr. UP: Samrådsspørgsmål MIU alm. del. Spørgsmål
Læs mereREDEGØRELSE. For samfundsansvar 2017 ALDI Danmark ApS jf Årsregnskabslovens 99 a
REDEGØRELSE For samfundsansvar 2017 ALDI Danmark ApS jf Årsregnskabslovens 99 a DENNE REDEGØRELSE ER EN DEL AF LEDELSESBERETNINGEN I ÅRSRAPPORTEN FOR REGNSKABSPERIODEN 01.01.2017 31.12.2017. REDEGØRELSEN
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereFadebursloven Nyborg, april 2013
Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereEU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning
EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereFå succes som hjertearbejder. Markedsføring- & Omsætningsguide
Få succes som hjertearbejder Markedsføring- & Omsætningsguide Indledning Få en god og enkel struktur Guiden er til dig, der ønsker at kunne forudsige nogenlunde hvordan din måned kommer til at se ud og
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereSÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service
SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereOVERSIGT OVER DE 24 STYRKER
24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereInnovationsprocesmodel
Innovationsprocesmodel Koncepter Konceptudfolder Ikke-viden Hofnar Viden Vidensdetektiv Relationer Gartner Dagens ord Selv i den største granitblok er der en lille sprække Ludwig Wittgenstein Den motiverende
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereCode of Conduct for leverandører
April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mere