Bagning Bagningens delelementer s. 2 Ingredienser s. 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.metodikogsmag.dk Bagning Bagningens delelementer s. 2 Ingredienser s. 2"

Transkript

1 Bagning Indledning Bagningens delelementer s. 2 Ingredienser s. 2 Herunder: kornets bestanddele, formalingsgrad, udmalingsgrad, gluten, faldtal, forklistring, korn - nødder - frugt og grønt, væske, salt, gær, surdej, fordej, bageferment og fedtstoffer Æltning s. 13 Opslåning s. 14 Modning s. 14 Ovn/damp bagning s. 17 Opbevaring s. 18 Litteratur s. 18 Indledning At bage brød er på en gang en meget enkel arbejdsproces med få råvarer i spil, og på samme tid omgivet af så mange og komplekse forhold, at det næsten kan tage pusten fra én. Dette kompendium stiler mod, at forstå meget mere af det helt enkle og en smule mere af de mange komplicerede processer. Det er vigtigt at vide at: Bagning af brød er en levende proces baseret på komplekse fysiske og kemiske love Korn kan enten være malet eller opbevaret til døde eller være levende trods mange år på bagen 1

2 Bagningens delelementer At bage brød indeholder mange enkeltdele, som hver især skal have opmærksomhed: Afvejning, følge af opskriften, æltetid, hævetid/modning, opslåning, bagning med og uden damp, åbent og lukket spjæld, opbevaring. De fleste af os kan lave få brød af gangen, som bliver rimelige fra gang til gang. Det bliver først rigtigt svært og kræver mere disciplin, når vi skal til at lave mange brød, som hver gang skal være lige i skabet. For at lave mange gode brød hver gang er en god hovedregel at huske, at det er gennem styring af dejens modning, man som bager for alvor skiller sig ud. Til et godt brød skal der kun bruges: Ingredienser Vand, (væske) hævemiddel, mel og salt Æltning Trug/æltekar Røremaskine/ hænderne Modning Viden om fysiske og kemiske forhold Ovn/damp bagning Åbent/lukket spjæld Opbevaring Viden om fysiske- og kemiske forhold Ingredienser Hvad er brødets navn? Den del af mel- eller korntypen, der dominerer brødet, er som hovedregel bestemmende for, hvad brødet skal hedde fx grahamseller spelt-, solsikke- eller rugbrød. Undtagelserne gælder, hvor der er andre dominerende smage til stede, som fx nødder eller væsker, i fx valnøddebrød og sødmælksbrød. Hvis der er dominerende væsker på spil i dejen, som fx kærnemælk eller øl, kaldes brødene fx ølandsbrød med kernemælk/øl. Hvis øllen er speciel for sin smag eller aroma, bages brødet med et smagsneutralt mel og opkaldes efter øllen. Eksempler på brødnavne: Opkaldt efter meltype: Ølandsbrød, Kæmpedurumbrød, Emmerbrød, Speltbrød, Enkornsbrød, rugbrød: % Nødder: Brød med nødder fx valnødder, kastanier, hassel: 10 30% Kerner: Kernebrød fx græskar, fuldkorn, rugkerner: 15 70% 2

3 OBS: % angiver den dominerende mel-, korn-, nødde-, eller kernetype i forhold til den samlede melmængde. Kornets bestanddele Fuldkorn er det samme som hele korn eller dele heraf. Det hele korn består af et ydre skallag (udgør 8% af kornkernen), som ingen næringsværdi har, men stor smags- og sundhedsværdi pga. dets høje indhold af fibre. Herefter kommer aleuronlag (udgør 6% af kernen), som er rig på smag og næringsstoffer, som kimen bruger ved spiring. Kim (udgør 3% af kernen) og er det sted, hvor væksten til en ny plante starter og melkerne (udgør 83% af kernen) som bl.a. Indeholder næring til en ny plante. Formalingsgrad Formalingsgraden fortæller, hvor fint kornet er malet. Det er således ikke korntypen, der afgør formalings- eller udmalingsgraden, men mølleren. Især de små møllerier laver mange forskellige formalings- og udmalingsgrader. Store møllerier laver i højere grad ensartede produkter. Efter at kornet kommer til møllen formales kornet, dvs. kornene åbner sig, så skaldele kan fjernes fra frøhvidebestanddele (melkernen) og kimdelen. Herefter formales resten til den ønskede finhed. Sammen med formaling af kornet sker samtidig en sigtning, som tager højde for, hvor meget fra formalingen der kommer med. Til almindeligt hvedemel sigtes skaldele og klid fra og i industrifremstillet hvedemel også kimdelen. Forskellen på valsede og stenmalede korn er, at valset korn rives itu, hvorimod stenmalet korn bliver afklædt skaldelene. I den valsede udgave, som stort set alt ikke-økologisk korn kommer igennem, er det samtidig muligt at sortere skaldele og kim fra. I stenformalet mel, som de fleste økologer sværger til, er der næsten altid skaldele og kim i melet. Udmalingsgrad Mel har forskellig udmalingsgrad, som fortæller, hvor meget af kornet der kommer med i det endelige (mel)produkt, målt fra midten af kornet. Smags, aroma og næringsværdien er højest i meltyper med en udmalingsgrad på 100, altså hvor hele kornet bruges. Indholdet af mineralstoffer, vitaminer, enzymer og klid og skaldele stiger, jo højere udmalingsgraden er, fordi smags- aromaog næringskoncentrationen er størst i kornkernens ydre lag. 3

4 Det er således ikke korntypen, der afgør formalings eller udmalingsgraden, men mølleren. Især de små møllerier laver forskellige formalings og udmalingsgrader. Store møllerier laver i højere grad ensartede produkter. Fuldkornsmel er fremstillet af hele korn, dvs udmalingsgraden er 100 %. Alt er med fx som i grahamsmel. Er de yderste 15% af kernerne fjernet inden formaling, opnås et mel med en udmalingsgrad på 85% og dertilhørende lavere smags, aroma og næringsværdi. Udmalingsgraden på forskellige typer mel: Rugmel groft: 100% Hvedemels typer fx øland, emmer, spelt: %. Almindeligt hvedemel indeholder som regel ingen kim- og skaldele og har en udmalingsgrad på mellem 60-75%. Hvid hvede er en slags mild fuldkornshvede med alle skaldele bevaret. Virker ikke grov som andet fuldkornsmel. Grahamsmel er et fint formalet fuldkornshvedemel og udmalingsgraden er 100% Mel til smagsfulde brød skal have høj udmalingsgrad. Omvendt skal mel til fx boller, kager og seje brød have lav udmalingsgrad, dvs. (næsten) intet indhold af skaldele og (kun lidt) indhold af kim. Mel med lav udmalingsgrad har nemlig gode bageegenskaber, hvilket er nødvendigt til kagefremstilling. 4

5 Lav udmalingsgrad - færre korndele Fx i almindeligt hvedemel Færre aromaer Stor bageevne Kort holdbarhed Tilsæt korn med høj udmalingsgrad for at give mere aroma og højne ernæringsværdien Indeholder færre af kornets naturlige bestandele af skaldele, klid og kim Lav formalingsgrad groft mel Grynet mel, fx grov durum Moderat smag Moderat aromaudvikling Saftighed Tæt krumme Høj udmalingsgrad - mange korndele Fx grahamsmel og rugmel Flere aromaer Ringe bageevne Længere holdbarhed Tilsæt hvedemel med højt glutenindhold for at forbedre bageevnen. Indeholder alle kornets naturlige bestandele af skaldele, klid og kim Høj formalingsgrad fint mel Meget findelt mel fx hvedemel til brug ved bagning af boller og andet sødt bagværk. Smagsneutralt til sødt Mindre aroma udvikling Middel tørt Luftig krumme Om melet er af god eller dårlig kvalitet, kan ikke læses på varedeklarationen. Et godt mel er, udover høj udmalingsgrad, friskmalet, hvilket man kan være sikker på, hvis man køber melet direkte fra bonden eller mølleren fx Aurion, Mørdrupgaard, Fuglebjerggaard, Skærtofte Mølle eller Bornholms Møllerne. 5

6 Grundopskrift på to slags brød, nemlig håndæltefast og meget blød dej til fx forme. OBS: I de nedenstående afsnit tages udgangspunkt i denne størrelse dej Mel: 1,6 kg mel. Håndæltefast her udgør vandmængden ca. 1 L (60% af melmængden) Meget blød dej - her udgør vandmængden 1,5 L Gær: 5-10 gram /40-80 g surdej Salt: 35 gram pr. L vand Generelt om andelen af mel i dejene kan siges, at jo blødere deje (mindre melandel) jo mere saftigt brød, jo stivere deje (mere mel) jo mere tørt bliver brødet og jo mindre kan dejen udvikle sig, både hvad angår aroma modning og struktur/krumme. De bløde deje er også de sværeste at arbejde med i fri dressur og arter sig derfor bedst i forme. Gluten Hvedens glutenproteiner danner et sammenhængende elastisk netværk, når hvedemel æltes med vand. Glutennetværket (især proteinerne gliadin og glutenin) har at gøre med hvedens bageegenskaber. Det er genetisk bestemt og dermed afhængigt af de enkelte sorter. Oprindelige hvedearter som spelt, emmer og enkorn har som regel et højt indhold af protein, men lavt høstudbytte. Det har betydning for prisen, men medfører ikke nødvendigvis gode bageegenskaber. Andelen af skaldele er højere, men glutenet kan samtidig godt være slappere. Vårhvede (sås om foråret) har mere gluten end vinterhvede (sås i efteråret), men lavere udbytte end vinterhvede. Hvede dyrket under varme himmelstrøg har et højt indhold af gluten. Fx har durum, som dyrkes, hvor der er meget sol, et højt proteinindhold. Få øje på glutenet ved en glutenudvaskning: tag en smule dej og vask den ud i vand. Det hvide som vaskes ud er stivelsen fra melet, mens det, du står tilbage med, er glutenet, som består af uopløselige proteiner. Sæt den lille bolle i ovnen, bag den, og se hvordan den lille dej puster sig op. Det er således glutenets egenskaber, du observerer. 6

7 Rugmel og byg indeholder protein, men har ingen gluten. Derfor bliver rene bygbrød klistrede og dejen skal tilsættes ca. 50 % hvede. Et godt rugmel har derimod en bedre forklistringsevne og lavt enzymaktivitet. Forklistring Stivelse er det kulhydrat, der er mest af i kornprodukter. Hvedemel indeholder ca. 72% stivelse. Stivelsens vigtigste funktion er at kunne forklistre. Forklistring betyder, at de enkelte stivelseskorn svulmer op under opvarmning. Deres celluloseagtige skal sprænges og væsken kan nu trænge ind i stivelseskornene. Det er stivelseskornets indre, deres amylose og amylopektin, der opsuger vandet helt op til 8-10 gange kornets egen vægt. Forskellige typer stivelse har forskellig forklistringstemperatur. Fx forklistrer hvedestivelse ved C, rugstivelse allerede ved 50 C. Korn, nødder og frugt og grønt - hele og knuste fra 15-70% Ønsker du at tilsætte hele eller meget groft formalede kerner, som fx hvede, kæmpedurum, knækket eller skåret rug og byg, er det en god ide at sætte kernerne i blød i varmt vand (ikke fra vandhanen!) i et døgns tid, inden du skal lave dejen. Det varme vand sikrer, at kernens vokslag brydes. HUSK at vandet fra iblødsætningen skal med i dejen. Iblødsætningen er med til at give dejen dels ekstra fugtighed, brødet dels saftighed og styrer endvidere kernernes- og krummens konsistens. Bruges friske kerner til iblødsætning kan disse efter nogle dage spire. En spiret kerne er et udtryk for, at kimen, som ligger i den ene ende af frøhviden, nu bruger den næring, den er fyldt med, til at sætte et nyt korn i verden. Spirede kerner foldes forsigtigt ind i den færdigkørte dej, og ser flot ud i et brød. Sødmen i brødet forøges, fordi stivelsen omsættes til sukker gennem spiringen. Visse tørrede frugter, som fx figner, abrikoser og dadler, suger både væske til sig og bliver også en del blødere efter nogle timer i vand eller juice. 7

8 Lavt indhold af kerner, nødder osv. Moderat smag- og aromaudvikling, moderat til varieret konsistens, sikrer moderat saftighed. Ristning forøger smag og aromaer Højt indhold kerner, nødder osv. Intensiv smag- og aromaudvikling, Fast til varieret konsistens, sikrer meget saftighed. Ristning forøger smag og aromaer Væske Vandmængden svarer, som tidligere nævnt, til ca. 60% af melmængden til en håndæltefast dej og op i mod 90% til en blød dej. Høj syre- /lavt fedtindhold er den bedste kombination: Væske med lavt fedtindhold Brug af vand sikrer: Rene kornaromaer lang holdbarhed bedre bageevne luftig krumme Væske med lavt syreindhold Fx øl Øl = grundsmage fra øllen, dvs mere smag fra bitterhed og sødme, samt øllens (tilsatte) aromaer Øl = mere sukker skal have længere liggetid, lavere ovnvarme i længere tid Væske med højt fedtindhold Brug af sødmælk medvirker til: knap så udfoldede kornaromaer kort holdbarhed ringe bageevne tæt til saftig krumme Væske med højt syreindhold Fx yoghurt og kernemælk Syrnet smag Mere aromatisk Tilsættes dejen sammen med gær, der hvor hævetiden er kort. Der må højest syrnes med 1-3 dl pr. kg mel og mindst i hvededeje, som er mest følsomme overfor syre. 8

9 Salt Salt må ikke tilsættes sammen med gær, da saltet har en hæmmende virkning på gæren. Kom derfor salt i dejen, når en del af melet er kommet i. Meget salt (udover sin egen smag) Smagsforstærker umami Tæt, ensartet krummestruktur Hæmmer gærens kuldioxid (udvikling af luft) Afvejes nøjagtigt Mindre salt Mindre smag moderat brødaroma Uensartet krummestruktur Mere kuldioxid (udvikling af luft) Mindre salt i dejen, kompenseres evt. ved at drysse salt på den opslåede dej. Gær Gær lever af sukkerstoffer og bedst i varme (ml C) og fugt. Gær og sukker udvikler alkohol og kuldioxid (luft). Alkoholen giver brødet aromaer, hvor kuldioxiden laver boblerne i dejen. Økologisk gær indeholder, i modsætning til almindeligt maltesergær, flere forskellige gær-stamceller, som medvirker til at udvikle flere aromaer. Endvidere kan man med fordel bruge vinog ølgær, som er kultiverede til brug for øl og vin - hver med deres særlige aromaprofiler. Meget gær fra 5 gram og opefter - til 1,5kg mel Bruges, når der skal laves hurtige brød, dvs. over få timer. Færre aromaer Stor krumme Krummestruktur Tørt brød Mindre gær under 5 gram til 1,5 kg mel Bruges, når brødet skal fremstilles over 8-16 timer. Flere aromaer Tæt krumme afhængig af opslåning Krummestruktur Længere holdbarhed Kort holdbarhed 9

10 Surdej, herunder gæret frugt Generelt om gær og surdej kan siges, at hvor gær giver brødet struktur, bidrager surdejen med aroma. Surdej er svær at arbejde med, men sikrer det mest smagsfulde brød. Dejen skal have lang hævetid. Surdejen fermenterer (gærer) nemlig ved C. Surdeje kræver den rette temperatur, fugtighed og næring for at leve optimalt. Derfor er det vigtigt at vælge mel og honning med levende mikroorganismer i behold. Der kan være liv i konventionelt dyrket mel, men sandsynligheden for liv i økologisk mel er større. Meget surdej - fra 40g. pr. L Mere syrlig til frugtig smag Mange aromaer Syren reguleres evt med salt som dæmper syren Mere smagsintensivt (hvis også saltmængden øges) Lang holdbarhed Dejen kan evt tilsættes lidt gær for bedre styring Mindre surdej mindre end 40g. pr. L Moderat syrlig til frugtig smag Moderat aroma Mere komplex kornsmag Saftigt brød Lang holdbarhed Dejen kan evt tilsætte lidt gær for bedre styring Gavner bageegenskaber Gavner bageegenskaber Opskrifter på Surdej Surdej til hvede- og rugbrød 2-4 stk. (start 5-10 dage før dejen æltes) 2 dl vand gerne kildevand fra flaske ved at tilsætte kernemælk, fx til rugsur, tilsættes mælkesyre. 1 dl økologisk hvedemel/rugmel 1 spsk honning (må ikke have været varmebehandlet) 10

11 Røres sammen til en tyk grød og henstår i lokalet, indtil der er synlig boble-aktivitet. Tidsrummet afhænger af mikroorganismerne i melet og honningen, fugtigheden i grøden og temperaturen i rummet. Henstår i starten ved rumtemperatur og sættes på køl efter brug dvs. man tager et stykke af den nye dej, med surdej i og gemmer i en skål. For at surdejen kan leve, skal der hver dag tilsættes lidt mere mel, evt. honning og vand. Hvis surdejen bliver rødlig i sin kulør, har andelen af eddikesyre overtaget andelen af mælkesyre. Dette sker, hvis ikke surdejen jævnligt iblandes vand, mel og evt. honning. Surdejen kan bruges men i begrænsede mængder og vær opmærksom på, at hævetiden skal være kortere, bageevnen er mindre og kom lidt gær i dejen. Gæret frugt surdej (start dage før dejen skal æltes) Al gæret og godt modnet frugt kan bruges som gær. Tag fx nogle meget modne æbler, fjern kernehusene og blend. Stil i en skål og rør 2 gange om dagen indimellem til frugten dufter gæret og der opstår små bobler. Frugtsuren kan nu tilsættes dejen som almindelig surdej. Tag lidt fra ved hver bagning, tilsæt reven frugt. Bages hver dag kan suren fint henstå udenfor køl. Ved sjældnere bagning skal suren stå på køl og en gang om dagen tilsættes lidt reven frugt, væske og mel. Fordej (biga) En fordej fungerer som et hævestykke til en ny dej, som laves dagen efter. Fordejen giver gæren mulighed for at opformere sig, så der er gang i den til den nye dej. Fordej laves dagen før, som en del af den dej, der skal laves på dagen. Skal der laves en dej på 2 L vand, laves fordejen af ca. halvdelen. Dvs. 1 L vand, mel så dejen bliver tykkere end grød, en klump gær på størrelse med en ært, men ingen salt. Dagen efter (efter ca. 12 timer) blandes fordejen i den nye dej og kan (afhængigt af gærmængden) bruges som hævestykke til den nye dej. Dejen skal være spændstig men kan, afhængig af rumteperaturen have mistet pusten. Så er al gæren i løbet af natten blevet spist og der tilsættes lidt mere gær i den nye dej. 11

12 Der er mulighed for at få en optimal dejtemperatur (ml C) gennem vandtemperaturen, som tilføjes den nye dej. Se mere under modning senere. Bemærk, at der ikke i en fordej udvikles syrlige smage eller aromaer som følge af mælkesyre. Hvis du dog hver gang, du har lavet en dej, tager et stykke dej fra, som så tilsættes, næste gang du skal bage så vil dette stykke dej efter nogen tid minde om en surdej. Meget fordej (op til halvdelen) Meget aroma Ingen mælkesyresmag kan dog tilsættes dejen i form af surmælksprodukt Nøjagtig styring af dejmodning Ensartet krumme Moderat holdbarhed Fordej, som en mindre del af dejen Moderat aroma Ingen mælkesyresmag kan dog tilsættes dejen i form af surmælksprodukt som også gavner glutenet i dejen og dermed bageegenskaberne Nøjagtig styring af dej modning Moderat holdbarhed Ensartet krumme Bageferment Bageferment er lavet af ærtemel, fuldkornsmel, honning og vand som er gæret og herefter tørret til granulat. Bruges til bagning af alle typer brød og benyttes blandt andet i tilfælde af gærallergi. Hævning på bageferment sikrer brød med surdejens egenskaber, dog smags- og aromamæssigt mere moderat. Bageferment er svært at arbejde med. Andre aromaer, pynt og stivelser Der kan tilsættes et utal af aromaer til brødet. Tænk bare på foccacia brød med rosmarin og oliven, eller forestil dig rugbrød med kanel og kommen. Brød kan gøres sødere med melis og både sødt og aromatisk med muscovado sukker. Brød kan gøres til madbrød med revne gulerødder eller tørrede stykker Italiensk pølse. Pynt kan pynte ja, men også give konsistens. Et drys med polenta giver et dejligt sprødt brød. Drys med nigellafrø giver både aroma og konsistens. Drys med birkes, men i dejen, ser både flot ud og giver aroma og konsistens. 12

13 Rester fra morgenens havregrød eller andre stivelsesretter giver øget saftighed og flere kornaromaer. Fedtstoffer Når man i bagerier tilsætter fedtstof til sine deje, har det at gøre med, at industrifremstillet mel ikke indeholder kimmen fra kornet. Kimmen indeholder fedtstoffer, som kan harske (derfor skal melet være friskkværnet) og som fremmer bageegenskaberne. I (typisk økologisk) mel, hvor udmalingsgraden er høj, er fedtstoffet passende for de fleste brød. En for høj andel af fedtstof får brødet til at virke tørt. Tænk bare på wienerbrød og kanelstænger lavet af bløddeje med både æg i dejen og fedtstof mellem lagene. Dejligt - men kun helt friskbagt. Æltning Vejledende æltetid er mellem 8-12 minutter på 2. dagen. Fordeje æltes kun 2-4 minutter. Almindeligt hvedemel skal æltes tættere på 8 minutter og økologiske melsorter tættere på 12 minutter. Vandoptagelsen i de økologiske meltyper, samt mel fra gamle kornsorter er langsommere derfor den længere æltetid. Lav evt. glutenprøven: Når du mener, dejen er æltet færdig, tager du et stykke af dejen og strækker ud. Den skal blive så tynd, at du kan læse en opskrift gennem dejen så er den æltet tilstrækkeligt! Dette kan betyde at ovenstående æltetider ikke skal følges. Bemærk, at dejen bliver bedst, hvis den samlede melmængde kommes i (næsten) på én gang. Bliv derfor ved røremaskinen, indtil den rette konsistens er opnået. Mel fra økologiske meltyper, samt mel fra gamle kornsorter skal være stivere i starten, da de langsomt under æltningen bliver tyndere. Rugdeje har ikke gluten og æltningen skal derfor føre frem mod en konsistens i retning af kitagtig. For lidt æltning Mængden af indarbejdet luft forringes, brødet vil få en mindre volumen og en grov krummestruktur For meget æltning Glutenstrukturerne vil briste og det optagne vand bliver frit. Bageevnen nedsættes. 13

14 Opslåning Håndæltefaste deje vejes af i passende størrelse og slåes op i hånden til franskbrøds- eller rugbrøds -lignende brød eller flütes. Brødene efterhæver i stikken i rummet til bagning senere eller på køl til bagning dagen efter. Før bagning tages brødene ud af køleskabet og de bages når brødtemperaturen er steget fra køleskabstemperatur til rumtemperatur eller raskes i ovnen til de er klar til bagning. Bløde deje hældes forsigtigt på forme og bages umiddelbart i ovnen herefter. Modning Smags- og aromastofferne udvikles i hævningen, hvad enten der er gær, surdeje eller fordeje i spil. Jo længere hævetid, jo mere smag og aroma udvikles der i dejen. Men hævningens resultat, dvs. dels udvikling af smag og aroma, dels dejens videre forløb i opslåning, evt efterhævning og bagning, afhænger af temperaturen og gær samt ensymaktivitet i dejen. Koldhævning fremmer dejens mælkesyrebakterier hvor varmhævning i bagerummet i højere grad fremmer eddikesyrebakterier. Det er balancen mellem de to syrer, som er svær at styre og som giver forskellig smagsfylde. Duftene i surdejen skal minde om duften fra et surmælksprodukt. Er surdejen blevet rød har eddikesyrebakterierne overtaget og surdejen må kasseres. Den nærmere styring af hævetider afhænger af bagerummets- og dejens temperatur. Men også af om brødene er fritstående eller hældt på forme. Dejtemperatur Dejtemperaturen er afgørende for at styre modningen i dejen både i fordej (1. dag) og dej (2. dag). Den ønskede dejtemperatur er den temperatur, vi ønsker vores dej skal have, når den er æltet færdig. For at bestemme dejtemperaturen, skal vi skelne mellem varme og kolde deje. 14

15 Varme deje ( bruges kun gær eller gær i kombination med fordej). Gær lever bedst mellem mellem C, så det er dér, dejtemperaturen skal ligge. Kolde deje (sur- eller fordej, evt senere tilsat gær) Her skal dejtemperaturen være et sted mellem 12 og 20 C afhængig af surdejsog fordejstemperatur og deres aktivitet, lokaletemperatur (sommer/vinter) og tilsætning af gær og sukkerstoffer, samt den ønskede hviletid - om det er sur- eller fordej. Kombinationsdej. Oftest laver vi deje i en kombination mellem kold og varm. Dejen sættes over den ene dag (kold) og æltes videre den næste (varm). Melet udgør den største mængde i dejen, og dets temperatur ligger fast. Derfor kan vi ændre dejens temperatur gennem den vand, vi tilsætter. Det er derfor nødvendigt at lave en beregning af den optimale vandtemperatur. Vandtemperatur Ved gærdej: For at beregne den optimale vandtemperatur, skal du først gange den ønskede dejtemperatur med to. Ønsket dejtemperatur fx 25 C 2 x 25 C = 50 C Træk herefter melets temperatur og lokalets temperatur fra. Læg 18 C til, hvilket er temperaturgennemsnittet for lokalet. Melets temperatur fx 20 C og lokalets temperatur fx 20 C trækkes fra Læg 18 C til 50 C minus 20 C = 30 C 30 C minus 20 C = 10 C 10 C plus 18 C = 28 C 28 C skal være vandets temperatur i dette tilfælde. For hvert minut dejen æltes kan du lægge 1 C til, fordi dejen varmes op gennem æltningen. Ønskede dejtemperatur er 25 C For hvert ælteminut lægges 1 C 25 C 5 minutters æltning = 5 C 15

16 til Dejtemperatur efter 5 minutter = 30 C Ved for- og surdej: Når der arbejdes med fordeje, surdeje eller hævestykker, skal temperaturen på vandet være relativ høj. Pas på, at gæren ikke blandes med i det varme vand, så dør gærcellerne. Brødene kan være til bagning samme dag eller næste dag. Vær forsigtig med at blande det varme vand ned i fordejen under omrøring. Vandtemperatur med brug af fordej surdej beregnes ved, at du ganger den ønskede dejtemperatur med tre. Ønsket dejtemperatur gange 3 3 x 25 C = 75 C Herefter trækker du surdejens, fordejens og hævestykkets temperatur fra. Surdejen, fordejens og hævestykkets temperatur trækkes fra. 75 C minus 20 C = 55 C Melets temperatur skal du også trække fra ligesom lokalets temperatur. Melets temperatur 20 C og lokalets temperatur 20 C trækkes fra 55 C minus 20 C = 35 C 35 C minus 20 C = 15 C Læg 18 C til og læg æltetid til. Læg 18 C til Æltetid 5 minutter = 5 C 15 C + 18 C = 33 C 33 C + 5 C = 38 C Vandets temperatur i dette tilfælde skal være 38 C 16

17 Hvilken virkning har vandtemperaturen? For høj (varm) Gærens aktivitet holder op Dejen klistrer Dejen har hævet og kan ikke efterhæve Tæt krumme Ved surdej syresmag og aroma dominerer Ved fordej maksimal aromamodning Kan ikke hæve den nye dej pga. al aktivitet er ophørt For lav (kold) Gæren udfolder sig ikke Dejen er stiv Dej kan ikke hæve Tæt krumme Ved surdej syresmag og aroma moderat Ved fordej - aromaer modnes ikke Kan ikke hæve den nye dej pgr. af mgl. varme (aktivitet) Ovn/damp bagning Når brødene sættes i ovnen, skal der dampes for lukket spjæld. Vi damper ved 100 C i 5-10 minutter, afhængig af hvor mange brød der er i ovnen. Undtagelsen er fx italienske brød, hvor der ønskes en tyk skorpe evt. med revner i. Dampen gør skorpen våd og elastisk, hvilket gør, at brødet udvider sig. Ligeledes bliver skorpedannelsen tyndere og dermed mere sprød. Efter dampning skrues temperaturen op på mellem (hvedebrød) C. (Kernebrød) C, (rugbrød) 180 C. (Aflæs temperaturen på termometret på ovnen) Høje brød og brød i form skal generelt have lidt lavere temperatur i længere tid hvorimod lave brød kan klare høje temperaturer i kortere tid. Spjældet åbnes det sidste kvarter brødene bages, så dampen slipper ud og skorpen dannes. Brødet er færdigbagt, når kernetemperaturen er 100 C. 17

18 Opbevaring Mel, korn og nødder opbevares bedst køligt omkring 10 C. Bemærk, at mel med høj udmalingsgrad har kortere levetid, idet enzymaktiviteten er større end i mel med lav udmalingsgrad. Derudover er fedtindholdet større og der er risiko for harskning. Men brød bagt af mel med høj udmalingsgrad holder sig længere saftigt, fordi melet kan opsuge mere vand. Summen af brødets kvalitetsforringelser efter brødet er bagt, kaldes staling. Ved indpakning bliver brødkrummen tør og skorpen blød. Stalingprocesserne foregår langsommere ved stuetemperatur end ved køleskabstemperatur. Brød med meget høj fugtighed holder sig længere saftigt end brød med lavt vandindhold, men er desmere udsat for mugangreb. Lang hævetid er medvirkende til at brødet holder sig i længere tid, fordi melets ensymer får tid til at påvirke melets stivelse. Hvedebrød opbevares bedst i pose ved stuetemp, mens rugbrød opbevares bedst ved køleskabstemperatur, hvis det er over længere tid. Det skyldes, at skimmelsvampeangreb er det mest hyppige rugbrød bliver angrebet af, på grund af dets høje indhold af vand og at skimmelsvampe har sværere ved at udvikle sig i køleskab. Det er selvfølgelig på bekostning af at staling sker hurtigere og brødet dermed bliver hårdt. Ved kort opbevaringstid vil indpakning i pose og stuetemperatur være bedst. Litteratur Aurions Bagebog Jørn Ussing Larsen - Fra korn til mel Oliviadet grønne forlag udgave, 1. oplag Bager- og konditorbogen Erhversskolernes Forlag - 1.udgave 1. oplag Et Ordentlig Brød Camilla Plum - Gyldendal - 1.udgave 4. oplag Fødevarer og kvalitet råvarer og forarbejdning Nyt Teknisk Forlag -1.udgave, 1. oplag Meyers Bageri Lindhardt og Ringhof Forlag A/S 1. udgave 3. oplag

AMU- Kursus Københavns Madhus Det Grove Brød

AMU- Kursus Københavns Madhus Det Grove Brød Kompendie Det Grove Brød Side 1 At bage brød er på en gang en meget enkel arbejdsproces med få råvarer i spil, og på samme tid omgivet af så mange og komplekse forhold, at det næsten kan tage pusten fra

Læs mere

Mortens bagebog. Mortens bagebog. Næringsrige brød af fuldkornshvede

Mortens bagebog. Mortens bagebog. Næringsrige brød af fuldkornshvede Mortens bagebog Mortens bagebog Næringsrige brød af fuldkornshvede Mortens bagebog Næringsrige brød af fuldkornshvede Forfatter: Morten Nielsen Forlag: Nomedica 1. udgave juli 2015 ISBN: 978-87-90009-33-5

Læs mere

BRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken

BRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken BRØD KLASSIKERE Læs om AMA-tips.dk på bagsiden - så er der mere ros til kokken BAG KLASSISK BRØD MED ET TVIST Danskerne er glade for at svinge gryderne derhjemme, men ikke alle føler sig rustede til at

Læs mere

Hvordan passer du din surdej?

Hvordan passer du din surdej? Hvordan passer du din surdej? En surdej kan overleve i flere år, hvis du bare giver den lidt førstehjælp i ny og næ. Derfor er det en god idé at blive gode venner med den, det kunne jo ende med et langt

Læs mere

Om mel og hvordan, man får et ordentligt brød. Åse Hansen, lektor Institut for Fødevareforskning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Om mel og hvordan, man får et ordentligt brød. Åse Hansen, lektor Institut for Fødevareforskning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Om mel og hvordan, man får et ordentligt brød Åse Hansen, lektor Institut for Fødevareforskning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Brød som basis Det er blevet moderne med slankekure, hvor man bandlyser

Læs mere

Sammen med ildsjælene fra Skærtoft Mølle giver vi dig hér 3 gode opskrifter på brød der smager, samt gode råd om æltning og bagning af brød.

Sammen med ildsjælene fra Skærtoft Mølle giver vi dig hér 3 gode opskrifter på brød der smager, samt gode råd om æltning og bagning af brød. Brød for krop og sjæl! Sammen med ildsjælene fra Skærtoft Mølle giver vi dig hér 3 gode opskrifter på brød der smager, samt gode råd om æltning og bagning af brød. Mel og gær som bruges i opskrifterne

Læs mere

Rugbrøds *hæfte 15 OPSKRIFTER

Rugbrøds *hæfte 15 OPSKRIFTER Rugbrøds *hæfte 15 OPSKRIFTER Januar 2015 FOR *ORD Uanset om du helst vil arbejde med helblandinger, koncentrater eller blande fra bunden, har vi altid et godt bud på udsøgte rugprodukter af høj kvalitet.

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

hæveprocessen hævning

hæveprocessen hævning korn, mel og malt Det korn og mel, jeg har brugt i tilblivelsen af bogen, er hovedsageligt økologisk mel, som er købt i supermarkeder og hos det økologiske landbrug Brinkholm i Karise. Det hænder, jeg

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BRØD OG BOLLER Myslibrød (forsat) Dag 2: Kom dag 1 dejen i en stor skål, og tilsæt vand, honning, revet æble, hakkede hasselnødder, speltflager, havregryn og rosiner, rør det godt sammen, tilsæt hvedemel

Læs mere

EMMER, ENKORN & SPELT

EMMER, ENKORN & SPELT EMMER, ENKORN & SPELT Grundopskrift 4000 g. Pantique 4000 g. Hvedemel (evt. fuldkorn) 240 g. Gær 4500 g. Vand ca. (+ til fuldkorn) Dejtemperatur: 23-24 C Køre-/æltetid: 3 min. langsomt 7 min. hurtigt Liggetid:

Læs mere

18 nye med fuldkorn. Et opskriftshæfte med inspiration til håndværksbagerne

18 nye med fuldkorn. Et opskriftshæfte med inspiration til håndværksbagerne 18 nye med fuldkorn Et opskriftshæfte med inspiration til håndværksbagerne Fuldkornspartnerskabet 2015 Fuldkorn på ny Fuldkornspartnerskabets vision er, at fremme folkesundheden ved at få danskerne til

Læs mere

Variation: nogle af mandlerne kan erstattes med nødder, og de forskellige frø kan varieres efter smag og behag.

Variation: nogle af mandlerne kan erstattes med nødder, og de forskellige frø kan varieres efter smag og behag. Det daglige brød Hjernekernebrødet kloge-åge En sandkageform (cirka10x25 cm) smøres med et godt lag 200 g mandler (med hinde) og 100 g solsikkefrø blendes sammen og hældes i en stor skål. 100 g hørfrø

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard

EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard FOF Kursus 5. & 6. december 2010 DET SKAL VI LAVE... Knækbrød Avotella Hjemmelavet smør Koldhævet foccacia Citronbrød Rugbrødslagkage KNÆKBRØD

Læs mere

Det korn som dyrkes i dag er meget anderledes i kvalitet og udbytte, end det korn som man dyrkede for flere tusinde år siden. Heldigvis har man mange

Det korn som dyrkes i dag er meget anderledes i kvalitet og udbytte, end det korn som man dyrkede for flere tusinde år siden. Heldigvis har man mange Det korn som dyrkes i dag er meget anderledes i kvalitet og udbytte, end det korn som man dyrkede for flere tusinde år siden. Heldigvis har man mange steder i verden bevaret hele vor civilisations grundlag

Læs mere

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt

Læs mere

RUGBRØD. BREAD AND BREAKFAST projektet ( ), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd

RUGBRØD. BREAD AND BREAKFAST projektet ( ), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd RUGBRØD www.breadandbreakfast.nu Bread and Breakfast Krydder Rugbrød Til 1-2 stk. 5 dl. Vand 10 g. gær 1 tsk. honning 1 tsk. urtesalt 2 tsk. kanel 2 tsk. kardemomme 3 spsk. blå birkes 1 dl. rugflager 1

Læs mere

Lækre opskrifter med WALDKORN

Lækre opskrifter med WALDKORN Lækre opskrifter med WALDKORN WALDKORN Mørkt Brødmix Unik kombination af rug, byg, hvede, hør, solsikkerkerner, hvedemaltmel, maltekstrakt mm. Fagudtryk Dejtemperatur: Køretid: Bræk/virk: Virkes op: Forklaring

Læs mere

EMMER, ENKORN & SPELT

EMMER, ENKORN & SPELT EMMER, ENKORN & SPELT Grundopskrift 4000 g. Pantique 4000 g. Hvedemel (evt. fuldkorn) 240 g. Gær 4500 g. Vand ca. (+ til fuldkorn) Dejtemperatur: 23-24 C Køre-/æltetid: 3 min. langsomt 7 min. hurtigt Liggetid:

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI GRØD OG MYSLI Rugbrødsdrys 300 g tørt rugbrød 100 g muscovado sukker Skal af en usprøjtet citron 100 g fint hakkede mandler Riv rugbrødet på et rivejern og kom i et ovnfast fad. Bland rugbrødskrummer med

Læs mere

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om samvirke opskrifter Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om tekst: inger abildgaard opskrifter: mia irene kristensen, jacob damgaard

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge:

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge: Noget med brød Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) 4 dl mini- eller skummetmælk 50 gram gær 200gram hvedemel/durummel 450gram fuldkornshvedemel 2 tsk. salt 2 spsk. olivenolie Fyld: 6 spsk. tomatsovs

Læs mere

Klassiske lagkagebunde

Klassiske lagkagebunde Klassiske lagkagebunde 3 store eller 4 små 6 æg 200 gram rørsukker + 2 spsk 145 gram fint hvedemel 2 spsk vanilje sukker Tænd ovnen på varmeluft 175 grader Pisk de hele æg og sukkeret stift og luftigt.

Læs mere

EN GOD KRUMME. Mia Irene Kristensen mia@foodfan.dk Jacob Damgaard jacob@jakse.dk. FOF kursus 4. og 5. december 2010

EN GOD KRUMME. Mia Irene Kristensen mia@foodfan.dk Jacob Damgaard jacob@jakse.dk. FOF kursus 4. og 5. december 2010 EN GOD KRUMME Mia Irene Kristensen mia@foodfan.dk Jacob Damgaard jacob@jakse.dk FOF kursus 4. og 5. december 2010 INDHOLD En god krumme tips og tricks s. 3 Knækbrød s. 4 Snackstænger med tørret frugt Avotella

Læs mere

Puratos bagemidler. Indholdsfortegnelse:

Puratos bagemidler. Indholdsfortegnelse: Bagemidler Puratos bagemidler Vi har samlet vores bagemidler i denne brochure, så du på overskuelig vis kan se, hvilke bagemidler der passer til forskellige opskrifter og brødtyper. Samtidig kan du læse

Læs mere

Brød med SPC Flakes Ca g SPC Flakes pr. skive ved 20 skiver pr. brød

Brød med SPC Flakes Ca g SPC Flakes pr. skive ved 20 skiver pr. brød Brød med SPC Flakes Ca. 3.75 g SPC Flakes pr. skive ved 20 skiver pr. brød 150 g. SPC Flakes 7 dl. vand 50 g. gær 2 tsk. salt 1 ½ spsk. sukker 1 ½ spsk. olie 2 dl. yoghurt naturel (eller andet surmælksprodukt)

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 47404 Udviklet af: Kristinn Ingi Kristinsson Kold College Odense August 2012 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK hører til den

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet ( ), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd SØDT

BREAD AND BREAKFAST projektet ( ), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd SØDT SØDT Energibar (fortsat) Dej Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt kærnemælk, havregryn, rugmel, hvedemel, perlerug, salt, olie, hasselnødder og solsikkekerner og rør det godt sammen. Tilsæt rosinblandingen

Læs mere

BAG BYENS BEDSTE FULDKORNS- BRØD OG FÅ FAT I DENNE VOKSENDE KUNDEGRUPPE

BAG BYENS BEDSTE FULDKORNS- BRØD OG FÅ FAT I DENNE VOKSENDE KUNDEGRUPPE BAG BYENS BEDSTE FULDKORNS- BRØD OG FÅ FAT I DENNE VOKSENDE KUNDEGRUPPE 64% af befolkningen kender fuldkornslogoet. 48% af dem, der kender fuldkornslogoet, går efter det, når de handler. 67% af befolkningen

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kuvert- og madbrød bagt i restauranten Nr. 48 284 Udviklet af: Maria Kirk Exner og Thomas Stig Jørgensen Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev allé 18

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

GRØD OG MYSLI.

GRØD OG MYSLI. BREADand AND BREAKFAST (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd Bread Breakfast projektprojektet med støtte fra forskningsrådet GRØD OG MYSLI BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014),

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Franskbrød. Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Margarine 100 g Hvedemel 1900 g. Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød.

Franskbrød. Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Margarine 100 g Hvedemel 1900 g. Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød. Franskbrød Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Sukker 30 g Salt 30 g Gær 75 g Margarine 100 g Hvedemel 1900 g Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød. Alle ingredienser kommes i en kedel/skål

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

12 FANTASTISKE OPSKRIFTER

12 FANTASTISKE OPSKRIFTER 12 FANTASTISKE OPSKRIFTER 2 grand farine basis baguette 30/70 OPSKRIFT GRUNDDEJ Grand Farine Basis Baguette 30/70 2.900 g Grand Farine Hvedemel 870 g Grand Farine Basis Baguette 30/70 70 g gær 2.300 g

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Opskrifter til Bagergruppen

Opskrifter til Bagergruppen Opskrifter til Bagergruppen O-tentic ORIGIN O-tentic ORIGIN er et aktivt bagemiddel baseret på surdej, hvilket betyder der ikke skal tilsættes gær, og der opnås en øget vandoptagelse. Den er karakteriseret

Læs mere

- Ny forbedret kvalitet

- Ny forbedret kvalitet - Ny forbedret kvalitet MARTS 2015 12 INSPIRERENDE OPSKRIFTER - FULDKORNSBLØDDEJ 100/0 - FULDKORNSSPECIALBRØD 100/0 - FULDKORNSHVEDEMEL Mere smag. Ny forbedret kvalitet. Vi har forbedret vores fuldkornsserie

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Af Camilla Zarah Lawes. Foto: Columbus Leth, Wichmann+Bendtsen photography, Anita Lindberg og Jette Ladegaard

Af Camilla Zarah Lawes. Foto: Columbus Leth, Wichmann+Bendtsen photography, Anita Lindberg og Jette Ladegaard I en travl julemåned er det skønt at tage en langsom morgen med brunch, hvor du kan kræse lidt ekstra for dine nærmeste. Flere af retterne kan laves i forvejen, så du har god tid til morgenhygge. Af Camilla

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer)

Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer) Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer) 50 minutter Gryde Sigte Kartoffelskræller spatel Grydelåg Husk at vaske 200 g grønne bønner 1 tsk salt 250 kartofler 2 løg, ca. 150 g 4 tsk

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Da siruppen kom til Danmark

Da siruppen kom til Danmark Da siruppen kom til Danmark I begyndelsen af 1900-tallet blev det meste sirup importeret fra udlandet fra England, Skotland og Holland. Under første verdenskrig steg den indenlandske produktion på grund

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

on tour pizzaværksted

on tour pizzaværksted on tour pizzaværksted lærervejledning Forberedende undervisning Introduktion GoCook-mobilen ruller lige nu rundt i hele landet med sit pizza-værksted, og vi glæder os til at få besøg af jer. For at få

Læs mere

Pom-Frisch. CSM Nordic A/S Marsvej 26, 6000 Kolding T.: 63 418 300 F.: 63 418 310 E.: info.nordic@csmbakerysolutions.com W.: csmnordic.

Pom-Frisch. CSM Nordic A/S Marsvej 26, 6000 Kolding T.: 63 418 300 F.: 63 418 310 E.: info.nordic@csmbakerysolutions.com W.: csmnordic. Pom-Frisch CSM Nordic A/S Marsvej 26, 6000 Kolding T.: 63 418 300 F.: 63 418 310 E.: info.nordic@csmbakerysolutions.com W.: csmnordic.dk Pom-Frisch Pom-Frisch Til saftige kartoffelbrød og stykker. Til

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

MADKAMP Korn og sundhed cand. agro. Dorte Ernst

MADKAMP Korn og sundhed cand. agro. Dorte Ernst MADKAMP Korn og sundhed cand. agro. Dorte Ernst Der udleveres en 10-15 korn der kan tygges - Kornet skal kun tygges ikke sluges ret længe hvad sker der? - Hvad bliver der tilbage? Hvormange kornsorter

Læs mere

Æblerøræg. Æbleskiver. Æbleflæsk/ æble løg. Æblekarry

Æblerøræg. Æbleskiver. Æbleflæsk/ æble løg. Æblekarry Brug udelukkende økologiske ingredienser. Det gør vi. Æblerne skal ikke skrælles til nogen af opskrifterne. Jeg skræller normalt ikke grønsager, men vasker dem kun og skærer dårlige steder væk. De gode

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

- 4H er for dig, der interesserer dig for dyr, jord, natur og madlavning.

- 4H er for dig, der interesserer dig for dyr, jord, natur og madlavning. 4H Billed-bagebog Velkommen i 4H - 4H er aktiv fritid, udfordringer og fællesskab. - 4H er for dig, der interesserer dig for dyr, jord, natur og madlavning. - I 4H kan du passe heste, kalve, kaniner og

Læs mere

Den søde tands venner

Den søde tands venner Den søde tands venner Ferskenkonfekt* ¾ dl mandler skoldes, smuttes og hakkes groft. 1 dl tørrede ferskner klippes i stykker, der blendes groft i en køkkenmaskine. 1 dl havregryn ristes på en tør stegepande

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Efterårets hyggestunder Oktober 2014 Efteråret er over os. Derfor har vi, her på Pharmakon, valgt at fokusere på, lidt til den søde tand og lidt der varmer i de mørke

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

Ansigtsmasker til tør hud. Peelingmaske 1-2 modne tomater 1/2 agurk 1-2 spsk honning. Fugtmaske 2 dl cremefraiche 1/2 moden banan 2 spsk honning

Ansigtsmasker til tør hud. Peelingmaske 1-2 modne tomater 1/2 agurk 1-2 spsk honning. Fugtmaske 2 dl cremefraiche 1/2 moden banan 2 spsk honning Ansigts masker Hvis man ikke lige har taget et ansigtsdampbad, kan man åbne porerne ved at dække ansigtet med et vådt, varmt (dog ikke ubehageligt varmt) håndklæde i 5 minutter, før masken lægges. Man

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University

AARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University 3.10.2013 Korn Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University præsen TATION 1 INDHOLD Opbygning af kerner Brødkvalitet Melfremstilling Kornets betydning for brød Sort/dyrknings

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn?

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn? Mel fra spiret korn Hvorfor mel fra spiret korn? Skønheden ved mel af spiret korn er at ved spiring ændrer en kerne sin sammensætning fra stivelse til en grøntsag. Derfor er mel fra spirede kerner kommer

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere

På skovtur med banan/tomatsandwich

På skovtur med banan/tomatsandwich På skovtur med banan/tomatsandwich Dejen bliver bedst hvis den får lov at hæve koldt et døgn 3 dl vand 5 gram tørgær 1 tsk. groft salt 1 spsk. agave sirup 150 gram durum 450 gram tippo 00 hvede (pizza

Læs mere

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER

Læs mere

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Jeg er havren Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Fortælling om kornet I Danmark dyrkes der hovedsagligt 4 kronsorter; Hvede, rug, havre og byg. Hvede er Danmarks

Læs mere

Schweizerbrød - Bernadino

Schweizerbrød - Bernadino S 2 Schweizerbrød - Bernadino chweizerbrød Bernadino Schweizerbrød Bernadino Schweizerbrød Bernadino Schweizerbrød Bernadino Schweizerbrød Bernadino Sch Alle ingredienser hældes i æltekarret, undtagen.

Læs mere

På skovtur med banan/tomatsandwich

På skovtur med banan/tomatsandwich På skovtur med banan/tomatsandwich Dejen bliver bedst hvis den får lov at hæve koldt et døgn 3 dl vand 5 gram tørgær 1 tsk. groft salt 1 spsk. agave sirup 150 gram durum 450 gram tippo 00 hvede (pizza

Læs mere

EMMER, ENKORN & SPELT

EMMER, ENKORN & SPELT EMMER, ENKORN & SPELT Pantique Grundopskrift Grundopskrift 4000 g. Pantique 4000 g. Hvedemel (evt. fuldkorn) 240 g. Gær 4500 g. Vand ca. (+ til fuldkorn) Dejtemperatur: 23-24 C Køre-/æltetid: 3 min. langsomt

Læs mere

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen. PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme INDHOLDSFORTEGNELSE Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme Indsæt egne opskrifter FOKUSORD BLENDE RISTE CITRONSAFT Smoothie med frugt,

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel! Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1 Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1 Opgave 5: Eksperimenter med brød I denne opgave skal du bage. Hvad du vælger at komme i (ingredienser), og de forskellige måder

Læs mere

FOOD CPH GOOD. med. r åva ren. fokus. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard

FOOD CPH GOOD. med. r åva ren. fokus. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard CPH GOOD FOOD med r åva ren i fokus Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard Mad med holdning, glæde og videnskab! Friske råvarer, frembragt med kærlighed, ærlighed og respekt for naturen, er det ideelle

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Banankage med lys cremeux og nibs

Banankage med lys cremeux og nibs Banankage med lys cremeux og nibs Glem alt om de banankager, du hidtil har smagt! Denne kage har den lækreste fugtige konsistens, der står rigtig godt til den lyse cremeux og den sprøde tekstur, som kakaonibsene

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

Rugbrød 5 SPÆNDENDE OPSKRIFTER

Rugbrød 5 SPÆNDENDE OPSKRIFTER Rugbrød 5 SPÆNDENDE OPSKRIFTER 2. - din genvej til original surdej Genopdag den gode smag Med Secale Surdejsmel er det nemt og sikkert at producere sin egen surdej hver gang. Samtidig undgår man alt besværet

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd www.anemetteolesen.dk BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd www.anemetteolesen.dk BRØD OG BOLLER BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BREAD Bread AND and Breakfast BREAKFAST projekt projektet med støtte (2011-2014), fra forskningsrådet

Læs mere

Ruth og Rasmus finder FULDKORN

Ruth og Rasmus finder FULDKORN Madens historier Ruth og Rasmus finder FULDKORN Fuldkorn Sikken en dejlig, stor mad, jeg har lavet her, siger Ruth. Børnene er ved at lave smør-selv-madder i børnehaven. Ruth har lavet en tyk mad med rugbrød,

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt.

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt. Mad med Fuldkorn Hvorfor spise fuldkorn? Der er mange gode grunde til at spise mere fuldkorn. Læs her hvad fuldkorn er godt for. Godt for fordøjelsen Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder

Læs mere

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,

Læs mere

Bagværk i Den Gamle By

Bagværk i Den Gamle By Bagværk i Den Gamle By Bagerbutikken i Den Gamle By sælger brød og kager med historie. Butikken fremstår som en bagerbutik i 1880 erne, og alt bagværk er bagt af museets egen bager efter opskrifter, der

Læs mere

RUGBRØD. BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd

RUGBRØD. BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd RUGBRØD Rugbrød med nødder Krydder Rugbrød Til 1-2 stk. Til 1-2 stk. 150 g rugkerner kogt eller udblødt i vand natten over 50 g gær 1 mørk øl 1 1/2 spsk. salt 1 dl yoghurt naturel 100 g hakkede mandler

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Pom-Frisch Saftige kartoffelbrød og -stykker

Pom-Frisch Saftige kartoffelbrød og -stykker Pom-Frisch Saftige kartoffelbrød og -stykker Pom-Frisch & Kartoffelbrød Til saftige kartoffelbrød og stykker. Til saftige kartoffelbrød og -boller med fin kartoffelsmag. Kan også tilsættes senere. Tilsæt

Læs mere