Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse"

Transkript

1 Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse (Honey bee use of plants, examined with pollen analysis) Projektet er gennemført på LIFE i perioden 1. april juli 2011 Af Flemming Aanæs 1

2 Forsidebilledet viser de 4 forsøgsbistader ved projektets start. De 4 mørke områder på fliserne foran staderne er vinterens døde bier, der er blevet fjernet fra staderne. Bemærk krokus, der er begyndt at blomstre lige foran staderne. Indholdsfortegnelse Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse... 1 Resume:... 3 Indledning... 4 Materialer og metoder Indsamling af bier Den kemiske forbehandling af pollenet Optælling af pollen... 6 Pollen bestemmelse ved hjælp af nøgle... 7 Biernes trivsel og adfærdsmønster... 8 Supplerende observationer... 8 Resultater... 8 Bisamfundene... 8 Den enkelte honningbi Kollektiv eller Individuelt træk Diskussion Metodevalg Indsamling af bier Optælling af pollen Pollenbestemmelse ved hjælp af nøgle At beskrive et pollenkorn Begrænsninger Biernes adfærd i forbindelse med indsamling af pollen Biernes sundhed og adfærdsmønster Konklusion Den overordnede konklusion Delkonklusioner Hvilke pollenressourcer foretrækker honningbierne? Hvilke tilgængelige pollenressourcer fravælges af honningbierne?

3 Trækker samme honningbi kun på én planteart? I hvor høj grad trækker samme familie af honningbier på samme planteart? Har alle familier af honningbier de samme præferencer med hensyn til pollenressourcer? I hvor høj grad udvikler honningbifamilier med samme udgangspunkt og samme vilkår sig forskelligt? Afsluttende anbefalinger til landskabsændringer Referencer Taksigelser Bilag 1 Kort over området Bilag 2 Biernes trivsel og arvelige egenskaber Bilag 3 Oversigt over de enkelte pollenanalyser Den 3. April Den 17 April Den 1. Maj Den 15. Maj Den 29. Maj Den 12. Juni Den 25. Juni Den 11. Juli Resume: I dette projekt er der over en periode på 4 måneder undersøgt de enkelte honningbiers pollensække for at bestemme, hvilke ressourcer honningbierne foretrækker på bekostning af andre mulige ressourcer. Samtidig undersøges honningbiernes adfærd omkring pollenindsamling for at klarlægge, om der i adfærden er forhold, der påvirker deres valg at nuværende planter, eller kan være en hindring for at eventuelle nye plantearter kan forbedre honningbiernes levevilkår. Endelig udvikles en metode til hvorledes en person, der ikke er ekspert i pollenanalyse, alligevel er i stand til at foretage en sådan pollenanalyse uden at skulle afholde store omkostninger til at få foretaget pollenanalyser på fremmede laboratorier. De vigtigste konklusioner fra dette projekt er følgende. 3

4 Den enkelte honningbi trækker fortrinsvis på den samme planteart under samme træk, men kan skifte mellem plantearter fra træk til træk. Honningbierne prioriterer sit plantevalg efter næringsværdien af den pågældende plantearts pollen. Forsøg på at hjælpe honningbierne ved at anlægge prydhaver med bivenlige planter har ingen betydning for honningbierne, men ser ud til at give en stor diversitet af vilde bier og sommerfugle. Selv om forskellige honningbifamilier med samme udgangspunkt efter overvintringen har adgang til de sammen ressourcer, og har samme indsamlingsmønster vedrørende pollen, så er der markante forskelle på hvorledes de trives. Selv om honningbisamfundet får hovedvægten af deres pollen ved at styre deres pollensamlere til arealer, hvor der er store forekomster af samme planteart, så er der samtidig enkelte bier, der går deres egne veje og gennemsøger terrænet efter pollen fra en bestemt planteart, som resten af flokken ikke benytter. Indledning Der advares fra forskellige sider om, at honningbien er truet. Således udgav FN s miljøorganisation UNEP (2011) en rapport, der siger at Europa siden midten af 1960 har oplevet et fald i antallet af bistader og dermed en tilbagegang for honningbien. Denne rapport bliver behandlet i Politiken (10/4 2011) under overskriften: Både dyrkede områder og vilde vækster er i fare overalt på kloden, fordi bierne bliver klemt af sygdom og intensiv udnyttelse af jorden. I en helsides artikel i Landbrugsavisen (29/7 2011) omtaler direktøren i Danmarksbiavlerforening de trusler, han ser mod den danske honningbi og konkluderer afslutningsvis, at det kan se ud som om biavl på det nærmeste ikke er muligt i Danmark (Foged 2011). Endelig konkluderes det i publikationen Bier og Blomster honningbiens fødegrundlag i Danmark (Per Kryger, Annie Enkegaard, Beate Strandberg, Jørgen AAgaaard Axelsen, 2011) at: Det forringede fødegrundlag for danske honningbier skaber problemer for biavlen. Samtlige nævnte referencer gør samtidig opmærksom på, at det ikke blot drejer sig om en enkelt dyreart, der er truet, men at det også drejer sig om en trussel mod store økonomiske interesser. Det er således ikke blot biavlererhvervet, der er truet, med også den merværdi, som honningbierne skaber ved, at udbyttet af landbrugsplanterne øges, ved at disse bestøves bedre. I Publikationen Bier og Blomster (Per Kryger m. flere, 2011) opgøres denne merværdi til mellem 0,6 og 1 mia. kr. hvilket er i god overensstemmelse med, at Lise Hansted(2009) opgjorde denne merværdi til at udgøre 800 mio. kr. i Disse kilder slår derfor fast, at der er behov for at forbedre forholdene for honningbier og andre bestøvere, men forskere (Per Kryger m. flere, 2011) angiver samtidig at en fremtidig forbedring af forholdene for danske honningbier kræver yderligere veldokumenteret viden på en lang række områder, hvor der specifikt nævnes 8 områder, hvoraf det ene er optimal sammensætning af menneskeskabte bestøverfremmende habitater. Det er dette projekts formål at skabe et bidrag til en sådan veldokumenteret viden om en optimal sammensætning af de menneskeskabte habitater. Dette gøres dels ved at undersøge hvilke plantearter honningbierne foretrækker frem for andre, og dels med en særlig fokus på det habitat, som de mange prydhaver udgør. Når prydhaven er valgt som særlig habitat, så skyldes det hovedsagelig 2 forhold. Det ene 4

5 forhold er, at prydhaven udgør et habitat med meget stor plantediversitet, således er der registreret mere end 200 bivenlige 1 plantearter i den prydhave, der omgiver forsøgsbigårdene. Det andet forhold er, at biavlere eksempelvis via deres månedsblad opfordres til at plante bivenlige planter i deres haver, både direkte, men også indirekte, ved hver måned at præsentere en ny plante, der kunne plantes for at gavne bierne. Det er således et af formålene at undersøge, i hvor høj grad en forøgelse af bivenlige planter i prydhaverne kan bidrage til forbedring af honningbiernes vilkår. De spørgsmål, der vil blive besvaret i dette er projekt, er således følgende: Hvilke pollenressourcer foretrækker honningbierne? Hvilke tilgængelige pollenressourcer fravælges af honningbierne? Trækker samme honningbi kun på én planteart? I hvor høj grad trækker samme familie af honningbier på samme planteart? Har alle familier af honningbier de samme præferencer med hensyn til pollenressourcer? såfremt honningbifamilier med samme udgangspunkt trives forskelligt, kan der så påvises en sammenhæng i forhold til valg af pollenressourcer? Materialer og metoder. Indsamling af bier. Der blev anvendt honningbier fra 4 bistader, placeret samme sted med 2 meters afstand. De stod placeret således, at de havde den størst mulige repræsentation af habitater indenfor rækkevidde, idet de stod mellem skov, dyrkede marker, braklagte arealer samt en 4000 m 2 prydhave anlagt med et udvalg af såkaldte bivenlige planter. (se bilag 1) Hver anden uge med start den 3. april 2011 blev der fra hvert stade udtaget 5 honningbier. Fra det tidspunkt, hvor indsamlingen startede, var det de første 5, der landede på flyvebrædtet og som havde fyldte pollensække. Disse blev straks lagt i etanol. Der blev også forsøgt opbevaring ved hjælp af nedfrysning, men årsagen til at etanolopbevaringen blev foretrukket, var, at det viste sig, at opbevaringen i etanolen bevirkede, at pollen af sig selv blev trukket ud af biens pollensæk. Der blev også foretaget forsøg med blot at opbevare bien i et lukket prøveglas. Denne metode blev forkastet, da det viste sig, at der efter en dag kom svampeangreb i pollenet. Da bierne med pollen meget hurtig går ind i stadet efter at have landet, ville det være meget nemmere at fange bier med fyldte pollensække inde i stadet frem for når de lander. Ifølge Holm (2004) er det imidlertid sådan, at en bi, der kommer med pollen, afleverer dette til en bi inde i stadet for derefter straks at flyve ud igen for at samle ny pollen. Denne adfærd vil bevirke, at såfremt en bi blev fanget inde i stadet, så kunne man ikke være sikker på, at det var den bi, der havde samlet pollenet, eller en bi, som blot havde fået det overbragt. Såfremt der blev fundet pollen fra flere plantearter hos en bi inde i stadet, kan det ikke afgøres, om det er en trækbi, der har trukket på flere plantearter i samme træk, eller det er en modtagerbi, der har 1 En bivenlig plante defineres som en plante, der enten afgiver meget nektar eller et stort antal pollen 5

6 fået pollen fra flere trækbier, der har trukket på hver sin forskellige planteart. Den interne og nemmere fangstmetode blev derfor fravalgt. Den kemiske forbehandling af pollenet. Pollenvæggen (sporoderm) består af to hovedlag. Det ydre lag (exine) består hovedsagelig af sporopollenins, som er biopolymerer, der er resistens overfor acetolyse. Det indre lag består af cellulose og pectin, der ikke er resistens overfor acetolyse. Da pollenkornets karakteristika baserer sig på udseende af den ydre pollenvæg, ønskes den indre pollenvæg fjernet, for at man kan gennemlyse det ydre lag, når identifikationen af pollenkornet foretages ved hjælp af et lysmikroskop. Pollens indre væg samt indmad fjernes derfor ved at udsætte pollenet for en acetolysebehandling. En sådan metode til kemisk at forbehandle pollen er beskrevet af Fægri & Iversen (1989) og består af i alt 21 kemiske processer. Men da denne metode er baseret på at analysere pollen, der har ligget i jorden og blevet forurenet, tjener flere af disse trin til kemisk at fjerne forureninger fra pollenet, hvilket er unødvendigt i projekter som dette, hvor der arbejdes med uforurenet pollen. Mangeårige erfaringer fra GEUS (Beth Stavgaard pers. Komm.) havde således vist, at de 21 processer kunne reduceres til følgende 10: 1. Pollen overføres i reagensglas med 70% Etanol. 2. Reagensglas med suspenderet pollen i ethanol centrifugeres i 7 minutter ved 4500 omdr./min. Væsken hældes fra og bundfaldet skylles en gang med koncentreret eddikesyre. Der centrifugeres igen og al væske hældes ud for at fjerne evt. rester af vand, da dette reagerer voldsomt med eddikesyreanhydrid. 3. Acetolysebehandling ved at koge i 2 min. I 10 ml. eddikesyreanhydrid og 1 ml koncentreret svovlsyre. Ved acetolysen opløses dele af det organiske materiale (primært cellulose). Den yderste hårde skal omkring pollenet fjernes ved denne proces gange skylning med demineraliseret vand, som hver gang efterfølges af centrifugering. 5. Skylles i ethanol 96% med efterfølgende centrifugering for at dehydrere prøven. 6. Skylles i ethanol 99% med efterfølgende centrifugering for yderligere fjernelse af vand i prøven. 7. Opslæmning i tertiær butanol (2-methyl-2-propanol) og prøven overføres heri fra centrifugeglasset til opbevaringsglasset (evt. Eppendorfrør). Der tilsættes en eller flere dråber silikoneolie (AK 2000). Jo mindre pollen i prøven desto færre dråber silikoneolie skal tilsættes. 8. Prøven sættes i varmeskab ved 50 grader i eet til to døgn, indtil den tertiære butanol er afdampet. 9. Pollenprøven er nu klargjort til at blive overført til et objektglas. En lille pind af træ/plastik bruges til at tage en fraktion af prøven op og placere den på et objektglas. 10. Prøven placeres under et lysmikroskop og pollen bestemmes vha. pollennøgler. Dette bekræftes af lignende projekter eksempelvis The Gerace Research Center, San Salvador, Bahamas (Thomas P. Snyder, Jennifer L. Chiantello, Eric Kjellmark, Kaitlin Baumgardner, 2007) havde i deres pollenbestemmelse benyttet samme procedurer. Optælling af pollen Af det færdigbehandlede pollen blev udtaget en prøve, der typisk indeholdt fra 100 til 1000 pollenkorn afhængig af, hvor meget der havde været i biens pollensæk, og hvor meget der var gået tabt i den kemiske forbehandling. 6

7 Optælling blev foretaget ved, at mikroskopet blev sat i yderstillingen af præparatet, hvorefter præparatet ved hjælp af mikroskopets ene bevægeskrue blev ført hen under mikroskopets firkantede felt, og de første 100 pollenkorn, der kom indenfor dette felt, blev optalt, og fordelingen af disse blev de procentsatser, der blev noteret som resultat. Pollen bestemmelse ved hjælp af nøgle Som de vigtigste parametrene, der benyttes til bestemmelse af pollen ved hjælp af nøgler, er Om pollenkornet er enkelt eller sammensat af flere korn størrelse af pollenkornet formen af pollenet (Eksempelvis rund, oval, kantet) Særlige udposninger (aperture) og disses placering Om der er porer(porus) eller spalter (colpus) og disses placering. Om der er ornamentering. Den samlede terminalogi og tilhørende definitioner kan findes i bogen Pollen Terminology an illustrated handbook, Michael Hesse med flere, Udgangspunktet for projektet var, at pollenet skulle bestemmes ved at bruge de eksisterende nøgler. Dette blev også forsøgt ved hjælp af forskellige nøgler som den omtalte fra Fægri & Iversen (1989), men også Pollen Analysis, Moore/Webb/Collinson, 1991 og Leitfaden der Pollenbestimmung, Hans-Jürgen Beug, Problemet med disse nøgler er, at de rummer mange tusinde forskellige pollen, som gør det vanskeligt tilgængeligt for personer, der ikke har beskæftiget sig med pollenanalyse dagligt gennem længere tid. Så ledes indeholder ingen af nøglerne eksempelvis beskrivelse af både pollen fra erantis og anemone, som var meget essentielle for projektets første analyser og ingen nøgle indeholder Gederams, som var vigtig for de sidste analyser. På nettet fandtes også et ekspertsystem til pollenanalyse på Her indtastes de informationer, der kan observeres på det pågældende pollen, hvorefter systemet præsenterer de kandidater, der opfylder kriteriet. Dette opleves som en langt mere operationel metode til pollenanalyse for ikke-eksperter. Problemet med dette system er, at det er langt fra færdigudviklet, idet der kun findes fotooptagelser som er nødvendig for en verifikation - på under 10% af de pollen, som systemet lægger op til at rumme. For fremtidige projekter af denne karakter kan det derfor anbefales at undersøge, hvor langt dette system er kommet i sin opbygning. Som følge af disse problemer med brug af eksisterende pollennøgler, blev det fundet nødvendigt at udvikle en anden metode til brug for pollenanalysen. Denne nye metode tog sit udgangspunkt i projektets konkrete situation. Problemet med de eksisterende nøgler er, at de ønsker at rumme samtlige mulige plantearter, som fandtes hele året rundt i som mindste område Vesteuropa. Ved at udvikle en specifik nøgle, der kun omhandlede de aktuelle planter i området i en given måned og således bruge tidspunktet som indgangskriterium til denne specialnøgle, kunne mulige kandidater på et givet tidspunkt begrænses til mellem 20 og 50 plantearter (afhængig af tidspunktet). 7

8 Til disse tidsafhængige specialnøgler blev der tilknyttet en referencesamling i form af billeddokumentation at de aktuelle pollen. Denne referencesamling blev udarbejdet ved at indsamle støvdragere fra de blomstrende plantearter, og så udsætte pollenet fra støvdragerne for den samme kemiske behandling, som pollenet fra honningbiernes pollensæk. Dette gav den umiddelbare fordel, at billederne fra referencesamlingen og de pollen, der skulle bestemmes, var direkte sammenlignelige. Biernes trivsel og adfærdsmønster Da udgangspunktet for projektet var undersøge muligheden for at forbedre honningbiernes levevilkår, ønskedes også en metode til kvantitativt at kunne referere til deres trivsel. Det blev valgt at benytte to måleenheder opdelt efter, hvornår biavleren indsatte dronningegitter, for derved at starte produktionen af honning. Som måleenhed for første fase blev valgt antallet af yngeltavler, som bierne havde taget i anvendelse, da biernes trivsel i forhold til mulige pollenressourcer hænger sammen med mængden af yngel, som bierne kan opfostre (Holm, 2004). Da honningbierne holdes under kunstige forhold ved at biavleren holder antallet af yngeltavler under et maksimum, blev måleenheden for anden fase valgt som mængden af overskydende honning, som bierne kunne producere. Antallet at yngeltavler blev optalt efter at indfangningen af bier havde fundet sted, og opgørelsen af den producerede honning blev opgjort ved at veje de indsamlede honningtavler før og efter, at de var blevet slynget. Såfremt der i projektet kunne konstateres forskel i biernes trivsel, var det også hensigten at se, om dette kunne henføres til forskellen i de pollen, der blev indsamlet. I et forsøg på at opnå en forskellig adfærd med hensyn til indsamling af pollen, blev der anvendt en bifamilie, der slægtsmæssigt afveg markant fra de andre 3 og som adfærdsmæssigt med hensyn til aggresivitet var meget afvigende. De 4 bistader fordelte sig således på følgende måde: Bistade 4 er en dronning som kommer fra en stamme, der i lokale biavlerkredse har ry for at være særdeles omgængelig og produktiv. Bistade 3 og 2 er begge døtre af denne dronning. Bistade 1 kommer fra en stamme, der i lokale biavlerkredse har ry for at være særdeles aggressiv og særdeles produktiv. Alle 4 familier havde overvintret succesfuldt på 10 tavler og på samme fødegrundlag (fast Apifonda) Supplerende observationer Da der under projektforløbet begyndte at tegne sig et billede af, at honningbierne ikke benyttede de planter, der var i haven, opstod et ønske om at undersøge, hvem der havde gavn af disse planter. I haven var der to plantearter, der dækkede et areal, der var stort nok til, at der kunne afsætte 1x1 meter. Disse plantearter var af Geranium og Asters. I perioder på 5 minutter blev der observeret, hvem der træk på disse markerede områder. For Geranium blev der foretaget 3 tællinger, der viste 6, 8 og 6 humlebier. For Asters blev der foretaget 2 målinger, der viste 6 humlebier henholdsvis 4 humlebier og 8 sommerfugle. Formålet var at undersøge, om der kunne samles pollen fra disse planter af andre bestøvere end honningbierne. Resultater Bisamfundene 8

9 2500 Pil El hassel Pil Elm Kirsebær hassel Hæg Anemone Høgeskæg fyr Raps Agersennep Skovjordbær Mælkebøtte Kirsebær fyr Raps Raps Hvidkløver Agersennep Raps Rødkløver Agersennep Rødkløver Gederams Raps Agersennep Græs Solsikke april 17 april 1 maj 15 maj 29 maj 12 juni 25 juni 11 juli Antal optalte pollen for de 8 perioder De pågældende plantearter er listet oven over hver søjle med den mest betydende planteart øverst bemærk antal under 10 kan ikke ses. Resultatet viser, at i gennemsnit stammer 80% af al det optalte pollen fra een bestemt foretrukken planteart, men at denne foretrukne planteart varierer hen over den undersøgte sæson. En forklaring på dette kunne være, at honningbierne som samfund har en prioritering over foretrukne plantearter. Dette begrundes med, at der er steder i landet, hvor der ikke er pil, og det angives, at hassel (Bier og Blomster p 24) generelt er en attraktiv pollenplante for honningbien i forårssæsonen. Betragtes de undersøgte honningbiers placering i forhold til omkringstående planter, så stod der i april måned et stort læhegn med hasseltræer mindre end 20 meter fra bistaderne. Bierne er derfor fløjet over disse og hen over 800 m skovareal for at nå til piletræerne på den anden side af skoven, hvor de er benyttet som læhegn mellem markerne. Et andet forhold, der kan understøtte denne forklaring, er, at i skoven, der støder op til bistaderne, var jorden dækket af blomstrende anemoner, uden at der findes pollen fra anemoner i de udtagne prøver, så længe piletræerne kan levere pollen, men så snart piletræerne holder op med at give pollen (og anemonerne stadig blomstrer) findes der pollen af anemoner i de udtagne prøver. På samme måde sammenlignes resultaterne af de indsamlede prøver på Raps med de aktuelle observerede plantearter, så forholdt det sig sådan, at den store rapsmark ca. 800 m fra bistaderne havde sit 9

10 blomstringsklimaks omkring den 29 maj, og her findes kun raps i de udtagne prøver, medens der i perioden hvor raps er begyndt og afslutter sin blomstring også trækkes på andre planter. Når raps således er på sit højeste fravælges andre polenressourcer til fordel for rapsen, men når rapsen er begrænset som pollenressource, så tilvælges disse plantearter. Dette betyder, at når honningbierne har rigeligt med pollen hos den foretrukne planteart, så vil det ud fra biernes adfærdsmønster ikke forbedre deres vilkår at plante andre plantearter, som de kan samle pollen fra. Vil man forbedre honningbiernes vilkår, skal man i stedet for plante større arealer af den foretrukne planteart. Dette kan også være forklaringen på, at der i samtlige 160 udtagne prøver ikke er fundet pollen af nogle af de mere end 200 registrerede plantearter i prydhaven, som skulle være såkaldte bivenlige plantearter. En anden forklaring på dette kan dog også være, at bierne i 158 ud af 160 tilfælde (se efterfølgende) trækker på kun en planteart i samme træk, og at der ikke er nok af hver enkelt af de omtalte prydplanter til at pollensækkene kan fyldes, og at disse prydplanter derfor fravælges af denne grund. Den enkelte honningbi sammensætning af pollen i den enkelte pollensæk kun en slags pollen mere end én slags pollen alle > 5% en slags pollen + rester fra andre 2% 11% 87% Resultatet viser, at honningbien i 2 % af tilfældene har pollen i sin pollensæk fra 2 plantearter og hvor fordelingen er omtrent ligelig mellem de 2 plantearter således, at der må være hentet pollen fra disse 2 planter i et og samme træk. I 11% af tilfældene er der stor overvægt af pollen fra en planteart, medens der er rester af pollen fra andre plantearter. Dette kan enten skyldes, at bien i et tidligere træk har trukket på en anden planteart end den, der er trukket på lige før indfangningen, altså at bien skifter planteart mellem hvert træk, eller det kan skyldes, at der via vindspredning er kommet pollen på bien (hele bien lægges jo ned i etanolen, hvorfra pollen efterfølgende tages fra og behandles). I tilfældet hvor der er fundet rester af Høgeskæg medens en anden kollega har trukket 100% på høgeskæg, anses det for sandsynligt, at denne bi tidligere også har trukket på Høgeskæg, og i tilfældet hvor der er fundet rester af græspollen er det mest sandsynligt, at dette skyldes vindforurening. 10

11 Når honningbien således i 98% af tilfældene trækker på samme planteart i samme træk, har det stor betydning for honningbien som bestøver, da planterne jo er afhængige af, at der overføres pollen fra en plante og til en artsfælle. Dette er således evolutionært sikret, at det sker særdeles effektivt ved at honningbien i samme træk ikke skifter mellem forskellige arter, men netop holder sig inden for samme art. Denne adfærd betyder også, at der skal være nok planter til stede af en bestemt art til, at honningbien kan fylde pollensækken, for at det er attraktivt for honningbien at trække på denne planteart, hvilket ekskluderer de prydplanter, som der kun findes ganske få af i prydhaven. Kollektiv eller Individuelt træk. Planterne i det landskab, der omgiver bierne, kan opdeles i 2 kategorier. Den ene kategori er de plantearter, der findes mange af samlet, således at de kan levere tilstrækkeligt med pollen til en flok af trækbier. Den anden kategori er de plantearter, der findes spredt i landskabet og således kun gør det muligt for den pågældende bi at få fyldt sin pollensæk ved at gennemsøge landskabet for den pågældende planteart. Når denne opdeling findes relevant, så skyldes det ønsket om at kunne henføre det enkelte træk til, om dette træk sker ved at den pågældende bi via biernes indbyrdes kommunikation er blevet dirigeret hen til den store samlede pollenresource sammen med flertallet af de andre trækbier altså et kollektivt træk, eller om den enkelte bi s træk sker ved en individuel gennemsøgning af landskabet. Planter, som ved at observere området, er vurderet til at kræve en individuel søgning er agersennep, mælkebøtte og skovjordbær, medens det ikke er til at afgøre om gederams kan være foregået som et kollektivt træk eller et individuelt træk. Ud fra denne vurdering er der således 7 ud af de 160 undersøgte honningbier, der har trukket via en individuel afsøgning af landskabet. Herudover er der to bier, der først har trukket på en individuel planteart, hvorefter de, efter at have fået pollensækken ca halv fuld, er fortsat hen til den planteart, hvor kollektivet var. Når det konkluderes, at det er sket i den rækkefølge, er det ud fra en antagelse om, at hvis bien først var fløjet hen til, hvor kollektivet var, så ville der have været nok pollen til, at pollensækken var blevet fyldt her. Det anses derfor for mest sandsynligt, at disse to først har trukket på denne individuelle planteart (kirsebær og høgeurt) men at der ikke har været tilstrækkeligt med pollen, hvorefter de er fortsat hen til hvor de ved, at der er nok pollen. Det, at der er observeret flere forskellige adfærdsmønstre omkring hvilke plantearter bierne vælger at trække på, betyder, at bierne har en langt større fleksibilitet til at kunne udnytte og tilpasse sig et skiftende landskab, end hvis der kun fandtes et bestemt adfærdsmønster. 11

12 12

13 Diskussion Metodevalg Indsamling af bier Ved design af projektet blev det drøftet meget (Casper Ingerslev, pers. comm) hvor mange bier, der skulle indsamles og analyseres. På den ene side opnås større sikkerhed omkring de mulige konklusioner med større datamængder, men på den anden side var optælling og bestemmelse af de pollenkorn, som projektet omfattede, af større omfang end projektet var planlagt til. Skulle der indsamles flere bier er erfaringen fra dette projekt, at dette i givet fald skulle ske ved at øge frekvensen frem for at øge antallet per gang. Dette begrundes med, at der ved overvågning af landskabet blev konstateret, at 3 store rønnebærtræer nåede at gennemføre hele sin blomstring mellem 2 indsamlinger, og at der blev observeret honningbier i disse rønnebærtræer. Ligeledes var der en lang hæk bestående af Stjernetop, der nåede at gennemføre hele sin blomstring mellem 2 indsamlingsperioder, og hvor der ligeledes blev observeret en del honningbier, der trak på denne hæk. Disse 2 plantearters betydning som pollenressource blev således ikke fanget og registreret. For at få en fornemmelse af hvor stor en usikkerhed det er, at antallet af indsamlede bier er begrænset til 5 per stade per gang, blev der foretaget nogle subjektive observationer. Det blev således observeret, at der er meget få af de bier, der lander, som kommer med pollen, og det har således taget mellem 1 og 2 timer at få samlet disse 20 bier ved hver indsamling. Efter at en indfangning var afsluttet, blev samtlige tavler i bistadet gennemsøgt for bier med fyldt pollensæk for at undersøge sikkerheden med hensyn til at opdage og indfange disse ved flyvebrædtet. I disse systematiske gennemsøgninger, blev der maximalt fundet 10 bier med pollen inde i stadet. 13

14 Der ventes på at planterne skal åbne op Endvidere var det oprindeligt meningen at samle bier med pollen på forskellige tidspunkter af dagen, hvilket blev opgivet, da det viste sig, at der først kom bier hjem med pollen ved 12-tiden på en solskinsdag. Ud fra disse observationer, vil et usikkert skøn være, at indsamlingen dækker omkring 5% af pollensamlere den pågældende dag i begyndelse af sæsonen og mindre efterhånden som antallet af bier og yngel stiger. Havde projektet vist, at samtlige bier trak på samme planteart, ville konklusionen have været, at det indsamlede antal ville have givet et retvisende billede, men da projektet viser, at honningbierne er meget omstillingsparate, og at der er enkelte bier, der går deres egne veje med hensyn til at samle pollen, så må konklusionen være, at der kan have været plantearter, der har tjent som pollenressource, og som ikke er blevet fanget af undersøgelsen, men at undersøgelse dog viser alle de plantearter, der den pågældende indsamlingsdag har spillet en væsentlig rolle som pollenressource for honningbierne. Optælling af pollen Når der blev valgt at optælle 100 pollen i hver prøve, så skyldes det (ud over et ønske om begrænsning af arbejdsbyrden) to forhold. Det ene er, at det er meget varierende hvor mange pollen, der er tilbage efter den kemiske proces fordi : 14

15 mængden af pollen hos bierne varierer meget I processen skal der 7 gange hældes væske fra prøven, hvorved der er risiko for at miste noget af pollenet. Det er meget varieret hvor mange pollen der kommer med op fra prøveglasset og i den prøve, der benyttes til at optælle fra. Man kan således ende op med en prøve med lidt over 100 pollen og til mange tusinde. Ved at vælge 100 som optællingsantal, var der således sikkerhed for, at det samme optællingsgrundlag var til stede ved alle prøverne. Det andet forhold var at vurdere antallet, der skulle tælles, i forhold til hvad der var det ønskede formål. Her viste det sig, at det var vigtigt at observere, om der var mere end en planteart til stede. Derfor blev hver prøve gennemset for at konstatere, om der var mere end en planteart repræsenteret. Kun hvis dette ikke var tilfældet, blev der iværksat en optælling. I flertallet af prøverne er der således 100% af en planteart,og da hele prøven er gennemset, er der reelt talt mere end de nævnte 100, som var besluttet som optællingsantal. I et af de 2 tilfælde, hvor der var en næsten ligelig fordeling mellem 2 plantearter, blev der foretaget en kontroloptælling, hvor der blev startet på forskellige steder i prøven. Forskellen mellem de to optællinger var 4 %, hvilket vurderes som uvæsentlig for at kunne konkludere, at denne bi havde trukket på to forskellige plantearter i samme træk.. Et Fyrrepollen er enormt stort sammenlignet med andre danske pollenstørrelser. 15

16 Pollenbestemmelse ved hjælp af nøgle Når den oprindelige plan med at bestemmepollen via en nøgle blev opgivet, og en alternativ metode blev udviklet, så skyldes det flere forhold, som kan deles op i to grupper. Den ene gruppe er problemer med at kunne beskrive et givent pollenkorn, og den anden gruppe er problemer med selve brugen af de tilgængelige nøgler. At beskrive et pollenkorn Den vigtige indgangsvinkeparameter til de tilgængelige nøgler, er pollenets størrelse. Det er imidlertid forbundet med flere problemer at fastslå denne. En af årsagerne er, at ved flerårige plantearter varierer pollenets størrelse med alderen på planten. En anden årsag er, at elektrolysebehandlingen ændrer på udseendet, herunder størrelsen. Således advares (Moore,Webb,Collinson,1991) mod, at den kemiske behandling man benytter til at klargøre pollen, kan forandre størrelse såvel som form. Acatolyse som blev valgt som metode nævnes specielt som en metode, der kan ændre størrelse og form. Især kan colpus og porus ændres afhængig af hvor lang tid man koger pollenet og blandingen mellem svovlsyre og eddikesyreanhydriden. Der refereres til en anden forsker (Martin,1973), der fandt det nødvendig at udvikle omregningsfaktorer mellem acatolyse behandlede pollen og ikke-acetolyse behandlede pollen. Hos Geus (Beth Stavgaard pers. Comm.) benyttede man således at tilsætte hasselpollen til en prøve før acetolysebehandlingen, for efterfølgende at have et størrelsesmæssigt sammenligningsgrundlag, da størrelsen på hasselpollenet er kendt. 16

17 Billedet viser samme pollen fra referencesamlingen (alle 3 kirsebær) Et andet stort problem for en utrænet pollenanalytiker er, at man i mikroskopet har et to-dimentionalt billede fra en bestemt vinkel, og alt efter fra hvilken vinkel man betragter dette pollen, kan det tage sig meget forskelligt ud (se ovenstående billede fra kirsebærpollen). Et vigtigt aspekt ved at lave en referencesamling var således også, at der kunne opbygges en erfaring i at kunne genkende en bestemt pollentype ved at have mange pollen samlet, som man viste stammede fra samme planteart. En træning der fandtes helt vitalt før der kunne påbegyndes en optælling af en sample med flere hundrede pollenkorn, som man ikke viste hvor stammede fra. At benytte en pollennøgle Problemet men selve de tilgængelige pollennøgler var især, at de på den ene side alle var ufuldstændige og samtidig for omfattende. Dette betød, at med den beskrivelse, der kunne laves, var situationen den, at nøglen gav mange pollenkorn der opfyldte beskrivelsens kriterium, men samtidig kunne der ikke være sikkerhed for, at det rigtige var blandt disse, enten på grund af at det manglede i nøglen, eller fordi der var begået en fejl ved besvarelserne af et af spørgsmålene. Når metoden svigter Selv om den egenudviklede nøgle og referencesamling gav en stor sikkerhed med hensyn til bestemmelse af de aktuelle pollen, så opstod der i to tilfælde situationer, hvor det aktuelle pollen ikke fandtes i 17

18 samlingen, ligesom der opstod tvivl om det aktuelle pollen var det i samlingen eller kunne være et andet, som ikke var i samlingen. I disse tilfælde kan der ikke angives en konkret løsningsmodel, men et antal angrebsvinkler, der hver især bidrager til at kunne indsnævre feltet af kandidater. Disse angrebsvinkler er. Oversigten over biplanter i DJF rapporten vidensyntese om honningbier, for derigennem at få en liste over mulige planter for det pågældende indsamlingstidspunkt. Benytte disse mulige planter til at gå baglæns ind i pollennøglerne, ved at slå arten op i nøglen. Brug af samtlige 3 pollennøgler for at se om disse gav nogle gode troværdige hits. Når en samling mulige kandidater haves fra de 3 nøgler, så benytte dansk flora for at undersøge sandsynligheden af disse hits. Benytte pornometoden. En terminologi opstået inden for de sidste år i forbindelse med nøglebestemmelse, hvilket indebærer, at hele nøglens billedmateriale kigges igennem for at se, om der er billeder, der ligner ens eget objekt. Trods det noget negative betegnelse er det en god kontrol til at sikre, at der ikke er noget, der er overset ved at gå forkert ind i nogle af nøglernes forgreninger. Denne situation opstod i alt 6 gange, hvor der enten var tvivl om, hvorvidt den bestemmelse, der havde fundet sted, var den korrekte, eller hvor der var tvivl om, hvilken af to mulige kandidater, der var den korrekte. I alle 6 gange blev billeder af disse pollen sendt til analyse hos Geus (Beth Stavsgaard). I alle tilfældene viste det sig enten, at den foretagne bestemmelse var korrekt, eller at det rigtige pollen var et af de to pollentyper, der var tvivl om. Dette viser, at det er muligt at lave en korrekt pollenbestemmelse ved at anvende de forskellige angrebsvinkler samtidig men meget tidskrævende. 18

19 Pollen fra Gederams er særdeles karakteristiske og planten sætter sit præg på landskabet i Juli/August hvor den danner store røde flader på uopdyrkede arealer. Ifølge Per Kryger m.f (2011)scorer planten også højeste karakter hvad angår både nektar og pollen. Dette pollenkorn findes dog ikke i nogen af de 3 anvendte nøgler. Begrænsninger Dette projekt beskæftiger sig udelukkende med honningbiernes behov for pollenressourcer. Det er derfor vigtigt at understrege, at skal man have et samlet billedet af i hvor høj grad honningbiernes behov bliver tilgodeset, så har honningbierne udover pollen også behov for nektar samt vand. Selv om det ville have forøget værdien af projektet, hvis observationerne var forløbet over hele bisæsonen, så blev det af begrænsningsmæssige årsager valgt at fokusere på honningbien i dens rolle som bestøver for nytteplanter, hvilket betød, at projektet startede omkring den 1. April, hvor bierne begyndte at trække, og til rødkløversæsonen var overstået, hvilket var tilfældet medio Juli. Såfremt projektet var løbet ind i efterårssæsonen ville det også have affødt det begrænsningsmæssige problem, at skulle der fremsættes forslag til hvorledes forholdene kunne forbedres i efterårsperioden og dermed forlænge sæsonen, så rejser det en række spørgsmål, om hvorvidt dette kan gøres uden at skabe andre problemer for biavlen. Sådanne spørgsmål er blandt andet: Hvad er det, der styrer, at honningbierne går i gang med at dræbe dronerne? hvad er 19

20 det, der får bisamfundet til at producere de bier, der skal overvintre? Hvorledes får biavlerne reduceret bisamfundet, så der kan laves effektiv varoa-bekæmpelse? og kan det så nås før det bliver for koldt?. Biernes adfærd i forbindelse med indsamling af pollen. Formålet med dette projekt er at undersøge den optimale plantesammensætning i honningbiernes omgivelser. For at kunne vurdere hvad der er optimalt kræves det, at man kender de faktorer, der styrer den måde honningbierne udvælger de planter, som de foretrækker at benytte som pollenressource. Et forhold, der tilsyneladende hersker nogen uklarhed omkring, er i hvor høj en grad at den enkelte honningbi er bundet til en enkelt planteart. Eksempelvis lærer man som et led i grunduddannelsen for biavlere at den enkelte trækbi specialiserer sig, så når først den har lært at samle pollen fra en enkelt planteart, bliver den ved med at samle på denne planteart sandsynligvis hele livet - så længe der er mulighed for dette. Trækbier specialiserer sig også således, at de enten bliver nektarsamlere eller pollen samlere. Bien kender pollen såvel som nektar på lugten, idet denne er forskellig fra plante til plante, og det er således via lugten at bien i dansen videregiver information til de andre trækbier om hvilken planteart, der foreslås indsamlet fra. (Holm, 2004) medens det fremgår af Ministry of Agriculture Biavl Factsheet #111 at bier har en tendens til at begrænse deres besøg til en enkelt planteart på hver træk. Når det er vigtig at vide, om den enkelte bi et stærkt knyttet til en enkelt planteart eller ej, så skyldes det, at hvis dette er tilfældet, så vil det eksempelvis betyde, at når honningbien er begyndt at trække på en bestemt planteart, vil den ikke begynde at trække på en anden planteart, der er en mere effektiv pollenressource, hvis denne planteart begynder at afgive pollen, medens den første planteart stadig er i stand til at afgive pollen. Når en pollenressource kan være mere eller mindre effektiv, så skyldes det to forhold. Det ene er, at næringsværdien af pollen er stærk varierende fra planteart til planteart,(per Kryger 2009) og det andet forhold er, at det kan variere meget, hvor lang tid og hvor meget energi, der skal bruges for at indsamle en bestemt mængde pollen, afhængig af hvor meget pollen den enkelte planteart afgiver, hvor lang afstand der er mellem de enkelte planter af samme art, og hvor meget konkurrence der er fra andre pollensamlere. I Bilag 3 er vist indholdet af de undersøgte pollensække og ved indsamlingen den 15. Maj er der fundet 2 honningbier, der i samme træk har samlet stort set lige meget pollen fra 2 forskellige plantearter, henholdsvis raps og Kirsebær samt Raps og Agersennep. Ved samme indsamling er der fundet 5 honningbier, der sandsynligvis først har trukket på en planteart i et tidligere træk, og så trukket på en anden planteart i det træk, hvor bien er blevet indfanget, idet pollensækken hovedsagelig indeholder pollen fra en planteart, men har rester af pollen fra en anden planteart. Denne undersøgelse viser således, at den enkelte honningbi er i stand til at skifte mellem forskellige plantearter, når det gælder indsamling af pollen, og således er i stand til at til at udnytte ændringerne i omgivelser mere optimalt end hvis det enkelte individ ikke havde været i stand til at skifte mellem plantearter. Spørgsmålet er så, om denne adfærd mellem at kunne skifte mellem plantearter også udnyttes til at honningbien laver den mest effektive pollenindsamling både som samfund og som individ. På IUSSI konferencen i København 2010 fremlagde Thomas D. Seeley Department of Neurobilogy and behavior, Cornell University, USA sine forskningsresultater, der viste, at en honningbikolloni s kommunikationsevner gjorde dem i stand til at samle information fra de enkelte bier, og sammensætte de enkelte informationer til at skabe sig en samlet opfattelse af det omkringliggende landskab med dens ressourcer, samt ud fra denne viden at planlægge den bedste måde at indsamle pollen på i forhold til bistadets behov og de tilgængelige ressourcer. Bisamfundet skulle således være i stand til at træffe kollektive beslutninger om hvorvidt alle skulle samle på samme ressource eller om man skulle dele sig mellem forskellige ressourcer, samt hvornår det var formålstjenligt at skifte fra en ressource til en anden. T.D Seeley 20

21 sammenligner således det samlede bisamfund med hjernen fra en vertebrat altså en samlet organisme, der kan træffe fælles beslutninger ud fra fælles prioriteringer og den total tilrådighed værende information. Spørgsmålet er så, hvor intelligent den fundne adfærd er ifølge denne undersøgelses resultater. Når alle bierne eksempelvis ikke indsamler på de hasselbuske, der står 20 m væk og er fulde af pollen og i stedet for flyver over disse og 800 meter hen over skoven for at komme til piletræer, er det så intelligent adfærd? En af biologiens læresætninger omkring effektiv indsamling. (Thomas M. Smith og Robert L. Smith, 2009) siger, at dyr, der indsamler, udvikler et indsamlingsmønster, der sikrer, at nettoenergien ved indsamling er størst mulig (altså den indsamlede energi minus den energi, der er brugt til indsamling). A. Maurizio (1980) har undersøgt næringsværdien af pollen og inddelt disse i grupperne (god, middelgod og dårlig). Her finder man pil i god og hassel i middelgod. Det virker således sandsynligt, at bierne får den optimale indsamling i form af nettoenergi ved at ignorere hasselbuskene og flyve det længere for at trække på piletræer. Om det er intelligens, at kende forskellene i næringsværdi på de forskellige pollen og kunne udregne, hvad der er mest optimalt indsamling, er uden for denne undersøgelse at besvare, men ifølge dyreadfærdsforskere (Thomas M. Smith og Robert L. Smith, 2009) er det en almengyldig regel, der gælder for alle samlere. A.Maurizio s (1980) 2 undersøgelse omfatter næringsværdien af 40 forskellige pollen og fra liste er følgende: God: Krokus, pil, frugttræer, raps, hestekastanje, ædelkastanje, kiddike, agersennep, valmue, hvidkløver, rødkløver og lyng. De middelgode: Hassel, el, asp, bøg, eg, elm, ahorn, løvetand, kornblomst og ranunkel De dårlige: Alle nåletræer Denne undersøgelse bekræfter, at biernes trækadfærd er udviklet således, at alle de planter som honningbierne har som deres foretrukne pollenressource (pil, raps, agersennep, hæg 3, hvidkløver og rødkløver) alle er blandt de planter, der har de pollen med den højeste næringsværdi, og næringsværdien kan således omvendt benyttes til at forudsige, om en given plante kan blive en af biernes foretrukne trækplante. Biernes sundhed og adfærdsmønster Når dette blev valgt som et undertema i denne undersøgelse, så skyldes det spekulationer om, hvad der kunne være årsagen til, at mange bifamilier ikke overlever vinterperioden. En af de mulige teorier er, at det kunne skyldes, at næringsværdien af det pollen, der var indsamlet, og som bierne skulle overvintre på, var for dårlig. Det var derfor ønsket, at hvis forsøget viste forskel i biernes trivsel, da at undersøge, om dette kunne henføres til en forskellighed i de pollen, de forskellige familier indsamlede. Forsøget viste meget stor forskel i biernes trivsel ud fra de trivselsparametre, der var valgt (anvendte tavler og Kg. Honning) men denne forskel kunne ikke henvises til forskellighed i den indsamlede pollen, da det ikke var muligt at identificere markante adfærdsforskelle i indsamlingen, idet alle 4 familier havde pollen med den højeste næringsværdi som deres fortrukne planteart. 2 Per Kryger,2009, refererer til en lignende Australsk undersøgelse, men da plantefaunaen I Australien og Danmark er forskellig er denne liste ikke så brugbar som A.Maurizio s(1980), men de plantearter, der er i begge oversigter, har samme vurdering af deres næringsværdi. 3 Hæg tilhører slægten Prunus og dens pollen er således ligestillet med Mirabelle, kirsebær og Mandel 21

22 Konklusion Den overordnede konklusion Formålet med dette projekt er at skaffe viden om honningbiernes foretrukne pollenressourcer, og her er konklusionen, at honningbierne prioriterer de forskellige plantearter efter næringsværdien af deres pollen, og så længe planter med høj næringsværdi i deres pollen kan tilfredsstille biernes behov, så fravælges plantearter med et lavere energiindhold i pollenet. Forsøget har også vist, at honningbierne kun undtagelsesvis trækker på mere end en planteart i hvert træk. Denne adfærd betyder, at selv om en planteart har en pollen med højt næringsværdi, så skal der tilstrækkeligt mange planter til, at bien kan få fyldt sin pollensæk, for at denne plante skal være attraktiv for bierne. Et særligt fokusområde for denne undersøgelse var at undersøge prydhavens mulighed for at forbedre vilkårene for honningbien. Forsøgets bier har stået i en prydhave med såkaldte bivenlige planter, der langt overgår hvad der er mulighed for i de fleste prydhaver (den er på 4000 kvadratmeter) alligevel er der ikke fundet pollen fra nogen af disse mange planter i de 160 bier, der er blevet undersøgt. Dette er i god overensstemmelse med de to andre konklusioner, nemlig at de er blevet fravalgt, enten fordi der har været andre planter med et højere næringsindhold af deres pollen eller at der ikke har været nok af den pågældende plantes blomster, der på indsamlingstidspunktet har kunnet levere nok pollen, til at kunne fylde en bis pollensæk. En del af udgangspunktet for dette forsøg var, om den faldende plantediversitet var til skade for honningbierne. Af de indsamlede bier i en periode på 16 uger, er der kun fundet pollen fra 18 forskellige plantearter. Plantediversiteten har således ingen betydning for honningbierne. Det, der har betydning, er at der plantes mere af biernes få præferenceplanter. 22

23 Forskellige pollen i pollensækken fra samme bi. Delkonklusioner Udover at anvise en metode til pollenanalyse hos honningbien som er gjort i afsnittet omkring metoder - så har projektet også sat sig som opgave at besvare følgende 6 spørgsmål: Hvilke pollenressourcer foretrækker honningbierne? Hvilke tilgængelige pollenressourcer fravælges af honningbierne? Trækker samme honningbi kun på én planteart? I hvor høj grad trækker samme familie af honningbier på samme planteart? Har alle familier af honningbier de samme præferencer med hensyn til pollenressourcer? I hvor høj grad udvikler honningbifamilier med samme udgangspunkt og samme vilkår sig forskelligt? Hvilket gøres i hvert sit underafsnit. Hvilke pollenressourcer foretrækker honningbierne? Hypoesen før forsøgets start var, at bierne i April ville have pil, Hassel, Anemoner og krokus som klare præferencer. Dette ville blive efterfulgt af en periode i April/Maj hvor de blomstrende frugttræer og bærbuske ville have præference. I perioden Maj/Juni forventes der udelukkende Raps i den indsamlede 23

24 pollen for afslutningsvis af Perioden (Juni/Juli) at forvente en stor diversitet blandt den indsamlede pollen. Som det fremgår af figuren på side 9 så holdt denne hypotese ikke. I April måned var forventningerne, at der ville blive fundet pollen fra planter som pil, hassel, anemoner og krokus ud fra en opfattelse om, at biernes behov var så stort i forhold til de tilstedeværende ressourcer, at de var nød til at benytte sig af alle de gode ressourcer der fandtes. Imidlertid var det kun pil, der hovedsagelig blev fundet, hvilket viser, at der har været rigeligt med pollenressourcer til at andre planter end pil har kunnet fravælges. At pilen er blevet valgt, som den eneste plante, skyldes, at den har pollen med den højeste næringsværdi. Den er dog ligestillet med krokus. Ved et lignende forsøg ved universitetet i Sussex, havde man en stor mark med krokus tæt på staderne, og her blev krokus valgt at honningbierne, som den foretrukne plante. I dette forsøg var der plantet 120 krokus foran staderne, og der var konkurrence fra andre pollensamlende insekter, så krokus er sandsynligvis blevet fravalgt, fordi der ikke har været nok pollen nok på indsamlingsdagen til at kunne fylde en honningsbi s pollensæk, eller den bi, der kunne have trukket på krokus, ikke har været blandt dem, der blev indfanget. Først når piletræerne holder op med at levere pollen bliver andre plantearter, som eksempelvis anemoner, attraktive. I næste periode, hvor det var forventet, at bærbuske og frugttræer som æble, pære, blomme og kirsebær, skulle være de foretrukne plantearter, blev den foretrukne pollenressource de hvidblomstrende Hægtræer (som pollenmæssigt er et frugttræ), og bærbuskene og de andre frugttræer havde klart anden prioritet. Her sås også en begyndende diversitet i indsamlingen, idet det var i denne periode, at der blev indsamlet de første bier, der gik på individuel opsøgning i terrænet efter enligt stående planter. I den tredje periode var forventningen en total dominans af Raps. Rapsperioden var over 3 indsamlinger, og det var kun hvor rapsen var på sit højeste, at den var total dominerende. I forsæsonen på rapsen suppleres med andre planter som agersennep, skovjordbær og mælkebøtte og eftersæsonen er sammenfaldende med opstarten på en kløversæson. I den sidste del af perioden, hvor der var forventet stor diversitet, fordi der ikke blev dyrket kløver i området, og der ikke kunne peges på andre oplagte kandidater, der som preference kunne tilfredsstille biernes behov. Her viste det sig alligevel, at der var nok kløver som vilde planter i området, til at kløver kunne blive den dominerende planteart. Hvilke tilgængelige pollenressourcer fravælges af honningbierne? Forsøget har vist, at bierne sandsynligvis prioriterer plantearterne efter næringsværdien af deres pollen, så om en planteart bliver fravalgt beror på, om biernes behov kan blive tilfredsstillet af plantearter med pollen af en højere næringsværdi. Det er værd at bemærke, at formelen for effektiv indsamling er: energien af den indsamlede pollen minus energien der benyttes til at flyve til indsamlingsstedet, energien til brug for indsamling samt energien til en eventuel indlæringstid. Plantearter med et højere pollenenergiindhold kan således blive fravalgt til fordel for en plante med et lavere energiindhold, hvis den står længere væk, eller der er et større arbejde forbundet med at indsamle pollen. Således gennemførte Joe traynor (2002) i USA et forsøg med bier, der stod midt i en mark med plantearten Alfalfa. Alligevel ignorerede bierne disse og fløj 2 miles væk til en mandellund. Joe Traynor konkluderede, at dette skyldes, at bierne skulle samle fra 24

25 350 alfalfablomster medens der kun skulle 20 mandelblomster til for at fylde pollensækken. Joe traylors beregning baserede sig på, at der skulle 20 mg pollen til at fylde en honningbi s pollensæk. Trækker samme honningbi kun på én planteart? Denne undersøgelse viser, at honningbier godt kan skifte mellem forskellige plantearter mellem hvert træk men kun sjældent samler på mere end en planteart i samme træk. De mange prydplanter blev brugt af andre insekter end honningbierne 25

26 I hvor høj grad trækker samme familie af honningbier på samme planteart? 5 Antal Plantearter stade 1 stade 2 stade 3 stade april 17.april 1.Maj 15.maj 29.maj 12.juni 25.juni 11.juli Diagrammet viser hvor mange plantearter de 4 familier har trukket på. Det viser, at når der er en særlig fordelagtig pollenressource til stede, så samler alle i samme familie på denne ressource. Der er således en pilesæson (3/4 og 17/4) og en raps sæson (28/5). Imellem disse sæsoner er der flere plantearter, der tilvælges, og der er planter, som flokken dirigeres hen til og der er enkelte bier, der søger efter deres egen udvalgte planteart. I en sådan mellemsæson er der en betydelig større variation i den indsamlede pollen, medens den er ret ensidig under pile- og rapssæsonen. Har alle familier af honningbier de samme præferencer med hensyn til pollenressourcer? Alle 4 familier har samme preference med hensyn til hvilken planteart, der er deres foretrukne pollenressource, men som diagrammet ovenfor viser, så er der forskel på i hvor høj grad at familien holder sig til denne foretrukne ressource eller i hvor høj grad der også indsamles på andre plantearter end den foretrukne. I hvor høj grad udvikler honningbifamilier med samme udgangspunkt og samme vilkår sig forskelligt? Som det fremgår at bilag 2, så udviklede de 4 familier sig meget forskelligt og ønsket var derfor hvis det skete - at undersøge, om det kunne relateres til en forskel i de pollen de respektive familier indsamlede. Som tidligere konkluderet er indsamlingsmønstret for de 4 familier ens, og der kan således ikke påvises en årsagssammenhæng mellem bifamiliens forskellighed i trivsel og den indsamlede pollen. 26

27 Afsluttende anbefalinger til landskabsændringer. Undersøgelsen viser, at i de første forårsmåneder hvor bifamiliernes vækst er essentiel for bisæsonen, der foretrækker bierne pilepollen frem for andre mulige pollenressourcer. Vil man gavne biernes trivsel, bør man således benytte pil i eksempelvis alle de læhegn, hvor der i dag benyttes andre plantearter, ligesom pil skal tænkes med ind hver gang der foretages nybeplantninger. Som officiel myndighed har Skov- og miljøstyrelsen et særligt ansvar overfor bevarelse af den danske natur. En omlægning af skovdriften i vore statsskove kan derfor forbedre forholdene for honningbierne og det øvrige dyreliv. Især vil en udskiftning af de mange nåletræer være gavnlig, da det er uheldigt, hvis bierne trækker på disse da bier, der opfostres med gran- eller fyrrepollen har et lige så kort liv, som var de blevet opfostret udelukkende med sukker. Deres kirtler er underudviklet og de er ikke i stand til selv at opfostre unger (A.Maurizio, 1980). I stedet kunne plantes nogle af de træarter, som bierne foretrækker, hvor denne undersøgelse har vist, at hæg er en udmærket træart. Hæg er desuden hjemmehørende i den danske natur og det vil kunne glæde mange at betragte de mange blomstrende træer i forårsmånederne. Da der ikke er kastanjetræer i det område, hvor bierne i dette forsøg har været placeret, har forsøget ikke kunne påvise denne træarts betydning for honningbierne. Kastanjetræer er imidlertid på Maurizio s liste over træer med det højeste næringsværdi i sine pollen, ligesom den på Dansk biavlerforenings planteliste for højeste rating både hvad angår nektar og pollen. Selv om den spiselige kastanje ikke er hjemmehørende 27

28 i den danske natur, kan denne træsort også anbefales både som hjælp til bierne, men også som en direkte indtjeningsmulighed i forbindelse med skovdrift. Der synes også at være en mulighed for at starte flere nicheproduktioner op i landbruget til gavn for miljøet og naturen. Således fik restaurant Noma i 2010 tilkendt titlen som verdens bedste restaurant, og er kendetegnet ved at lave utraditionel mad af høj kvalitet baseret på planter, der findes vildt i naturen. Dette viser interessen for at benytte andre planter end de traditionelle og mange andre restauranter og butikker efterspørger vilde planter og bær. Dette gav grundlag for etablering af et firma, som fik kontrakter fra sådanne restauranter og butikker om at levere vilde planter og bær, som privatpersoner så kunne få som delkontrakter og gå ud og plukke i naturen. Dette firma blev imidlertid stoppet af myndighederne, da det ved lov er forbudt at plukke planter og bær til kommercielt formål. Dette viser dog, at der er et potentielt marked for, at man kommercielt kan dyrke de planter og bærbuske, som man i dag opfatter som vilde planter, der kun findes i naturen. Uden at kunne give eksempler på økonomisk rentable projekter, men blot fremsætte den påstand, at nytænkning, forskning og udvikling i samarbejde mellem landbruget og eksempelvis institutioner som LIFE vil kunne forbedre plantediversiteten. Til at underbygge denne påstand kan dog fremhæves vindyrkningen i Danmark, samt import af fremmede bær som eksempelvis blåbær, der kan dyrkes i Danmark. Dette projekt viser også, at de mange prydplanter, der omgav honningbierne, ikke spillede nogen væsentlig rolle som pollenressource for honningbierne. Skal prydhaven være til gavn for honningbierne, anbefales det, at der tilplantes med store flader af samme planteart og helst med planter, som også er hjemmehørende i den danske natur, således at antallet af en given planteart i prydhaven kan blive suppleret med antallet af samme planteart i naturen. Da honningbierne i hele forsøgsperioden har kunnet trække på de foretrukne pollenplanter, peger dette på, at der har været tilstrækkelig med pollenressourcer til honningbierne i denne periode, siden de ikke har været nødsaget til at benytte mindre attraktive plantearter. Skal man derfor gavne honningbierne ved nytilplantninger, bør man især undersøge muligheden for at plante arter, der kan tjene som pollenressource ved at blomstre efter den periode, som er dækket at dette forsøg. Drejer det sig om prydhaven kan anbefales planter som Dueurt, Vedbend, Solbrud, Geoginer, Sølvlys og Stokroser. På de dyrkede marker kan det anbefales at hjælpe bierne ved at dyrke solsikker, da disse blomstrer i august/september, og er en udmærket pollen- såvel som nektar ressource og kan således danne en kontinuerligt forsyningslinie for bierne. En tidslinie, der består af først raps, så kløver og sidst solsikker. Hvis ikke det er rentabelt at dyrke solsikker og udnytte olien (eller andre produkter) herfra, kunne man måske omdirigere nogle af støtteordningerne til solsikkedyrkning. 28

29 Referencer Beug Hans-Jürgen, Leitfaden der Pollenbestimmung, 2004 Foged Steen, Landbrugsavisen (29/7 2011) Frederiksen Signe, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg, Dansk Flora, 2006 Fægri & Iversen, Textbook of pollen analysis, 1989 Hansen Lars Monrad, Per Kryger, Birte Boelt, Niels Holst, Annie Enkegaard, Niels Henrik Spliid, Steen Lykke Nielsen, Enrica Graglia, Jørgen B. Jespersen og Kirsten Brahe Larsen, Vidensyntese om honningbier, DJF rapport, Hansted Lise, Planteforskning 29/ Hesse Michael /Heidemarie Halbritter/Reinhard Zetter/Martina Weber/Ralf Buchner/Andrea Frosch- Radivo/Silvia Ulrich, Pollen Terminology,2009 Holm, Eigil Lærebog i Biavl,2004 Kryger Per, Annie Enkegaard, Beate Strandberg, Jørgen Aagaard Axelsen, 2011, Bier og Blomster honningbiens fødegrundlag i Danmark, Aarhus Universitet Kryger Per, Danske Biavleres hjemmeside, Bier ernæring, Martin, Palynology and historical ecology of some cave excavations in the Australian Nullabor, 1973 Maurizio, Anna, Der trachtplanzenbuch, Nektar und pollen die wichtigsten Narungsquellen der honigbiene, 1980 Ministry of Agriculture, Factsheet #111 Moore,Webb,Collinson, Pollen Analysis, 1991 Seeley Thomas D., kompendium til IUSSI konferencen i København Smith Thomas M. og Robert Leo Smith, Elements of Ecology, 2009 Snyder Thomas P., Jennifer L. Chiantello, Eric Kjellmark, Kaitlin Baumgardner Gerace Research Center, San Salvador, Bahamas, Key to the Pollen of the Bahamas, 2007, læst via link Traynor Joe, Bee Culture, June 2002 UNEP report 10. Marts 2011 læst via link 29

30 Taksigelser En stor tak til følgende personer: Beth Rosendal, GEUS; for at stille sin store viden omkring pollenanalyse til rådighed i form at gode råd og verifikation i de tilfælde, hvor jeg havde tvivl om bestemmelse af nogle enkelte men kritiske pollen. Vibeke Langer, LIFE; for at sikre, at jeg ikke tabte fokus i de mange interessante spørgsmål, som dette projekt affødte. Casper Ingerslev Henriksen, LIFE, for at hjælpe mig i gang med at starte dette projekt op, ved at skaffe litteratur, kontakter, materialer samt sparring omkring den kemiske proces til bearbejdning af pollenet. Personalet på laboratoriet på Life for altid at være hjælpsom hver gang der var et praktisk problem. 30

31 Bilag 1 Kort over området Bistaderne er placeret i den røde oval. Denne tegning over honningbiernes nærområde er lavet ved at farvelægge hen over et luftfoto af området (google Earth) Arealet dækker et område på 2X2 km. 31

32 Bilag 2 Biernes trivsel og arvelige egenskaber Stade 1 Stade 2 Stade 3 Stade april 17 april 1 maj 14 maj 28 maj 12 Juni Diagrammet viser bistyrken udtrykt som antal tavler udbygget. Det er kun de 18 tavler som dronningen har adgang til. Herefter indsættes dronningegitter og honningmagasiner. Efter den 12 Juni begyndte jeg at høste honning og antal udbyggede tavler kan herefter ikke bruges som måleenhed hvorfor jeg fra denne dato valgte at benytte antal kilo honning høstet. 30 Kilo honning høstet Kilo honning høstet 5 0 Stade 1 stade 2 stade 3 stade 4 Også i denne periode er det stade 4 og 1 der klarer sig langt bedre end stade 2 og 3. I denne kritiske periode med meget regn har stade 2 ikke overskud til at producere overskudshonning hvorimod stade 3 producerer lidt mere honning da der er mindre yngel der skal forsørges. Med overordnet set er der markant store forskelle på hvorledes de 4 familier klarer sig under ens vilkår. 32

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald

Læs mere

Opformering af bifamilier baggrund og metoder.

Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Baggrund - vinterdødelighed En naturlig del af biavlen har altid været at sørge for nye bifamilier i god tid, inden de gamle bifamilier bukkede under. En

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne her Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Emnerne: Specialnummer for nye biavlere Den nye bifamilie Gamle fodertavler Udvidelsen Honningmagasiner

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 6-27

ÆNDRINGSFORSLAG 6-27 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 9.10.2013 2012/0260(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 6-27 Udkast til udtalelse Mariya Gabriel (PE516.973v02-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Af Poul Erik Sørensen, Hårby. Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994

Af Poul Erik Sørensen, Hårby. Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994 Af Poul Erik Sørensen, Hårby Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994 I denne artikel gives en beskrivelse af hvordan parringskassetter kan passes, så der i en sæson kan parres op til 4 dronninger,

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU131-MAT/D Torsdag den 12. december 2013 kl. 9.00-13.00 Bier og biavl Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Undervisningsplan. Skolebigården. frank toftum

Undervisningsplan. Skolebigården. frank toftum 19-02-2017 Undervisningsplan Skolebigården frank toftum 1. Eftersyn af bifamilierne: Det 1. eftersyn af bi familierne kan først finde sted efter at bierne har været på renselsesudflugt, så forstyrrelse

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Oplevelser som begynder at opsamle know-how på alle måder. De første møder med bierne hvordan er det?

Oplevelser som begynder at opsamle know-how på alle måder. De første møder med bierne hvordan er det? Ny biavler Oplevelser som begynder at opsamle know-how på alle måder De første møder med bierne hvordan er det? - Min biavl omfang mv. - Valg af stadetype, overvejelser om materiel - erfaringer fra afprøvning

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Evaluering af matematik 0. klasse

Evaluering af matematik 0. klasse Evaluering af matematik 0. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Bibestøvning og økonomi

Bibestøvning og økonomi Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,

Læs mere

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende)

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) 1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 1:4 2 Præsentation Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) Morten KABF bestyrelsesmedlem 2013-2015 Kyndig biavler Bier siden 2010

Læs mere

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 135 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,

Læs mere

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død?

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? - 1 Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I foråret 2015 er der sket en markant forringelse

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

April 2015 21. årgang nr. 1

April 2015 21. årgang nr. 1 Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening Bestyrelse... 2 Vi er friske til en ny sæson. Er du?... 3 Skolebigården leverer data til C.S.I.Pollen-projektet... 4 Honninganalyser KVBB... 6 Kursus

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet

Læs mere

Konkurrerer bierne om føden?

Konkurrerer bierne om føden? Konkurrerer bierne om føden? UNDER VISSE FORHOLD KONKURRERER BIERNE OM FØDEN, MEN SPØRGSMÅLET KAN IKKE BESVARES MED KUN ET JA ELLER NEJ. AF ASGER SØGAARD JØRGENSEN Danmarks Biavlerforening asj@biavl.dk

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er tiden atter inde til at kigge såvel tilbage på den forgangne sæson, som til at se fremad, mod de kommende sæsoner i biavlen Lave honningpriser

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 77%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 77% Gribskov Kommune beelser: 181 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 77% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i perioden januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige forældre

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en

Læs mere

Rapport over undersøgelse af vildtfugleblandinger for indhold af bynkeambrosie (Ambrosie artemisiifolia L.) efterår /vinter 2008

Rapport over undersøgelse af vildtfugleblandinger for indhold af bynkeambrosie (Ambrosie artemisiifolia L.) efterår /vinter 2008 Rapport over undersøgelse af vildtfugleblandinger for indhold af bynkeambrosie (Ambrosie artemisiifolia L.) efterår /vinter 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 220 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever

Læs mere

B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal

B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Bi-venligt landbrug! B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Kompendium over de seneste oplysninger om biernes sundhedstilstand i Europa OVERORDNET KONKLUSION Dette dokument fokuserer på at

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

SDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens.

SDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. SDE-møde i Vojens Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. Aftenens program var: Velkomst ved formanden for SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Ditlev Bluhme. Indlæg ved:

Læs mere

Kolding og Omegns Biavlerforening. www.koldingbiavl.dk

Kolding og Omegns Biavlerforening. www.koldingbiavl.dk Program Sommer 2013 Forord ved formanden En lang og kold vinter er nu forbi, der har været god tid til at få materialet gjort i stand og alle ved at gamle tavler bør være smeltet og vasket inden jul og

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? 26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. 2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Matlab script - placering af kran

Matlab script - placering af kran Matlab script - placering af kran 1 Til at beregne den ideelle placering af kranen hos MSK, er der gjort brug af et matlab script. Igennem dette kapitel vil opbygningen af dette script blive gennemgået.

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Fødevareministeriets strategi om understøttelse

Fødevareministeriets strategi om understøttelse Fødevareministeriets strategi om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark 2009 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Indholdsfortegnelse Biavlsstrategiens formål...2

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Badevandsprofil. Havnemarken. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.

Badevandsprofil. Havnemarken. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr. Badevandsprofil - Havnemarken Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW Nr. DKBW1421

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,

Læs mere

Evaluering af matematik 2. klasse

Evaluering af matematik 2. klasse Evaluering af matematik 2. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet?

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet? Hvorfor beskæftige sig med emnet? sværmer... Når bier Biavlerens problem: - Bifamilien bliver stærkt reduceret - Der mangler 1 kg honning i stadet - En eller flere uvirksomme dronninger - Tiden går, -

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse.

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere