Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Transkript

1 Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology August 2016

2 Indhold INDHOLD STUDIEORDNINGENS RAMMER Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger OPTAGELSE PÅ UDDANNELSEN Krav til uddannelsen samt eventuel optagelsesprøve Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere UDDANNELSESELEMENTER OG UDDANNELSENS MODULER Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsens kerneområder Læringsmål for fælles kerneområde Kerneområde for studieretningen Laboratorieteknologi Kerneområde for studieretningen Fødevareteknologi Obligatoriske uddannelseselementer Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5ECTS) Studieretningen laboratorieteknologi Organisk kemi (5 ECTS) Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Studieretningen fødevareteknologi Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer Studieretningen laboratorieteknologi Valgfag kemisk analyseteknik - 2. semester (5 ECTS) Studieretningen fødevareteknologi Valgfag i projektledelse og produktudvikling - 2. semester (5 ECTS) Evaluering af valgfri uddannelseselementer Studieretningen laboratorieteknologi Studieretningen fødevareteknologi Praktik i laboratorie-, fødevare- og Side 2 August 2016

3 3.6 Regler for praktikkens gennemførelse Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Differentieret undervisning Læsning af tekster på fremmedsprog INTERNATIONALISERING Uddannelse i udlandet PRØVER OG EKSAMEN PÅ UDDANNELSEN Prøverne på uddannelsen Prøveformer Bundne forudsætninger deltagelsespligt og aflevering Prøvernes tilrettelæggelse Prøver med ekstern bedømmelse Placering af prøver i uddannelsesforløbet Prøver efter 1. år Krav til skriftlige opgaver og projekter Krav til afsluttende projekt Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? Anvendelse af hjælpemidler Særlige prøvevilkår Syge- og omprøver Det anvendte sprog ved prøverne Studiestartprøven Brug af egne og andres arbejde (plagiat) Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen ANDRE REGLER FOR UDDANNELSEN Regler om mødepligt Merit Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel Kriterier for vurdering af studieaktivitet Udskrivning ved manglende studieaktivitet Dispensationsregler Klager BILAG 1 REGLER FOR AFHOLDELSE AF PRØVER FOR FULDTIDSUDDANNELSERNE PÅ EAL GENERELT ADGANG TIL PRØVE i laboratorie-, fødevare- og Side 3 August 2016

4 Sygdom PRØVEAFHOLDELSE Prøvedeltagelse Prøveformer Snyd samt brug af egne og andres arbejder Det anvendte sprog ved prøven Særlige prøvevilkår Fejl og mangler ved prøver BEDØMMELSE AF PRØVER PRØVERESULTATER Overtrædelse af Regler for afholdelse af prøver KLAGER OVER PRØVER Anke af afgørelse af klage IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER i laboratorie-, fødevare- og Side 4 August 2016

5 1. Studieordningens rammer Indledning Denne studieordning er gældende for uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og og indeholder regler og læringsmål for uddannelsen. Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: Bekendtgørelse af lov nr af 23/2014 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. BEK nr 1521 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 85 af 26/01/2016: Bekendtgørelse om adgang ved +erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1046 af 30/06/2016: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelse BEK nr 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Bekendtgørelse nr af 7/2009 om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og Bekendtgørelserne kan findes på Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og. Den engelske titel er Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) og erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og (procesteknolog AK) er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorie-, fødevare- og procesområdet. Uddannelsen skal endvidere i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling kvalificere den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer inden for det laboratorie-, fødevare- og procestekniske område, såvel nationalt som internationalt. Da Erhvervsakademiet Lillebælt ikke udbyder specialet, er dette speciale ikke beskrevet i herværende studieordning. 1.1 Ikrafttrædelsesdato Studieordningen træder i kraft 1. august i laboratorie-, fødevare- og Side 5 August 2016

6 1.2 Overgangsordninger Den studerende følger den studieordning vedkommende er optaget på studiet under. For omgængere gælder det at man følger den studieordning der er gældende for det hold man følger. 2. Optagelse på uddannelsen 2.1 Krav til uddannelsen samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen forudsætter en uddannelse som laborant eller procesteknolog eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Uddannelsesinstitutionerne kan optage ansøgere på et andet grundlag hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og institutionen skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Institutionen kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. Vurdering af udenlandske eksaminer, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. 2.2 Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Ansøgere udvælges efter karaktergennemsnit, samt evt. personlig samtale. 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler 3.1 Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsen består af to slags uddannelseselementer: Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. Læringsmålene for obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne. Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri uddannelseselementer. I uddannelsen indgår også praktik og et afsluttende bachelorprojekt uddannelsen er normeret til 1½ år, svarende til 90 ECTS-point. Uddannelsen består af en fællesdel (30 ECTS), en studieretningsdel (30 ECTS) samt et praktikophold (15 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt (15 ECTS). De første 2 semestre er hver af 20 ugers varighed, 3. semester tilrettelægges med praktik på 3 måneder og bachelorprojekt. i laboratorie-, fødevare- og Side 6 August 2016

7 Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående model 1. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) 2. semester: For studieretningen laboratorieteknologi: Obligatoriske uddannelseselementer: Organisk kemi (5 ECTS) Kemisk Analyseteknik (5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer: Valgfag i laboratorieteknologi (5 ECTS) For studieretningen fødevareteknologi: Obligatoriske uddannelseselementer: Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer: Valgfag i projektledelse og produktudvikling (5 ECTS) 3. semester: Praktik (15 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr af 07/12/2009. Læringsmål for uddannelsen Den uddannede har viden om: fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi har tillige viden om: udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler i laboratorie-, fødevare- og Side 7 August 2016

8 Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi har tillige viden om: fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering Den uddannede kan: anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige: identificere og redegøre for kemiske reaktionstyper vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige: vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt Kompetencer Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige: relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige: vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed i laboratorie-, fødevare- og Side 8 August 2016

9 3.2. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder fælles fag indenfor kerneområderne Naturvidenskabelige basisfag, Forsøgsplanlægning, Produktions- og kvalitetsstyring, Kommunikation, Virksomhedsforhold på i alt 30 ECTS samt studieretningsbestemte kerneområder på 25 ECTS Læringsmål for fælles kerneområde Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i det fælles kerneområde: matematik, fysisk kemi, forsøgsplanlægning, videnskabsteori, virksomhedsforhold, samt kommunikation og formidling (30 ECTS). Den uddannede har viden om: fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber Den uddannede kan: anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Kompetencer Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden Kerneområde for studieretningen Laboratorieteknologi Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i kerneområdet for studieretning i laboratorieteknologi: organisk kemi, kemisk analyseteknik, cellebiologi, analyse af biomolekyler og bioproduktion. Læringsmål Den studerende har viden om: udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder i laboratorie-, fødevare- og Side 9 August 2016

10 membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler identificere og redegøre for kemiske reaktioner vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. Kompetencer relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde Kerneområde for studieretningen Fødevareteknologi Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i kerneområdet for studieretning i Fødevareteknologi: fødevarekvalitet, kvalitetsmåling, fødevareteknologi, fødevaremikrobiologi, fødevaresikkerhed oglovgivning. Læringsmål Den studerende har viden om: fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt Kompetencer vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet i laboratorie-, fødevare- og Side 10 August 2016

11 håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed 3.3 Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen omfatter fælles obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 30 ECTS-point. For hver studieretning er der desuden obligatoriske uddannelseselementer svarende til 25 ECTS-point. Uddannelsens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) 2. Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) 3. Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) 4. Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) 5. Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) 6. Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Indhold Matematik: Løsning og bearbejdning af relevante faglige ligninger og andre matematiske udtryk, differential- og integralregning, anvendelse af regneark. Fysisk kemi: Aktivitet som begreb, elektrokemi, reaktionskinetik, termodynamiske ligevægte Læringsmål Matematik Den studerende har: forståelse for grundlæggende matematiske begreber og teorier forståelse for grundlæggende begreber inden for databehandling viden om regnearks opbygning og muligheder beskrive og vurdere simple problemstillinger inden for naturvidenskab vha. matematik opskrive, bearbejde og anvende simple matematiske modeller anvende regneark til løsning af matematiske problemstillinger i laboratorie-, fødevare- og Side 11 August 2016

12 Fysisk kemi Den studerende har: viden om og forståelse for fysisk-kemiske begreber, principper og anvendelse anvende fysisk-kemisk håndbogslitteratur anvende den fysik-kemiske forståelse i forbindelse med læsning af original litteratur og metodeforskrifter anvende relevante teoretiske modeller til forudsigelse og forklaring af eksperimentelle data formidle fysisk-kemiske problemstillinger til andre i organisationen Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Indhold Organisationsstruktur - Klassiske og moderne organisationsformer. Organisationens samspil med omverdenen, herunder arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmiljøforhold og lovpligtige krav til kvalitetssikring. Grupper og uformel struktur, organisationskultur, beslutningsprocesser, forandringsprocesser, Individet i organisationen, kommunikation i organisationer, Konfliktløsning og samarbejde, herunder roller, værdier, holdninger, motivation. Ledelsesopgaver Læringsmål Den studerende har: viden om teorier og metoder indenfor klassiske og moderne organisationsformer viden om samspillet mellem organisationen og det omgivende samfund viden om og forståelse for behov, rammer for samt indhold i de forskellige former for kommunikation i virksomheden viden om ledelsesopgaver formidle problemstillinger og løsningsmodeller i organisationen, herunder konfliktløsning og samarbejde, samt vurdere principper for en organisations strukturelle opbygning samt beslutnings- og forandringsprocesser Kompetencer håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med beslutnings- og forandringsprocesser håndtere de faktorer, der har indflydelse på medarbejdertrivsel og samarbejde mellem individer i en organisation i laboratorie-, fødevare- og Side 12 August 2016

13 3.3.3 Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Indhold Produktionsstrategi og produktionsformer. Planlægning og styring i produktion, eksempler på koncepter og værktøjer herunder LEAN. Kvalitet som begreb og kvalitetsstyring generelt, herunder kvalitetsværktøjer. Kvalitetsstyringssystemer anvendt i produktion og laboratorier. Kvalitetssikringsprocedurer, herunder certificering, akkreditering og audits. Validering Læringsmål Den studerende har: viden om delelementer i processen ved implementering af kvalitetsstyringssystemer viden om og forståelse for styringssystemer i produktionen og laboratorier anvende grundlæggende elementer i kvalitetsstyring og de mest anvendte kvalitetsstyringssystemer i produktion og laboratorier i praksis anvende validering som redskab i kvalitetssikring anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter og de tilhørende værktøjer i en praksisnær sammenhæng Kompetencer selvstændigt indgå i opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Indhold Grundlæggende teori inden for: Kommunikationsteori og kommunikationsmodeller Formidlingsteknikker, mundtlig og skriftlig, formidling af faglig viden i forskellige sammenhænge. Videnskabsteori, herunder introduktion til videnskabsteoretiske hovedretninger og paradigmer samt etik. Forskningsmetoder, herunder kvantitative og kvalitative forskningsmetoder samt IMRAD. Viden og informationssøgning, indsamling og bearbejdning af viden, herunder litteratursøgning. Kildekritik Læringsmål Den studerende har: viden om centrale videnskabsteoretiske begreber viden om grundlæggende elementer i forskningsmetodik og etik viden om teori, metoder og praksis indenfor kommunikation i laboratorie-, fødevare- og Side 13 August 2016

14 formidle faglig viden forståeligt og klart anvende kommunikation hensigtsmæssigt i forhold til forskellige målgrupper foretage informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale opponere/give konstruktiv feed-back til andres arbejde anvende etisk analysemodel Kompetencer identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden. kommunikere faglige problemstillinger selvstændigt og i samarbejde med andre Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Indhold Grundlæggende statistik på normalfordelte variable, Statistiske analyser med hovedvægt på opstilling af hypoteser og resultat-vurdering. Forstyrrende parametre, randomisering af forsøg, usikkerhedsberegning, Begrebsafklaring. Opstilling af usikkerhedsbudget efter GUM-metoden, Forsøgsplanlægning. Forberedelse: Opgaveanalyse, reagenser/agenser, kvalitetssikring, sikkerhed, forsøgets faktorer og forstyrrende parametre, matematisk model. Forsøgsplaner: Hvilke målinger med hvilket måleudstyr, usikkerhed, forsøgsmatrice, oprydning efter forsøg, estimering af tidsforbrug, klargøring af dokumentation. Præsentation af resultater, projektstyring, Gantt-kort, opfølgning. Læringsmål Den studerende har: viden om normalfordelte variable og statistiske testtyper på normalfordelte variable viden om delelementer i usikkerhedsberegning forståelse for god forsøgsplanlægning anvende hypoteser og drage konklusioner på statistiske tests på normal fordelte variable anvende usikkerhedsbudget for måleresultater opstille forsøgsplaner i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde herunder indsamle nødvendig viden Kompetencer selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker selvstændigt opstille budgetter og planer for anvendelse af ressourcer i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde i laboratorie-, fødevare- og Side 14 August 2016

15 3.3.6 Statistisk forsøgsplanlægning (5ECTS) Indhold Anvendt statistik indenfor specialerne: Statistisk Proces Control (SPC), Én-, to- og flersidet variansanalyse, blokforsøg, reducerede forsøgsplaner (screeningsforsøg), Lineær regressionsanalyse, tests i binomialfordeling (sensorisk analyse), tests i Poissonfordeling (mikrobiologiske kimtal), ikke parametriske test. Kemometri. Statistisk forsøgsplanlægning - som i grundlæggende forsøgsplanlægning suppleret med: opstilling af hypotese, valg af forsøgsstruktur, dimensionering, metode til resultatbearbejdning. Læringsmål Den studerende har: viden om anvendte statistiske modeller og tilhørende analyse- og forsøgsarbejde indenfor et bredt udsnit af studieretningsområderne viden om kemometri som værktøj til dataanalyse viden om og forståelse for anvendte statistiske modeller ved analyse-og forsøgsarbejde indenfor eget studieretningsområde viden om og forståelse for statistisk forsøgsplanlægning viden om opstilling af hypoteser, dimensionering af forsøg og tolkning af resultater medvirke ved valg af og anvendelse af tilgængeligt software til statistiske beregninger indgå i vurdering af forsøgsresultater ud fra en statistisk synsvinkel Kompetencer selvstændigt opstille statistiske hypoteser og tilhørende dimensionerede forsøgsplaner indenfor et eller flere af studieretningerne ud fra given problemformulering selvstændigt stå for praktisk planlægning af statistiske forsøg og forsøgsrækker selvstændigt præsentere forsøg, resultater og vurderinger i laboratorie-, fødevare- og Side 15 August 2016

16 Studieretningen laboratorieteknologi Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer: Organisk og uorganisk synteseteknik og reaktionsmekanismer, Kvalitative og kvantitative analyser, Udvikling og optimering af kemiske analysemetoder, Cellebiologi, produktion og analyse af biomolekyler (25ECTS), på 2. semester der dækker kerneområderne. Studieretningens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 7. Organisk kemi (5 ECTS) 8. Kemisk analyseteknik (5 ECTS) 9. Cellebiologi (5 ECTS) 10. Bioproduktion (5 ECTS) 11. Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Organisk kemi (5 ECTS) Indhold Udvalgte funktionelle grupper i organisk kemi, samt deres reaktioner. Fremstilling af udvalgte organiske forbindelser, foreslå synteseveje og reagenser for synteser i flere trin, begreberne carbocationer og carbanioner. Reaktionstyperne addition, elimination, substitution og omlejring samt reaktionsmekanismerne SN1, SN2, E1 og E2. Enhedsoperationer i et synteselaboratorium. Karakterisering af udvalgte synteseprodukter. Udvalgte kemiske reaktioner, reaktionshastighed og ligevægte Læringsmål Den studerende har: viden om udvalgte kemiske reaktioner viden om industriel fremstilling af organiske produkter identificere og redegøre for forskellige reaktionstyper selvstændigt analysere eksperimentel syntesekemi herunder de anvendte enhedsoperationer og karakterisering vurdere forløbet af udvalgte kemiske reaktioner forstå, beskrive og vurdere synteseveje og reagenser for organiske synteser i flere trin Kompetencer håndtere komplekse organiske synteser på baggrund af en teoretisk viden om organiske reaktioner og reaktionsmekanismer i laboratorie-, fødevare- og Side 16 August 2016

17 3.3.8 Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Indhold Separationsmetoder: væskechromatografi, gaschromatografi, kapillar. Detektionsmetoder: UV-VIS spektrofotometri, fluorometri, massespektrometri (MS) atomabsorptionsspektrofotometri, inductively coupled plasma (ICP), infrarød spektrofotometri (IR), nuclear magnetic resonance spectroscopy (NMR). Kvalitativ og kvantitativ analyse: Kalibreringsmetoder, parametre, begreber og termer til beskrivelse af analysemetoders egnethed. Metodeudvikling og optimering: Procedurer til systematisk metodeudvikling Optimering af chromatografiske separationer Læringsmål Den studerende har: teoretisk viden om og forståelse for principper, apparaturopbygning, anvendelsesområder og fejlkilder ved et bredt udsnit af analytisk kemiske metoder. forstået den almindelige terminologi inden for udvalgte metoder med henblik på rapportskrivning og læsning af litteratur mundtligt og skriftligt formidle analyseresultater på en klar og terminologisk korrekt måde analysere og vurdere kvalitativ og/eller kvantitativ analyse i forbindelse med udvalgte metoder. vurdere og begrunde pålideligheden af data vurdere og begrunde valg af metode relatere viden om udvalgte metoder til andre analysetekniske metoder både inden for det kemiske og biokemiske område tolke eksperimentelle analytiske data og drage relevante konklusioner Kompetencer identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden inden for kemisk analyseteknik Cellebiologi (5 ECTS) Indhold Cellens organeller, membranstruktur og transport over membraner Mitokondriestruktur og funktioner, intracellulær proteinsortering og vesikeltransport Kromosomstruktur og organisering, cellekommunikation og signaltransduktion Eksempler på eksperimentelt arbejde udført på celleniveau Læringsmål Den studerende har: viden om organisering og forståelse for funktion af membraner og organeller i den proog eukaryote celle i laboratorie-, fødevare- og Side 17 August 2016

18 viden om cellecyklus og principper for cellecyklusregulering viden om regulering af membranfunktioner og intracellulære processer vurdere problemstillinger ved praktiske eksperimenter på cellulært niveau vurdere eksperimentelt opnåede resultater i forhold til cellulære og cellemolekylære funktioner og mekanismer Kompetencer indgå fagligt og tværfagligt i problemstillinger vedrørende forskning på cellulært niveau Bioproduktion (5 ECTS) Indhold Fermenteringsmetoder samt styring og regulering af produktionsprocessen. Organismetyper herunder genmodificerede organismer, produkttyper og deres anvendelse. Upstreamprocesser, herunder selektion og opbevaring af produktionsorganismen. Downstreamprocesser, herunder oprensning og karakterisering af produkt. Miljømæssige aspekter ved brug af GMO til bioproduktion. Læringsmål Den studerende har: viden om fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper. viden om up- og downstreamprocesser ved bioproduktion. forståelse for de mulige miljømæssige risici ved anvendelse af GMO. analysere og vurdere praksisnære problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler ved hjælp af mikroorganismer og cellekulturer, samt opstille og begrunde forslag til disse problemstillingers løsning Kompetencer indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Indhold Fremstilling af rekombinant protein, teknikker til oprensning af DNA, RNA og protein, teknikker til karakterisering af DNA og RNA som fx PCR, probning/hybridisering og sekventering, teknikker til karakterisering af protein som fx elektroforese og proteinsekventering, enzymbaserede assays til detektion af biomolekyler. Detektion på basis af antigen-antistof reaktioner, DNA-chip teknologien og dens anvendelsesmuligheder. Anvendelse af molekylærbiologiske metoder til fx screening af sygdomme og indenfor retsgenetikken muligheder og etiske problemstillinger i laboratorie-, fødevare- og Side 18 August 2016

19 Læringsmål Den studerende har: forståelse for den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler viden om analysemetoder på DNA-, RNA- og proteinniveau viden til at reflektere over anvendelsen af celle- og molekylærbiologiske analysemetoder viden til at reflektere over muligheder og etiske problemstillinger i relation til anvendelse af genteknologisk baserede analysemetoder vurdere analyseresultater vurdere problemstillinger vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse Kompetencer indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse i laboratorie-, fødevare- og Side 19 August 2016

20 Studieretningen fødevareteknologi Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer, Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling, Fødevareteknologi 1, Fødevareteknologi 2, Fødevaremikrobiologi, Fødevaresikkerhed og lovgivning (25 ECTS), på 2. semester der dækker kerneområderne. Studieretningens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 3 Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) 4 Fødevareteknologi 1(5 ECTS) 5 Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) 6 Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) 7 Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Indhold Kvalitet som begreb og typer af kvalitet, herunder fysiske og kemiske kvalitet. ernæringsmæssigkvalitet, sensorisk kvalitet, hygiejnisk og holdbarhedsmæssig kvalitet. Forskellige fødevaregruppers typer af kvalitet, faktorer der påvirker fødevarekvalitet. Metoder til vurdering af fødevarekvalitet, herunder sensoriske bedømmelser, kemiske analysemetoder, fysiske analysemetoder. Læringsmål Den studerende har: viden om ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet viden om fødevarers kvalitetsændringer i relation til fysiske forhold viden om fødevarers kvalitetsændringer i relation til kemiske ændringer viden om praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarers kvalitet viden om fødevarers hygiejniske holdbarhedsmæssige kvalitet planlægge og anvende praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarekvalitet vurdere problemstillinger vedr. den ernæringsmæssige og den sensoriske kvalitet, og herudfra vælge relevante løsningsmodeller kommunikere problemstillinger indenfor fødevarekvalitet til andre i organisationen vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler samt vælge og begrunde relevant løsningsmodel anvende viden om fødevarers kvalitet i relation til analyseresultater og metoder drage relevante konklusioner i forhold til distribueringen til slutforbrugeren Kompetencer håndtere tilrettelæggelse og gennemførelse af kvalitetsmålinger af råvarer, færdige produkter eller trin i en proceslinje i laboratorie-, fødevare- og Side 20 August 2016

21 Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Indhold Varmebehandling, tørring, køling/frysning, bestråling, separationsprocesser, mixing, Forarbejdningernes indflydelse på næringsindhold, emballering og pakningsgasser. Fødevaregruppers fremstillingsteknologi relateret til funktionel kvalitet Læringsmål Den studerende har: viden om udstyr til hhv. varmebehandling, tørring, køling/frysning, bestråling, separationsprocesser, mixing viden om teorien bag de udvalgte fødevareteknologiske processer viden om emballering og pakningsgasser viden om teorien bag forskellige fødevaregruppers fremstillingsteknologi anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen kommunikere med andre i organisationen om problemstillinger indenfor emballering vurdere mulige processers indflydelse på fødevarers egenskaber Kompetencer håndtere problemstillinger ved valg af procesudstyr til fremstilling af forskellige fødevarer Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Indhold Tilsætningsstoffer (herunder stabilisatorer, emulgatorer, konserveringsstoffer, farve- og aromastoffer, enzymer). Fermentering/Positiv Mikrobiologi Læringsmål Den studerende har: overblik over mulighederne for brug af tilsætningsstoffer. viden om teorien bag fermenteringer. viden om moderne teknologier til fremstilling af fødevarer. vurdere egenskaberne for emulgatorer, stabilisatorer, konserveringsstoffer, farvestoffer, smags- og aromastoffer samt enzymer. begrunde udviklingen i en fermentering samt de forhold som kan påvirke fermenteringen. anvende udvalgte tilsætningsstoffer i praksis. i laboratorie-, fødevare- og Side 21 August 2016

22 Kompetencer håndtere problemstillinger ved valg af tilsætningsstoffer vurdere virkningen af ændringer i fysisk/kemiske forhold i en fermentering. vurdere problemstillinger udfra videnskabelige artikler og herudfra vælge og begrunde relevant løsningsmodel Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Indhold Mikrobiel forekomst i fødevarer (bakterier, gær, skimmelsvampe, virus og parasitter) Fødevarebårne patogener: sygdomsbillede, resistens, hyppighed, spredning, epidemiologi, udbrudsopklaring, typebestemmelse m.m. Mikrobiologiske analysemetoder (traditionelle, PCR, rt-pcr, immunologiske metoder m.fl.). Validering af nye metoder (fx NordVal, Afnor) Anvendelse og krav til indikatororganismer (konventionelle og alternative). Mikrobiologiske kriterier (herunder Mikrobiologiforordningen). Vurdering af kimtal Læringsmål Den studerende har: viden om fødevarebårne sygdomme og epidemiologiske aspekter viden om validering af nye analysemetoder herunder analyseparametre som sensitivitet og specificitet viden om betydningen af anvendelsen af indikatorer for forekomst af patogene mikroorganismer forståelse for anvendelse af indikatorer for forekomst af patogene mikroorganismer vurdere fødevarer ud fra mikrobiologiske kriterier vurdere hvordan vækst af uønskede mikroorganismer kan styres vurdere mikrobiologiske analysemetoder mht. bl.a. omkostninger, tidsforbrug og svartid anvende mikrobiologiske metoder til vurdering af fødevarekvalitet Kompetencer tilegne sig viden om nye metoder til mikrobiologisk vurdering af fødevarer og deltage i indkøring af disse i et laboratorium Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Indhold Parametre: fremmedlegemer, medicinrester, pesticidrester, toxiner og uønskede bakterier (kort opsummering), hygiejne i fødevareproduktion, GMP og RPR, sporbarhed. Krav til procesudstyr, relevante standarder, hygiejnisk design, materialer, overflader og samlinger/svejsninger. Rengøring og desinfektion, metoder og krav til rengørings- og desinfektionsmidler. i laboratorie-, fødevare- og Side 22 August 2016

23 Styring af fødevaresikkerhed, egenkontrol, HACCP efter ISO 22000, BRC og IFS. Risikovurdering, risikofaktoranalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter (CCP), overvågning af CCP, dokumentation, audit, lovgivning, danske love og bekendtgørelser, EU-forordninger Læringsmål Den studerende har: viden om krav til sporbarhed ved produktion viden om de krav, der stilles til udstyr i forbindelse med hygiejnisk produktion af fødevarer viden om de krav, der er til rengøring af produktionslokaler og udstyr indgå i faglige diskussioner og formidling af problemstillinger vedrørende fødevaresikkerhed opstille et egenkontrolprogram udarbejde og anvende et HACCP-system i forbindelse med en konkret produktion anvende eksisterende love (nationale og EU) for en given fødevare og produktion heraf Kompetencer gennemføre en risikofaktoranalyse for fysiske, kemiske og biologiske risici ved produktionen gennemføre en intern audit Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer Studieretningen laboratorieteknologi : Valgfag kemisk analyseteknik - 2. semester (5 ECTS) Indhold Faget indeholder et eller flere af følgende elementer: En validering/verificering af en analyseforskrift, udarbejdelse af en analysemetode. Organisk eller uorganisk syntese, kvantificering/kvalificering ved hjælp af teknikker fra faget analyseteknik, teoretisk projekt relateret til laboratoriearbejde. Læringsmål Den studerende har: viden og forståelse for forsøgsplanlægning i praksis viden og forståelse for dimensionering af forsøg i praksis indsamle nødvendig viden til opstilling af en forsøgsplan opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra opnåede resultater i praksis i laboratorie-, fødevare- og Side 23 August 2016

24 forstå og vurdere forsøgsresultater opnået i praksis tolke forsøgsresultater og drage relevante konklusioner Kompetencer selvstændigt, eller i samarbejde med andre, stå for den praktiske planlægning af og udførelse af laboratoriearbejdet relatere viden fra opnåede forsøgsresultater til lignende forsøg Studieretningen fødevareteknologi : Valgfag i projektledelse og produktudvikling - 2. semester (5 ECTS) Indhold Produktudviklingsprocesser og dens faser i fødevareindustrien Herunder: Vidensindsamling. Lovgivning, herunder mærkning. Idéskabelse, idéudvikling og idévurdering. Konceptudvikling. Projektstyring og projektledelse.. Økonomi. Produktets livscyklus. Patentering. Læringsmål Den studerende har: viden om principper, der muliggør inddragelse af resultater fra markeds- samt forbrugeranalyser i innovationsprocessen viden om introduktionsniveau til patentering anvende teknikker/metoder, der er tilknyttet processerne idéskabelse og idéudvikling, konceptudvikling samt produktudvikling formidle sin faglige viden på tværs i organisationen anvende teoretisk viden i et procesorienteret forløb fra idé til produkt foretage relevant informationssøgning vedr. lovgivning og mærkning Kompetencer håndtere problemstillinger, der er relateret til idéskabelse og idéudvikling, konceptudvikling samt produktudvikling på tværs af faggrænser i laboratorie-, fødevare- og Side 24 August 2016

25 3.4.2 Evaluering af valgfri uddannelseselementer Valgfri uddannelseselementer evalueres forskelligt afhængig af studieretning. Studieretningen laboratorieteknologi : Det valgfri uddannelseselement evalueres i sammenhæng med de obligatoriske uddannelseselementer, Organisk kemi og Kemisk analyseteknik, via et praktisk projekt som udmunder i en projektrapport, som skal forsvares ved en mundtlig eksamen med ekstern censur. Studieretningen fødevareteknologi Det valgfri uddannelseselement evalueres i sammenhæng med de obligatoriske uddannelseselementer, Fødevareteknologi 1 og Fødevareteknologi 2, via et praktisk projekt som udmunder i en projektrapport som skal forsvares ved en mundtlig eksamen med ekstern censur. 3.5 Praktik Bacheloruddannelsens praktik foregår i en virksomhed. Praktikken udgør 15 ECTS-point, har en varighed af 3 måneder og er tidsmæssigt placeret på 3. semester, inden det afsluttende bachelorprojekt. Praktikken gennemføres i én eller flere danske eller udenlandske virksomheder. Formålet med praktikken er, at den studerende opnår praktiske erfaringer med professionen som supplement til den teoretiske undervisning på uddannelsen Læringsmål Den studerende har: viden om professionens og fagområdets praksis og anvendte teori og metode og kan reflektere over denne viden og dens anvendelse anvende fagområdets metoder og redskaber vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Kompetencer vurdere og håndtere komplekse arbejdssammenhænge, herunder vælge og begrunde relevante løsningsmodeller identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden i laboratorie-, fødevare- og Side 25 August 2016

26 3.6 Regler for praktikkens gennemførelse Praktikperioden er placeret i starten af 3. semester og har en varighed på 3 måneder.. Den studerende er under praktikken knyttet til én eller flere private eller offentlige virksomheder. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Læringsmålene integreres i arbejdet. Praktikken kan danne grundlag for den studerendes afsluttende bachelorprojekt. Den studerende er som udgangspunkt selv ansvarlig for at finde relevant praktikplads, men Erhvervsakademiet kan tilbyde vejledning og hjælp til processen. I virksomhedspraktikken har den studerende en vejleder fra uddannelsesinstitutionen og en kontaktperson i virksomheden. Indholdet af praktikopholdet skal godkendes af praktikvejleder. Opnåelse af mål for praktikken følges op via kommunikation og besøg af vejleder under praktikopholdet. Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede professionsbachelor må forventes at møde i sit første job. 3.7 Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Undervisnings- og arbejdsformer vil have både et akademisk og projektorienteret sigte og vil variere mellem tavleundervisning, praktisk undervisning, gruppearbejde, cases, opgaveløsning og virksomhedsbesøg. Underviserens rolle vil samtidigt kunne variere fra underviserrollen til konsulent rollen. Alle undervisningsforløb vil tilstræbe størst mulig tværfaglighed. 3.8 Differentieret undervisning Undervisningen tilrettelægges løbende under hensyntagen til den enkelte studerendes faglige niveau. Der kan for studerende med specielle faglige talenter være tale om forslag til uddybende faglige tekster med efterfølgende diskussion af læst stof eller uddybning via diskussion af afleverede skriftlige opgaver. Endvidere vil der i de indlagte projekter og cases være muligheder for at de studerende arbejder med opgaverne på forskellige niveauer. 3.9 Læsning af tekster på fremmedsprog Undervisningen foregår på dansk, men den studerende forventes at kunne læse og forstå engelsk materiale i form af engelsksprogede bøger, kompendier eller apparatvejledninger. i laboratorie-, fødevare- og Side 26 August 2016

27 4. Internationalisering Uddannelsesinstitutionerne skal gennem uddannelsen inddrage den internationale dimension i undervisningen. 4.1Uddannelse i udlandet Uddannelsen er opbygget, så det er muligt for en studerende at læse et semester på uddannelsen i udlandet. For PBa. vil det være praktikopholdet på 3. semester og det afsluttende eksamensprojekt der kan gennemføres i udlandet. I forbindelse med udlandsophold kan den studerende tage sin SU med og der kan søges om støtte gennem f.eks. ERASMUS- og Nordplus-programmerne. For yderligere oplysninger, kontakt den ansvarlige for internationale relationer i universet eller International afdeling. 5. Prøver og eksamen på uddannelsen 5.1 Prøverne på uddannelsen 1.semester Prøve Bedømmelse Specialefaglig matematik og fysisk kemi - 5 ECTS Intern Skriftlig eksamen 7-trinsskalaen Virksomhedsforhold organisation -, ledelse og samarbejde - 5 ECTS Produktions- og kvalitetsstyring - 5 ECTS Virksomhedsforhold og produktions- og kvalitets- styring evalueres sammen ved Intern mundtlig eksamination 7-trinsskalaen Kommunikation, formidling og videnskabsteori - 5 ECTS Intern Rapport 7-trinsskalaen Grundlæggende forsøgsplanlægning - 5 ECTS Statistisk forsøgsplanlægning - 5 ECTS Intern Grundlæggende forsøgsplanlægning og statistisk forsøgsplanlægning evalueres sammen via case opgaver 7-trinsskalaen i laboratorie-, fødevare- og Side 27 August 2016

28 2.semester Studieretningen laboratorieteknologi: Bioteknologi - 15 ECTS Cellebiologi (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Kemiteknologi - 15 ECTS Organisk kemi (5 ECTS) Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Valgfag i kemisk analyseteknik (5 ECTS) Ekstern Rapport + mundtlig eksamination 7-trinsskalaen Ekstern Rapport + mundtlig eksamination 7-trinsskalaen Studieretningen fødevareteknologi: Fødevarekvalitet og sikkerhed - 15 ECTS Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Fødevareteknologi og innovation - 15 ECTS Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Valgfag i Projektledelse og produktudvikling (5 ECTS) Ekstern Rapport + mundtlig eksamination 7-trinsskalaen Ekstern Rapport + mundtlig eksamination 7-trinsskalaen 3. semester Praktikprøve - 15 ECTS Bachelorprojekt - 15 ECTS Intern Skriftlig rapport 7-trinsskalaen Ekstern Projekt rapport + mundtlig eksamination 7-trinsskalaen i laboratorie-, fødevare- og Side 28 August 2016

29 5.1.1 Prøveformer Som angivet I tabel ovenfor anvendes både skriftlig, mundtlig og projekt arbejdsform Bundne forudsætninger deltagelsespligt og aflevering Studieaktivitet på Pba. i laboratorie, fødevare og uddannelsen indebærer aktiv deltagelse i undervisningen samt løsning og aflevering af opgaver. For at blive betragtet som studieaktiv skal den studerende derfor løbende tage del i obligatoriske studieaktiviteter, samt prøver og eksamener i henhold til de betingelser, der er beskrevet i denne studieordning og i gældende love og regler. Det fremgår af de nedenstående afsnit for de enkelte prøver, hvilke sådanne bundne forudsætninger der skal opfyldes for at kunne gå op til prøve i de enkelte fag. Følgende bundne forudsætninger er alment gældende for uddannelsen: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter. Den studerende skal have fået godkendt alle obligatoriske opgaver som afleveret og godkendt øvrige studieaktiviteter for semesteret senest 1. juni for forårssemesteret og senest 20. december for efterårssemesteret. Ved semesterstart orienterer underviserne om antallet af, tidspunkter for og placering af semesterets obligatoriske studieaktiviteter, herunder afleveringer og projekter. Disse oplysninger kan også findes i det enkelte fags eller enkelte semesters lektionsplan på Fronter. Afleveringen af den studerendes obligatoriske opgaver og deltagelse i andre obligatoriske studieaktiviteter godkendes af underviseren. Bliver en obligatorisk opgave eller et projekt ikke godkendt som afleveret af underviseren, får den studerende yderligere én mulighed for at aflevere inden semesterets eksamener efter aftale med underviseren. Hvis den studerende ikke har deltaget i en obligatorisk studieaktivitet, kan den studerende gennemføre en erstatningsaktivitet med tilsvarende arbejdsbelastning og faglige krav, som forudsætning for at gå til eksamen, efter nærmere aftale med underviser. Hvis den studerendes bundne forudsætninger for semestret ikke er opfyldt, kan den studerende ikke gå til eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg. Hvis den studerende stadig ikke har opfyldt de bundne forudsætninger inden frist for omprøve, kan den studerende ikke deltage heri, og der er dermed i alt brugt to eksamensforsøg, da den studerende ved tilmelding til semesteret automatisk både er tilmeldt eksamen og omprøve. Hvis den studerende opbruger sine tre eksamensforsøg, vil konsekvensen være udmeldelse af uddannelsen, såfremt der ikke opnås dispensation fra uddannelsens leder. Hvis den studerende på grund af sygdom ikke kan deltage i en obligatorisk studieaktivitet, skal den studerende meddele dette til Erhvervsakademiet Lillebælts studieadministration senest 2 dage efter aktivitetens afholdelse. Hvis den studerende bliver syg under selve aktiviteten, skal den pågældende underrette en underviser inden i laboratorie-, fødevare- og Side 29 August 2016