Kemi Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemi 2008. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008"

Transkript

1 Kemi 2008 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Juli 2008

2 ermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i kemi ved studentereksamen maj-juni eksaminander var til skriftlig prøve i kemi efter ny ordning og 27 efter gammel ordning, hvilket i forhold til 2007 var en nedgang på ca. 320 (1660). Det siger ikke noget om populationen af elever, som i 2008 har læst kemi på A-niveau, da nogle af disse elever ikke har været til skriftlig prøve i kemi A, hvis de har læst flere end fire fag på A-niveau. Nærværende evaluering beskæftiger sig kun med prøven efter ny ordning. ensorerne ved den skriftlige studentereksamen har medvirket ved evalueringen, idet alle på baggrund af deres erfaringer fra rettearbejdet er blevet bedt om at vurdere sættet som helhed kommentere de enkelte spørgsmål beskrive hyppigt forekommende fejl kommentere øvrige generelle forhold i forbindelse med besvarelserne på baggrund af de første 25 besvarelser fordelt på 5 klasser, som blev rettet. Dette svarer til ca. 25 % af opgavebesvarelserne. Derudover har nogle af censorerne efter endt censur givet skriftlige kommentarer til opgavesættene. Ved censuren i juni 2008 medvirkede 14 censorer heraf 1 ekstern. Det er den første prøve i skriftlig kemi efter gymnasiereformen, så det var ventet med spænding, hvordan opgavesættet så ud, hvor meget af det nye, der var med, og ikke mindst, hvordan eksaminanderne besvarede opgaverne. I det foreliggende opgavesæt er der 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål, hvor traditionen tidligere var 3 opgaver med i alt 14 spørgsmål. Det fungerede godt, og det betød, at det var muligt at få inddraget meget store dele af kernestoffet i opgaverne. I en enkelt af opgaverne var alle informationer samlet i begyndelsen af opgaven, hvilket tilsyneladende ikke voldte problemer. De to ændringer, der nok har været størst for lærerne og dermed indirekte for eleverne, findes i spektroskopi og kinetik. Spektroskopi er blevet kernestof, hvilket betyder, at alle nu skal undervises i emnet, og i kinetikopgaver kan man komme ud for selv at skulle bestemme reaktionsordenen blandt de tre ordener, som modellerne i kemi A dækker. Begge disse to nye områder indgik i årets opgavesæt, og for mange eksaminander var de ikke uproblematiske. For begge områders vedkommende var det i vidt omfang klassebestemt, om eksaminanderne havde hensigtsmæssige værktøjer og rutiner i løsningen af opgavetyperne, hvilket må tolkes sådan, at der skal være en vis indkøringsperiode, inden de bliver en naturlig del af undervisningen på linie med fx syre-basekemi. I spektroskopi drejer det sig om at give eksaminanderne nogle redskaber, som gør, at de dels får et overblik over, hvilke informationer spektret giver, og at de dels bliver i stand til at holde styr på og koble disse informationer til en molekylstruktur. Se gennemgang af spørgsmål 4d). I kinetikopgaven, hvor reaktionsordenen skal bestemmes tyder noget på, at mange eksaminander ikke ved, at de skal undersøge for alle tre ordener, og der skal en ret omfattende dokumentation til. Eller måske ved de det godt, men de vil ikke bruge tid på det. vad grunden end er, er det en opgave for os som lærere at gøre det klart for eleverne, hvor meget der kræves til fyldestgørende besvarelse. Se gennemgang af spørgsmål 3b). Der er ros fra censorerne til opgavekommissionen for god bredde med hensyn til kernestoffet, for perspektiveringen og for progressionen. Flere censorer giver udtryk for, at sættet både omfangsmæssigt og niveaumæssigt virker passende. Der er enighed om, at det faglige niveau på ingen måde er højere end tidligere. Der er spørgsmål, som er meget nemme og derfor egnede til at give alle eksaminander en god tilgang til sættet, mens der er andre med flere udfordringer til de fagligt velfun- 2

3 derede eksaminander. Enkelte censorer fremhæver, at det er fint, at eksaminanderne får mulighed for at udnytte faciliteterne i lommeregneren, regneark o.l., så de kan udnytte det, de har lært i matematik. Men det viser sig desværre, at mange eksaminander ikke er i stand til at overføre deres matematiske viden til kemi, eller til at tolke funktionsudtryk fra lommeregneren til kemiske størrelser. Det viser sig især i opgave 2 og 3. Ved bedømmelsen tildeles hvert spørgsmål op til 10 points. Karakterfastsættelsen foretages dels på grundlag af disse points og dels på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden er i stand til at anvende sin kemiske viden på nye problemstillinger, og om besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår. Efter gennemgangen af opgavesættene bringes den uofficielle karakterstatistik, som er baseret på censorernes indtastning af resultaterne fra de enkelte skoler under censormødet på Avedøre Gymnasium. Denne viser, at for mange eksaminander ikke lever op til de faglige mål for kemi A, idet de ikke består. Det er helt generelt, at de eksaminander, som kun opnår karakteren -3 eller 00, er meget svagt funderede, og at mange af dem leverer en besvarelse, som er meget langt fra det acceptable. Andelen af eksaminander, som ikke består, er steget i forhold til tidligere, og det kræver en nærmere analyse, hvis der skal peges på forhold, som betinger dette. Karaktererne for de eksaminander, som består prøven, fordeler sig stort set som i den internationale ETS-skala. I det følgende gennemgår jeg de enkelte spørgsmål, typisk med en beskrivelse af, hvad der kræves til en fyldestgørende besvarelse. I denne gennemgang fokuseres der desuden på problemfelterne i forbindelse med eksaminandernes besvarelser. Det er derfor vigtigt at huske på, at til trods for forholdsvis høje dumpeprocent, lever størstedelen af eksaminanderne op til de faglige mål, der stilles i kemia i det almene gymnasium. Det er mit håb, at evalueringsrapporten kan bruges til rådgivning og inspiration i den daglige undervisning i kemi, ligesom den forhåbentligt kan medvirke til at gøre opmærksom på og præcisere nogle af de krav, der stilles til en tilfredsstillende besvarelse. Jeg vil her gerne takke censorerne for de mange og meget udførlige kommentarer, jeg har modtaget under og efter censuren. Disse kommentarer danner i meget høj grad baggrund for evalueringsrapporten. Jette Nellemann Fagkonsulent i kemi 3

4 ensorkommentarer til sættet som helhed Nedenstående citater er taget fra censorernes indberetninger under og efter censuren. - Mit umiddelbare indtryk var at her forelå et gennemarbejdet sæt uden de store overraskelser, med typeopgaver, men alligevel spændende, vedkommende og med nye vinkler på kendte problemstillinger. Sættet kommer godt rundt i pensum og tester mange faglige mål. Det virker godt med den nye form med flere opgaver og de valgte delspørgsmål tilgodeser den faglige progression samtidig med, at de svagere elever burde kunne arbejde med sættet også. Så sværhedsgraden virkede bestemt overkommelig. - Årets opgaver fremstår som et fornuftigt sæt, der indeholder både lette og ligefremme spørgsmål og mere krævende spørgsmål, uden at der dog er meget svære spørgsmål. Der er en god balance mellem beregningsspørgsmål og redegørelse/kommenteringsspørgsmål, og eleverne får rig lejlighed til at demonstrere hvorvidt de behersker at udtrykke sig klart og præcist under anvendelse af det kemiske fagsprog. Sættet kommer desuden godt rundt i kernestoffet, og umiddelbart virker omfanget passende for en 5-timers eksamen. Man skulle også mene, at progressionen gennem sættet er rimelig, men jeg tror, at mange elever har fundet opgave 3 lettere tilgængelig end opgave 2. - Dette, gymnasiereformens første kemiopgavesæt, der var ventet med stor spænding har bestemt ikke skuffet. Sættet rummer en alsidighed af kemiske problemstillinger af varierende sværhedsgrad, som levner eleverne rig lejlighed til at bevise, hvad de har lært og forstået. Udvidelsen af antallet af enkeltspørgsmål til 16 i forhold til tidligere 14, og nu fordelt på 4 i stedet for 3 opgaver, finder jeg yderst velbegrundet. - Et godt sæt, der kommer hele vejen rundt om pensum. God progression gennem opgaverne. Der er i sættet ingen direkte fælder (enheder der skal omregnes) eller meget komplicerede analysegange og fortyndingsrækker det betyder, at eleverne vurderes på et bredt kendskab til kemi med muligheden for at vise, at de har specifik viden også dermed er det deres overordnede og mere specifikke forståelse for kemi der vurderes. Det er også fint, at de enkelte delopgaver stort set kan løses uafhængigt af hinanden på den måde spænder eksaminanderne ikke ben for sig selv, hvis de i en delopgave har fået et forkert svar. Opgavesættets samlede sværhedsgrad er passende der er lette opgaver, der giver de svage elever en god mulighed for at hente nogle gode point og samtidig giver sættet mulighed for, at de fagligt stærke elever kan udfolde sig. - Dette års opgavesæt følger tendensen de sidste mange år med en del spørgsmål, hvor eleverne skal forklare sig. Og mine elevers umiddelbare kommentarer bagefter var som vanligt: vor er der mange ting, vi skal forklare. Jeg er imponeret over, hvorledes opgavekommissionen gang på gang kan finde på gode emner, som eleverne kan relatere til hverdagssituationer. De 16 delspørgsmål kommer rundt i hele kernestoffet og sværhedsgraden synes ved første gennemlæsning overkommeligt for eleverne. Alle a) spørgsmål er for eleverne af den forventelige type og jeg mener I laver god progression i sværhedsgraden. - Generelt præsenteres opgaverne på en overskuelig måde. Det virker godt at alle informationerne; tekst, billeder og reaktionsskemaer præsenteres først og så bagefter kommer de en- 4

5 kelte spørgsmål, der skal besvares. - Dejligt at den opprioritering af opgaver, hvor eleverne, med fordel kan bruge deres ITkompetencer (TI-89, SOLVER og/eller Excel) også er tilgodeset i dette års sæt. Et vigtigt signal her første gang. - Når jeg nu har rettet en pæn del af første portion synes der at tegne sig et skævt billede af karakterfordelingen. Det er som om eleverne er delt A-og B-hold. 5

6 Bemærkninger til de enkelte opgaver Opgave 1 Mandelsyre ensorkommentarer - I denne opgave burde de fleste elever være på hjemmebane. Det er en god, fredelig opgave at starte sættet med, og de fleste elever klarer problemfrit de første to spørgsmål, mens det ikke overraskende kniber mere med det sidste spørgsmål. - God opgave hvor a) og b) skulle være forholdsvis lette - c) opløselighedens p afhængighed er et godt spørgsmål. Opgaven afslører dog at mange ikke kan læse en kemisk formel!! - En god starter. Så er eksaminanderne i gang. Det sidste spørgsmål skulle måske komme lidt senere i sættet for opløselighed og specielt opløselighedens p-afhængighed er svært for de fleste. - Opgaven har en velfungerende progression, med et nemt indgangsspørgsmål og et krævende udgangsspørgsmål, som kun de færreste får 10 points for. - Fremstår indbydende og tilgængelig med en kort beskrivelse af problemfeltet; et kemisk indholdsstof og dets anvendelse. Generelt: Standardspørgsmål, som alle bør kunne gå til, præsenteret kort og præcist. Men meget modigt at præsentere mandelsyre med en strukturformel, hvor alle og ikke er tegnet på. Mandelsyre, 2-hydroxy-2-phenylethansyre, kan udvindes af bitre mandler. Stoffet findes i visse hudplejemidler, hvor det deklareres som en alfahydroxysyre, AA, og anvendes mod acne, rynker og pigmentforandringer. O O mandelsyre 100 ml af en opløsning af mandelsyre i vand indeholder 1,59 g mandelsyre. Mandelsyres pk s er 3,37 ved 25. 6

7 a) Beregn stofmængdekoncentrationen af mandelsyre i den vandige opløsning. Dette opfattes af censorerne som et udmærket indgangsspørgsmål, og de få eksaminander, som ikke kan løse dette spørgsmål, kan heller ikke løse ret meget andet i opgavesættet. Langt de fleste eksaminander klarer dette spørgsmål i simpel mængdeberegning, men spørgsmålet kompliceres dog lidt af, at eksaminanderne skal gennemskue strukturformlen, før de kan finde den molare masse. Det er der overraskende mange, der ikke kan, jvf. censorkommentaren ovenfor, men det afkode en strukturformel uden angivne -og -atomer bør eksaminanderne have lært på A- niveau. Nogle eksaminander skriver bare en forkert molar masse, mens andre viser, hvordan de finder den. Det typiske er, at der mangler et, men der ses også andre fejl mht. antal og fejl mht. antal. Alle fejl, som kan henføres til, at strukturformlen er afkodet forkert, bedømmes ens, og det bedømmes som en mindre fejl. Nogle få eksaminander afleverer stofmængden som resultat, hvilket bedømmes til at være knap en halv besvarelse. Denne fejl var mere almindelig tidligere, hvilket tyder på, at der er opmærksomhed på forskellen mellem stofmængdekoncentration og stofmængde. b) Beregn p i den vandige opløsning af mandelsyre ved 25. K s = Det går også meget godt med at besvare dette spørgsmål. Langt hovedparten af eksaminanderne konstaterer, at der er tale om en middelstærk syre, og en pæn del af dem, men ikke alle, begrunder det i pk s, hvilket de bør gøre. Forventningen hos censorerne var, at eksaminanderne med + 2 adgang til AS-lommeregnere o.l. ville anvende formlen [ 3 O ] til at finde [ 3 O + ] og der- + s [ 3O ] efter beregne p vha. definitionen på p, men sådan er det ikke. Langt hovedparten af de eksaminander, som regner på en middelstærk syre, anvender den lange formel, hvor p beregnes direkte i stedet for i flere trin. Begge metoder er naturligvis i orden. Typefejlen er at indsætte pk s i stedet for K s i den lange formel. En censor skriver er kommer modelforståelse på banen, og jeg mener ikke, at vi kan give fuldt pointstal for anvendelse af svag model, når den benyttes uden nogen som helst forklaring. I denne opgave, er forholdet Ks/c < 0,01, hvilket sagtens kan bruges i et argument for svag model ; men mange sætter blot tal ind i formlen uden videre, hvilket jeg er helt enig i. Kun hvis der argumenteres ud fra størrelsen af Ks/c, er der tale om en fyldestgørende besvarelse, når der regnes på en opløsning af en svag syre. vis formlen bruges uden argument eller kun med et argument om, at pk s viser, at syren er svag, er besvarelsen ikke fyldestgørende. Nogle eksaminander regner på en opløsning af en stærk syre, hvilket stort set regnes som en forket besvarelse. c) Argumenter ud fra stoffets struktur for, at mandelsyre er opløselig i vand. Gør rede for, om opløseligheden vil være p-afhængig. Dette spørgsmål er vanskeligt for eksaminanderne, men det virker dog mere tilgængeligt end de gange, hvor man selv skulle forudsige noget om opløseligheden. er skal man begrunde, at 7

8 mandelsyre er opløseligt i vand, og det er tilsyneladende lettere. Det betyder dog ikke, at spørgsmålet besvares godt, og anden del af spørgsmålet besvares decideret ringe. Det kniber med forståelsen og med udtryksevnen i denne type spørgsmål. En censor skriver, at man kan næsten høre, hvordan molekylet smuldrer, når det opløses i vand. Nogle eksaminander sammenligner med eddikesyre og konkluderer, at når eddikesyre er opløseligt i vand, må mandelsyre også være det altså en total mangel på forståelse for, at der er andet end syregruppen, der har betydning for opløseligheden. Mange eksaminander kan identificere de polære grupper, men som det er set tidligere, glemmer man ofte at se på molekylets upolære del, og vands polaritet omtales heller ikke ofte. Jeg kommenterede i sidste års evaluering, at der ikke var mange eksaminander, der inddrog hydrogenbindinger, og årets besvarelser tyder på, at der er kommet lidt mere opmærksomhed på disse bindinger. Desværre viser en del af de svar, der kommer på spørgsmålets anden del, at nogle eksaminander ikke har forstået betydningen af hydrogenbindinger se nedenfor. I spørgsmålets første del, er der mange forhold, der skal omtales til en ideel besvarelse: De hydrofile/polære grupper skal identificeres, det samme skal den hydrofobe/upolære del, og disse skal vægtes i forhold til hinanden, så man indser, at molekylet er polært. Det skal omtales, at vand er polært og, at polære stoffer opløses i polære stoffer og, at molekylet kan etablere - bindinger med vand. Der er stort set ingen eksaminander, der lever op til alle disse krav, og det blev betragtet som en stort set fyldestgørende besvarelse, hvis de hydrofile/polære grupper identificeres (enten som 2 x + =O eller som + O), den upolære del omtales, de polære og upolære grupper vægtes mod hinanden, og at molekylet som helhed er polært. I spørgsmålets anden del er der ikke mange svar og slet ikke mange rigtige. Dannelsen af en ion, siger ikke eksaminanderne noget, og måske opdager de fleste slet ikke, at der dannes en ion, for de skriver ikke et reaktionsskema. Det er ikke et krav, at der opskrives reaktionsskema, men jeg vil kraftigt opfordre til, at man vænner eleverne til så vidt muligt at gøre det, da det ofte kan være en stor hjælp til at se, hvad der foregår. Nogle eksaminander mener, at når molekylet i basisk væske afgiver hydroner en eller to falder antallet af hydrofile bindinger i molekylet, hvorfor opløseligheden falder. Det får man en smule for, hvis det samtidigt konstateres, at opløseligheden er p-afhængig. En anden variant er, at der afgives hydroner, hvorfor opløseligheden er p-afhængig, uden at fortælle, om den falder eller stiger, hvilket også giver en smule. En del eksaminander mener, at p-afhængighed har noget at gøre med pk s og ser på ioniseringsgrad og formel koncentration, hvilket der ikke gives points for. Opgave 2 Brintpiller ensorkommentarer - En fin opgave med et meget aktuelt udgangspunkt, som man da kan håbe har været behandlet i undervisningen på mange hold. Der er en meget klar progression i opgaven, og de to sidste spørgsmål giver god anledning til at teste eleverne i anvendt termodynamik. Der er tale om to ret ligefremme spørgsmål med en passende progression fra c til d, og besvarelserne tyder på, at mange elever er godt hjemme i de termodynamiske beregninger. 8

9 - Denne opgave synes at være den sværeste for eleverne rigtig mange af de svage elever springer simpelthen over opgaven. - Igen en god opgave der er relevant. a), b) og c) skulle være lette og hvis man kan sin termokemi skulle d) også være let. Det er et spr. som man burde kunne differentiere på. - En rigtig aktuel opgave fra forskningens- og avisoverskrifternes verden. Teksten kunne måske have været lidt kortere uden at ideen med opgaven var forsvundet. Generelt: En meget gennemtænkt opgave, som kombinere pensum utrolig flot og derved sikrer den nødvendige progression gennem opgaven. De første 2 spm. rammer niveauet, hvor alle skulle kunne være med og de sidste to kombinerer A-niveauet ind i opgaven på en meget elegant måde. Brintsamfundet er visionen om et samfund, hvor energi produceres på en bæredygtig og forureningsfri måde. Som brændstof har brint den store fordel, at der ved forbrændingen udelukkende dannes vand. Desuden kan forbrændingen af brint foregå i brændselsceller, som er et afgørende element i realiseringen af brintsamfundet. Dihydrogen er desværre ikke egnet til lagring og transport, og mange forskere arbejder derfor i disse år på at udvikle nye metoder til opbevaring af brint. Nogle forskningsgrupper har overvejet at anvende ammoniak som brintlager, men stoffet er giftigt og ætsende. Danske forskere har i 2005 forsøgt at løse dette problem ved at udvikle brintpiller. ensigten er at opnå sikker, kompakt og reversibel lagring af ammoniak, så almindelige forbrugere kan håndtere det som brændstof. I brintpillen er ammoniakken bun- Det i hexaaminmagnesiumchlorid, Mg(N 3 ) 6 l 2. En simpel metode til fremstilling af hexaamminmagnesiumchlorid er at blande helt tørt magnesiumchlorid med ammoniak, som vist i reaktion I. Mgl 2 (s) + 6 N 3 (g) Mg(N 3 ) 6 l 2 (s) (I) 1,0 g magnesiumchlorid anbringes i en beholder med overskud af ammoniak. a) Beregn massen af hexaamminmagnesiumchlorid, som maksimalt kan dannes i beholderen. Dette anses for at være et nemt standardspørgsmål, og det løses fint af langt de fleste eksaminander. Men desværre og meget overraskende er der en del eksaminander, som ikke magter at gennemføre den simple mængdeberegning. 9

10 Nogle eksaminander har åbenbart lært at benytte, hvad jeg vil kalde et -niveau-skema, hvor de nedenunder reaktionsskemaet skriver masser, molare masser og stofmængder ind for alle stoffer i reaktionen. Der ligger ikke megen forklaring i et sådant skema, og det kan derfor være vanskeligt at følge eksaminandens tankegang, og det tyder ikke på stort overblik at beregne masserne af alle stoffer. Jeg vil ikke gå så vidt som til sige, at sådanne skemaer ikke kan accepteres, men det er et krav, at tydeligt fremgår, hvad der er facit. Typefejlene er: - Det fortælles ikke, at reaktionsforholdet er 1: 1 (en mindre fejl). - Fejl i den/de molare masse(r) (en mindre fejl). - Ud fra stofmængden af magnesiumchlorid findes stofmængden af ammoniak og derefter massen af ammoniak (ca. en halv besvarelse, hvis resten er i orden). - Stofmængden af produktet er summen af reaktanternes stofmængder (ca. en halv besvarelse, hvis resten er i orden). - 1 g magnesiumchlorid reagerer med 6 g ammoniak, hvilket giver 7g produkt. Dette gives der ikke points for. b) Beregn volumenet af den mængde ammoniak, der forbruges ved 1,0 bar og 25. Igen et let mængdeberegningsspørgsmål, som løses af langt de fleste eksaminander. Enkelte skriver, at de skal bruge tilstandsligningen, som de skriver op, men at de ikke kender n. Det får de ikke meget for, hvis det er det eneste, de skriver. Typefejlene, som alle er mindre fejl, er: - n(n 3 ) = n(mgl 2 ). - n(n 3 ) = 1/6 n(mgl 2 ). - Forkert værdi for R eller forkert temperatur kun ganske få eksaminander laver disse fejl. Ved opvarmning af brintpiller frigives ammoniakmolekylerne i flere trin. Ved 400 K frigives de første fire ammoniakmolekyler på én gang som vist i reaktion II. Mg(N 3 ) 6 l 2 (s) Mg(N 3 ) 2 l 2 (s) + 4 N 3 (g) (II) 10

11 Nedenfor er tilvæksten i den molare standard Gibbs-energi for reaktion II afbildet som funktion af den absolutte temperatur. ΔG, / kj mol T / K c) Vis, at Δ, er 55 kj/mol og ΔS, er 229 J/mol K for reaktionen. Benyt bilag 1. Kommenter værdien af ΔS, i forhold til reaktion II. er bliver eksaminandernes matematiske forståelse eller mangel på samme testet. I første delspørgsmål kan langt de fleste opskrive udtrykket for den rette linie ΔG ο = Δ ο - TΔS ο, men det er langt fra alle, der indser, at ΔS ο har med hældningen at gøre, og at Δ ο er skæring med 2. aksen. Det sidste er sikkert meget godt. Man ville forvente, at de ud fra 2 punkter på linien finder minus hældningen og skæringen med 2. aksen og konstaterer, at de er ca. lig med de opgivne værdier eller, at de ud fra en række punkter på grafen foretager lineær regression og forklarer betydningen af a og b i y = ax + b. Disse fremgangsmåder er naturligvis fyldestgørende. Andre efterprøver 2 punkter ved at indsætte aflæste værdier for T samt de oplyste to værdier i udtrykket og derefter sammenligne resultaterne med den aflæste værdi for ΔG ο. Det er bedømmes også til at være en fyldestgørende besvarelse. a. halvdelen af de eksaminander, der svarer på spørgsmålet, anvender en af ovenstående metoder. De resterende kobler ikke deres matematiske viden og deres kemiske viden, idet blot efterviser, at det passer i et enkelt punkt. En censor skriver jeg er overbevist om, at eleverne godt ved, at der skal to punkter til at fastlægge en ret linie. Det bedømmes til at være lidt mere end en halv besvarelse. Nogle få eksaminander forsøger at finde Δ ο og ΔS ο ud fra tabelværdier, hvilket ikke kan lade 11

12 sig gøre vha. Databogen. Der gives ikke points for denne løsningsmetoder, da der står, at bilaget skal benyttes. Anden del af spørgsmålet går dårlige end første del, idet ca. halvdelen ikke besvarer det. Det ideelle svar er, at entropiændringen er stærkt knyttet til ændringen i antallet af gasmolekyler, men mange eksaminander siger, at der sker en ændring i antallet af molekyler, idet der sker en ændring fra 1 molekyle til 5 molekyler. I den konkrete situation accepteres det sidste både, at der ikke tales om gasmolekyler, og at alt kaldes for molekyler. Der skal desuden være en omtale af, at en positiv entropiændring betyder, at graden af uorden stiger. vis der kun svares, at uordenen stiger, fordi ΔS ο > 0, gives der en smule for det. Der er eksaminander, som mener, at ΔS ο er knyttet til reaktionens spontanitet, hvilket der ikke gives points for. Når brintpiller anbringes i en lukket beholder ved 400 K, forløber reaktion II til ligevægt. d) Beregn partialtrykket af ammoniak i beholderen, når ligevægten har indstillet sig. Dette spørgsmål anses for at være sættets vanskeligste spørgsmål og for at være et glimrende spørgsmål til 12-eksaminanden. Mange eksaminander undlader at besvare spørgsmålet. En censor skriver: Der er langt i abstraktion fra ordet ligevægt til reaktionsbrøkens sammensætning, partialtryk og endelig sammenhæng med den fjerde rod af ligevægtskonstantens værdi. Besvarelsen falder i flere dele: ΔG ο og dernæst K skal beregnes ved 400 K, man skal indse, at K = Y = p(n 3 ) 4 og dernæst beregne p, hvilket betyder, at der er points at hente, selv om man ikke når helt igennem besvarelsen af spørgsmålet. Typefejlene er: Fejl i kj J Fortegnsfejl i ΔG ο lnk K Forkert værdi for R K p = p(n 3 ) ΔG ο beregnes ved en forkert temperatur Y = [N 3 ] 4 og K = 6, M 4 og p = [N 3 ] R T De fire førstnævnte bedømmes til at være mindre fejl, mens der trækkes ca. en tredjedel af maximum points for de sidste tre. Nogle eksaminander opfatter slet ikke, at der skal inddrages ligevægtsbetragtninger. De finder en tilfældig værdi for stofmængden af ammoniak, fx stofmængden fra spørgsmål b), og indsætter denne i tilstandsligningen. Det får man ikke noget for. Opgave 3 Inversion af sukker ensorkommentarer 12

13 - En velfungerende opgave, igen med en klar progression. Besvarelserne tyder på, at analyse af kinetiske data er blevet trænet flittigt på holdene, og en del svage elever, der ikke henter mange points i de øvrige opgaver kommer pænt igennem denne opgave. - Reel opgave. Eleverne burde have redskaberne i værktøjskassen til at løse den. - Også en god opgave med en god progression. - avde ikke troet der kom sukker. Der var sukker og bioethanol sidste år, men her er det med fokus på reaktionskinetikken. Dejligt at kommissionen laver netop denne opgave, som ikke burde komme bag på eleverne, hvis de har regnet de vejledende opgaver. Og dejligt at kinetikken prioriteres, da det jo er et af de 3g emner vi har tilbage og derfor arbejder en del med i forskellige enkeltfaglige og tværfaglige sammenhænge. Standardopgave lige til højrebenet. Tror det er den opgave som går bedst også for de dygtige elever. - Progressionen knækker i opgaven. - Nogle klasser har brugt TI-interactiv til at besvare denne opgave, men mange af eleverne evner ikke at holde styr på de mange tal, som programmet spytter ud, og tingene kompliceres af at alle funktioner hedder f(x) uanset om det er [S] eller ln[s] eller 1/[A] og så har de også en eksponentiel funktion inde i billedet som de heller ikke kan håndtere, så der er rigtig mange fejludregninger og helt håbløse facits. Det er simpelthen synd for disse elever, da de ikke forstår at bruge matematikprogrammet ordentlig. Resultater angives håbløst uden enheder etc Sukker består af sucrose, som kan udvindes af sukkerroer og sukkerrør. Når bierne laver honning, omdanner de sucrose, som er et disaccharid, til mo- nosacchariderne D-glucose og D-fructose ved hjælp af enzymer. Reaktionen kan også forløbe med syre som katalysator. Reaktionsskemaet er anført nedenfor. O 2 O O 2 O O 2 + O 2 O 2 O + 2 O O 2 sucrose D-glucose D-fructose a) Angiv reaktionstypen for den ovennævnte reaktion. Dette spørgsmål anses af censorerne for at være ret uproblematisk, og det besvares generelt fint. Det er et krav, at bevarelsen indeholder en begrundelse for reaktionstypen, hvilket hovedparten af eksaminanderne heldigvis har forstået. vis begrundelsen mangler bedømmes det til kun at 13

14 være en halv besvarelse. Nogle eksaminander kalder reaktionstypen for en omvendt kondensation, hvilket bedømmes som værende tæt på en rigtig besvarelse. Derudover bydes der på substitution, addition, elimination, oxidation, kondensation. Disse forslag giver ikke points, men der kan dog være noget i et evt. argument, som gør, at der tildeles nogle points. Da alle stofferne i blandingen er optisk aktive, vil blandingen påvirke planpolariseret lys. Det er muligt at følge omdannelsen ved at måle drejningen af polarisationsplanet, hvorved sucrosekoncentrationen kan bestemmes. Nedenfor er anført sammenhørende værdier for sucrosekoncentration og tid. t / min [sucrose] / M 0,500 0,451 0,363 0,315 0,267 b) Bestem reaktionsordenen med hensyn til sucrose for reaktionen. I ledsagebrevet til de vejledende opgaver, var det meldt ud, hvorledes denne type af spørgsmål skal besvares mht. dokumentation. Men noget tyder på, at budskabet ikke er nået ud til alle eksaminander, idet det i flere tilfælde er hele hold, som leverer en ringe besvarelse mht. dokumentation. En anden mulighed, som givetvis også gør sig gældende, er, at eksaminanderne ikke vil gøre noget, som de finder overflødigt, herunder undersøge for alle tre ordener og skrive en forholdsvis omfattende dokumentation. Fornemmelsen hos censorerne er, at dokumentationen, som ellers var blevet ganske god i de senere år, igen er blevet ringere. I den fyldestgørende besvarelse skal der undersøges for nulte, første og anden orden. Det skal forklares, hvad man vil afbilde som funktion af hvad, og hvordan man afgør, hvilken orden, der er tale om. Den nærmere undersøgelse kan foretages på flere måder : 1) vis undersøgelsen foregår vha. tegning på mm-papir, skal der være en tabel, og tegningen skal have en ordentlig kvalitet, herunder en størrelse, så forskelle kan ses. 2) vis der tegnes vha. af Excell eller et andet program, kan tabellen springes over, da der i så fald kan beregnes fx ln [sucrose] og 1/[sucrose] ved indtastningen. er er kravet om store tegninger ikke så vigtigt, da programmerne typisk vil levere en forskrift og en værdi for r 2, som skal med, og som kan bruges, når der skal argumenteres for valg af orden. Argumentet for valg af orden skal med. 3) Ved anvendelse af lineær regression på lommeregneren er tabellen ikke nødvendig, da ln [sucrose] og 1/[sucrose] kan tastes direkte ind. Men det skal forklares, som en del af den helt nødvendige dokumentation, hvad der er gjort. a, b og r 2 skal anføres for alle tre ordener, og der skal argumenteres for valg af orden. En ideel besvarelse indeholder de tre undersøgte udtryk, eller som minimum at udtrykket for den fundne orden, men det indgik i år ikke i kravene til den fyldestgørende besvarelse, da det er en ny opgavetype, som kræver lidt tilvænning. Alt for mange eksaminander vælger kun at undersøge en eller to ordener. vis en eksaminand opfylder ovenstående, men stiller sig tilfreds med kun at undersøge én orden, og kommer frem til, at det 1. orden, bedømmes det som ca. en halv besvarelse. 14

15 Nogle eksaminander skriver i ord, at de på lommeregneren undersøger alle tre ordener og, at de er kommet frem til, at det er en 1. ordens reaktion. Dette bedømmes til at være mindre end en halv besvarelse, men præcis hvordan besvarelsen bedømmes afhænger af den forklarende tekst eller mangel på samme. Nogle eksaminander undersøger for 1. orden ved at udføre eksponentiel regression. Det er der ikke er noget i vejen for, men en del eksaminander får problemer i næste spørgsmål, da udtrykket for eksponentiel regression ikke så let lader sig oversætte til hastighedskonstant og startkoncentration som udtrykket for (t, ln [sucrose]). Det kan derfor anbefales, at eleverne vænnes til at anvende den lineære regression. c) Beregn reaktionshastigheden, når der er gået 250 min. Spørgsmålet har den store fordel, at det kan løses, selv om eksaminanden har valgt den forkerte reaktionsorden i det foregående spørgsmål. Spørgsmålet er godt egnet til at differentiere i midten, og det klares ret pænt. Igen kniber det for mange eksaminander med den matematiske forståelse. Eksaminander, som har et rigtigt funktionsudtryk, y = ax + b med angivelse af a og b, fra undersøgelsen i det foregående spørgsmål, finder på ny k som hældningen i ln[sucrose] = ln[sucrose] 0 kt. Ofte beregnes k endda ud fra kun 2 målepunkter. Der er dog også matematiske lyspunkter, hvor det er tydeligt, at studieretningsamarbejdet har båret frugt. Der ses eksempler på, at eksaminander fra klasser, som anvender Mathad, foretager eksponentiel regression (på (t, [sucrose]) og vha. programmet differentierer det fundne funktionsudtryk og derved bestemmer hastigheden til tiden 250 minutter. Enhederne er også et hyppigt forekommende problem i dette spørgsmål. Der er alt for mange eksaminander, som ikke sætter enhed på hastigheden, og endnu flere, som ikke sætter enhed på hastighedskonstanten. Derudover er der mange, som skifter minutter ud med sekunder uden at foretage en omregning. vis man i b) er kommet frem til, at reaktionsordenen er 0, har man det let i dette spørgsmål, men det accepteres, da der skal være sammenhæng mellem svarene, hvis spørgsmålene hænger sammen. vad der derimod ikke er så godt, at nogle eksaminander, som i spørgsmål b) er kommet frem til, at reaktionsordenen er 0. eller 2. orden, i spørgsmål c) regner på en 1. ordens reaktion. Det bedømmes til ca. en halv besvarelse, hvis besvarelsen i øvrigt er i orden. En fejl, som forekommer lidt for ofte, er at hastighedskonstanten er negativ k. Det resulterer somme tider i, at hastigheden også bliver negativ, hvilket ikke vidner om den store kemiske forståelse. Nogle eksaminander ved godt, at hastigheden skal være positiv, så de ændrer uden videre fortegn på hastigheden. Reaktionshastigheden fordobles, når temperaturen øges fra 25 til 30. d) Beregn aktiveringsenergien for reaktionen. Dette spørgsmål forekommer at være lettere end spørgsmål c), så progressionen i opgaven har ikke været helt god. 15

16 Til en fyldestgørende besvarelse kræves, at man, udover selve beregningen af aktiveringsenergien, forklarer eller ved en beregning viser, at k 2 = 2k 1. Det er altså ikke nok bare at skrive, at k 2 = 2k 1, hvilket en del eksaminander gør. En kuriositet er, at mange eksaminander automatisk går ud fra, at k 1 er hastighedskonstanten fra spørgsmål c), altså at t 1 er 25 o,, selv om det faktisk ikke står i opgaven. Det er naturligvis helt i orden. Typefejlene, som alle er mindre fejl, er i øvrigt: - Temperatur i o - Forkert værdi for R - Manglende omregning mellem kj og J - Fortegnsfejl Opgave 4 indbærketon ensorkommentarer - En udmærket indledning, der legaliserer hvorfor vi skal regne denne opgave og trin for trin fører os frem til opgaven. Nu bliver det svært. Nu er det slut med at regne nu skal der tænkes, skrives, forklares, formuleres og argumenteres. Og det er den opgave der går dårligst. - En fin, perspektiverende indledning til opgaven. - Forklaringsopgaven, hvor man ikke kan sætte tal ind i en formel går egentlig godt fint at forklaringsopgaven kommer til sidst. - Trist at man kan se at der er hele klasser om ikke aner hvad de skal kigge efter i 4a). - Det er tydeligt at rutinen med at læse komprimerede strukturformler og komplicerede sammensatte organiske navne hos mange elever på trods af eksempler på organiske strukturer i de vejledende opgaver er meget usikker og lang fra på det niveau, som man kunne forvente og bør forlange. indbærketon, som har det systematiske navn 4-(4-hydroxyphenyl)butan-2-on, er en vigtig bestanddel af aromastofferne i hindbær, og man er derfor interesseret i at kunne anvende stoffet som en naturlig smagsingrediens i fødevarer. Ifølge EU-regler må et tilsætningsstof kun kaldes naturligt, hvis det er isoleret fra naturlige produkter ved fx ekstraktion eller destillation, eller hvis det er fremstillet ud fra naturlige materialer ved enzymatiske eller mikrobiologiske processer. 4-(4-hydroxyphenyl)butan-2-ol kan ekstraheres fra birkebark. Ekstraktet indeholder lige meget af stoffets to spejlbilledisomere. En sådan blanding af R- og S-form kaldes en racemisk blanding. 16

17 S-formen kan omdannes til hindbærketon ved hjælp af bakterien Rhodococcus ruber, som vist i nedenstående reaktionsskema. O 2 O bakterie O + O racemisk blanding (R- og S-form) R-form hindbærketon a) Begrund, at der findes to spejlbilledisomere af 4-(4-hydroxyphenyl)butan-2-ol. Benyt bilag 2. Dette spørgsmål volder ikke store problemer, men det løses ikke af alle eksaminander. Til en fyldestgørende besvarelse, skal det asymmetriske -atom markeres, og det skal fortælles, at der er et asymmetrisk -atom og/eller der er et -atom bundet til 4 forskellige grupper. Det er ikke et krav, at der argumenteres for netop 2 isomerer, men det tæller positivt i helhedsbedømmelsen, hvis dette argument er med. Nogle eksaminander laver forskellige spejlinger af molekylet, hvilket der ikke gives points for. Det gør der heller ikke for en markering af et forkert -atom. b) Forklar hindbærketons systematiske navn ud fra stoffets strukturformel. Besvarelsen af dette spørgsmål, som er en ny variant af organisk navngivning, klares overraskende godt, og næsten alle eksaminander kan besvare dele af det. Til en fyldestgørende besvarelse kræves, at man omtaler prioriteringen, forklaring af -on, nummereringen i kæden, de to 4- taller, butan, hydroxyphenyl og phenyl (benzen som sidegruppe). Den mest almindelige fejl er, forståeligt nok, at forklare navnet på 4-(4-hydroxyphenyl)butan-2- ol, hvilket bedømmes som en mindre fejl, da der skal argumenteres på samme måde som for ketoen. En anden decideret fejl er, at phenyl er radikalet af phenol. Ellers er fejlene mest, at man ikke får det hele med. Nogle eksaminander har ikke forstået, hvad der spørges om og svarer derfor noget a la det findes i hindbær, derfor hedder den hindbærketon, eller de skriver molekylformlen for stoffet. c) Gør rede for, hvordan man eksperimentelt kan påvise, at der er dannet hindbærketon. Besvarelsen, eller rettere manglen på besvarelse, af dette spørgsmål er meget overraskende. Det fremstår næsten som det vanskeligste spørgsmål i sættet. Forventningen hos censorerne var, at nu 17

18 da alle elever lærer om har spektroskopi, kunne det let besvares, men der er ikke mange eksaminander, der inddrager spektroskopi i besvarelsen. Der kan anlægges forskellige betragtninger på, hvad eksaminanderne må forudsætte kendt, når spørgsmålet skal besvares. Skal de fx kunne påvise hindbærketon løsrevet fra den eksperimentelle sammenhæng (omdannelsen), eller må de forudsætte, at de kender den eksperimentelle sammenhæng? Ved bedømmelsen af besvarelserne blev den sidste betragtningsmåde valgt, hvilket mindsker kravene til forklaring. Det betyder, at man ved, at enten består blandingen af alkohol alene (R og S), eller også består den af alkohol (R) og hindbærketon evt. alle tre, hvis reaktionen ikke er færdig. Det betyder, at det er nok at påvise, at blandingen indeholder en keton. Ligegyldigt, hvilken metode, der vælges som påvisning, er det et krav, at det fortælles, hvad man ser/hvordan man afgør, at man har vist det, man vil. Der kræves ikke reaktionsskemaer, men hvis de er med, tæller det positivt i helhedsvurderingen. Ketonen kan påvises på flere måder: IR-spektroskopi båndet ved ca cm -1 skal omtales. NMR: er er det nødvendigt at omtale ændringer i forhold til NMR-spektret af reaktanten. Positiv 2,4-dinitriphenylhydrazin, dvs. gule krystaller. Ifølge bemærkningerne ovenfor er en efterfølgende Fehling/Tollen ikke nødvendig. Bestemmelse af koge- og/eller smeltepunkt efter en isolering af stofferne. Nok ikke så ligetil, men i princippet er det muligt. Følge drejningen af planpolariseret lys, da man ved, at den vil ændre sig, når reaktionen forløber. En del eksaminander foreslår mild oxidation (Fehling/Tollen/Beckmann), og siger, at hvis den er negativ, er hindbærketon påvist. Den holder ikke, hverken i det begrænsede univers beskrevet ovenfor, eller hvis man har stoffet isoleret. Svaret blev bedømt til at være ca. en halv besvarelse. Der var nogle svar, som blev belønnet med ganske få points: Lugter/smager af hindbær, IR eller NMR uden nærmere forklaring og addition af dibrom til =O, hvorved farven af dibrom forsvinder. Addition af dibrom til =O og ikke andet gav ikke points. d) Forklar, at reaktantblandingen er optisk inaktiv, og at produktblandingen er optisk aktiv. Der er blandt censorerne enighed om, at det er et godt spørgsmål, men også, at det er vanskeligt for eksaminanderne at få alle detaljer med. Til gengæld kan de fleste komme langt i argumentationen, og det viser fint, om man forstår, hvad optisk drejning og R- og S dækker over. Til 1. delspørgsmål indeholder en fyldestgørende besvarelse: Der er lige meget af hver isomer, de drejer polarisationsplanen hver sin vej, og de drejer den lige meget. Alt dette betyder, at de ophæver hinandens virkning. Til 2. delspørgsmål indeholder en fyldestgørende besvarelse: Der er kun én af de spejlbilledisomere former tilbage, hvilket betyder, at planpolariseret lys kun drejes i én retning, og hindbærketon er ikke optisk aktiv. Tilsammen betyder det, at det planpolariserede lys drejes. Mange eksaminander omtaler overhovedet ikke hindbærketon. Nedenfor ses et 1 NMR-spektrum af et andet aromastof, som har samme molekylformel som hindbærketon. Stoffet er et karakteristisk aromastof i nogle vine fra vindistriktet Tokaj i Ungarn. 18

19 1 NMR-spektrum. δ /ppm e) Bestem aromastoffets struktur. Argumenter ud fra integralkurve, kemiske skift og koblingsmønstre. Benyt evt. bilag 2. Spørgsmålet og spektret opfattes af censorerne som reelt og nogenlunde nemt at gå til, men det afspejles ikke i besvarelserne. Specielt i dette spørgsmål er det tydeligt, at det er klassebestemt, hvordan spørgsmålet løses, og med hvilken succes, det løses. Det er sandsynligvis en effekt af, at spektroskopi nu er blevet kernestof for alle, og ikke er noget man kan vælge til som i de tidligere standardforsøg. Eksaminanderne burde være hjulpet lidt på vej af, at de kender molekylformlen, men der er forbløffende mange, der ikke inddrager den. Opstilling af en tabel med de oplysninger, NMR-spektret giver (kemisk skift, integral, koblingsmønster samt antal hydrogenatomer på nabocarbonatomer), eller omtale af disse oplysninger på anden måde bedømmes til ca. en halv besvarelse. Det er en relativt mild bedømmelse, som er begrundet i, at det er et nyt emneområde, som skal implementeres. Den tilordning, der herefter skal ske, volder problemer for mange eksaminander. De fleste kan gennemskue, at der er en 3 2 -gruppe, og at der en benzenring, men resten kniber det meget med, fordi de ikke forholder sig til de kemiske skift. Der er flere muligheder, hvis man alene ser på molekylformel, integraler og koblingsmønstre, og hvis man kommer frem til en disse strukturformler, er man kommet langt. De kemiske skift skal anvendes til at skelne mellem de forskellige strukturmuligheder, men hos langt de fleste eksaminander sker det ikke. Det skal være tydeligt, enten ved en forklaring eller ved en markering med numre eller bogstaver, hvilke signaler, der er knyttet til hvilke -atomer i molekylet. Det betyder, at hvis eksaminanden vælger ikke at forklare tilordningen med ord, skal tilordningen og sammenligningen med tabelværdier ske i den opstillede tabel. Der er fremragende besvarelser iblandt, hvor forklaringerne går langt ud over det ovenfor beskrevne, og det indgår positivt i helhedsvurderingen. 19

20 Statistik Karakterer Antal Frekvenser 1,1 17,1 10,9 19,3 24,0 19,6 8,1 Gennemsnit = 5,56 1. kvartil = 2,25 Median = 5,71 3. kvartil = 8,84 Beståede: 1075 Karakterer Antal Frekvenser 13,3 23,5 29,4 23,9 9,9 20

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne.

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne. o Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Velkommen som skriftlig censor i matematik på htx. Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Evaluering Matematik A på htx

Evaluering Matematik A på htx Evaluering af Matematik A på htx Sommeren 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabel... 6 Årets prøve i tal... 6 Vurdering af opgavesættet... 8 Forberedelsesmaterialet...

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Evaluering. Matematik på hhx 1/16

Evaluering. Matematik på hhx 1/16 Evaluering af Matematik på hhx Sommeren 2008 1/16 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabeller... 4 A-niveau... 4 B-niveau... 4 Årets prøve i tal... 5 Matematik A... 5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Skoleåret 2009/2010 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Kemi B Lærer(e) Kathrine Konge Rasmussen Hold 109 Kemi Oversigt over gennemførte

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Matematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC

Matematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC Matematik C Højere forberedelseseksamen Skriftlig prøve (3 timer) 2HF093-MAC Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 14 spørgsmål. De 14 spørgsmål indgår

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Maj 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal) Undervisningsbeskrivelse for 2g (Pia Lassen) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Thisted Gymnasium og FH Uddannelse stx Fag og niveau Kemi B

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 2stx111-MAT/B-24052011 Tirsdag den 24. maj 2011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2011 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hhx Matematik C Peter Seide 1AB

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 11. Denne

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Bedømmelse af den skriftlige prøve efter matematik D

Bedømmelse af den skriftlige prøve efter matematik D Bedømmelse af den skriftlige prøve efter matematik D Bedømmelseskriterierne til den skriftlige prøve efter D findes i læreplanen (Bilag 28 til avu-bekendtgørelsen) som punkt 4.3 Der lægges vægt på, at

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

FRANSK BEGYNDERSPROG HØJT NIVEAU FORTSÆTTERSPROG TILVALGSFAG HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009

FRANSK BEGYNDERSPROG HØJT NIVEAU FORTSÆTTERSPROG TILVALGSFAG HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2005 2005-11-2 SPROGLIG OG MATEMATISK LINJE HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2005 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 FRANSK BEGYNDERSPROG

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 200/2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Matematik C, HF Johnny

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx11-mat/a-310501 Torsdag den 31. maj 01 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Et CAS program til Word.

Et CAS program til Word. Et CAS program til Word. 1 WordMat WordMat er et CAS-program (computer algebra system) som man kan downloade gratis fra hjemmesiden www.eduap.com/wordmat/. Programmet fungerer kun i Word 2007 og 2010.

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 12/13 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik C Ann Risvang

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold hf Matematik C Dorte Christoffersen

Læs mere

Eksamensopgaver i matematik

Eksamensopgaver i matematik Eksamensopgaver i matematik med TI-Nspire CAS ver. 2.0 Udarbejdet af: Brian M.V. Olesen Marts 2010 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Bedømmelse af besvarelse...2 Eksempel 1 Lineære sammenhænge...3 Eksempel

Læs mere

AVU trin 2 prøver i matematik Facitforslag Dec. 2005. ISBN: 87-90652-65-7 ISSN: 1603-9432 EH-Mat 2006

AVU trin 2 prøver i matematik Facitforslag Dec. 2005. ISBN: 87-90652-65-7 ISSN: 1603-9432 EH-Mat 2006 Denne udgave på internettet er ment som en gennemsynsudgave. Ønsker du at anvende materialet, kan du købe materialet i en trykt version. Et VUC eller en anden undervisningsinstitution kan købe en digital

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

Matematik C. Højere forberedelseseksamen Matematik C Højere forberedelseseksamen 2hf132-MAT/C-29082013 Torsdag den 29. august 2013 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De 15 spørgsmål indgår med lige vægt ved

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2015 VUC

Læs mere

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

Matematik C. Højere forberedelseseksamen Matematik C Højere forberedelseseksamen 2hf131-MAT/C-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De 15 spørgsmål indgår med lige vægt ved bedømmelsen.

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hhx132-mat/b-16082013 Fredag den 16. august 2013 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2015 Skoleår 2014/2015 Thy-Mors HF & VUC Hfe Matematik,

Læs mere

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergertilpasset pædagogik Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergerpædagogik Stress - typer og konsekvenser Faktorer, som kan udløse stress hos aspergere

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere