Heldigt fund af vandnymfe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Heldigt fund af vandnymfe"

Transkript

1 Heldigt fund af vandnymfe Vandnymfen er fundet i moleret på Mors, i en molergrave næsten lige over for Moler Museet. Sådan en vandnymfe er noget af en sjældenhed, og nok kun noget man finder en enkelt gang i sin fossilsamler karriere. Selve dyret er ca. 4 cm. langt. Vandnymfer har et nært slægtskab med guldsmede i ordenen Odonata, hvor vandnymfer findes i underordenen Zygoptera. Hos de fleste arter har alle vinger et mørkt vingemærke på alle vingers forkanter, de er almindeligvis mindre og spinklere end de ægte guldsmede fra underorden Anisoptera, de kendes bl.a. på at vingepletterne er anbragt anderledes. Den heldige finder og foto Mads Trans. STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING 32. årg. nr. 3 JULI 2006 Vandnymfe fra det danske Eocæn, Mors Nautilen Danathuroidea fricator 110 mm.* Illustration fra ny bog om Faxe fossiler se anmeldelse i bladet.

2 2 23 INDEX Forestillinger om ravs oprindelse...2 Boganmeldelse Alan Cutler: STENO....3 Falske trilobitter fra Marokko...5 Geologisk rejsetip -Taberg...6 Boganmeldelse af: Sten - lær stenene ved stranden at kende...7 Anmeldelse af: Fossiler fra Faxe Kallkbrud...8 Pattedyr åd dinosaurer...8 Aluminium kan erstattes med magnesium...10 Ler: montmorillonit og illit...11 Fossil præparerings kursus...12 Boganmeldelse af: En kort historie om næsten alt, af Bill Bryson...13 Med knusesten i maven...14 Ny særudstilling om fjer på Zoologisk Museum Fra dino til dyne...15 Advarsel: Radioaktive mineraler...16 Tur til Saltholm og Hamburg Stenmessen (annoncer)...18 Stenvennernes Efterårsprogram Fra medlem til medlem...22 Heldigt fund...24 Forestillinger om ravs oprindelse Rav er galdesten. Rav er tørret urin fra losser. Rav er honning påvirket af vitriol i jorden. Rav er stivnet og frossen saft fra kirsebærtræer. Rav er kondenseret havskum. Rav er tårer fra gudinder og havfruer. Rav er et mineral. Rav er olie i fast form fra en kilde midt i Østersøen og indeslutningerne fanges af olien i havoverfladen. Freja Nordens guld, havets guld, stivnet lys, forstenet honning og Frejas tårer er blot nogle af de mange poetiske og fantasifulde navne som kan knyttes til rav. Gudinden Frejas rolle i navngivningen kan henføres til det oldnordiske sagn, hvor en angerfuld og grædende Freja leder efter sin mand, som hun har været utro. De tårer der faldt på land blev til guld, de tårer der faldt i havet blev til rav. KLUBLOKALE ADRESSE : GLADSAXE UNGDOMSSKOLE GLADSAXEVEJ lokale G ALLE MØDER BEGYNDER KL OG DØRENE LUKKES KL SLIBEVÆRKSTEDET ER ÅBENT HVER FREDAG KL Skriv til Lapidomanen... i hånden, på den gamle skrivemaskine, på Pc'en - lige meget - bare vi får godt eller spændende stof DEADLINE FOR NÆSTE LAPIDOMAN 1. SEPTEMBER 2006 STENVENNERNES KONTAKTPERSONER : Formand Hans Kloster, Vagtelvej 25, 3. th, 2000 Frederiksberg Sekretær Jytte Leopold, Søndertoften 160, 2630 Tåstrup Kasserer Robert Rusbjerg, Egevolden 210, 2650 Hvidovre Giro Foreningen af Stenvenner Bibliotekar Tom Jørgensen, Henriksvej 4, 2400 Kbh. NV Redaktør Peter Myrhøj, Søtoften 15, 2820 Gentofte, eller Webmaster Mads Trans, Skråvej 4, 2880 Bagsværd Suppleant Steen Andrew Elborne, Frederik D.7 s Vej 29, 3450 Allerød Suppleant Inge Behrensdorff, Åge Berntsens Alle 25, 2750 Ballerup Domicil suppleant Eva Maria Trans, Skråvej 4, 2880 Bagsværd Slibeværksted Eveline Sakslund, Tibberup Allé 54, 3500 Værløse Stenvennernes mobiltelefon (kun åben lidt før møder og ture) Andre klubbers blade til Stenvennerne bedes sendt til Formanden Hans Kloster, Vagtelvej 25, 3. th, 2000 Frederiksberg

3 Fra medlem til medlem: Vedrørende Hæftet Sporfossiler. Der har været forespørgsler om hvor hæftet SPORFOSSILER, anmeldt i sidste nr. af Lapidomanen, kan købes. Det fås bl.a. i Naturfagsbogladen, som ligger i bunden af Zoologisk museum, på siden ind mod parken, på den indre vej i området, parallelt med Jagtvej, åbningstider man. fre Og på Geologisk Museum i åbningstiden. Litteratur om sabelkatte. 22 Vores viden om Solsystemets dannelse bygger på et omfattende detektivarbejde med bidrag fra mange grene af forskningen og med anvendelse af et stort antal forskellige teknikker. Vores viden er som et gigantisk puslespil hvor mange af brikkerne mangler; alligevel er det muligt at opbygge et ret pålideligt billede. Kursets tager udgangspunkt i håndfaste fakta som meteoritter og geologisk viden og har fokus på de indre planeter i Solsystemet, især Jorden. Vi kigger på de vigtigste mineraler og bjergarter og bringer eksempler fra meteorit forskerens og geolo- Til dem der har behov for at læse yderligere om disse spændende rovdyr fra fortiden, fik vi en litteraturliste i forbindelse med Jan Adolfsens foredrag i foråret. Mammoths Sabertoons, and Homminids Augusti & Anton, Columbia University Press. Evolving Eden an Illustrated guide Turner & Anton, Columbia University Press. The Big Cats and their fossil relatives Turner & Anton, Columbia University Press. Nye medlemmer Vi byder velkommen til: Ingeborg Bjerre Kristian Kann Nina og Erik Melbye Smi- Preben Lange Hansen Boganmeldelse Alan Cutler: STENO. En biografi om anatomen og præsten Niels Stensen. Oversat af Werner Svendsen (Gyldendal, 264 sider, 275 kr). Cutler der er geolog, betragter Stensen som grundlæggeren af sit fag, og det er da også vanskeligt ikke at dele hans beundring efter endt læsning. Cutlers begejstring er smittende, og en vankundig historiker er oven i købet blevet en del klogere på geologi. I Danmark har Stensen som en af fædrelandets stolte sønner fået gader, et gymnasium, et hospital og et museum opkaldt efter sig, men i udlandet er han knap så kendt. Bogen fik i den amerikanske originaludgave en fin modtagelse, ikke mindst fordi den har åbnet den engelsk-talende verdens øjne for Stensens geni. 3 Stenos illustration visende sammenligning mellem fossile hajtænder TUNGESTEN og samtidig haj. Stensen blev uddannet i København, egentlig i medicin, men i trit med tidens lærdomsideal interesserede han sig for alt muligt andet også. Som akademiker tog han det latinske navn Nicolai Stenonis, som en senere tradition har forkortet til Steno. Han var en fremragende og fingerfærdig anatom, der med skalpel, sonde og en skarp iagttagelsesevne opdagede bl.a. udførselsgangen fra ørespytkirtlen i mundhulen, ductus parotideus, også kaldet ductus stenonianus. Først og fremmest blev han dog kendt som en af de første, der gav en moderne forklaring på, hvorfor man kan finde spor af muslingeskaller og andre havdyr i bjergegne langt fra havet. Man havde hidtil haft den teori, at mineraler vokser på samme måde som andre af naturens fænomener. Ideen er ikke så tosset, som den lyder, for hvordan forklarer man ellers sådan noget som nyresten? Andre foreslog, at skallerne var skyllet op under syndfloden. Steno tolkede derimod de lag, hvor der forekom spor af havlevende dyr, som aflejringer i det, der engang har været havbund. Han havde dog kun nogle vage fore-

4 4 21 stillinger om, hvilke kræfter der kunne have gjort havbund til bjergtop. Den del af Stenos geologi, man stadig bruger, er nogle grundlæggende principper om stratifikation, jordskorpens lagdeling, der fortæller om rækkefølgen af lagenes tilblivelse. Dermed var grunden også lagt for den idé, at jordens geografi har gennemgået en meget mere dramatisk og længerevarende udvikling end førhen antaget. Den bibelske beretning om syndfloden var en helt utilstrækkelig forklaring. Man skal derimod ikke gå til Cutler for at blive klogere på danmarkshistorien, men det er imidlertid svært at bebrejde ham sådanne fejl, for der foreligger faktisk kun ganske lidt på engels k om Danmarks historie, som han kunne støtte sig til, men det er besynderligt, at forlaget ikke hår gjort den arme geolog den tjeneste at sende manuskriptet til en konsulent. Vil man have Stenos historie i en mere historisk korrekt indpakning, skal man konsultere det netop udkomne første bind af Dansk naturvidenskabs historie. Når bogen alligevel er både læseværdig og vellykket, skyldes det, at Cutler tager Niels Stensen alvorligt. Stensen var nemlig ikke blot»forud for sin tid». Han var også en del af sin tid, hvilket bl.a. indebar en stærk tro på Gud og på, at bibelen skal forstås bogstaveligt. Han endte med at konvertere til katolicismen og tilbragte de sidste år af sit liv som titulær biskop og missionær for romerkirken i det vantro Nordeuropa. Han opgav sine studier og levede et asketisk liv og efterlod sig ved sin død som 48-årig i 1686 ikke andet end det tøj, han gik og stod i. Det interessante er, at der ikke er noget modsætningsforhold mellem naturforskeren Steno og katolikken Steno. Kirken protesterede aldrig over hans resultater, og selv havde han ingen anfægtelser. Romerkirken saligkårede Steno i 1988, så han er helt i både kirkens og geologernes verden. Alt for ofte ser man forholdet mellem naturvidenskab og religion beskrevet med krigsmetaforer, som om der var tale om en evig og uoverstigelige modsætning. Videnskabshistorien i almindelighed og historien om Steno i særdeleshed viser, at beskrivelsen af grænsen mellem videnskab og religion som en frontlinje langtfra er udtømmende. Den væsentligste anke mod bogen er billedredaktionen. Man ser kun de samme gammelkendte kobberstukne portrætter af parykklædte 1600 tallærde, som der går 12 af på dusinet. Ikke et fossil, ikke en eneste skaldet sten eller muslingeskal har man fundet det for godt at afbilde, selv om en mineralogisk samling er noget at det mest fotogene, der findes. For nu slet ikke at tale om l600-tallets naturaliesamlinger og raritetskabinetter, der er så utroligt spændende og farverige, at kun en meget fattig fantasi ikke kan finde billedstof heri. Jes Fabricius Møller Forkortet anmeldelse fra Politiken Geologiens Dag: Saltholm, tilmelding og pris se annoncen side 18. Oktober 6. Christopher Jacob Ries: Historien om den firbenede fisk. 7. Trine Sørensen: præparationskursus kl.11-16, tilmelding se annonce side Richard Bromley: Sporfossiler. 20. Ferie 27. Tonci Balic-Zunic: Mineraler sulfosalte. November 3. Ole Jørgensen: zeoliter til bestemmelse af temperaturen for 60 millioner år siden, og til belysning af vulkanismens udvikling i det Færøske område. 10. Ole Johnsen: Geologisk Museums historie med hovedvægt på de ældste mi neraler. 17. Nanna Noe-Nygaard: dyr. 24. Niels Bonde: Danekræ-bogen. 25. Julefrokost December 9. Hamburg stenmesse, tilmelding og pris se annoncen side 18. ARRANGEMENTER I BYEN, der kan have interesse for medlemmerne. Udstillingen, FRA DINO TIL DYNE, kan ses Zoologisk Museum til ca. marts 2007, se anmeldelsen side 15. Folkeuniversitetet i København. Program for det kommende efterårssemester udkommer 31 juli, de der inden for de sidste 5 semestre har deltaget får det automatisk tilsendt, nye deltagere kan allerede nu bestille det på Der vil som sædvanligt være kurser inden for Geologi og andet der matcher jeres interesser f. eks. dette eksempel. Solsystemets og Jordens dannelse - Et geologisk/fysisk verdensbillede (emnekursus). Ved Ph.D. Finn Ulff-Møller. Fortsættes

5 20 5 STENVENNERNES EFTERÅRSPROGRAM 2006 Falske trilobitter fra Marokko August 19. Kl Gladsaxe Rådhus: Gladsaxe kulturfest. Stenvennerne har en bod. September 1. Åbent hus, medbring sommerens fund. 8. Mads Trans: Insekter i rav, se Lapidomanen januar Åben diskussion, om hvor fossilturen 2007 skal gå til: Slovakiet? Erfaringer fra dette års mineraltur til Slovakiet. 22. Christian Mac Ørum Rasmussen og Kristian Grube Jakobsen: Brachiopoder og trilobitter. De palæozoiske urhave var domineret af især to dyregrupper, der begge har et fantastisk bevaringspotentiale nemlig trilobitter og brachiopoder. Dette dobbelt foredrag tager udgangspunkt i disse to dyregrupper, samt deres anvendelse i den palæontologisk forskning. Brachiopoder består af to skaller og en fod, skallerne beskytter et spiseorgan, kaldet lophophoren, andre organer, samt et komplekst system af muskler, til åbning og lukning af skallerne og justering af foden. Brachiopodernes skaller ikke hinandens spejlbilleder, de har deres symmetriplan tværs igennem skallerne. I Palæozoikum var brachiopoderne meget dominerende, men muslingerne har i dag udkonkurreret brachiopoderne, så de sjældent findes andre steder end i dybe fjorde eller på oceanbunden i 4-5 kilometers dybde. Men de har overlevet frem til i dag, og dermed eksisteret i mere end 500 millioner år! Trilobitter er forhistoriske marine leddyr (arthropoder) i familie med insekterne. De består af et hårdt ydre skelet der bl.a. beskyttede dem mod angreb fra de andre dyr i palæooceanerne. Trilobitter er overordnet opdelt i 3 dele (led), den bageste pygidiet, den midterste thorax og den forreste del kaldet cephalon. De ældste trilobitter forekommer allerede i Nedre Kambrium for ca. 545 mio. år siden, men uddøde ved den største masseuddøen nogensinde for ca. 248 mio. år siden, Perm - Trias grænsen. Hvorfor egentlig studere disse uddøde dyregrupper og hvad kan det bruges til? Dette vil man forhåbentlig blive klogere på efter foredraget. 29. Finn Ulff-Møller: Meteoritter: Hvor kommer de fra, hvad er de for nogen, og hvad kan de fortælle os om Solsystemet. På Stenvennernes tur til Hamburgmessen 2005 var der et medlem fra Næstved klubben der havde en Phacops trilobit (ca cm lang) med, som havde været en tur under vinkelsliberen, og det var den ikke blevet kedelig af. Trilobitten var hul. Medlemmet fattede mistanke, da der på fossilet var et lille hul hvor en knappenål sagtens kunne komme ind. Endvidere var varmeledningen også forskellig fra moderstenen på undersiden og på fossilets overside, som tydeligvis ikke leder varmen så godt. Efter at have kikket på fossilet var jeg nu ganske overbevist om, at mine også kom fra samme lokalitet (fabrik). Jeg havde ca. 15 stk. liggende og alle forskellige, tydeligvis ikke samme støbeform. En tilfældig trilobit kom i min stenskærer, og snart efter kunne jeg så konstatere at den også er falsk, og jeg sådan set kunne have skåret dem alle over og konstateret at de alle er falske. Længdesnit gennem falsk Phacops fossil. Mindre grad af snyd findes på de små trilobitter som sidder på modersten, jeg prøvede også at gennemskære sådan en. Her viste det sig tydeligt at, fossilet efterfølgende er mo nteret med en spartelmasse. Køb af marokkanske fossiler er en blandet fornøjelse de falske fossiler er ofte overbevisende lavet, men stadig falske. Hvis man kan få en flot falsk fossil til billige penge, så er det vel heller ikke så galt, bare man ved at det er replikaer. Fremstillingsmetoden er følgende: Et stykke egnet modersten tilvirkes hvorefter fossilet som er støbt af 2 eller 3 dele mo nteres på stenen og formes, mens de stadig er bløde, så de unikke former opstår. Herefter tørres fossilet og efterbehandles med gravørpen, så overgangen mellem fossil og modersten sløres. Kreativ bearbejdning af trilobit set forfra og fra siden.

6 6 19 Geologisk rejsetip -Taberg Ca. 15 km syd for Jönköbing, ved bunden af Vättern, er dette malmbjerg absolut et besøg værd. Bjerget er 343 m højt og træder tydeligt frem i landskabet med sin spidse form. Der tager ca. 45 min i langsomt tempo at gå ad de pænt anlagte stier til bjergets top, hvorfra der er en pragtfuld udsigt. Området er nu udlagt som naturreservat. Der har været brudt jernmalm fra år 1400 til Husk lommemagnet. Bjerget er opbygget af titanium magnetit olivin og det sjældne mineral vanadium. Det er kun i USA at der er en tilsvarende bjergformation. Gustav Permin

7 18 7 TUR TIL SALTHOLM Lørdag den 30. september, afg. kl Kastrup Ny Lystbådehavn. Bus 250 S fra Hovedbanegården ved Tivoli kl Danien-kalk med fossiler blottet på nord- og østsiden. Ellers er øen dækket af engelskgræs og den for heste dødsfarlige malurt. Medbring madpakke, drikkevarer, gummistøvler og samle-udstyr. Afg. Saltholm kl. 16. Tilmelding til Hans Kloster inden 1. september, da der er begrænset bådplads og turen er en del af Geologiens Dage Pris fra Kastrup: 125 kr. indbetales inden 1. september på Giro Foreningen af Stenvenner, Egevolden tv Hvidovre Lørdag den 9. december 2006 Afgang med bus: HAMBURG STENMESSE Kl Sjælør station, parkeringspladsen Kl Næstved station Ankomst stenmessen ca kl Afrejse Hamburg kl Hjemkomst ca kl. 23. Pris 350 kr Tilmelding senest den 30. november Giro , Egevolden 210, 1.tv Hvidovre Turleder: Hans Kloster Boganmeldelse af: Sten - lær stenene ved stranden at kende Stenbogen, Sten - lær stenene ved stranden at kende, kan jeg ikke forholde mig til i detaljer, her vil jeg måske optræde mere som den typiske bruger, den interesserede amatør. Bogen er på 65 sider, og den er yderst rigt illustreret med smukke farvefotos og en mængde stregtegninger, som forklarer detaljer i stenene og deres struktur. De mange kapitler i bogen omfatter bl.a. opdeling af stenene i sedimenter, magma bjergarter, dybbjergarter og metamorfe bjergarter. Der er også afsnit om stenenes opbygning af mineralkorn, stenenes facon, struktur og farver. Der er lidt om forsteninger og om sten, der ligner, men ikke er noget. Jeg er sikker på, at denne bog vil jeg selv kunne have rigtig god brug af med det forkendskab jeg har til strandens sten og mon ikke også det vil gælde mange andre steninteresserede. Fakta. Titel: Sten - lær stenene ved stranden at kende. Forfatter: Ellen Merete Dyhr-Larsen. ISBN Geografforlaget Pris ca. 150 kr. God fornøjelse Søren Bo Andersen. Sakset fra StenHuggeren Jysk Stenklub s medlemsblad Red. Ravbitter Rav er harpiks, ca. 40 mill. år gammel ganske vist, men stadig opløselig i alkohol. Der kan laves en god brændevin af små stykker rav tilsat Brøndum akvavit. Den skal trække 3 dage. Så har man en god bjesk eller brændevin med en fin, rund, sødbitter smag og en sødmefuld duft som røgelse. Når flasken er tom, kan ravet bruges igen og igen. Sakset fra STENTRYK

8 8 17 Anmeldelse af: FOSSILER FRA FAXE KALKBRUD Af Tove damholt og Alice Rasmussen. Fossiler fra Faxe Kalkbrud er udstillet på det geologiske museum i Faxe. ISBN Pris 65 kr. Kan købes på Faxe Geologiske Museum, Stevns Museum, Geologisk Museum København og hos boghandlerne i Faxe, eller bestilles på eller Østsjællands Museum har netop udgivet et meget smuk lille bog med billeder af en meget stor del af de omkring 500 fossiler der kendes fra Faxe Kalkbrud. Og bogen har bl.a. til hensigt at forny opmærksomheden på denne spændende lokalitet. Der er tale om et rent billedværk, med et lille forord samt en enkelt side om selve forekomsten. Billederne er smukt sat op på en lyseblå baggrund der klæder kalkens egen farve. De er meget tydelige og derfor rigtig gode at bestemme fossiler efter, og til denne brug vil bogen være fortrinlig, den vil kunne klare de allerfleste fund. Bogen er bygget op efter dyregrupper som let slås op efter indholdsfortegnelsen, hvert fossil er tilføjet det latinske navn, i ganske få tilfælde benævnes det dog kun med f.eks. snegl 10 mm eller musling 3 mm***, når der er tilføjet en, to eller tre stjerner angiver det fossilets sjældenheden. Det havde selvfølgeligt været rart med en oversigt over fossilnavne, men de enkelte grupper er selvfølgeligt ikke større end det er til at overse, og jeg kan godt se at alle fossilerne så skulle have været fuldstændigt bestemte. Bogen afsluttes med et afsnit om gummi afstøbninger af snegle og muslingeaftryk i kalken, det er en teknik det kunne være spændende at lære, pludselig kan man se den oprindelige overflade på fossilet. Tillykke med den fine bog, man får rigtig lyst til atter at besøge Faxe Kalkbrud. Peter Myrhøj Pattedyr åd dinosaurer Da dinosaurerne herskede på Jorden, var pattedyrene en flok små muselignende væsener, der gemte sig under jorden og kun kom ud om natten. Sådan har standardopfattelsen i hvert fald været hidtil. Men nye fund tyder på, at pattedyrene ikke bare var hensat til et liv i bævende angst for kæmpeøglerne. I Kina har forskere fundet fossiler af to hidtil ukendte pattedyr, Repenomamus giganticus og Repenomamus robustus, der ikke bare var kødædere. De spiste også dinosaurer. holdsvis 4,5 og 13,9 milliarder år - dvs. de omdannes meget langsomt. Håndtering og opbevaring af radioaktive mineraler 1 Tillad aldrig børn at røre ved radioaktive mineraler. 2 Brug handsker eller vask hænder efter berøring af radioaktive mineraler. 3 Hold radioaktive mineraler væk fra øjnene, studer dem ikke i lup. 4 Brug mikroskop, fordi øjets linse er meget følsom mod stråling. Det sidstnævnte kan diskuteres da dosisgrænsen for øjet er meget højere end for kroppen i øvrigt, og kun betastråling kan give specielle problemer for øjelinsen - og betastråling trænger ikke gennem mere end 2-3 mm glas. Men man skal undgå at få støvkorn med radioaktivitet på øjelinsen. 5 Dosishastigheden fra en radioaktiv kilde afhænger stærkt af afstanden. I 1 cm afstand fra et lille radioaktivt mineral kan dosishastigheden være op til gange større end i 100 cm afstand. Læg ikke radioaktive mineraler i lommen, men opbevar og bær dem i en tæt æske. 6 Radioaktive mineraler med uran-238 producerer den radioaktive luftart radon- 222, som kan sive fra mineralet ud i den omgivende luft. Derfor skal de ikke opbevares i soveværelset, men gerne i et lagerrum med ventilation. Ganske små stykker mineral kan dog godt opbevares i en lejlighed, men opbevar dem i en helt tæt æske med pakning. 7 Radioaktive mineraler skal behandles med respekt, men der er ingen grund til overdreven frygt. Almindelige byggematerialer som mursten og beton indeholder den samme slags radioaktivitet som mineralerne, og oftest vil der i et hus eller en lejlighed samlet være mere radioaktivitet i væggene, end der er i normale stykker af radioaktive mineraler - her forudsat, at det ikke drejer sig om kilomængder. Men dosismæssigt betyder det naturligvis noget, at man kan komme tæt på et styk- ke radioaktivt mineral, mens kan ikke kan komme tæt på alle hu- sets vægge samtidigt. Enheder: msv = millisievert, svarer til 0,001 Joule strålingsenergi afsat pr kg væv. En ældre enhed for doser til mennesker er rem, der betyder røntgen ækvivalent 1 msv = 100 millirem

9 16 9 Advarsel: Radioaktive mineraler Sundhedsstyrelsens: Bekendtgørelse nr 823 af 31. oktober Gennemgået og kommenteret af Uffe Korsbech og Hans Kloster. Radioaktive mineraler indeholder ustabile atomer, som omdannes til nye atomer under udsendelse af alfa-, beta- eller gamma-stråling. Når disse stråler herefter trænger ind i stof, vil de slå elektroner løs fra stoffets molekyler dvs. molekylerne ioniseres. Med tiden omdannes et radioaktivt grundstof til andre grundstoffer. Dette kaldes henfald. Ioniserende stråling kan nå det inderste i en celle og kan derfor være sundhedsfarlig. Myndighederne har fastlagt grænser for tilladelige doser til mennesker. Naturlig radioaktivitet, som er det, der findes i radioaktive mineraler, er normalt ikke underlagt disse grænser. Men derfor kan man godt benytte dem som rettesnor. (Hvor naturlig radioaktivitet forekommer i store mængder, gælder den almindelige regel dog.) For almindelige mennesker er hovedreglen, at man ikke må få en dosis på mere end 1 msv (millisievert) om året. "Strålingsarbejdere" som fx. røntgensygeplejersker, radiologer og folk, der arbejder med kraftige kilder, må få op til 20 msv om året. Disse dosisgrænser er fastsat for at sikre en meget lav sandsynlighed for senskader, det vil sige risikoen for at få kræft senere i livet ved påvirkning fra ionis erende stråling. Doserne fra den naturlige stråling afhænger af, hvor man bor. Den kan typisk være på 3 msv. Næsten alle bjergarter er lidt radioaktive. Mørke mineralkorn med tungmetaller har en forholdsvis høj radioaktivitet. Almindelige mineraler som glimmer og feldspat indeholder en radioaktiv isotop nemlig kalium-40, der udgør en ganske lille del af naturligt kalium. Fosfatmineraler, alunskifer, sand med monazit eller zirkon og til dels granit har en forholdsvis høj radioaktivitet på grund af uran og thorium. Byggematerialer baseret på ler, sand eller granit indeholder radioaktive stoffer - sædvanligvis i lave koncentrationer. I Norge er frigrænsen for ufarlig radioaktivitet på 10 Bq/g, dvs. stoffer med koncentrationer under dette niveau anses for ikke-radioaktive. De egentlige radioaktive mineraler indeholder blandt andet grundstofferne uran og thorium, f.eks. uraninit, karnotit og thorit. Hovedparten af de radioaktive stoffer heri er enten uran-238 eller thorium-232. De har meget lange halveringstider - hen- Pattedyr og dinosaurer udviklede sig fra to forskellige, men nogenlunde lige store krybdyrgrupper i den periode, der hedder Trias (248 til 206 millioner år siden). Den traditionelle opfattelse af udviklingen er, at dinosaurerne udviklede sig til små og store planteædere og rovdyr, mens pattedyr blev til små insektædere. Men fundene fra Kina tyder på, at historien er mere nuanceret end som så. De to dyr levede for omkring 130 millioner år siden, og den største (giganticus) blev op til en meter lang og vejede mellem 12 og 14 kilo. Den var et tætbygget rovdyr, som kunne tage små dinosaurer eller unger. Fundet af robustus afslører, at dette mindre rovdyr kort før sin død havde spist en ung Psittacosaurus, en tobenet planteædende dinosaurus. Repenomamus har ingen nulevende efterkommere. de tilhører en orden af pattedyr, der skilte sig ud fra de andre og siden uddøde. (Reference: Nature) Sakset Politiken Fossil af Repenomamus giganticus med skeletdele af dinosauer i maven En artikel i National Geographic nr. 6, 2006, med titlen, Juveler i asken, Kinas enestående fossiler, fortæller en historie om en enestående fossil lokalitet i Liaoning provinsen, hvorfra også de ovennævnte pattedyr stammer. Der er tale om helt usædvanlige bevaringsforhold, en slags dyrenes Pompeji, dyrene er bevarede i meget fin vulkansk aske. Der ses fugle med fjer, insekter med fine detaljer, og dyr med bevaret maveindhold, i det hele taget ses mange nye arter som en slags øjebliksbillede, hvoraf der også kan aflæses adfærdsmæssige detaljer. Der er tale om gentagne vulkanudbrud i perioden for mellem 130 til 110 mill. år siden, altså Nedre Kridt, så der kan også udledes udviklingshistoriske detaljer af lokaliteten. Red.

10 10 15 Aluminium kan erstattes med magnesium Aluminium-industrien bruger mere strøm end hele Afrika. Det bør interessere os. Hans Christian Ørsted fremstillede aluminium i 1825 og det industrielle gennembrud kom i 1886 med elektrolyse-processen. Året efter brugtes bauxit som råstof og kryolit til sænkning af smeltepunktet. Norge startede produktionen i 1908, Sverige i 1934 og Island i Der bygges nu en 190 meter høj og 730 meter bred dæmning i Karahnjukar for at kunne fordoble produktionen af aluminium på Island. De største bauxit-forekomster findes langt borte: Guinea, Brasilien, Australien, Jamaica, Indien og Indonesien. Til en ton aluminium bruges kwh. Bauxit er en lerlignende malm bestående af mineralerne: bøhmit, diaspor, gibbsit og i nogle tilfælde halloysit. Magnesium er det letteste metal, der bruges. Det iltes let, og antændes i almindelig luft, men legeringer gør magnesium brugbart. Det har dog ikke kunnet konkurrere med aluminium og plastik. Hovedparten af tandpasta er magnesium. Ifølge The Japan Journal fra januar 2006 har professor Kondoh Katsuyoshi opfundet en magnesium-silicium film, der dækker magnesiumlegeringer og opnår de samme gode egenskaber som aluminium og som har den store fordel at være meget lettere og dermed energibesparende. Energiforbruget ved genbrug af magnesium-legeringen er meget mindre end ved genbrug af andre metaller. Magnesit Magnesium findes i hundredvis af mineraler. Der er stor minedrift på magnesit i Norge. Grønland har ikke store forekomster af magnesit, men af mange andre mineraler med magnesium. Derfor er den japanske opfindelse af særlig interesse for os. Ny særudstilling om fjer på Zoologisk Museum Fra dino til dyne Zoologisk Museum åbnede i marts måned en ny særudstilling om fjer, udstillingen kan ses det næste års tid ses på Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, Østerbro i København. Blandt udstillingens mange spektakulære og unikke elementer er en model af den kæmpemæssige, fjerklædte dinosaur, Utah-raptor. Om fjerudstillingen Indtil for 10 år siden troede man, at fugle var de eneste dyr med fjer. Men et særligt fund i Kina, en dinosaur med fjer, gjorde det klart, at fjeren kom før fuglen. Siden er flere fossiler af fjerklædte dinosaurer dukket op. Fundet har pustet nyt liv i diskussionen om fjers oprindelse og slægtskabet mellem fugle og dinosaurer. For første gang i Danmark viser vi både fossiler, skeletter og rekonstruktioner af nogle af disse epokegørende fund. Udover de enestående dinosaurer byder udstillingen på nogle af de smukkeste fugle i verden - f.eks. paradisfugle, påfugle, fasaner, silkehejrer, quetzal og papegøjer. Udstillingen viser også, hvordan fjer kan bruges som prydgenstande. Derudover informerer udstillingen via plancher om den højaktuelle fugleinfluenza. Zoologisk Museum kan forsikre publikum om, at ingen fjer eller fugle på museet er inficeret af fugleinfluenza. Lånte fjer. Intet andet materiale fra dyr er blevet brugt så meget af mennesker over hele verden som fjer - fra skriveredskaber, dyner og dunjakker til kjoler og hattepynt, alt dette belyses på udstillingen. Uddrag af museets beskrivelse af udstillingen. Archaeopteryx litographica, med tydelige fjeraftryk. Red.

11 14 11 Med knusesten i maven Ler: montmorillonit og illit SCIENCE: Forskerne har hidtil antaget, at det forhistoriske dyr plesiosaur - et langhalset krybdyr, der levede i havet, udelukkende ernærede sig ved at jage fisk, blæksprutter og anden frit svømmende mad. Nu viser nye fund fra Queensland i Australien imidlertid, at det næppe har været tilfældet. Man har fundet to cirka 100 millioner år gamle forsteninger af plesiosaurer, og forsteningerne viser, hvad disse langhalsede dyr fik til middag, umiddelbart før de døde. Den ene havde maven fuld af knuste snegle og muslinger, den anden havde resterne af en krabbe i fordøjelsessystemet. De australske forskere, der har analyseret fossilerne, undrede sig over, hvordan dyrene havde kunnet fordøje denne diæt. Men da de kiggede godt efter, opdagede de noget meget interessant: Begge dyr havde en slags knusesten i maven. Forskerne antager, at disse sten har haft den funktion, at de skulle sønderbanke de skaldyr, plesiosaurerne spiste, hvorefter dyrene kunne optage køddelen af deres bytte. Hvis det er sandt, kan det være med til at forklare, hvorfor plesiosaurerne levede i verdenshavene i hele 135 millioner år, inden arten gik under. I så fald har de nemlig takket være deres lange halse været både effektive fiskefangere, og i perioder, hvor det måske var lidt småt med fisk, kunnet supplere diæten med skaldyr. Takket være knusestenene. Gastroliter / knusesten fundet som maveindhold i fossilt skelet af plesiosauer. Uanset om vi går på Bornholms klipper eller Vestjyllands sandjorder, så klæber leret sig fast på skoene. Ler findes alle vegne og i alle lande. Ved beskrivelser af mineraler stopper festen som regel ved lermineraler. De får den mindste plads i bøger om sten og den dårligste beskrivelse. Lermineraler er fyllosilikater med en kornstørrelse på under 0,004 mm. Illit er det vigtigste kalium-silikat i jordskorpen. Montmorillonit har ingen kalium. Ole Johnsen beskriver illit som en hydreret kalium-fattig muskovit, der udgør hovedbestanddelen i de fleste lerede sedimenter og skifre. Arne Noe-Nygaard beskrev i 1966 hydroglimmere som overgangsformer mellem glimmerne og montmorillonit-vermiculit-gruppens mineraler. Illitter omfatter glimmerlignende mineraler blandt disse overgangsformer. Illit kaldes undertiden hydromuskovit. Illit er gråhvid-sølvgrå. Montmorillonit beskrives af Ole Johnsen som det dominerende lermineral i bentonit, som er en lerbjergart, opstået ved omdannelse af vulkansk aske. Hertil må tilføjes, at montmorillonit hører til smektit-gruppen og den findes altid i jord. Det er dannet ved en alkalisk reaktion (havvand) med et højt indhold af silicium og aluminium. Montmorillonit er lagdelt og mellem gitterlagene kan mineralet optage og afgive store mængder vand og kationer, så tykkelsen af et gitter svinger fra 1 til 2 nm. En tør montmorillonit-lerskorpe sprækker polygonalt: sprækker i mange vinkler. I den færøske basalt ses montmorillonit som hvide, stearinagtig masse. I Danmark er montmorillonit blandet med andre lermineraler og forurenet med jern og kalium, der giver en mørkere farve. Montmorillonit kan være brun, gul, grågrøn og hvid. Sakset Politiken Gastroliter er jo nok svære at identificere som løsfund, men det kan jo være de er almindeligt forekommende blandt strandens løse sten ligesom f.eks. vættelysene er Red. Tørkesprækker ved Jørgen Brønlund Tørkesprækker i muddersten. Set ovenfra. Østgrønland, Devon- Ler er dannet ved forvitring, sedimentation og hydrothermal aktivitet. Det vil sige, at bjerge sprænges af frost og transporteres med vand og vind til det laveste hul i jorden. Når der ligger et par hundrede meter sediment, begynder omdannelsen, diagenesen, og dybere nede går den over i metamorfosen. Jordens øverste skorpe kaldes også granitskorpen for at fremhæve vægtfylden på 2,65. Denne lette vægt sammenlignes med den øvre kappes vægtfylde på 3,30. Det betyder, at kappen er 24 %

12 12 13 tættere end skorpen og derfor ligger den nederst. Det nye for mig er, at der også sker en omdannelse i sediment af op mod 30 %, hvor montmorillonit omdannes til illit og kaolinit. Den ledige plads ved denne omdannelse fyldes med vand og kuldioxid. Overskud af kuldioxid øger trykket og medbringer kulbrinter: olie og gas. Hvis du vil finde olie og gas, skal du altså bare lede efter illit. Desværre fordufter megen kuldioxid op i luften, men kendskabet til massebalancen for jordens kuldioxid er endnu meget ringe, siger geokemikerne. Hans Kloster Fossil præparerings kursus, 7. oktober, kl Kursus program, præparation og konservering af palæontologisk materiale. Kursusleder Trine Sørensen, Konservator på Gram Museum. Dagen vil tage udgangspunkt i nogle overordnede emner, som gerne skulle katalysere en ivrig dialog!? Kun meget lidt praktisk arbejde vil kunne lade sig gøre på stedet, men medbring egne fossiler til diskutionen af forskellige problematikker, husk madpakke og drikkevare til frokostpausen. Indsamling/udgravning Hvordan får man fossilet sikkert hjem? Præparation Hvilken metode skal bruges til hvilket fossil? Forskellige muligheder for at blotlægge diverse fossiler vil blive gennemgået, f.eks. syrepræparation, mekanisk præparation, ultralyd og sandblæsning. Konservering Hvordan sikres fossilet mod nedbrydning?stabilisering, limning og understøttelse. Pyritnedbrydning og andre ustabile jernforbindelser. Saltudblomstringer. Afstøbning Hvordan man får et negativt fossil-aftryk til at blive til et positivt! Forskellige afstøbningstyper og -materialer. Præventiv konservering Om håndtering og opbevaringsforhold, såsom klima, forurening og emballage, og deres betydning for fossilets bevaringstilstand. Tilmelding til Peter Myrhøj eller inden 18. september, jeg regner med der maximalt er plads til 25 deltagere, kurset sker i klubbens lokaler, prisen er 100 kr. der indbetales inden 18 september, med angivelsen præparerings kursus på Boganmeldelse af: En kort historie om næsten alt, af Bill Bryson Gyldendals forlag, forlags pris 249 kr. bogklub pris 169 kr. Bill Bryson har begået en ganske spændende og meget morsom bog, En kort historie om næsten alt hvilket jo er stor mundfuld. Bill Bryson har brugt 2 år på at sætte sig ind i et stof som var total fremmet for ham. Da jeg læste en anmeldelse af bogen tænkte jeg denne bog må jeg eje, og derfor står den nu på min reol og venter på at jeg igen vil læse den. En kort historie om næsten alt, kunne handle om så meget, og det gør den faktisk også, bogen starter med Big bang, går gennem jordens skabelse, tilblivelsen af livet, og livets påvirkninger af jorden som er så betydningsfuldt for vor jord af i dag. Den kommer gennem arternes udvikling, og udviklingen af de mange arter som har været, og af de arter der findes i dag, og den kendsgerning at vi langt fra har styr på den flora og fauna som er på jorden i dag. Om de videnskabelig opdagelser gjort af mange slidsomme og nogle gange originale forskere. Og slutter med den kendsgerning at vi som mennesker en dag ikke længere vil være at finde på denne jord. Her er et par små klip fra bogen. For os at se strækker universet sig kun så langt, som lyset har bevæget sig på de 10 eller 13,5 eller 20 milliarder år, der er gået siden universet blev dannet. Dette synlige univers det univers, vi kender og kan tale om er en million millioner millioner millioner (og det er ) kilometer i diameter. Men ifølge de fleste teorier er selve universet meta-universet, som det undertiden kaldes enormt meget større. Eller dette Selvom man i lærebøgerne kan se autoritative gengivelser af ældgamle landmasser med navne som Laurasia, Gondwana, Rodinia og Pangæa, er de undertiden baseret på konklusioner, som overhovedet ikke holderder vand, så at sige. Som George Gaylord Simpsom bemærker i Fossils and the History of Life, har diverse dyr- og plantearter fra den gamle verden en kedelig uvane med at dukke op på steder, hvor de ikke burde være, mens de glimrer ved deres fravær, hvor de burde være til stede. Mads Trans

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Faxe Kalk A/S Lærervejledning

Faxe Kalk A/S Lærervejledning Faxe Kalk A/S Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Faxe Kalk A/S (herefter Faxe Kalk), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere i faget

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 PIRLS 20 Hæfte L PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 64, 2400 København NV IEA, 20 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget af

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Opgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse:

Opgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse: Opgaveark Dinosaurernes tid Navn: Klasse: Mål for emnet: Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg ved, hvad en dinosaur er

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus?

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Blokkene med fossiler i denne første lille artikel kommer fra stranden ved Aarhus og stammer fra tidsperioderne Kambrium, Ordovicium og Silur. BLOKKE

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Natur/teknologi - undervisningsplan Skoleprojektet Basen - Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 2. klassetrin

Natur/teknologi - undervisningsplan Skoleprojektet Basen - Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 2. klassetrin Uge: Tema: Undervisningsmaterialer: Mål: 33 Velkommen tilbage! Vi snakker om årets aktiviteter Forberede børnene 34-37 På tur ved stranden Eidissen, Bjørn og Olgunn Ransedokken: Mads og Mia ved stranden.

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

MERE SJOV MED PAPTALLERKENER En male/klippe/klistrebog for hele familien

MERE SJOV MED PAPTALLERKENER En male/klippe/klistrebog for hele familien Gratis prøveversion Agnes Ingersen MERE SJOV MED PAPTALLERKENER En male/klippe/klistrebog for hele familien Foto Claus Eliasen Forlaget Ingersen Sjove Ting Af Paptallerkener Copyright: 2007 Agnes Ingersen

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Mit Danmark. Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm...

Mit Danmark. Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm... A g n e t h e M a a g a a r d g l a s v æ r k Mit Danmark Mine rødder Jeg er født, opvokset og bor midt i den storslåede vestjyske natur tæt ved havet. Min inspiration Naturen, havet og de åbne vidder

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

- En helt fantastisk skildpadde

- En helt fantastisk skildpadde Luffe - En helt fantastisk skildpadde Molerprofi l i Ejerslev molergrav. Cementsten, i centrum af fotoet, med askelag + 31. Askelaget er 4,0 cm i tykkelsen. (Foto: Af Henrik Madsen Moler Museet Skildpadder

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk?

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk? PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG FORLØB NR. 2 Når folk køber en mobiltelefon eller en tomat, er det kun selve produktet, de bærer med hjem. En mobiltelefon vejer ca. 150 gram, og en tomat vejer cirka

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Vi skal lave cirkus. Elevernes faktaark

Vi skal lave cirkus. Elevernes faktaark Vi skal lave cirkus Elevernes faktaark Tryllekunstner Hvad laver tryllekunstneren? Tryllekunstneren får publikum til at tro, at han har magiske evner ved for eksempel at trylle ting væk eller frem. Det

Læs mere

Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm...

Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm... A g n e t h e M a a g a a r d g l a s v æ r k Mit Danmark Mine rødder Jeg er født, opvokset og bor midt i den storslåede vestjyske natur tæt ved havet. Min inspiration Naturen, havet og de åbne vidder

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

RØNTGEN. digte Daniel Boysen

RØNTGEN. digte Daniel Boysen RØNTGEN digte Daniel Boysen RØNTGEN Daniel Boysen og, 2015 Grafisk tilrettelæggelse Omslagsmaleri: Susser Vincentz Bogen er sat med Garamond Trykt hos ISBN: Til min far I MIN verden, som blomstrer, bærer

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del Vandværker Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010 Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del 1 Indhold Indhold: 1 Før besøget på museet Lær og læs om vand, om koncept-kunst, samtids-kunst

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Dinosaurer og andre fortidsdyr

Dinosaurer og andre fortidsdyr A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

SJOV MED MÆLKEKARTONER 2

SJOV MED MÆLKEKARTONER 2 Agnes Ingersen SJOV MED MÆLKEKARTONER 2 Gratis prøveversion En male/klippe/klistrebog for hele familien Foto Claus Eliasen Forlaget Ingersen Sjov Med Mælkekartoner 2 Copyright: 2006 Agnes Ingersen 1. udgave,

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program Testcenter Østerild Landboforeningen Odder Skanderborg Program 2015 2016 Biograftur i Odder + efterfølgende middag på Italia. Mandag d.16. februar 2015 kl. 16.00. Odder biograf har været så venlige at

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

til refugium Fra kirke

til refugium Fra kirke Fra kirke til refugium I den historiske by Arles i Sydfrankrig har parret Anne-Laurence og Phillippe Schiepan omdannet en tidligere kirke til et utroligt hjem, hvor de selv bor på toppen. Resten af kirken

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere