Integration af internationale medarbejdere i SKIF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integration af internationale medarbejdere i SKIF"

Transkript

1 Integration af internationale medarbejdere i SKIF - hvad gør SKIF for at integrere deres internationale medarbejdere? Anslag: = 9,6 sider 8. semester, læring i multikulturelle kontekster, juni 2011 Institut for Læring, Uddannelse og Filosofi Det Humanistiske Fakultet Aalborg Universitet Artiklen er skrevet af Stina Thorsvang Studienummer: Vejleder Kamilla Pernille Johansen Nørtoft 1

2 Integration af internationale medarbejdere i SKIF 1 - hvad gør SKIF for at integrere deres internationale medarbejdere? Stina Thorsvang Stud. mag. i læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract I denne artikel undersøges hvilke tiltag SKIF, en større dansk virksomhed, gør sig i forhold til at integrere deres internationale medarbejdere. I undersøgelsen tages der udgangspunkt i to interviews med en HR- medarbejder og en international medarbejder fra SKIF. Til at belyse de to synspunkter interviewene giver, tages der udgangspunkt i Hofstedes teori om interkulturelle møder med fokus på kulturchok herunder kulturtilpasning samt interkulturelle kommunikationsfærdigheder. SKIF har mange forskellige tiltag som sprogkursus, buddy-ordning, sparringspartner, international club og et onboardingprogram til at integrere de internationale medarbejdere. De er godt i gang med de mange tiltag, men der er også plads til forbedringer. Hvorfor fokus på de internationale medarbejdere? I JP Human Ressource magasinet i november 2010 var fokus tiltrækning og fastholdelse af internationale medarbejdere. I magasinet henvises til en undersøgelse lavet af International Community blandt virksomheder i Århus-området, der konkluderer i undersøgelsen, at de 58 % af virksomhederne i Midtjylland forventer et stigende behov for udenlandsk arbejdskraft inden for de næste tre år. Men det er svært at tiltrække dygtig udenlandsk arbejdskraft til Danmark, udtaler Jakob Lauring 2. Vi har høj skat, klimaet er ikke det bedste, sproget er svært, vores byer er relativt små sammenlignet med udenlandske storbyer, og som land ligger vi langt væk fra, hvor tingene sker (Steen, 2010) Lauring fokuserer på, at når udenlandske medarbejdere er kommet til Danmark, så er det vigtigt at integrere dem både med fokus på virksomheden og i samfundet generelt, så de kan fungere socialt. Mange store virksomheder mener, at vi er nødt til at have en mere åben forståelse for, at det er et positivt tilskud til en økonomi og et land, at der kommer inspiration og innovation udefra, hvis vi gerne vil operere i en global verden og være konkurrencedygtige. Derfor er flere danske organisationer gået sammen om at få lavet The expat study 2010 for at blive bevidst om og kunne forbedre leve- og arbejdsforholdene for internationale medarbejdere. (The expat study, 2010) 1 SKIF er et fiktivt navn for en større dansk virksomhed, der ønsker at være anonym. 2 Jakob Lauring er lektor og ph.d. på Handelshøjskolen under Aarhus Universitet. (Steen, 2010) 2

3 Hvad skal undersøges og hvordan skal det undersøges? På denne baggrund synes jeg, det er interessant at undersøge, hvilke tiltag en større dansk virksomhed gør sig i forhold til at velintegrere deres internationale medarbejdere. Jeg ønsker at undersøge, hvilke konkrete tiltag der er fokus på i forhold til denne integration, dette undersøges på baggrund af synspunkter fra HR- medarbejderen og den internationale medarbejder. Virksomheden der tages udgangspunkt i er SKIF, en større dansk virksomhed, med datterselskaber i store dele af verden. Det er en virksomhed med mange internationale medarbejdere, og deres hjemmeside kan læses på ni forskellige sprog. Hovedkontoret ligger i Danmark, og ud af virksomhedens 8000 ansatte i Danmark har 500 en international baggrund, fortæller Pia 3. Til at belyse HR-medarbejderens og den internationale medarbejders synspunkter, vælger jeg at tage udgangspunkt i Geert Hofstedes teori om interkulturelle møder med fokus på kulturchok herunder kulturtilpasning samt interkulturelle kommunikationsfærdigheder, for at undgå eller minimere utilsigtede konflikter 4. Efterfølgende diskuteres hvilke tiltag SKIF har fokus på, som inkluderes i Hofstedes teori om interkulturelle møder, og hvilke tiltag virksomheden kunne have mere fokus på for bedre interkulturel kommunikation og mindske kulturchok. Den indsamlede empiri der anvendes til at belyse og diskutere ovenstående, består af to telefoninterviews og SKIFs hjemmeside. Det ene telefoninterview er med Pia 5, HR-medarbejder i SKIF. Pia arbejder til daglig med at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere, hun repræsenterer SKIFs synspunkt. De internationale medarbejderes synspunkt er repræsenteret via et telefoninterview med James, en international medarbejder der blev ansat i SKIF i Slutningerne der drages i denne artikel er således induktive, da der sluttes fra nogle specifikke medarbejdere til SKIF generelt. Datamaterialet til denne form for slutninger baseres på meget få interviews, hvilket gør resultatet mindre validt. På baggrund af begrænset adgang til feltet har det ikke været muligt at indsamle flere interviews end de to præsenterede, det havde været ønskeligt med flere interviews for at se, om der er sammenfald mellem sammenhænge eller forskelle mellem virksomhedens synspunkt og de internationale medarbejderes synspunkt. Den begrænsede adgang til feltet muliggør en konklusion, der kan anvendes som inspiration til nærmere undersøgelse, eller opfattes som et oplæg til videre diskussion om velintegrering af internationale medarbejdere. Kultur og læring For at kunne belyse kulturchok og kulturtilpasning, må søges en forståelse af hvad kultur er. I denne artikel tages udgangspunkt i Hofstedes definition. Hofstede beskriver kultur som en mental programmering, som dækker: tanke-, følelses- og handlingsmønstre. Herudover opfatter han kultur som et kollektivt fænomen, der er fælles for mennesker som uskrevne regler for social adfærd. (Hofstede, 2006, s. 19). 3 Pia er HR medarbejder i virksomheden SKIF og præsenteres senere i artiklen. 4 Hofstede definerer utilsigtede konflikter, som dem der ofte opstår under det interkulturelle møde, og som indtræffer, selvom ingen ønsker dem, og alle lider under dem (Hofstede, 2006, s. 339). 5 Interviewpersonerne er blevet anonymiseret, Pia er et fiktivt navn, ligeledes er James. 3

4 Figur 1: Det unikkes tre niveauer i den menneskelige mentale programmering (Hofstede, 2006, s. 20). Figuren viser, at kultur er et element ud af tre, der dækker den menneskelige mentale programmering. Figuren viser også, at Kultur er tillært, ikke medfødt. (Hofstede, 2006, s. 19). I henhold til at tillære eller lære defineres det anvendte læringsbegreb på baggrund af Hofstedes teori om kulturmødet. Læring handler om at afkode gamle mønstre for tanker, følelser og handlinger, når de er afkodet kan man lære noget andet. (Hofstede, 2006, s. 18). Kulturchok og kulturtilpasning Kulturforskelle kommer til udtryk på forskellige måder. Jf. Hofstedes løgdiagram, viser de synlige kulturforskelle sig som symboler, helte og ritualer, og de usynlige kulturforskelle som værdier. Dette visualiseres gennem løgdiagrammet. Figur 2. Løgdiagrammet. Kulturelle manifestationer på forskellige niveauer. (Hofstede, 2006, s. 22). 4

5 Symbolerne, heltene og ritualerne er det, Hofstede betegner som sædvaner og bygger på værdierne. Sædvaner er synlige for en udefrakommende, men den kulturelle betydning af sædvanerne vil være usynlig. (Hofstede, 2006, s. 23). Det er samtidig sædvanerne, der er roden til identiteten, som figur 3 viser, skabes identitet, værdier og institutioner på baggrund af vores historie. Et lands institutioner påvirkes af værdier, mere end af identiteten, og institutionerne påvirker landets værdier. Derfor er der pile mellem værdier og institutioner, men ikke til identiteten. Identitet er spørgsmålet om, hvilken gruppe man tilhører. (Hofstede, 2006, s. 340). Identiteter kan forandre sig igennem et menneskes liv, som det er tilfældet med mange indvandrere med succes. (Hofstede, 2006, s. 340). Figur 3. Kilde til forskelle mellem lande og grupper. (Hofstede, 2006, s. 340). Identitet og værdier I denne artikel ses på identitet og værdier i henhold til kulturchokket. For at søge en forståelse af hvad begrebet identitet dækker, følger en kort beskrivelse af de tre sædvaner i Hofstedes løgdiagram. Symbolerne er yderste lag i løget og opstår let og forsvinder let. Symboler kan være ord, billeder, klædedragter eller genstande med en speciel betydning. Symbolerne kan nemt kopieres af andre grupper, og ligger jf. Hofstede ikke så dybt i kulturelle identitet. Heltene, er personer, fiktive som virkelige, levende eller døde, der har karakteregenskaber, der værdsættes højt i en kultur, og som tjener som rollemodeller. Ritualer er aktiviteter, der kollektivt anses for værende socialt nødvendige inden for kulturen. Objektivt set er ritualerne i sig selv overflødige, men de tillægges en subjektiv værdi og bliver på den måde nødvendige indenfor kulturen. (Hofstede, 2006, s. 22f). Identitet James nævner i interviewet, at man som ny er nødt til at kunne tolke symbolerne, han kommer dog ikke nærmere ind på, hvilke symboler der er tale om, der skal kunne tolkes. Virksomheden har en kultur, der bunder i historien, fra at være en lille familie virksomhed til nu at være en stor multinational virksomhed. Det kan mærkes som ny, at der ligger noget historie og en identitet i henhold til hvordan tingene bliver gjort og skal gøres, siger James. Samme udtryk kan ses på SKIFs hjemmeside, hvor der er fokus på virksomhedens start som en familievirksomhed, og at den nu har vokset sig stor. Der er også fokus på SKIFs produkt, 5

6 men som der står, selvom vores produkt er hi-teck og et ekstremt komplekst produkt, så er SKIFs primære fokus på menneskene, underforstået medarbejderne. Medarbejderne er også i fokus på hjemmesiden i form af historier om dem og deres arbejdsopgaver, som der står på hjemmesiden: her kan du møde nogle af dine fremtidige kollegaer. Medarbejderne i virksomheden kan som gruppe opfattes som helte, og samarbejdet mellem de danske og internationale medarbejdere som en gave til virksomheden, understreger Pia. De internationale medarbejdere omtales af Pia som gaver for SKIF, på denne måde tillægger ledelsen denne type medarbejdere en helterolle. Men det er i samspillet med de danske medarbejdere, gennem diversiteten, at gaven ligger, man får de bedste forretningsmæssige løsninger gennem diversitet, forklarer Pia. Ritualerne kunne være det at tage i Tivoli eller holde jul på den danske måde, både Pia og James fortæller om disse arrangementer. Værdier Værdier er usynlige for en udefrakommende. Værdier ligger inderst inde i løgets kerne, og symboliserer på denne måde kulturens kerne. Værdier er noget mennesket tillærer i de første år af sit liv. Værdier handler om at foretrække visse forhold frem for andre, som Hofstede beskriver der: Værdier er følelser med fortegn (Hofstede, 2006, s. 23). Det være sig for eksempel ondt godt, urent rent, farligt sikkert. (Hofstede, 2006, s. 23). Ifølge Pia er det at have en fælleskultur, at man har de samme mål og respekterer de samme værdier. Diversitet er en værdi i SKIF, det er en gave at være en multikulturel virksomhed, som Pia udtrykker det. James oplever det at være en teamplayer som et fundament i den danske kultur. En teamplayer er en, der prøver at få alle ombord, fortsætter han. James giver et eksempel på en situation, han efterfølgende har tænkt over, et møde i virksomheden hvor de sidder og diskuterer frem og tilbage. James er frustreret over, at de ikke rigtig kommer videre og slår hånden i bordet og siger, at de har en ret klar problemstilling, og hvis de gør sådan og sådan, så er det løst. De splitter op, får lavet de ting James foreslår, og det er løst. James kan ikke se idéen med at snakke frem og tilbage over en kop kaffe, men har efterfølgende fundet ud af, at det er en del af det at få alle med ombord, eller i hvert fald få hørt alles synspunkter, før der træffes en beslutning, at der er tid til at diskutere tingene, og at det er et typisk dansk fænomen. Han synes møderne tager for lang tid. Pia nævner også at være en teamplayer som en værdi i SKIF. Ligesom det at der er plads til dialog og diskussion er værdier i SKIF. Pia nævner respekt, og at der skal være en sammenhæng mellem det virksomheden siger, de gør, og det de reelt gør. Hun nævner også at tage ansvar som en værdi, og at have en åben dialog om tingene, at man lytter til hinanden, at der er en åben kultur, at man kan arbejde individuelt og i teams. Mental programmering Mennesker bærer på et sæt af fælles mental programmering i den eller de grupper, de tilhører. Når de skifter grupper, ved for eksempel at flytte til at andet land for at arbejde, så møder de mennesker med andre fælles mentale programmeringer. For at opnå en ny mental programmering, i forhold til kulturdelen, skal den gamle programmering afkodes for at kunne lære andet. 6

7 Det, der er nemmest at afkode, er sædvanerne, værdierne ligger mere dybt, og de kulturelle forandringer vil jf. Hofstede ske langsommere her. (Hofstede, 2006, s. 28). Generelt er der ikke så mange informationer om sædvanerne i interviewet, så hvorvidt James gamle kodning af sædvaner afkodes, så han lærer nye, er vanskeligt at konkludere på. James er i gang med at lære det danske sprog, og det er en del af identiteten, som kan tilpasses det nye land, James er i gang med denne sproglige tilpasning. James er opvokset i Senegal og har boet der, til han var 18 år, hvorefter han flyttede til Kina, lærte sproget det første år, efter tre år i Kina tog han til Tyskland, hvor han læste til ingeniør, herefter til England for at arbejde og studere til civilingeniør, og i 2010 i Danmark i SKIF. Han betegner sig selv som havende en international kultur, frem for en national kultur. det interkulturelle møde (er) et møde mellem et fremmed individ og et nyt kulturelt miljø (Hofstede, 2006, s. 341), som når virksomheden ansætter James, der som fremmed individ skal møde virksomheden og det nye kulturelle miljø. Hofstede argumenterer for, at individet som oftest vil opleve et kulturchok ved dette interkulturelle møde. Det er virksomheden bevidst om, og derfor er der sat forskellige tiltag i værk for at prøve at minimere dette chok, eller undgå det. Individet vil jf. Hofstede prøve at lære nogle af det nye kulturelle miljøs sædvaner, de synlige kulturmanifestationer, men vil have svært ved at forstå de bagvedliggende værdier, da de ikke er synlige. Hofstede argumenterer for, at individet i den nye kultur vil gå tilbage til barnestadiet, der hvor værdierne blev tillært, og at sådan et stadie vil føre sorg, hjælpeløshed og fjendtlighed overfor det nye miljø med sig. (Hofstede, 2006, s. 341). James er med sin internationale baggrund vant til kulturtilpasning, og som han selv siger, så vil han gerne beholde sin kulturelle baggrund, men på samme tid også gerne tage imod de nye og gode ting en anden kultur tilbyder og få noget ekstra godt ud af det. På denne måde er James ret bevidst om sin egen bevidsthed og mentale programmering. Men at blive helt fri for et kulturchok er nok svært, og han nævner også, at han har oplevet ensomhed i sin første tid på det nye job, hvilket er en af grundende til, at han har meldt sig som buddy, så han kan være med til at afhjælpe denne følelse af ensomhed hos nyansatte. Chok og tilpasning Kulturtilpasningen kommer efter kulturchokket, når individet har tillagt sig nogle af den nye kulturs værdier. 7

8 Figur 4. Kulturtilpasningskurven, (Hofstede, 2006, s. 342). Er kulturchokket for stort, eller varer det for længe, kan det resultere i alvorlige fysiske symptomer, der kan medføre, at den nye medarbejder, må rejse hjem før planlagt. Kulturchokket kan ramme medarbejdernes ægtefæller, og hjemrejse før tid skyldes oftere kulturchok hos ægtefællen end medarbejderen selv. (Hofstede, 2006, s. 342). James er bevidst om flere af de fælles værdier, dialog, teamplayer, diversitet, de er ikke længere usynlige. Om han har optaget værdierne, eller er i gang med at optage dem er uvist, men han er i gang med kulturtilpasningen, eller den stabile tilstand, der følger kulturchokket. Som Hofstede argumenterer for, følger kulturtilpasningen kulturchokket, når individet har tillagt sig nogle af den nye kulturs værdier. Interkulturelle kommunikationsfærdigheder kan ligeledes bidrage til en kulturtilpasning, hvilket SKIF også har fokus på. Interkulturelle kommunikationsfærdigheder Interkulturelle kommunikationsfærdigheder kan bidrage til kulturtilpasning, og på denne måde minimere eller afværge kulturchokket. De interkulturelle kommunikationsfærdigheder kan læres ved at gennemgå tre faser, bevidsthed, viden og færdigheder. Bevidsthed omhandler erkendelse af, at den baggrund jeg et som individ kommer med, er en særlig mental programmering, der er et produkt af opvæksten og den kultur, der var under opvæksten. (Hofstede, 2006, s. 376f). For at kunne interagere med andre kulturer er viden nødvendig, viden om denne anden kultur, deres symboler, helte og ritualer. Hofstede argumenterer ligeledes for vigtigheden i at få et intellektuelt begreb om, hvor deres værdier adskiller sig fra vores (Hofstede, 2006, s. 377). Færdigheder baseres på bevidsthed, viden og øvelse. Når vi er bevidste om vores egen baggrund og den mentale programmering og har lært den nye kulturs sædvaner, skal den nye lære 8

9 at anvende sædvanerne og på den måde opleve en tilfredsstillelse af at klare sig i det nye miljø. (Hofstede, 2006, s. 377). Hofstede beskriver to forskellige former for kurser i interkulturel kommunikation. Den ene form omhandler specifik viden og det lokale sprog, den anden form omhandler bevidsthed og almenviden. (Hofstede, 2006, s. 378). Specifik viden og det lokale sprog Indholdet på kurser omhandlende specifik viden, er fokus på viden om den nye kultur. Her er informationer om demografi, geografi, historie, hvordan man gør og ikke gør i landet, fokus er hvordan man lever i den nye kultur. Informationer fra kurser omhandlende specifik viden kan som oftest også findes i bøger og på internettet. (Hofstede, 2006, s. 378). Kurser om det lokale sprog er sprogkurser, hvor den nye kan lære at tale nationalsproget. Hofstede argumenterer for vigtigheden af at lære sproget i den nye kultur, For at oprette en mere fundamental interkulturel forståelse bliver den fremmede partner nødt til at tilegne sig værtskulturens sprog. (Hofstede, 2006, s. 346). På disse kurser er det også vigtigt at inddrage ægtefællen, som Hofstedes beskriver som kvinden. Kvinder er jf. Hofstede hurtigere til at lære sprog og også til at opfange og tolke den ikke verbale kommunikation. (Hofstede, 2006, s. 378). Pia beskriver de forskellige tiltag SKIF har gjort for at velintegrere deres internationale medarbejdere. Hun nævner, at der er dansksprogtræning for både medarbejdere og ægtefæller, da det er vigtigt, at den nytilkomne familie falder til socialt. Pia lægger generelt stor vægt på at få ægtefællerne velintegreret, for hvis familien ikke falder til, så vil mange af dem rejse hjem igen, og det er ærgerligt for virksomheden såvel som for familien. Herudover er der SKIFs Internationale Club, der arrangerer forskellige sociale - eller faglige arrangementer. Som eksempel giver hun en session om, hvordan man holder jul i Danmark. James nævner samme eksempel, og han fremhæver også besøg i Tivoli. Herudover beskriver James hjælp til det mere praktiske, fx: anskaffelse af det gule kort, sygesikringsbeviset, oversættelse af huslejekontrakter og hjælp med at finde et sted at bo. Disse tiltag er i tråd med det Hofstede betegner kurser i specifik viden og det lokale sprog, hvor der er fokus på den nye nationalkultur og sproget, samt hvordan man lever i kulturen. Bevidsthed og almenviden Kurser om bevidsthed og almenviden fokuserer på kulturforskelle, disse kurser kan tages inden den udstationerede rejser, de omhandler bevidsthed om ens egen mentale programmering. Fokus i denne type kurser er, hvordan man arbejder i kulturen, og hvordan man får arbejdet udført. Kurser om bevidsthed og almenviden er også gavnlige for ægtefællen, da forståelse derfra er vigtig i forhold til kulturchok perioden. Men det er også hensigtsmæssigt, at den udstationeredes chef og de, der kommunikerer med den udstationerede, er på disse kurser, da Erfaringer har vist, at et af de udstationeredes største problemer er at få forståelse og opbakning fra mennesker, der ikke selv er udstationeret (Hofstede, 2006, s. 378). På baggrund af Hofstedes beskrivelse af denne form for kursus tolker jeg det, som om det er tænkt som et før kursus, før medarbejderen udstationeres. Jeg forholder mig undrende til 9

10 denne udlægning, da det fordrer, at den internationale medarbejder udstationeres. Ikke alle internationale medarbejdere er udstationeret, nogle kommer til virksomheden fra et andet land, uden at der er tale om en udstationering. James, for eksempel, er ikke udstationeret, han kommer fra Tyskland og har, tolker jeg, selv søgt jobbet i virksomheden og fået det. Da Hofstede argumenterer for de to typer af kurser som værende vigtige for at lære international kommunikation, og da international kommunikation er vigtig i forhold til kulturtilpasning, må det kursus, der omhandler bevidsthed og almenviden også udbydes i de virksomheder, der modtager internationale medarbejdere, der ikke er udstationeret. Hvis muligt inden den internationale medarbejder kommer til virksomheden, så man understøtter den interkulturelle kommunikation og undgår eller minimerer kulturchokket. Pia nævner et kæmpe onboarding program, som omhandler kulturtræning, både for den internationale medarbejder og dennes leder. Begge skal tage en test over nettet, der skal gøre dem klar til de udfordringer og muligheder kulturforskellene kan give. Dette falder ind under det, Hofstede betegner kurser i bevidsthed og almen viden. Et andet tiltag inden for samme ramme er det, James beskriver som noget meget positivt, at han har fået tildelt en sparringspartner. En der kan rådgive ham om virksomhedskulturen, en han må ringe til døgnet rundt. Jf. Hofstede ville det være en, der kan rådgive om, hvordan man arbejder i kulturen, og hvordan man får arbejdet udført, som han argumenterer for er fokus i bevidstheds og almen viden kurserne. SKIF har også implementeret en buddy ordning, den var ikke startet, da James blev ansat, men han har nu selv meldt sig som buddy. James foræller som tidligere nævnt, at han følte sig lidt ensom i starten, og han vil gerne hjælpe kommende internationale medarbejdere, så kan de trække på hans erfaringer. Med disse tiltag tilbyder SKIF kurser, eller læringsmuligheder for bevidstheden og almen viden, både i forhold til den internationale medarbejder, men også for dennes leder. Doing the walk or just the talk? SKIF is doing the walk and not just the talk i forhold til Hofstedes teori om interkulturelle møder, men med plads til forbedringer. James nævner under interviewet, at han er blevet forberedt til at møde den danske kultur, men at han er usikker på, om lederen og virksomheden er blevet forberedt på at møde hans kultur. Pia udtaler, at de skal være bedre til at anerkende, at det ikke kun er den, der kommer til virksomheden, der skal lære om kultur, men i lige så høj grad virksomheden der skal lære. Det er ret vigtigt for hende, at det ikke udelukkende er den nyansatte, der skal tilpasse sig til virksomheden, men at hensynet går begge veje. På trods af at det er vigtigt med denne tovejskommunikation, har de fleste tiltag, der nævnes i interviewet, den hensigt at forberede den internationale medarbejder til mødet med den nye kultur; sprogkursus, buddy ordning, sparringspartner, og den internationale club. Onboardingprogrammet rummer tovejs kulturtræning, men i hvilket omfang det gør virksomheden klar til at lære af de nye kulturer er uvist. I Hofstedes teori om kulturmødet, er fokus også primært på at forberede den internationale medarbejder på kulturmødet, sædvanerne og de værdier der skal tillæres. Den interkulturelle kommunikation lægger op til en tovejs kommunikation, men to ud af de tre former for kurser Hofstede nævner har fokus på den internationale medarbejder, der skal lære om det nye land og det nye sprog. 10

11 Referencer Hofstede, G. (2006). Kulturer og organisationer: Overlevelse i en grænseoverskridende verden (2. udgave). (s. 1-31, ). Danmark: Handelshøjskolens Forlag Oxford Research A/S and the Copenhagen Post.(2010) The expat study Danmark: Bording Steen, M. (2010). Kampen om at få verdens klogeste hoveder til Danmark, I JP Human Ressource, Morgenavisen Jyllandsposten, November 2010 (28. udg.) s

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

2. års elever i en efterskolekultur

2. års elever i en efterskolekultur 2. års elever i en efterskolekultur - En undersøgelse af, hvorvidt det er en kulturændring eller et kulturskifte, man som 2. års elev er ude for i begyndelsen af det andet år på efterskole. Vibeke Haugaard

Læs mere

IDA LANDEGUIDE 2011 Island

IDA LANDEGUIDE 2011 Island IDA LANDEGUIDE 2011 Island 1. LANDET 1. Opholdsland Island 7 100,0% 2. Status for ophold Opholder du dig i udlandet, er du vendt tilbage til Danmark eller bor du i enten Sverige eller Tyskland og arbejder

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Tim fra Aarhus tog udfordringen op og flyttede til Sønderborg

Tim fra Aarhus tog udfordringen op og flyttede til Sønderborg s 1. Tim fra Aarhus - tog udfordringen op og flyttede til Sønderborg 2. Anakavee fra Thailand - flyttede til Syddanmark pga. jobbet. Nu har hun stiftet familie 3. Alina og Delicia - tilflyttere fra Rumænien

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 013 Norge Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 203 USA Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Kunsten at finde og onboarde en ny medarbejder eller leder

Kunsten at finde og onboarde en ny medarbejder eller leder Lederforum tirsdag 12. maj 2015 Kunsten at finde og onboarde en ny medarbejder eller leder Eftermiddagens program Velkomst ved Jørgen Beck, Ledelsesakademiet Oplæg ved Ulrik S. Brix, Supana Pause, snak

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Hvem er AlbedoBizz ApS

Hvem er AlbedoBizz ApS Hvem er AlbedoBizz ApS AlbedoBizz hjælper dig med at eksporterer eller etablere dig i Tyrkiet. - Nemt, hurtigt og med minimale risici og forpligtelser. Vi overtager stafetten efter at Væksthuset og eksportrådet

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Go Morgenmøde Onboarding

Go Morgenmøde Onboarding Go Morgenmøde Onboarding Dagens program Velkommen hvorfor disse morgenmøder Tanker om dagens tema Fra nyansat til kompetent bidragyder Pause Inspiration til det videre arbejde i egen organisation Opsamling

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Randers Kommune Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Fra åbenmundede bureaukrater til primadonnaer. Årets lederkonference har temaet Kommunikation og ledelse. Temaet er valgt, fordi vi

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Lederne KULTURELLE UDFORDRINGER VED OUTSOURCING MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE NR. 5 OKTOBER-NOVEMBER 2011 TILLÆG 95. ÅRGANG

Lederne KULTURELLE UDFORDRINGER VED OUTSOURCING MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE NR. 5 OKTOBER-NOVEMBER 2011 TILLÆG 95. ÅRGANG Lederne MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE NR. 5 TILLÆG 95. ÅRGANG KULTURELLE UDFORDRINGER VED OUTSOURCING - I ET ORGANISATIONSTEORETISK PERSPEKTIV Organisationsteori HA-almen 3. Semester Aalborg Universitet

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Verdensmestre i anerkendelse

Verdensmestre i anerkendelse Verdensmestre i anerkendelse Af Sidsel Boye, sib@kl.dk Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om LEDELSESRUM - form eller fantasi Konference og workshops 8. November 2013 Velkommen til konference/workshop IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse Byder velkommen til konference / workshop om Ledelsesrum

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

DEN TRYGGE KOMMUNE URBAN INNOVATORS

DEN TRYGGE KOMMUNE URBAN INNOVATORS DEN TRYGGE KOMMUNE URBAN INNOVATORS 5. MAJ 2010 Njalsgade 106,2 DK2300 Kbh. S.COM info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en dansk virksomhed, der

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp. DK-worker Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier

Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp. DK-worker Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp DK-worker Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier Integrationsnet en del af Dansk Flygtningehjælp DK-worker Hjælp til udenlandske arbejdstagere

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Personlig vækst og gennemslagskraft

Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Styrk dit mentale overskud, og giv din kommunikation ny kraft Hold hovedet koldt, og bevar overblikket Kan du gå i sort, når det

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Australien. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Australien. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 03 Australien Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

- interkulturel kompetence i jobudøvelsen

- interkulturel kompetence i jobudøvelsen - interkulturel kompetence i jobudøvelsen Hvor er jeg? Hvad gør jeg? Overleve! Materialet har til formål at give inspiration til hvordan AMU-kursets formål og mål kan nås, herunder en synliggørelse af

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Vi kan tilbyde dig en international regnskabsløsning

Vi kan tilbyde dig en international regnskabsløsning Vi kan tilbyde dig en international regnskabsløsning 26. november 2011 Hvem er vi? Dania Regnskab er et dansk selskab som er beliggende i centrum af København. Vi har erfaring tilbage fra år 2005 med at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere