Integration af internationale medarbejdere i SKIF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integration af internationale medarbejdere i SKIF"

Transkript

1 Integration af internationale medarbejdere i SKIF - hvad gør SKIF for at integrere deres internationale medarbejdere? Anslag: = 9,6 sider 8. semester, læring i multikulturelle kontekster, juni 2011 Institut for Læring, Uddannelse og Filosofi Det Humanistiske Fakultet Aalborg Universitet Artiklen er skrevet af Stina Thorsvang Studienummer: Vejleder Kamilla Pernille Johansen Nørtoft 1

2 Integration af internationale medarbejdere i SKIF 1 - hvad gør SKIF for at integrere deres internationale medarbejdere? Stina Thorsvang Stud. mag. i læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract I denne artikel undersøges hvilke tiltag SKIF, en større dansk virksomhed, gør sig i forhold til at integrere deres internationale medarbejdere. I undersøgelsen tages der udgangspunkt i to interviews med en HR- medarbejder og en international medarbejder fra SKIF. Til at belyse de to synspunkter interviewene giver, tages der udgangspunkt i Hofstedes teori om interkulturelle møder med fokus på kulturchok herunder kulturtilpasning samt interkulturelle kommunikationsfærdigheder. SKIF har mange forskellige tiltag som sprogkursus, buddy-ordning, sparringspartner, international club og et onboardingprogram til at integrere de internationale medarbejdere. De er godt i gang med de mange tiltag, men der er også plads til forbedringer. Hvorfor fokus på de internationale medarbejdere? I JP Human Ressource magasinet i november 2010 var fokus tiltrækning og fastholdelse af internationale medarbejdere. I magasinet henvises til en undersøgelse lavet af International Community blandt virksomheder i Århus-området, der konkluderer i undersøgelsen, at de 58 % af virksomhederne i Midtjylland forventer et stigende behov for udenlandsk arbejdskraft inden for de næste tre år. Men det er svært at tiltrække dygtig udenlandsk arbejdskraft til Danmark, udtaler Jakob Lauring 2. Vi har høj skat, klimaet er ikke det bedste, sproget er svært, vores byer er relativt små sammenlignet med udenlandske storbyer, og som land ligger vi langt væk fra, hvor tingene sker (Steen, 2010) Lauring fokuserer på, at når udenlandske medarbejdere er kommet til Danmark, så er det vigtigt at integrere dem både med fokus på virksomheden og i samfundet generelt, så de kan fungere socialt. Mange store virksomheder mener, at vi er nødt til at have en mere åben forståelse for, at det er et positivt tilskud til en økonomi og et land, at der kommer inspiration og innovation udefra, hvis vi gerne vil operere i en global verden og være konkurrencedygtige. Derfor er flere danske organisationer gået sammen om at få lavet The expat study 2010 for at blive bevidst om og kunne forbedre leve- og arbejdsforholdene for internationale medarbejdere. (The expat study, 2010) 1 SKIF er et fiktivt navn for en større dansk virksomhed, der ønsker at være anonym. 2 Jakob Lauring er lektor og ph.d. på Handelshøjskolen under Aarhus Universitet. (Steen, 2010) 2

3 Hvad skal undersøges og hvordan skal det undersøges? På denne baggrund synes jeg, det er interessant at undersøge, hvilke tiltag en større dansk virksomhed gør sig i forhold til at velintegrere deres internationale medarbejdere. Jeg ønsker at undersøge, hvilke konkrete tiltag der er fokus på i forhold til denne integration, dette undersøges på baggrund af synspunkter fra HR- medarbejderen og den internationale medarbejder. Virksomheden der tages udgangspunkt i er SKIF, en større dansk virksomhed, med datterselskaber i store dele af verden. Det er en virksomhed med mange internationale medarbejdere, og deres hjemmeside kan læses på ni forskellige sprog. Hovedkontoret ligger i Danmark, og ud af virksomhedens 8000 ansatte i Danmark har 500 en international baggrund, fortæller Pia 3. Til at belyse HR-medarbejderens og den internationale medarbejders synspunkter, vælger jeg at tage udgangspunkt i Geert Hofstedes teori om interkulturelle møder med fokus på kulturchok herunder kulturtilpasning samt interkulturelle kommunikationsfærdigheder, for at undgå eller minimere utilsigtede konflikter 4. Efterfølgende diskuteres hvilke tiltag SKIF har fokus på, som inkluderes i Hofstedes teori om interkulturelle møder, og hvilke tiltag virksomheden kunne have mere fokus på for bedre interkulturel kommunikation og mindske kulturchok. Den indsamlede empiri der anvendes til at belyse og diskutere ovenstående, består af to telefoninterviews og SKIFs hjemmeside. Det ene telefoninterview er med Pia 5, HR-medarbejder i SKIF. Pia arbejder til daglig med at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere, hun repræsenterer SKIFs synspunkt. De internationale medarbejderes synspunkt er repræsenteret via et telefoninterview med James, en international medarbejder der blev ansat i SKIF i Slutningerne der drages i denne artikel er således induktive, da der sluttes fra nogle specifikke medarbejdere til SKIF generelt. Datamaterialet til denne form for slutninger baseres på meget få interviews, hvilket gør resultatet mindre validt. På baggrund af begrænset adgang til feltet har det ikke været muligt at indsamle flere interviews end de to præsenterede, det havde været ønskeligt med flere interviews for at se, om der er sammenfald mellem sammenhænge eller forskelle mellem virksomhedens synspunkt og de internationale medarbejderes synspunkt. Den begrænsede adgang til feltet muliggør en konklusion, der kan anvendes som inspiration til nærmere undersøgelse, eller opfattes som et oplæg til videre diskussion om velintegrering af internationale medarbejdere. Kultur og læring For at kunne belyse kulturchok og kulturtilpasning, må søges en forståelse af hvad kultur er. I denne artikel tages udgangspunkt i Hofstedes definition. Hofstede beskriver kultur som en mental programmering, som dækker: tanke-, følelses- og handlingsmønstre. Herudover opfatter han kultur som et kollektivt fænomen, der er fælles for mennesker som uskrevne regler for social adfærd. (Hofstede, 2006, s. 19). 3 Pia er HR medarbejder i virksomheden SKIF og præsenteres senere i artiklen. 4 Hofstede definerer utilsigtede konflikter, som dem der ofte opstår under det interkulturelle møde, og som indtræffer, selvom ingen ønsker dem, og alle lider under dem (Hofstede, 2006, s. 339). 5 Interviewpersonerne er blevet anonymiseret, Pia er et fiktivt navn, ligeledes er James. 3

4 Figur 1: Det unikkes tre niveauer i den menneskelige mentale programmering (Hofstede, 2006, s. 20). Figuren viser, at kultur er et element ud af tre, der dækker den menneskelige mentale programmering. Figuren viser også, at Kultur er tillært, ikke medfødt. (Hofstede, 2006, s. 19). I henhold til at tillære eller lære defineres det anvendte læringsbegreb på baggrund af Hofstedes teori om kulturmødet. Læring handler om at afkode gamle mønstre for tanker, følelser og handlinger, når de er afkodet kan man lære noget andet. (Hofstede, 2006, s. 18). Kulturchok og kulturtilpasning Kulturforskelle kommer til udtryk på forskellige måder. Jf. Hofstedes løgdiagram, viser de synlige kulturforskelle sig som symboler, helte og ritualer, og de usynlige kulturforskelle som værdier. Dette visualiseres gennem løgdiagrammet. Figur 2. Løgdiagrammet. Kulturelle manifestationer på forskellige niveauer. (Hofstede, 2006, s. 22). 4

5 Symbolerne, heltene og ritualerne er det, Hofstede betegner som sædvaner og bygger på værdierne. Sædvaner er synlige for en udefrakommende, men den kulturelle betydning af sædvanerne vil være usynlig. (Hofstede, 2006, s. 23). Det er samtidig sædvanerne, der er roden til identiteten, som figur 3 viser, skabes identitet, værdier og institutioner på baggrund af vores historie. Et lands institutioner påvirkes af værdier, mere end af identiteten, og institutionerne påvirker landets værdier. Derfor er der pile mellem værdier og institutioner, men ikke til identiteten. Identitet er spørgsmålet om, hvilken gruppe man tilhører. (Hofstede, 2006, s. 340). Identiteter kan forandre sig igennem et menneskes liv, som det er tilfældet med mange indvandrere med succes. (Hofstede, 2006, s. 340). Figur 3. Kilde til forskelle mellem lande og grupper. (Hofstede, 2006, s. 340). Identitet og værdier I denne artikel ses på identitet og værdier i henhold til kulturchokket. For at søge en forståelse af hvad begrebet identitet dækker, følger en kort beskrivelse af de tre sædvaner i Hofstedes løgdiagram. Symbolerne er yderste lag i løget og opstår let og forsvinder let. Symboler kan være ord, billeder, klædedragter eller genstande med en speciel betydning. Symbolerne kan nemt kopieres af andre grupper, og ligger jf. Hofstede ikke så dybt i kulturelle identitet. Heltene, er personer, fiktive som virkelige, levende eller døde, der har karakteregenskaber, der værdsættes højt i en kultur, og som tjener som rollemodeller. Ritualer er aktiviteter, der kollektivt anses for værende socialt nødvendige inden for kulturen. Objektivt set er ritualerne i sig selv overflødige, men de tillægges en subjektiv værdi og bliver på den måde nødvendige indenfor kulturen. (Hofstede, 2006, s. 22f). Identitet James nævner i interviewet, at man som ny er nødt til at kunne tolke symbolerne, han kommer dog ikke nærmere ind på, hvilke symboler der er tale om, der skal kunne tolkes. Virksomheden har en kultur, der bunder i historien, fra at være en lille familie virksomhed til nu at være en stor multinational virksomhed. Det kan mærkes som ny, at der ligger noget historie og en identitet i henhold til hvordan tingene bliver gjort og skal gøres, siger James. Samme udtryk kan ses på SKIFs hjemmeside, hvor der er fokus på virksomhedens start som en familievirksomhed, og at den nu har vokset sig stor. Der er også fokus på SKIFs produkt, 5

6 men som der står, selvom vores produkt er hi-teck og et ekstremt komplekst produkt, så er SKIFs primære fokus på menneskene, underforstået medarbejderne. Medarbejderne er også i fokus på hjemmesiden i form af historier om dem og deres arbejdsopgaver, som der står på hjemmesiden: her kan du møde nogle af dine fremtidige kollegaer. Medarbejderne i virksomheden kan som gruppe opfattes som helte, og samarbejdet mellem de danske og internationale medarbejdere som en gave til virksomheden, understreger Pia. De internationale medarbejdere omtales af Pia som gaver for SKIF, på denne måde tillægger ledelsen denne type medarbejdere en helterolle. Men det er i samspillet med de danske medarbejdere, gennem diversiteten, at gaven ligger, man får de bedste forretningsmæssige løsninger gennem diversitet, forklarer Pia. Ritualerne kunne være det at tage i Tivoli eller holde jul på den danske måde, både Pia og James fortæller om disse arrangementer. Værdier Værdier er usynlige for en udefrakommende. Værdier ligger inderst inde i løgets kerne, og symboliserer på denne måde kulturens kerne. Værdier er noget mennesket tillærer i de første år af sit liv. Værdier handler om at foretrække visse forhold frem for andre, som Hofstede beskriver der: Værdier er følelser med fortegn (Hofstede, 2006, s. 23). Det være sig for eksempel ondt godt, urent rent, farligt sikkert. (Hofstede, 2006, s. 23). Ifølge Pia er det at have en fælleskultur, at man har de samme mål og respekterer de samme værdier. Diversitet er en værdi i SKIF, det er en gave at være en multikulturel virksomhed, som Pia udtrykker det. James oplever det at være en teamplayer som et fundament i den danske kultur. En teamplayer er en, der prøver at få alle ombord, fortsætter han. James giver et eksempel på en situation, han efterfølgende har tænkt over, et møde i virksomheden hvor de sidder og diskuterer frem og tilbage. James er frustreret over, at de ikke rigtig kommer videre og slår hånden i bordet og siger, at de har en ret klar problemstilling, og hvis de gør sådan og sådan, så er det løst. De splitter op, får lavet de ting James foreslår, og det er løst. James kan ikke se idéen med at snakke frem og tilbage over en kop kaffe, men har efterfølgende fundet ud af, at det er en del af det at få alle med ombord, eller i hvert fald få hørt alles synspunkter, før der træffes en beslutning, at der er tid til at diskutere tingene, og at det er et typisk dansk fænomen. Han synes møderne tager for lang tid. Pia nævner også at være en teamplayer som en værdi i SKIF. Ligesom det at der er plads til dialog og diskussion er værdier i SKIF. Pia nævner respekt, og at der skal være en sammenhæng mellem det virksomheden siger, de gør, og det de reelt gør. Hun nævner også at tage ansvar som en værdi, og at have en åben dialog om tingene, at man lytter til hinanden, at der er en åben kultur, at man kan arbejde individuelt og i teams. Mental programmering Mennesker bærer på et sæt af fælles mental programmering i den eller de grupper, de tilhører. Når de skifter grupper, ved for eksempel at flytte til at andet land for at arbejde, så møder de mennesker med andre fælles mentale programmeringer. For at opnå en ny mental programmering, i forhold til kulturdelen, skal den gamle programmering afkodes for at kunne lære andet. 6

7 Det, der er nemmest at afkode, er sædvanerne, værdierne ligger mere dybt, og de kulturelle forandringer vil jf. Hofstede ske langsommere her. (Hofstede, 2006, s. 28). Generelt er der ikke så mange informationer om sædvanerne i interviewet, så hvorvidt James gamle kodning af sædvaner afkodes, så han lærer nye, er vanskeligt at konkludere på. James er i gang med at lære det danske sprog, og det er en del af identiteten, som kan tilpasses det nye land, James er i gang med denne sproglige tilpasning. James er opvokset i Senegal og har boet der, til han var 18 år, hvorefter han flyttede til Kina, lærte sproget det første år, efter tre år i Kina tog han til Tyskland, hvor han læste til ingeniør, herefter til England for at arbejde og studere til civilingeniør, og i 2010 i Danmark i SKIF. Han betegner sig selv som havende en international kultur, frem for en national kultur. det interkulturelle møde (er) et møde mellem et fremmed individ og et nyt kulturelt miljø (Hofstede, 2006, s. 341), som når virksomheden ansætter James, der som fremmed individ skal møde virksomheden og det nye kulturelle miljø. Hofstede argumenterer for, at individet som oftest vil opleve et kulturchok ved dette interkulturelle møde. Det er virksomheden bevidst om, og derfor er der sat forskellige tiltag i værk for at prøve at minimere dette chok, eller undgå det. Individet vil jf. Hofstede prøve at lære nogle af det nye kulturelle miljøs sædvaner, de synlige kulturmanifestationer, men vil have svært ved at forstå de bagvedliggende værdier, da de ikke er synlige. Hofstede argumenterer for, at individet i den nye kultur vil gå tilbage til barnestadiet, der hvor værdierne blev tillært, og at sådan et stadie vil føre sorg, hjælpeløshed og fjendtlighed overfor det nye miljø med sig. (Hofstede, 2006, s. 341). James er med sin internationale baggrund vant til kulturtilpasning, og som han selv siger, så vil han gerne beholde sin kulturelle baggrund, men på samme tid også gerne tage imod de nye og gode ting en anden kultur tilbyder og få noget ekstra godt ud af det. På denne måde er James ret bevidst om sin egen bevidsthed og mentale programmering. Men at blive helt fri for et kulturchok er nok svært, og han nævner også, at han har oplevet ensomhed i sin første tid på det nye job, hvilket er en af grundende til, at han har meldt sig som buddy, så han kan være med til at afhjælpe denne følelse af ensomhed hos nyansatte. Chok og tilpasning Kulturtilpasningen kommer efter kulturchokket, når individet har tillagt sig nogle af den nye kulturs værdier. 7

8 Figur 4. Kulturtilpasningskurven, (Hofstede, 2006, s. 342). Er kulturchokket for stort, eller varer det for længe, kan det resultere i alvorlige fysiske symptomer, der kan medføre, at den nye medarbejder, må rejse hjem før planlagt. Kulturchokket kan ramme medarbejdernes ægtefæller, og hjemrejse før tid skyldes oftere kulturchok hos ægtefællen end medarbejderen selv. (Hofstede, 2006, s. 342). James er bevidst om flere af de fælles værdier, dialog, teamplayer, diversitet, de er ikke længere usynlige. Om han har optaget værdierne, eller er i gang med at optage dem er uvist, men han er i gang med kulturtilpasningen, eller den stabile tilstand, der følger kulturchokket. Som Hofstede argumenterer for, følger kulturtilpasningen kulturchokket, når individet har tillagt sig nogle af den nye kulturs værdier. Interkulturelle kommunikationsfærdigheder kan ligeledes bidrage til en kulturtilpasning, hvilket SKIF også har fokus på. Interkulturelle kommunikationsfærdigheder Interkulturelle kommunikationsfærdigheder kan bidrage til kulturtilpasning, og på denne måde minimere eller afværge kulturchokket. De interkulturelle kommunikationsfærdigheder kan læres ved at gennemgå tre faser, bevidsthed, viden og færdigheder. Bevidsthed omhandler erkendelse af, at den baggrund jeg et som individ kommer med, er en særlig mental programmering, der er et produkt af opvæksten og den kultur, der var under opvæksten. (Hofstede, 2006, s. 376f). For at kunne interagere med andre kulturer er viden nødvendig, viden om denne anden kultur, deres symboler, helte og ritualer. Hofstede argumenterer ligeledes for vigtigheden i at få et intellektuelt begreb om, hvor deres værdier adskiller sig fra vores (Hofstede, 2006, s. 377). Færdigheder baseres på bevidsthed, viden og øvelse. Når vi er bevidste om vores egen baggrund og den mentale programmering og har lært den nye kulturs sædvaner, skal den nye lære 8

9 at anvende sædvanerne og på den måde opleve en tilfredsstillelse af at klare sig i det nye miljø. (Hofstede, 2006, s. 377). Hofstede beskriver to forskellige former for kurser i interkulturel kommunikation. Den ene form omhandler specifik viden og det lokale sprog, den anden form omhandler bevidsthed og almenviden. (Hofstede, 2006, s. 378). Specifik viden og det lokale sprog Indholdet på kurser omhandlende specifik viden, er fokus på viden om den nye kultur. Her er informationer om demografi, geografi, historie, hvordan man gør og ikke gør i landet, fokus er hvordan man lever i den nye kultur. Informationer fra kurser omhandlende specifik viden kan som oftest også findes i bøger og på internettet. (Hofstede, 2006, s. 378). Kurser om det lokale sprog er sprogkurser, hvor den nye kan lære at tale nationalsproget. Hofstede argumenterer for vigtigheden af at lære sproget i den nye kultur, For at oprette en mere fundamental interkulturel forståelse bliver den fremmede partner nødt til at tilegne sig værtskulturens sprog. (Hofstede, 2006, s. 346). På disse kurser er det også vigtigt at inddrage ægtefællen, som Hofstedes beskriver som kvinden. Kvinder er jf. Hofstede hurtigere til at lære sprog og også til at opfange og tolke den ikke verbale kommunikation. (Hofstede, 2006, s. 378). Pia beskriver de forskellige tiltag SKIF har gjort for at velintegrere deres internationale medarbejdere. Hun nævner, at der er dansksprogtræning for både medarbejdere og ægtefæller, da det er vigtigt, at den nytilkomne familie falder til socialt. Pia lægger generelt stor vægt på at få ægtefællerne velintegreret, for hvis familien ikke falder til, så vil mange af dem rejse hjem igen, og det er ærgerligt for virksomheden såvel som for familien. Herudover er der SKIFs Internationale Club, der arrangerer forskellige sociale - eller faglige arrangementer. Som eksempel giver hun en session om, hvordan man holder jul i Danmark. James nævner samme eksempel, og han fremhæver også besøg i Tivoli. Herudover beskriver James hjælp til det mere praktiske, fx: anskaffelse af det gule kort, sygesikringsbeviset, oversættelse af huslejekontrakter og hjælp med at finde et sted at bo. Disse tiltag er i tråd med det Hofstede betegner kurser i specifik viden og det lokale sprog, hvor der er fokus på den nye nationalkultur og sproget, samt hvordan man lever i kulturen. Bevidsthed og almenviden Kurser om bevidsthed og almenviden fokuserer på kulturforskelle, disse kurser kan tages inden den udstationerede rejser, de omhandler bevidsthed om ens egen mentale programmering. Fokus i denne type kurser er, hvordan man arbejder i kulturen, og hvordan man får arbejdet udført. Kurser om bevidsthed og almenviden er også gavnlige for ægtefællen, da forståelse derfra er vigtig i forhold til kulturchok perioden. Men det er også hensigtsmæssigt, at den udstationeredes chef og de, der kommunikerer med den udstationerede, er på disse kurser, da Erfaringer har vist, at et af de udstationeredes største problemer er at få forståelse og opbakning fra mennesker, der ikke selv er udstationeret (Hofstede, 2006, s. 378). På baggrund af Hofstedes beskrivelse af denne form for kursus tolker jeg det, som om det er tænkt som et før kursus, før medarbejderen udstationeres. Jeg forholder mig undrende til 9

10 denne udlægning, da det fordrer, at den internationale medarbejder udstationeres. Ikke alle internationale medarbejdere er udstationeret, nogle kommer til virksomheden fra et andet land, uden at der er tale om en udstationering. James, for eksempel, er ikke udstationeret, han kommer fra Tyskland og har, tolker jeg, selv søgt jobbet i virksomheden og fået det. Da Hofstede argumenterer for de to typer af kurser som værende vigtige for at lære international kommunikation, og da international kommunikation er vigtig i forhold til kulturtilpasning, må det kursus, der omhandler bevidsthed og almenviden også udbydes i de virksomheder, der modtager internationale medarbejdere, der ikke er udstationeret. Hvis muligt inden den internationale medarbejder kommer til virksomheden, så man understøtter den interkulturelle kommunikation og undgår eller minimerer kulturchokket. Pia nævner et kæmpe onboarding program, som omhandler kulturtræning, både for den internationale medarbejder og dennes leder. Begge skal tage en test over nettet, der skal gøre dem klar til de udfordringer og muligheder kulturforskellene kan give. Dette falder ind under det, Hofstede betegner kurser i bevidsthed og almen viden. Et andet tiltag inden for samme ramme er det, James beskriver som noget meget positivt, at han har fået tildelt en sparringspartner. En der kan rådgive ham om virksomhedskulturen, en han må ringe til døgnet rundt. Jf. Hofstede ville det være en, der kan rådgive om, hvordan man arbejder i kulturen, og hvordan man får arbejdet udført, som han argumenterer for er fokus i bevidstheds og almen viden kurserne. SKIF har også implementeret en buddy ordning, den var ikke startet, da James blev ansat, men han har nu selv meldt sig som buddy. James foræller som tidligere nævnt, at han følte sig lidt ensom i starten, og han vil gerne hjælpe kommende internationale medarbejdere, så kan de trække på hans erfaringer. Med disse tiltag tilbyder SKIF kurser, eller læringsmuligheder for bevidstheden og almen viden, både i forhold til den internationale medarbejder, men også for dennes leder. Doing the walk or just the talk? SKIF is doing the walk and not just the talk i forhold til Hofstedes teori om interkulturelle møder, men med plads til forbedringer. James nævner under interviewet, at han er blevet forberedt til at møde den danske kultur, men at han er usikker på, om lederen og virksomheden er blevet forberedt på at møde hans kultur. Pia udtaler, at de skal være bedre til at anerkende, at det ikke kun er den, der kommer til virksomheden, der skal lære om kultur, men i lige så høj grad virksomheden der skal lære. Det er ret vigtigt for hende, at det ikke udelukkende er den nyansatte, der skal tilpasse sig til virksomheden, men at hensynet går begge veje. På trods af at det er vigtigt med denne tovejskommunikation, har de fleste tiltag, der nævnes i interviewet, den hensigt at forberede den internationale medarbejder til mødet med den nye kultur; sprogkursus, buddy ordning, sparringspartner, og den internationale club. Onboardingprogrammet rummer tovejs kulturtræning, men i hvilket omfang det gør virksomheden klar til at lære af de nye kulturer er uvist. I Hofstedes teori om kulturmødet, er fokus også primært på at forberede den internationale medarbejder på kulturmødet, sædvanerne og de værdier der skal tillæres. Den interkulturelle kommunikation lægger op til en tovejs kommunikation, men to ud af de tre former for kurser Hofstede nævner har fokus på den internationale medarbejder, der skal lære om det nye land og det nye sprog. 10

11 Referencer Hofstede, G. (2006). Kulturer og organisationer: Overlevelse i en grænseoverskridende verden (2. udgave). (s. 1-31, ). Danmark: Handelshøjskolens Forlag Oxford Research A/S and the Copenhagen Post.(2010) The expat study Danmark: Bording Steen, M. (2010). Kampen om at få verdens klogeste hoveder til Danmark, I JP Human Ressource, Morgenavisen Jyllandsposten, November 2010 (28. udg.) s

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt Det er nemt at betragte, men svært at lære - Om tilhørsforhold og kulturelle udfordringer i internationale virksomheder Anina Lambert Kjær Stud. Cand. Mag. i Læring & Forandringsprocesser Institut for

Læs mere

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse HEDENSTED. horsens. randers. silkeborg. Skive. viborg 1 Flere og flere virksomheder i Region Midtjylland har internationale

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

2. års elever i en efterskolekultur

2. års elever i en efterskolekultur 2. års elever i en efterskolekultur - En undersøgelse af, hvorvidt det er en kulturændring eller et kulturskifte, man som 2. års elev er ude for i begyndelsen af det andet år på efterskole. Vibeke Haugaard

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Generation mewe og rekruttering anno 2011.

Generation mewe og rekruttering anno 2011. Reflexen. Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, læring og Filosofi, Aalborg Universitet Mette Bidstrup Holmgaard Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, læring

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

IDA LANDEGUIDE 2011 Grønland

IDA LANDEGUIDE 2011 Grønland IDA LANDEGUIDE 2011 Grønland 1. LANDET 1. Opholdsland Grønland 68 100,0% I alt 68 100,0% 2. Status for ophold Opholder du dig i udlandet, er du vendt tilbage til Danmark eller bor du i enten Sverige eller

Læs mere

IDA LANDEGUIDE 2011 Island

IDA LANDEGUIDE 2011 Island IDA LANDEGUIDE 2011 Island 1. LANDET 1. Opholdsland Island 7 100,0% 2. Status for ophold Opholder du dig i udlandet, er du vendt tilbage til Danmark eller bor du i enten Sverige eller Tyskland og arbejder

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Beredt til en fremmed kultur

Beredt til en fremmed kultur Beredt til en fremmed kultur Jakob Aabling-Thomsen Stud. Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet i København Abstract Som studerende er

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Mentorordning - et redskab til integration

Mentorordning - et redskab til integration Mentorordning - et redskab til integration Tyske sygeplejersker valfarter i disse år til Danmark - håbet om et arbejde, bedre løn og bolig trækker. Mødet med kulturforskelle kan blive til en barriere i

Læs mere

Hvem er AlbedoBizz ApS

Hvem er AlbedoBizz ApS Hvem er AlbedoBizz ApS AlbedoBizz hjælper dig med at eksporterer eller etablere dig i Tyrkiet. - Nemt, hurtigt og med minimale risici og forpligtelser. Vi overtager stafetten efter at Væksthuset og eksportrådet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om LEDELSESRUM - form eller fantasi Konference og workshops 8. November 2013 Velkommen til konference/workshop IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse Byder velkommen til konference / workshop om Ledelsesrum

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Handelsskolen

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DEN TRYGGE KOMMUNE URBAN INNOVATORS

DEN TRYGGE KOMMUNE URBAN INNOVATORS DEN TRYGGE KOMMUNE URBAN INNOVATORS 5. MAJ 2010 Njalsgade 106,2 DK2300 Kbh. S.COM info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en dansk virksomhed, der

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Personlig vækst og gennemslagskraft

Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Styrk dit mentale overskud, og giv din kommunikation ny kraft Hold hovedet koldt, og bevar overblikket Kan du gå i sort, når det

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og Spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og Spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og Spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Alicante Land: Spanien Periode: Fra: 01/02-2013

Læs mere

Steen Erik Christensen fortæller workshopdeltagerne om forskellige cases, han har oplevet bl.a. i forbindelse med mødet med sundhedsvæsenet:

Steen Erik Christensen fortæller workshopdeltagerne om forskellige cases, han har oplevet bl.a. i forbindelse med mødet med sundhedsvæsenet: De sammenhængende bånd Workshop: Kulturelle misforståelser. Onsdag d. 28. januar 2009 Workshopfacilitator: Jobkonsulent Steen Erik Christensen, Odense Kommune Sammenfattende referat fra oplæg og diskussion

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

2. Rejsebrev. Pernille Gram

2. Rejsebrev. Pernille Gram 2. Rejsebrev Pernille Gram Studerendes navn: Studienummer: Pernille Gram Kristensen PV11214 1 E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens

Læs mere

TRÆF BEDRE BESLUTNINGER!

TRÆF BEDRE BESLUTNINGER! Behavioural Strategy TRÆF BEDRE BESLUTNINGER! Et ledelseskursus i at træffe effektive og kvalificerede beslutninger Bliv bedre til at træffe beslutninger Bliver der i din organisation til tider truffet

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen? Krise er en voldsom hændelse, der ændrer den berørtes opfattelse af sin omverden. Det være sig sorg, følelsen af tab ved f.eks. skilsmisse, sygdom eller en trafikulykke. Hvad er stress? Er lidt stress

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Qatar. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Qatar. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 03 Qatar Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +5 3 8 8 8 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Tyskland. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Tyskland. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 20 Tyskland Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge - mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 013 Norge Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i

Læs mere

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 203 USA Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Kunsten at finde og onboarde en ny medarbejder eller leder

Kunsten at finde og onboarde en ny medarbejder eller leder Lederforum tirsdag 12. maj 2015 Kunsten at finde og onboarde en ny medarbejder eller leder Eftermiddagens program Velkomst ved Jørgen Beck, Ledelsesakademiet Oplæg ved Ulrik S. Brix, Supana Pause, snak

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere