Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst"

Transkript

1 Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst Claus Elmholdt, Cand. Psyk. Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Den ledende virkning af ledende spørgsmål er veldokumenteret i vidnepsykologiske undersøgelser og kognitiv psykologisk hukommelsesforskning (Loftus, 1975; Loftus & Hoffman, 1989; Pirolli & Moll, 1984; Brainerd & Reyna, 1988). Resultaterne af denne forskning er ofte omsat i kvalitativ metodelitteratur til et påbud om, at intervieweren må undgå ledende spørgsmål og anvende spørgeteknikker, der får interviewpersonen til at berette frit og åbent (se f.eks. Robson, 1993). Der er i kvalitativ metodelitteratur udbredt enighed om, at interviewdata produceres i interaktion mellem intervieweren og interviewpersonen. Der er langt mindre enighed om, hvordan interaktionen skal håndteres med henblik på at producere valide og pålidelige interviewdata. Holstein & Gubrium (1997) skelner mellem konventionel spørgeteknisk metodelitteratur, der fokuserer på at maksimere flowet af valid og pålidelig information gennem neutrale og åbne spørgsmål, og en postmoderne, konstruktionistisk og etnometodologisk inspireret metodelitteratur, der sætter refleksivt fokus på interviewet som kontekst for produktion af viden. Den konventionelle spørgetekniske metodelitteratur opfatter interviewkonteksten som en mulig kilde for bias, fejl, misforståelser og vildledninger, som må kontrolleres. Intervieweren skal undgå at stille ledende spørgsmål der lægger op til bestemte svar eller knytter an til bestemte tanker. Den postmoderne, konstruktionistiske og etnometodologisk inspirerede metodelitteratur opfatter interviewkonteksten som mulighedsbetingelse, for den kollektive produktion af viden i interviewet. En mulighedsbetingelse der kan forsøges forstået refleksivt, men aldrig kan elimineres eller kontrolleres fuldt ud. I denne artikel problematiseres ideen om en spørgeteknisk vej til valid og gyldig interviewdata, forstået som en strøm af ren ubesmittet information om interviewpersonens tanker, følelser, ønsker og erfaringer. Med afsæt i en antagelse om, at interviewdata er grundlæggende kollektive produktioner (Alasuutari, 1995), vil jeg argumentere for, at alle spørgsmål må forstås som leden- 3

2 de i relation til bestemte kontekster. Begrebet kontekst anvendes i bred betydning som reference til forhold i interviewet ud over den spørgetekniske form og indhold. Herunder interviewets sociokulturelle, institutionelle og fysiske rammer, interviewer/interviewpersons stil, køn, erfaringer, forventninger, kropssprog og dynamikken i interviewsituationen. Der gives tre eksempler på interviews som ledende kontekst: (1) Politiinterviews af neutrale vidner; (2) Det dialogiske konsulentinterview; (3) Det aktivt konfronterende forskningsinterview. Heraf er de to første spørgeteknisk fokuseret på at undgå de ledende effekter af ledende spørgsmål, imens det tredje er refleksivt fokuseret på at skabe klarhed omkring de sociale betingelser for produktion af viden i interviewet. Det vises via eksemplerne, at bestemte interviewsituationer opfordrer til bestemte former for interviewer- og interviewee-adfærd. På den baggrund argumenteres for, at interviewerens og interviewpersonens fænomenologiske oplevelser er væsentlige kilder til information om, hvilken opfordringskarakter der tolkes ind i situationen, og dermed kilder til information om de sociale betingelser for produktion af viden i interviewet. Situationers opfordringskarakter er ikke entydig. Men vi ved, at forsøgspersoner har tendens til at være lydige over for forsøgsleders ønsker (Milgram, 1974), at børn i strukturerede interview- og testsituationer i udtalt grad ønsker at sige det, de forventer den voksne gerne vil høre (Hundeide, 2004), og at især børn (Ceci, Ross, & Toglia, 1987) og psykisk skrøbelige personer (MacFarland & Morris, 1998) let lader sig påvirke af sociale situationers opfordringskarakter. Pointen er, at de ledende effekter af interviewsituationer er langt mere end et spørgeteknisk anliggende, der kan løses via åbne neutrale spørgsmål. Jeg vil foreslå, at implikationerne for interviewpraksis må være, at forståelse og fortolkning af de sociale betingelser for produktion af viden i interviewet bliver mindst ligeså vigtigt som det at kontrollere, hvad der spørges om, og hvad der svares. Hvad er et ledende spørgsmål? Ledende spørgsmål kan karakteriseres som spørgsmål, der bevidst eller ubevidst af intervieweren er formuleret på en måde, der i større eller mindre grad lægger op til ét bestemt svar. Der kan yderligere skelnes mellem grammatiske definitioner, der bestemmer ledende spørgsmål som en form, og indholdsdefinitioner, der bestemmer ledende spørgsmål i forhold til ordenes betydningsindhold. Ledende effekter af spørgsmålets form: Ledende spørgsmål kan defineres grammatisk som ethvert spørgsmål, der i sin bekræftende form besvares med et jo i stedet for et ja (Smith, 4

3 1986, p. 216). Det kan være positivt ledende spørgsmål af typen, mener du ikke også, han er en dårlig far? Eller negativt ledende spørgsmål af typen, så du tænkte altså ikke på deres barns ve og vel? Denne spørgsmålstype bygger på en antagelse, der presser/lokker informanten i retning af et bestemt svar. Grammatiske former af ledende spørgsmål indbefatter også spørgsmål, der inkluderer det rigtige svar i formuleringen. Et banalt eksempel er: "Hvilken farve havde Christian d. Fjerdes hvide hest?" Et andet eksempel på spørgsmål, der fungerer ledende i kraft af deres form, er lukkede spørgsmål, der eksplicit søger konsensus: Er det rigtigt, at du er gladere efter skilsmissen? I samme boldgade er udsagn, der følges op af et kort bekræftende spørgsmål: Du er altså lærerens kæledække, ikke sandt? De sidste to spørgsmål er klart ledende, men om det er et problem eller en styrke vil flere interviewforskere hævde, afhænger af sammenhængen, hvori spørgsmålet formuleres. F.eks. anbefaler Kvale (1997), at sidstnævnte spørgsmålstype, som han kalder fortolkende spørgsmål, bruges bevidst med henblik på at validere interviewerens forståelse af det sagte. Et fortolkende spørgsmål kan alene bestå i omformuleringen af et svar, for eksempel: Du mener altså, at du er blevet gladere efter skilsmissen?, eller det forsøger en afklaring af det tidligere sagte: Er det rigtigt, at du føler dig som lærerens kæledægge? Det centrale er, at den ledende form er en meningsfokuseret fortolkning, der relaterer sig til den forudgående beretning. Ledende effekter af spørgsmålets betydningsindhold: Kan defineres som spørgsmål, der qua det, der spørges om, eller det, der ikke spørges om, i større eller mindre grad lægger op til ét bestemt svar. Det påpeges ofte, at en begrænsning ved grammatiske bestemmelser af ledende spørgsmål er, at de ikke inkluderer ordenes betydning, eller de ledende effekter af, hvad der spørges om, men kun de ledende effekter af, hvordan spørgsmålet formuleres. Et velkendt eksempel på spørgsmål, som er neutrale i deres form, men alligevel virker ledende som følge af en begrænsning af relevante svarmuligheder, er ufuldstændige distinktionsspørgsmål som f.eks. var kvindens kjole gul eller rød. Et andet eksempel på ledende effekter af, hvad der spørges om, findes i Loftus (1975) klassiske vidnepsykologiske eksperiment, hvor forsøgspersoner vises et filmklip af et færdselsuheld. Derefter bliver de bedt om skriftligt at redegøre for det, de lige har set, og svare på en række specifikke spørgsmål. Det kritiske spørgsmål er, hvor hurtigt kørte bilerne, da de (1) rørte hinanden, (2) ramte hinanden, (3) kørte ind i hinanden (4) kolliderede (5) stødte voldsomt sammen? 5

4 Hvor hurtigt kørte bilerne der: Verbum Estimat Stødte voldsomt sammen 66 km Kolliderede 63 km Kørte ind i hinanden 61 km Ramte hinanden 55 km Rørte hinanden 51 km Resultatet af undersøgelsen viser, at ordenes betydning fremkalder forskellige estimeringer af bilernes hastighed. Loftus vidnepsykologiske undersøgelse er særdeles interessant for interviewforskningen, fordi den viser, at spørgsmåls ledende virkning ikke kun knytter sig til spørgsmålets form, men også til indholdet af det, der spørges om. Dermed bliver det vanskeligt at fastholde ideen om at åbne spørgsmål, der ofte indledes med hv-ord som hvem, hvad, hvordan, er neutrale i betydningen ikke ledende. Og at fastholde den konventionelle ide om en spørgeteknisk vej gennem åbne neutrale spørgsmål til ren ubesmittet information om interviewpersonens tanker, følelser, ønsker og erfaringer. En definition af ledende spørgsmål, der kan rumme såvel form- som betydningsaspektet, er fremsat af Cohn (1915 ifølge Smith, 1986), som et spørgsmål, der lægger et bestemt svar nærmere end et andet. En konsekvens af denne formulering er, at alle spørgsmål fremstår ledende, idet ethvert spørgsmål involverer en indsnævring af mængden af relevante svarmuligheder. Forstået på baggrund af denne formulering er det interessante ikke længere at afgøre, om et spørgsmål er ledende, men at undersøge, hvor specifikke interviewspørgsmål leder hen. Eller som Eva Smith konkluderer i sin gennemgang af ledende spørgsmål i vidnepsykologien: I det hele taget er det overordentligt vigtigt at gøre sig klart, at spørgsmålene ikke udtales i et vakuum, men af en bestemt person, til en bestemt person, under bestemte omstændigheder, og i forbindelse med en række andre spørgsmål (Smith, 1986, p. 222). På den baggrund bliver det relevant at flytte fokus fra spørgsmåls form og betydningsindhold isoleret set, til en undersøgelse af interviewet som ledende kontekst for spørgsmål. Interviews som ledende kontekst Ovenfor har jeg forsøgt at vise, at de ledende effekter af interviewspørgsmål ikke kun knytter an til spørgsmålets form, men også påvirkes af spørgsmålets betydningsindhold. I dette afsnit sættes 6

5 der fokus på de ledende effekter af interviews som kontekst for specifikke spørgsmål. Herunder interviewets sociokulturelle, institutionelle og fysiske rammer, interviewer/interviewpersons stil, køn, erfaringer, forventninger, kropssprog og dynamikken i interviewsituationen. Interviewets socio-kulturelle og institutionelle baggrund kan være f.eks. politiinterview, journalistisk interview, markedsinterview, diagnostisk interview, konsultativt interview eller forskningsinterview. Fysiske rammer refererer til omstændigheder vedrørende interviewets fysiske lokalitet, f.eks. hjem, arbejdsplads, ulykkessted, cafe, lægekonsultation, terapilokale, klasselokale, bibliotek, byens åbne rum, skov, strand etc. Interviewets sociokulturelle og institutionelle baggrund og fysiske rammer markerer en række betingelser, som påvirker stil, forventninger, kropssprog og dynamikken i interviewet. Derudover skal nævnes køn, personlige erfaringer og motivation for at lade sig interviewe som væsentlige kontekstbetingelser, der påvirker den kollektive produktion af viden. I det følgende beskrives og diskuteres tre konkrete eksempler på interviews som ledende kontekst. (1) Politiinterviews af neutrale vidner; (2) Det dialogiske konsulentinterview; (3) Det aktivt konfronterende forskningsinterview. Politiinterviews: Den sociokulturelle og institutionelle baggrund for politiinterviews af neutrale vidner er politiarbejdets mål for at opklare forbrydelser. Politiets tilgang til produktionsviden i interviews af neutrale vidner kan beskrives som konventionel spørgeteknisk orienteret. Såvel det klassiske politiinterview som det moderne kognitive interview beskrevet i sidste nummer af dette nyhedsbrev (Hoffmann et al., 2005b) fokuserer på ad spørgeteknisk vej (åbne og neutrale spørgsmål) at maksimere flowet af valid og pålidelig information. Retsplejeloven fastslår, at politiet ikke må anvende ledende spørgsmål i afhøringer. Spørgsmål til en sigtet må ikke stilles således, at noget, der er benægtet eller ikke erkendt, forudsættes tilstået. Løfter, urigtige foregivender eller trusler må ikke anvendes (kapitel stk. 3). Lærebogsmateriale i interviewteknik, der anvendes på politiskolen, instruerer politiaspiranterne i at være venlige, facts-fokuserede og undgå spørgsmål, der bygger på interviewerens forforståelse, og er formuleret således, at de kan påvirke vidnet til at svare i en bestemt retning (Polititeori :22,24, ifølge Hoffmann et al., 2005a). Både retsplejeloven og politiskolens lærebogsmateriale er bevidst om de ledende effekter af ledende spørgsmål, men reflekterer ikke over de ledende effekter af politiinterviewet som kontekst for spørgsmål. Hvad betyder eksempelvis magtrelationerne for den viden der produceres i politiinterviewet? Hvordan opfatter borgeren betjenten, og hvad betyder borgerens forhold til autoriteter for den viden, der produceres i politiinterviewet? Milgram s klassiske social-psy- 7

6 kologiske eksperiment med lydighed over for autoriteter viser, at almindelige borgere er parate til at gå endog særdeles langt i bestræbelserne på at opfylde, hvad de oplever som autoriteters ønsker og forventninger (1974). Politiinterviewet involverer ikke en refleksiv undersøgelse af de ledende effekter af interviewet som kontekst for de spørgsmål, der stilles, men er spørgeteknisk orienteret mod produktion af facts. Borgeren, der har overværet en trafikulykke, forventer, at politiintervieweren vil interessere sig for facts hvor stod du placeret og hvad så du og ikke for den fænomenologiske oplevelse af at overvære et trafikuheld. Allerede ved synet af betjenten med notesblokken tunes gennemsnitsborgerens forventningsstruktur ind på et fakta-orienteret interview. Politiinterviewet som samfundsinstitution intenderer at lede interviewpersonen i retning af en fakta-orienteret beretning. Såfremt dette realiseres, kan man sige, at der er overensstemmelse mellem det intenderede mål om produktion af en fakta-orienteret beretning og de ledende effekter af interviewet som kontekst. Dialogisk konsulentinterview: En ekstrem modsætning til det fakta-orienterede politiinterview er det fænomenologisk orienterede dialogiske konsulentinterview. Vi lever i et interview samfund, hvor massemedier, konsulenter og forskere i stadigt stigende omfang producerer viden gennem interviews (Silverman, 1993). Den stigende interviewforskning er domineret af dialogiske interviewformer, der benytter åbne neutrale spørgsmål og empatisk indlevelse (Kvale, 2005). Et eksempel herpå er værdsættende anerkendende samtale (AI), der benytter det egalitære dialogiske interview som redskab for at realisere personers og organisationers inderste udviklingspotentialer (Cooperrider & Srivastva, 1987). Its purpose is to promote egalitarian dialogue leading to social-system effectiveness and intregity (1987, p. 156) Det egalitære dialogiske interview skal blotlægge medarbejdernes og organisationens inderste udviklingsønsker (antages forenelige) og skabe en fælles forpligtigelse omkring realisering af drømmen. Værdsættende anerkendende udforskning er ligesom politiinterviewet bevidst om at undgå de ledende effekter af ledende spørgsmål, men forholder sig ikke bevidst refleksivt til de ledende effekter af interviewet som kontekst for spørgsmål. Dialogue, free from constraint and distortion, is necessary to determine the nature of things (Cooperrider et al., 1987, p. 137) Den værdsættende anerkendende udforskning kan problematiseres ved at bygge på en udpræget harmonitænkning og et konsensusideal, der skjuler interviewets reelle magtrelationer og eventuelle interessekonflikter bag et slør af indlevelse og ubetinget anerkendende forståelse af personens livsverden (Elmholdt, 2005). Den ledende effekt af AI interviewet er en opfordring til at lytte til sig selv, 8

7 udtrykke sig selv og udvikle sig selv til fælles bedste for personen og organisationen. Denne sammenfletning af organisationens behov for fleksibilitet og omstillingsparathed med en humanistisk psykologisk antagelse om iboende stræben efter personlig selv-realisering kan kritiseres for at resultere i en forførende praksis snarere end den intenderede frigørende praksis (Ibid.). En general kritik af dialogisk interviewforskning formuleres af Brinkmann og Kvale (2005), der problematiserer den udbredte udviklingsmyte, at empatisk indlevende dialogiske interviews per definition er gode og frigørende, og stiller etisk spørgsmålstegn ved den manglende tematisering af magtrelationerne for interviewets produktion af viden. Aktivt konfronterende forskningsinterview: En alternativ tilgang er det aktivt konfronterende forskningsinterview, der tematiserer interviewet som et kampfelt præget af asymmetrisk magtrelationer og (ofte) interessekonflikter (Parker, 2005; Holstein & Gubrium, 1997). Det aktivt konfronterende forskningsinterview tematiserer, i modsætning til politiinterviewet og det dialogiske konsulentinterview, de ledende effekter af interviewet som kontekst. I sin nyeste bog om kvalitativ psykologi foreslår Parker (2005) en række radikale strategier for kvalitativ psykologisk interviewforskning der (virkelig) ønsker en empowerment af medforskeren (interviewpersonen). Disse strategier involverer: (1) At invitere medforsker til at stille dig spørgsmål. (2) At undersøge præcist, hvem den fremstillede beretning er henvendt til? (3) At undersøge, hvordan beretningen ville lyde, hvis den blev formuleret for et andet publikum? (4) At undersøge, hvordan andre ville se på sagen, evt. bede interviewpersonen om at leve sig ind i rollen/tale stemmen som den anden (5) At provokere medforsker og spille djævlens advokat. (6) At udforske uenigheder mellem forsker og medforskers forståelse og holdning. Parker s aktivt konfronterende forskningsinterview ansporer intervieweren til at søge efter forskelle, konflikter og modsætninger. Eller formuleret anderledes, de ledende effekter af interviewet som kontekst gøres til genstand for en refleksiv undersøgelse. Parker beskriver med reference til Bakhtin interviewstrategien som genuin dialogisk dvs. optaget af at undersøge de sociale betingelser for den kollektive produktion af viden i interviewet (Parker, 2005, p. 56). Strategien involverer ikke at undgå ledende effekter, men at opnå maksimal indsigt i præmisserne for den fælles vidensproduktion i interviewet. Det aktivt konfronterende interview udelukker altså ikke ledende spørgsmål, men advokerer for at bruge ledende spørgsmål bevidst systematisk til at verificere svar (Kvale, 1995). Det aktivt konfronterende interview synes således at realisere Latour s (2000) metodediktum om at 9

8 give interviewpersonen maksimal mulighed for at protestere mod den viden, der produceres i interviewet. Jeg har forsøgt at vise, at de ledende effekter af interviews ikke kan reduceres til et interviewteknisk spørgsmål, men påvirkes af interviewets sociokulturelle, institutionelle og fysiske rammer, interviewer/interviewpersons stil, køn, erfaringer, forventninger, kropssprog og dynamikken i interviewsituationen. Politiinterviewet leder interviewpersonen i retning af en fakta-orienteret beretning. Pragmatisk vurderet synes politiinterviewet at realisere det intenderede mål om produktion af faktuel information om den faktiske hændelse. Det dialogiske konsulentinterview leder interviewpersonen til at lytte til sig selv, udtrykke sig selv og udvikle sig selv til fælles bedste for personen og organisationen. Pragmatisk vurderet, er der ingen grund til at betvivle, at det dialogiske konsulentinterview kan være et effektivt redskab til realisering af organisationsudvikling. Men i modsætning til politiinterviewet, hvor magtrelationerne er åbenlyse, og borgerens rettigheder og pligter reguleres af retsplejeloven, er betingelserne og præmisserne for de ledende effekter af det dialogiske konsulentinterview skjult bag et slør af indlevelse og ubetinget anerkendende forståelse af personens livsverden. Dermed bliver det dialogiske interview til et etisk tvivlsomt foretagende, som argumenteret af Brinkmann og Kvale (2005). Det aktivt konfronterende forskningsinterview er ligesom det dialogiske konsulentinterview optaget af at skabe grundlag for potentielt transformative handlinger (Parker, 2005, p. p. 56). Men i modsætning til det dialogiske konsulentinterview er det aktivt konfronterende forskningsinterview optaget af at undersøge præmisserne for interviewets kollektive vidensproduktion gennem konfrontation af forskelle, modsætninger og konflikter. Det øger ikke nødvendigvis den pragmatiske validitet den generative effekt af den producerende viden, men det øger den etiske validitet, hvad Brinkmann (2005) i sin ph.d. afhandling om psykologi som en moralsk videnskab argumenterer bør være et fundamentalt krav i psykologisk forskning og praksis. Feltforståelse, selvforståelse og refleksiv bevidsthed om interviewets ledende effekter Afslutningsvis sættes fokus på, hvad jeg kalder feltforståelse og selvforståelse som forudsætninger for en refleksiv bevidsthed om de sociale betingelser for produktion af viden i det kvalitative forskningsinterview (for perspektiver på denne diskussion så også tidligere artikler i Nyhedsbrevet af Goldstein, 2003; Tanggaard, 2004). Feltforståelse og selvforståelse forstås her som dialektisk forbundne aspekter af en refleksiv interviewpraksis, der ikke ignorerer, men forholder sig 10

9 bevidst til interviewet som ledende kontekst. Jeg vil argumentere for, at refleksiv feltforståelse og selvforståelse med henblik på at forstå og fortolke betingelserne for produktion af viden i interviewet er mindst ligeså vigtigt som det at kontrollere, hvad der spørges om, og hvad der svares. Intervieweren er sit eget vigtigste redskab for produktion af viden, og må som sådan forholde sig moralsk og politisk selvbevidst, være bevidst om egen interviewstil, position og virkemidler i interviewet. Den selvrefleksive interviewer overskrider den traditionelle adskillelse mellem forsker og udforsket og betragter sin egen oplevelse som en vigtig ressource for viden (Denzin & Lincoln, 2002, p. 1). Intervieweren må gøre sig sine egne fordomme og følelser bevidst forud for interviewet. Undersøgelsesinstrumentet selvet må stemmes før brug, som Jette Fog (2004) formulerer det. I forbindelse med interview og analyse er det vigtigt at få klargjort fordomme og følelser som aspekter af de sociale omstændigheder for interviewets produktion af viden. Selvforståelse må aldrig løsrives fra den sociale situation feltforståelsen som en selvtilstrækkelig terapeutisk optagethed af egne følelser og ubevidste lag, som Tanggaard argumenterer (2004), eller gøres til genstand for en ren subjektivistisk tolkning ud fra forskerens egne standarder eller koder, som påpeget af Hundeide (2004). Den refleksive interviewer er ikke kun optaget af sin egen fænomenologiske oplevelse, men i lige så høj grad optaget af at forstå interviewpersonens fænomenologiske oplevelse af situationen og dermed skabe en refleksiv bevidsthed om interviewkontekstens opfordringskarakter. Karsten Hundeide kalder dette for en fortolkende tilgang (2004, p. 163). En fortolkende tilgang forsøger at afdække den mening, som ligger til grund for interviewpersonens kommunikation. Den fortolkende interviewforsker indtager rollen som den interesserede fremmede i et nyt landskab, som han/hun forholder sig respektfuldt til, og ønsker at udforske nærmere. Den fortolkende interviewforsker fokuserer på det, som interviewpersonen fokuserer på, og forsøger at få afdækket, hvordan interviewpersonen opfatter interviewsituationen som handlebaggrund. Feltforståelse handler ud over at forsøge at opnå indsigt i interviewpersonens fænomenologiske oplevelse af interviewsituationen om at forstå hvad det er for et felt, man betræder, hvilke positioner og roller man tilskrives, og hvilke man har mulighed for at opdyrke (Wadel, 1981). Den selvrefleksive og feltbevidste interviewforsker er bevidst om relationens betydning for den vi- 11

10 den, der produceres i interviewet, og forpligtiger sig på at producere såvel pragmatisk som etisk valid viden. Hvordan skal interviewforskeren konkret håndtere relationen i interviewet for at realisere dette mål? Til dette spørgsmål gives ikke et enkelt svar, som kan nedfældes i manualer eller sikres via særlige spørgeteknikker. God interviewforskning i epistemisk og etisk betydning (Brinkmann i dette nummer), bygger i høj grad på praktiske skøn og håndværksmæssig kunnen (Eisner, 2003). Konklusion Jeg har argumenteret for, at en refleksiv forståelse af interviewets ledende effekter (spørgsmål og kontekst) er ligeså vigtig som at kontrollere, hvordan der spørges, og hvad der spørges om. Det betyder ikke, at det er ligegyldigt, hvordan intervieweren spørger, og hvad der spørges om, men at intervieweren altid må forsøge at skabe bevidsthed omkring de ledende effekter af, såvel specifikke spørgsmål som interviewet som kontekst. Jeg har forsøgt at vise, at alle interviewspørgsmål er ledende i relation til specifikke kontekster. Interviewforskeren må derfor forkaste ideen om en spørgeteknisk vej til ren viden om interviewpersonens indre oplevelser og meninger, og vende sig mod strategier for forståelse af betingelserne for produktionen af viden i interviewet. Den grundlæggende pointe er, at interviewbaseret viden altid produceres i en kollektiv samhandlen mellem de involverede parter i en specifik kontekst. Tre eksempler på interviews som ledende kontekst blev diskuteret politiinterviewet, det dialogiske konsulentinterview og det aktivt konfronterende forskningsinterview. De to første eksempler forholder sig ikke refleksivt til interviewet som ledende kontekst, men fokuserer på at minimere de ledende effekter af ledende spørgsmål (stille åbne og neutrale spørgsmål), for derved at optimere flowet af ren viden om individets faktuelle erfaringer (politiinterview) eller inderste udviklingsønsker (dialogisk konsulentinterview). Der argumenteres for, at begge interviewsituationer potentielt kan realisere intentionen om at producere faktuel information (politiinterviewet) eller generativ teori (AI interviewet). Men at det dialogiske AI interview kan være etisk tvivlsomt, fordi præmisserne for interviewets ledende effekter skjules bag et slør af indlevelse og ubetinget anerkendende forståelse af personens livsverden. Politiinterviewet forholder sig heller ikke refleksivt til betingelserne for produktion af viden i interviewsituationen, men magtrelationerne er åbenlyse, og borgerens rettigheder og pligter reguleres formelt gennem retsplejeloven. Det aktivt konfronterende forskningsinterview forholder sig som det eneste af de tre eksempler bevidst refleksivt til betingelser- 12

11 ne for produktion af viden i interviewet, gennem konfrontation af forskelle, modsætninger og konflikter, og dermed øges mulighederne for at producere både pragmatisk og etisk valid viden. Referencer Alasuutari, P. (1995). Researching Culture: Qualitative Method and Cultural Studies. London: Sage Publications. Brainerd, C. J. & Reyna, V. F. (1988). Memory Loci of Suggestibility Development: Comment on. Journal of Experimental Psychology: General, 117, Brinkmann, S. (2005). Psychology as a Moral Science. Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Brinkmann, S. & Kvale, S. (2005). Confronting the ethics of qualitative research. Journal of Constructivist Psychology, 18, Ceci, S. J., Ross, D. F., & Toglia, M. P. (1987). Suggestibility of Children's Memory: Psycholegal Implications. Journal of Experimental Psychology: General, 116, Cooperrider, D. L. & Srivastva, S. (1987). Appreciative inquiry in Organizational Life. Research in Organizational Change and Development, 1, Denzin, N. K. & Lincoln, Y. S. (2002). The Qualitative Inquiry Reader. London: Sage Publications. Eisner, E. (2003). On the art and science of Qualitative Research in Psychology. In P.M.Camic, J. E. Rhodes, & L. Yardley (Eds.), Qualitative Research in Psychology. Washington DC: American Psychological Association. Elmholdt, C. (2005). Værdsættende anerkendende udforskning i kritisk belysning. Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Fog, J. (2004). Med samtalen som udgangspunkt. (2. reviderede udgave ed.) København: Akademisk Forlag. Goldstein, A. (2003). Researcher on the Couch: Is "understanding the Self" critical for qualitative research? Nyhedsbrevet, Center for Kvalitativ Metodeudvikling, 35, Hoffmann, H. L. H., Darfelt, R. N. R., Christensen, A. A., Klagenberg, S. C., Larsen, A. W., & Johansen, H. V. (2005a). En vidneafhørings metodologi. Roskilde: Bachelor afhandling, Roskilde Universitet. Hoffmann, H. L. H., Darfelt, R. N. R., Christensen, A. A., Klagenberg, S. C., Larsen, A. W., & Johansen, H. V. (2005b). En vidneafhørings metodologi. Nyhedsbrevet, Center for Kvalitativ Metodeudvikling, 38, Holstein, J. A. & Gubrium, J. F. (1997). Active Interviewing. In D.Silverman (Ed.), Qualitative Research - Theory, Method and Practice. London: Sage Publications. 13

12 Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk Forlag. Kvale, S. (1995). The social construction of validity. Qualitative Inquiry, 1, Kvale, S. (1997). Interview. Copenhagen: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. (2005). The Dominance of Dialogical Interview Research. Impuls, 1, Latour, B. (2000). When things strike back: a possible contribution of 'science studies' to the social sciences. British Journal of Sociology, 50, Loftus, E. F. (1975). Leading questions and the eyewitness raport. Cognitive Psychology, 7, Loftus, E. F. & Hoffman, H. G. (1989). Misinformation and memory - the creation of new memories. Journal of Experimental Psychology: General, 118, MacFarland, W. L. & Morris, S. J. (1998). Are Dysphoric Individuals More Suggestible or Less Suggestible Than Nondysphoric Individuals? Journal of Counseling Psychology, 45, Milgram, S. (1974). Obedience to Authority: An Experimental View. New York: Harper & Row. Parker, I. (2005). Qualitative psychology - Introducing Radical Research. London: Sage. Pirolli, P. L. & Moll, L. (1984). The effect ofleading questions on prior memory: evidence for the coexistence of inconsistent memory traces. Canadian Journal of Psychology, 38, Robson.C. (1993). Real World Research: A Resource for Social Scientists and Practitioner Researchers. Oxford: Blackwell Publishers. Silverman, D. (1993). Interpreting Qualitative Data: Methods for Analysing Talk, Text and Interaction. London: Sage Publications. Smith, E. (1986). Vidnebeviset: En vurdering af afhøringsmetoder og vidneforklaringer. København: G.E.C. Gad. Tanggaard, L. (2004). Becoming a Qualitative Interviewer - Alternatives to the Sofa. Nyhedsbrevet, Center for Kvalitativ Metodeudvikling, 36, Wadel, C. (1981). Feltarbeid i egen kultur. Flakkefjord: Seek A/S. 14

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation).

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation). 1 Participation som magtmekanisme - mellem constraint og empowerment i organisatorisk (inter)aktionsforskning? 05.05.2011 Marianne Kristiansen & Jørgen Bloch-Poulsen Bio: Marianne Kristiansen Associate

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet

Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet Claus Elmholdt, Cand. Psych., Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Ansigt-til-ansigt interviewet har længe været den dominerende arena

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Nr. 501 tirsdag den 11. november 2014 kl. 12.45 14.00 Relationers betydning for trivsel og forandring Forandringer Relationer Trivsel Forskningsprojekt

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

DEN MOTIVERENDE SAMTALE DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Metoder og feltarbejde i psykologi

Metoder og feltarbejde i psykologi Metoder og feltarbejde i psykologi METTE MORELL, NØRRE GYMNASIUM - SÅDAN KAN MAN INDDRAGE DEM EFFEKTIVT OG NATURLIGT Dette oplæg har to dele 1) Metoder i undervisningen Hvilke? Hvorfor? Hvordan? Hvor meget?

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere