Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst"

Transkript

1 Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst Claus Elmholdt, Cand. Psyk. Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Den ledende virkning af ledende spørgsmål er veldokumenteret i vidnepsykologiske undersøgelser og kognitiv psykologisk hukommelsesforskning (Loftus, 1975; Loftus & Hoffman, 1989; Pirolli & Moll, 1984; Brainerd & Reyna, 1988). Resultaterne af denne forskning er ofte omsat i kvalitativ metodelitteratur til et påbud om, at intervieweren må undgå ledende spørgsmål og anvende spørgeteknikker, der får interviewpersonen til at berette frit og åbent (se f.eks. Robson, 1993). Der er i kvalitativ metodelitteratur udbredt enighed om, at interviewdata produceres i interaktion mellem intervieweren og interviewpersonen. Der er langt mindre enighed om, hvordan interaktionen skal håndteres med henblik på at producere valide og pålidelige interviewdata. Holstein & Gubrium (1997) skelner mellem konventionel spørgeteknisk metodelitteratur, der fokuserer på at maksimere flowet af valid og pålidelig information gennem neutrale og åbne spørgsmål, og en postmoderne, konstruktionistisk og etnometodologisk inspireret metodelitteratur, der sætter refleksivt fokus på interviewet som kontekst for produktion af viden. Den konventionelle spørgetekniske metodelitteratur opfatter interviewkonteksten som en mulig kilde for bias, fejl, misforståelser og vildledninger, som må kontrolleres. Intervieweren skal undgå at stille ledende spørgsmål der lægger op til bestemte svar eller knytter an til bestemte tanker. Den postmoderne, konstruktionistiske og etnometodologisk inspirerede metodelitteratur opfatter interviewkonteksten som mulighedsbetingelse, for den kollektive produktion af viden i interviewet. En mulighedsbetingelse der kan forsøges forstået refleksivt, men aldrig kan elimineres eller kontrolleres fuldt ud. I denne artikel problematiseres ideen om en spørgeteknisk vej til valid og gyldig interviewdata, forstået som en strøm af ren ubesmittet information om interviewpersonens tanker, følelser, ønsker og erfaringer. Med afsæt i en antagelse om, at interviewdata er grundlæggende kollektive produktioner (Alasuutari, 1995), vil jeg argumentere for, at alle spørgsmål må forstås som leden- 3

2 de i relation til bestemte kontekster. Begrebet kontekst anvendes i bred betydning som reference til forhold i interviewet ud over den spørgetekniske form og indhold. Herunder interviewets sociokulturelle, institutionelle og fysiske rammer, interviewer/interviewpersons stil, køn, erfaringer, forventninger, kropssprog og dynamikken i interviewsituationen. Der gives tre eksempler på interviews som ledende kontekst: (1) Politiinterviews af neutrale vidner; (2) Det dialogiske konsulentinterview; (3) Det aktivt konfronterende forskningsinterview. Heraf er de to første spørgeteknisk fokuseret på at undgå de ledende effekter af ledende spørgsmål, imens det tredje er refleksivt fokuseret på at skabe klarhed omkring de sociale betingelser for produktion af viden i interviewet. Det vises via eksemplerne, at bestemte interviewsituationer opfordrer til bestemte former for interviewer- og interviewee-adfærd. På den baggrund argumenteres for, at interviewerens og interviewpersonens fænomenologiske oplevelser er væsentlige kilder til information om, hvilken opfordringskarakter der tolkes ind i situationen, og dermed kilder til information om de sociale betingelser for produktion af viden i interviewet. Situationers opfordringskarakter er ikke entydig. Men vi ved, at forsøgspersoner har tendens til at være lydige over for forsøgsleders ønsker (Milgram, 1974), at børn i strukturerede interview- og testsituationer i udtalt grad ønsker at sige det, de forventer den voksne gerne vil høre (Hundeide, 2004), og at især børn (Ceci, Ross, & Toglia, 1987) og psykisk skrøbelige personer (MacFarland & Morris, 1998) let lader sig påvirke af sociale situationers opfordringskarakter. Pointen er, at de ledende effekter af interviewsituationer er langt mere end et spørgeteknisk anliggende, der kan løses via åbne neutrale spørgsmål. Jeg vil foreslå, at implikationerne for interviewpraksis må være, at forståelse og fortolkning af de sociale betingelser for produktion af viden i interviewet bliver mindst ligeså vigtigt som det at kontrollere, hvad der spørges om, og hvad der svares. Hvad er et ledende spørgsmål? Ledende spørgsmål kan karakteriseres som spørgsmål, der bevidst eller ubevidst af intervieweren er formuleret på en måde, der i større eller mindre grad lægger op til ét bestemt svar. Der kan yderligere skelnes mellem grammatiske definitioner, der bestemmer ledende spørgsmål som en form, og indholdsdefinitioner, der bestemmer ledende spørgsmål i forhold til ordenes betydningsindhold. Ledende effekter af spørgsmålets form: Ledende spørgsmål kan defineres grammatisk som ethvert spørgsmål, der i sin bekræftende form besvares med et jo i stedet for et ja (Smith, 4

3 1986, p. 216). Det kan være positivt ledende spørgsmål af typen, mener du ikke også, han er en dårlig far? Eller negativt ledende spørgsmål af typen, så du tænkte altså ikke på deres barns ve og vel? Denne spørgsmålstype bygger på en antagelse, der presser/lokker informanten i retning af et bestemt svar. Grammatiske former af ledende spørgsmål indbefatter også spørgsmål, der inkluderer det rigtige svar i formuleringen. Et banalt eksempel er: "Hvilken farve havde Christian d. Fjerdes hvide hest?" Et andet eksempel på spørgsmål, der fungerer ledende i kraft af deres form, er lukkede spørgsmål, der eksplicit søger konsensus: Er det rigtigt, at du er gladere efter skilsmissen? I samme boldgade er udsagn, der følges op af et kort bekræftende spørgsmål: Du er altså lærerens kæledække, ikke sandt? De sidste to spørgsmål er klart ledende, men om det er et problem eller en styrke vil flere interviewforskere hævde, afhænger af sammenhængen, hvori spørgsmålet formuleres. F.eks. anbefaler Kvale (1997), at sidstnævnte spørgsmålstype, som han kalder fortolkende spørgsmål, bruges bevidst med henblik på at validere interviewerens forståelse af det sagte. Et fortolkende spørgsmål kan alene bestå i omformuleringen af et svar, for eksempel: Du mener altså, at du er blevet gladere efter skilsmissen?, eller det forsøger en afklaring af det tidligere sagte: Er det rigtigt, at du føler dig som lærerens kæledægge? Det centrale er, at den ledende form er en meningsfokuseret fortolkning, der relaterer sig til den forudgående beretning. Ledende effekter af spørgsmålets betydningsindhold: Kan defineres som spørgsmål, der qua det, der spørges om, eller det, der ikke spørges om, i større eller mindre grad lægger op til ét bestemt svar. Det påpeges ofte, at en begrænsning ved grammatiske bestemmelser af ledende spørgsmål er, at de ikke inkluderer ordenes betydning, eller de ledende effekter af, hvad der spørges om, men kun de ledende effekter af, hvordan spørgsmålet formuleres. Et velkendt eksempel på spørgsmål, som er neutrale i deres form, men alligevel virker ledende som følge af en begrænsning af relevante svarmuligheder, er ufuldstændige distinktionsspørgsmål som f.eks. var kvindens kjole gul eller rød. Et andet eksempel på ledende effekter af, hvad der spørges om, findes i Loftus (1975) klassiske vidnepsykologiske eksperiment, hvor forsøgspersoner vises et filmklip af et færdselsuheld. Derefter bliver de bedt om skriftligt at redegøre for det, de lige har set, og svare på en række specifikke spørgsmål. Det kritiske spørgsmål er, hvor hurtigt kørte bilerne, da de (1) rørte hinanden, (2) ramte hinanden, (3) kørte ind i hinanden (4) kolliderede (5) stødte voldsomt sammen? 5

4 Hvor hurtigt kørte bilerne der: Verbum Estimat Stødte voldsomt sammen 66 km Kolliderede 63 km Kørte ind i hinanden 61 km Ramte hinanden 55 km Rørte hinanden 51 km Resultatet af undersøgelsen viser, at ordenes betydning fremkalder forskellige estimeringer af bilernes hastighed. Loftus vidnepsykologiske undersøgelse er særdeles interessant for interviewforskningen, fordi den viser, at spørgsmåls ledende virkning ikke kun knytter sig til spørgsmålets form, men også til indholdet af det, der spørges om. Dermed bliver det vanskeligt at fastholde ideen om at åbne spørgsmål, der ofte indledes med hv-ord som hvem, hvad, hvordan, er neutrale i betydningen ikke ledende. Og at fastholde den konventionelle ide om en spørgeteknisk vej gennem åbne neutrale spørgsmål til ren ubesmittet information om interviewpersonens tanker, følelser, ønsker og erfaringer. En definition af ledende spørgsmål, der kan rumme såvel form- som betydningsaspektet, er fremsat af Cohn (1915 ifølge Smith, 1986), som et spørgsmål, der lægger et bestemt svar nærmere end et andet. En konsekvens af denne formulering er, at alle spørgsmål fremstår ledende, idet ethvert spørgsmål involverer en indsnævring af mængden af relevante svarmuligheder. Forstået på baggrund af denne formulering er det interessante ikke længere at afgøre, om et spørgsmål er ledende, men at undersøge, hvor specifikke interviewspørgsmål leder hen. Eller som Eva Smith konkluderer i sin gennemgang af ledende spørgsmål i vidnepsykologien: I det hele taget er det overordentligt vigtigt at gøre sig klart, at spørgsmålene ikke udtales i et vakuum, men af en bestemt person, til en bestemt person, under bestemte omstændigheder, og i forbindelse med en række andre spørgsmål (Smith, 1986, p. 222). På den baggrund bliver det relevant at flytte fokus fra spørgsmåls form og betydningsindhold isoleret set, til en undersøgelse af interviewet som ledende kontekst for spørgsmål. Interviews som ledende kontekst Ovenfor har jeg forsøgt at vise, at de ledende effekter af interviewspørgsmål ikke kun knytter an til spørgsmålets form, men også påvirkes af spørgsmålets betydningsindhold. I dette afsnit sættes 6

5 der fokus på de ledende effekter af interviews som kontekst for specifikke spørgsmål. Herunder interviewets sociokulturelle, institutionelle og fysiske rammer, interviewer/interviewpersons stil, køn, erfaringer, forventninger, kropssprog og dynamikken i interviewsituationen. Interviewets socio-kulturelle og institutionelle baggrund kan være f.eks. politiinterview, journalistisk interview, markedsinterview, diagnostisk interview, konsultativt interview eller forskningsinterview. Fysiske rammer refererer til omstændigheder vedrørende interviewets fysiske lokalitet, f.eks. hjem, arbejdsplads, ulykkessted, cafe, lægekonsultation, terapilokale, klasselokale, bibliotek, byens åbne rum, skov, strand etc. Interviewets sociokulturelle og institutionelle baggrund og fysiske rammer markerer en række betingelser, som påvirker stil, forventninger, kropssprog og dynamikken i interviewet. Derudover skal nævnes køn, personlige erfaringer og motivation for at lade sig interviewe som væsentlige kontekstbetingelser, der påvirker den kollektive produktion af viden. I det følgende beskrives og diskuteres tre konkrete eksempler på interviews som ledende kontekst. (1) Politiinterviews af neutrale vidner; (2) Det dialogiske konsulentinterview; (3) Det aktivt konfronterende forskningsinterview. Politiinterviews: Den sociokulturelle og institutionelle baggrund for politiinterviews af neutrale vidner er politiarbejdets mål for at opklare forbrydelser. Politiets tilgang til produktionsviden i interviews af neutrale vidner kan beskrives som konventionel spørgeteknisk orienteret. Såvel det klassiske politiinterview som det moderne kognitive interview beskrevet i sidste nummer af dette nyhedsbrev (Hoffmann et al., 2005b) fokuserer på ad spørgeteknisk vej (åbne og neutrale spørgsmål) at maksimere flowet af valid og pålidelig information. Retsplejeloven fastslår, at politiet ikke må anvende ledende spørgsmål i afhøringer. Spørgsmål til en sigtet må ikke stilles således, at noget, der er benægtet eller ikke erkendt, forudsættes tilstået. Løfter, urigtige foregivender eller trusler må ikke anvendes (kapitel stk. 3). Lærebogsmateriale i interviewteknik, der anvendes på politiskolen, instruerer politiaspiranterne i at være venlige, facts-fokuserede og undgå spørgsmål, der bygger på interviewerens forforståelse, og er formuleret således, at de kan påvirke vidnet til at svare i en bestemt retning (Polititeori :22,24, ifølge Hoffmann et al., 2005a). Både retsplejeloven og politiskolens lærebogsmateriale er bevidst om de ledende effekter af ledende spørgsmål, men reflekterer ikke over de ledende effekter af politiinterviewet som kontekst for spørgsmål. Hvad betyder eksempelvis magtrelationerne for den viden der produceres i politiinterviewet? Hvordan opfatter borgeren betjenten, og hvad betyder borgerens forhold til autoriteter for den viden, der produceres i politiinterviewet? Milgram s klassiske social-psy- 7

6 kologiske eksperiment med lydighed over for autoriteter viser, at almindelige borgere er parate til at gå endog særdeles langt i bestræbelserne på at opfylde, hvad de oplever som autoriteters ønsker og forventninger (1974). Politiinterviewet involverer ikke en refleksiv undersøgelse af de ledende effekter af interviewet som kontekst for de spørgsmål, der stilles, men er spørgeteknisk orienteret mod produktion af facts. Borgeren, der har overværet en trafikulykke, forventer, at politiintervieweren vil interessere sig for facts hvor stod du placeret og hvad så du og ikke for den fænomenologiske oplevelse af at overvære et trafikuheld. Allerede ved synet af betjenten med notesblokken tunes gennemsnitsborgerens forventningsstruktur ind på et fakta-orienteret interview. Politiinterviewet som samfundsinstitution intenderer at lede interviewpersonen i retning af en fakta-orienteret beretning. Såfremt dette realiseres, kan man sige, at der er overensstemmelse mellem det intenderede mål om produktion af en fakta-orienteret beretning og de ledende effekter af interviewet som kontekst. Dialogisk konsulentinterview: En ekstrem modsætning til det fakta-orienterede politiinterview er det fænomenologisk orienterede dialogiske konsulentinterview. Vi lever i et interview samfund, hvor massemedier, konsulenter og forskere i stadigt stigende omfang producerer viden gennem interviews (Silverman, 1993). Den stigende interviewforskning er domineret af dialogiske interviewformer, der benytter åbne neutrale spørgsmål og empatisk indlevelse (Kvale, 2005). Et eksempel herpå er værdsættende anerkendende samtale (AI), der benytter det egalitære dialogiske interview som redskab for at realisere personers og organisationers inderste udviklingspotentialer (Cooperrider & Srivastva, 1987). Its purpose is to promote egalitarian dialogue leading to social-system effectiveness and intregity (1987, p. 156) Det egalitære dialogiske interview skal blotlægge medarbejdernes og organisationens inderste udviklingsønsker (antages forenelige) og skabe en fælles forpligtigelse omkring realisering af drømmen. Værdsættende anerkendende udforskning er ligesom politiinterviewet bevidst om at undgå de ledende effekter af ledende spørgsmål, men forholder sig ikke bevidst refleksivt til de ledende effekter af interviewet som kontekst for spørgsmål. Dialogue, free from constraint and distortion, is necessary to determine the nature of things (Cooperrider et al., 1987, p. 137) Den værdsættende anerkendende udforskning kan problematiseres ved at bygge på en udpræget harmonitænkning og et konsensusideal, der skjuler interviewets reelle magtrelationer og eventuelle interessekonflikter bag et slør af indlevelse og ubetinget anerkendende forståelse af personens livsverden (Elmholdt, 2005). Den ledende effekt af AI interviewet er en opfordring til at lytte til sig selv, 8

7 udtrykke sig selv og udvikle sig selv til fælles bedste for personen og organisationen. Denne sammenfletning af organisationens behov for fleksibilitet og omstillingsparathed med en humanistisk psykologisk antagelse om iboende stræben efter personlig selv-realisering kan kritiseres for at resultere i en forførende praksis snarere end den intenderede frigørende praksis (Ibid.). En general kritik af dialogisk interviewforskning formuleres af Brinkmann og Kvale (2005), der problematiserer den udbredte udviklingsmyte, at empatisk indlevende dialogiske interviews per definition er gode og frigørende, og stiller etisk spørgsmålstegn ved den manglende tematisering af magtrelationerne for interviewets produktion af viden. Aktivt konfronterende forskningsinterview: En alternativ tilgang er det aktivt konfronterende forskningsinterview, der tematiserer interviewet som et kampfelt præget af asymmetrisk magtrelationer og (ofte) interessekonflikter (Parker, 2005; Holstein & Gubrium, 1997). Det aktivt konfronterende forskningsinterview tematiserer, i modsætning til politiinterviewet og det dialogiske konsulentinterview, de ledende effekter af interviewet som kontekst. I sin nyeste bog om kvalitativ psykologi foreslår Parker (2005) en række radikale strategier for kvalitativ psykologisk interviewforskning der (virkelig) ønsker en empowerment af medforskeren (interviewpersonen). Disse strategier involverer: (1) At invitere medforsker til at stille dig spørgsmål. (2) At undersøge præcist, hvem den fremstillede beretning er henvendt til? (3) At undersøge, hvordan beretningen ville lyde, hvis den blev formuleret for et andet publikum? (4) At undersøge, hvordan andre ville se på sagen, evt. bede interviewpersonen om at leve sig ind i rollen/tale stemmen som den anden (5) At provokere medforsker og spille djævlens advokat. (6) At udforske uenigheder mellem forsker og medforskers forståelse og holdning. Parker s aktivt konfronterende forskningsinterview ansporer intervieweren til at søge efter forskelle, konflikter og modsætninger. Eller formuleret anderledes, de ledende effekter af interviewet som kontekst gøres til genstand for en refleksiv undersøgelse. Parker beskriver med reference til Bakhtin interviewstrategien som genuin dialogisk dvs. optaget af at undersøge de sociale betingelser for den kollektive produktion af viden i interviewet (Parker, 2005, p. 56). Strategien involverer ikke at undgå ledende effekter, men at opnå maksimal indsigt i præmisserne for den fælles vidensproduktion i interviewet. Det aktivt konfronterende interview udelukker altså ikke ledende spørgsmål, men advokerer for at bruge ledende spørgsmål bevidst systematisk til at verificere svar (Kvale, 1995). Det aktivt konfronterende interview synes således at realisere Latour s (2000) metodediktum om at 9

8 give interviewpersonen maksimal mulighed for at protestere mod den viden, der produceres i interviewet. Jeg har forsøgt at vise, at de ledende effekter af interviews ikke kan reduceres til et interviewteknisk spørgsmål, men påvirkes af interviewets sociokulturelle, institutionelle og fysiske rammer, interviewer/interviewpersons stil, køn, erfaringer, forventninger, kropssprog og dynamikken i interviewsituationen. Politiinterviewet leder interviewpersonen i retning af en fakta-orienteret beretning. Pragmatisk vurderet synes politiinterviewet at realisere det intenderede mål om produktion af faktuel information om den faktiske hændelse. Det dialogiske konsulentinterview leder interviewpersonen til at lytte til sig selv, udtrykke sig selv og udvikle sig selv til fælles bedste for personen og organisationen. Pragmatisk vurderet, er der ingen grund til at betvivle, at det dialogiske konsulentinterview kan være et effektivt redskab til realisering af organisationsudvikling. Men i modsætning til politiinterviewet, hvor magtrelationerne er åbenlyse, og borgerens rettigheder og pligter reguleres af retsplejeloven, er betingelserne og præmisserne for de ledende effekter af det dialogiske konsulentinterview skjult bag et slør af indlevelse og ubetinget anerkendende forståelse af personens livsverden. Dermed bliver det dialogiske interview til et etisk tvivlsomt foretagende, som argumenteret af Brinkmann og Kvale (2005). Det aktivt konfronterende forskningsinterview er ligesom det dialogiske konsulentinterview optaget af at skabe grundlag for potentielt transformative handlinger (Parker, 2005, p. p. 56). Men i modsætning til det dialogiske konsulentinterview er det aktivt konfronterende forskningsinterview optaget af at undersøge præmisserne for interviewets kollektive vidensproduktion gennem konfrontation af forskelle, modsætninger og konflikter. Det øger ikke nødvendigvis den pragmatiske validitet den generative effekt af den producerende viden, men det øger den etiske validitet, hvad Brinkmann (2005) i sin ph.d. afhandling om psykologi som en moralsk videnskab argumenterer bør være et fundamentalt krav i psykologisk forskning og praksis. Feltforståelse, selvforståelse og refleksiv bevidsthed om interviewets ledende effekter Afslutningsvis sættes fokus på, hvad jeg kalder feltforståelse og selvforståelse som forudsætninger for en refleksiv bevidsthed om de sociale betingelser for produktion af viden i det kvalitative forskningsinterview (for perspektiver på denne diskussion så også tidligere artikler i Nyhedsbrevet af Goldstein, 2003; Tanggaard, 2004). Feltforståelse og selvforståelse forstås her som dialektisk forbundne aspekter af en refleksiv interviewpraksis, der ikke ignorerer, men forholder sig 10

9 bevidst til interviewet som ledende kontekst. Jeg vil argumentere for, at refleksiv feltforståelse og selvforståelse med henblik på at forstå og fortolke betingelserne for produktion af viden i interviewet er mindst ligeså vigtigt som det at kontrollere, hvad der spørges om, og hvad der svares. Intervieweren er sit eget vigtigste redskab for produktion af viden, og må som sådan forholde sig moralsk og politisk selvbevidst, være bevidst om egen interviewstil, position og virkemidler i interviewet. Den selvrefleksive interviewer overskrider den traditionelle adskillelse mellem forsker og udforsket og betragter sin egen oplevelse som en vigtig ressource for viden (Denzin & Lincoln, 2002, p. 1). Intervieweren må gøre sig sine egne fordomme og følelser bevidst forud for interviewet. Undersøgelsesinstrumentet selvet må stemmes før brug, som Jette Fog (2004) formulerer det. I forbindelse med interview og analyse er det vigtigt at få klargjort fordomme og følelser som aspekter af de sociale omstændigheder for interviewets produktion af viden. Selvforståelse må aldrig løsrives fra den sociale situation feltforståelsen som en selvtilstrækkelig terapeutisk optagethed af egne følelser og ubevidste lag, som Tanggaard argumenterer (2004), eller gøres til genstand for en ren subjektivistisk tolkning ud fra forskerens egne standarder eller koder, som påpeget af Hundeide (2004). Den refleksive interviewer er ikke kun optaget af sin egen fænomenologiske oplevelse, men i lige så høj grad optaget af at forstå interviewpersonens fænomenologiske oplevelse af situationen og dermed skabe en refleksiv bevidsthed om interviewkontekstens opfordringskarakter. Karsten Hundeide kalder dette for en fortolkende tilgang (2004, p. 163). En fortolkende tilgang forsøger at afdække den mening, som ligger til grund for interviewpersonens kommunikation. Den fortolkende interviewforsker indtager rollen som den interesserede fremmede i et nyt landskab, som han/hun forholder sig respektfuldt til, og ønsker at udforske nærmere. Den fortolkende interviewforsker fokuserer på det, som interviewpersonen fokuserer på, og forsøger at få afdækket, hvordan interviewpersonen opfatter interviewsituationen som handlebaggrund. Feltforståelse handler ud over at forsøge at opnå indsigt i interviewpersonens fænomenologiske oplevelse af interviewsituationen om at forstå hvad det er for et felt, man betræder, hvilke positioner og roller man tilskrives, og hvilke man har mulighed for at opdyrke (Wadel, 1981). Den selvrefleksive og feltbevidste interviewforsker er bevidst om relationens betydning for den vi- 11

10 den, der produceres i interviewet, og forpligtiger sig på at producere såvel pragmatisk som etisk valid viden. Hvordan skal interviewforskeren konkret håndtere relationen i interviewet for at realisere dette mål? Til dette spørgsmål gives ikke et enkelt svar, som kan nedfældes i manualer eller sikres via særlige spørgeteknikker. God interviewforskning i epistemisk og etisk betydning (Brinkmann i dette nummer), bygger i høj grad på praktiske skøn og håndværksmæssig kunnen (Eisner, 2003). Konklusion Jeg har argumenteret for, at en refleksiv forståelse af interviewets ledende effekter (spørgsmål og kontekst) er ligeså vigtig som at kontrollere, hvordan der spørges, og hvad der spørges om. Det betyder ikke, at det er ligegyldigt, hvordan intervieweren spørger, og hvad der spørges om, men at intervieweren altid må forsøge at skabe bevidsthed omkring de ledende effekter af, såvel specifikke spørgsmål som interviewet som kontekst. Jeg har forsøgt at vise, at alle interviewspørgsmål er ledende i relation til specifikke kontekster. Interviewforskeren må derfor forkaste ideen om en spørgeteknisk vej til ren viden om interviewpersonens indre oplevelser og meninger, og vende sig mod strategier for forståelse af betingelserne for produktionen af viden i interviewet. Den grundlæggende pointe er, at interviewbaseret viden altid produceres i en kollektiv samhandlen mellem de involverede parter i en specifik kontekst. Tre eksempler på interviews som ledende kontekst blev diskuteret politiinterviewet, det dialogiske konsulentinterview og det aktivt konfronterende forskningsinterview. De to første eksempler forholder sig ikke refleksivt til interviewet som ledende kontekst, men fokuserer på at minimere de ledende effekter af ledende spørgsmål (stille åbne og neutrale spørgsmål), for derved at optimere flowet af ren viden om individets faktuelle erfaringer (politiinterview) eller inderste udviklingsønsker (dialogisk konsulentinterview). Der argumenteres for, at begge interviewsituationer potentielt kan realisere intentionen om at producere faktuel information (politiinterviewet) eller generativ teori (AI interviewet). Men at det dialogiske AI interview kan være etisk tvivlsomt, fordi præmisserne for interviewets ledende effekter skjules bag et slør af indlevelse og ubetinget anerkendende forståelse af personens livsverden. Politiinterviewet forholder sig heller ikke refleksivt til betingelserne for produktion af viden i interviewsituationen, men magtrelationerne er åbenlyse, og borgerens rettigheder og pligter reguleres formelt gennem retsplejeloven. Det aktivt konfronterende forskningsinterview forholder sig som det eneste af de tre eksempler bevidst refleksivt til betingelser- 12

11 ne for produktion af viden i interviewet, gennem konfrontation af forskelle, modsætninger og konflikter, og dermed øges mulighederne for at producere både pragmatisk og etisk valid viden. Referencer Alasuutari, P. (1995). Researching Culture: Qualitative Method and Cultural Studies. London: Sage Publications. Brainerd, C. J. & Reyna, V. F. (1988). Memory Loci of Suggestibility Development: Comment on. Journal of Experimental Psychology: General, 117, Brinkmann, S. (2005). Psychology as a Moral Science. Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Brinkmann, S. & Kvale, S. (2005). Confronting the ethics of qualitative research. Journal of Constructivist Psychology, 18, Ceci, S. J., Ross, D. F., & Toglia, M. P. (1987). Suggestibility of Children's Memory: Psycholegal Implications. Journal of Experimental Psychology: General, 116, Cooperrider, D. L. & Srivastva, S. (1987). Appreciative inquiry in Organizational Life. Research in Organizational Change and Development, 1, Denzin, N. K. & Lincoln, Y. S. (2002). The Qualitative Inquiry Reader. London: Sage Publications. Eisner, E. (2003). On the art and science of Qualitative Research in Psychology. In P.M.Camic, J. E. Rhodes, & L. Yardley (Eds.), Qualitative Research in Psychology. Washington DC: American Psychological Association. Elmholdt, C. (2005). Værdsættende anerkendende udforskning i kritisk belysning. Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Fog, J. (2004). Med samtalen som udgangspunkt. (2. reviderede udgave ed.) København: Akademisk Forlag. Goldstein, A. (2003). Researcher on the Couch: Is "understanding the Self" critical for qualitative research? Nyhedsbrevet, Center for Kvalitativ Metodeudvikling, 35, Hoffmann, H. L. H., Darfelt, R. N. R., Christensen, A. A., Klagenberg, S. C., Larsen, A. W., & Johansen, H. V. (2005a). En vidneafhørings metodologi. Roskilde: Bachelor afhandling, Roskilde Universitet. Hoffmann, H. L. H., Darfelt, R. N. R., Christensen, A. A., Klagenberg, S. C., Larsen, A. W., & Johansen, H. V. (2005b). En vidneafhørings metodologi. Nyhedsbrevet, Center for Kvalitativ Metodeudvikling, 38, Holstein, J. A. & Gubrium, J. F. (1997). Active Interviewing. In D.Silverman (Ed.), Qualitative Research - Theory, Method and Practice. London: Sage Publications. 13

12 Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk Forlag. Kvale, S. (1995). The social construction of validity. Qualitative Inquiry, 1, Kvale, S. (1997). Interview. Copenhagen: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. (2005). The Dominance of Dialogical Interview Research. Impuls, 1, Latour, B. (2000). When things strike back: a possible contribution of 'science studies' to the social sciences. British Journal of Sociology, 50, Loftus, E. F. (1975). Leading questions and the eyewitness raport. Cognitive Psychology, 7, Loftus, E. F. & Hoffman, H. G. (1989). Misinformation and memory - the creation of new memories. Journal of Experimental Psychology: General, 118, MacFarland, W. L. & Morris, S. J. (1998). Are Dysphoric Individuals More Suggestible or Less Suggestible Than Nondysphoric Individuals? Journal of Counseling Psychology, 45, Milgram, S. (1974). Obedience to Authority: An Experimental View. New York: Harper & Row. Parker, I. (2005). Qualitative psychology - Introducing Radical Research. London: Sage. Pirolli, P. L. & Moll, L. (1984). The effect ofleading questions on prior memory: evidence for the coexistence of inconsistent memory traces. Canadian Journal of Psychology, 38, Robson.C. (1993). Real World Research: A Resource for Social Scientists and Practitioner Researchers. Oxford: Blackwell Publishers. Silverman, D. (1993). Interpreting Qualitative Data: Methods for Analysing Talk, Text and Interaction. London: Sage Publications. Smith, E. (1986). Vidnebeviset: En vurdering af afhøringsmetoder og vidneforklaringer. København: G.E.C. Gad. Tanggaard, L. (2004). Becoming a Qualitative Interviewer - Alternatives to the Sofa. Nyhedsbrevet, Center for Kvalitativ Metodeudvikling, 36, Wadel, C. (1981). Feltarbeid i egen kultur. Flakkefjord: Seek A/S. 14

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Klik her for at se datoer for interne prøver](http://intra.ruc.dk/studier-og-kurser/alle-fag/ psykologi/ba-modul/kalender-for-ba-modulet/ "")

Klik her for at se datoer for interne prøver](http://intra.ruc.dk/studier-og-kurser/alle-fag/ psykologi/ba-modul/kalender-for-ba-modulet/ ) 2. kandidatmodul: Metodeklynge v/peter Busch-Jensen Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Modul Undervisningssprog Eksamensform Eksamenstidspunkt Psykologi Http://www.ruc.dk/uddannelse/fag/psykologi/ Klynge

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser Anerkendende udviklingsprocesser Temadag den 18. maj, 2010 9.30 Ankomst, kaffe. v/ Lotte Lüscher 09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher 11.30 Metoder:

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback

Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Af Klaus Guldbrandsen direktør, Kunsten at give feedback At give feedback er en af dine vigtigste opgaver som leder. Gennem din feedback, deler

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Bilag 5. Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Bilag 5. Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Bilag 5. Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Formateret: Tabulatorstop: 12,78 cm, Venstre Formateret: Norsk, bokmål (Norge) H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, juni 2009 Indledning

Læs mere

Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk forlag. (Oversat af Knud Michelsen)

Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk forlag. (Oversat af Knud Michelsen) Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk forlag. (Oversat af Knud Michelsen) Anmeldt af: Lene Tanggaard, Adjunkt i pædagogisk psykologi, Ålborg Universitet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Den motiverende samtale i grupper

Den motiverende samtale i grupper REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Det forebyggende Forfatter: Liv Grønnow, assistent på Center for

Læs mere

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 1 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Projektet...2 Del og helhed...2 Pragmatisk afgrænsning...3 Hypotese...3 Metoden interview...4 Relationen mellem iagttager,

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

Ankerhus Akademi. Den Værdsættende Metode. Århus den 1. marts 2009

Ankerhus Akademi. Den Værdsættende Metode. Århus den 1. marts 2009 Ankerhus Akademi Den Værdsættende Metode Red Barnet Ungdom Århus den 1. marts 2009 Præsentation af Ankerhus Etableret i 1979 Afdelinger i Århus, Randers, Odense, København og Oslo 50 konsulenter Konsulent

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på Institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. KL Beskæftigelsestræf Kolding 25.februar 2015 1 Samtaler som

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 16. september 2014 14:53 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne og nye

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

En vidneafhørings metodologi

En vidneafhørings metodologi En vidneafhørings metodologi Udarbejdet af studerende ved institut for psykologi, filosofi og videnskabsteori på RUC: Hannah Lea Hesse Hoffmann, Rikke Nicoline Rye Darfelt, Andreas Aagaard Christensen,

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Pensumliste AU Library, BSS

Pensumliste AU Library, BSS Forskningsmetode A - Forår 2015 Bacheloruddannelsen Psykologisk Institut Pensumlisten findes på fagets side på Blackboard med links og oplysninger om semesterhylde. Henvendelser vedr. problemer med adgang

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk

Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Marie Falk, cand. mag. i musikterapi og professionel musiker. Kontakt: falkmusikterapi@yahoo.dk Sceneskræk og præstationsangst er et udbredt problem

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4

Læs mere