Medarbejdere under omstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medarbejdere under omstilling"

Transkript

1 Medarbejdere under omstilling HRM i den offentlige sektor Louise Haugan Vergo Denne artikel diskuterer de seneste års udvikling, hvor offentlige organisationers omstillinger søges opnået gennem personaleledelse, der bl.a. henter sin inspiration i Human Resource Management (HRM). Artiklen diskuterer de krav og forventninger, der er til ledelse og medarbejdere i den forbindelse. I artiklen vil der blive givet eksempler på paradokser, der kan opstå: Når organisationers omstillinger gøres til medarbejdernes ansvar og til deres eget personlige udviklingsprojekt. Når dette ansvar opfattes som en selvfølge og som et gode for både medarbejder og organisation. Når mulighederne for at diskutere konsekvenser og ulemper, der opstår i forlængelse af moderne HRM-inspireret personaleledelse, begrænses. Samtidig vil artiklen redegøre for en måde, man kan undersøge og stille spørgsmålstegn ved selvfølgelighederne for at kunne skabe omstillinger med omtanke. løbet af de sidste ti år har Human Resource I Management (HRM) fået stigende indflydelse i den offentlige sektor, som midlet til at opnå en mere fleksibel og effektiv løsning af sektorens opgaver. Fra politisk hold meldes ud, at redskaber som blandt andet kvali tetsstyring og kompetenceudvikling skal hjæl pe til at holde udgifterne nede, gi ve bor gerne god service og skabe attraktive offent lige arbejdspladser. Med artiklen sættes der fokus på, hvad det betyder, at medarbejderen bliver gjort til en afgørende faktor for organisationernes omstillingsevne og fleksi bilitet når medarbejderen bliver en ressource. At stille skarpt på HRM og personaleledelse er særligt relevant i disse dage, hvor ledelsen på offentlige arbejdspladser søger at styre sig igennem den store forandring, som kommunalreformen er. Men hvordan virker disse ledelsesredskaber, og hvad er effekterne af dem for borgere og offentligt ansatte? Hvilken betydning får den form for styring for arbejdsvilkårene og for relationerne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere fremover? I artiklen præsenteres en række paradokser, der fremstår, når man undersøger, hvilken betydning HRM har i praksis. Disse vil slutteligt blive brugt til at perspektivere det aktuelle omstillingsprojekt, som størstedelen af offentlige organisationer er påvirket af med kommunalreformen. Artiklen tager afsæt i erfaringerne fra specialeafhandlingen Medarbejdere under omstilling et studie i moderne personaleledelse på et psykiatrisk hospital fra Heri undersøges et omstillingsprojekt i psykiatrien. Det følgende tager udgangspunkt i konkrete resultater fra undersøgelsen og vil referere til relevante eksempler herfra. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

2 Hvorfor forholde sig til HRM i den offentlige sektor? Hvorfor er det interessant at undersøge HRM i den offentlige sektor, og hvorfor er det interessant at søge nye veje at undersøge denne form for styring på? Som medarbejder i den offentlige sektor er man i dag næsten permanent involveret i et eller andet omstillingsprojekt (Andersen & Born 2001, 7). Omstillingsprojekterne har over en længere periode kunnet knyttes til det overordnede reformprogram for mo dernisering af den offentlige sektor. På det seneste i særdeleshed til de omstillinger, som følger af kommunalreformen. Moderniseringen af den offentlige sektor havde sin start i begyndelsen af 1980 erne med de første moderniseringsredegørelser. Her kom en række effektiviseringsstrategier på banen, hvori medarbejderne kom til at spille en ikke uvæsentlig rolle. Det er særligt tydeligt i de senere moderniseringsredegørelser, fx i den fra 2003: Medarbejderne har i dag en væsentlig rolle i ar bejdet med omstilling af de offentlige institutioner. Medarbejderne vil gerne tage ansvar og bidrager med energi og viden, når ledelsen giver slip på de formelle spilleregler og sætter nye rammer for samarbejdet... De nye rammer for samarbejdet sættes bl.a. ved, at medarbejderne ikke alene inviteres med til dialog, men overdrages ansvaret for at gennemføre udviklingsarbejde Når der er mulighed for medindflydelse, påtager medarbejderne sig et større ansvar og virker som ambassadører for de nødvendige forandringer (Finansministeriet 2003, 28). Som det kommer til udtryk i ovenstående ci tat, stilles der skarpt på, at det er gennem med arbejdernes motivation og ansvarlighed, at de offentlige organisationer bliver mere effektive og resultatorienterede. I såvel private som offentlige organisationer er udviklingen af de menneskelige ressourcer et væsentligt udgangspunkt for organisationens succes, idet erfaringerne har vist, at det primært er blevet via en effektiv organisering af de interne menneskelige ressourcer, at moderne organisationer i optimeringsøjemed har nyt at hente (Mogensen 2000, 7). Personalesiden tilskrives med andre ord væ sentlig betydning, når højere grad af effektivitet efterstræbes i de offentlige organisationer. Denne forståelse er fundamentet i Human Resource Management (HRM) tan kegangen, hvis popularitet har gjort men neskelige ressourcer til et dagligdags be greb. HRM s indtog i udviklingen af den offentlige sektors personaleledelse ses blandt andet i kraft af, at både personaleafdelinger og personalechefer adskillige steder har skiftet navn til HR-afdelinger 2 og HR-chefer. 3 HR-termen har symbolsk værdi, idet den signalerer forskellige positive træk ved organisationen såsom dynamik, strategisk tænkning og interesse for medarbejdernes udvikling og velfærd. I den offentlige sektor er der blevet ind ført en række HRM-inspirerede persona le le delsesredskaber, som eksempelvis med ar bej derudviklingssamtalen (MUS), kom pe ten ce udvik ling, team-buildingkurser samt redskaber til rekruttering og fastholdel se. Mange af disse redskaber bliver en del af de fælles retningslinjer, der kommer til udtryk i personalepolitikker for de offentlige or ganisationer. Ansvarliggørelsen og udviklingen af det enkelte individ har også i stigende grad fået betydning i fagbevægelsen. På LO s kongres i 1991 vedtog man at tilstræbe, at Det Udviklende Arbejde (DUA) skulle være en ret for alle medarbejdere i Danmark (Sommer 1999, 124). Siden da har fagbevægelsen haft det som et væsentligt indsatsområde at gøre det til arbejdsgivernes pligt ikke blot at sikre 80 Medarbejdere under omstilling

3 et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, men også medarbejdernes mulighed for kontinuerligt at udvikle deres kompetencer. Selvom der mellem arbejdsgivere og fagbevægelse kan herske mange uoverensstemmelser om, hvad DUA indebærer, fremstår der en form for konsensus mellem parterne om, at medarbejderudvikling er et ubetinget gode for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Der er dog igennem 1990 erne kommet en lang række kritiske studier af HRM på arbejdsmarkedet fra blandt andet den gren af ar bejdsmarkedsforskningen, der tilslutter sig In dustrial Relation-tilgangen. 4 Forskere påpeger bl.a., at HRM-tilgangen negligerer, at der altid vil være potentielle konflikter mellem arbejdsgivere og arbejdstagere (Due et al. 1993, 55). Med kritikken fra arbejdsmarkedsfor skere påpeges det, at der med HRM lægges op til, at forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere individualiseres med decentralisering af forhandlinger. Hvor den kol lektive repræsentation i stigende grad må vige for individuelle kontrakter, svækkes arbejds tageren, hvilket overses med HRM-tilgangen (Navrbjerg 1999, 112). Kritikken i dis se analyser går dermed på, at HRM netop er en ledelsesstrategi, og at medarbejderne i ana lyserne betragtes som passive individer, som ledelsen kan påvirke (Navrbjerg 1999, ). Fokus for denne artikel er ikke på HRM s betydning for forhandlinger på arbejdsmarkedet, men afslutningsvis vil dette dog blive taget op i en perspektivering. Andre kritiske HRM-organisationsanalyser diskuterer, om HRM mere er udtryk for re torik end for konkrete handlinger i organisationer (Storey 1991; Legge 1995). Disse ana lyser har påpeget, at der ofte er manglende konsistens mellem mål og midler og en frygt for at give slip på de hierarkiske beslutningsstrukturer (Legge 1995; Scheuer 1996). En væsentlig begrænsning ved disse analyser er, at de tager udgangspunkt i, at hvis blot HRM bliver implementeret rigtigt, eller der tages højde for fagforeningernes rolle, så er HRM et gode på arbejdspladserne (Scheuer 1996, 212). Med en sådan tilgang betragtes HRM som uundgåelig og som en naturlig måde at lede og betragte medarbejderne på men uden at forholde sig til de værdier, som HRM bidrager til at sætte igennem i praksis. Analyserne indeholder bl.a. en omfattende diskussion om distinktion mellem hård og blød praktisering af HRM. Den hårde version kritiseres for kun at fokusere på de økonomiske aspekter, hvorimod den bløde version står for humaniseringen af arbejdet som et gode: The hard one emphasizes the quantitative, calculative and business-strategic aspects of managing the headcounts resource in as rational a way as for any other economic factor. By contrast, the soft version traces its roots to the human relations school; it emphasizes communication, motivation, and leadership (Storey 1991, 8). En anden måde at undersøge HRM på er at sætte fokus på, hvordan HRM som overordnet koncept er leveringsdygtig i et sprog, hvor problemstillinger i forholdet mellem om stilling, organisation og medarbejder ud foldes og omsættes i konkrete reformer, per sonalepolitikker og ledelsesværktøjer. På det område er der også lavet en række kri tiske studier, der med en systemteoretisk til gang sætter spørgsmålstegn ved HRM. En af de markante analyser på dette felt er Niels Åkerstrøm Andersen og Asmund W. Borns analyse af udviklingen og begrebsliggørelsen af medarbejderne i den offentlige centralforvaltning (Andersen & Born 2001). Ifølge Andersen og Born italesættes den offentlige medarbejder ikke længere som den ansvarshavende, men som den ansvarstagende medarbejder, dvs. en medarbejder, der på linie med lederen igangsætter nye initiativer og motiverer sig selv og sine kolleger til Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

4 en ekstra indsats (Andersen & Born 2001, 80). Andersen og Born stiller i deres analyse spørgsmålstegn ved, om det udviklende arbejde, den ansvarstagende medarbejder og den hele medarbejder udelukkende er positive fænomener i moderne personaleledelse (Andersen & Born 2001, 162). Der sættes i den forbindelse fokus på, hvordan disse forestillinger om medarbejderen italesættes som positive og humane. Dermed bliver det vanskeligt at være i opposition til tankerne om motiverede medarbejdere og organisationsformer, der vægter udviklingen af medarbejderne og uddelegering af ansvar. I en artikel af Bettina Mogensen findes en lignende analyse, der omhandler, hvordan ledelse i dag tager det for givet, at den enkel te har en moralsk pligt til kontinuerligt at vil le udvikle sig (Mogensen 2000, 7). Idealerne, som er blevet sat på dagsordenen med inspiration fra HRM, er med andre ord ble vet selvfølgelige og naturlige, hvilket bety der, at politikere, ledere og medarbejdere oftest har svært ved at sætte fingeren på de problemer og ulemper, der følger med. Begrænsningerne i de to ovennævnte studier er imidlertid, at de udelukkende fokuserer på de sproglige og begrebslige forestillinger om mennesket (subjektforestillinger). Hvis man er interesseret i at undersøge, hvor dan italesættelser forankres i en praksishverdag på en offentlig arbejdsplads, må man i arbejdstøjet og lave en undersøgelse, som den denne artikel bygger på (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004). Bag om selvfølgelighederne Med den franske filosof Michel Foucaults per spektiv på magt og styring kan man søge bag om selvfølgelighederne. Denne tilgang ad skiller sig fra andre teorier ved, at magt ikke forstås som noget negativt og un dertrykkende, som nogle besidder, og andre er udelukket fra. Magt og styring er og så produktivt og muliggør handlinger og hold - ninger. Tilgangen til magt og styring sammenholdes i det, Foucault kalder govern mentality. Governmentality-perspektivet kob ler stat, styring og identitetsformation, idet subjekter formes og former sig selv på bag grund af styringsrationaliteter, styringsteknikker og andre praksisser rettet mod selvet. Rather than a theory of the state, Foucault proposes to analyse the operation of governmental power, the techniques and practices by which it works, and the rationalities and strategies invested in it (Dean 1994,179). Det er denne tilgang, som ligger til grund for analysen af den form for ledelse og styring, som HRM lægger op til hos medarbejder ne i praksis. Når magt og styring fremhæves, er det for at understrege, at specifikke former for sty ring, eksempelvis medarbejdernes deltagelse i omstillingsprojekter, ikke er udtryk for noget naturligt eller nødvendigt. At man styrer sig selv, hinanden og de offentlige institutioner på en bestemt måde, er et ud slag af til- og fravalg. Disse valg har konsekvenser for medarbejdernes selvforståelse og trivsel bl.a. ved at tilskrive bestemte selvforståelser og måder at handle på mere værdi end andre. Et socialkonstruktivistisk mål er at åbne disse fremtvungne valg op på ny (Järvinen 1998, 92), hvilket også er et mål for antiadministrationen, som vil blive taget op i det efterfølgende afsnit. Med denne indgangsvinkel er det muligt at sætte spørgsmålstegn ved dagligdags forhold i det offentlige, som fremstår som selvfølgeligheder, selv når de skaber problemer, mar ginaliserer nogle medarbejdere, og gør nog le handlinger mindre værd end andre. Magt forstås således som det faktum, at nogle kommer til at repræsentere de rigtige synspunkter i den måde de handler på, selvom de forkerte handlinger og synspunkter også kan være værdifulde. 82 Medarbejdere under omstilling

5 Det er hensigten med denne artikel at gøre opmærksom på disse paradokser og deres betydning i praksis. Herved åbnes en diskussion om den offentligt ansattes trivsel i forbindelse med omstillinger, og der lægges op til refleksion og overvejelse af, hvad der udelukkes eller kan gå tabt. Paradokser og flertydighed Typisk er det med HRM hovedsageligt goderne og fordelene, der italesættes i sammenhæng med, at medarbejderen betragtes som omstillelig ressource. En måde at gå til dette er med en undren over, at der samtidig kan findes problematikker i praksis, som tilsyneladende ikke er lige så italesatte eller anerkendte. I afsnittene nedenfor har jeg forsøgt at vise, at et sted at starte sin undersøgelse er at finde ud af, hvilken betydning moderne per sonaleledelse kan have i praksis ved at sæt tes fokus på, hvad der bliver det rigtige og det forkerte. Det gøres ved at undersøge, hvilke normer og idealer der indskrives med de personaleledelsesredskaber, som benyttes, og hvilke konsekvenser dette får for med arbejderne. Med andre ord stilles der skarpt på, hvordan medarbejderne formes som subjekter, der kan vurderes og tilskrives værdi, når ledelsesteknikkerne indskriver normer for den gode medarbejder. Som forsker kan man bidrage til at åbne diskussioner, der indtænker alternativer og går bag om selvfølgeligheder og naturligheder, og dermed repolitisere. I dette tilfælde hand ler det om at repolitisere moderne personaleledelse ved at problematisere de forventninger og krav til medarbejderen, som fremstår naturlige og selvfølgelige. Ved at opgive ideen om, at der er krav til medarbejderne, som er udsprunget af sandheder, kan man åbne for en diskussion af de idealer, som kravene bygger på. En måde at gøre det på er desuden at skabe et forum for medarbejdernes egen repolitisering af deres arbejdsliv, og de krav de oplever, der stilles til dem. Dette kan både være synlige krav i forbindelse med omstillinger og omstruktureringer, men det kan også være mere usynlige krav, som medarbejderne op lever i forbindelse med normerne for, hvor dan man er en god medarbejder. Foucault repolitiserer både seksualitetens og galskabens historie ved at sætte det, der ellers forekommer selvfølgeligt, på dagsordenen. Her igennem viser Foucault ideerne om seksualitet og galskab som historisk betingede konstruktioner, og dermed sættes det, der fremstår som sandt og naturligt, i centrum for analyserne (Foucault 2002; 1973). Den dokumentariske metode, som man ken der fra Foucault, kommer efter min mening til kort, hvis formålet samtidig er at bi drage til, at medarbejderne i praksis forhol der sig kritisk og reflekteret til de arbejdsbe tingelser, der kan virke selvfølgelige i de res hverdag. Denne begrænsning kan imø degås ved at inddrage en anden tilgang in spireret af ideer fra antiadministration, som bl.a. David John Farmer repræsenterer. I nedenstående vil jeg kort argumentere for, hvordan man kan søge at repolitisere ved at skabe refleksioner over selvfølgeligheder i praksis sammen med medarbejderne. Den antiadministrative tilgang er et socialkonstruktivistisk bud på, hvordan man i stedet for at reproducere monopoliserede for ståelser af organisation og ledelse kan arbejde med menneskers evne til at konceptualisere nye perspektiver på organisation og ledelse (Farmer 2001, 475ff). I den forbindelse kan man benytte begreberne forestillingsevne og andethed. Fo restillingsevne knytter sig overordnet til det, som Farmer kalder at lege med et formål. Farmers idé om play with a purpose 5 er relevant, når formålet er at vise de konstruerede selvfølgeligheder, som eksisterer i den kon tekst, vi befinder os i (Farmer 2001, 478). Ved at forestille sig alternative perspektiver Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

6 spræn ges normalitetens begrænsninger, og man bevæger sig ud i at bryde monopoliserede sociale konstruktioner. Med forestillingsevne gøres der med andre ord plads til al ternative opgørelser af det sociale (Thomsen 2003, 213). Det andet begreb, man kan benytte som in spiration til en repolitisering i praksis, kan man kalde for andethed. Inspirationen findes i Farmers begreb alterity, som kan oversættes til en mere tolerant andetheds attitude (Thomsen 2003, 217). En sådan attitude handler både om, hvordan vi re laterer os til det, der er fremmed eller forskelligt fra det, vi kender, og med hvilken tilgang vi går til verden. Med udgangspunkt i denne tilgang er negationsøvelsen en metode til at skabe flertydighed. 6 Øvelsens formål er at udfordre medarbejderne til at tænke i andethed ud fra erkendelsen af, at der er tilbøjelighed til at forsvare det tilvalgte, frem for at give plads til en diskussion af det fravalgte. I øvelsen stiller intervieweren spørgsmålene på en måde, så medarbejderne anvender negationer om de selvfølgeligheder, der præger styringspraksissen i organisationen. En af de selvfølgeligheder, som medarbejderne udformede negationer over, er den, at medarbejderne selv skal kunne prioritere i arbejdet. I den korte version går øvelsen ud på at få med arbejderne til at udforme negationer over selvfølgeligheder, der præger praksis og som medarbejderne først har udtrykt sig i positive vendinger om. På den måde gives der plads til andre mulige perspektiver på med arbejdernes handlerum i den styringspraksis, der undersøges. I forsøget på at få blik for det andet, det som ekskluderes i medarbejdernes handlerum, er det ikke tanken at præge en anden selvforståelse hos med arbejderne, men derimod at sætte den en keltes selvforståelse og handlerum i perspektiv (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, 50). Herved gives der plads til andre mulige selvforståelser og oplevelser af handlerummet end dem, som er selvfølgelige i medarbejdernes praksis. Nedenfor er der eksempler på, hvordan det konkret tager sig ud, når andethed søges fremmet gennem negationsøvelser. Styring af medarbejderne igennem ansvarliggørelse Som et led i udviklingen af en stadig mere professionaliseret ledelse i den offentlige sektor er der kommet fokus på udviklingen og styring af personalet. HRM bliver i litteraturen ofte synonym med personaleledelse, selvom personaleledelse også kan være meget andet end HRM. Også indenfor HRM tilgangen er der langtfra tale om en samlet model eller teori. Der er tale om nogle hovedprincipper, som peger i samme retning (Vergo 2005, 6): Strategisk kobling af personalepolitikken med en forretningsstrategi Commitment, gennem ansvar og indflydelse Fleksibilitet og kvalitet er nøglebegreber De begreber, som står centralt i HRM, genfinder man i mange af de moderniseringsredegørelser, som ønsker at sætte ledelse på dagsordenen i den offentlige sektor, fx i de personalepolitikker, som Finansministeriet har udsendt siden 1994 (Vergo 2005, 6). Her til kommer, at det at være i stand til effektivt at lede og styre personalet er i særlig høj kurs i relation til de omstillinger, som or ganisationerne skal igennem med kommunalreformen. Det kan læses af de anbefalinger, der den seneste tid er givet til offentlige ledere, hvor bl.a. KL har udgivet en ræk ke idékataloger og andre redskaber til le dere (KL 2005; Hinge & Eikeland 2005; Heri nævnes fx redskaber som kompetenceafklaring og 84 Medarbejdere under omstilling

7 kom petenceudvikling, hvor medarbejdernes udvikling knyttes til organisationens ud viklingsmål for herigennem at opnå de krævede omstillinger (se I moderne personaleledelsesredskaber som eksempelvis MUS, kompetenceudvikling, personalepolitiske værdier osv. er der ind bygget en styringsintention, hvor man på én gang arbejder med ideen om ledelse (dvs. med muligheden for rationelt at lede med arbejderne i en bestemt retning), samtidig med at ledelse handler om at gøre med arbejderne mere autonome og ansvarstagende. Denne styring kommer ikke til ud tryk som regelstyring, men tager snarere form af en styring ud fra værdier, normer og incitamenter, hvor medarbejderne tilskyndes til at agere på bestemte måder i overensstemmelse med organisationens mål. Medarbejderne ledes igennem deres udøvelse af frihed, en frihed der er begrænset (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, 126). En af erfaringerne fra undersøgelsen i psykiatrien er, at moderne personaleledelse i dag i langt højere grad foregår ud fra en ansvar liggørelse af medarbejderne, som selv skal forvalte den frihed, der opstår, når ledelsen uddelegerer ansvar. På den ene side op lever medarbejderne overdragelsen af ansvar fra ledelsen som en tillidserklæring, og på den anden side oplever medarbejderne ofte, at de står alene med ansvaret (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, ). Erfaringen er også, at selvom dette kan udgøre en væsentlig belastning for medarbejderne i deres daglige arbejde, så er det svært for med arbejderne at forholde sig andet end positivt til det at være ansvarlig(gjort). At agere ansvarstagende er en selvfølgelighed i mange medarbejderes hverdag, det vil sige noget, der opfattes som naturligt og som et gode for medarbejderne. Det at kunne prioritere selv er en måde at agere ansvarstagende på, og det var et af omdrej ningspunkterne i interview med medarbejderne i undersøgelsen fra psykiatrien. Nedenfor bruges negationsøvelsen til at il lustrere dobbeltheden i det at agere ansvars tagende. Udsagnene 7 i venstre kolonne ligger i tråd med forventningerne om medarbejder nes egen skaber, som de udtrykkes i moderni serings redegørelserne (jf. begyndelsen af artik len). Hvis man sammenholder svarene på spørgsmål 1 og 2, udfolder paradokset sig imidlertid. Når udsagnet vendes om ved hjælp af negationen, og medarbejderne forholder sig til det, der kan være det værste, 1. Hvad er det bedste ved selv at kunne prioritere i sit arbejde? Det er ansvarsfølelse, overblik over planlægningen og mulighed for at udnytte både egne og andres ressourcer bedst muligt. 2. Hvad er det værste, ved det som blev sagt om det bedste ved selv at kunne prioritere i sit arbejde? Det kan være yderst belastende selv at stå med ansvaret overfor patienter eller i samarbejdet. Og det at man selv bærer ansvaret, det at man arbejder selvstændigt kan gøre, at man får uddelegeret den her kompetence og ansvar og føler sig beæret, og dermed også fristet til at gå ud over det, der egentlig er ens grænser. Man kan blive stresset, man kan vælge at tage noget med hjem at arbejde med, som man skulle have lavet i arbejdstiden. Eller detkanfyldeheleensdag,det der ansvar. Jeg kan godt lide det udtryk at udnytte egne og andres ressourcer bedst muligt, for så bliver ens ressourcer faktisk udnyttet i ordets egentlige betydning. (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, 121) Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

8 sættes der fokus på, hvad der kan være ulemperne ved dette umiddelbare gode, som er forbundet med at agere som en ansvarstagende medarbejder i form af at kunne priorite re selv. Det kan give problemer med stress og kan føre til, at man reelt bliver udnyttet som medarbejder. Det bemærkelsesværdige er, at disse tilkendegivelser først kommer frem, når der skabes rum for at fortælle om prak sis fra en anden position. Der bliver således plads til tilkendegivelser, der rækker ud over normen om, at det at agere som den ansvarstagende medarbejder er et gode for både medarbejdere og organisation. Øvelsen ovenfor vidner også om, at paradok serne ikke nødvendigvis står klart for med arbejderne i deres hverdag. At agere som den ansvarstagende medarbejder er en selv følgelighed, som der ikke stilles spørgsmåls tegn ved til hverdag. Tilgangen bi drager dermed også til at tydeliggøre para dokserne og åbner mulighed for en udvikling mod en mere rummelig opfattelse af, hvordan medarbejdere kan agere og opfatte sig selv. Organisationens mål er medarbejderens problem Som tidligere nævnt er nogle af hovedprincipperne bag HRM den strategiske kobling af personalepolitikken med en forretningsstrategi, commitment gennem ansvar og indflydelse. Med denne kobling kan man tale om, at or ganisationens mål i høj grad falder sammen med medarbejderens mål. Samtidig bli ver organisationens problemer også til med arbejderens problemer. Det bliver til medar bejderens ansvar at bære forandringerne igen nem for de offentlige organisationer. I eksemplet nedenfor gøres mangel på res sourcer i form af tid, sengepladser og bemanding til et spørgsmål om den enkelte med arbejders evne til at koordinere egen ind sats. Nogle medarbejdere forklarer, at tiden er presset, fordi der er så mange projekter, man kan involvere sig i blandt andet pro jekter der drejer sig om organisationens om stilling (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, 110). Med en sådan forklaring bliver man som medarbejder selv årsag til tidspresset, og man må også selv kompensere for dette gennem bedre prioriteringer. Jeg er for eksempel sådan indrettet, at jeg synes det er meget skægt at involvere mig i forskellige ting, og det er klart, hver evige eneste gang, så tager det jo tid, og det er spændende. Men jeg har stadig de samme patienter, og det er da rigtigt, at det kan godt komme til at gå ud over patientkontakten et eller andet sted. Eller at jeg laver patientsamtaler i kaffepausen, det gør jeg ofte. (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, 110). Hvad der således som udgangspunkt er organisationens problemer, gøres i høj grad til individuelle problemer, som den enkelte medarbejder skal finde ud af at håndtere på en hensigtsmæssig måde. Som citatet illustrerer, oplever medarbejderen også, at det er hendes egen indstilling til tingene, som gør, at hun føler, hun skal kompensere for de manglende ressourcer ved at lave patientsamtaler i kaffepausen. Hun stiller i denne forbindelse ikke spørgsmålstegn ved det naturlige eller selvfølgelige i denne praksis. Ansvarliggørelsen og medarbejdernes selvledelse får med andre ord medarbejderne til at tage ansvaret for fælles problemer på sig selv i forsøget på at få tingene til at gå op i en højere enhed. Kvalitet under omstilling Som påpeget forventes det, at medarbejderne skal tage ansvar og føle ejerskab overfor om stillingerne. Den stærke retorik på dette område kan medføre delinger imellem med arbejderne (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, 99). Disse delinger får betydning for, hvilken praksis og kvalitet der bliver plads 86 Medarbejdere under omstilling

9 til, når organisationen er under omstilling. I nedenstående eksempel fortæller en medarbejder om det dilemma, der opstår, når medarbejdere, der føler sig inspirerede i forhold til at udvikle sig, får andre medarbejdere til at føle sig hæmmede og begrænsede i deres lyst til at engagere sig. Det, at nogen bliver inspireret og igangsættende, kan også være med til at gøre forskelle til dem, der ikke føler sig inspireret, større, så man pludselig kan få en rolle som uinspireret og uinteresseret og sådan holder fast i sine gamle rutiner, ikke [ ]. Så det er med til at lave en gruppe, der står på, og en anden, der står af (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, ). Når normen om udvikling sætter sig igennem i praksis, opstår der en distinktion mel lem dem, man kan kalde henholdsvis ved ligeholderne og udviklerne. De medarbejdere, der holder fast i gamle rutiner, får i den forbindelse svært ved at overbevise sig selv og andre om det positive i den måde at agere på. Fordi udvikling og omstilling præger offentlige organisationer, kan det få den betydning, at de medarbejdere, der udelukkende har fokus på patienterne og de nære problematikker, betegnes som vedligeholdere. Denne udgrænsning af vedligeholdernes prak sis kan forekomme paradoksal, for hvis alle medarbejdere agerede udviklere, ville der i yderste konsekvens ikke være noget per sonale til at udføre pleje og behandling af patienterne (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, ). En medarbejder udtrykker således modstand mod at skulle deltage i møder om omstilling af organisationen, idet hun tvivler på, at det vil forbedre den kvalitet, som udøves i forhold til patienterne. Modstanden ud møntes derved i et forsøg på at undgå de aktiviteter, der er rettet væk fra patienter ne: De møder, som alle render til hist og pist og alle steder, de handler om strukturændringer og er selvfølgelig i sidste ende ment som om, at de skulle være til gavn for patienterne. Men jeg kan da tvivle på, at det bliver tilfældet, og som det er nu, tager det i hvert fald en masse tid fra patienterne. I mit daglige arbejde i kontakt med patienterne, der prøver jeg at koncentrere mig om at vende ryggen til alt det her (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, 111). Medarbejderen skal selv håndtere, at der bliver mindre tid til patienterne både fordi der er færre ressourcer generelt, og fordi med arbejderne skal bruge deres ressourcer på at deltage i omstillingsarbejde af organisationen, der foregår væk fra afsnittene. Samlet set kan man tale om, at der er en tendens til, at kvalitet som tid sammen med pa tienten er den praksis, der udgrænses (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, 111). En anden konsekvens er, at medarbejderne oplever, at der ikke er tid til at levere et indhold i ydelsen, der fagligt og professionelt set er tilstrækkeligt: Jeg synes, at det kan være svært at nå det hele på en måde, så man bliver tilfreds med det arbejde, man laver. Der er et øget krav om produktivitet, eller hvad vi nu skal kalde det, hvilket betyder, at der er flere patienter, der skal mølles igennem (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, 109). Dette gør, at man som medarbejder oplever, at der er et pres på at udføre den samme kva litet, men på kortere tid, hvilket i medarbejderens øjne kan vanskeliggøre, at patienterne får en ordentlig behandling. Konsekvensen er, at selvom det ofte fremhæves, at målet med konkrete omstillinger for eksempel er at skabe bedre forløb og behandling for patienterne, så vanskeliggøres dette grundet færre ressourcer og større gennemstrømning af patienter på hospitalet. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

10 Medarbejderne må arbejde med sig selv for at udøve en form for kvalitet. De føler sig nødsaget til at sætte sine mål for kvalitetsniveauet lavere på grund af færre ressourcer. Dette ses blandt andet i det nedenstående citat, hvor en medarbejder giver ud tryk for, at det, at hun får mindre tid til pa tienten, går imod den kvalitetspraksis, som hun ideelt set ønsker at kunne udføre: Så man må stille sit niveau lidt lavere. Det er jo ikke tilfredsstillende, men vi er også nødt til at forholde os realistisk til det (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, 110). Med arbejderne formes med andre ord som subjekter, der skal være i stand til at prioritere og leve med at slække på kvalitetsniveauet overfor patienterne, idet de oplever at rammen for udførelsen af arbejdet giver begrænsninger, som den enkelte må forholde sig realistisk til. Paradoksalt nok er det, der normaliseres og gøres til den ideelle måde at agere på, forbundet med mindre tid og fokus på patienterne. Fokus rettes altså væk fra kerneopgaven. Et arbejdsmarked uden interessemodsætninger? HRM er ikke kun leveringsdygtig i normer for, hvordan man skal agere og forstå sig selv som medarbejder. HRM er også inspirationskilde til forståelse af relationer mellem parterne på arbejdsmarkedet, hvilket kan have betydning for den kollektive interessevaretagelse. Flere undersøgelser tegner et billede af, at interesseforskellene udviskes (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004; Ugebrevet A4 2005). Dette kan sammenholdes med, at et af hovedprincipperne i HRM-inspi reret ledelse er medarbejdernes commitment gennem ansvar og indflydelse. Man kan finde mange eksempler på denne commitment eller loyalitet, hvor medarbejdere agerer meget loyalt i forhold til organisationen og til arbejdsgiveren, også selvom det kan skabe problemer for dem i praksis, eller det måske i højere grad er til arbejdsgiverens fordel end medarbejderens. Som eksempel kan nævnes, at det opfattes som selvfølgeligt, at medarbejderne er fleksible, og at medarbejdere gerne vil være fleksible umiddelbart virker det som om, at der er et sammenfald af interesser her. Men spørges der ind til fleksibiliteten, viser det sig, at interesserne ikke nødvendigvis er ens. Der er sjældent frit valg på alle hylder i fortolkningen af, hvordan man som medarbejder kan opfatte det at være fleksibel. Der er med andre ord nogle opfattelser, der forekommer at være mere rigtige at have. Sammenholdes udsagnene i kolonne 1 og 2, fremstår fleksibilitet som et paradoks. Som det positive forbinder medarbejderen i 1. Hvad er det bedste ved selv at kunne prioritere i sit arbejde? Det medfører engagement, det giver en frihed, som jeg også synes, er væsentlig i arbejdet. Det er ansvar for egen indsats, og det giver en fleksibilitet i hverdagen. 2. Hvad er det værste ved det, som blev sagt om det bedste ved selv at kunne prioritere i sit arbejde? Ansvaret falder tilbage på én selv, og man kan komme til at udvikle dårlig samvittighed og skyld, og i virkeligheden tage ansvar for nogle ting, som man ikke er ansvarlig for. Det er nogle strukturelle ting, eller nogle ting, som ligger i præmisserne for ens arbejde, som man må tage ansvar for. Det vil uvilkårligt give stress eller frustration, for det er ikke noget, man selv er herre over. Ja, også den der fleksibilitet, hvad er grænserne så for den? Det er dejligt at være fleksibel, men er tilbøjeligheden så ikke, at man påtager sig for meget, eller synes, at det burde jeg også lige kunne overkomme. (Jakobsen, Alstrøm & Vergo 2004, 122) 88 Medarbejdere under omstilling

11 oven stående eksempel ansvaret med fleksibilitet i hverdagen. Men via negationen gives der mulighed for at reflektere over denne selvfølgelighed, og medarbejderen stiller herved spørgsmålstegn ved grænserne for fleksibiliteten. Gennem medarbejderens refleksioner åbnes der således for andre måder at agere og forstå sig selv i styringspraksis. Men mulighederne og modsætningerne bliver først tydelige, når negationsøvelsen ovenfor bliver gennemført. HR-personale erstatter tillidsrepræsentanten Udsagnene i kolonne 1 ovenfor er blot et eksem pel på, at det kan virke som om, at der er konsensus mellem medarbejderes og orga nisationens mål og interesser. Samtidig er det noget af et paradoks på et arbejdsmarked som det danske, hvor interesseforskellene er grundpiller i et forhandlet system bå de mellem parterne overordnet og i relationen mellem ledelse og medarbejdere på ar bejdspladserne. Tendensen understøttes af konklusioner fra en undersøgelse, 8 som Rambøll Management har lavet for Ugebrevet A4 af forholdet mellem HR-personale og tillidsvalgte. Et af resultaterne af undersøgelsen er, at det er svært at kende forskel på tillidsrepræsentantens arbejde og HR-medarbejdernes arbejde. Både tillidsrepræsentanter og HR-ansatte angiver samtidig, at medarbejderne i man ge tilfælde går direkte til HR-folkene for at få løst faglige og private problemer og dropper en kammeratlig snak med tillids repræsentanten. Både de HR-ansatte og tillidsrepræsentanterne giver således udtryk for, at der ikke er den store forskel på det, de hver især beskæftiger sig med, og det de repræsenterer. Hvilket kan undre, hvis man har det synspunkt, at HR-personalet repræsenterer ledelsen og ledelsens interesser, mens tillidsrepræsentanten repræsenterer med arbejderne og deres interesser. En af konklusionerne fra A4 s undersøgelse er, at professionelt uddannede personalekonsulenter er ved at udkonkurrere den klassiske tillidsrepræsentant på mange danske ar bejdspladser. Til eksempel vurderer mere end hver fjerde (27,5 %) af HR-folkene, at tillidsrepræsentanterne i stigende grad bliver overflødige. Direkte adspurgt svarer 30 procent af HR-medarbejderne, at de udfylder den rolle, som tidligere blev varetaget af tillidsrepræsentanten (Ugebrevet A4 2005). I undersøgelsen udtaler tillidsrepræsentanterne sig desuden om, at det er svært at se forskel på HR-personalets og de tillidsvalgtes op gaver. 6 ud af 10 af tillidsrepræsentanter vurderer således, at opgaverne for human-resource-medarbejderne (HR) og tillidsrepræsentanterne (TR) flyder så meget sammen, at det er svært at kende forskel på rollerne (Ugebrevet A4 2005). Det, at det er svært at kende forskel på rol lerne mellem repræsentanter for ledelse og medarbejdere, understøtter pointen om, at interessemodsætninger bliver udvisket. Samtidig bliver der givet udtryk for, at opgaverne flyder sammen, hvilket til dels er i tråd med, at der skulle være konsensus om, hvordan opgaverne opfattes. Hvis oplevelsen af interesseforskellene forsvinder, vil det blive sværere at stille spørgsmålstegn ved forhold i arbejdet. I den forbindelse er det vigtigt at kunne kende forskel på tillidsrepræsentanten og HR-per sonalet. Til lidsrepræsentanten har som op gave at varetage medarbejdernes interesser og repræsenterer dermed en væsentlig an den position end ledelsens. HR-personalet varetager en le delsesfunktion og arbejder for at udbrede redskaber og normer, der bl.a. skal skabe omstillelige organisationer. Er der mulighed for, at interessemodsætnin gerne kan mødes i diskussion, vil det i høje re grad være muligt at få indsigt i paradokser ne. Det er med andre ord i mødet mellem for skellige opfattelser og forståelser, at para dokserne bliver synlige og Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

12 dermed mulige at forholde sig til. At roller og opgaver for TR og HR-personale er forskellige, kan dermed bruges konstruktivt til at synliggøre pa radokserne og problemerne. Med den til gang er tillidsrepræsentantens rolle ikke udspillet på arbejdspladserne, idet TR kan bidrage med at synliggøre de problematikker, der opstår i praksis og kan åbne for en diskussion af paradokserne. TR er dermed et vigtigt led i at skabe plads til flertydigheden og til refleksion til at skabe omstilling med omtanke. Opsamling Med denne artikel er det ønsket at vise, at der ved at sætte fokus på paradokserne skabes grobund for refleksion. Det at give rum til flertydigheden og til at der er forskellige opfattelser, kan bruges konstruktivt i en dialog om, hvilke praksisser der fremmes i en tid med omstillinger. Hermed bliver det muligt at tage stilling til, om det er en vej, ledelse og medarbejdere ønsker at fortsætte af. Meget personaleledelse i den offentlige sek tor er inspireret af HRM, hvor organisationers fleksibilitet og omstillingsevne søges rea liseret ved at få medarbejdere til at agere flek sible og omstillelige. Medarbejderne bliver således gjort til en afgørende faktor for or ganisationers omstillingsevne og fleksibili tet på en måde, hvor organisationens omstillinger gøres til medarbejdernes eget personlige udviklingsprojekt. Dette forekommer efterhånden som en selvfølge og som et gode for både medarbejdere og organisationer. I artiklen er fremlagt en række eksempler, der peger på mulige paradokser heri. Ved at undersøge personaleledelse og HRM som magt og styring og fokusere på paradokser og flertydighed, kan der sættes fo kus på, hvilken betydning personaleledel se har i praksis. Hvad er det, der bliver gjort til rigtige og forkerte måder at agere på for medarbejderne. På denne måde kan man finde ud af, hvad og hvem der udelukkes hvad det er, der går tabt, når noget an det idealiseres og bliver det normale. Un dersøgelsen fra psykiatrien viser, at perso naleledelsen foregår igennem en ansvarliggørelse af medarbejderne. På den ene side oplever medarbejderne overdragelsen af ansvar fra ledelsen som en tillidserklæring, og på den anden side oplever medarbejderne ofte, at de står alene med ansvaret. Dermed kom mer vi bag om de selvfølgeligheder, med arbejdere lever med, også selvom de er forbundet med problemer i praksis i arbejds livet. Ideen med repolitiserende undersøgelser er ikke, at de skal tjene til en bedømmelse af, hvad der er godt og skidt. Konklusionerne sigter derfor ikke mod at bedømme, om de ledelsesredskaber, der er i spil i de offentlige organisationer, er implementeret hensigtsmæssigt eller ej. Derimod kan man bruge sådanne undersøgelser til at åbne for en dis kussion af de arbejdsforhold, som medarbejdere og ledere tager for givet. Paradokset, som det er fremhævet i artiklen her, er, at medarbejderne gøres ansvarlige for omstillingerne som de ikke er herre over alene. Fælles organisatoriske udfordringer og problemer bliver på den måde gjort til individuelle udfordringer og problemer for medarbejderne. Dette er et problem, og det kan diskuteres, om der ikke snarere er tale om et kollektivt ansvar, der inkluderer såvel politikere, topledelse, ledere og medarbejdere. Mangel på ressourcer eller tid kan være urimelige forhold at kompensere for som individuel medarbejder. Eksemplerne viser også, at det kan have be tydning for den kvalitet, som borgeren op lever, når omstrukturering og nye ledelsesredskaber indføres, uden at det når at bundfælde sig i organisationen. Paradokset er, at den kvalitet der gøres til den rigtige indebærer, at medarbejderne skal rette fokus væk fra kerneopgaven. Der kan således være en risiko for, at brugerne oplever et kvalitetsfald, 90 Medarbejdere under omstilling

13 når medarbejderne får øgede administrative opgaver og opgaver, som retter sig væk fra den direkte kontakt til patienterne. Den positive italesættelse af HRM og sammensmeltningen af medarbejderens mål med organisationens mål bidrager til en opfattelse af, at der er konsensus. Interesseforskellene forekommer ikke eksisterende. Undersøgelsen fra Rambøll Management viser en tendens til, at det er svært at kende forskel på ledelse (HR) og medarbejderrepræsentanter (TR). Når der ved hjælpe af negationsøvelser spørges ind til fleksibilitet, viser der sig dog interesseforskelle i praksis om kring, hvordan man som medarbejder skal agere fleksibelt. Paradokset er, at der på grund af opfattelsen af konsensus ikke kan stil les spørgsmålstegn ved disse forhold, selv om der er forbundet med problemer i prak sis. Der er ikke rum i organisationen for forskellige fortolkninger af, hvordan man agerer fleksibelt, også selvom det kan have konsekvenser for medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel, eller for den kvalitet det er muligt at levere i ydelsen. Perspektivering De problematikker, som medarbejderne oplever i forbindelse med omstillinger, og som er skitseret her, kan betegnes som eksempler på problemstillinger, der kan genfindes i offentlige organisationer generelt men som understreges i forbindelse med kommu nalreformen. Kommunalreformens succes afhænger af, hvordan omstillingerne håndteres af ledere og medarbejdere, og hvilke ram mer der er for at skabe forandringerne. Kom munalreformen kræver først og fremmest de offentligt ansattes blinde tillid til, at der nok skal være et passende job til dem på den anden side af den 1. januar Der har ikke været mangel på diskussioner om, hvordan der kunne skabes tryghed for medarbejderne i forandringsprocessen, men det er ikke overvældende, hvad der har fundet vej til love og aftaler 9 (FOA 2005; KTO 2006; LBK nr (virksomhedsoverdragelsesloven), LOV nr. 539 (2005) (Procedureloven)). Der er i den grad en forventning om, at de offentligt ansatte er villige til ikke kun at tåle forandringer, men også imø dekomme dem med en positiv og konstruktiv indstilling. I en situation, hvor kommunalreformen kræver mange forandringer, er det spørgsmålet, hvorvidt de tendenser, som er skitseret ovenfor, vil blive styrket. Med andre ord: I hvilken grad vil der blive trukket veksler på den ansvarliggjorte medarbejder, når der skal skabes omstillinger i forbindelse med kom munalreform? Vil der blive sat grænser for, hvor fleksible medarbejderne kan være, og hvordan vil der blive bidraget til det? Vil det være op til medarbejderen alene at finde et passende kvalitetsniveau i en tid, hvor om stillingerne fylder meget? Vil det blive al mindelig praksis, at den kvalitet, der idealiseres, er forbundet med, at medarbejderne retter fokus væk fra kerneopgaverne, fra patienterne, børnene og klienterne? Det bliver interessant at se, med hvilken rum melighed forandringerne vil blive styret igennem, hvor meget plads der bliver til interesseforskellene og til flertydigheden. Ikke mindst vil der måske være nye og andre end de ovennævnte praksisser, der vil blive marginaliseret. Ligesom der vil være forståelser af, hvordan man skal agere som medarbejder, der vil blive gjort til de forkerte hhv. de rigtige. Et væsentligt element er dermed marginaliseringsproblematikken. Det er jo ikke sådan, at medarbejderne vil stå til afskedigelse, blot fordi de udøver trængte praksisser. Det vil snarere være medarbejdernes selveksklusion, som bliver et kendetegn for marginaliseringen. Eksempelvis vi ser undersøgelser, at flere medarbejdere ag ter at gå på efterløn i forbindelse med kom munalreformen. Erfaringen fra undersøgelsen i psykiatrien er, at medarbejdere, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

14 der ikke føler de kan leve op til de krav, der stilles til den gode medarbejder, selv gør sig overvejelser om, hvorvidt de bør fortsætte i jobbet. Denne form for marginalisering på de offentlige arbejdspladser er mere kompliceret, end den der omtales som eksempelvis seniorers eller nedslidte medarbejderes eksklusion fra arbejdsmarkedet. Betingelserne for og midlerne til at beskytte medarbejderne er derfor også en langt mere kompleks problemstilling. Medarbejdernes trivsel og tryghed på arbejdsmarkedet skal indtænkes i relation til de konsekvenser, det har, at medarbejderne i højere grad end tidligere tages til indtægt for, at organisationen når de ønskede mål. Det forudsætter ikke, at man skal være imod ansvarliggørelse af medarbejderne og med arbejdernes medbestemmelse. Det er hel ler ikke sådan, at der ikke skal tænkes i medarbejdernes ressourcer i personaleledelse. Det er mit håb, at der i højere grad vil væ re en diskussion af de konsekvenser og ulem per, der opstår i forlængelse af moderne, HRM-inspirerede personaleledelse. De selv følgeligheder, der er indlejret i moderne per sonaleledelses syn på medarbejderne, har også en bagside. Moderne personaleledelse indeholder med andre ord ulemper og marginaliserende effekter, hvilket må være relevante perspektiver at tage op på offentlige arbejdspladser generelt. NOTER 1. Medarbejdere under omstilling et studie i moderne personaleledelse på et psykiatrisk hos pital, Specialeafhandling af Ane Kristine Jakobsen, Anja Alstrøm og Louise Haugan Vergo Læs mere om denne på 2. I forbindelse med kommunalreformen vælger 86 ud af de 98 nye kommuner at sammenlægge løn/personaleadministration og personaleudvikling i én HR-enhed (KTO & KL 2006:3). 3. Staten har bl.a. med oprettelsen af personalestyrelsen under Finansministeriet i marts 2000 sat skub i processen med at få de offentlige ledere til at se fordelene ved udvikling og motivering af medarbejderne gennem moderne ledelsesredskaber, som kompetenceudvikling, MUS, værdibaseret ledelse og medbestemmelse. En af personalestyrelsens opgaver er, at rådgive ministerier og styrelser om bl.a. personale- og ledelsespolitik og samt personaleledelse (Personalestyrelsen 2003) (SKR 116, 2000). HR-termen er også nået kommunernes Personalechef-Forening, der den 18. maj 2006 omdøbte sig selv til Foreningen Offentlige HR-Chefer. I [udtrykket] HR-Chef ligger et fokus på udvikling, mens personalechef mere står for ansættelser, afskedigelser og lønudbetaling (KTO & KL 2006:4). 4. Traditionelt er Industrial Relations tilgangen (e.g. Dunlop 1993, Due m.fl.1993, Scheuer 1996) kendetegnet ved, at man bredt forholder sig til de arbejdsmarkedsdynamikker, som inddrager aktører på makroplan. De kollektive forhandlinger om løn og arbejdsforhold er blot en af de relationer, som er i fokus i denne tradition (Due m.fl. 1993:26). 5. play with a purpose oversættes her til leg med et formål/nye perspektiver. 6. For uddybning af den praktiske udformning af negationsøvelsen se det sidste afsnit. 7. Udsagnene stammer fra gruppeinterview med medarbejdere foretaget i forbindelse med undersøgelsen i psykiatrien. 8. I undersøgelsen analyseres tillidsrepræsentanternes rolle- og opgavefordeling i forhold til HR-medarbejderne. Undersøgelsen omfatter interview med 120 HR-medarbejdere og HR-chefer og 126 tillidsrepræsentanter. Der er desuden foretaget fokusgruppeinterview med både HR- og tillidsrepræsentanter. Undersøgelsen er foretaget på virksomheder in- 92 Medarbejdere under omstilling

15 denfor industri, håndværk og den offentlige sektor alle med over 50 medarbejdere (Ugebrevet A4 2005). 9. Den 25. april 2005 arrangerede FOA, HK og DJØF en høring med titlen FAIR PLAY i Landstingssalen på Christiansborg. Høringen vedrørte de offentlige ansattes personalevilkår i forbindelse med strukturreformen. I høringens panel sad repræsentanter fra alle Folketingets partier. På asp er det muligt at høre deres udtalelser. Flere gav udtryk for, at jobgaranti eller tryghedsgaranti ikke skulle indgå i lovgivningen, men at det måtte være op til kommunerne selv at lave sådanne aftaler. Hvilket også blev resultatet jf. eksempelvis, lov om virksomhedsoverdragelse og procedureloven (FOA 2005; LBK nr (Virksomhedsoverdragelsesloven), LOV nr 539 (2005) (Procedureloven). Læs desuden mere og reglerne i KTO s pjece Løn- og ansættelsesvilkår ved kommunalreformen hvad gælder? (KTO 2006). REFERENCER Andersen, Niels Åkerstrøm & Asmund W. Born (2001): Kærlighed og omstilling, København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Dean, Mitchell (1994): Critical and Effective Histories. Foucault s Methods and Historical Sociology, London, Routledge. Due, Jesper m.fl. (1993): Den danske model En historisk sociologisk analyse af det kollektive aftalesystem, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Dunlop, John T. (1993): Industrial Relations Systems, Boston, Harvard Business School Press. Farmer, David John (2001): Mapping Anti-Administration: Introduction to the Symposium, i Administrative Theory & Praxis, 23: 4, Public Administration Theory Network. Finansministeriet (2003): Moderniseringen af den offentlige sektor Praksis og perspektiver, København, Finansministeriet. FOA (2005): Ingen løfter fra politikerne Fair play: Høring på Christiansborg, foa.dk/sw asp. Foucault, M. (1973): Galskabens historie i oplysningens tidsalder, Oslo, Gyldendals Norsk Forlag. Foucault, M. (2002): Seksualitetens Historia, Band 2- Njutningernas bruk. Sverige, Forlaget Daidalos. Hinge, Stine & Turid Eikeland, Center for Ledelse og Kompetence (2005): HR-ledelse hvordan bliver reformen en succes?, i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 17. Jakobsen, Ane Kristine, Anja Alstrøm & Louise Haugan Vergo (2004): Medarbejdere under omstilling et studie i moderne personaleledelse på et psykiatrisk hospital, Speciale i forvaltning (Institut VIII), RUC. Järvinen, Margaretha (1998): Socialkonstruktivisme i kønsforskningen, i Margaretha Järvinen & Margareta Bertilsson (red.): Socialkonstruktivisme bidrag til en kritisk diskussion, Hans Reitzels Forlag. KL (2005): Temaguide om HR-ledelse (Følg med på og www. kl.dk/kommunesammenlægning) København, 1. version april KTO (2006): Løn- og ansættelsesvilkår ved kommunalreformen hvad gælder? KTO & KL (2006): Reformen giver nye HR muligheder og HR fra top til Tå, i Kompetenceudvikling i en reformtid, Nyhedsbrev fra KTO & KL nr. 01, august Legge, Karen (1995): Human resource management: Rhetorics and Realities. Basingstoke, Macmillan Business. Mogensen, Bettina (2000): Inderliggørelsen af ledelsespraktikkerne, i Grus, 59. Navrbjerg, Steen (1999): Nye arbejdsorganiseringer, fleksibilitet og decentralisering, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Scheuer, Steen (1996): Denmark: Human Resource Management under Collective Bargaining: The Sociological Perspective, i Timothy Clark (ed.): European Human Resource Management, Oxford, Blackwell. Sommer, Finn M. (1999): Det Udviklende Arbejde og tillidsrepræsentanten i minefeltet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

16 mellem rationalisering og humanisering af arbejdet, i Bruno Clematide & Morten Lassen (red.): Virksomheden og Det Udviklende Arbejde et kritisk blik, Samfundslitteratur. Storey, John (1991): Introduction: From Personnel Management to Human Resource Management, i John Storey (ed.): New perspectives on Human Resource Management, International Thomson Publishing. Thomsen, Kåre (2003): God socialkonstruktivistisk forskning?, i Allan Dreyer Hansen, Karina Sehested (red.): Konstruktive bidrag. Om teori og metode i konstruktivistisk videnskab, Roskilde Universitetsforlag. Ugebrevet A4 (2005): Personalekonsulenter fortrænger tillidsrepræsentanter, 28. november 2005, nr. 40. Vergo, Louise Haugan (2005): Medarbejdere un der omstilling HRM i den offentlige sektor (upubliceret Paper udarbejdet i forbindelse med Sociologkongres 2005). Love LBK nr 710 af 20/08/(2002): Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Virksomhedsoverdragelsesloven). LOV nr 539 af 24/06/(2005): Lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (Procedureloven). SKR 116 (2000): Skrivelse om Personalestyrelsen. SKR nr 116 af 27/06/2000 (gældende), Finansministeriet. Hjemmesider og andet (KL og KTO har på hjemmesiden offentliggjort et gratis værktøj til afklaring af medarbejdernes faglige og personlige kompetencer og ønsker til fremtidigt jobindhold). Louise Haugan Vergo er cand.scient.adm., konsulent i FOA s kommunalreformgruppe 94 Medarbejdere under omstilling

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version ARBEJDSMILJØ FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod 2020 Den korte version n Sæt arbejdsmiljø på dagsordenen Frem mod en strategi om arbejdsmiljøarbejdet Formålet med strategien er:

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Baggrundsartikel København 24. juni 2003

Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Ledelse på kryds og tværs En undersøgelse af ledernes ændrede rolle i krydsfeltet mellem topledelsen og medarbejderne på de sociale institutioner og sygehuse i

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillingsbetegnelse Fællestillidsrepræsentant Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Region Midtjylland, Hospitalsenheden

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Et oplæg til diskussion med kolleger, TR-suppleant og AMiR etf.dk/tr Afklarede forventninger det bedste afsæt for dig som TR 2 Dine kolleger har valgt

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA 2. UDGAVE FORHANDLINGSARENA 2011 TIL DIALOGFORUM 3. UDGAVE 2014 FOLDEREN ER UDGIVET AF: FOLDEREN ER

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 94 Inviterede 102 Svarprocent 92% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 7 Omdømme Arbejdsopgaver

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Personalepolitik i nærværsorganisationen

Personalepolitik i nærværsorganisationen Personalepolitik i nærværsorganisationen 1 Indhold Vi vil...3 Med nærvær mener vi...4 Med dialog mener vi...4 Med tillid mener vi...5 Fase 1: Når du bliver ansat...6 Fase 2: Når du er ansat...6 Fase 3:

Læs mere

Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel

Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel F O A f a g o g a r b e j d e Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel 1 Udtal dig trygt Med denne pjece ønsker FOA at støtte dig som medlem i at bruge din ytringsfrihed og sige

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Bliv en stærkere personalechef

Bliv en stærkere personalechef INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens udviklingsforløb for personalechefer

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Baggrund Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem Sygefravær og Social Kapital. Derfor er det muligt at reducere Sygefravær

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere