25 spørgsmål og svar om flygtninge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25 spørgsmål og svar om flygtninge"

Transkript

1 25 spørgsmål og svar om flygtninge 2012

2 Forord Hvem er flygtning? Bliver afviste asylansøgere sendt hjem? Hvor mange mennesker er på flugt? 25 spørgsmål og svar om flygtninge Revideret medio 2012 Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Tlf: Mail: Hjemmeside: Redaktion: Rosa Dich Ansvarshavende redaktør: Bente Bondebjerg Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Flygtninge har været et tilbagevendende emne i den politiske debat i mange år og bliver også hyppigt debatteret i andre sammenhænge: i skolen, til familiefesten, på arbejdet, i medierne. Der er mange holdninger til emnet og ikke altid helt så meget viden. Målet med denne folder er at besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål om flygtninge, og dermed at bidrage til debatten med fakta. Folderen kan bruges af alle, der vil deltage i debatten om flygtninges forhold, af frivillige i integrationsarbejdet, af skoleelever og alle andre med interesse. Lovgivning og statistik på dette område ændres løbende. Folderen er redigeret i sommeren 2012 med de nyest tilgængelige informationer. Bagerst i folderen findes links til mere viden og aktuel lovgivning og statistik. Forside: Afghanske piger i en interimistisk flygtningelejr i Kabul, Afghanistan Foto: Erick Gerstner Layout: Design Now / Lenny Larsen ISBN

3 Indhold Madame Soki Papani i butikken, Bunia, DR Congo 2012 Oprørsbevægelsen Lords Resistance Army (LRA), som var involveret i en mangeårig borgerkrig i nabolandet Uganda, flyttede i 2006 sine baser til det nordøstlige DR Congo, hvor sikkerheden siden har været svækket. LRA s brutale angreb på civilbefolkningen skaber frygt og tvinger tusinder på flugt. Foto: DRC Hvem er flygtning? Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? Hvorfor tager Danmark imod flygtninge? Hvorfor hjælper vi ikke i nærområderne i stedet for her? Kan alle søge asyl i Danmark? Hvordan vurderer man, om en person er flygtning? Bliver afviste asylansøgere sendt tilbage? Hvordan kommer de til Danmark? Hvor mange flygtninge er der i Danmark? Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge? Hvad lever flygtningene af? Kommer flygtninge i arbejde? Lærer de dansk? Hvor i Danmark bor flygtninge? Kan de få familien hertil? Kan børn være flygtninge? Er flygtninge kriminelle? Hvem arbejder med flygtninge i Danmark? Hvad betyder midlertidig opholdstilladelse? Kan flygtninge blive boende i Danmark? Hvordan får flygtninge dansk statsborgerskab? Rejser flygtninge hjem igen? Hvor mange flygtninge er der i verden? Hvorfor bliver de ikke i nabolandene? Hvor mange flygtninge søger asyl i Europa? Bilag Kilder til mere viden

4 1. Hvem er flygtning? En flygtning er et menneske, der har forladt sit hjemland på flugt fra forfølgelse pga. af race, religion, politiske aktiviteter eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet. FN s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller på grund af sådan frygt ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. Flygtningekonventionen omfatter kun forfulgte, der er flygtet til et andet land. Men mange flygter inden for grænserne af deres eget land disse flygtninge kaldes for internt fordrevne. De kan være på flugt fra borgerkrig, væbnede konflikter, etnisk eller religiøs forfølgelse, naturkatastrofer eller problemer forbundet med klimaforandringer og deres behov for hjælp og beskyttelse ligner ofte flygtninges. Flygtninge, der opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen, kan få asyl i Danmark som konventionsflygtninge. Derudover kan flygtninge, der af andre grunde end de, der er nævnt i Flygtningekonventionen, risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling i deres hjemland, få beskyttelsesstatus i Danmark. De fleste europæiske lande har en lovgivning, der på denne måde dækker bredere end Flygtningekonventionen. Danmark har også truffet aftale med UNHCR om at tage imod ca. 500 flygtninge hvert år. Denne ordning kaldes genbosætning, og de flygtninge, der bliver genbosat i Danmark betegnes som kvoteflygtninge eller FN-flygtninge. Justitsministeren kan i ganske særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse. Danmark giver ikke asyl til mennesker, der er flygtet på grund af naturkatastrofer, fattigdom, sult eller ringe levevilkår i øvrigt. En asylansøger er en person, der søger om at blive anerkendt som flygtning. Når en person får asyl, er det således en anerkendelse af, at personen er flygtning og risikerer forfølgelse i sit hjemland. 2. Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen vilje eller på grund af dårlige levevilkår i hjemlandet. Der var i 2011 omkring 214 millioner mennesker i verden, der opholdt sig uden for deres hjemland. Cirka 15,2 mio. af dem var flygtninge. De øvrige kaldes migranter eller indvan- 6 7

5 drere, og de regnes ikke noget sted i verden som flygtninge. Mange af dem er udvandret på grund af fattigdom, miljøforurening eller naturkatastrofer, andre på grund af arbejde eller familie. Nogle lande giver opholdstilladelse til bestemte grupper af indvandrere, men mange bor og arbejder illegalt. Danmark indførte indvandringsstop i I dag kan man få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, ved familiesammenføring, hvis man skal studere og i nogle tilfælde for at arbejde. Det gælder for eksempel forskere eller andre med særligt efterspurgte kvalifikationer. EU-borgere og nordiske statsborgere kan frit tage til Danmark for at arbejde. En stigende del af indvandringen til Danmark kommer fra andre vestlige lande. Andelen af opholdstilladelser begrundet med asyl og familiesammenføring er faldet (i 2011 fik asyl og opnåede familiesammenføring, 487 heraf blev sammenført med en herboende flygtning), mens andelen, der gives med henblik på studie og arbejde, er steget (i 2011 fik ca personer opholdstilladelse for at arbejde eller studere i Danmark). Der kom i 2011 flest indvandrere til Danmark fra Polen, USA, Rumænien, Tyskland og Kina. Foto: Christian als, 2012 Børn i Sydsudan I 2005 sluttede en 20-årig borgerkrig mellem det overvejende muslimske nord og det animistiske og kristne syd mens nye kampe brød ud i den vestlige Darfur-region i Borgerkrigen mellem nord og syd antages at have kostet 1,5 millioner mennesker livet, og ifølge FN er over 2 millioner flygtet fra deres hjem i Darfur, og mellem og har mistet livet på grund af direkte og indirekte følger af krigen. 8 9

6 3. Hvorfor tager Danmark imod flygtninge? Danmark har gennem internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder flygtninge og andre humanitære indsatser. Danmark har tilsluttet sig FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra Heri hedder det, at enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse. Danmark har også underskrevet FN s Flygtningekonvention. Dermed har Danmark forpligtet sig til ikke at sende mennesker, der er på flugt og som opfylder konventionens betingelser, tilbage til hjemlandet. Også FN s Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter mennesker, der risikerer tortur eller andre grove overgreb, mod at blive sendt tilbage til deres hjemland. Det såkaldte non-refoulementsprincip om, at flygtninge ikke må tilbagesendes til forfølgelse, har efterhånden fået status af international sædvaneret og gælder således for alle lande, uanset hvilke internationale konventioner et land har underskrevet. 4. Hvorfor hjælper vi ikke i nærområderne i stedet for her? Det gør vi også. 80% af verdens flygtninge og fordrevne befinder sig i deres eget nærområde eget land eller et land i deres egen region. Danmark tager på forskellig vis del i det internationale arbejde i flygtningenes nærområder. Men da ikke alle flygtninge kan beskyttes nær hjemlandet, og nærområderne ofte er fattige lande, som ikke kan håndtere store flygtningegrupper, skal det være muligt at få asyl i andre lande. Også i Danmark. Danmark støtter FN s Flygtningeorganisation, UNHCR, som står for en væsentlig del af det internationale flygtningearbejde. UNHCR s opgave er at sikre flygtningene beskyttelse, koordinere hjælpeprogrammer for flygtninge og forsøge at finde varige løsninger på deres flugtsituation blandt andet gennem hjælp til hjemvenden og genopbygning. FN har en særlig organisation, UNRWA, der arbejder med de op mod 5 mio. palæstinensiske flygtninge, som befinder sig i Mellemøsten. FN s arbejde finansieres af bidrag fra medlemslandene. De industrialiserede lande bidrager mest. I absolutte tal er USA den største bidragyder. Sættes landenes bidrag i forhold til befolkningstal, placerer de tre skandinaviske lande sig blandt de største bidragsydere. Også andre FN-organisationer for eksempel Verdensfødevareprogrammet hjælper flygtninge i nærområderne. Den danske støtte går også til arbejde, der skal forebygge flygtningesituationer. Det sker blandt andet ved hjælp af ud

7 viklingsbistand, ved at fremme respekten for menneskerettighederne og ved at styrke lokale menneskerettighedsorganisationer. Dansk Flygtningehjælp arbejder i over 30 lande fordelt på tre kontinenter. Organisationen uddeler nødhjælp til flygtninge og hjemvendte, genopbygger skoler, klinikker, vandforsyning og veje, støtter uddannelse og aktiviteter, så flygtninge kan forsørge sig selv. Ved flygtningekatastrofer er indsatsen koncentreret om hjælp til flygtninge så tæt på hjemlandet som muligt. Det internationale arbejde er i dag Dansk Flygtningehjælps største indsatsområde. 5. Kan alle søge asyl i Danmark? Alle kan søge om asyl, men langt fra alle kan få deres sag behandlet her i landet. Nogle asylansøgere er på deres vej til Danmark kommet igennem et sikkert land et land, hvor de ikke risikerer at blive forfulgt eller at blive sendt tilbage. De kan sendes tilbage til dette land. Landene i EU tiltrådte i 2006 Dublinforordningen, som bestemmer, at asylansøgere kun må få deres sag behandlet i ét land i EU ofte det første land inden for EU s grænser, de har gennemrejst. Hvis de bevæger sig videre rundt i EU uden at have opnået asyl, sendes de tilbage til ankomstlandet. I øjeblikket ankommer mange flygtninge til EU over Middelhavet eller gennem Tyrkiet, og især landene i Sydeuropa får så ansvaret for asylbehandlingen. I 2011 an- modede Danmark andre EU-lande om at tage 926 asylansøgere retur og behandle deres sag. I 2011 søgte personer om asyl i Danmark. Det er 1309 færre end i 2010, men tallet har ellers været stigende siden I 2011 fik flygtninge en opholdstilladelse i Danmark. Omkring 500 af dem var såkaldte kvoteflygtninge, som Danmark har forpligtet sig til at modtage hvert år gennem FN. Der blev i ganske få tilfælde givet humanitær opholdstilladelse. 6. Hvordan vurderer man, om en person er flygtning? Asylansøgerens historie og forklaring bliver undersøgt i asylproceduren. Det foregår både med spørgeskema og interview med tolk. Formålet er at afklare, om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis han eller hun rejser tilbage til sit hjemland. En asylansøger bliver interviewet mindst én gang, mens sagen bliver behandlet i Udlændingestyrelsen. Oplysningerne bliver sammenholdt med den viden, man har om situationen i hjemlandet. Også asylansøgerens troværdighed bliver vurderet. Afslag på asyl ankes automatisk til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er en domstolslignende instans, og afgørelsen her er endelig. Nævnet består af en formand, der er 12 13

8 dommer, og to nævnsmedlemmer indstillet af Justitsministeriet og Advokatrådet. En lovændring betyder at nævnet fra 2013 vil få yderligere to medlemmer indstillet af henholdsvis Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp. I 2011 var nævnet uenig i 32% af Udlændingestyrelsens afslag. Foto: Pete Muller, 2008 Hvis Udlændingestyrelsen finder, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark, behandles sagen i den såkaldte åbenbart grundløs -procedure. Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i Dansk Flygtningehjælp. Hvis organisationen er enig i, at ansøgningen er åbenbart grundløs, gives der afslag uden klageadgang. Hvis Dansk Flygtningehjælp ikke er enig, går ansøgningen tilbage i den normale procedure, og et eventuelt afslag vil blive anket til Flygtningenævnet. Børn i Uganda på kursus om risikoen ved landminer. Især det nordlige Uganda har været underlagt voldsomme kampe mellem Lords Resistance Army og den ugandiske hær. 2 millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem, tusinder har mistet livet, og flere end børn er blevet bortført og trænet som børnesoldater igennem de sidste 20 år. Siden våbenhvileaftalen i 2006 har flere og flere mennesker benyttet sig af muligheden for at forlade flygtningelejrene og vende hjem for at genopbygge deres liv og hverdag. Den gennemsnitlige opholdstid, fra asylansøgeren ankommer til et modtagecenter, til sagen er afgjort, var i 2011 op mod 600 dage. Heri er indregnet tid til at afgøre, om sagen skal behandles i Danmark, sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen samt eventuel efterfølgende klagebehandling i Flygtningenævnet. I ventetiden bor asylansøgerne i et asylcenter. Først når sagen er færdigbehandlet, og der er meddelt asyl, er personen anerkendt som flygtning. I 2011 behandlede Udlændingestyrelsen asylsager. Heraf fik 33% asyl. Året før fik 38% af asylansøgerene asyl

9 7. Bliver afviste asylansøgere sendt tilbage? Ved et afslag i Flygtningenævnet har asylansøgeren typisk 7 dage til at forlade landet. Hvis personen ikke rejser frivilligt, står Rigspolitiet for udsendelsen, for at skaffe pas og lave aftaler med myndighederne i hjemlandet. Men udrejsen kan trække ud på grund af forhold i hjemlandet, eller fordi den afviste ikke vil samarbejde med politiet. Forholdene i hjemlandet kan være så usikre på grund af konflikter eller egentlig krig, at det ikke kan lade sig gøre at sende asylansøgere tilbage. Dette har på det seneste været situationen for syrere og har tidligere været det for både irakere og somaliere. Nogle lande nægter helt at få udrejste borgere tilbage, mens andre lande alene nægter at modtage tvangshjemsendte. Det er for eksempel tilfældet med Iran. Nogle afviste asylansøgere frygter, hvad der vil ske, når de kommer tilbage til hjemlandet, og nægter derfor at samarbejde med det danske politi om udsendelse. Hvis asylansøgere ikke ønsker at samarbejde, vil de blive underlagt såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger i form af meldepligt på udsendelsescenter, kostpengeordning og i nogle tilfælde frihedsberøvelse. En asylansøger, der ikke samarbejder med de danske myndigheder om udsendelse, vil i sidste ende blive tvangsudsendt af Rigspolitiet bortset fra i helt særlige tilfælde, som f.eks. de, der er omtalt ovenfor. I april 2010 var 121 personer pålagt meldepligt i et udsendelsescenter. I 2011 forlod asylansøgere landet enten før deres asylsag blev afgjort eller efter et afslag. Kun en ganske lille del heraf er blevet fulgt helt tilbage til hjemlandet af politiet. De fleste rejser selv. Justitsministeren kan give opholdstilladelse ud fra væsentlige humanitære hensyn, f.eks. i forbindelse med meget alvorlig sygdom. I 2011 fik 192 personer humanitær opholdstilladelse. Krigsforbrydere, der risikerer henrettelse, tortur eller lignende i hjemlandet, sendes ikke tilbage, men får heller ikke opholdstilladelse. De bliver i Danmark på tålt ophold. Disse personer retsforfølges i Danmark eller ved en international domstol, hvis det er muligt. Også personer, der på grund af grov kriminalitet mister opholdstilladelsen, lever på tålt ophold i Danmark, hvis de ikke kan sendes tilbage til hjemlandet. Myndighederne vil så jævnligt revurdere mulighederne for udsendelse, og hvis det vurderes, at personen ikke længere risikerer overgreb i hjemlandet, gennemføres udsendelsen. 8. Hvordan kommer de til Danmark? Vejen til asyl i et andet land er fuld af forhindringer. Derfor ser mange forfulgte sig nødsaget til at betale agenter eller menneskesmuglere for at skaffe pas, visa og evt. hjælpe med rejseruten. Nogle steder i verden er FN til stede og kan hjælpe flygtninge til lande uden for nærområdet

10 Flygtninge bliver ofte nødt til at benytte falske pas og papirer. Det kan være forbundet med fare for forfulgte at henvende sig til myndighederne i hjemlandet for at få et pas. Danmark giver ikke visum til borgere fra en række lande, hvorfra der kommer flygtninge. Muligheden for at søge asyl lokalt på danske ambassader blev afskaffet i Flyselskaber får bøder, hvis de medbringer passagerer uden gyldige visa. I Danmark henvender de fleste asylansøgere sig direkte til politiet i modtagecenteret Sandholm. Andre søger om asyl i Kastrup Lufthavn, hos Københavns Politi på Hovedbanegården eller ved den dansk-tyske grænse. Danmark har en aftale med FN s flygtningeorganisation UNHCR om at modtage ca. 500 flygtninge om året. I Danmark omtales de som FN-flygtninge eller kvoteflygtninge. Det er flygtninge, der ofte opholder sig i flygtningelejre, men hverken kan blive boende der eller vende hjem. De har derfor behov for at blive genbosat i et andet land. Nogle af dem har endvidere brug for hjælp på grund af alvorlige behandlingskrævende sygdomme. Kvoteflygtninge udvælges af Udlændingestyrelsen, de fleste på baggrund af interviews gennemført på rejser til de områder, hvor flygtningene opholder sig. Dansk Flygtningehjælp deltager i disse rejser som uafhængig humanitær organisation. Kvoteflygtninge skal ikke søge om asyl, når de kommer til Danmark, da de får opholdstilladelse i forbindelse med udvælgelsen. Madudlevering i Mogadishu FN kategoriserede i 2011 situationen Somalia som regulær hungersnød, og Dansk Flygtningehjælp var til stede og delte nødhjælp ud. Hundrede tusinde mennesker er tvunget på flugt i Somalia tilbage mod de krigszoner og ustabile områder, de engang er flygtet fra. Hver dag ankommer tusinder af flygtninge til Mogadishu, i håb om at finde ly, mad og drikke. I Dadaab-lejren i Kenya befinder der sig mere end somaliske flygtninge, og mere end 1500 mennesker kommer dertil hver dag. Et andet naboland, Etiopien, modtager ca somaliske flygtninge om dagen. Foto: DRC

11 9. Hvor mange flygtninge er der i Danmark? Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange flygtninge, der er kommet til Danmark. Siden Ungarn-krisen i 1956 og frem til 2012 har ca mennesker fået asyl i Danmark. Ud af denne gruppe er nogle rejst hjem igen, andre er blevet danske statsborgere, og endelig er nogle døde. I perioden har flygtninge fået ca familiemedlemmer hertil (ægtefæller og børn). Ved starten af 2011 udgjorde indvandrere 7,7% af befolkningen i Danmark. Omkring en fjerdel af denne gruppe, ca personer, er flygtninge. 99% af alle flygtninge stammer fra Afrika, Asien eller europæiske lande uden for EU og Norden. Kun omkring 600 flygtninge har oprindelse i vestlige lande, flest fra Rumænien og Polen. Danmark har modtaget flygtninge fra mere end 70 lande i verden. De største flygtningegrupper i landet er kommet fra Irak, det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Iran, Somalia, Libanon (statsløse palæstinensere), Vietnam og Sri Lanka. Af det samlede antal opholdstilladelser til flygtninge i 2011 blev hovedparten (77%) givet til flygtninge fra Afghanistan, Syrien, Iran, Congo (DRC), Burma og Rusland (især til tjetjenere). 10. Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge? Flygtninge er som andre borgere i Danmark en del af den samlede samfundsøkonomi med udgifter og indtægter. Udgifterne til f.eks. kontanthjælp, uddannelse, sundhedsvæsen og boligstøtte afhænger blandt andet af alderssammensætning, helbredstilstand og mulighederne for at få arbejde. På finansloven for 2012 er der regnet med en samlet årlig udgift til flygtninge og indvandrere i Danmark på godt 2 mia. kr.. Budgettet omfatter bl.a. drift og indkvartering i asylsystemet, sagsbehandling, integrationsprogrammet m.v. Der indregnes ikke eventuelle udgifter til forsørgelse, ligesom det ikke medregnes, at flygtninge og indvandrere bidrager til samfundsøkonomien f.eks. ved at betale skat. 11. Hvad lever flygtningene af? Mange arbejder og forsørger sig selv. Flygtninge, der ikke får arbejde, kan få kontanthjælp. For at få kontanthjælp skal man være villig til at tage et arbejde, søge efter job og deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et 3-årigt integrationsprogram med danskundervisning, undervisning om det danske samfund og forskellige former for beskæftigelsestilbud

12 Kontanthjælpen udgør januar 2012 følgende månedlige beløb (bruttobeløb før skat): Voksne: med børn (forsørgere) uden børn Unge (under 25 år): udeboende hjemmeboende Pension: De fleste flygtninge i pensionsalderen kan få folkepension, men størrelsen af den vil afhænge af, hvor mange år de har opholdt sig i Danmark. Fuld folkepension kræver 40 års bopæl i Danmark, og langt de fleste flygtninge vil derfor få en såkaldt brøkpension. Andre sociale ydelser: Flygtninge kan få en række økonomiske ydelser på lige fod med andre borgere, f.eks. boligsikring. For børn- og ungeydelser (børnefamilieydelsen, tillæg til enlige forsørgere m.v.) gælder et optjeningsprincip, som betyder, at flygtningefamilier først kan få de fulde ydelser efter 2 års ophold i Danmark. Asylansøgere får udbetalt penge til de daglige udgifter som mad, hygiejneartikler m.v. Beløbet afhænger af alder og familiestørrelse, overholdelse af kontrakt vedrørende arbejdsopgaver m.v. samt stadie i sagsforløbet (indledende fase eller igangværende behandling af sagen). For eksempel kan en enlig voksen asylansøger uden børn få udbetalt i alt 81,52 kr. pr. dag, mens sagen behandles (2012). Asylansøgere har pligt til at udføre opgaver på asylcenteret f.eks. rengøring samt til at deltage i undervisning og aktivering. Udgifter til logi, de kontante ydelser og sundhedsydelser dækkes af Udlændingestyrelsen. 12. Kommer flygtninge i arbejde? En del flygtninge kommer i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark. Flygtninge kan have sværere ved at få arbejde end andre borgere. Det skyldes blandt andet, at deres kvalifikationer ikke altid er efterspurgte, at de har fysiske og psykiske følger af flugten, og at de mangler netværk. Men i nogle tilfælde kan det også handle om, at arbejdspladserne ikke er åbne for mennesker med udenlandsk baggrund. Flygtninge taber ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer den tid, det tager, før flygtninge har lært dansk på et vist niveau. Omkring hver tredje flygtning er mere eller mindre traumatiseret på grund af oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Traumatiserede flygtninge kan have svært ved at lære dansk og passe et almindeligt job. Tilknytningen til arbejdsmarkedet øges, jo længere tid man har opholdt sig i Danmark, og børn af flygtninge har langt 22 23

13 større tilknytning end deres forældre. Kvinder har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end mænd. Arbejdsløsheden blandt personer med udenlandsk baggrund er højere end for den øvrige befolkning, men har dog været faldende i nogle år. I november 2011 var arbejdsløsheden 8,2% for flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande, 6% for efterkommere og 3,4% for personer af dansk oprindelse. Foto: DRC 2011 Erhvervsfrekvensen altså den del af de årige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet var 49,1% for flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande, 55,7% for efterkommere og 74,1% for personer med dansk oprindelse. 13. Lærer de dansk? Kvinde spinder tråd foran hytte i Nepal En stor gruppe bhutanske flygtninge opholder sig i flygtningelejre i Nepal. De har ikke mulighed for varig beskyttelse og bosætning i Nepal, og deres fremtid er usikker. UNHCR har derfor i en årrække haft et genbosætningsprogram for denne flygtningegruppe. De bhutanske flygtninge i Danmark er kommet hertil som kvoteflygtninge på grund af Danmarks aftale med FN om at modtage 500 flygtninge årligt. Flygtninge har ret til gratis danskundervisning i maksimalt 3 år som en del af det 3-årige integrationsprogram. Forudsætningerne for at lære dansk afhænger blandt andet af helbred, uddannelse fra hjemlandet, tilknytning til en arbejdsplads og netværk i lokalsamfundet. Undervisningen foregår på tre forskellige niveauer, Danskuddannelse 1, 2 og 3. Flygtninge bestemmer ikke selv, hvilken danskuddannelse, de placeres på det afhænger af deres skolegang og uddannelse fra hjemlandet. Der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, men de flygtninge, som hurtigt opnår fuldtidsbeskæftigelse, 24 25

14 kan have svært ved at gennemføre en danskuddannelse inden for integrationsforløbets 3 år. En del flygtninge har så store fysiske og psykiske lidelser, at de må fritages for at deltage i danskundervisningen helt eller delvis. Årsagen kan være tortur, fængsling og lange perioder under meget usikre og ringe levevilkår. Børn og unge, som har fået opholdstilladelse, har ret til at komme i folkeskole. Der er forskellige muligheder for at støtte deres danskindlæring i forbindelse med indslusning i folkeskolen blandt andet gennem modtageklasser. Småbørn fra 3-års alderen skal deltage i sprogstimulering typisk i børnehaven, hvis en sagkyndig vurderer, at det er nødvendigt. Formålet er at forbedre deres danske sprog og dermed give dem en bedre skolestart. Asylansøgere skal på asylcentrene deltage i undervisning og aktivering. Undervisningen har et omfang på gennemsnitligt 10 timer pr. uge og består af undervisning i dansk eller engelsk samt undervisning i danske kultur- og samfundsforhold. Asylansøgerbørn går i skole på centrene eller i nogle tilfælde i den lokale folkeskole. Undervisningen skal svare til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Undervisningssproget er dansk med undtagelse af timer i modersmål og andre fremmedsprog. 14. Hvor i Danmark bor flygtninge? Samlet set bor der flest flygtninge, indvandrere og efterkommere i og omkring København og andre større byer. Når flygtninge har fået asyl, bestemmer Udlændingestyrelsen, hvilken kommune de skal bo i under det treårige integrationsprogram. Målet er en mere ligelig fordeling af flygtninge og indvandrere i landets kommuner. Derfor bliver langt hovedparten af nye flygtninge fordelt til områder uden for de store og større byer i Danmark. Kommunen skal anvise en bolig til nyankomne flygtninge. Flygtninge kan almindeligvis ikke flytte til en anden kommune under integrationsperiodens tre år. Hvis en flygtning vil flytte til en anden kommune i denne periode, skal det godkendes af tilflytningskommunen. Hvis en flygtning flytter uden godkendelse, kan han eller hun miste retten til at følge programmet, og kommunen kan nedsætte eller stoppe udbetaling af den økonomiske hjælp. Over en tredjedel (35,1%) af flygtninge, indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i landets tre største kommuner (København, Aarhus, Odense). Alene i Københavns Kommune boede der januar 2011 knap personer med ikke-vestlig oprindelse svarende til en femtedel af landets flygtninge, indvandrer og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Herudover bor en del flygtninge, indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i de sjællandske vestegnskommuner. Andelen af flygtninge, ind

15 vandrere og efterkommere er lavest i Jammerbugt kommune i Nordjylland: 3,7% af kommunens befolkning. Siden 1980 og særligt i 1990 erne er der sket en koncentration af flygtninge og indvandrere i etageboliger. I 2010 boede 68% af flygtninge, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i etageboliger og 28% i parcelhuse. Mere end halvdelen (53,6%) af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i alment boligbyggeri. Det samme gør godt 16% af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og knap 14% af personer med dansk oprindelse. Størstedelen af indvandrere og efterkommere i Danmark bor i lejeboliger i gruppen med ikke-vestlig oprindelse gælder det ca. 70%. Blandt personer med dansk oprindelse er det 34%, der bor i lejebolig. 15. Kan de få familien hertil? Flygtninge kan få deres ægtefælle og mindreårige børn til Danmark. Voksne børn og forældre til flygtninge kan som hovedregel ikke komme til Danmark. I Danmark gælder det, at man skal opfylde en række krav for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. Man skal blandt andet kunne forsørge sin ægtefælle, have egen bolig af en vis størrelse og være over 24 år. Parret skal samlet have større tilknytning til Danmark end til noget andet land. Når den herboende ægtefælle ikke er dansk, skal vedkommende yderligere opfylde kravene for permanent opholdstilladelse, herunder sprogkrav og beskæftigelseskrav. Flygtninge får dispensation fra en række krav, hvis de på grund af risiko for forfølgelse og overgreb ikke kan leve sammen som familie i hjemlandet. Ægtefællen kan ikke komme til Danmark, hvis ægteskabet er indgået under tvang, eller der er tale om proforma ægteskab. I 2011 blev i alt personer ført sammen med familie i Danmark, heraf 19% til en herboende flygtning. 16. Kan børn være flygtninge? Ja, hvert år kommer der børn under 18 år til Danmark uden deres forældre som uledsagede mindreårige asylansøgere. Uledsagede børn kan få asyl, hvis de opfylder de almindelige betingelser for det. Uledsagede børn, der får opholdstilladelse, har som udgangspunkt ikke ret til familiesammenføring med deres forældre og anden familie bagefter. Hvis forældrene kommer til Danmark, mens børnenes sag bliver behandlet, betragtes børnene ikke længere som uledsagede, og deres sag behandles sammen med forældrenes. Hvis forældrene får asyl, kan alle blive i Danmark. Hvis de får afslag, sendes alle hjem

16 Uledsagede børn, der ikke bliver anerkendt som flygtninge, har i særlige tilfælde mulighed for at få en tidsbegrænset opholdstilladelse efter en særlig bestemmelse i udlændingeloven. Det er en forudsætning, at barnet ikke har familiemæssigt netværk eller anden mulighed for at blive passet på og beskyttet i hjemlandet. Den midlertidige opholdstilladelse vil som hovedregel gælde, indtil barnet fylder 18 år. I 2011 var der 282 uledsagede børn, der søgte asyl. Hovedparten af dem var afghanere. 82% af alle mindreårige asylansøgere var mellem 15 og 18 år. I 2010 og 2011 fik henholdsvis 148 og 111 uledsagede børn asyl. På verdensplan talte UNHCR i 2011 ca uledsagede mindreårige asylansøgere i 69 forskellige lande ca flere end året før. Børnene kom især fra Afghanistan og Somalia. Foto: DRC Er flygtninge kriminelle? Kriminalitet bliver især begået af unge mænd, og i gruppen af unge mænd, der er dømt for kriminalitet, er flygtninge, indvandrere og efterkommere overrepræsenteret. I ældre aldersgrupper er der ganske lille forskel. 84% af den samlede kriminalitet i 2010 blev begået af personer med dansk oprindelse, og 80% blev begået af mænd. Georgien I Georgien lever 220, ,000 mennesker som internt fordrevne som følge af konflikterne om Abkhasien og Sydossetien. De har både brug for nødhælpsaktiviteter og varige løsninger: hjemsendelse, re-integration og kapacitetsopbygning af de lokale myndigheder. Aktiviteterne omfatter genopbygning af midlertidige boliger, selvhjælpsaktiviteter (mikrolån, økonomisk støtte til små og mellemstore virksomheder samt til selvhjælp), hjælp til fødevaresikkerhed og individuel hjælp til særligt udsatte

17 Flygtninge, indvandrere og efterkommere stod for 16%. 44% af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev dømt for kriminalitet, havde flygtningebaggrund. Kriminaliteten målt som personer med mindst én lovovertrædelse i 2010 var 52% højere for mænd med baggrund fra et ikke-vestligt land end for alle mænd i Danmark. I tallene er der taget højde for forskelle i alderssammensætning, social baggrund m.m. Mandlige efterkommere i alderen år skiller sig særligt ud med mere end en dobbelt så høj kriminalitetshyppighed som mandlige flygtninge/indvandrere og mænd med dansk oprindelse i den samme aldersgruppe. Gruppen af flygtninge/indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er samlet set yngre end den gennemsnitlige befolkning, og de har ofte lavere socioøkonomisk status. Kriminaliteten blandt udlændinge falder kraftigt med alderen, ligesom det er tilfældet blandt danskerne. Fra 50-års alderen er den på niveau med den øvrige befolkning. Asylansøgere, der begår kriminalitet, kan fængsles. Også for butikstyveri og andre forseelser, som normalt ikke straffes med fængselsstraf. 18. Hvem arbejder med flygtninge i Danmark? Både offentlige myndigheder, private humanitære og faglige organisationer arbejder med modtagelse og integration af flygtninge. De overordnede myndighedsopgaver med flygtninge blev i forbindelse med regeringsskiftet i 2011 delt ud på flere ministerier: Justitsministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. Spørgsmål om asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse og statsborgerskab hører under Justitsministeriet (Udlændingestyrelsen). Udlændingestyrelsen varetager også andre opgaver på udlændingeområdet, eksempelvis organisering af indkvartering til asylansøgere og udarbejdelse af statistik på udlændingeområdet. Flygtningenævnet er en klageinstans med ansvar for behandlingen af asylsager, der har fået afslag i Udlændingestyrelsen. Når der er givet asyl, overgår ansvaret for flygtningene til kommunerne. Kommunerne aftaler indbyrdes kvoter for, hvordan nye flygtninge skal fordeles. Hvis de ikke kan blive enige, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoterne. Kommunerne skal tilbyde et 3-årigt integrationsprogram til flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Målet er at få alle i den erhvervsaktive alder i gang med en uddannelse eller 32 33

18 ud på arbejdsmarkedet. Indholdet i programmet samt øvrige beskæftigelsesrettede tiltag, der rækker ud over de første tre år, hører under Beskæftigelsesministeriet. Kommunerne har ansvaret for indsatsen. Integrationsprogrammet består af danskundervisning og undervisning i samfundsforståelse samt aktiviteter rettet mod uddannelse eller arbejdsmarkedet, f.eks. tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Det overordnede politiske ansvar for integrationsindsatsen hører under Social- og Integrationsministeriet. Her koordineres lovgivning og politik på integrationsområdet. Kontanthjælpen hører under Beskæftigelsesministeriet, mens de øvrige økonomiske ydelser som f.eks. førtidspension, folkepension, boligstøtte og børnetilskud er fordelt under forskellige ministerier. Dansk Røde Kors og enkelte kommuner driver de centre, som asylansøgerne bor i, når de kommer til Danmark. Centrene ligger spredt over hele Danmark, og her bor asylansøgerne i den tid, det tager at behandle deres sag. Dansk Flygtningehjælp har sprogcentre, støtter frivilligt lokalt integrationsarbejde, rådgiver asylansøgere og flygtninge samt sælger integrationsydelser og giver konsulentbistand til kommunerne. Dansk Flygtningehjælp deltager desuden i asylproceduren, hjælper flygtninge, der vil vende tilbage til hjemlandet, oplyser om flygtningeforhold og yder professionel tolkeservice. 19. Hvad betyder midlertidig opholdstilladelse? Når flygtninge får asyl, er deres opholdstilladelse midlertidig, dvs. tidsbegrænset. Det betyder, at flygtninge kan blive sendt hjem, hvis situationen i hjemlandet ændrer sig, og risikoen for forfølgelse ophører. En midlertidig opholdstilladelse betyder, at en flygtning kan blive sendt tilbage til hjemlandet, hvis årsagen til deres ophold i Danmark ændrer sig: Hvis der ikke længere er risiko for forfølgelse, kan flygtninge miste deres opholdstilladelse. Familiesammenførte ægtefæller kan også miste opholdstilladelsen, hvis ægteskabet opløses. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet tager stilling til, om en flygtning med midlertidig opholdstilladelse skal rejse tilbage til hjemlandet. Efter tre års opholdstilladelse i Danmark kan flygtninge stemme ved kommunalvalg, også selv om opholdstilladelsen er midlertidig. Stemmeret ved folketingsvalg kræver dansk statsborgerskab. En flygtning, som begår kriminalitet, kan udvises, medmindre vedkommende risikerer at blive forfulgt i sit hjemland. Jo længere tid en flygtning har boet i Danmark, jo grovere kriminalitet skal der til for at blive udvist. Hvis en udvist risikerer forfølgelse i hjemlandet, bliver personen boende i Danmark på tålt ophold. Det vil sige, at opholdstilladelsen bliver inddraget, og personen mister de fleste rettigheder

19 En asylansøger, der begår kriminalitet, kan først udvises, hvis han eller hun får afslag på asyl. Hvis det opdages, at en flygtning har fået opholdstilladelse på falsk grundlag, inddrages tilladelsen. Foto: Pete Muller, Kan flygtninge blive boende i Danmark? Efter fem år kan flygtninge søge om permanent opholdstilladelse, dvs. tidsubegrænset ophold. For at få permanent opholdstilladelse skal flygtninge opfylde en række krav. Flygtninge kan kun få permanent opholdstilladelse, hvis de fortsat er i fare for at blive forfulgt i hjemlandet. Kursus i risikoen ved landminer, Afghanistan 2011 Minerydning kan være en vigtig forudsætning for at genskabe et normalt liv i områder, der har været plaget af konflikt. Ofte ligger store arealer ubenyttet til trods for et stort behov for jord til f.eks. landbrug og græsgange til husdyr. Minerydning hjælper med til, at en befolkning kan vende tilbage og genskabe en hverdag med dyrkning af afgrøder, hentning af vand, indsamling af brændsel, børneleg og pasning af husdyr. For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal udlændinge opfylde en række krav, bl.a. have bestået en prøve svarende til prøven på Danskuddannelse 1. Arbejdsdygtige skal have været i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i mindst 3 ud af de sidste 5 år, og de må ikke have modtaget kontanthjælp i de seneste tre år. En særregel for flygtninge siger dog, at hvis der i øvrigt er udvist bestræbelse på integration, kan der efter otte års ophold dispenseres fra kravene om danskprøve, beskæftigelse og kontanthjælp. På den måde kan f.eks. svært traumatiserede flygtninge opnå permanent ophold også uden at kunne leve op til de almindelige krav

20 Flygtninge og familiemedlemmer til flygtninge, der har fået permanent opholdstilladelse, kan ikke få inddraget deres opholdstilladelse og blive tvunget tilbage til hjemlandet, selv om risikoen for forfølgelse ikke er der mere. Dog kan opholdstilladelsen inddrages inden for de første ti år, selvom den er blevet permanent, hvis flygtningen rejser på ferie i hjemlandet, og hvis risikoen for forfølgelse ikke er der mere. En flygtning, som har fået permanent opholdstilladelse i Danmark, kan udvises på grund af kriminalitet. Dette kræver en udvisningsdom ved en domstol. 21. Hvordan får flygtninge dansk statsborgerskab? Flygtninge kan få dansk statsborgerskab efter otte års opholdstilladelse i Danmark. Flygtninge skal blandt andet bestå en danskprøve og en prøve i danske samfundsforhold, kultur og historie (indfødsretsprøven), for at blive danske statsborgere. For at blive dansk statsborger skal man skal bestå prøven på Danskuddannelse 3 (eller tilsvarende). Tal fra Dansk Flygtningehjælps sprogcentre viser, at kun 20-25% af flygtningene har forudsætningerne for at blive placeret på Danskuddannelse 3. Man kan kun modtage gratis danskundervisning i 3 år. Herudover skal man have permanent opholdstilladelse, man må ikke have forfalden gæld til det offentlige og ikke have begået kriminalitet. Man må heller ikke have modtaget kontanthjælp i mere end ½ år inden for de seneste 5 år. Folketinget bestemmer, hvem der skal have dansk statsborgerskab, og Justitsministeriet indstiller de ansøgere, som opfylder kravene. Et dansk statsborgerskab betyder, at flygtninge på alle områder har samme rettigheder og forpligtigelser som indfødte danskere. Flygtninge uden dansk statsborgerskab kan ikke stemme eller stille op til folketingsvalg og har ikke adgang til bestemte job i det offentlige. De kan derudover have problemer med at opnå indrejsevisa til en række lande i og uden for EU. Antallet af flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande, der opnår dansk statsborgerskab, har i de senere år været faldende på grund af stramninger i de krav og betingelser, der skal opfyldes. I 2011 opnåede ialt 2999 personer statsborgerskab ved at opfylde betingelserne. Heraf var 17% fra Irak, 13% fra Afghanistan og 8% fra Tyrkiet. 22. Rejser flygtninge hjem igen? Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende tilbage til det oprindelige hjemland at repatriere. Repatriering betyder, at man frivilligt vender tilbage til hjemlandet med henblik på at bosætte sig dér

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2 0 0 5 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE Revideret marts 2005 Frivilligafdelingen Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10,

Læs mere

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser.

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Tal på udlændingeområdet pr. 31.01. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Indholdsfortegnelse Generel introduktion til tal på udlændingeområdet

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ASYL STATUS 2014-15 ASYL STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

Uledsagede mindreårige asylansøgere

Uledsagede mindreårige asylansøgere Uledsagede mindreårige asylansøgere Opdateret: marts 2005 Udarbejdet af Eva Green Meinel, Asyl og Repatriering 1. Baggrund Definition på en uledsaget mindreårig asylansøger En uledsaget mindreårig asylansøger

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere din vej [ navn:..................................... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 2 KÆRE ASYLANSØGER

Læs mere

Dansk Røde Kors Kulturhuset. asylum seekers information group. Photo: Nurali

Dansk Røde Kors Kulturhuset. asylum seekers information group. Photo: Nurali Dansk Røde Kors Kulturhuset asylum seekers information group Photo: Nurali Velkommen til ASIGgruppen Velkommen til ASIG-gruppen ASIG-gruppen er glad for, at du er med i vores team! Vi er sikre på, at du

Læs mere

Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet.

Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION Dato: 8. november 2004 Kontor: Ø/A Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet. 1. Gennemførte initiativer 1.1

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik 01 Spørgsmålene om indvandrere og flygtninge og deres ophold i Danmark, hvad enten opholdet er kortvarigt

Læs mere

2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ASYL STATUS 2013 ASYL STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og

Læs mere

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal?

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Diskussionsoplæg til mødet i Nordisk Udlændingeudvalg, den 3. maj 25, Island (dagsordenspunkt 4) Asylansøgertallet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Indhold De overordnede positioner... 4 Internationalt flygtningearbejde... 7 De fattigste lande skal ikke bære de

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Indhold De overordnede positioner... 4 Internationalt flygtningearbejde... 7 De fattigste lande skal ikke bære de

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER

FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER GENEVE KONVENTIONEN ASYL ELLER? ÅBENBART GRUNDLØS PROCEDURE. DUBLIN-FORORDNINGEN. ASYL-VURDERING OG CENTEROPHOLD. Asyl En asylansøger er en udlænding,

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Tal på udlændingeområdet pr. 31.05.2015. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser.

Tal på udlændingeområdet pr. 31.05.2015. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Tal på udlændingeområdet pr. 31.05. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Indholdsfortegnelse Generel introduktion til tal på udlændingeområdet

Læs mere

Tal og fakta. på udlændingeområdet 2006. Maj 2007

Tal og fakta. på udlændingeområdet 2006. Maj 2007 Tal og fakta på udlændingeområdet 2006 Maj 2007 Tal og fakta på udlændingeområdet 2006 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Tlf.: 33 92 33 80

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Indholdsfortegnelse. DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom F l p l ^ _ df h c h ' a s A [ h g n _ mc 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til lærervejledningen s. 3 Hæftets opbygning og brug i undervisningen s. 4 Et politikområde i forandring s. 5 DFUNK Outreach

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Tal og fakta. på udlændingeområdet 2013

Tal og fakta. på udlændingeområdet 2013 Tal og fakta på udlændingeområdet 2013 Forår 2014 Tal og fakta på udlændingeområdet Udgiver: Udlændingestyrelsen Ryesgade 53 2100 København Ø Tlf.: 35 36 66 00 Fax: 35 36 19 16 E-post: Ansvarlig for udgivelsen:

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Er det en forbrydelse at søge asyl?

Er det en forbrydelse at søge asyl? Er det en forbrydelse at søge asyl? Danmark er et retssamfund, som respekterer internationale aftaler, og hvor man ikke kommer i fængsel uden at være kendt skyldig i noget kriminelt. Ja, det troede jeg

Læs mere

Tal på udlændingeområdet pr. 31.03.2015. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser.

Tal på udlændingeområdet pr. 31.03.2015. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Tal på udlændingeområdet pr. 31.03. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Indholdsfortegnelse Generel introduktion til tal på udlændingeområdet

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere)

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) IN6_da_141014 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af asylansøgere, som ønsker at arbejde

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

De første år i Danmark / love og regler

De første år i Danmark / love og regler De første år i Danmark / love og regler Kolofon De første år i Danmark - love og regler Udgivet af Dansk Flygtningehjælp Redaktionen er afsluttet april 2009 Tekst: Bente Bondebjerg og Vagn Klim Larsen

Læs mere

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet.

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

Bekendtgørelse af udlændingeloven

Bekendtgørelse af udlændingeloven Bekendtgørelse af udlændingeloven Herved bekendtgøres udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009 med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 493 af 12. juni 2009, 3, nr. 1, 4-21

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven UDKAST Dato: 2. marts 2012 Kontor: Sagsnr.: Udlændingelovkontoret 2012-960-0003 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014 Ofre for menneskehandel Statistik 0 Center mod Menneskehandel,. februar 0 Nærværende er en opgørelse over personer officielt vurderet at være ofre for menneskehandel i 0. Opgørelsen er sammenfattet af

Læs mere

Information til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven

Information til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven Information til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven 1. Særlig vigtig information i forbindelse med tidsubegrænset opholdstilladelse For at få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse skal man som

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Bekendtgørelse af udlændingeloven

Bekendtgørelse af udlændingeloven 1 of 58 27/09/2010 11:17 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Udlændinges indrejse og ophold Kapitel 2 Arbejde Kapitel 3 Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser Kapitel

Læs mere

Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning

Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning NOTAT Dato: 28. maj 2008 Kontor: Kontoret for Integrationspolitik J.nr.: 2007/5023-175 Sagsbeh.: JGB Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

21.09.2015 Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Solrød Kommune 21. september 2015 Flygtninge børn og familier

21.09.2015 Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Solrød Kommune 21. september 2015 Flygtninge børn og familier Side 1 Solrød Kommune 21. september 2015 Flygtninge børn og familier Side 2 DFH Integration Side 3 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere