25 spørgsmål og svar om flygtninge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25 spørgsmål og svar om flygtninge"

Transkript

1 25 spørgsmål og svar om flygtninge 2012

2 Forord Hvem er flygtning? Bliver afviste asylansøgere sendt hjem? Hvor mange mennesker er på flugt? 25 spørgsmål og svar om flygtninge Revideret medio 2012 Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Tlf: Mail: Hjemmeside: Redaktion: Rosa Dich Ansvarshavende redaktør: Bente Bondebjerg Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Flygtninge har været et tilbagevendende emne i den politiske debat i mange år og bliver også hyppigt debatteret i andre sammenhænge: i skolen, til familiefesten, på arbejdet, i medierne. Der er mange holdninger til emnet og ikke altid helt så meget viden. Målet med denne folder er at besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål om flygtninge, og dermed at bidrage til debatten med fakta. Folderen kan bruges af alle, der vil deltage i debatten om flygtninges forhold, af frivillige i integrationsarbejdet, af skoleelever og alle andre med interesse. Lovgivning og statistik på dette område ændres løbende. Folderen er redigeret i sommeren 2012 med de nyest tilgængelige informationer. Bagerst i folderen findes links til mere viden og aktuel lovgivning og statistik. Forside: Afghanske piger i en interimistisk flygtningelejr i Kabul, Afghanistan Foto: Erick Gerstner Layout: Design Now / Lenny Larsen ISBN

3 Indhold Madame Soki Papani i butikken, Bunia, DR Congo 2012 Oprørsbevægelsen Lords Resistance Army (LRA), som var involveret i en mangeårig borgerkrig i nabolandet Uganda, flyttede i 2006 sine baser til det nordøstlige DR Congo, hvor sikkerheden siden har været svækket. LRA s brutale angreb på civilbefolkningen skaber frygt og tvinger tusinder på flugt. Foto: DRC Hvem er flygtning? Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? Hvorfor tager Danmark imod flygtninge? Hvorfor hjælper vi ikke i nærområderne i stedet for her? Kan alle søge asyl i Danmark? Hvordan vurderer man, om en person er flygtning? Bliver afviste asylansøgere sendt tilbage? Hvordan kommer de til Danmark? Hvor mange flygtninge er der i Danmark? Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge? Hvad lever flygtningene af? Kommer flygtninge i arbejde? Lærer de dansk? Hvor i Danmark bor flygtninge? Kan de få familien hertil? Kan børn være flygtninge? Er flygtninge kriminelle? Hvem arbejder med flygtninge i Danmark? Hvad betyder midlertidig opholdstilladelse? Kan flygtninge blive boende i Danmark? Hvordan får flygtninge dansk statsborgerskab? Rejser flygtninge hjem igen? Hvor mange flygtninge er der i verden? Hvorfor bliver de ikke i nabolandene? Hvor mange flygtninge søger asyl i Europa? Bilag Kilder til mere viden

4 1. Hvem er flygtning? En flygtning er et menneske, der har forladt sit hjemland på flugt fra forfølgelse pga. af race, religion, politiske aktiviteter eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet. FN s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller på grund af sådan frygt ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. Flygtningekonventionen omfatter kun forfulgte, der er flygtet til et andet land. Men mange flygter inden for grænserne af deres eget land disse flygtninge kaldes for internt fordrevne. De kan være på flugt fra borgerkrig, væbnede konflikter, etnisk eller religiøs forfølgelse, naturkatastrofer eller problemer forbundet med klimaforandringer og deres behov for hjælp og beskyttelse ligner ofte flygtninges. Flygtninge, der opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen, kan få asyl i Danmark som konventionsflygtninge. Derudover kan flygtninge, der af andre grunde end de, der er nævnt i Flygtningekonventionen, risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling i deres hjemland, få beskyttelsesstatus i Danmark. De fleste europæiske lande har en lovgivning, der på denne måde dækker bredere end Flygtningekonventionen. Danmark har også truffet aftale med UNHCR om at tage imod ca. 500 flygtninge hvert år. Denne ordning kaldes genbosætning, og de flygtninge, der bliver genbosat i Danmark betegnes som kvoteflygtninge eller FN-flygtninge. Justitsministeren kan i ganske særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse. Danmark giver ikke asyl til mennesker, der er flygtet på grund af naturkatastrofer, fattigdom, sult eller ringe levevilkår i øvrigt. En asylansøger er en person, der søger om at blive anerkendt som flygtning. Når en person får asyl, er det således en anerkendelse af, at personen er flygtning og risikerer forfølgelse i sit hjemland. 2. Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen vilje eller på grund af dårlige levevilkår i hjemlandet. Der var i 2011 omkring 214 millioner mennesker i verden, der opholdt sig uden for deres hjemland. Cirka 15,2 mio. af dem var flygtninge. De øvrige kaldes migranter eller indvan- 6 7

5 drere, og de regnes ikke noget sted i verden som flygtninge. Mange af dem er udvandret på grund af fattigdom, miljøforurening eller naturkatastrofer, andre på grund af arbejde eller familie. Nogle lande giver opholdstilladelse til bestemte grupper af indvandrere, men mange bor og arbejder illegalt. Danmark indførte indvandringsstop i I dag kan man få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, ved familiesammenføring, hvis man skal studere og i nogle tilfælde for at arbejde. Det gælder for eksempel forskere eller andre med særligt efterspurgte kvalifikationer. EU-borgere og nordiske statsborgere kan frit tage til Danmark for at arbejde. En stigende del af indvandringen til Danmark kommer fra andre vestlige lande. Andelen af opholdstilladelser begrundet med asyl og familiesammenføring er faldet (i 2011 fik asyl og opnåede familiesammenføring, 487 heraf blev sammenført med en herboende flygtning), mens andelen, der gives med henblik på studie og arbejde, er steget (i 2011 fik ca personer opholdstilladelse for at arbejde eller studere i Danmark). Der kom i 2011 flest indvandrere til Danmark fra Polen, USA, Rumænien, Tyskland og Kina. Foto: Christian als, 2012 Børn i Sydsudan I 2005 sluttede en 20-årig borgerkrig mellem det overvejende muslimske nord og det animistiske og kristne syd mens nye kampe brød ud i den vestlige Darfur-region i Borgerkrigen mellem nord og syd antages at have kostet 1,5 millioner mennesker livet, og ifølge FN er over 2 millioner flygtet fra deres hjem i Darfur, og mellem og har mistet livet på grund af direkte og indirekte følger af krigen. 8 9

6 3. Hvorfor tager Danmark imod flygtninge? Danmark har gennem internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder flygtninge og andre humanitære indsatser. Danmark har tilsluttet sig FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra Heri hedder det, at enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse. Danmark har også underskrevet FN s Flygtningekonvention. Dermed har Danmark forpligtet sig til ikke at sende mennesker, der er på flugt og som opfylder konventionens betingelser, tilbage til hjemlandet. Også FN s Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter mennesker, der risikerer tortur eller andre grove overgreb, mod at blive sendt tilbage til deres hjemland. Det såkaldte non-refoulementsprincip om, at flygtninge ikke må tilbagesendes til forfølgelse, har efterhånden fået status af international sædvaneret og gælder således for alle lande, uanset hvilke internationale konventioner et land har underskrevet. 4. Hvorfor hjælper vi ikke i nærområderne i stedet for her? Det gør vi også. 80% af verdens flygtninge og fordrevne befinder sig i deres eget nærområde eget land eller et land i deres egen region. Danmark tager på forskellig vis del i det internationale arbejde i flygtningenes nærområder. Men da ikke alle flygtninge kan beskyttes nær hjemlandet, og nærområderne ofte er fattige lande, som ikke kan håndtere store flygtningegrupper, skal det være muligt at få asyl i andre lande. Også i Danmark. Danmark støtter FN s Flygtningeorganisation, UNHCR, som står for en væsentlig del af det internationale flygtningearbejde. UNHCR s opgave er at sikre flygtningene beskyttelse, koordinere hjælpeprogrammer for flygtninge og forsøge at finde varige løsninger på deres flugtsituation blandt andet gennem hjælp til hjemvenden og genopbygning. FN har en særlig organisation, UNRWA, der arbejder med de op mod 5 mio. palæstinensiske flygtninge, som befinder sig i Mellemøsten. FN s arbejde finansieres af bidrag fra medlemslandene. De industrialiserede lande bidrager mest. I absolutte tal er USA den største bidragyder. Sættes landenes bidrag i forhold til befolkningstal, placerer de tre skandinaviske lande sig blandt de største bidragsydere. Også andre FN-organisationer for eksempel Verdensfødevareprogrammet hjælper flygtninge i nærområderne. Den danske støtte går også til arbejde, der skal forebygge flygtningesituationer. Det sker blandt andet ved hjælp af ud

7 viklingsbistand, ved at fremme respekten for menneskerettighederne og ved at styrke lokale menneskerettighedsorganisationer. Dansk Flygtningehjælp arbejder i over 30 lande fordelt på tre kontinenter. Organisationen uddeler nødhjælp til flygtninge og hjemvendte, genopbygger skoler, klinikker, vandforsyning og veje, støtter uddannelse og aktiviteter, så flygtninge kan forsørge sig selv. Ved flygtningekatastrofer er indsatsen koncentreret om hjælp til flygtninge så tæt på hjemlandet som muligt. Det internationale arbejde er i dag Dansk Flygtningehjælps største indsatsområde. 5. Kan alle søge asyl i Danmark? Alle kan søge om asyl, men langt fra alle kan få deres sag behandlet her i landet. Nogle asylansøgere er på deres vej til Danmark kommet igennem et sikkert land et land, hvor de ikke risikerer at blive forfulgt eller at blive sendt tilbage. De kan sendes tilbage til dette land. Landene i EU tiltrådte i 2006 Dublinforordningen, som bestemmer, at asylansøgere kun må få deres sag behandlet i ét land i EU ofte det første land inden for EU s grænser, de har gennemrejst. Hvis de bevæger sig videre rundt i EU uden at have opnået asyl, sendes de tilbage til ankomstlandet. I øjeblikket ankommer mange flygtninge til EU over Middelhavet eller gennem Tyrkiet, og især landene i Sydeuropa får så ansvaret for asylbehandlingen. I 2011 an- modede Danmark andre EU-lande om at tage 926 asylansøgere retur og behandle deres sag. I 2011 søgte personer om asyl i Danmark. Det er 1309 færre end i 2010, men tallet har ellers været stigende siden I 2011 fik flygtninge en opholdstilladelse i Danmark. Omkring 500 af dem var såkaldte kvoteflygtninge, som Danmark har forpligtet sig til at modtage hvert år gennem FN. Der blev i ganske få tilfælde givet humanitær opholdstilladelse. 6. Hvordan vurderer man, om en person er flygtning? Asylansøgerens historie og forklaring bliver undersøgt i asylproceduren. Det foregår både med spørgeskema og interview med tolk. Formålet er at afklare, om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis han eller hun rejser tilbage til sit hjemland. En asylansøger bliver interviewet mindst én gang, mens sagen bliver behandlet i Udlændingestyrelsen. Oplysningerne bliver sammenholdt med den viden, man har om situationen i hjemlandet. Også asylansøgerens troværdighed bliver vurderet. Afslag på asyl ankes automatisk til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er en domstolslignende instans, og afgørelsen her er endelig. Nævnet består af en formand, der er 12 13

8 dommer, og to nævnsmedlemmer indstillet af Justitsministeriet og Advokatrådet. En lovændring betyder at nævnet fra 2013 vil få yderligere to medlemmer indstillet af henholdsvis Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp. I 2011 var nævnet uenig i 32% af Udlændingestyrelsens afslag. Foto: Pete Muller, 2008 Hvis Udlændingestyrelsen finder, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark, behandles sagen i den såkaldte åbenbart grundløs -procedure. Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i Dansk Flygtningehjælp. Hvis organisationen er enig i, at ansøgningen er åbenbart grundløs, gives der afslag uden klageadgang. Hvis Dansk Flygtningehjælp ikke er enig, går ansøgningen tilbage i den normale procedure, og et eventuelt afslag vil blive anket til Flygtningenævnet. Børn i Uganda på kursus om risikoen ved landminer. Især det nordlige Uganda har været underlagt voldsomme kampe mellem Lords Resistance Army og den ugandiske hær. 2 millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem, tusinder har mistet livet, og flere end børn er blevet bortført og trænet som børnesoldater igennem de sidste 20 år. Siden våbenhvileaftalen i 2006 har flere og flere mennesker benyttet sig af muligheden for at forlade flygtningelejrene og vende hjem for at genopbygge deres liv og hverdag. Den gennemsnitlige opholdstid, fra asylansøgeren ankommer til et modtagecenter, til sagen er afgjort, var i 2011 op mod 600 dage. Heri er indregnet tid til at afgøre, om sagen skal behandles i Danmark, sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen samt eventuel efterfølgende klagebehandling i Flygtningenævnet. I ventetiden bor asylansøgerne i et asylcenter. Først når sagen er færdigbehandlet, og der er meddelt asyl, er personen anerkendt som flygtning. I 2011 behandlede Udlændingestyrelsen asylsager. Heraf fik 33% asyl. Året før fik 38% af asylansøgerene asyl

9 7. Bliver afviste asylansøgere sendt tilbage? Ved et afslag i Flygtningenævnet har asylansøgeren typisk 7 dage til at forlade landet. Hvis personen ikke rejser frivilligt, står Rigspolitiet for udsendelsen, for at skaffe pas og lave aftaler med myndighederne i hjemlandet. Men udrejsen kan trække ud på grund af forhold i hjemlandet, eller fordi den afviste ikke vil samarbejde med politiet. Forholdene i hjemlandet kan være så usikre på grund af konflikter eller egentlig krig, at det ikke kan lade sig gøre at sende asylansøgere tilbage. Dette har på det seneste været situationen for syrere og har tidligere været det for både irakere og somaliere. Nogle lande nægter helt at få udrejste borgere tilbage, mens andre lande alene nægter at modtage tvangshjemsendte. Det er for eksempel tilfældet med Iran. Nogle afviste asylansøgere frygter, hvad der vil ske, når de kommer tilbage til hjemlandet, og nægter derfor at samarbejde med det danske politi om udsendelse. Hvis asylansøgere ikke ønsker at samarbejde, vil de blive underlagt såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger i form af meldepligt på udsendelsescenter, kostpengeordning og i nogle tilfælde frihedsberøvelse. En asylansøger, der ikke samarbejder med de danske myndigheder om udsendelse, vil i sidste ende blive tvangsudsendt af Rigspolitiet bortset fra i helt særlige tilfælde, som f.eks. de, der er omtalt ovenfor. I april 2010 var 121 personer pålagt meldepligt i et udsendelsescenter. I 2011 forlod asylansøgere landet enten før deres asylsag blev afgjort eller efter et afslag. Kun en ganske lille del heraf er blevet fulgt helt tilbage til hjemlandet af politiet. De fleste rejser selv. Justitsministeren kan give opholdstilladelse ud fra væsentlige humanitære hensyn, f.eks. i forbindelse med meget alvorlig sygdom. I 2011 fik 192 personer humanitær opholdstilladelse. Krigsforbrydere, der risikerer henrettelse, tortur eller lignende i hjemlandet, sendes ikke tilbage, men får heller ikke opholdstilladelse. De bliver i Danmark på tålt ophold. Disse personer retsforfølges i Danmark eller ved en international domstol, hvis det er muligt. Også personer, der på grund af grov kriminalitet mister opholdstilladelsen, lever på tålt ophold i Danmark, hvis de ikke kan sendes tilbage til hjemlandet. Myndighederne vil så jævnligt revurdere mulighederne for udsendelse, og hvis det vurderes, at personen ikke længere risikerer overgreb i hjemlandet, gennemføres udsendelsen. 8. Hvordan kommer de til Danmark? Vejen til asyl i et andet land er fuld af forhindringer. Derfor ser mange forfulgte sig nødsaget til at betale agenter eller menneskesmuglere for at skaffe pas, visa og evt. hjælpe med rejseruten. Nogle steder i verden er FN til stede og kan hjælpe flygtninge til lande uden for nærområdet

10 Flygtninge bliver ofte nødt til at benytte falske pas og papirer. Det kan være forbundet med fare for forfulgte at henvende sig til myndighederne i hjemlandet for at få et pas. Danmark giver ikke visum til borgere fra en række lande, hvorfra der kommer flygtninge. Muligheden for at søge asyl lokalt på danske ambassader blev afskaffet i Flyselskaber får bøder, hvis de medbringer passagerer uden gyldige visa. I Danmark henvender de fleste asylansøgere sig direkte til politiet i modtagecenteret Sandholm. Andre søger om asyl i Kastrup Lufthavn, hos Københavns Politi på Hovedbanegården eller ved den dansk-tyske grænse. Danmark har en aftale med FN s flygtningeorganisation UNHCR om at modtage ca. 500 flygtninge om året. I Danmark omtales de som FN-flygtninge eller kvoteflygtninge. Det er flygtninge, der ofte opholder sig i flygtningelejre, men hverken kan blive boende der eller vende hjem. De har derfor behov for at blive genbosat i et andet land. Nogle af dem har endvidere brug for hjælp på grund af alvorlige behandlingskrævende sygdomme. Kvoteflygtninge udvælges af Udlændingestyrelsen, de fleste på baggrund af interviews gennemført på rejser til de områder, hvor flygtningene opholder sig. Dansk Flygtningehjælp deltager i disse rejser som uafhængig humanitær organisation. Kvoteflygtninge skal ikke søge om asyl, når de kommer til Danmark, da de får opholdstilladelse i forbindelse med udvælgelsen. Madudlevering i Mogadishu FN kategoriserede i 2011 situationen Somalia som regulær hungersnød, og Dansk Flygtningehjælp var til stede og delte nødhjælp ud. Hundrede tusinde mennesker er tvunget på flugt i Somalia tilbage mod de krigszoner og ustabile områder, de engang er flygtet fra. Hver dag ankommer tusinder af flygtninge til Mogadishu, i håb om at finde ly, mad og drikke. I Dadaab-lejren i Kenya befinder der sig mere end somaliske flygtninge, og mere end 1500 mennesker kommer dertil hver dag. Et andet naboland, Etiopien, modtager ca somaliske flygtninge om dagen. Foto: DRC

11 9. Hvor mange flygtninge er der i Danmark? Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange flygtninge, der er kommet til Danmark. Siden Ungarn-krisen i 1956 og frem til 2012 har ca mennesker fået asyl i Danmark. Ud af denne gruppe er nogle rejst hjem igen, andre er blevet danske statsborgere, og endelig er nogle døde. I perioden har flygtninge fået ca familiemedlemmer hertil (ægtefæller og børn). Ved starten af 2011 udgjorde indvandrere 7,7% af befolkningen i Danmark. Omkring en fjerdel af denne gruppe, ca personer, er flygtninge. 99% af alle flygtninge stammer fra Afrika, Asien eller europæiske lande uden for EU og Norden. Kun omkring 600 flygtninge har oprindelse i vestlige lande, flest fra Rumænien og Polen. Danmark har modtaget flygtninge fra mere end 70 lande i verden. De største flygtningegrupper i landet er kommet fra Irak, det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Iran, Somalia, Libanon (statsløse palæstinensere), Vietnam og Sri Lanka. Af det samlede antal opholdstilladelser til flygtninge i 2011 blev hovedparten (77%) givet til flygtninge fra Afghanistan, Syrien, Iran, Congo (DRC), Burma og Rusland (især til tjetjenere). 10. Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge? Flygtninge er som andre borgere i Danmark en del af den samlede samfundsøkonomi med udgifter og indtægter. Udgifterne til f.eks. kontanthjælp, uddannelse, sundhedsvæsen og boligstøtte afhænger blandt andet af alderssammensætning, helbredstilstand og mulighederne for at få arbejde. På finansloven for 2012 er der regnet med en samlet årlig udgift til flygtninge og indvandrere i Danmark på godt 2 mia. kr.. Budgettet omfatter bl.a. drift og indkvartering i asylsystemet, sagsbehandling, integrationsprogrammet m.v. Der indregnes ikke eventuelle udgifter til forsørgelse, ligesom det ikke medregnes, at flygtninge og indvandrere bidrager til samfundsøkonomien f.eks. ved at betale skat. 11. Hvad lever flygtningene af? Mange arbejder og forsørger sig selv. Flygtninge, der ikke får arbejde, kan få kontanthjælp. For at få kontanthjælp skal man være villig til at tage et arbejde, søge efter job og deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et 3-årigt integrationsprogram med danskundervisning, undervisning om det danske samfund og forskellige former for beskæftigelsestilbud

12 Kontanthjælpen udgør januar 2012 følgende månedlige beløb (bruttobeløb før skat): Voksne: med børn (forsørgere) uden børn Unge (under 25 år): udeboende hjemmeboende Pension: De fleste flygtninge i pensionsalderen kan få folkepension, men størrelsen af den vil afhænge af, hvor mange år de har opholdt sig i Danmark. Fuld folkepension kræver 40 års bopæl i Danmark, og langt de fleste flygtninge vil derfor få en såkaldt brøkpension. Andre sociale ydelser: Flygtninge kan få en række økonomiske ydelser på lige fod med andre borgere, f.eks. boligsikring. For børn- og ungeydelser (børnefamilieydelsen, tillæg til enlige forsørgere m.v.) gælder et optjeningsprincip, som betyder, at flygtningefamilier først kan få de fulde ydelser efter 2 års ophold i Danmark. Asylansøgere får udbetalt penge til de daglige udgifter som mad, hygiejneartikler m.v. Beløbet afhænger af alder og familiestørrelse, overholdelse af kontrakt vedrørende arbejdsopgaver m.v. samt stadie i sagsforløbet (indledende fase eller igangværende behandling af sagen). For eksempel kan en enlig voksen asylansøger uden børn få udbetalt i alt 81,52 kr. pr. dag, mens sagen behandles (2012). Asylansøgere har pligt til at udføre opgaver på asylcenteret f.eks. rengøring samt til at deltage i undervisning og aktivering. Udgifter til logi, de kontante ydelser og sundhedsydelser dækkes af Udlændingestyrelsen. 12. Kommer flygtninge i arbejde? En del flygtninge kommer i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark. Flygtninge kan have sværere ved at få arbejde end andre borgere. Det skyldes blandt andet, at deres kvalifikationer ikke altid er efterspurgte, at de har fysiske og psykiske følger af flugten, og at de mangler netværk. Men i nogle tilfælde kan det også handle om, at arbejdspladserne ikke er åbne for mennesker med udenlandsk baggrund. Flygtninge taber ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer den tid, det tager, før flygtninge har lært dansk på et vist niveau. Omkring hver tredje flygtning er mere eller mindre traumatiseret på grund af oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Traumatiserede flygtninge kan have svært ved at lære dansk og passe et almindeligt job. Tilknytningen til arbejdsmarkedet øges, jo længere tid man har opholdt sig i Danmark, og børn af flygtninge har langt 22 23

13 større tilknytning end deres forældre. Kvinder har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end mænd. Arbejdsløsheden blandt personer med udenlandsk baggrund er højere end for den øvrige befolkning, men har dog været faldende i nogle år. I november 2011 var arbejdsløsheden 8,2% for flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande, 6% for efterkommere og 3,4% for personer af dansk oprindelse. Foto: DRC 2011 Erhvervsfrekvensen altså den del af de årige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet var 49,1% for flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande, 55,7% for efterkommere og 74,1% for personer med dansk oprindelse. 13. Lærer de dansk? Kvinde spinder tråd foran hytte i Nepal En stor gruppe bhutanske flygtninge opholder sig i flygtningelejre i Nepal. De har ikke mulighed for varig beskyttelse og bosætning i Nepal, og deres fremtid er usikker. UNHCR har derfor i en årrække haft et genbosætningsprogram for denne flygtningegruppe. De bhutanske flygtninge i Danmark er kommet hertil som kvoteflygtninge på grund af Danmarks aftale med FN om at modtage 500 flygtninge årligt. Flygtninge har ret til gratis danskundervisning i maksimalt 3 år som en del af det 3-årige integrationsprogram. Forudsætningerne for at lære dansk afhænger blandt andet af helbred, uddannelse fra hjemlandet, tilknytning til en arbejdsplads og netværk i lokalsamfundet. Undervisningen foregår på tre forskellige niveauer, Danskuddannelse 1, 2 og 3. Flygtninge bestemmer ikke selv, hvilken danskuddannelse, de placeres på det afhænger af deres skolegang og uddannelse fra hjemlandet. Der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, men de flygtninge, som hurtigt opnår fuldtidsbeskæftigelse, 24 25

14 kan have svært ved at gennemføre en danskuddannelse inden for integrationsforløbets 3 år. En del flygtninge har så store fysiske og psykiske lidelser, at de må fritages for at deltage i danskundervisningen helt eller delvis. Årsagen kan være tortur, fængsling og lange perioder under meget usikre og ringe levevilkår. Børn og unge, som har fået opholdstilladelse, har ret til at komme i folkeskole. Der er forskellige muligheder for at støtte deres danskindlæring i forbindelse med indslusning i folkeskolen blandt andet gennem modtageklasser. Småbørn fra 3-års alderen skal deltage i sprogstimulering typisk i børnehaven, hvis en sagkyndig vurderer, at det er nødvendigt. Formålet er at forbedre deres danske sprog og dermed give dem en bedre skolestart. Asylansøgere skal på asylcentrene deltage i undervisning og aktivering. Undervisningen har et omfang på gennemsnitligt 10 timer pr. uge og består af undervisning i dansk eller engelsk samt undervisning i danske kultur- og samfundsforhold. Asylansøgerbørn går i skole på centrene eller i nogle tilfælde i den lokale folkeskole. Undervisningen skal svare til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Undervisningssproget er dansk med undtagelse af timer i modersmål og andre fremmedsprog. 14. Hvor i Danmark bor flygtninge? Samlet set bor der flest flygtninge, indvandrere og efterkommere i og omkring København og andre større byer. Når flygtninge har fået asyl, bestemmer Udlændingestyrelsen, hvilken kommune de skal bo i under det treårige integrationsprogram. Målet er en mere ligelig fordeling af flygtninge og indvandrere i landets kommuner. Derfor bliver langt hovedparten af nye flygtninge fordelt til områder uden for de store og større byer i Danmark. Kommunen skal anvise en bolig til nyankomne flygtninge. Flygtninge kan almindeligvis ikke flytte til en anden kommune under integrationsperiodens tre år. Hvis en flygtning vil flytte til en anden kommune i denne periode, skal det godkendes af tilflytningskommunen. Hvis en flygtning flytter uden godkendelse, kan han eller hun miste retten til at følge programmet, og kommunen kan nedsætte eller stoppe udbetaling af den økonomiske hjælp. Over en tredjedel (35,1%) af flygtninge, indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i landets tre største kommuner (København, Aarhus, Odense). Alene i Københavns Kommune boede der januar 2011 knap personer med ikke-vestlig oprindelse svarende til en femtedel af landets flygtninge, indvandrer og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Herudover bor en del flygtninge, indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i de sjællandske vestegnskommuner. Andelen af flygtninge, ind

15 vandrere og efterkommere er lavest i Jammerbugt kommune i Nordjylland: 3,7% af kommunens befolkning. Siden 1980 og særligt i 1990 erne er der sket en koncentration af flygtninge og indvandrere i etageboliger. I 2010 boede 68% af flygtninge, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i etageboliger og 28% i parcelhuse. Mere end halvdelen (53,6%) af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i alment boligbyggeri. Det samme gør godt 16% af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og knap 14% af personer med dansk oprindelse. Størstedelen af indvandrere og efterkommere i Danmark bor i lejeboliger i gruppen med ikke-vestlig oprindelse gælder det ca. 70%. Blandt personer med dansk oprindelse er det 34%, der bor i lejebolig. 15. Kan de få familien hertil? Flygtninge kan få deres ægtefælle og mindreårige børn til Danmark. Voksne børn og forældre til flygtninge kan som hovedregel ikke komme til Danmark. I Danmark gælder det, at man skal opfylde en række krav for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. Man skal blandt andet kunne forsørge sin ægtefælle, have egen bolig af en vis størrelse og være over 24 år. Parret skal samlet have større tilknytning til Danmark end til noget andet land. Når den herboende ægtefælle ikke er dansk, skal vedkommende yderligere opfylde kravene for permanent opholdstilladelse, herunder sprogkrav og beskæftigelseskrav. Flygtninge får dispensation fra en række krav, hvis de på grund af risiko for forfølgelse og overgreb ikke kan leve sammen som familie i hjemlandet. Ægtefællen kan ikke komme til Danmark, hvis ægteskabet er indgået under tvang, eller der er tale om proforma ægteskab. I 2011 blev i alt personer ført sammen med familie i Danmark, heraf 19% til en herboende flygtning. 16. Kan børn være flygtninge? Ja, hvert år kommer der børn under 18 år til Danmark uden deres forældre som uledsagede mindreårige asylansøgere. Uledsagede børn kan få asyl, hvis de opfylder de almindelige betingelser for det. Uledsagede børn, der får opholdstilladelse, har som udgangspunkt ikke ret til familiesammenføring med deres forældre og anden familie bagefter. Hvis forældrene kommer til Danmark, mens børnenes sag bliver behandlet, betragtes børnene ikke længere som uledsagede, og deres sag behandles sammen med forældrenes. Hvis forældrene får asyl, kan alle blive i Danmark. Hvis de får afslag, sendes alle hjem

16 Uledsagede børn, der ikke bliver anerkendt som flygtninge, har i særlige tilfælde mulighed for at få en tidsbegrænset opholdstilladelse efter en særlig bestemmelse i udlændingeloven. Det er en forudsætning, at barnet ikke har familiemæssigt netværk eller anden mulighed for at blive passet på og beskyttet i hjemlandet. Den midlertidige opholdstilladelse vil som hovedregel gælde, indtil barnet fylder 18 år. I 2011 var der 282 uledsagede børn, der søgte asyl. Hovedparten af dem var afghanere. 82% af alle mindreårige asylansøgere var mellem 15 og 18 år. I 2010 og 2011 fik henholdsvis 148 og 111 uledsagede børn asyl. På verdensplan talte UNHCR i 2011 ca uledsagede mindreårige asylansøgere i 69 forskellige lande ca flere end året før. Børnene kom især fra Afghanistan og Somalia. Foto: DRC Er flygtninge kriminelle? Kriminalitet bliver især begået af unge mænd, og i gruppen af unge mænd, der er dømt for kriminalitet, er flygtninge, indvandrere og efterkommere overrepræsenteret. I ældre aldersgrupper er der ganske lille forskel. 84% af den samlede kriminalitet i 2010 blev begået af personer med dansk oprindelse, og 80% blev begået af mænd. Georgien I Georgien lever 220, ,000 mennesker som internt fordrevne som følge af konflikterne om Abkhasien og Sydossetien. De har både brug for nødhælpsaktiviteter og varige løsninger: hjemsendelse, re-integration og kapacitetsopbygning af de lokale myndigheder. Aktiviteterne omfatter genopbygning af midlertidige boliger, selvhjælpsaktiviteter (mikrolån, økonomisk støtte til små og mellemstore virksomheder samt til selvhjælp), hjælp til fødevaresikkerhed og individuel hjælp til særligt udsatte

17 Flygtninge, indvandrere og efterkommere stod for 16%. 44% af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev dømt for kriminalitet, havde flygtningebaggrund. Kriminaliteten målt som personer med mindst én lovovertrædelse i 2010 var 52% højere for mænd med baggrund fra et ikke-vestligt land end for alle mænd i Danmark. I tallene er der taget højde for forskelle i alderssammensætning, social baggrund m.m. Mandlige efterkommere i alderen år skiller sig særligt ud med mere end en dobbelt så høj kriminalitetshyppighed som mandlige flygtninge/indvandrere og mænd med dansk oprindelse i den samme aldersgruppe. Gruppen af flygtninge/indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er samlet set yngre end den gennemsnitlige befolkning, og de har ofte lavere socioøkonomisk status. Kriminaliteten blandt udlændinge falder kraftigt med alderen, ligesom det er tilfældet blandt danskerne. Fra 50-års alderen er den på niveau med den øvrige befolkning. Asylansøgere, der begår kriminalitet, kan fængsles. Også for butikstyveri og andre forseelser, som normalt ikke straffes med fængselsstraf. 18. Hvem arbejder med flygtninge i Danmark? Både offentlige myndigheder, private humanitære og faglige organisationer arbejder med modtagelse og integration af flygtninge. De overordnede myndighedsopgaver med flygtninge blev i forbindelse med regeringsskiftet i 2011 delt ud på flere ministerier: Justitsministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. Spørgsmål om asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse og statsborgerskab hører under Justitsministeriet (Udlændingestyrelsen). Udlændingestyrelsen varetager også andre opgaver på udlændingeområdet, eksempelvis organisering af indkvartering til asylansøgere og udarbejdelse af statistik på udlændingeområdet. Flygtningenævnet er en klageinstans med ansvar for behandlingen af asylsager, der har fået afslag i Udlændingestyrelsen. Når der er givet asyl, overgår ansvaret for flygtningene til kommunerne. Kommunerne aftaler indbyrdes kvoter for, hvordan nye flygtninge skal fordeles. Hvis de ikke kan blive enige, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoterne. Kommunerne skal tilbyde et 3-årigt integrationsprogram til flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Målet er at få alle i den erhvervsaktive alder i gang med en uddannelse eller 32 33

18 ud på arbejdsmarkedet. Indholdet i programmet samt øvrige beskæftigelsesrettede tiltag, der rækker ud over de første tre år, hører under Beskæftigelsesministeriet. Kommunerne har ansvaret for indsatsen. Integrationsprogrammet består af danskundervisning og undervisning i samfundsforståelse samt aktiviteter rettet mod uddannelse eller arbejdsmarkedet, f.eks. tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Det overordnede politiske ansvar for integrationsindsatsen hører under Social- og Integrationsministeriet. Her koordineres lovgivning og politik på integrationsområdet. Kontanthjælpen hører under Beskæftigelsesministeriet, mens de øvrige økonomiske ydelser som f.eks. førtidspension, folkepension, boligstøtte og børnetilskud er fordelt under forskellige ministerier. Dansk Røde Kors og enkelte kommuner driver de centre, som asylansøgerne bor i, når de kommer til Danmark. Centrene ligger spredt over hele Danmark, og her bor asylansøgerne i den tid, det tager at behandle deres sag. Dansk Flygtningehjælp har sprogcentre, støtter frivilligt lokalt integrationsarbejde, rådgiver asylansøgere og flygtninge samt sælger integrationsydelser og giver konsulentbistand til kommunerne. Dansk Flygtningehjælp deltager desuden i asylproceduren, hjælper flygtninge, der vil vende tilbage til hjemlandet, oplyser om flygtningeforhold og yder professionel tolkeservice. 19. Hvad betyder midlertidig opholdstilladelse? Når flygtninge får asyl, er deres opholdstilladelse midlertidig, dvs. tidsbegrænset. Det betyder, at flygtninge kan blive sendt hjem, hvis situationen i hjemlandet ændrer sig, og risikoen for forfølgelse ophører. En midlertidig opholdstilladelse betyder, at en flygtning kan blive sendt tilbage til hjemlandet, hvis årsagen til deres ophold i Danmark ændrer sig: Hvis der ikke længere er risiko for forfølgelse, kan flygtninge miste deres opholdstilladelse. Familiesammenførte ægtefæller kan også miste opholdstilladelsen, hvis ægteskabet opløses. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet tager stilling til, om en flygtning med midlertidig opholdstilladelse skal rejse tilbage til hjemlandet. Efter tre års opholdstilladelse i Danmark kan flygtninge stemme ved kommunalvalg, også selv om opholdstilladelsen er midlertidig. Stemmeret ved folketingsvalg kræver dansk statsborgerskab. En flygtning, som begår kriminalitet, kan udvises, medmindre vedkommende risikerer at blive forfulgt i sit hjemland. Jo længere tid en flygtning har boet i Danmark, jo grovere kriminalitet skal der til for at blive udvist. Hvis en udvist risikerer forfølgelse i hjemlandet, bliver personen boende i Danmark på tålt ophold. Det vil sige, at opholdstilladelsen bliver inddraget, og personen mister de fleste rettigheder

19 En asylansøger, der begår kriminalitet, kan først udvises, hvis han eller hun får afslag på asyl. Hvis det opdages, at en flygtning har fået opholdstilladelse på falsk grundlag, inddrages tilladelsen. Foto: Pete Muller, Kan flygtninge blive boende i Danmark? Efter fem år kan flygtninge søge om permanent opholdstilladelse, dvs. tidsubegrænset ophold. For at få permanent opholdstilladelse skal flygtninge opfylde en række krav. Flygtninge kan kun få permanent opholdstilladelse, hvis de fortsat er i fare for at blive forfulgt i hjemlandet. Kursus i risikoen ved landminer, Afghanistan 2011 Minerydning kan være en vigtig forudsætning for at genskabe et normalt liv i områder, der har været plaget af konflikt. Ofte ligger store arealer ubenyttet til trods for et stort behov for jord til f.eks. landbrug og græsgange til husdyr. Minerydning hjælper med til, at en befolkning kan vende tilbage og genskabe en hverdag med dyrkning af afgrøder, hentning af vand, indsamling af brændsel, børneleg og pasning af husdyr. For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal udlændinge opfylde en række krav, bl.a. have bestået en prøve svarende til prøven på Danskuddannelse 1. Arbejdsdygtige skal have været i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i mindst 3 ud af de sidste 5 år, og de må ikke have modtaget kontanthjælp i de seneste tre år. En særregel for flygtninge siger dog, at hvis der i øvrigt er udvist bestræbelse på integration, kan der efter otte års ophold dispenseres fra kravene om danskprøve, beskæftigelse og kontanthjælp. På den måde kan f.eks. svært traumatiserede flygtninge opnå permanent ophold også uden at kunne leve op til de almindelige krav

20 Flygtninge og familiemedlemmer til flygtninge, der har fået permanent opholdstilladelse, kan ikke få inddraget deres opholdstilladelse og blive tvunget tilbage til hjemlandet, selv om risikoen for forfølgelse ikke er der mere. Dog kan opholdstilladelsen inddrages inden for de første ti år, selvom den er blevet permanent, hvis flygtningen rejser på ferie i hjemlandet, og hvis risikoen for forfølgelse ikke er der mere. En flygtning, som har fået permanent opholdstilladelse i Danmark, kan udvises på grund af kriminalitet. Dette kræver en udvisningsdom ved en domstol. 21. Hvordan får flygtninge dansk statsborgerskab? Flygtninge kan få dansk statsborgerskab efter otte års opholdstilladelse i Danmark. Flygtninge skal blandt andet bestå en danskprøve og en prøve i danske samfundsforhold, kultur og historie (indfødsretsprøven), for at blive danske statsborgere. For at blive dansk statsborger skal man skal bestå prøven på Danskuddannelse 3 (eller tilsvarende). Tal fra Dansk Flygtningehjælps sprogcentre viser, at kun 20-25% af flygtningene har forudsætningerne for at blive placeret på Danskuddannelse 3. Man kan kun modtage gratis danskundervisning i 3 år. Herudover skal man have permanent opholdstilladelse, man må ikke have forfalden gæld til det offentlige og ikke have begået kriminalitet. Man må heller ikke have modtaget kontanthjælp i mere end ½ år inden for de seneste 5 år. Folketinget bestemmer, hvem der skal have dansk statsborgerskab, og Justitsministeriet indstiller de ansøgere, som opfylder kravene. Et dansk statsborgerskab betyder, at flygtninge på alle områder har samme rettigheder og forpligtigelser som indfødte danskere. Flygtninge uden dansk statsborgerskab kan ikke stemme eller stille op til folketingsvalg og har ikke adgang til bestemte job i det offentlige. De kan derudover have problemer med at opnå indrejsevisa til en række lande i og uden for EU. Antallet af flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande, der opnår dansk statsborgerskab, har i de senere år været faldende på grund af stramninger i de krav og betingelser, der skal opfyldes. I 2011 opnåede ialt 2999 personer statsborgerskab ved at opfylde betingelserne. Heraf var 17% fra Irak, 13% fra Afghanistan og 8% fra Tyrkiet. 22. Rejser flygtninge hjem igen? Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende tilbage til det oprindelige hjemland at repatriere. Repatriering betyder, at man frivilligt vender tilbage til hjemlandet med henblik på at bosætte sig dér

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2015 1 FORORD Hvem er flygtning? Bliver afviste asylansøgere sendt hjem? Hvor mange mennesker er på flugt? 25 spørgsmål og svar om flygtninge Revideret september 2015

Læs mere

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2015 1 25 spørgsmål og svar om flygtninge Revideret september 2015 Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Tlf: 3373 5000 Mail: drc@drc.dk Hjemmeside:

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2016 1 25 spørgsmål og svar om flygtninge Revideret december 2016 Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Tlf: 33 73 50 00 Mail: drc@drc.dk Hjemmeside:

Læs mere

N o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark

N o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark N o t a t Arbejdsmarkedskontor Øst 18. februar 2016 Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark Dette notat giver et overblik over de mange forskellige instanser og indsatser, den enkelte flygtning

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling 17-11-2016 DFH Integration 17-11-2016 Side 2 Når ligestilling bliver et spørgsmål om integration Når integration bliver

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2 0 0 7 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE Revideret januar 2007 Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300København

Læs mere

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE Arbejdet i Røde Kors Børnesamdriften RØDE 1 UMA EN DEFINITION Når udlændinge under 18 år kommer til Danmark og søger asyl uden deres forældre eller andre voksne, som

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2 0 0 5 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE Revideret marts 2005 Frivilligafdelingen Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10,

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Dagens program > Flygtninges ankomst til Danmark

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser.

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Tal på udlændingeområdet pr. 31.01. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Indholdsfortegnelse Generel introduktion til tal på udlændingeområdet

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

FLYGTNINGE I DANMARK ASYL DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

FLYGTNINGE I DANMARK ASYL DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID FLYGTNINGE I DANMARK ASYL DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID Flygtninge i Danmark Asyl Redaktionen afsluttet i april 2006 Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Tlf.

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København - 10. november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer Flygtningene

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse

Læs mere

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dokumentfalsk;dokumentmisbrug;udlændinge;påtale og påtaleundladelse; Offentlig

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) 1. Indholdet af udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab

Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab 1. Ægteskabslovens 11 a Ifølge 11 a, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning må ægteskab kun indgås, når hver af parterne

Læs mere

Opholdstilladelse som familiesammenført

Opholdstilladelse som familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen

Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen Flygtningenævnet har den 24. og 27. juni 2014 truffet afgørelse i 11 prøvesager vedrørende overførsel af asylansøgere

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temakonference, Danske erhvervsskoler og -gymnasier, tirsdag 20. sept Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temakonference, Danske erhvervsskoler og -gymnasier, tirsdag 20. sept Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Modtagelse af flygtninge i Danmark Temakonference, Danske erhvervsskoler og -gymnasier, tirsdag 20. sept. 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Udlændingestyrelsen har i forlængelse heraf besluttet, at du er omfattet af integrationsindsatsen

Udlændingestyrelsen har i forlængelse heraf besluttet, at du er omfattet af integrationsindsatsen [Modtagers navn og adresse] Opholdstilladelse Du har den [dato] fået opholdstilladelse i Danmark og skal bo i [navn] Kommune. Udlændingestyrelsen har i forlængelse heraf besluttet, at du er omfattet af

Læs mere

Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU

Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU Hersegade 8, 4000 Roskilde, tlf. 46357322, mail: epost@anderschrjensen.dk, www.fauadv.dk Til Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. J. nr. 2008/4009-03

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 272 Offentligt (01) Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor J. nr.: 2002/4109-2 Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens 9, stk.

Læs mere

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Her er svar på de nogle de oftest stillede spørgsmål om flygtninge i Gentofte Kommune. Har du mere generelle spørgsmål til flygtninge, kan du gå ind på

Læs mere

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Udarbejdet oktober 2007, Asylafdelingen Baggrund I en årrække har det været umuligt at tilbagesende afviste asylansøgere fra Irak.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 160 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 160 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 160 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Tal på udlændingeområdet. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser.

Tal på udlændingeområdet. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Tal på udlændingeområdet pr. 31.03. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Indholdsfortegnelse Generel introduktion til tal på udlændingeområdet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier Børn i flygtningefamilier Sundhedsplejens indsatser I arbejdet med udsatte børn og deres familier DPU 12. Maj. 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temadag på Sprogcenter Nordsjælland, Hillerød 1. august 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temadag på Sprogcenter Nordsjælland, Hillerød 1. august 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Modtagelse af flygtninge i Danmark Temadag på Sprogcenter Nordsjælland, Hillerød 1. august 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp DFH Integration hvem er vi Dagens

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Sag 12-5236. Dok.nr. 142923-14 Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen 30-10-2014

Sag 12-5236. Dok.nr. 142923-14 Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen 30-10-2014 Notat vedr. kommunekvoter for flygtninge Baggrund Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for flygtninge. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

AMK-Øst 15. februar Status på integrationsindsats RAR Sjælland

AMK-Øst 15. februar Status på integrationsindsats RAR Sjælland AMK-Øst 15. februar 2016 Status på integrationsindsats RAR Sjælland Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet

Læs mere

Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager

Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager Udlændinge Styrelsen US Statistikserie nr. 1, 2002 Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager I denne publikation gives på baggrund af en række foreløbige tal et overblik over,

Læs mere

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier Temaeftermiddag I Viborg kommuner 26. marts 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Side

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Internationalt mandat (vedtaget 2004) Beskyttelse og fremme af varige løsninger på flygtninge- og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Til lovforslag nr. L 188 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Udkast til. bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Udkast til. bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge Udkast til bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge I medfør af 9, 10, stk. 7, og 12, stk. 7, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp Skjal 4, undirskjal a Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal, Postboks 53, 1002 København K Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Att.: Hans B. Thomsen Dato DF J.nr.

Læs mere

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge Side 1 Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge Side 2 DFH Integration Side 3 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD 3. Mødet

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere