SPØRGSMÅL/SVAR BUDGET
|
|
- Lise Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato/-status 1 Morten Dahlin 1) Er det korrekt at grundskylden vil stige med 807 kr. i Greve Kommune, såfremt vi fra politisk hold fastholder det nuværende grundskkyldniveau? 2) Er det korrekt forstået, at de ekstra indtægter vil tilfalde staten og ikke Greve Kommune, fordi stigningen i grundskyldsindtægter vil blive modregnet i bloktilskud? 3) Er det rigtig forstået, at hvis vi fra politisk side ønsker at grundskylden for boligejerne skal blive på det nuværende niveau, så skal vi vedtage lettelser i grundskyld/andre skatter for 807 kr. pr. boligejer? 4) I forlængelse af spørgsmål 3, vil en sådan nedsættelse være "udgiftsneutral" for kommunen, da vi teknisk set vil få lige så mange grundskyldsindtægter ind, da den stiger med 807 kr., men borgerne vil skulle betale en lavere fastsat grundskyld? Økonomi & It /Afsluttet 2 Lars Kilhof Hvad udløser 1 promille i henholdsvis grundskyld og dækningsafgift? 3 Morten Dahlin Hvor meget kan vi spare på, at målrette programmet "Mor og far for første gang" til de socialt udsatte. 4 Morten Dahlin 1)Hvor stor et indtægtsfald vil det betyde for Greve Kommune, hvis vi nedsætter byggesags-gebyret for enfamilies-huse til et niveau der svarer til Solrød? 2) Hvor stor et indtægtsfald vil det betyde for Greve Kommune, hvis vi nedsætter byggesags-gebyret for enfamilies-huse til et niveau der svarer til Roskilde. 3) Hvor stor et indtægtsfald vil det betyde for Greve Kommune, hvis vi nedsætter byggesags-gebyret for enfamilies-huse til et niveau der svarer til Høje Taastrup. 5 Pernille Beckmann Hvad vil det koste at købe alm. IPAD til en årgang, således at feks. 2. klasserne på en skole må dele et sæt. Dette vælges på alle skoler, og alle årgange til og med 7. klasse. Derefter er det kun 8. og 9. klasserne der får deres egen Økonomi & It /Afsluttet Børn & Familier /Afsluttet Teknik & Miljø /Afsluttet Skoler /Afsluttet BUDGETOPLÆG 3. AJOURFØRING
2 Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato/-status 6 Hans Kristiansen I demografikataloget side 2 er den samlede oversigt i tabellen Skoler /Afsluttet over katalogets effekt. Det fremgår at der på skoleområdet pga. de flere privat- og efterskoleelever samt fripladser og rabat er en merudgift på kr i På side 3 vises demografireguleringen igen men her er effekten for Hvad er korrekt. Har vi en mindreudgift på kr ? Kan det samtidig oplyses hvor mange børn i Greve der frekventerer privatskoler i 2013 og Foreligger der en beskrevet beregning af skolereformens implementering i Greve i 2014? Skoler /Afsluttet BUDGETOPLÆG 3. AJOURFØRING
3 Budgetspørgsmål 1 Spørgsmål : 1) Er det korrekt at grundskylden vil stige med 807 kr.i Greve Kommune, såfremt vi fra politisk hold fastholder det nuværende grundskyldniveau? 2) Er det korrekt forstået, at de ekstra indtægter vil tilfalde staten og ikke Greve Kommune, fordi stigningen i grundskyldsindtægter vil blive modregnet i bloktilskud? 3) Er det rigtigt forstået, at hvis vi fra politisk side ønsker at grundskylden for boligejerne skal blive på det nuværende niveau, så skal vi vedtage lettelser i grundskyld/andre skatter for 807 kroner pr boligejer? 4) I forlængelse af spørgsmål 3, vil en sådan nedsættelse være "udgiftsneutral" for kommunen, da vi teknisk set vil få lige så mange grundskyldsindtægter ind, da den stiger med 807 kroner, men borgerne vil skulle betale en lavere fastsat grundskyld? Stillet af: Morten Dahlin Dato: Besvaret af: René Kauland Svar dato: Ad 1) Ja. Alt andet lige. De 807 kr. er dog et gennemsnits modeltal beregnet ud fra et standard enfamiliehus i kommunen. Tallet vil variere fra boligejer til boligejer. Forudsætningerne for Danske Banks beregninger er dog ikke kendt af administrationen. Det eksakte beløb for udgiftsstigningen til grundskyld vil variere fra husstand til husstand, men ja borgernes udgifter til kommunal ejendomsskat (grundskylden) vil stige i forhold til 2013 såfremt den nuværende grundskyldspromille (18,06) fastholdes. Årsagen er, at grundlaget for ejendomsskatten stiger. Selve grundskyldspromillen er dog omfattet af det kommunale skattestop. Regeringen har derudover i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget grundlaget for den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med den såkaldte reguleringsprocent, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 procent. Ad 2) Der er ikke en direkte sammenhæng, men stigninger i indtægtsgrundlaget vil indirekte blive modregnet i bloktilskuddet. Det, vi som kommune beskatter grundværdierne med (grundskyldspromillen), tilfalder kommunekassen. MEN kommunernes bloktilskud fastsættes hver år i årets økonomiaftale. Først fastsættes det aftalte niveau for udgifternes størrelse. Herefter aftales finansieringen af udgifterne. Kommunernes forskellige skatteindtægter indgår i finansieringen, men resten finansieres af bloktilskuddet. Så indirekte vil de højere indtægter bidrage til, at kommunerne selv kan finansiere deres udgifter, hvorfor bloktilskuddet vil falde. Ad 3) Ja, såfremt udgifterne til grundskyld for boligejerne skal forblive på det nuværende niveau, skal grundskyldspromillen sættes ned. De 807 kr. er et gennemsnits modeltal beregnet ud fra et standardhus. Tallet vil naturligvis variere fra boligejer til boligejer. BUDGETOPLÆG 1 1. AJOURFØRING
4 Ad 4) Nej, det vil ikke være udgiftsneutralt for Greve Kommune. Hvis vi ønsker at fastholde grundskyldsproveuet på det samme niveau som året før, skal vi nedsætte grundskyldspromillen. Hvis vi nedsætter grundskyldspromillen, vil det ikke være udgiftsneutralt for kommunen. Selv om vi får det samme provenu ind som sidste år fra vil vi mangle finansiering, fordi bloktilskuddet i dette års økonomiaftale alt andet lige er reduceret, svarende til den stigning i skatterne, som vi ville/kunne have haft. Det bloktilskud, vi modtager, er fastsat ud fra, at kommunernes samlede indtæger fra grundskyld er stigende. De skatter, som borgerne sparer, vil Greve Kommune mangle i vores finansiering. Provenutabet slår således fuldt ud igennem i skatteindtægterne med det samme, mens en kompensation (via bloktilskuddet) for det første kommer alle kommuner til gode, og for Greve Kommune derfor vil være en marginal kompensation, og for det andet først slår igennem med forsinket effekt. Og det skal dertil bemærkes, at hvis Greve Kommune reducerer skatten, mens andre kommuner samtidig sætter skatten op, vil der ikke for kommunerne samlet set være tale om lavere indtægter, og derved kan kompensationen fra bloktilskuddet helt forsvinde. BUDGETOPLÆG 1 1. AJOURFØRING
5 Budgetspørgsmål 2 Spørgsmål: Hvad udløser 1 promille i henholdsvis grundskyld og dækningsafgift? Stillet af: Lars Kilhof Dato: Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: Ad 1) Grundskyld. Grundskyldspromillen fastsættes til mindst 16 promille og højest 34 promille Greve kommune opkræver en grundskyldspromille på 18,06 promille. En stigning på 1 promille udløser (med den nuværende reguleringsprocent) et provenu på ca. 12 mio. kr. Ad 2) Dækningsafgift Der findes tre typer af dækningsafgift Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme Kommentar: Kommunerne kan fastsætte dækningsafgift af visse private forretningsejendomme. Afgiften svares af selve bygningsværdien af de ejendomme, der ligger på grundene (forskelsværdien). Denne dækningsafgift pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign. Ejendomme, der er fritaget for grundskyld, kan ikke pålignes afgiften. Promillen fastsættes af kommunalbestyrelsen, dog højst 10 promille. Greve Kommune opkræver her 5 promille. Promillen kan således godt ændres med 1 promille, hvilket vil give et provenu på 3,7 mio. kr. Dækningsafgiftspromille af andre offentlige ejendommes grundværdi Kommentar: Ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget for grundskyld, men kan pålægges dækningsafgift af ejendommenes grundværdi efter lov om kommunal ejendomsskat. Kommunalbestyrelsen bestemmer selv, om den vil opkræve denne afgift, men promillen kan ikke fastsættes frit. Promillen fastsættes til halvdelen af kommunens grundskyldspromille, dog højst 15 promille. Greve Kommune opkræver her 9,03 promille. (halvdelen af grundskyldspromillen på 18,06). Ændres grundskyldspromillen med 1 kan dækningsafgiftspromillen af andre offentlige ejendommes grundværdi maksimalt ændres til 9,53, hvilket vil give et provenu på 0,05 mio. kr. Dækningsafgiftspromille af andre offentlige ejendommes forskelsværdi Kommentar: Ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget for grundskyld, men kan pålægges dækningsafgift af selve bygningsværdien af de ejendomme, der ligger på grundene (forskelsværdien). Kommunalbestyrelsen fastsætter satsen, dog højst 8,75 promille. Greve Kommune opkræver her 8,75 promille. Kommunen kan således ikke sætte satsen yderligere op. Det skal bemærkes, at både grundskyld og dækningsafgift af erhversejendomme er omfattet af skattestoppet for kommunerne. Der er ikke i ovenstående gjort nogen betragtninger ift. overholdelsen af det samlede kommunale skattestop ved evt. stigninger i promillen for grundskyld eller dækningsafgift. BUDGETOPLÆG 1 2. AJOURFØRING
6 Budgetspørgsmål 3 Spørgsmål : Hvor meget kan vi spare på, at målrette programmet "Mor og far for første gang" til de socialt udsatte. (Hanne Poulsen har tidligere oplyst at programmet samlet koster ) Stillet af: Morten Dahlin Dato: 25. august 2013 Besvaret af: Henriette Weberg Svar dato: 28. august 2013 Administrationen vurderer, at der kan spares kr. Udgangspunktet for forløbene i Mor og Far for første gang er, at tilbuddet henvender sig til alle førstegangsforældre. Ønsket er at deltagerne danner egne netværk og støtter sig til hinanden. Skal der laves et tilbud der kun er til udsatte kommende forældre, vil det kræve en helt anden organisering og indholdet vil skulle rettes betydeligt, fordi man i de udsatte familier vil have brug for en meget tættere kontakt end det der tilbydes i Mor og Far for første gang. Den tættere kontakt anslås til en udgift på kr. til ekstra 7 timer pr. uge til støtte fra sundhedsplejen. Ca. 15% af familierne anslås at være udsatte. Besparelse * 0,85 = kr. minus den ekstra udgift til tættere kontakt på kr. = kr. Gives tilbuddet kun til udsatte forældre, vil de i langt mindre grad kunne støtte sig til hinanden og lære af hinanden. Det kan dog være en mulighed at bruge nogle af elementerne i projektet En God Start. Men herved vil kommunen ikke opnå de langsigtede forebyggende gevinster indenfor forebyggelse og anbringelse, som er påpeget i de forskningsbaserede undersøgelser af den generelle indsats. Ulempen vil være: Der vil være behov for andet indhold med en betydelig tættere kontakt når målgruppen koncentreres om udsatte. De langsigtede gevinster indenfor forebyggelse og anbringelse der ligger i et alment tilbud vil ikke kunne høstes, da projektet ikke kommer i kontakt med hele målgruppen af førstegangsforældre Administrationen vurderer, at det vil være problematisk at forestille sig, at modellen udelukkende bruges til udsatte familier. Fra forskningsmæssige undersøgelser med fokus på børn af forældre som var i risiko for at slå deres børn, er erfaringen, at der vil være massive udfordringer med at få deltagere i forløbet. Modellen kan først gennemføres i En god start efter et gennemført udviklingsarbejde med deltagelse af sundhedsplejen og andre aktører der er med i tilbuddet BUDGETOPLÆG 1 2. AJOURFØRING
7 Budgetspørgsmål 4 Spørgsmål : 1)Hvor stor et indtægtsfald vil det betyde for Greve Kommune, hvis vi nedsætter byggesagsgebyret for enfamilies-huse til et niveau, der svarer til Solrød? 2) Hvor stor et indtægtsfald vil det betyde for Greve Kommune, hvis vi nedsætter byggesagsgebyret for enfamilies-huse til et niveau, der svarer til Roskilde. 3) Hvor stor et indtægtsfald vil det betyde for Greve Kommune, hvis vi nedsætter byggesagsgebyret for enfamilies-huse til et niveau, der svarer til Høje Taastrup. Stillet af: Morten Dahlin Dato: 25. august 2013 Besvaret af: Helmer Schultz Petersen Svar dato: 27 august 2013 Gebyrer for enfamiliehuse er ifølge Energistyrelsen følgende for 2013: Solrød kr., Roskilde kr., Høje Tåstrup kr., Greve kr. Hvis gebyrer sættes som i de andre kommuner bliver mindre indtægten på: Solrød: Fra kr. til kr. forventet mindreindtægt kr. Roskilde: Fra kr. til kr. forventet mindreindtægt kr. Høje Tåstrup: Fra kr. til kr. forventet mindreindtægt kr. BUDGETOPLÆG 1 2. AJOURFØRING
8 Budgetspørgsmål 5 Spørgsmål : Hvad vil det koste at købe alm. ipad til en årgang, således at feks. 2. klasserne på en skole må dele et sæt. Dette vælges på alle skoler, og alle årgange til og med 7. klasse. Derefter er det kun 8. og 9. klasserne der får deres egen. Stillet af: Pernille Beckmann Dato: 24. august 2013 Besvaret af: Klaus Bentsen Svar dato: 28. august 2013 Beregningsgrundlaget er 30 ipad-enheder pr. årgang pr. skole. Det højeste vejledende elevtal i en folkeskoleklasse er jf. folkeskoleloven 28 pr. klasse. Der lægges en dertil en buffer for at sikre, at der ved eventuelle nedbrud på enkelte maskiner er en ekstra enhed. Prisen for én ipad beløber sig med indkøb af enheden, sikkerhedscover, programmer, klargøring og levering til kr. For årgang regnes der med 10 klasser pr. årgang i kommunen (10 almenskoler). Kommunens specialskoler er medregnet fuldt ud i årgang. På de yngre årgange regnes de med som hold, og der påregnes 100 ipads til fordeling på de specialgrupper- og skoler, som kommunen rummer. Udgift 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang Special klasse I alt Alle beløb er i kr. (2014-priser). Samlet udgift: 18,210 mio. kr Fordele og ulemper Fordelene er: En mindre udgift for Greve Kommune end ved fuld indfasning. Ulemperne er: På en skole med mange spor er der færre muligheder for at klassen kan låne årgangens ipad-klassesæt ifht. en skole med færre spor En ipad er ment som en personlig enhed, og det er administrationens opfattelse, at løsningen med et klassesæt i årgangene ud fra en pædagogisk betragtning ikke er optimal. Det mulige besparelsespotentiale på diverse undervisningsmaterialer forringes, da eleverne ikke har en personlig enhed. Den fleksible og umiddelbare brug af It i undervisningen får sværere vilkår, da It på denne måde bliver sidestillet med øvrige materialer, der skal bookes fra gang til gang for den enkelte klasse, og er ikke er til fuld rådighed. BUDGETOPLÆG 1 2. AJOURFØRING
9 Budgetspørgsmål 6 Spørgsmål : I demografikataloget side 2 er den samlede oversigt i tabellen over katalogets effekt. Det fremgår at der på skoleområdet pga. de flere privat- og efterskoleelever samt fripladser og rabat er en merudgift på kr i På side 3 vises demografireguleringen igen men her er effekten for Hvad er korrekt. Har vi en mindreudgift på kr ? Kan det samtidig oplyses hvor mange børn i Greve der frekventerer privatskoler i 2013 og Stillet af: Hans Kristiansen Dato: Besvaret af: Lene Stilling Svar dato: Tallene i tabellen på side 1 for skoleområdet er korrekte for årene 2014 til Ved en beklagelig fejl er årstallene i tabellen på side 3 ikke blevet tilrettet, dvs. at hvor der står 2013 skal der stå 2014 og etc.. Der udsendes nyt demografikatalog med 3. ajourføring af Budgetmappe Her vil tabellen på side 3 være korrigeret som følger: Demografiregulering for skoleområdet: I kr Skoler = merudgift, + = mindreudgift BUDGETOPLÆG 1 3. AJOURFØRING
10 Budgetspørgsmål 7 Spørgsmål : Foreligger der en beskrevet beregning af skolereformens implementering i Greve i 2014? Stillet af: Hans Kristiansen Dato: Besvaret af: Jan Anderson Svar dato: Administrationen har beregnet meromkostningen ved fuld gennemførelse skolereformen (30, 33 og 35 timer/uge) ved følgende metode. Forudsætninger: Aftalen om kommunernes økonomi 2014 (13. juni 2013). Nuværeden ressourcetildelingsmetode til skoler. Lektionspris: en lektion pr. uge i hele skoleåret ( kr.) Lærerne underviser 2 timer mere pr. uge Pris for SFO-plads fastholdes Det kommunale bloktilskud er regnet af 407 mio./år Beregnet meromkostning ved reformen: Metoden har været at tilføje de enkelte klassetrin det antal lektioner, der udgør forskellen mellem Greves nuværende undervisningstimetal og undervisningstimetallet ved reformen. Dette for både almenklasser og specialklasser. Specialskoler (Bugtskolen, Kirkemosegård og Moeskær) indgår ikke i beregningerne. Merudgiften beløber sig til ca kr. Beregnet finansiering af reformen: Folkeskole: Det er anbefalet af regering og KL, at lærerne underviser 2 timer mere pr. uge Antallet af lærerårsværk er beregnet til 434. Den samlede værdi af 2 timers undervisning mere (2,67 lektioner/uge) pr. årsværk beløber sig til ca kr. SFO: SFO erne får ved fuld gennemførelse af reformen ca. 16 % s færre åbningstimer. Finansieringsbeløbet er beregnet som 16 % af budget for personale og forbrugsramme til SFO. Værdien ved denne beregning er ca kr. Klub: Det er oplyst fra Borgerservice og Fritid, at ved færre åbningstimer i klubber vil der være et økonomisk potentiale på ca kr. Det kommunale bloktilskud: Ifølge aftale om kommunernes økonomi afsættes der bl.a. 407 mio. Greve Kommune andel udgør ca. 0,85 % af bloktilskud. Denne forudsætning ligger til grund for, at der er et beløb til medfinansiering på ca kr. BUDGETOPLÆG 1 3. AJOURFØRING
Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet
Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
21. februar 2014 Dok.nr. 26438-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne
Læs mereB2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017
Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.
Læs mereGenerelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.
Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her
Læs mereB2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015
Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2
Læs mereTabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.
Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,
Læs mereDen kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.
1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022
Notat 07-08-2018 J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser merindtægter på 2 mio. kr. i 2019 faldende til mindreindtægter på 267 mio. kr. i 2022,
Læs mereTabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016
Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3
Læs mereSPØRGSMÅL/SVAR BUDGET
Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato 1 Carsten Odderhede 1. Ved at hæve skattesatsen til Solrøds Niveau på 24,6%, hvor meget vil det svare til at borgerne i Greve i gennemsnit
Læs mereNotater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:
Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre
Læs mere7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning
7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereINDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009
Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt
Læs mereBilag 5 Skatteindtægter
Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med
Læs mereSkatteprocenter. Indkomstskat
Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel
Læs mereKommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift
Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det
Læs mereNOTAT. Indtægtsskøn budget
NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge
Læs mereNOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med
Læs mereDEMOGRAFIKATALOG BUDGET
Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mere07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs mereTillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11
Tillægsdagsorden Dato: 26-02-2014 09:00:00 Udvalg: Direktionen Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11 Indholdsbetegnelse Tillægsdagsorden Indholdsbetegnelse 45 Skolereform - nye tildelingsmodeller
Læs mereØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70
ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Byrådet BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat redegøres for tering af Furesø Kommunes skatteindtægter for 2015-2018, som indgår i Totaltet 2015-2018 til tets 2. behandling
Læs mereReferat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev
Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen
Læs mereMange kommuner sænker afgift på virksomheder
Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner
Læs mereNOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018
Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning
Læs mereBUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION
Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.
Læs mereNOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter i budgetoplægget for 2013-2016. Furesø
Læs merePå de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.
På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet
Læs mereØkonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereTabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2014 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-4.000-4.000
Læs mereSagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177
Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement
Læs mereØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld
Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen
Læs mereReferat Økonomiudvalget torsdag den 7. oktober 2010. Kl. 15:00 i Rådssalen, Lyndby
Referat torsdag den 7. oktober 2010 Kl. 15:00 i Rådssalen, Lyndby Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2011...2 07-10-2010 Side 1 1. ØU - Godkendelse
Læs mereNotat om skatteindtægter
Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 21-08-2018 18/34751 Tommy Sauer Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat om skatteindtægter 1. Typer af skatteindtægter Som baggrundsmateriale til budgetlægningen
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
14. september 2014 Dok.nr. 118104-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Med den nye folkeskolereform er der fastsat et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde
Læs mereDEMOGRAFIKATALOG BUDGET
Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2019-2022 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændrede regler for opkrævning af grundskyld
2012/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 02. maj 2013 af Ole Birk Olesen (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Mette Bock (LA), Leif Mikkelsen
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereDEMOGRAFIKATALOG BUDGET
Antal indbyggere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2017-2020 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereØkonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget
Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4
Læs mereHovedkonto 7. Renter og finansiering
Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereBudgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger
4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereOrientering af Økonomiudvalget om nyt boligbeskatningssystem
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Orientering af Økonomiudvalget om nyt boligbeskatningssystem D. 2. maj blev der indgået en aftale om et nyt boligbeskatningssystem mellem
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereHovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereDEMOGRAFIKATALOG BUDGET
Indledning Formålet med at udarbejde et demografikatalog er at give Byråd og udvalg mulighed for at forudse og indarbejde de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen og alderssammensætningen i
Læs mereNOTAT. Muligheder og konsekvenser ved ændringer af skat, grundskyld og dækningsafgift
NOTAT Muligheder og konsekvenser ved ændringer af skat, grundskyld og dækningsafgift Notatet gør rede for de økonomiske konsekvenser af ændringer i satserne for indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift
Læs mereNotat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift
Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og
Læs mereForslag til ressourcetildeling pr. 1. august Stevns Dagskole. Supplerende notat på baggrund af BUL s beslutning
Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole Supplerende notat på baggrund af BUL s beslutning 12.03.19 April 2019 S. 1/11 Indhold 1 - Indledning...3 2 - Model 5 30/33 ugentlige timer
Læs mereMerudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i kr.
for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Børne- og Skoleudvalgets område. Skole og Familie samt Borgerservice har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår
Læs mereØkonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter
Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud
Læs mereI alt
Til borgmesteren 9. august 2012 Økonomi Økonomi Vedr. likviditeten i budgetforslaget 2013-16 I det administrative budgetforslag udgør likviditeten ultimo 2016-86 mio. kr. og opfylder derfor ikke kommunalbestyrelsens
Læs mereGenerelle bemærkninger
Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse BILAG 3d - USU 1.000 kr./-pl, netto Aktivitetsområde - Skole og FFO -2.228-2.204-1.449 1.696 1 Demografi skoleområdet -2.868-2.865-2.098 1.044 2 Demografi og styringsprincipper
Læs mereVirksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner
Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i
Læs mereNOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau
NOTAT Udviklingen af folkeskolens serviceniveau 31. maj 2011 Danmarks Lærerforening har i perioden 17. 30. maj gennemført en undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau fra skoleåret 2010/2011
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter
Læs mereDækningsafgiften falder fortsat i kommunerne
Notat Februar 2017 Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne fortsætter i 2017. Fire
Læs mereIndledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2017 budgetteret til 2.477,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereBudgetlægning 2009-2012
Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som
Læs mereØkonomiudvalget. Referat fra møde Onsdag den 3. oktober 2012 kl i Borgmesterens kontor
Økonomiudvalget Referat fra møde Onsdag den 3. oktober 2012 kl. 15.00 i Borgmesterens kontor Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Hanne Kyvsgaard (C) John Schmidt Andersen (V) Kim Rockhill
Læs mereReferat Kommunalbestyrelsen torsdag den 9. oktober Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev
Referat torsdag den 9. oktober 2014 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KB - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2015-2018...2 09-10-2014 Side 1 1. KB - Godkendelse
Læs mereNOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune
NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet
Læs mereIndtægtsskøn for
Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for
Læs mereAfstemningsliste til Byrådets 2. behandling af budget Ændringsforslag fra Ø
1/10 Afstemningsliste til Byrådets 2. behandling af budget 2019-2022 Følgende ændringsforslag sættes til afstemning Ændringsforslag fra Ø To forslag der øger det økonomiske råderum 1. Ændringsforslag Forøgelse
Læs mereAfstemningsliste til Byrådets 2. behandling af budget
Afstemningsliste til Byrådets 2. behandling af budget 2018-2021 Følgende ændringsforslag sættes til afstemning 11 ændringsforslag fra Ø Afstemning i Byrådet Forslaget er herefter For Imod Undlod Vedtaget
Læs mereN O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen
N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre
Læs merekatter samt tilskud og udligning
S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereKommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Læs mereOpvækst- og Uddannelsesudvalget
Opvækst- og Uddannelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 17.00 i F6 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Jesper Henriksen (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Guri Bjerregaard (A)
Læs mereAfstemningsliste til Byrådets 2. behandling af budget
Afstemningsliste til Byrådets 2. behandling af budget 2018-2021 Følgende ændringsforslag sættes til afstemning 9 ændringsforslag fra Ø Afstemning i Byrådet Forslaget er herefter For Imod Undlod Vedtaget
Læs mere