FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE"

Transkript

1 PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre kræftramte samt deres pårørende 1

2 Forord Dette skema er en hjælp til dig, som har fået stillet diagnosen kræft, samt til dig, som er pårørende. Mange oplever, at det kan være svært at tale om sygdommen selv med sine allernærmeste. Formålet med skemaet er derfor at støtte jer i at få talt sammen om de svære situationer, en sygdom som kræft kan medføre. Skemaet kan være en god hjælp til at få en åben og ærlig snak om de følelser, tanker og udfordringer, som I kan møde i livet med kræft både som patient og pårørende. Det anbefales, at I benytter skemaet, når noget bliver svært at sætte ord på alt afhængig af, hvor I er i forløbet. Det er vigtigt, at den enkelte føler sig klar til den samtale, som skemaet lægger op til. Derfor skal samtalen gennemføres på et tidspunkt, hvor I begge er følelsesmæssigt klar til det og ikke nødvendigvis i den første tid efter diagnosen, hvor I kan befinde jer i en chokfase. Det er helt almindeligt, at der ved nogle af spørgsmålene i skemaet vil være forskel på, hvordan I hver især har det og oplever forskellige situationer. Jeres forskellige oplevelser af, hvordan sygdommen kan fylde og påvirke hverdagen, kan være med til at gøre jer klogere på hinandens følelser og tanker og er udgangspunkt for den gode dialog. I samtaleprocessen kan det ske, at I kommer i kontakt med svære følelser såsom sorg og vrede, hvilket er helt normalt. For nogle vil disse følelser have dybe rødder til fortiden, hvorfor der kan opstå et behov for at få følelserne bearbejdet af en professionel sundhedsfaglig person. Vi håber, at skemaet kan hjælpe jer til at få taget hul på de svære samtaler. Samtaleværktøjet kan også hentes på Dansk Myelomatose Forenings hjemmeside under fanen samtaleværktøj, hvor du også finder en lille introduktionsvideo. Samtaleværktøjet er udviklet af en patient, der fik konstateret myelomatose (knoglemarvskræft ) i 2010, samt hendes mand i samarbejde med Dansk Myelomatose Forening Konsulentbistand: Par- og psykoterapeut, Susanne Christensen. Gjort muligt med økonomisk støtte fra Janssen-Cilag A/S. 2

3 Om samtaleværktøjet Samtaleværktøjet indeholder en række spørgsmål om: Hvorledes du tror, at modparten oplever en pågældende situation Hvorledes du selv oplever den samme situation Den kræftramte og den pårørende besvarer spørgsmålene i hver sit skema og uddyber i kommentarfelterne, hvor der er brug for det. Den pårørende kan både være ens partner, voksne børn, familie eller venner. Der kan være nogle spørgsmål, som I ikke finder relevante i forhold til jeres relation. Derfor vil der være en afkrydsningsmulighed, der hedder ikke relevant. Når I begge har udfyldt hele skemaet, gennemfører I efterfølgende en samtale med udgangspunkt i jeres svar. SÅDAN UDFYLDER I SKEMAET Hvert spørgsmål er opdelt i et underspørgsmål A og B, hvor der også er gjort plads til, at I kan notere den andens navn. I gennemgår spørgsmålene ét af gangen på følgende måde: 1. Patienten fortæller sit svar i underspørgsmål A uden at uddybe det. 2. Den pårørende fortæller sit svar i underspørgsmål A uden at uddybe det. 3. Når I har sammenlignet jeres svar i underspørgsmål A, kan I starte dialogen og uddybe, hvorfor I hver især har svaret, som I har. 4. Herefter fortæller den pårørende sit svar i underspørgsmål B uden at uddybe det. 5. Patienten fortæller sit svar i underspørgsmål B uden at uddybe det. 6. Når I har sammenlignet jeres svar i underspørgsmål B, kan I starte dialogen og uddybe, hvorfor I hver især har svaret, som I har. 7. På denne måde gennemgår I alle spørgsmål. Hvis dialogen bliver for svær, kan det være en god idé at gemme resten af spørgsmålene, til I begge føler, at I har energi og overskud til at genoptage samtalen. 3

4 DEN GODE SAMTALE En forudsætning for en god samtale er, at alle spørsmålene besvares ærligt. Skemaet besvares derfor uden forudgående dialog med din partner/familiemedlem/ven. Det er vigtigt, at dette overholdes for at få en umiddelbar og ærlig besvarelse. Ved efterfølgende gennemgang af spørgsmålene er det vigtigt, at begge parter gør sit bedste for at lytte aktivt med en positiv og nysgerrig indstilling. I kan opleve, at I reagerer forskelligt på svære situationer, eller at I reagerer forskudt. Den ene reaktion er ikke mere rigtig end den anden. 4

5 RELATION SPØRGSMÅL 1 A. I hvor høj grad ramte det DIG, da fik diagnosen? B. I hvor høj grad tror du, at det ramte, da han/hun fik diagnosen? SPØRGSMÅL 2 A. I hvor høj grad synes DU, at jeres fælles liv/relation er forandret? B. I hvor høj grad tror du, at synes, at jeres fælles liv/relation er forandret? SPØRGSMÅL 3 A. Hvor enig er DU i, at sygdommen har bragt jer tættere på hinanden? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke B. Hvor enig er du i, at synes, at sygdommen har bragt jer tættere på hinanden? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke 5

6 SPØRGSMÅL 4 A. Hvor enig er du i, at sygdommen har bragt DIG tættere på dine børn/børnebørn? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke B. Hvor enig er du i, at synes, at sygdommen har bragt ham/hende tættere på sine børnbørnebørn? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke SPØRGSMÅL 5 A. Hvor enig er du i, at sygdommen har bragt DIG tættere på dine venner/slægtninge? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke B. Hvor enig er du i, at synes, at sygdommen har bragt ham/hende tættere på sine venner/slægtninge? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke SPØRGSMÅL 6 A. Hvor enig er du i, at der er ting/emner omkring sygdommen, som DU ikke taler med om? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke B. Hvor enig er du i, at har ting/emner omkring sygdommen, som han/hun ikke taler med dig om? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke 6

7 SPØRGSMÅL 7 A. I hvor høj grad synes du, at DU får den omsorg fra, som du har brug for? B. I hvor høj grad tror du, at synes, at han/hun får den omsorg fra dig, som han/hun har brug for? SPØRGSMÅL 8 A. I hvor høj grad synes du, at mængden af fælles oplevelser (fx biograf, rejser, oplevelser med andre etc.) er, som DU ønsker det? B. I hvor høj grad tror du, at mængden af fælles oplevelser (fx biograf, rejser, oplevelser med andre etc.) er som ønsker det? 7

8 HVERDAG SPØRGSMÅL 9 A. I hvor høj grad er det svært for DIG at takle de daglige gøremål i forhold til sygdommen? B. I hvor høj grad tror du, at det er svært for at takle de daglige gøremål i forhold til sygdommen? SPØRGSMÅL 10 A. I hvor høj grad synes DU, at sygdommen styrer jeres hverdag? B. I hvor høj grad tror du, at synes, at sygdommen styrer jeres hverdag? SPØRGSMÅL 11 A. I hvor høj grad kunne det have værdi for DIG at få hjælp udefra (privat/offentlig) til daglige gøremål? B. I hvor høj grad tror du, at det kunne have værdi for at få hjælp udefra (privat/offentlig) til daglige gøremål? 8

9 SPØRGSMÅL 12 A. I hvor høj grad synes du, at det har værdi for DIG at deltage i netværksmøder? B. I hvor høj grad tror du, at det har værdi for at deltage i netværksmøder? 9

10 PSYKISK SPØRGSMÅL 13 A. I hvor høj grad synes du, at DU er blevet påvirket psykisk i forhold til sygdommen? B. I hvor høj grad tror du, at er blevet påvirket psykisk i forhold til sygdommen? SPØRGSMÅL 14 A. I hvor høj grad kunne det have værdi for DIG at tale med en psykolog om ting/emner omkring sygdommen/ situationen? B. I hvor høj grad tror du, at det kunne have værdi for at tale med en psykolog om ting/ emner omkring sygdommen/situationen? SPØRGSMÅL 15 A. I hvor høj grad synes du, at sygdommen påvirker DIN livskvalitet? B. I hvor høj grad tror du, at sygdommen påvirker livskvalitet? 10

11 BEHANDLING SPØRGSMÅL 16 A. I hvor høj grad er det svært for DIG at takle behandlingsforløb? B. I hvor høj grad tror du, at det er svært for at takle sit behandlingsforløb? SPØRGSMÅL 17 A. I hvor høj grad er DU bekymret for kontrolsamtaler på hospitalet? B. I hvor høj grad tror du, at er bekymret for sine kontrolsamtaler på hospitalet? SPØRGSMÅL 18 A. I hvor høj grad har DU følt dig frustreret i forhold til sygehusvæsnet/lægerne? B. I hvor høj grad tror du, at har følt sig frustreret i forhold til sygehusvæsnet/ lægerne? 11

12 FREMTID SPØRGSMÅL 19 A. I hvor høj grad er DU bekymret for fremtiden? B. I hvor høj grad tror du, at er bekymret for fremtiden? SPØRGSMÅL 20 A. I hvor høj grad fylder tanken om, at kan dø af sygdommen for DIG? B. I hvor høj grad tror du, at tanken om, at kan dø af sygdommen, fylder for HAM/HEN- DE? SPØRGSMÅL 21 A. I hvor høj grad er DU realistisk omkring sygdommen? B. I hvor høj grad tror du, at er realistisk omkring sygdommen? 12

13 SPØRGSMÅL 22 A. I hvor høj grad synes DU, at I har let ved at tale om, hvor gerne vil dø (hospice, hospital, hjemme)? B. I hvor høj grad tror du, at synes, at I har let ved at tale om, hvor han/hun gerne vil dø (hospice, hospital, hjemme)? SPØRGSMÅL 23 A. I hvor høj grad synes DU, at I har let ved at tale om begravelse, testamente og arv? B. I hvor høj grad tror du, at synes, at I har let ved at tale om begravelse, testamente og arv? SPØRGSMÅL 24 A. I hvor høj grad har DU fremtidsdrømme? B. I hvor høj grad tror du, at har fremtidsdrømme? 13

14 (KUN FOR PAR) SAMLIV SPØRGSMÅL 25 A. I hvor høj grad synes du, at DU svigter, hvis du har behov for aktiviteter alene eller sammen med venner? B. I hvor høj grad tror du, at synes, at du svigter ham/hende, hvis du har behov for aktiviteter alene eller sammen med venner? SPØRGSMÅL 26 A. I hvor høj grad synes DU, at sygdommen har påvirket jeres intime samliv? B. I hvor høj grad tror du, at synes, at sygdommen har påvirket jeres intime samliv? SPØRGSMÅL 27 A. I hvor høj grad er DU bekymret for jeres økonomiske situation/fremtid? B. I hvor høj grad tror du, at er bekymret for jeres økonomiske situation/fremtid? 14

15 SPØRGSMÅL 28 Er der noget, du og mangler at tale om? 15

16 Hvem er vi? Dansk Myelomatose Forening arbejder for at: 1. Udbrede kendskab til sygdommen myelomatose. 2. Repræsentere de danske myelomatosepatienter og deres pårørende vedr. sikring af de bedste behandlingsmuligheder. 3. Afholde aktiviteter om myelomatose, og hvordan man lever med sygdommen både som patient og pårørende. 4. Sikre mulighed for, at myelomatosepatienter og pårørende kan udveksle erfaringer med andre myelomatosepatienter og på rørende. Bliv medlem Du kan blive medlem på hvor du også kan læse meget mere om livet med myelomatose, eller du kan ringe til os på Find os på Facebook: Dansk Myelomatose Forening 16

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Hvordan oplevede du samtalen i dag? Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev

Læs mere

Når din nærmeste har whiplash

Når din nærmeste har whiplash Når din nærmeste har whiplash 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR WHIPLASH Til DIG SOM PÅRØRENDE En whiplashskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig,

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice.

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice. FIND MERE INFORMATION - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice. SUNDHED.DK Sundhed.dk tilbyder en lang række informationer om fx sundhed,

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

pårørende og myelomatose Fortællinger fra hverdagen

pårørende og myelomatose Fortællinger fra hverdagen pårørende og myelomatose Fortællinger fra hverdagen indhold Introduktion Håndtering og bearbejdelse af følelser Jeg er stadig i alarmberedskab 4 Der kommer noget smukt ud af det, som gør allermest ondt

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Når din nærmeste har en ulykkesskade

Når din nærmeste har en ulykkesskade Når din nærmeste har en ulykkesskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade Til DIG SOM PÅRØRENDE En ulykkesskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Baggrund: Af WHO s mål for den palliative indsats fremgår det, at vi skal: Tilbyde støttefunktioner til familien under patientens sygdom

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW 2 KRÆFT OG IDENTITET Program KRÆFT MEDFØRER TAB TAB MEDFØRER SORG TO-SPORS-MODELLEN SORGENS TO SPOR UVISHEDEN OG ANGSTEN ANGSTEN

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Et udviklingsarbejde støttet af Trygfonden i samarbejde med Palliativt Team Fyn 2010 2012 Projektgruppe Cand. Psyk., Sundhedspsykolog Inge

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Når psykisk sygdom rammer parforholdet Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder

Læs mere

OMSORGSPLAN. Procedure

OMSORGSPLAN. Procedure OMSORGSPLAN et barn dør i institutionen et barn dør hjemme en søskende dør en forældre dør en bedsteforældre dør et andet familiemedlem dør en medarbejder dør en medarbejders barn dør en medarbejders mand/kone

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf.

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf. Forord. Dette materiale er udarbejdet af Børnehuset Bakkebo s personale og er en blanding af en kriseplan på det mere tekniske niveau og en omsorgsplan, på det sociale og følelsesmæssige plan. Materialet

Læs mere

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling UNGEUNDERSØGELSE Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom

Læs mere

Konflikthåndtering. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende.

Konflikthåndtering. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende. Konflikthåndtering 1 2 Konflikthåndtering Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende Jer selv Jeres kolleger Jeres elever 3 Et kig

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Når din nærmeste har post polio

Når din nærmeste har post polio Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Beredskabsplan for sorg og krise

Beredskabsplan for sorg og krise Beredskabsplan for sorg og krise Katalog til håndtering af dødsfald, alvorlig sygdom, kriser og alvorlige hændelser Vedtaget på skolemødet den 14. April 2011. Kan løbende justeres af arbejdsmiljøudvalget.

Læs mere

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

NAPPARSIMALERNERMI. Tupanneq Tusakkamik upperiumanninnginneq, kukkusimassapput.

NAPPARSIMALERNERMI. Tupanneq Tusakkamik upperiumanninnginneq, kukkusimassapput. NAPPARSIMALERNERMI Tusartinneqarnermi. Tupanneq Tusakkamik upperiumanninnginneq, kukkusimassapput. Paasinnilerneq, upperinnikkiartuaarneq. Annilaanganeq. Susoqassavami taava? Aliasunneq, ilaquttat qimattariaqalissapput

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Pårørende i Ringkøbing-Skjern Kommune Pårørende som målgruppe for sam-dreven innovation i Pårørendes år i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Kommuneprojektet. Efterladte år, Forældreskema 1

Kommuneprojektet. Efterladte år, Forældreskema 1 Tak fordi du udfylder spørgeskemaet. Det er frivilligt, om du vil udfylde skemaet, og du kan til enhver tid fortryde din deltagelse. Dine svar er dog vigtige for os. Skemaet består af en række spørgsmål,

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Kære medlem, patient og familie

Kære medlem, patient og familie Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Et almindeligt liv med særlige vilkår

Et almindeligt liv med særlige vilkår Et almindeligt liv med særlige vilkår Bettina Paulsen Cand. Psyk. Mail: bepa@rcfm.dk En kronisk sygdom En kronisk sygdom indebærer brud på de selvfølgelig, som vi baserer liv og dagligdag på. Der skal

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Til dig som har mistet

Til dig som har mistet Til dig som har mistet Til dig som har mistet Navn på afdøde Du har oplevet, at en af dine nærmeste er død. Der vil melde sig mange tanker, følelser og spørgsmål om det praktiske. Vores ønske er, at dette

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Spørgeskema til borgere

Spørgeskema til borgere Spørgeskema til borgere I dette spørgeskema vil du blive bedt om at svare på en række spørgsmål, der handler om din situation i forhold til at komme i arbejde. Du vil blive bedt om at vurdere din situation

Læs mere

Veteran kom helt hjem

Veteran kom helt hjem Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...

Læs mere

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must. Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Validerede instrumenter til 15M

Validerede instrumenter til 15M Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere