Vejledning om mærkning af fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om mærkning af fødevarer"

Transkript

1 087 Vejledning om mærkning af fødevarer Oktober 2010

2 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Indledning Ansvar og anvendelsesområde Ansvar for korrekt mærkning Vejledningens geografiske anvendelsesområde Mærkningens udformning Klart synlig, let læselig og uudslettelig Mærkningssproget Lotmærkning Formålet med lotmærkning Fødevarer, der skal lotmærkes Fødevarer, der ikke skal lotmærkes De ansvarlige for afgrænsning af et fødevareparti Krav til lotmærkningen Placering af lotmærkningen Generelle mærkningskrav til færdigpakkede fødevarer Hvornår en fødevare er færdigpakket Obligatoriske oplysninger på færdigpakkede fødevarer Undtagelse til samtlige mærkningsoplysninger Placeringen af mærkningsoplysningerne Salg af færdigpakkede fødevarer i engrosleddet Producent- og oprindelsesmærkning Oplysning om navn/firmanavn og adresse Fødevarer hvor der er specielle krav om oplysning om oprindelse Oprindelsesmærkning for øvrige fødevarer Geografiske betegnelser og traditionelle specialiteter Kødkontrolmærke Varebetegnelse Generelt, herunder rangorden for varebetegnelser

3 7.2 Eksempler på EU-fastsatte og nationalt fastsatte varebetegnelser...21 Indgår en ingrediens med en forbeholdt varebetegnelse i en sammensat fødevare, kan produktet som udgangspunkt mærkes med en beskrivende varebetegnelse, der indeholder den forbeholdte varebetegnelse, fx "æblemost med et strejf af mynte". Dog kun hvis den del af produktet med den forbeholdte varebetegnelse, opfylder kravene i den regulerede varestandard/handelsnorm, fx produktspecifikationerne til æblemost i frugtsaftsbekendtgørelsen Almindeligt kendte og beskrivende varebetegnelser Anvendelse af varebetegnelser fra andre EU-medlemsstater Fabrikationsmærke, varemærke og fantasinavne Oplysning om fødevarens fysiske tilstand eller særlige behandling Ingrediensmærkning af færdigpakkede fødevarer Oplysning om ingredienser Krav til ingredienslisten Undtagelser for angivelse af specifik betegnelse Fødevarer indeholdende tilsætningsstoffer Fødevarer indeholdende aromaer Muligheder for undtagelse af angivelse i faldende rækkefølge Undtagelserne til kravet om ingrediensliste Angivelse af sammensatte ingredienser Mulighed for at undlade opregning af komponenter der indgår i den sammensatte ingrediens Deklaration af tilsætningsstoffer i fødevarer der består af sammensatte ingredienser Drikkevarer og konfektureprodukter der skal mærkes med indhold af lakrids Mængdeangivelse af ingredienser (QUID-mærkning) Generelt om QUID-mærkning (quantitative ingredient declarations) Hvornår skal ingredienser mængdeangives Hovedreglen for hvor og hvordan mængder af ingredienser skal angives Undtagelser fra kravet om mængdeangivelse Undtagelser fra reglen om hvordan mængde skal angives

4 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer 10. Angivelse af alkoholindhold Nettoindhold Generelt om mærkning med nettoindhold Angivelse i vægt eller volumen Risiko for svind Is-glaserede fødevarer Drænet vægt Færdigpakninger indeholdende to eller flere enkeltpakninger (Sam-pakninger) Tilfælde hvor nettovægt kan udelades Gennemsnitsprincippet e-mærkning Holdbarhedsangivelser samt opbevarings- og anvendelsesforskrifter Krav om holdbarhedsmærkning Ommærkning og forlængelse af holdbarhedsfrist Angivelse af holdbarheden Holdbarhedsdato for hønseæg (Gallus gallus) Mærkning med opbevaringsforskrifter Fødevarer der ikke skal holdbarhedsmærkes Mærkning med brugsanvisning og råd om håndtering Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakkede dybfrosne fødevarer Særlige salgssituationer Varer der fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning undtagelsen i Salg over disk Salg via Internet Udbringningsordninger af færdigpakkede fødevarer Salg af færdigpakkede fødevarer i engrosleddet til personale Særligt vedrørende mærkning af kød og kødvarer Holdbarhedsmærkning af hakket kød Sundheds- og identifikationsmærkning

5 14.3 Mærkning af hakket kød med fedtindhold Særligt vedrørende indfrysning og holdbarhedsmærkning af kød Særligt vedrørende varebetegnelser og udskæringer Mærkning af oksekød og kalvekød Mærkning af fjerkrækød Markedsføring og mærkning af fiskerivarer/ akvakulturprodukter Fiskefars og hakket fiskekød Mærkning af engrosemballager med fisk og fiskevarer Markedsføring og mærkning af fiskerivarer og akvakulturprodukter Særligt om mærkning af dybfrosne engrosemballerede fødevarer Vildlednings- og anprisningsbestemmelser Generelt om vildledning Ernærings- og sundhedsanprisninger Mærkning der giver indtryk af særlige egenskaber, der er generiske for typen Mærkning der giver anledning til angstfølelser Natur, naturlig, fri for, uden, ikke tilsat og lignende Aroma Hjemmelavet, hjemmebagt, egen fremstilling og lignende Frisk, ny og lignende Luksus og lignende Ægte, rigtig, traditionel, original, klassisk, ren og lignende Gammeldags Supplerende datoer Særligt om anprisninger i restauranter...67 Bilag 1: Handelsnormer og varestandarder...69 Bilag 2: Kategoribetegnelsen Kød...72 Bilag 3: Særligt om indfrysning og holdbarhedsmærkning af kød

6 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer Bilag 4: Mærkning af frugt og grøntsager...83 Bilag 5: Eksempler på almindeligt kendte forkortelser...84 Bilag 6: Søgning efter yderligere informationer om mærkning

7 1. Indledning Denne vejledning beskriver bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer, herefter benævnt mærkningsbekendtgørelsen. Vejledningen er rettet mod de myndigheder, der skal føre tilsyn med mærkningsreglerne og mod producenter, importører og forhandlere af fødevarer. Vejledningen skal læses i sammenhæng med mærkningsbekendtgørelsen og de andre specifikke regler, der henvises til. Der er fastsat en række forskellige regler om, hvilke oplysninger forbrugeren skal kunne læse på en fødevare. Formålet med mærkningen er dels at sikre, at forbrugerne får de nødvendige oplysninger om de enkelte fødevarer, dels at skabe grundlag for en effektiv kontrol. Desuden skal reglerne sikre forbrugeren imod vildledende mærkning og markedsføring. Vejledningen er opdateret i forhold til de senere ændringer til mærkningsbekendtgørelsen 1. De tidligere separate vejledninger om Forbuddet mod vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer og Mærkning med mængdeangivelse af ingredienser i fødevarer er indarbejdet i denne vejledning. For mærkning med allergene stoffer henvises til Vejledning nr af 1. januar 2006 om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer. Bekendtgørelsens kapitel 17, 18, 19 og 21 vedrørende mærkning af tilsætningsstoffer, aromaer, fødevarer behandlet med ioniserende stråling, nye fødevarer og nye fødevareingredienser ( novel foods ) og genetisk modificerede fødevarer er ikke behandlet i denne vejledning. Der henvises i stedet til de specifikke vejledninger på de nævnte områder, der kan findes på s hjemmeside (www.fvst.dk). Denne vejledning vil løbende blive opdateret, og ændringerne vil kunne ses på s hjemmeside (www.fvst.dk). 1 Bekendtgørelse nr. 115 af 23. februar 2006, bekendtgørelse nr. 829 af 20. juli 2006, bekendtgørelse 1333 af 3. december 2007 og bekendtgørelse nr. 416 af 29. maj

8 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer 2. Ansvar og anvendelsesområde Mærkningsbekendtgørelsen 1 og 2 Fødevareforordningen artikel 17, stk Ansvar for korrekt mærkning I fødevareforordningens 2 artikel 17, stk. 1 defineres virksomhedsledernes ansvar. Ledere af fødevarevirksomheder skal sikre, at de krav i fødevarelovgivningen, der er relevante for deres aktiviteter, er opfyldt for fødevarer i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled i den virksomhed, som er under deres ledelse, og kontrollere, at de pågældende krav overholdes. Det er derfor også detailhandlens ansvar, at fødevaren er forsynet med alle de krævede mærkningsoplysninger. En forudsætning for korrekt mærkning er imidlertid, at de foregående led har videregivet de rigtige oplysninger. Der påligger således hvert enkelt led en forpligtigelse til at videregive tilstrækkelige og korrekte oplysninger. Der stilles ikke krav om, at færdigpakkede fødevarer på et engroslager er mærket jf. mærkningsbekendtgørelsens 12, da det er tilstrækkeligt, at mærkningsoplysningerne fremgår af de relevante handelsdokumenter. Artikel 17 i fødevareforordningen siger implicit, at man skal sikre, at de relevante oplysninger følger de færdige fødevarer til næste led, sådan at dette er i stand til at mærke varen korrekt, når den udbydes til forbrugeren. En forudsætning for ansvar er, at der foreligger en mulighed for virksomheden til at handle korrekt. Virksomheden skal med andre ord have kontrol over de forhold, som den stilles til ansvar for. Eksempelvis kan en virksomhed gøres ansvarlig for en vildledende markedsføring, selvom den vildledende mærkning er påført i et tidligere omsætningsled, hvis virksomheden vidste eller burde vide, at den omhandlende mærkning var vildledende. Baggrunden for dette er, at virksomheden har kontrol over, hvorvidt den ulovlige vare bliver markedsført. 2 Fødevareforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse ad Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. 7

9 Eksempler: Detailhandlers ansvar 1) En detailhandler videresælger en leverpostej, der viser sig ikke at indeholde den deklarerede mængde af lever. Detailhandleren bliver gjort opmærksom på dette ved et tilsyn. Som udgangspunkt er det producenten, der er ansvarlig. Detailhandleren har ingen mulighed for at vide, at leverindholdet ikke er korrekt. Detailhandleren er dermed ikke ansvarlig. Men detailhandleren bliver ansvarlig, hvis denne herefter fortsætter med at sælge varen, uanset viden om, at varen ikke lever op til mærkningsreglerne. 2) Der kan også være mærkning, der er så åbenlyst forkert, at detailhandleren burde indse dette. I sådanne tilfælde har detailhandleren pligt til at reagere. Eksempelvis en pose æbler, der er mærket med en vægt på 3 kg, men kun indeholder 1 kg. 2.2 Vejledningens geografiske anvendelsesområde Alle fødevarer, der markedsføres, 3 er som udgangspunkt omfattet af mærkningsreglerne Indenfor EU Mærkningsbekendtgørelsen vedrører fødevarer bestemt til salg inden for EU. Hvis en fødevare, der er bestemt til salg i et andet EU-land, er mærket i overensstemmelse med de krav, der gælder i bestemmelseslandet, behøver disse varer ikke at overholde specielle danske mærkningsregler. Da mærkningsreglerne baserer sig på fælles EU-regler, vil der generelt være meget små forskelle på reglerne for færdigpakkede fødevarer i de forskellige EU-lande, bortset fra sprogkrav. Nogle varestandarder indeholder desuden muligheden for nationale særregler, fx supplerende varebetegnelser i varestandarden for kakao- og chokoladevarer. For fødevarer, der føres gennem Danmark som transitgods eller oplagres som transitgods under tilsynsmyndighedernes kontrol, anvendes de danske mærkningsreglerne ikke. Fødevarer, som sælges i toldfrie forretninger i lufthavne og danske færger, skal mærkes i medfør af de danske mærkningsregler. Lufthavnsområder og færger betragtes som dansk territorium, hvor den danske fødevarelovgivnings regler er gældende. Vedrørende sprogkrav, se kapitel 3. Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter omfatter kun produkter, som markedsføres inden for EU. Dvs. de specielle krav om forbrugeroplysning ved salg af visse fiskevarer, gælder derfor ikke ved eksport ud af EU Eksport ud af EU Fødevarer, som er bestemt til eksport til lande udenfor EU, er formelt ikke omfattet af mærkningsbekendtgørelsen, men mærkningen skal altid være korrekt og retvisende. 3 Jf. definitionen i Fødevareforordningen (EF) N. 178/2002 af 28 januar 2002: markedsføring : besiddelse af fødevarer med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder. 8

10 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer 3. Mærkningens udformning Mærkningsbekendtgørelsen Klart synlig, let læselig og uudslettelig Mærkningen skal være anbragt et sted på færdigpakningen, således at den er klart synlig, og må ikke være skjult, tildækket eller adskilt af andre angivelser eller billeder. Vedrørende lotmærkning, se kapitel 4. Mærkningen skal være let læselig og uudslettelig. Det vil sige, at tegn og bogstaver skal have en størrelse, som kan læses umiddelbart. Den anvendte skrifttype skal være almindelig kendt og kunne opfattes umiddelbart. Læseligheden kan eksempelvis også påvirkes af, om skriftfarve og baggrundsfarve let kan adskilles. Mærkningen må ikke kunne fjernes eller udviskes under en forventelig transport og behandling. Afgørelse: vedr. læselighed Sekretariatet for Fødevarer- og Veterinærklager har i en afgørelse vedrørende appelsinjuice sagt: På X [appelsinjuice] er anvendt hvid tæt skrift på gul baggrund. Den lyse baggrundfarve og den hvide tætte skrift gør, at nettoindhold, angivelse af indgredienser, næringsindhold, mindst holdbar til og producentens navn og oprindelsessted ikke er let læselig. Brug af almindeligt kendte forkortelser i mærkningen er tilladt, såfremt det ikke vildleder forbrugeren. En ikke udtømmende liste med eksempler på forkortelser, der normalt vil kunne bruges, ses i bilag Mærkningssproget Mærkningen skal være på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk. Ved vurderingen af, om mærkning på et andet sprog end dansk kan accepteres, må der i det enkelte tilfælde tages stilling til, om den anvendte mærkning er let forståelig for forbrugeren. Man kan altså ikke gå ud fra, at mærkning på svensk og norsk altid kan erstatte mærkning på dansk, ligesom det ikke kan udelukkes, at mærkning på andre fremmedsprog kan benyttes. Afgørelse: vedr. mærkningssprog Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har i en afgørelse vedrørende anvendelse af forkert sprog ved angivelse af holdbarhedsdato sagt: Mærkningsdirektivets art. 16 pålægger imidlertid medlemsstaterne at forbyde handel med fødevarer, hvor den obligatoriske mærkning ikke er anført på et for forbrugeren let forståeligt sprog. 9

11 Denne bestemmelse er udmyntet i mærkningsbekendtgørelsens 3, nr. 4, som angiver, at mærkningen skal være på dansk, eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager finder således, at mærkningen med Best Before end of af de omhandlede produkter er i strid med mærkningsbekendtgørelsens 3, nr. 4. Sprogkravet gælder kun for de mærkningsoplysninger, der kræves ifølge lovgivningen. Hvis der gives supplerende oplysninger, gælder sprogkravet ikke for disse, medmindre de vildleder. Man må mærke med flere sprog på en gang. Hvis oplysningerne på forskellige sprog ikke er ens, vurderes det konkret, om mærkningen kan vildlede forbrugeren. Ved levering til udenlandske skibe eller fly, kan mærkningen være på et af flagstatens officielle sprog eller på engelsk. 10

12 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer 4. Lotmærkning Mærkningsbekendtgørelsen Formålet med lotmærkning Formålet med lotmærkningen er at kunne identificere fødevarepartier således, at de til enhver tid kan trækkes tilbage fra markedet, såfremt de måtte være fejlbehæftede. For at opfylde dette formål skal lotmærkningens oplysninger være lette at kommunikere både skriftligt og mundtligt. 4.2 Fødevarer, der skal lotmærkes Alle fødevarer, der indgår i et fødevareparti. Lotmærkning skal kunne identificere en fødevare, der er en del af et fødevareparti. Definitionen på et fødevareparti findes i mærkningsbekendtgørelsens 4, stk. 2: Ved et fødevareparti forstås i denne bekendtgørelse en række salgsenheder, der er fremstillet, tilvirket eller pakket under praktisk taget ens omstændigheder. Fødevarepartier kan afgrænses på forskellige måder. Den ansvarlige for afgrænsningen af fødevarepartiet, kan foretage afgrænsningen på den måde, der findes mest hensigtsmæssig i den enkelte situation. Fødevarer i alle omsætningsled. Det er et krav, at lotmærkningen foretages i alle omsætningsled, både i produktions-, engros- og detailled. På den måde kan fødevarepartier spores gennem hele produktions- og omsætningskæden. Det første led i distributionen af landbrugsprodukter er dog undtaget fra kravet om lotmærkning. Det er derfor først leddet efter primærproducenten, der bliver ansvarlig for afgrænsningen af fødevarepartiet samt lotmærkningen. Fødevarer, som markedsføres i EU skal lotmærkes, uanset om de er importeret eller er fremstillet i EU. 4.3 Fødevarer, der ikke skal lotmærkes Der gælder følgende undtagelser til kravet om lotmærkning: Fødevarer, hvor datoen for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato indgår i mærkningen, behøver ikke at lotmærkes, såfremt datoen er anført ukodet og mindst omfatter dag og måned i nævnte rækkefølge. Landbrugsprodukter i det første stadie af distributionen (primærprodukter) er undtaget fra kravet om lotmærkning. Begrebet landbrugsprodukter omfatter korn, frugt, grønt, mælk, æg, kød og fisk m.m. De stadier i distributionskæderne, som er undtaget fra kravet om lotmærkning, er beskrevet udtømmende i mærkningsbekendtgørelsens 6, hvoraf det fremgår, at der ikke er krav om lotmærkning af landbrugsprodukter, der fra bedriftens område og ferske fisk eller fiske varer, der fra et fiskefartøj a)sælges eller leveres til oplagrings-, påfyldnings-, eller emballeringssteder, b)transporteres til producent eller organisationer eller 11

13 c)afhentes med henblik på at indgå i en tilberednings- eller forarbejdningsproces. Disse undtagelser om kravet fra lotmærkning gælder kun første gang varen distribueres. Ikke-færdigpakkede fødevarer, som sælges i detailforretninger, er undtaget fra kravet om lotmærkning. Ikke-færdigpakkede fødevarer er fødevarer, som ikke omfattes af begrebet færdigpakkede fødevarer jf. mærkningsbekendtgørelsens 9. De varer, som omfattes af denne undtagelse, vil typisk være fødevarer, der sælges uemballerede, eller fødevarer, der i detailforretningen pakkes på anmodning fra køberen eller i umiddelbar tilknytning til salget. Denne undtagelsesbestemmelse finder kun anvendelse på ikke-færdigpakkede fødevarer, der sælges i detailforretningen. Engrospakninger undtages derfor ikke fra lotmærkning. Fødevarer i små emballager og beholdere, hvis største overflade er mindre end 10 cm 2 (fx små chokolader og slikkepinde) skal ikke lotmærkes. Kartonen/papkassen, som de små fødevarer befinder sig i, skal dog lotmærkes. Konsumis i individuelle portioner er undtaget fra kravet om lotmærkning, såfremt oplysningen gives på yderemballagen/gruppeemballagen. Dvs. ved en papkasse med 100 ispinde, skal den enkelte ispind ikke være mærket, men papkassen skal lotmærkes. Undtagelsen omfatter ispinde, isvafler og lignende, der er beregnet til en enkelt person. Større pakninger af konsumis, som fx én-liters pakninger, er ikke omfattet af undtagelsen og skal lotmærkes. 4.4 De ansvarlige for afgrænsning af et fødevareparti Den ansvarlige for afgrænsningen og mærkningen af et fødevareparti varierer alt efter situationens karakter. Den personkreds, som kan eller skal foretage afgrænsningen og mærkningen, består af producenten af fødevaren, pakkevirksomheden, eller den forhandler inden for EU, som først markedsfører produktet. Da definitionen på et fødevareparti er åben, kan afgrænsningen foretages bredt eller snævert, alt efter i hvor høj grad man ønsker at sikre produktets identitet, og alt efter hvor stor en risiko, man ønsker at påtage sig. 4.5 Krav til lotmærkningen Lotmærkningen skal være klart synlig og skal derfor være påført yderemballagen, således at man ikke er nødt til at bryde pakningen for at finde frem til oplysningerne. Hvis varerne i pakningen skal afsættes enkeltvis, skal disse tillige være mærket, men hvis lotmærkningen på selve varerne er synlig igennem yderemballagen, behøver man ikke at angive lotmærkning på yderemballagen. Lotmærkningen skal være tydelig og let læselig, men det er frivilligt, om der anvendes tal, bogstaver, tegnsætningssymboler eller andre symboler. Ønskes lotmærkningen fx foretaget ved kantskæring, skal de anvendte tal, bogstaver eller symboler umiddelbart kunne læses. Såfremt skæringen ikke angiver umiddelbart læselige symboler, men blot består af en skæring, som kun kan tydes ved hjælp af en dekoder, kan kantskæring ikke benyttes ved lotmærkning. Oplysning om lotmærkning skal indledes med bogstavet L. Dette krav bortfalder dog, hvis lotmærkningen klart adskiller sig fra de øvrige mærkningsoplysninger. Det vil sige, at hvis lotmærkningen eksempelvis er placeret et andet sted på pakningen end de andre mærk- 12

14 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer ningsoplysninger, eller anvendes der ved lotmærkningen en anden typografi eller farve end de andre mærkningsoplysninger, er det ikke nødvendigt at indlede koden med bogstavet L. 4.6 Placering af lotmærkningen Mærkningen skal anbringes på emballagen. For færdigpakkede fødevarer gælder det, at oplysningerne skal stå på færdigpakningen eller på en vedhæftet etiket. For ikke-færdigpakkede fødevarer kan lotmærkningen fremgå af handelsdokumenterne, hvis det ikke er muligt at anbringe lotmærkningen på emballagen. Eksempler på lotmærkning: Mindst holdbar til dag/md (holdbarhedsdato) Sidste anvendelsesdato dag/md (holdbarhedsdato), L (tappedato/produktionsdato) L 320b2 (fx produktionsbatch) L/ A/ B/ C/ D/ mindst holdbar til og med: / feb. /maj / aug. / nov. / 09 / 10 / 11 (der sættes fx et hak ved B, aug. og 10) 13

15 5. Generelle mærkningskrav til færdigpakkede fødevarer Mærkningsbekendtgørelsen Hvornår en fødevare er færdigpakket En fødevare betragtes som værende færdigpakket, når den før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i en indpakning, der er bestemt til at brydes af forbrugerne eller storkøkkener, jf. bekendtgørelsens 9. Det betyder, at indpakningen skal have fundet sted, før nogen har bestemt sig for at anskaffe sig produktet. En fødevare anses for at være indesluttet i en indpakning, når den er anbragt i en lukket, men ikke nødvendigvis forseglet, emballage. Fødevarer i eksempelvis dåser, papæsker, poser eller omsluttet af film, vil anses for at være indesluttet i indpakningen, såfremt der ikke er fri adgang til indpakningens indhold, uden at indpakningen åbnes eller ændres. Indpakningen behøver ikke at omslutte fødevaren helt. Det afgørende kriterium for, om en fødevare kan anses for at være indesluttet i indpakningen, er, at fødevaren kun kan benyttes som tiltænkt, hvis indpakningen åbnes eller ændres. Fødevarer emballeres på mange forskellige måder, og det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en fødevare kan anses for indesluttet i indpakningen. Ved fx et brød i en pose, er det afgørende, om posen er lukket til. For frugt og grøntsager gælder det specielle, at frugt og grønt, der er pakket individuelt, fx i en tætsluttende plasticfilm som eksempelvis salathoveder og agurker, ikke anses for færdigpakninger. Andre filmede fødevarer, som fx brød og kød, er færdigpakninger. Eksempel: Smør En pakke smør betragtes som en færdigpakket fødevarer, selvom indpakningen ikke er forseglet, idet fødevaren kun kan benyttes som tiltænkt, hvis indpakningen åbnes eller ændres. Eksempel: Bestillings pizza En pizza, man ringer og bestiller, bliver først produceret og indpakket, fordi man har bestilt den, hvorfor den ikke er at betragte som færdigpakket, og dermed heller ikke omfattet af reglerne for færdigpakkede fødevarer. Eksempel: Pick & mix slik Bland-selv konceptet indebærer, at kunder selv får lov til at blande poser med slik efter eget ønske. Idet kunderne selv står og tager konfekture i løs vægt op af en beholder og over i en pose, er produktet ikke at betragte som en færdigpakket fødevare. Eksempel: Kantine 14

16 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer En personalekantine vil gerne stille mad til rådighed for et nathold, f. eks noget smurt smørrebrød, sandwichs eller lign. Det afgørende er, om varen er pakket i direkte sammenhæng med salget. Er maden pakket, fordi den er bestilt af en medarbejder, vil den umiddelbart ikke være omfattet af reglerne for færdigpakkede fødevarer, netop fordi den i det tilfælde først pakkes fordi den er bestilt. I andre tilfælde sælges maden måske fra en automat og er ikke bestilt på forhånd. Her vil undtagelsen i 22 kunne være relevant - se kapitel 13. Eksempel: Café chokolade Når en café, restaurant, hotel e.l. modtager individuelle stykker chokolade, kager og lignende, er disse pakket i en større kasse med mange stykker i. Her er det kassen med de enkelte stykker i der er den færdigpakkede fødevare, fordi kassens emballage er bestemt til at brydes af cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og lignende. Det er derfor kassen og ikke de enkelte stykker, der skal mærkes. Afgørelse: vedr. begrebet en færdigpakket fødevare Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har i en afgørelse vedrørende definitionen af en færdigpakket fødevare sagt: En fødevare er færdigpakket, når den indesluttes i en pakning, og derefter ikke gennemgår nogen form for forarbejdning eller tilberedning, med mindre indpakningen brydes. Frysning er ikke en del af produktionen af fødevaren, men må anses som en behandling af den færdigpakkede fødevare. 5.2 Obligatoriske oplysninger på færdigpakkede fødevarer Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med følgende oplysninger: Ansvarlig m.v. og oprindelsessted, jf. kap. 6. Varebetegnelse, jf. kap. 7. Angivelse af ingredienser, jf. kap. 8., herunder mærkning med oplysning om indhold af de allergene ingredienser Mængdeangivelse af ingredienser (QUID), jf. kap. 9. Alkoholindhold, jf. kap. 10. Nettoindhold, jf. kap

17 Holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter, jf. kap. 12. Evt. supplerende bestemmelser for mærkning af EU-fastsatte og nationalt fastsatte varebetegnelser, jf. afsnit 7.2. Evt. supplerende bestemmelser for kød og kødvarer, jf. kap. 14. Evt. supplerende bestemmelser for fisk og fiskevarer, jf. kap. 15. Evt. supplerende bestemmelser for dybfrosne fødevarer, jf. kap. 16. Koffeinindhold, jf. afsnit 8.5. Er et færdigpakket produkt omfattet af de særlige salgssituationer, som beskrevet i kapitel 13, gælder der særlige mærkningskrav. Læs herom i kapitel Undtagelse til samtlige mærkningsoplysninger Hvis færdigpakningens største flade er mindre end 10 cm 2, eller der er tale om glasflasker beregnet til genbrug, der har en uudslettelig mærkning, og derfor ikke forsynes med krave, etiket eller halsetiket, er det tilstrækkeligt at mærke med: Allergene ingredienser Varebetegnelse Nettoindhold Holdbarhed 5.4 Placeringen af mærkningsoplysningerne Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på emballagen et iøjnefaldende sted og må fx ikke ligge inde i pakningen. Det er op til producenten, om det skal ske ved prægning af emballagen eller fx ved at vedhæfte en eller flere etiketter. Oplysninger om varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhedsdato skal være anført i samme synsfelt. Hvis der er krav om oplysning om alkoholindhold, skal denne oplysning ligeledes være i synsfeltet. Det er dog tilladt, at selve datoen i holdbarhedsangivelsen ikke er i synsfeltet, når blot der i synsfeltet er en henvisning til, hvor på pakningen datoen findes. Hvis der er krav om, at varebetegnelsen skal suppleres med visse oplysninger, skal disse oplysninger også indgå i synsfeltet. Dette er fx tilfældet med neutralmarinerede fødevarer, hvor varebetegnelsen suppleres med oplysningen neutralmarineret. 16

18 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer Formålet med denne bestemmelse er, at oplysningerne skal kunne ses samtidig under normale købeforhold. Som samme synsfelt accepteres to sammenstødende flader. Hvis pakningen er rund, accepteres det, at oplysningerne kan ses ved en mindre drejning. 5.5 Salg af færdigpakkede fødevarer i engrosleddet Såfremt en færdigpakket fødevare bringes i omsætning i et tidligere led end detailleddet, eller fødevaren er bestemt til levering til storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener, hvor den skal tilberedes, bearbejdes, deles eller snittes, er det tilstrækkeligt, at de obligatoriske mærkningsoplysninger fremgår af handelsdokumenterne. Hvis mærkningsoplysningerne gives i handelsdokumenterne i stedet for ved mærkning af fødevaren, skal oplysning om producentnavn, varebetegnelse, holdbarhedsdato og evt. opbevaringsforskrift anføres på den yderste emballage, i hvilken fødevarerne præsenteres ved markedsføring. I de tilfælde, hvor mærkningsoplysningerne gives i handelsdokumenterne, skal handelsdokumenterne ledsage de pågældende fødevarer eller være fremsendt før leveringen. 17

19 6. Producent- og oprindelsesmærkning Mærkningsbekendtgørelsen 13 og Oplysning om navn/firmanavn og adresse Færdigpakkede fødevarer skal være forsynet med oplysning om navn/firmanavn og adresse på enten producenten, pakkevirksomheden eller en forhandler, der er etableret indenfor EU. Der er krav om blot én af disse, og ikke alle tre. Det afgørende er, at forbrugeren kan opnå kontakt til den angivne virksomhed via de givne informationer. Navn og fx hjemmesideadresse på internettet kan således være tilstrækkeligt. Eksempelvis kan man nøjes med at skrive Købmandsgården, Hamstrup, hvis der kun eksisterer én Købmandsgård i Hamstrup. 6.2 Fødevarer hvor der er specielle krav om oplysning om oprindelse Der findes krav om angivelse af oprindelse for følgende fødevarer, som er fastsat i særlige mærkningsordninger eller handelsnormer, eksempelvis: Oksekød, herunder kalvekød Fersk fjerkrækød fra tredjelande De fleste produktgrupper inden for frugt og grønt Jomfru olivenolierfersk fisk og visse fiskevarer Honning Vin 6.3 Oprindelsesmærkning for øvrige fødevarer For andre fødevarer end de i afsnit 6.2 nævnte, gælder det, at oprindelsen skal angives, hvis en udeladelse af oplysningen vil kunne vildlede forbrugeren. Dog må andre olivenolier end jomfru olivenolier ikke mærkes med oprindelse. Mærkning, der kan give indtryk af en bestemt oprindelse, ses ofte enten i forbindelse med illustrationer i form af landkort, flag eller andre nationale kendetegn, eller ved at varebetegnelsen indeholder navnet på en geografisk lokalitet. Også den øvrige mærkning, fx oplysning om den ansvarlige for fødevaren, et logo eller et varemærke, kan imidlertid have samme virkning. Mærkningsbekendtgørelsen forudsætter, at vildledning med hensyn til oprindelse efter omstændighederne kan afværges, hvis det virkelige oprindelsessted angives. Der vil imidlertid i nogle tilfælde kunne være tale om vildledning, uanset at der på emballagen findes en oplysning om fødevarens virkelige oprindelse. For en række fødevarer anvendes der varebetegnelser, der objektivt set kan antyde en bestemt oprindelse, men hvor der alligevel ikke kan være tvivl om, at den geografiske betegnelse ikke er en oplysning om fødevarens oprindelse. Som eksempler kan nævnes berliner, parisertoast, russisk salat, fransk nougat, wienerbrød, franske kartofler, franskbrød, og frankfurterpølser. I disse tilfælde er der sædvanligvis ikke krav om angivelse af oprindelse, da der er tale om indarbejdede betegnelser. 18

Vejledning om mærkning af fødevarer

Vejledning om mærkning af fødevarer 093 Vejledning om mærkning af fødevarer Januar 2011 Januar 2011 Vejledning om mærkning af fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 6 2. Ansvar og anvendelsesområde... 7 2.1 Ansvar for korrekt mærkning...

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Vejledning om mærkning af fødevarer

Fødevarestyrelsen. Vejledning om mærkning af fødevarer Fødevarestyrelsen Vejledning om mærkning af fødevarer Januar 2013 Januar 2013 Vejledning om mærkning af fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 6 1.1 Mærkningsforordningen... 6 2. Ansvar og anvendelsesområde...

Læs mere

Vejledning om mærkning af fødevarer

Vejledning om mærkning af fødevarer 1123 Vejledning om mærkning af fødevarer Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 2. Ansvar og anvendelsesområde... 9 2.1 Ansvar for korrekt mærkning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.2 Vejledningens

Læs mere

Vejledning om mærkning af fødevarer

Vejledning om mærkning af fødevarer 1143 Vejledning om mærkning af fødevarer November 2014 Gældende fra 13. december 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens Q&A`s... 8 2. Ansvar og anvendelsesområde...

Læs mere

Vejledning om mærkning af fødevarer

Vejledning om mærkning af fødevarer 1126 Fødevarestyrelsen Vejledning om mærkning af fødevarer Juli 2014 Gældende fra 13. december 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens Q&A`s... 8 2.

Læs mere

Vejledning om mærkning af fødevarer

Vejledning om mærkning af fødevarer 1154 Fødevarestyrelsen Vejledning om mærkning af fødevarer 16. februar 2016 (Udkast) med bemærkninger DSK, KJ 08.03.2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens

Læs mere

Vejledning om mærkning af fødevarer

Vejledning om mærkning af fødevarer 1157 Vejledning om mærkning af fødevarer 8. juli 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens Q&A`s... 8 2. Ansvar og anvendelsesområde... 9 2.1 Ansvar for

Læs mere

Vejledning om mærkning af fødevarer

Vejledning om mærkning af fødevarer Vejledning om mærkning af fødevarer 28. april 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens Q&A's... 8 2. Ansvar og anvendelsesområde... 9 2.1 Ansvar for

Læs mere

Vejledning om mærkning af fødevarer af 1. maj 2004

Vejledning om mærkning af fødevarer af 1. maj 2004 Vejledning om mærkning af fødevarer af 1. maj 2004 Indledning Denne vejledning retter sig til de myndigheder, der skal føre tilsyn med mærkningsreglernes overholdelse og til producenter, importører og

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) I medfør af 15, 16, 17, 18, 19, 40, 49, og 60 stk. 3 og stk. 4, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (fødevareloven) fastsættes: Afsnit I Bekendtgørelsens

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 12. december 2014. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) 5. december 2014. Nr. 1312.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 12. december 2014. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) 5. december 2014. Nr. 1312. Lovtidende A 2014 Udgivet den 12. december 2014 5. december 2014. Nr. 1312. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) I medfør af 15, 16, 17, stk. 1, 18, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer,

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer I medfør af 15, 16, 17, 18, 19, 40, 49, og 60 stk. 3 og stk. 4, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (fødevareloven) fastsættes: Afsnit I Bekendtgørelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 14. december 2014 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-29-31-00046 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Bekendtgørelse om mærkning m.v.

mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Bekendtgørelse om mærkning m.v. mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Side 1 af 24 Til forsiden af retsinformation.dk Den fulde tekst Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) BEK

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) BEK nr 1355 af 27/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-29-30-00028 Senere ændringer

Læs mere

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler. Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler. Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler I medfør af 15, stk. 1 og 36, stk. 2, i Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning,

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup

Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Ref Susanne Kofoed Dato 23. maj 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: Høring over revideret vejledning om mærkning af fødevarer efter fødevareinformationsforordningen

Læs mere

Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice

Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice DK international Food A/S Niels Bohrsvej 45 8660 Skanderborg 23.09.2005 J.nr.: 2005-20-272-01525 / TEG Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice Afgørelse Fødevarestyrelsen ændrer herved

Læs mere

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer

Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer Page 1 of 6 VEJ nr 9382 af 22/08/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: Fødevareministeriet Den fulde tekst Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer 1. Baggrund

Læs mere

Bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse indenfor fødevarelovgivningen 1

Bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse indenfor fødevarelovgivningen 1 UDKAST Bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse indenfor fødevarelovgivningen 1 I medfør af 45, 56 b, 58, 59 a, stk. 1 og 2 og 59 b, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 11. januar 2016, fastsættes

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01530/Dep. sagsnr. 18351 5. december 2012 FVM 104 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af fødevarer

Bekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af fødevarer Bekendtgørelse nr. 797 af 13. juli 2006 Bekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af fødevarer I medfør af 20, stk. 2, 22, 24, stk. 1 og 2, 25-26, 55, stk. 2, og 69, stk. 3-4, i anordning nr. 523 af

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer

Læs mere

RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008

RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008 RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008 December 2008 Kontor for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring (6.kontor) Kontor for ernæring (7. kontor) Resumé Fødevarestyrelsen gennemførte

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 355 Offentligt J.nr.: /LAP/KGJ

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 355 Offentligt J.nr.: /LAP/KGJ Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 355 Offentligt 06.07.2006 J.nr.: 2006-20-221-02013/LAP/KGJ NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Om forslag til Kommissionens direktiv om ændring af bilag IIIa i Europa-Parlamentets

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 108 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Ernæring/Fødevareenheden/EUenheden Sagsnr.: 2012-27-221-01521/Dep.sagsnr. 16039

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer

Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruksen indeholder oplysninger om: Mærkning (afsnit 1) Fødevarestyrelsens vejledning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af visse fødevarer

Lovtidende A. Bekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af visse fødevarer Lovtidende A Bekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af visse fødevarer I medfør af 20, stk. 2, 22, 24, stk. 1 og 2, 25-26 og 69, stk. 3 og 4, i anordning nr. 523 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for

Læs mere

Bindevævsindholdet udtrykkes som mængden af bindevævsprotein i forhold til kødprotein således: Bindevæv : kødproteinindhold.

Bindevævsindholdet udtrykkes som mængden af bindevævsprotein i forhold til kødprotein således: Bindevæv : kødproteinindhold. 13 Mærkningsregler Her kan du læse om Mærkningsregler ved indkøb af kød Definition af Kød som ingrediens Mærkning af bindevævsindhold i hakket kød Hvilke mærkningsregler gælder ved indkøb af kød? Mærkningsbekendtgørelsen

Læs mere

Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2005

Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2005 Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2005 Juli 2006 Kontor for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring (6. kontor) Resumé Fødevarestyrelsen gennemførte i perioden 1. september til 31.

Læs mere

Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer Februar 2011

Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer Februar 2011 Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer Februar 2011 Kapitel 1 Indledning I bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer (mærkningsbekendtgørelsen)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer 1)

Bekendtgørelse af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer 1) LBK nr 1022 af 21/10/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 2008-1433-320 Senere ændringer

Læs mere

M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006 L 204 10 26.7.2006

M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006 L 204 10 26.7.2006 1994L0035 DA 15.08.2006 004.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 94/35/EF af 30. juni 1994 om sødestoffer

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Bilag med skematisk oversigt til svar på FLF spørgsmål 284

Bilag med skematisk oversigt til svar på FLF spørgsmål 284 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Fødevarestyrelsen 24.05.2012 J.nr.: 2012-34-261-02008/IDTH/KENL/TIFA Dep: Dok.nr.: 391552/JLMA

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor --- I Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (EFT

Læs mere

Del III.12.o SALGSFREMMENDE FORANSTALTNINGER OG REKLAME FOR LANDBRUGSPRODUKTER OG VISSE IKKE- LANDBRUGSPRODUKTER

Del III.12.o SALGSFREMMENDE FORANSTALTNINGER OG REKLAME FOR LANDBRUGSPRODUKTER OG VISSE IKKE- LANDBRUGSPRODUKTER Del III.12.o SALGSFREMMENDE FORANSTALTNINGER OG REKLAME FOR LANDBRUGSPRODUKTER OG VISSE IKKE- LANDBRUGSPRODUKTER Denne formular skal bruges til anmeldelse af statsstøtte til reklame for produkter opført

Læs mere

Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram

Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram Fødevarestyrelsen 5. februar 2010 J. nr. 2010-20-2301-00369 Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram På listen st de krav om skriftlig dokumentation i fødevarelovgivningen, som ligger

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer 1)

Bekendtgørelse om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer 1) BEK nr 1376 af 06/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-29-2301-01311 Senere ændringer

Læs mere

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Konsolideret lovgivningsdokument 16.4.2014 EP-PE_TC1-COD(2012)0260 ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) L 304/18 Den Europæiske Unions Tidende 22.11.2011 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2004

Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2004 = Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2004 Juni 2005 FA04 KONTORET FOR ØKOLOGI, MARKEDSFØRING OG FØDEVARETEKNOLOGI 2 Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2004

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer

Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer #1 IKKE FULDFØRT Indsamler: Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer (Weblink) Påbegyndt: 31. oktober 2013 00:53:40 Sidst ændret: 31. oktober 2013 00:55:07 Tidsforbrug: 00:01:26 IP-adresse:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) L 304/18 Den Europæiske Unions Tidende 22.11.2011 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne

Spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne 31. januar 2013 Spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne 1 Indledning Den 25. oktober 2011 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) L 268/24 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet

Læs mere

Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere. Fedtafgiften træder i kraft den 1. oktober 2011

Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere. Fedtafgiften træder i kraft den 1. oktober 2011 Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Fedtafgift Fedtafgiften træder i kraft den 1. oktober 2011 Et stort flertal i Folketinget har netop vedtaget den nye lov om afgift

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1619/68

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1619/68 De Europæiske Fællesskabers Tidende 481 21 10 68 Nr L 258/ 1 RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr 1619/68 af 15 oktober 1968 om handelsnormer for æg RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR under henvisning til

Læs mere

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr.

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) LOV Nr. 310 af 06/06/1973 Lovgivning som forskriften vedrører BEK Nr. 482 af 06/06/1997 Senere ændringer til forskriften Oversigt Kapitel

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Vejledning om økologiske fødevarer m.v.

Fødevarestyrelsen. Vejledning om økologiske fødevarer m.v. Fødevarestyrelsen Vejledning om økologiske fødevarer m.v. December 2010 Vejledning om økologiske fødevarer m.v. December 2010 2 af 80 Fødevarestyrelsen December 2010 Vejledning om økologiske fødevarer

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne

Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg 7. marts 2008 LRA/hab/tsk lra@danskerhverv.dk Att.: Jørgen Bender-Pedersen Mail: jbep@fvst.dk Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Den juridiske vildledningsvurdering

Den juridiske vildledningsvurdering Den juridiske vildledningsvurdering Ved Fuldmægtig, cand.jur. Sofie Faltum Kemi og Fødevarekvalitet, Fødevarestyrelsen Disposition Det retlige vildledningsbegreb En helhedsvurdering Anprisninger Eksempler

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995*

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995* FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995* 1. I denne sag er Domstolen blevet bedt om at tage stilling til et fortolkningsproblem vedrørende de fællesskabsretlige

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan

Læs mere

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0125 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 19. januar 2006 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

18. Allergene ingredienser

18. Allergene ingredienser 18. Allergene ingredienser Mærkningsforordningen art. 9, art. 16, art. 21, art. 36, art. 44 og bilag II Mærkningsbekendtgørelsen XX 18.1 Indledning Det er vigtigt for forbrugere, der har allergi eller

Læs mere

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1) BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

(Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER

(Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER 3.6.2014 L 164/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/63/EU af 15. maj 2014 om ændring af direktiv 2001/110/EF om honning EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, 1 a i lov om frø, kartofler

Læs mere

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1)

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1) Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1) I medfør af 8, stk. 1, 22, stk. 4, 30, stk. 2, 45, stk. 1, og 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 878

Læs mere

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 201/21

Den Europæiske Unions Tidende L 201/21 26.7.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 201/21 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 716/2013 af 25. juli 2013 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

Læs mere

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere