Vejledning om mærkning af fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om mærkning af fødevarer"

Transkript

1 087 Vejledning om mærkning af fødevarer Oktober 2010

2 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Indledning Ansvar og anvendelsesområde Ansvar for korrekt mærkning Vejledningens geografiske anvendelsesområde Mærkningens udformning Klart synlig, let læselig og uudslettelig Mærkningssproget Lotmærkning Formålet med lotmærkning Fødevarer, der skal lotmærkes Fødevarer, der ikke skal lotmærkes De ansvarlige for afgrænsning af et fødevareparti Krav til lotmærkningen Placering af lotmærkningen Generelle mærkningskrav til færdigpakkede fødevarer Hvornår en fødevare er færdigpakket Obligatoriske oplysninger på færdigpakkede fødevarer Undtagelse til samtlige mærkningsoplysninger Placeringen af mærkningsoplysningerne Salg af færdigpakkede fødevarer i engrosleddet Producent- og oprindelsesmærkning Oplysning om navn/firmanavn og adresse Fødevarer hvor der er specielle krav om oplysning om oprindelse Oprindelsesmærkning for øvrige fødevarer Geografiske betegnelser og traditionelle specialiteter Kødkontrolmærke Varebetegnelse Generelt, herunder rangorden for varebetegnelser

3 7.2 Eksempler på EU-fastsatte og nationalt fastsatte varebetegnelser...21 Indgår en ingrediens med en forbeholdt varebetegnelse i en sammensat fødevare, kan produktet som udgangspunkt mærkes med en beskrivende varebetegnelse, der indeholder den forbeholdte varebetegnelse, fx "æblemost med et strejf af mynte". Dog kun hvis den del af produktet med den forbeholdte varebetegnelse, opfylder kravene i den regulerede varestandard/handelsnorm, fx produktspecifikationerne til æblemost i frugtsaftsbekendtgørelsen Almindeligt kendte og beskrivende varebetegnelser Anvendelse af varebetegnelser fra andre EU-medlemsstater Fabrikationsmærke, varemærke og fantasinavne Oplysning om fødevarens fysiske tilstand eller særlige behandling Ingrediensmærkning af færdigpakkede fødevarer Oplysning om ingredienser Krav til ingredienslisten Undtagelser for angivelse af specifik betegnelse Fødevarer indeholdende tilsætningsstoffer Fødevarer indeholdende aromaer Muligheder for undtagelse af angivelse i faldende rækkefølge Undtagelserne til kravet om ingrediensliste Angivelse af sammensatte ingredienser Mulighed for at undlade opregning af komponenter der indgår i den sammensatte ingrediens Deklaration af tilsætningsstoffer i fødevarer der består af sammensatte ingredienser Drikkevarer og konfektureprodukter der skal mærkes med indhold af lakrids Mængdeangivelse af ingredienser (QUID-mærkning) Generelt om QUID-mærkning (quantitative ingredient declarations) Hvornår skal ingredienser mængdeangives Hovedreglen for hvor og hvordan mængder af ingredienser skal angives Undtagelser fra kravet om mængdeangivelse Undtagelser fra reglen om hvordan mængde skal angives

4 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer 10. Angivelse af alkoholindhold Nettoindhold Generelt om mærkning med nettoindhold Angivelse i vægt eller volumen Risiko for svind Is-glaserede fødevarer Drænet vægt Færdigpakninger indeholdende to eller flere enkeltpakninger (Sam-pakninger) Tilfælde hvor nettovægt kan udelades Gennemsnitsprincippet e-mærkning Holdbarhedsangivelser samt opbevarings- og anvendelsesforskrifter Krav om holdbarhedsmærkning Ommærkning og forlængelse af holdbarhedsfrist Angivelse af holdbarheden Holdbarhedsdato for hønseæg (Gallus gallus) Mærkning med opbevaringsforskrifter Fødevarer der ikke skal holdbarhedsmærkes Mærkning med brugsanvisning og råd om håndtering Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakkede dybfrosne fødevarer Særlige salgssituationer Varer der fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning undtagelsen i Salg over disk Salg via Internet Udbringningsordninger af færdigpakkede fødevarer Salg af færdigpakkede fødevarer i engrosleddet til personale Særligt vedrørende mærkning af kød og kødvarer Holdbarhedsmærkning af hakket kød Sundheds- og identifikationsmærkning

5 14.3 Mærkning af hakket kød med fedtindhold Særligt vedrørende indfrysning og holdbarhedsmærkning af kød Særligt vedrørende varebetegnelser og udskæringer Mærkning af oksekød og kalvekød Mærkning af fjerkrækød Markedsføring og mærkning af fiskerivarer/ akvakulturprodukter Fiskefars og hakket fiskekød Mærkning af engrosemballager med fisk og fiskevarer Markedsføring og mærkning af fiskerivarer og akvakulturprodukter Særligt om mærkning af dybfrosne engrosemballerede fødevarer Vildlednings- og anprisningsbestemmelser Generelt om vildledning Ernærings- og sundhedsanprisninger Mærkning der giver indtryk af særlige egenskaber, der er generiske for typen Mærkning der giver anledning til angstfølelser Natur, naturlig, fri for, uden, ikke tilsat og lignende Aroma Hjemmelavet, hjemmebagt, egen fremstilling og lignende Frisk, ny og lignende Luksus og lignende Ægte, rigtig, traditionel, original, klassisk, ren og lignende Gammeldags Supplerende datoer Særligt om anprisninger i restauranter...67 Bilag 1: Handelsnormer og varestandarder...69 Bilag 2: Kategoribetegnelsen Kød...72 Bilag 3: Særligt om indfrysning og holdbarhedsmærkning af kød

6 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer Bilag 4: Mærkning af frugt og grøntsager...83 Bilag 5: Eksempler på almindeligt kendte forkortelser...84 Bilag 6: Søgning efter yderligere informationer om mærkning

7 1. Indledning Denne vejledning beskriver bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer, herefter benævnt mærkningsbekendtgørelsen. Vejledningen er rettet mod de myndigheder, der skal føre tilsyn med mærkningsreglerne og mod producenter, importører og forhandlere af fødevarer. Vejledningen skal læses i sammenhæng med mærkningsbekendtgørelsen og de andre specifikke regler, der henvises til. Der er fastsat en række forskellige regler om, hvilke oplysninger forbrugeren skal kunne læse på en fødevare. Formålet med mærkningen er dels at sikre, at forbrugerne får de nødvendige oplysninger om de enkelte fødevarer, dels at skabe grundlag for en effektiv kontrol. Desuden skal reglerne sikre forbrugeren imod vildledende mærkning og markedsføring. Vejledningen er opdateret i forhold til de senere ændringer til mærkningsbekendtgørelsen 1. De tidligere separate vejledninger om Forbuddet mod vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer og Mærkning med mængdeangivelse af ingredienser i fødevarer er indarbejdet i denne vejledning. For mærkning med allergene stoffer henvises til Vejledning nr af 1. januar 2006 om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer. Bekendtgørelsens kapitel 17, 18, 19 og 21 vedrørende mærkning af tilsætningsstoffer, aromaer, fødevarer behandlet med ioniserende stråling, nye fødevarer og nye fødevareingredienser ( novel foods ) og genetisk modificerede fødevarer er ikke behandlet i denne vejledning. Der henvises i stedet til de specifikke vejledninger på de nævnte områder, der kan findes på s hjemmeside (www.fvst.dk). Denne vejledning vil løbende blive opdateret, og ændringerne vil kunne ses på s hjemmeside (www.fvst.dk). 1 Bekendtgørelse nr. 115 af 23. februar 2006, bekendtgørelse nr. 829 af 20. juli 2006, bekendtgørelse 1333 af 3. december 2007 og bekendtgørelse nr. 416 af 29. maj

8 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer 2. Ansvar og anvendelsesområde Mærkningsbekendtgørelsen 1 og 2 Fødevareforordningen artikel 17, stk Ansvar for korrekt mærkning I fødevareforordningens 2 artikel 17, stk. 1 defineres virksomhedsledernes ansvar. Ledere af fødevarevirksomheder skal sikre, at de krav i fødevarelovgivningen, der er relevante for deres aktiviteter, er opfyldt for fødevarer i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled i den virksomhed, som er under deres ledelse, og kontrollere, at de pågældende krav overholdes. Det er derfor også detailhandlens ansvar, at fødevaren er forsynet med alle de krævede mærkningsoplysninger. En forudsætning for korrekt mærkning er imidlertid, at de foregående led har videregivet de rigtige oplysninger. Der påligger således hvert enkelt led en forpligtigelse til at videregive tilstrækkelige og korrekte oplysninger. Der stilles ikke krav om, at færdigpakkede fødevarer på et engroslager er mærket jf. mærkningsbekendtgørelsens 12, da det er tilstrækkeligt, at mærkningsoplysningerne fremgår af de relevante handelsdokumenter. Artikel 17 i fødevareforordningen siger implicit, at man skal sikre, at de relevante oplysninger følger de færdige fødevarer til næste led, sådan at dette er i stand til at mærke varen korrekt, når den udbydes til forbrugeren. En forudsætning for ansvar er, at der foreligger en mulighed for virksomheden til at handle korrekt. Virksomheden skal med andre ord have kontrol over de forhold, som den stilles til ansvar for. Eksempelvis kan en virksomhed gøres ansvarlig for en vildledende markedsføring, selvom den vildledende mærkning er påført i et tidligere omsætningsled, hvis virksomheden vidste eller burde vide, at den omhandlende mærkning var vildledende. Baggrunden for dette er, at virksomheden har kontrol over, hvorvidt den ulovlige vare bliver markedsført. 2 Fødevareforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse ad Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. 7

9 Eksempler: Detailhandlers ansvar 1) En detailhandler videresælger en leverpostej, der viser sig ikke at indeholde den deklarerede mængde af lever. Detailhandleren bliver gjort opmærksom på dette ved et tilsyn. Som udgangspunkt er det producenten, der er ansvarlig. Detailhandleren har ingen mulighed for at vide, at leverindholdet ikke er korrekt. Detailhandleren er dermed ikke ansvarlig. Men detailhandleren bliver ansvarlig, hvis denne herefter fortsætter med at sælge varen, uanset viden om, at varen ikke lever op til mærkningsreglerne. 2) Der kan også være mærkning, der er så åbenlyst forkert, at detailhandleren burde indse dette. I sådanne tilfælde har detailhandleren pligt til at reagere. Eksempelvis en pose æbler, der er mærket med en vægt på 3 kg, men kun indeholder 1 kg. 2.2 Vejledningens geografiske anvendelsesområde Alle fødevarer, der markedsføres, 3 er som udgangspunkt omfattet af mærkningsreglerne Indenfor EU Mærkningsbekendtgørelsen vedrører fødevarer bestemt til salg inden for EU. Hvis en fødevare, der er bestemt til salg i et andet EU-land, er mærket i overensstemmelse med de krav, der gælder i bestemmelseslandet, behøver disse varer ikke at overholde specielle danske mærkningsregler. Da mærkningsreglerne baserer sig på fælles EU-regler, vil der generelt være meget små forskelle på reglerne for færdigpakkede fødevarer i de forskellige EU-lande, bortset fra sprogkrav. Nogle varestandarder indeholder desuden muligheden for nationale særregler, fx supplerende varebetegnelser i varestandarden for kakao- og chokoladevarer. For fødevarer, der føres gennem Danmark som transitgods eller oplagres som transitgods under tilsynsmyndighedernes kontrol, anvendes de danske mærkningsreglerne ikke. Fødevarer, som sælges i toldfrie forretninger i lufthavne og danske færger, skal mærkes i medfør af de danske mærkningsregler. Lufthavnsområder og færger betragtes som dansk territorium, hvor den danske fødevarelovgivnings regler er gældende. Vedrørende sprogkrav, se kapitel 3. Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter omfatter kun produkter, som markedsføres inden for EU. Dvs. de specielle krav om forbrugeroplysning ved salg af visse fiskevarer, gælder derfor ikke ved eksport ud af EU Eksport ud af EU Fødevarer, som er bestemt til eksport til lande udenfor EU, er formelt ikke omfattet af mærkningsbekendtgørelsen, men mærkningen skal altid være korrekt og retvisende. 3 Jf. definitionen i Fødevareforordningen (EF) N. 178/2002 af 28 januar 2002: markedsføring : besiddelse af fødevarer med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder. 8

10 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer 3. Mærkningens udformning Mærkningsbekendtgørelsen Klart synlig, let læselig og uudslettelig Mærkningen skal være anbragt et sted på færdigpakningen, således at den er klart synlig, og må ikke være skjult, tildækket eller adskilt af andre angivelser eller billeder. Vedrørende lotmærkning, se kapitel 4. Mærkningen skal være let læselig og uudslettelig. Det vil sige, at tegn og bogstaver skal have en størrelse, som kan læses umiddelbart. Den anvendte skrifttype skal være almindelig kendt og kunne opfattes umiddelbart. Læseligheden kan eksempelvis også påvirkes af, om skriftfarve og baggrundsfarve let kan adskilles. Mærkningen må ikke kunne fjernes eller udviskes under en forventelig transport og behandling. Afgørelse: vedr. læselighed Sekretariatet for Fødevarer- og Veterinærklager har i en afgørelse vedrørende appelsinjuice sagt: På X [appelsinjuice] er anvendt hvid tæt skrift på gul baggrund. Den lyse baggrundfarve og den hvide tætte skrift gør, at nettoindhold, angivelse af indgredienser, næringsindhold, mindst holdbar til og producentens navn og oprindelsessted ikke er let læselig. Brug af almindeligt kendte forkortelser i mærkningen er tilladt, såfremt det ikke vildleder forbrugeren. En ikke udtømmende liste med eksempler på forkortelser, der normalt vil kunne bruges, ses i bilag Mærkningssproget Mærkningen skal være på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk. Ved vurderingen af, om mærkning på et andet sprog end dansk kan accepteres, må der i det enkelte tilfælde tages stilling til, om den anvendte mærkning er let forståelig for forbrugeren. Man kan altså ikke gå ud fra, at mærkning på svensk og norsk altid kan erstatte mærkning på dansk, ligesom det ikke kan udelukkes, at mærkning på andre fremmedsprog kan benyttes. Afgørelse: vedr. mærkningssprog Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har i en afgørelse vedrørende anvendelse af forkert sprog ved angivelse af holdbarhedsdato sagt: Mærkningsdirektivets art. 16 pålægger imidlertid medlemsstaterne at forbyde handel med fødevarer, hvor den obligatoriske mærkning ikke er anført på et for forbrugeren let forståeligt sprog. 9

11 Denne bestemmelse er udmyntet i mærkningsbekendtgørelsens 3, nr. 4, som angiver, at mærkningen skal være på dansk, eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager finder således, at mærkningen med Best Before end of af de omhandlede produkter er i strid med mærkningsbekendtgørelsens 3, nr. 4. Sprogkravet gælder kun for de mærkningsoplysninger, der kræves ifølge lovgivningen. Hvis der gives supplerende oplysninger, gælder sprogkravet ikke for disse, medmindre de vildleder. Man må mærke med flere sprog på en gang. Hvis oplysningerne på forskellige sprog ikke er ens, vurderes det konkret, om mærkningen kan vildlede forbrugeren. Ved levering til udenlandske skibe eller fly, kan mærkningen være på et af flagstatens officielle sprog eller på engelsk. 10

12 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer 4. Lotmærkning Mærkningsbekendtgørelsen Formålet med lotmærkning Formålet med lotmærkningen er at kunne identificere fødevarepartier således, at de til enhver tid kan trækkes tilbage fra markedet, såfremt de måtte være fejlbehæftede. For at opfylde dette formål skal lotmærkningens oplysninger være lette at kommunikere både skriftligt og mundtligt. 4.2 Fødevarer, der skal lotmærkes Alle fødevarer, der indgår i et fødevareparti. Lotmærkning skal kunne identificere en fødevare, der er en del af et fødevareparti. Definitionen på et fødevareparti findes i mærkningsbekendtgørelsens 4, stk. 2: Ved et fødevareparti forstås i denne bekendtgørelse en række salgsenheder, der er fremstillet, tilvirket eller pakket under praktisk taget ens omstændigheder. Fødevarepartier kan afgrænses på forskellige måder. Den ansvarlige for afgrænsningen af fødevarepartiet, kan foretage afgrænsningen på den måde, der findes mest hensigtsmæssig i den enkelte situation. Fødevarer i alle omsætningsled. Det er et krav, at lotmærkningen foretages i alle omsætningsled, både i produktions-, engros- og detailled. På den måde kan fødevarepartier spores gennem hele produktions- og omsætningskæden. Det første led i distributionen af landbrugsprodukter er dog undtaget fra kravet om lotmærkning. Det er derfor først leddet efter primærproducenten, der bliver ansvarlig for afgrænsningen af fødevarepartiet samt lotmærkningen. Fødevarer, som markedsføres i EU skal lotmærkes, uanset om de er importeret eller er fremstillet i EU. 4.3 Fødevarer, der ikke skal lotmærkes Der gælder følgende undtagelser til kravet om lotmærkning: Fødevarer, hvor datoen for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato indgår i mærkningen, behøver ikke at lotmærkes, såfremt datoen er anført ukodet og mindst omfatter dag og måned i nævnte rækkefølge. Landbrugsprodukter i det første stadie af distributionen (primærprodukter) er undtaget fra kravet om lotmærkning. Begrebet landbrugsprodukter omfatter korn, frugt, grønt, mælk, æg, kød og fisk m.m. De stadier i distributionskæderne, som er undtaget fra kravet om lotmærkning, er beskrevet udtømmende i mærkningsbekendtgørelsens 6, hvoraf det fremgår, at der ikke er krav om lotmærkning af landbrugsprodukter, der fra bedriftens område og ferske fisk eller fiske varer, der fra et fiskefartøj a)sælges eller leveres til oplagrings-, påfyldnings-, eller emballeringssteder, b)transporteres til producent eller organisationer eller 11

13 c)afhentes med henblik på at indgå i en tilberednings- eller forarbejdningsproces. Disse undtagelser om kravet fra lotmærkning gælder kun første gang varen distribueres. Ikke-færdigpakkede fødevarer, som sælges i detailforretninger, er undtaget fra kravet om lotmærkning. Ikke-færdigpakkede fødevarer er fødevarer, som ikke omfattes af begrebet færdigpakkede fødevarer jf. mærkningsbekendtgørelsens 9. De varer, som omfattes af denne undtagelse, vil typisk være fødevarer, der sælges uemballerede, eller fødevarer, der i detailforretningen pakkes på anmodning fra køberen eller i umiddelbar tilknytning til salget. Denne undtagelsesbestemmelse finder kun anvendelse på ikke-færdigpakkede fødevarer, der sælges i detailforretningen. Engrospakninger undtages derfor ikke fra lotmærkning. Fødevarer i små emballager og beholdere, hvis største overflade er mindre end 10 cm 2 (fx små chokolader og slikkepinde) skal ikke lotmærkes. Kartonen/papkassen, som de små fødevarer befinder sig i, skal dog lotmærkes. Konsumis i individuelle portioner er undtaget fra kravet om lotmærkning, såfremt oplysningen gives på yderemballagen/gruppeemballagen. Dvs. ved en papkasse med 100 ispinde, skal den enkelte ispind ikke være mærket, men papkassen skal lotmærkes. Undtagelsen omfatter ispinde, isvafler og lignende, der er beregnet til en enkelt person. Større pakninger af konsumis, som fx én-liters pakninger, er ikke omfattet af undtagelsen og skal lotmærkes. 4.4 De ansvarlige for afgrænsning af et fødevareparti Den ansvarlige for afgrænsningen og mærkningen af et fødevareparti varierer alt efter situationens karakter. Den personkreds, som kan eller skal foretage afgrænsningen og mærkningen, består af producenten af fødevaren, pakkevirksomheden, eller den forhandler inden for EU, som først markedsfører produktet. Da definitionen på et fødevareparti er åben, kan afgrænsningen foretages bredt eller snævert, alt efter i hvor høj grad man ønsker at sikre produktets identitet, og alt efter hvor stor en risiko, man ønsker at påtage sig. 4.5 Krav til lotmærkningen Lotmærkningen skal være klart synlig og skal derfor være påført yderemballagen, således at man ikke er nødt til at bryde pakningen for at finde frem til oplysningerne. Hvis varerne i pakningen skal afsættes enkeltvis, skal disse tillige være mærket, men hvis lotmærkningen på selve varerne er synlig igennem yderemballagen, behøver man ikke at angive lotmærkning på yderemballagen. Lotmærkningen skal være tydelig og let læselig, men det er frivilligt, om der anvendes tal, bogstaver, tegnsætningssymboler eller andre symboler. Ønskes lotmærkningen fx foretaget ved kantskæring, skal de anvendte tal, bogstaver eller symboler umiddelbart kunne læses. Såfremt skæringen ikke angiver umiddelbart læselige symboler, men blot består af en skæring, som kun kan tydes ved hjælp af en dekoder, kan kantskæring ikke benyttes ved lotmærkning. Oplysning om lotmærkning skal indledes med bogstavet L. Dette krav bortfalder dog, hvis lotmærkningen klart adskiller sig fra de øvrige mærkningsoplysninger. Det vil sige, at hvis lotmærkningen eksempelvis er placeret et andet sted på pakningen end de andre mærk- 12

14 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer ningsoplysninger, eller anvendes der ved lotmærkningen en anden typografi eller farve end de andre mærkningsoplysninger, er det ikke nødvendigt at indlede koden med bogstavet L. 4.6 Placering af lotmærkningen Mærkningen skal anbringes på emballagen. For færdigpakkede fødevarer gælder det, at oplysningerne skal stå på færdigpakningen eller på en vedhæftet etiket. For ikke-færdigpakkede fødevarer kan lotmærkningen fremgå af handelsdokumenterne, hvis det ikke er muligt at anbringe lotmærkningen på emballagen. Eksempler på lotmærkning: Mindst holdbar til dag/md (holdbarhedsdato) Sidste anvendelsesdato dag/md (holdbarhedsdato), L (tappedato/produktionsdato) L 320b2 (fx produktionsbatch) L/ A/ B/ C/ D/ mindst holdbar til og med: / feb. /maj / aug. / nov. / 09 / 10 / 11 (der sættes fx et hak ved B, aug. og 10) 13

15 5. Generelle mærkningskrav til færdigpakkede fødevarer Mærkningsbekendtgørelsen Hvornår en fødevare er færdigpakket En fødevare betragtes som værende færdigpakket, når den før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i en indpakning, der er bestemt til at brydes af forbrugerne eller storkøkkener, jf. bekendtgørelsens 9. Det betyder, at indpakningen skal have fundet sted, før nogen har bestemt sig for at anskaffe sig produktet. En fødevare anses for at være indesluttet i en indpakning, når den er anbragt i en lukket, men ikke nødvendigvis forseglet, emballage. Fødevarer i eksempelvis dåser, papæsker, poser eller omsluttet af film, vil anses for at være indesluttet i indpakningen, såfremt der ikke er fri adgang til indpakningens indhold, uden at indpakningen åbnes eller ændres. Indpakningen behøver ikke at omslutte fødevaren helt. Det afgørende kriterium for, om en fødevare kan anses for at være indesluttet i indpakningen, er, at fødevaren kun kan benyttes som tiltænkt, hvis indpakningen åbnes eller ændres. Fødevarer emballeres på mange forskellige måder, og det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en fødevare kan anses for indesluttet i indpakningen. Ved fx et brød i en pose, er det afgørende, om posen er lukket til. For frugt og grøntsager gælder det specielle, at frugt og grønt, der er pakket individuelt, fx i en tætsluttende plasticfilm som eksempelvis salathoveder og agurker, ikke anses for færdigpakninger. Andre filmede fødevarer, som fx brød og kød, er færdigpakninger. Eksempel: Smør En pakke smør betragtes som en færdigpakket fødevarer, selvom indpakningen ikke er forseglet, idet fødevaren kun kan benyttes som tiltænkt, hvis indpakningen åbnes eller ændres. Eksempel: Bestillings pizza En pizza, man ringer og bestiller, bliver først produceret og indpakket, fordi man har bestilt den, hvorfor den ikke er at betragte som færdigpakket, og dermed heller ikke omfattet af reglerne for færdigpakkede fødevarer. Eksempel: Pick & mix slik Bland-selv konceptet indebærer, at kunder selv får lov til at blande poser med slik efter eget ønske. Idet kunderne selv står og tager konfekture i løs vægt op af en beholder og over i en pose, er produktet ikke at betragte som en færdigpakket fødevare. Eksempel: Kantine 14

16 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer En personalekantine vil gerne stille mad til rådighed for et nathold, f. eks noget smurt smørrebrød, sandwichs eller lign. Det afgørende er, om varen er pakket i direkte sammenhæng med salget. Er maden pakket, fordi den er bestilt af en medarbejder, vil den umiddelbart ikke være omfattet af reglerne for færdigpakkede fødevarer, netop fordi den i det tilfælde først pakkes fordi den er bestilt. I andre tilfælde sælges maden måske fra en automat og er ikke bestilt på forhånd. Her vil undtagelsen i 22 kunne være relevant - se kapitel 13. Eksempel: Café chokolade Når en café, restaurant, hotel e.l. modtager individuelle stykker chokolade, kager og lignende, er disse pakket i en større kasse med mange stykker i. Her er det kassen med de enkelte stykker i der er den færdigpakkede fødevare, fordi kassens emballage er bestemt til at brydes af cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og lignende. Det er derfor kassen og ikke de enkelte stykker, der skal mærkes. Afgørelse: vedr. begrebet en færdigpakket fødevare Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har i en afgørelse vedrørende definitionen af en færdigpakket fødevare sagt: En fødevare er færdigpakket, når den indesluttes i en pakning, og derefter ikke gennemgår nogen form for forarbejdning eller tilberedning, med mindre indpakningen brydes. Frysning er ikke en del af produktionen af fødevaren, men må anses som en behandling af den færdigpakkede fødevare. 5.2 Obligatoriske oplysninger på færdigpakkede fødevarer Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med følgende oplysninger: Ansvarlig m.v. og oprindelsessted, jf. kap. 6. Varebetegnelse, jf. kap. 7. Angivelse af ingredienser, jf. kap. 8., herunder mærkning med oplysning om indhold af de allergene ingredienser Mængdeangivelse af ingredienser (QUID), jf. kap. 9. Alkoholindhold, jf. kap. 10. Nettoindhold, jf. kap

17 Holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter, jf. kap. 12. Evt. supplerende bestemmelser for mærkning af EU-fastsatte og nationalt fastsatte varebetegnelser, jf. afsnit 7.2. Evt. supplerende bestemmelser for kød og kødvarer, jf. kap. 14. Evt. supplerende bestemmelser for fisk og fiskevarer, jf. kap. 15. Evt. supplerende bestemmelser for dybfrosne fødevarer, jf. kap. 16. Koffeinindhold, jf. afsnit 8.5. Er et færdigpakket produkt omfattet af de særlige salgssituationer, som beskrevet i kapitel 13, gælder der særlige mærkningskrav. Læs herom i kapitel Undtagelse til samtlige mærkningsoplysninger Hvis færdigpakningens største flade er mindre end 10 cm 2, eller der er tale om glasflasker beregnet til genbrug, der har en uudslettelig mærkning, og derfor ikke forsynes med krave, etiket eller halsetiket, er det tilstrækkeligt at mærke med: Allergene ingredienser Varebetegnelse Nettoindhold Holdbarhed 5.4 Placeringen af mærkningsoplysningerne Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på emballagen et iøjnefaldende sted og må fx ikke ligge inde i pakningen. Det er op til producenten, om det skal ske ved prægning af emballagen eller fx ved at vedhæfte en eller flere etiketter. Oplysninger om varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhedsdato skal være anført i samme synsfelt. Hvis der er krav om oplysning om alkoholindhold, skal denne oplysning ligeledes være i synsfeltet. Det er dog tilladt, at selve datoen i holdbarhedsangivelsen ikke er i synsfeltet, når blot der i synsfeltet er en henvisning til, hvor på pakningen datoen findes. Hvis der er krav om, at varebetegnelsen skal suppleres med visse oplysninger, skal disse oplysninger også indgå i synsfeltet. Dette er fx tilfældet med neutralmarinerede fødevarer, hvor varebetegnelsen suppleres med oplysningen neutralmarineret. 16

18 Oktober 2010 Vejledning om mærkning af fødevarer Formålet med denne bestemmelse er, at oplysningerne skal kunne ses samtidig under normale købeforhold. Som samme synsfelt accepteres to sammenstødende flader. Hvis pakningen er rund, accepteres det, at oplysningerne kan ses ved en mindre drejning. 5.5 Salg af færdigpakkede fødevarer i engrosleddet Såfremt en færdigpakket fødevare bringes i omsætning i et tidligere led end detailleddet, eller fødevaren er bestemt til levering til storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener, hvor den skal tilberedes, bearbejdes, deles eller snittes, er det tilstrækkeligt, at de obligatoriske mærkningsoplysninger fremgår af handelsdokumenterne. Hvis mærkningsoplysningerne gives i handelsdokumenterne i stedet for ved mærkning af fødevaren, skal oplysning om producentnavn, varebetegnelse, holdbarhedsdato og evt. opbevaringsforskrift anføres på den yderste emballage, i hvilken fødevarerne præsenteres ved markedsføring. I de tilfælde, hvor mærkningsoplysningerne gives i handelsdokumenterne, skal handelsdokumenterne ledsage de pågældende fødevarer eller være fremsendt før leveringen. 17

19 6. Producent- og oprindelsesmærkning Mærkningsbekendtgørelsen 13 og Oplysning om navn/firmanavn og adresse Færdigpakkede fødevarer skal være forsynet med oplysning om navn/firmanavn og adresse på enten producenten, pakkevirksomheden eller en forhandler, der er etableret indenfor EU. Der er krav om blot én af disse, og ikke alle tre. Det afgørende er, at forbrugeren kan opnå kontakt til den angivne virksomhed via de givne informationer. Navn og fx hjemmesideadresse på internettet kan således være tilstrækkeligt. Eksempelvis kan man nøjes med at skrive Købmandsgården, Hamstrup, hvis der kun eksisterer én Købmandsgård i Hamstrup. 6.2 Fødevarer hvor der er specielle krav om oplysning om oprindelse Der findes krav om angivelse af oprindelse for følgende fødevarer, som er fastsat i særlige mærkningsordninger eller handelsnormer, eksempelvis: Oksekød, herunder kalvekød Fersk fjerkrækød fra tredjelande De fleste produktgrupper inden for frugt og grønt Jomfru olivenolierfersk fisk og visse fiskevarer Honning Vin 6.3 Oprindelsesmærkning for øvrige fødevarer For andre fødevarer end de i afsnit 6.2 nævnte, gælder det, at oprindelsen skal angives, hvis en udeladelse af oplysningen vil kunne vildlede forbrugeren. Dog må andre olivenolier end jomfru olivenolier ikke mærkes med oprindelse. Mærkning, der kan give indtryk af en bestemt oprindelse, ses ofte enten i forbindelse med illustrationer i form af landkort, flag eller andre nationale kendetegn, eller ved at varebetegnelsen indeholder navnet på en geografisk lokalitet. Også den øvrige mærkning, fx oplysning om den ansvarlige for fødevaren, et logo eller et varemærke, kan imidlertid have samme virkning. Mærkningsbekendtgørelsen forudsætter, at vildledning med hensyn til oprindelse efter omstændighederne kan afværges, hvis det virkelige oprindelsessted angives. Der vil imidlertid i nogle tilfælde kunne være tale om vildledning, uanset at der på emballagen findes en oplysning om fødevarens virkelige oprindelse. For en række fødevarer anvendes der varebetegnelser, der objektivt set kan antyde en bestemt oprindelse, men hvor der alligevel ikke kan være tvivl om, at den geografiske betegnelse ikke er en oplysning om fødevarens oprindelse. Som eksempler kan nævnes berliner, parisertoast, russisk salat, fransk nougat, wienerbrød, franske kartofler, franskbrød, og frankfurterpølser. I disse tilfælde er der sædvanligvis ikke krav om angivelse af oprindelse, da der er tale om indarbejdede betegnelser. 18

Vejledning om mærkning af fødevarer

Vejledning om mærkning af fødevarer 1126 Fødevarestyrelsen Vejledning om mærkning af fødevarer Juli 2014 Gældende fra 13. december 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens Q&A`s... 8 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer I medfør af 15, 16, 17, 18, 19, 40, 49, og 60 stk. 3 og stk. 4, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (fødevareloven) fastsættes: Afsnit I Bekendtgørelsens

Læs mere

mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Bekendtgørelse om mærkning m.v.

mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Bekendtgørelse om mærkning m.v. mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Side 1 af 24 Til forsiden af retsinformation.dk Den fulde tekst Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) BEK

Læs mere

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af fødevarer

Bekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af fødevarer Bekendtgørelse nr. 797 af 13. juli 2006 Bekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af fødevarer I medfør af 20, stk. 2, 22, 24, stk. 1 og 2, 25-26, 55, stk. 2, og 69, stk. 3-4, i anordning nr. 523 af

Læs mere

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) L 304/18 Den Europæiske Unions Tidende 22.11.2011 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks.

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks. Fordeling af elite-smiley på branche Elite-statistik Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov Detail virks. Elite % Elite * Apoteker, materialister, helsekostforretninger

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

de samvirkende købmænd

de samvirkende købmænd Til Fødevarestyrelsen Att.: Lise Bak Mortensen Nanna Marklund CC: Annelise Fenger Hellerup, den 14. januar 2014 KJ e-mail: kj@dsk.dk Høring vedr. Vækstplan fødevarer Bilag II vedr. danske regler Med henvisning

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Vejledning om økologiske fødevarer m.v.

Fødevarestyrelsen. Vejledning om økologiske fødevarer m.v. Fødevarestyrelsen Vejledning om økologiske fødevarer m.v. Januar 2015 Vejledning om økologiske fødevarer m.v. Januar 2015 1. Indledning... 7 1.1 Myndigheder, der administrerer økologireglerne... 9 2. Anvendelsesområde...

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Indpakning af maden emballage og mærkning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Indpakning af maden emballage og mærkning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Indpakning af maden emballage og mærkning Nr. 45943 Udviklet af: Katrine Olesen Hinge Peter Schyum Jensen Lotte Eder Haubjerg Mercantec H. C. Andersens

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Anvendelsesområde... 5 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

(Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

(Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) 31.3.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 93/1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse

Læs mere

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Camilla Kongskov Enighed om EU-mærkningsregler Efter flere års arbejde er Europa-Parlamentet og Ministerrådet nået til enighed om de nye fælles EU-regler for obligatorisk

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Vejledning. om kosttilskud

Vejledning. om kosttilskud Vejledning om kosttilskud September 2005 Opdateret 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT...3 BAGGRUND...3 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG MÅLGRUPPE...3 VEJLEDNINGENS OPBYGNING...3 ANVENDELSESOMRÅDE, 1...3 AD 1...4

Læs mere

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande 12. september Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Kolofon Vejledning om promotion programmer på det indre

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1)

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1) Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1) I medfør af 8, stk. 1, 22, stk. 4, 30, stk. 2, 45, stk. 1, og 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 878

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. Kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00784/Dep. sagsnr. 7598 Den 14. januar 2011 FVM 852 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kvalitetspakken

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede

Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede fødevarer I regi af Måltidspartnerskabet De Samvirkende Købmænd og HORESTA 24. maj 2013 Forord Denne rapport er et af Måltidspartnerskabets 1 projekter

Læs mere

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Designmanual for varemærket Nøglehullet Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over vildledende tv-reklame for Nutella sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over vildledende tv-reklame for Nutella sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 03. april 2012 Sagsnr.: 2011-023744 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

Rammeaftalebilag A - Kravspecifikation

Rammeaftalebilag A - Kravspecifikation Rammeaftalebilag A - Kravspecifikation Side 1 af 11 Indledning I nærværende bilag er oplistet Ordregivers mindstekrav til opfyldelse af udbuddets rammeaftaler. Disse mindstekrav er benævnt MK i kolonnen

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Vejledning om økologiske fødevarer m.m.

Vejledning om økologiske fødevarer m.m. Vejledning om økologiske fødevarer m.m. juli 2006 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...7 1.1 Andre myndigheder, der administrerer økologireglerne...7 1.2 Læsevejledning...8 2. Anvendelsesområde...9 3.

Læs mere

OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM

OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Dr Rodney Gray DSM Nutritional Lipids (a Division of DSM Nutritional Products LLC) 6. juli 2012 NFU 786 OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Kære Rodney Gray Jeg

Læs mere

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Tilladelse før start side 2 >> Regnskabet side 2 >> Balanceopgørelser side 3 >> Opstilling af balanceopgørelser side 4 >> Dokumentation for

Læs mere

Vejledning om Ernæringsmærket

Vejledning om Ernæringsmærket Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af?

Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af? Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af? # 1 Varebetegnelsen er det samme som varens navn. Men det kan være lidt forvirrende, for

Læs mere

Fedtafgift Praktiske forhold og indberetninger. Henrik Pedersen og Kim Laursen

Fedtafgift Praktiske forhold og indberetninger. Henrik Pedersen og Kim Laursen Fedtafgift Praktiske forhold og indberetninger Henrik Pedersen og Kim Laursen Agenda 1) Valg af registreringsform 2) Valg af opgørelsesmetode 3) Opgørelse / afregning til SKAT 4) Dokumentation 5) Afrunding

Læs mere

Om keramik, glas og lignende til fødevarer

Om keramik, glas og lignende til fødevarer Om keramik, glas og lignende til fødevarer Om keramik, glas, porcelæn og fajance beregnet til fødevarekontakt og om de regler, der skal overholdes ved fremstilling eller salg af fx fade, skåle, kander,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: 2014-22-60-00036 BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger

Læs mere

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion.

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion. August 2013 Brugt procesudstyr og overensstemmelseserklæringer/dokumentation for overholdelse af gældende regler for fødevarekontaktmaterialer (materialer og genstande). Brugt procesudstyr omfatter produktionsmaskiner,

Læs mere

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk B Lunch Selskab /kun i weekender fra kl. 1100 el. 1200 & buffet i Restauranten Inkl. eget lokale i 4 timer fra kl. 1100 Hjemmebagt brød - Franskbrød, surdejsbrød & rugbrød Croissanter & wienerbrød Dansk

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Plantedirektoratet AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol JULI 2005 Gældende fra den

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Guide: Det er der i din mad

Guide: Det er der i din mad Guide: Det er der i din mad Ikke engang supermarkederne selv ved, hvor kødet i de mange færdigretter kommer fra. Forbrugerne har ingen mulighed for at tjekke råvarernes oprindelse. Her giver vi dig fuldt

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14): Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket

Læs mere

Afgrænsning af begrebet producent/importør (WEEE)

Afgrænsning af begrebet producent/importør (WEEE) November 2014 Afgrænsning af begrebet producent/importør (WEEE) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal

Læs mere

på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni.

på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni. Om deklarationer på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni. Indhold: Varefakta på fødevarer Sådan bruger du Varefakta Varedeklarationer og Varefakta Hvad står der i Varefakta Næringsindhold Energifordeling

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes.

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE December 2012 VEJLEDNING TIL BRUG FOR MYNDIGHEDERS KONTROL MED OVERHOLDELSE AF EU-LOVGIVNINGEN OM: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt

Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt Camilla Storm Slumstrup Klinisk Diætist Stud. Scient. i klinisk ernæring Hotel

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere