Cand.merc. i Human Resource Management (HRM)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) 2014-2015"

Transkript

1 Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) Faglige forudsætninger Der forudsættes viden inden for de forskellige erhvervsøkonomiske discipliner svarende til en bestået HAuddannelse. Undervisere: Allan Hansen (PEØ) Anders Raastrup Kristensen (LPF) Christian Clasen (IOA) Christine Cleemann (LPF) Frans Bevort (IOA) Henrik Holt Larsen (IOA) Iben Sandal Stjerne (IOA) Linn Gevoll (PEØ) Maja Lotz (DBP) Marlene Voss (IOA) Mette Mogensen (IOA) Michael Pedersen (LPF) Per Darmer (IOA) Rikke K. Nielsen (IOA) Sara Louise Muhr (IOA) Linjekoordinator Sara Louise Muhr (IOA) Administrator Birte Pedersen (IOA) Telefon (benyttes kun undtagelsesvis): Tema Human Resource Management (HRM) er såvel en erhvervsøkonomisk praksis som et tværfagligt vidensområde. Som erhvervsøkonomisk praksis har HRM det tydelige formål på en velinformeret og afbalanceret måde at tilføre og udvikle tilstrækkelig arbejdskraft til de processer i organisationer, hvor menneskers fysiske og mentale evner giver værdiskabelse gennem produktive handlinger. HRMs rolle er ikke direkte at lede produktiv beskæftigelse, men at give mulighed for produktivt arbejde kan finde sted i organisationen. Dette gøres ved at sikre, at der kontinuerligt findes den rette mængde menneskelige ressourcer i organisationen. HRM bidrager til dette, blandt andet ved at hjælpe organisationer med at identificere deres behov for menneskelige ressourcer, at lokalisere hvor disse ressourcer kan findes i eller udenfor organisationen, for derefter gennem intern eller ekstern rekruttering at integrere de (ny)ansatte i nye jobfunktioner. HRM står desuden for fastholdelse, udviklingen og afviklingen af de menneskelige ressourcer i organisationen. Fastholdelse og udvikling indebærer bl.a. at planlægge medarbejdernes kompetence udvikling, jobdesign, organisationsudvikling, at udvikle og gennemføre forskellige personalepolitikker (work-life balance, performance, motivation, belønning, mangfoldighed, sundhed, mv.), at løbende fremskaffe og analysere data om alle relevante forhold vedrørende organisationens menneskelige ressourcer. Afvikling indebærer at foretage exit interview med de medarbejdere, som forlader organisationen for at undersøge og vurdere grundene til dette, seniorpolitik, afskedigelse af medarbejdere på en for både organisation og medarbejdere hensigtsmæssig måde samt at udføre de nødvendige

2 administrative personaleopgaver. HRM som vidensområde, består af mange facetter og trækker på flere discipliner og forsknings traditioner. HRM er først og fremmest videnskabeligt funderet inden for erhvervsøkonomi, samfunds- og adfærdsvidenskab, som har rødder i erhvervs- og nationaløkonomi, psykologi, sociologi, ledelse, organisationsteori, antropologi, kulturelle studier, industrielle relationer, og som indeholder elementer fra de humanistiske fag som videnskabsteori, historie og filosofi, og jura. Under uddannelsen bliver den HRM studerende trænet i at arbejde med forskellige forståelsesperspektiver - økonomiske, sociologiske, psykologiske, organisatoriske, juridiske og kulturelle - som er delvis konkurrerende og delvis understøtter hinanden, i det krydsfelt HRM er. har HRM også blik for dybden i det sociale liv fra mikro (individuel) til makro (samfundet, staten, regionalt, globalt) niveau, selvom det indenfor HRM professionen ofte handler om meso (gruppe / organisation) niveauet. Formål Målet med uddannelsen er at skabe kandidater, som kan berige de virksomheder og organisationer, de ansættes i. Dette opnås ved at bibringe kandidaterne en solid specialviden om HRM både teoretisk og praktisk samt evnen til at reflektere over denne special viden (HRM teori og praksis), det er denne specialviden inden for HRM og evnen til at reflektere over den, som udgør kernen i det, HRM kandidaterne tager med sig. Samtidig skal HRM kandidaterne beherske den almene viden og de kompetencer, som er centrale for at fungere som HRMer. Denne viden og de kompetencer - såsom organisation, ledelse, projektplanlægning, effektmåling, evaluering og opfølgning, strategisk planlægning, principper for samarbejde og mellemmenneskelige samtale - strækker sig langt ind på andre områder og vil derfor også gøre HRM kandidaterne egnede til at bestride andre stillinger i organisationer, som kræver denne viden og disse kompetencer. Denne kombination af specialiseret HR viden, kompetencer og refleksionsevne samt mere generel viden, som bidrager til at skabe en alsidig HR-medarbejder, der er kvalificeret til at levere meget indenfor HR arbejde straks efter uddannelsens afslutning samt fortsætte deres faglige udvikling i erhvervslivet, og som samtidig har en uddannelse, der er bred nok til også at gøre kandidaterne kvalificerede og relevante til at beklæde en lang række andre stillinger end dem, som findes i HRM afdelinger (og udelukkende handler om HRM). HRM kandidaterne er uddannet til at være praktiske, konkrete, konstruktive og løsningsorienterede hvilket kommer fra at være teoretisk og empirisk funderet og reflekterende. At kunne forholde sig kritisk og etisk er også centralt i uddannelsen, og den praksis, de siden skal agere i, hvor krav om udvikling, innovation og CSR (Corporate Social Responsiblity) er udbredt og i vækst. Linjens pædagogiske- og læringsmål har til formål at skabe både en vilje og evne til at træffe velbegrundede kritiske og etiske valg for derigennem at opnå en så varieret og alsidig belysning og løsning af de problemer, som de studerende står over for. Linjens ambitioner udtrykkes mere præcist i følgende kompetenceprofil. HRM-kandidatens kompetenceprofil For at blive en alsidig, kvalificeret HRMer skal den færdige kandidat besidde flere forskellige typer af kompetencer. Disse kompetencer kan opdeles i tre kategorier 1. Generelle-, 2. HRM-specifikke og 3. Refleksive kompetencer. De generelle kompetencer skal gøre kandidaten i stand til at kunne analysere komplekse forhold, der ser anderledes ud fra forskellige perspektiver og udgangspunkter, samt formulere forskellige tiltag og kommunikationsstrategier og sørge for deres gennemførelse. De HRM-specifikke kompetencer giver kandidaten en indsigt i HRM feltet (HRM teori og praksis). De refleksive kompetencer gør kandidaterne i stand til kontinuerligt at skabe læring, viden og udvikling af af både egne evner og den organisation, de indgår i. Det betyder, at kandidaterne kan anvende både traditionelle og innovative måder til at håndtere historiske og aktuelle udfordringer og har viden til at udvikle metoder og værktøjer til identificerer, formulere, reformulere og imødegå fremtidige udfordringer, inklusive de udfordringer der kan og skal udvikle og omdefinere HRM.

3 Generelle kompetencer (intellektuelle og praktiske færdigheder): Teoretisk- og Analytisk kompetence - evnen til at tilegne sig og producere forskellige former for viden, vurdere dens relevans og pålidelighed, aflæse dens grundlæggende idéer og pointer og se dens praktiske anvendelsesmuligheder. Metodisk kompetence evnen til at foretage konsistente videnskabelige og empiriske undersøgelser og analyser, som er videnskabsteoretisk velfunderede. Kommunikativ kompetence at være i stand til at udtrykke sig klart, gennemskueligt og målrettet i skrift og tale, samt formulere en grundlæggende kommunikativ strategi. Multi-vinkel kompetence denne kompetence som forbinder de to ovenstående kompetencer, er evnen til at forstå verden fra flere perspektiver, fra en ren instrumentel til en ren humanistisk tilgang, og til at kommunikere med repræsentanter fra forskellige positioner på deres præmisser og samtidig være i stand til at introducere andre præmisser. Samarbejde og social kompetence at være i stand til at arbejde og samarbejde i flere forskellige konstellationer, som går udover eksisterende faggrænser, samt besidde evnen til at løse interpersonelle konflikter, der kan hæmme samarbejdet. Organisatoriske og lederkompetence - at forstå de eksisterende organisationsformer og deres præmisser samt se mulighederne for gradvise og radikale ændringer af organisationsrutiner, struktur; samt at kunne lede planlægning af og gennemførelse af sådan et arbejde med forståelse for de kontekstuelle krav til lederskab som findes i forskellige situationer. HR-specifikke fagligheder: At have et indgående kendskab til HRM teori med udgangspunkt i HRM cyklussen (Rekruttering, fastholdelse, udvikling og afviklingen af medarbejdere samt den kontakst, HRM indgår i) samt udvikling og udfiordring af den grundlæggende HRM teori. At forstå den forretningsmæssige kontekst, som HRM normalt udspiller sig i og dens konsekvenser for HRM i den enkelte organisationen. At præciserer og kommunikere HRs strategiske betydning og muligheder i organisationen. At se de mange former for værdier, der skabes i organisationen og erhvervslivet, samt forstå, hvordan disse værdier er skabt, finder anvendelse, bliver distribueret og med hvilke konsekvenser. At bedømme, evaluere og skabe værktøjer, der bruges i HR-arbejdet (fra måleinstrument til tiltagsprogram). At forstå HRMs placering i en virksomhed/organisation og se, hvad det forventes af HRM-funktionen, og hvordan HRM kan overskride den tildelte rolle og bidrage mere (dvs. identifikation af HRMs entrepreneurielle og potentielle muligheder i organisationen og i samfundet). At aflæse udviklingstræk i organisationen, i samfundet og på verdensplan, og se hvordan disse kan påvirke den lokale HR-praksis i form af udfordringer, begrænsninger og muligheder. At være i stand til at forstå de grundlæggende personalejuridiske problemstillinger, og vide hvornår man bør tilkalde juridisk ekspertise. At oprette og vedligeholde fysiske såvel som psykosocialt sunde arbejdspladser, ved at være i stand til at identificere årsagerne til det usunde og søge at bekæmpe dette gennem "bedste praksis" og design programmer (f.eks employee assistance programmer på det individuelle plan og politikker og/eller arbejde/organisatoriske redesign på det organisatoriske niveau). At være i stand til at udføre jobdesign, ansvarsfordeling, performancemåling, motivation- og belønnings arbejde på en forsvarlig måde.

4 At være i stand til at foretage HRM relevante undersøgelser og analyser på en teoretisk funderet, empirisk baseret og kontekst-relevant måde. Refleksive kompetencer Det vil i stigende grad være en nødvendighed for kandidaterne, at de besidder evnen til at reflektere over og forholde sig kritisk både til HRM teorier og praksis. Dette indebærer, at kandidaterne ikke kun er gode til at finde løsninger, men i ligeså udbredt grad evner at stille gode og relevante spørgsmål til den praksis, de indgår i og deres egne kompetencer, måder at tænke over og løse problemer på, således at både kandidaterne og de praksisser, de indgår i kontinuerligt udfordres og udvikles til gensidig glæde. Denne evne til at reflektere er ikke mindst relevant i et moderne vidensamfund, hvor et kontinuerligt krav til medarbejdere i almindelighed og dermed til HR medarbejdere og afdelinger i særdeleshed er evnen til kontinuerligt at udvikle sig (livslang læring, ny viden, medarbejder- og organisationsudvikling, innovation, større fleksibilitet, beslutningstagen, autonomi etc.). Adgang for ikke-linjestuderende Linjens fag er lukkede for ikke-linjestuderende. Dog sker der i store dele af forløbet en samkøring med de studerende på cand. soc. HRM-uddannelsen. Dette skyldes primært, at cand. merc.- og cand. soc.- studerende i høj grad har brug for den samme kompetence inden for HRM-området. Hertil kommer, at de to gruppers forskellige bachelor-baggrund giver et bredt spektrum af basiskompetencer, som kan berige undervisningen. Indhold Uddannelsen indeholder flere forskellige 'læringsrum," nogle af disse er fælles, mens andre er individuelt og selvstændigt valgte. Dette giver mulighed for at skabe en grundlæggende fælles viden og kompetencebase for samtlige studerende, samtidig med at det giver den enkelte studerende mulighed for at skabe en særlig personlig HRM identitet og faglig profil. Linjen har eksplicit som formål at sammenflette teoretisk og empirisk viden gennem anvendelse af en anvendelsesorienteret og praksisnær pædagogik. En sådan pædagogik opnås gennem casearbejde, praktiske øvelser, praksis relevante eksaminationsopgaver, gæsteforelæsere og aktuelt materiale i fag 1-5, samt af et langt 10 uger fuldtids praktikophold (15 ETCS) i en selvstændig udvalgt virksomhed/organisation. Den fælles del af uddannelsen består af 6 fag - i alt 60 ECTS, der er placeret i uddannelsens 1. semester og 2. semester (se nedenstående oversigt). Fag 1 er først og fremmest et overbliks- og kontekstskabende fag, der giver en introduktion til HRM som en strategisk og professionel praksis og et akademisk forskningsområde. Faget gør dette med HRM cyklussen som udgangs- og omdrejningspunkt. HRM-cyklussen omfatter primært: rekruttering og integration af nye medarbejdere, Fastholdelse, udvikling, motivation samt afskedigelse af medarbejdere. Derudover indeholder et overblik over HRMs historiske udvikling både som praksis og som teoretisk fagområde. Fagets udgangspunkt er, at HRM fortsat skal være i udvikling. Fag 2 arbejder videre med det om udvikling af menneskelige ressourcer Human Ressource Development - som blev præsenteret i fag 1 (jf. HRMM cyklussen) indenfor konteksten - Dette gøres med udgangspunkt i et læringsperpsektiv, hvor organisering af individuelle læreprocesser og udvikling af medarbejderen, står centralt (både individuelle læreprocesser i organisationer, men også de studerendes egen individuelle læringsproces inddrages i faget). Fokus her er på læring og kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder i samspil med gruppen og organisationen såvel teoretisk som praktisk. Faget berører også det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Udgangspunktet for faget er samspillet mellem personlig, faglig og organisatoriske kompetencer og den virksomhedskontekst, i hvilken lærings- og kompetencebegrebet udvikles (og hæmmes).

5 Fag 3 fortsætter i forlængelse og specialisering i forhold til fag 2 på den måde, at fag 3 ser på hvordan udviklingen af medarbejdere kan understøttes af incitamentsstrukturer (belønningsledelse), motivation og perfomancemålinger og rapporteringer. Fag 3 kredser således omkring måling, rapportering og styring af performance, motivation, jobdesign, ansvarsfordeling, subjektive og objektive belønningsformer, personaleudgifter og forhandlinger. Fordele og problemer med kvantificering af HRM i forskellige målingssystemer behandles både i forhold til målingernes nøjagtighed/tilstrækkelighed og de sociale konsekvenser. Fag 4 har organisation- og ledelsesteori som udgangs- og omdrejningspunkt. Fag 4 præsenterer og diskuterer en række organisations- og management teorier og forskning, som er relevant for HR-arbejdet og forståelsen af dette i både praktisk og analytisk henseende. Faget foretager en fordybelse inden for udvalgte områder af organisations- og ledelsesteori, f.eks. forandringsledelse, mangfoldighedsledelse, projekt- og/eller vidensledelse, følelser i organisationer, sensemaking, entreprenørskab, organisatorisk identitet og fleksible organisationer, samt diskuterer og reflekterer over, hvad konsekvenserne af disse teorier betyder og indebærer for HRM og HRM arbejdet. Fag 5 har som udgangspunkt strategisk HRM i en samfundsmæssig kontekst. Centralt i fag 5 står således samspillet mellem HRM i et mikro- (HR strategi / strategisk HRM) og makroperspektiv (samfundstendenser og deres betydning for HRM og HRMs råderum), og hvad dette samspil mellem mikro og makro betyder for HRM teoretisk og i praksis. Samspillet mellem HR strategier og samfundstendenser bliver i fag 5 diskuteret med udgangspunkt i strategisk HRM teori og eksemplificeret med generelle og aktuelle debatter inden for HRM. Fag 6 består af et obligatorisk projektorienteret forløb (internship), hvor den studerende er i praktik i en organisation i 10 uger. Organisationen kan være en privat, offentlig eller frivillig organisation. Her skal den studerende erhverve et kendsakb til HRM praksis ved at indgå i en sådan i et kortere forløb (10 uger). Den læring og kompetence, den studerende har erhvervet i de fem foregående fag, er den ballast, den studerende indgår og bidrager med i den organisation, hvor den studerende har sit praktikophold. De fem foregående fag er også den teoretiske ballast, som den studerende kan trække på i det samspil mellem teori og praksis, som er en hjørnesten både på studiet og i det projekt hver enkelt studerende udarbejder i forbindelse med praktikopholdet. Undervisningsform Det enkelte fag er bygget op på forskellig vis for at skabe variation både mellem fagene og i fagenes aktiviteter. Samtlige fag er kendetegnet ved et samspil mellem teori og praksis, som kan udfolde sig ved cases, øvelser, gæsteforelæsninger, gæsteindslag i form af levende cases) samt workshops, alt sammen med høj grad af studenterinvolvering på forskellig vis. Den temabaserede undervisning skaber et lærings- og udviklingsrum, der i kraft af synergien mellem de forskellige typer af undervisningssituationer giver en bredspektret kompetenceudvikling. Læringen rummer både indholdsmæssige og processuelle fagelementer og giver den studerende mulighed for at tilegne sig erfaring i tværfagligt arbejde inden for linjens område. Med hensyn til brug af lærerkategorier vil der være en dynamisk vekselvirkning mellem interne og eksterne lærerkræfter. De faste lærere er fagansvarlige for samtlige obligatoriske fag på linjen og står for hovedparten af undervisningen i disse, hvilket sikrer kontinuitet og progression i og mellem fagene.. Eksterne undervisere og gæsteforelæsere supplerer med fokus på jura og anvendelsesorienterede emner. Desuden varetages klyngevejledningen i forbindelse med det projektorienterede forløb primært af eksterne undervisere.

6 Udover dansk, kan undervisningen foregå på svensk, norsk og engelsk.

7

8 1. semester CHRMO1082U: HRM i Teori og Praksis 7,5 ECTS Vejledende undervisningsperiode Uge 36 50, 2014 Eksamenstidspunkt Ordinær eksamen: Uge 43, 2014 Syge-/omprøve: Uge 50, 2014 Fagansvarlig Frans Bevort Undervisere Frans Bevort m.fl. Fagets formål HRM som teori og praksis introducerer den studerende til den nyvalgte specialisering, fagområdet Human Resource Management (HRM). Udgangspunktet er, at HRM ikke kun beskæftiger sig med problemstillinger knyttet til individer i en kontekstløs situation, men derimod handler om en strategisk forankret integration af personer og opgaver i en organisatorisk kontekst. Faget tager afsæt i det fagområde, som HRM har erstattet for ca. 20 år siden, nemlig Personnel Management (PM), og anskueliggør den grundlæggende paradigmatiske forskel mellem disse to teoriområder (PM og HRM). På den baggrund præsenteres og reflekteres derover de væsentligste forskningsområder og dertil hørende praksisformer inden for HRM. Fagets indhold Faget folder HRM ud som både en strategisk, professionel praksis og et akademisk forskningsområde. Fagets fremdrift følger den såkaldte HRM-cyklus, der handler om samspillet mellem organisation og individ fra ansættelsesforholdets indgåelse og etablering af en psykologisk kontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager til samarbejdet afslutning. Herigennem diskuteres klassiske HRM-opgaver, bl.a.: Human capital planning, employer branding, tiltrækning, rekruttering og udvælgelse af (nye) medarbejdere samt talent management. Endvidere diskuteres indslusning og socialisering af nye medarbejdere samt efterfølgende motivation og fastholdelse samt afskedigelse af medarbejdere. I denne forbindelse er der særligt tætte bånd til HRM-linjens efterfølgende Fag 2, Human Resource Development, som går i dybden med læring og udvikling af de menneskelige ressourcer. HRM-cyklussen som overordnet set handler om rekruttering, fastholdelse, udvikling og afvikling af medarbejdere) er dermed fagets praksisnære udgangsog omdrejningspunkt. Pædagogik og undervisningsformer Faget veksler mellem forelæsning, casearbejde, øvelser og præsentationer forestået af holdets studiekredse. Fagområderne videnskabsteori og personalejura integreres løbende i faget, således at der fokuseres på at præsentere centrale argumentationer fra disse fagområder på det tidspunkt i undervisningen, hvor disse umiddelbart er relevante i forhold til den HRM-cyklus, der er den røde tråd i fag 1. Linjens team af undervisere samarbejder derfor på tværs for at sikre sammenhæng og helhedsforståelse. Det er en vigtig præmis for den teoretiske læring i faget, at den studerende er ansvarlig for selv at vælge en del af fagets pensum og dermed har mulighed for at præge fagets indhold i en retning, der giver mest mening i forhold til egne interesserer og læringsmæssige udfordringer. De studerende udvælger selv fire forskningsbaserede artikler i løbet at faget. Disse artikler tjener til at perspektivere de problemstillinger og

9 dilemmaer, der præsenteres i den underviservalgte pensumlitteratur. Fagets introducerende natur som optakt til at gå i dybden med de enkelte deltemaer i de efterfølgende fag på HRM-linjen, afspejles også i eksamensformen. Den 4-timers skriftlige eksamen med visse hjælpemidler (dog ikke internet) er designet til, at den studerende kan teste sig selv inden for en række klassiske HRMtemaer og tilsikre, at der skabes et solidt afsæt for at gå mere i dybden på linjens øvrige fag Udover dansk, kan undervisningen foregå på svensk, norsk og engelsk. Målbeskrivelse Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til at demonstrere kendskab til HRM området gennem at anvende HRM teori på HRM problemstillinger og udfordringer at skabe sammenhæng mellem eksekvering af HR-aktiviteter i HRM-livscyklussen i praksis og forretningsstrategiske målsætninger at anvende et videnskabsteoretisk, personalejuridisk og internationalt perspektiv på fagets tematiske felt at forholde sig refleksivt til og kritisk analysere HRM praksis med fagets teorier og modeller Vejledende litteratur 1) Elektronisk kompendium med forskningsbaserede tidsskriftsartikler, der gøres tilgængelige i fagets arbejdsrum i Learn. 2) Henrik Holt Larsen: Human Resource Management: Licence to work - arbejdslivets tryllestøv eller håndjern? 2. udgave. Forlaget Valmuen, ) 4 selvudvalgte forskningsbaserede artikler, 1 per fase i HR-cyklussen Eksamensform 4 timers skriftlig stedprøve. Max 10 sider. Alle hjælpemidler, dog ikke internet. Bedømmes af underviser alene. Mulighed for at personalejura indgår i eksamen. CHRMO1083U: Human Resource Management, HRD 7,5 ECTS Vejledende undervisningsperiode Uge 39 50, 2014 Eksamenstidspunkt Ordinær eksamen: Uge 43, 2014 Syge-/omprøve: Uge 50, 2014 Fagansvarlig Maja Lotz Mette Mogensen Undervisere

10 Maja Lotz Mette Mogensen m.fl. Fagets formål Formålet med undervisningsforløbet er at rette et kritisk teoretisk blik mod, hvordan læring i arbejdslivet tænkes og gøres. Faget åbner læringsfeltet op, ved at belyse og diskutere nogle af de centrale debatter, dynamikker, problematikker og dilemmaer, der gennem tiden har konstitueret feltet, og som præger det i dag. Desuden er det ambitionen at vise, hvordan læringsbegrebet ligger som en underliggende præmis for de fleste HRM-praktikker; eksempelvis kompetenceudvikling, medarbejderudvikling, talent management, evalueringspraktikker, vidensdeling mv. Hermed er det sigtet at udvikle de studerendes analytiske forståelse for læring og deres evne til, som refleksive HRM praktikere, at arbejde professionelt med læring og udvikling i en HR sammenhæng. Det praktiske sigte vil ikke mindst blive understøttet af at vi løbende vil sætte det læringsteoretiske landkort i spil i forhold til empiriske cases, praktiske problemstillinger og øvelser. Formålet med undervisningen er: At opsummere væsentlige pointer fra det læringsteoretiske felt. At styrke de studerendes analytiske kendskab til de læringsteoretiske strømninger og begreber, deres styrker og begrænsninger. At give et kritisk indblik i nogle af de centrale læringsteoretiske positioner, deres syn på læringens væsen og virke, såvel som deres konsekvenser samt at forstå de organisatoriske og samfundsmæssige udviklingstendenser, der påvirker læring i arbejdslivet. At oparbejde erfaring med at arbejde refleksivt med læringsprocesser og at skærpe evnen som HRM-praktiker til at drage nytte af de tanker og erfaringer om læring, der kendetegner HRD feltet Fagets indhold Faget stiller skarpt på læringstemaet i relation til HRD feltet. Hvad er læring? Hvordan lærer vi? Hvordan lærer man at lære? Hvordan lærer vi at få andre til at lære? Hvorfor læring? Hvad kan læring? Hvordan bruges læring? Hvilken rolle har læring i HR praksis? Undervisningen vil forfølge disse spørgsmål. Vi vil læse tekster om forskellige læringsteorier (fra behavioristiske læringsforståelser til nyere social læringsteori) og sætte fokus på deres forskellige menneskesyn og implikationer for HRM arbejdet. I tematiseringen af læring iværksætter vi et eksplicit organisatorisk og sociologisk blik. Læring foregår aldrig i et tomrum, men er altid indlejret i en praksis og kan derfor ikke forstås uafhængigt af sin kontekst. Via tematikker så som nye organiseringsformer, læringsmåder, evalueringsregimer og vidensdeling vil vi udforske, hvordan lærings- og udviklingsprocesser både formes af og former den organisatoriske og samfundsmæssige kontekst som de er en del Pædagogik og undervisningsformer I faget anvendes forskellige undervisningsformer for at understøtte fagets forskellige læringsmål og relatere til de studerendes egen læring og kompetenceudvikling. Forelæsningen vil være et gennemgående format, men derudover vil de studerende også skulle arbejde case-baseret, arbejde i grupper (hjemme og på stedet), lave oplæg for hinanden, deltage i panel-diskussioner, summeøvelser og skriveøvelser. Udover dansk, kan undervisningen foregå på svensk, norsk og engelsk. Målbeskrivelse Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til Demonstrere indsigt i HRD feltets problemstillinger, lærings-og kompetenceteorier, og praktiske dilemmaer

11 Foretage teoretisk baserede analyser indenfor HRD feltet Sammenholde og diskutere HRD teoriernes begreber, analysemetoder og bidrag til hinanden (og dermed gå på tværs i fagets litteratur) Forholde sig refleksivt og kritisk til praktiske problemstillinger og teoretiske udfordringer i HRDfeltet Identificere muligheder og begrænsninger i HR udviklingsinitiativer og læringsteorier både i et individuelt og et organisatorisk/erhvervsøkonomisk perspektiv Vejledende litteratur Artikler Eksamensform Individuelt skriftligt produkt udarbejdet hjemme. Max 10 sider. Bedømmes af underviser alene. Mulighed for at personalejura samt international HRM indgår i eksamen. CHRMO1065U: Belønningsledelse 15 ECTS Vejledende undervisningstidspunkt Uge 43 10, 2014/15 Eksamenstidspunkt Ordinær eksamen: Uge 3, 2015 Syge-/omprøve: Uge 10, 2015 Fagansvarlige Allan Hansen Undervisere Allan Hansen Linn Gevoll mm Fagets indhold Faget handler om måling og rapportering af HRM og de ledelsesmæssige muligheder og begrænsninger, der ligger i at sætte HRM på tal. Faget introducerer forskellige formål med målingssystemerne (koordination og styring) og diskuterer forskellige designvalg og designkriterier på baggrund af en række af de anvendelsesproblematikker, der er relateret til at anvende målingssystemer til ledelse. Faget fokuserer både på målinger af omkostninger og indtægter ved forskellige HRM-initiativer og strategier og den rolle, som præstationsmålinger har i forhold til styringen af incitamenter i organisationer. Fagets diskussioner af målingssystemerne relaterer sig til en række forskellige temaer. Hvor nogle af temaerne i høj grad har til formål at præsentere og introducere de studerende for målingssystemerne muligheder i en ledelsesmæssige sammenhæng, er andre dedikeret til specifikke problemstillinger, der er forbundet med at få målingerne til at virke i praksis (tillidsproblemer, spændingen mellem indre og ydre belønning, psykologiske kontrakter og målingssystemernes relation til forskellige kontekstfaktorer som normer, karrierer og ejerformer). Dette er alt sammen forhold, der kan betyde, at målingssystemerne må modificeres for at skabe værdi for organisationen.

12 Målbeskrivelse Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til: at redegøre for og forstå fagets teorier og teoretiske begreber, som er grundlaget for fagets analyser at diskutere fagets teorier og teoretiske begreber i relation til hinanden at bruge fagets teorier og de teoretiske begreber til at analyse cases og praktiske situationer På basis af analyserne at komme med løsningsorienterede forslag til de problemstillinger, der diskuteres i faget At kunne forholde sig refleksivt til fagets teoretiske og empiriske problemkomplekser at kunne anlægge et kvalificeret videnskabsteoretisk og metodologisk perspektiv på fagets tematiske felt. Vejledende litteratur Roberts, J. 2004, The modern firm - organizational design for performance and growth Oxford University Press, Oxford. Becker, B. E., Huselid, M. A., & Ulrich, D. 2001, The HR scorecard - Linking people, strategy, and performance. Harvard Business School Press, Boston. Eksamensform Individuel mundtlig eksamen med forberedelse og alle hjælpemidler. Intern censur. Mulighed for at personalejura samt international HRM indgår i eksamen. 2. semester CHRMO1066U: HRM i relation til organisering og ledelse 7.5 ECTS Vejledende undervisningsperiode Uge 4 15, 2015 Eksamenstidspunkt Ordinær eksamen: Uge 8, 2015 Syge-/omprøve: Uge 15, 2015 Fagansvarlig Sara Louise Muhr Undervisere Sarah Louise Muhr m.fl. Fagets formål Fagets formål er at udvikle de studerendes evne til at kombinere teorier og forholde sig refleksivt og kritisk til teorier og især samspillet mellem teorier om HRM, organisering og ledelse. Samspillet mellem teorier om HRM, organisering og ledelse vil lede til en udbygning, underbygning og udfordring af HRM og HRM teori. Dette sker ved, at relateringen af teorierne viser, hvilke teorier der ligger bag ved og til grund for forskellige HRM tilgange og modeller om, hvad relatering af HRM til organisering af ledelse kan bidrage med både analytisk, teoretisk og i praksis, samt hvordan forskellige teorier om organisering og ledelse kan

13 udfordre HRM og bidrage til kritik af og refleksion over HRM teorier, tilgange og modeller. Faget vil således arbejde med både supplerende og konkurrerende teorier inden for HRM, organisering og ledelse, og mulighederne for at kombinere disse og forbedre de studerendes evne til at anvende teorier både separat og i kombination til at analysere teoretiske, empiriske og praktiske problemstillinger. Fagets indhold Faget er opdelt i to sammenhængende elementer. Det første element består i, at udvikle de studerende forståelse for og analytiske anvendelse af teorier inden for HRM, organisering af ledelse. Det andet element består i at udvikle de studerende evne til at relatere og kombinere teorier inden for HRM, organisering og ledelse. Faget arbejder således med teori på teori på teori for at forbedre kendskabet til teorierne i almindelighed og samspillet mellem dem i særdeleshed. Evnen til at kombinere teorier skal bidrage til at øge de studerendes forståelse af HRM- og organisatorisk praksis, samt deres evne til at analysere HRM og organisatorisk praksis på udfordrende og originale måder, som gør dem til reflekterende praktikere og forandringsagenter. De konkrete teoriområder inden for HRM, organisering og ledelse rummer et bredt udvalg af både funktionalistiske og konstruktivistiske teorier for at bibringe den studerende en solid faglighed og inden for de tre teoriområder og samspillet mellem dem samt bibringe og udvikle de studerendes indsigt i videnskabsteori og metode. Det nedenstående er eksempler på teorier / teoriområder, som faget kan indeholde (listen er ikke udtømmende): Projekt-, viden- og / eller mangfoldighedsledelse (eksempler ledelseskoncepter / -teorier); Diskursteorier; Entreprenørskab, innovation og kreativitet; Fleksible organisationer; Følelser i organisationer / organisering; Kritisk management teori; Magt og politik i organisationer; Organisationskultur og identitet; Organising og Sensemaking Målbeskrivelse De studerende forventes efter at have fulgt faget at: Have tilegnet sig bred viden om fagets organisations- og ledelsesteoretiske begreber og samspillet mellem disse og HRM teori og praksis Være i stand til at kombinere og diskutere fagets teorier Være i stand til at anvende fagets teorier i analyse af teoretiske og praktiske HRM problemstillinger Kunne forholde sig refleksivt til de metodiske og erkendelsesteoretiske forskelle i fagets teorier Kunne forholde sig kritisk og refleksivt til egne og andres analyser indenfor faget Vejledende litteratur Kompendium / kompendier Eksamensform 48 timers individuel hjemmeeksamen. Max. 10 sider pr studerende. Ekstern censur. Mulighed for at personalejura samt international HRM indgår i eksamen. CHRMO1084U: HRM: Strategi og Samfund 7.5 ECTS Vejledende undervisningstidspunkt Ugerne 9-22, 2015 Eksamenstidspunkt Ordinær eksamen: Uge 12, 2015 Syge-/omprøve: Uge 22, 2015

14 Fagansvarlig Michael Pedersen Christine Mølgaard Cleemann Undervisere Christine Mølgaard Cleemann Michael Pedersen mm Fagets formål Fagets formål er at gøre den studerende i stand til at forstå Strategisk HRM i en samfundsmæssig kontekst. Faget giver den studerende et indblik i samspillet mellem Strategisk HRM og samfundstendensers indvirkning på HRM arbejdet. Særlig ser faget nærmere på hvad dette samspil betyder for HRM teoretisk og i praksis. Samspillet mellem SHRM og samfundstendenser bliver i faget diskuteret med udgangspunkt i Strategisk HRM teori og eksemplificeret med generelle og aktuelle debatter inden for HRM såsom det grænseløse arbejdsliv, selvledelse, globale og flade værdikæder, collaboration og forretningsorienteret HRM. Fagets indhold Udgangspunktet for Faget er et nysgerrigt og bestyrkende blik på HRM som en central virksomhedsstrategisk platform i en samfundsmæssig kontekst. Fra at HRM op gennem 90 erne og 00 erne øgede sin professionalisme gennem fagligt ejerskab af temaer og processer for rekruttering, performancestyring, belønning, ledelsesudvikling og talent, er HRM i de senere år i stigende grad udfordret af kravet om at kunne levere resultater og skabe værdi for virksomhedens forretning, både i en bred (interessentskaber) og en specifik (bundlinjer) forstand. HR-arbejdet forventes at kunne række langt ud over HRM s egne faglige grænser, legitimitets- og ansvarsområder. Det er ikke nok at HR chefen eller HR partneren har tilkæmpet sig en plads omkring de øverste ledelsesborde. De må også kunne bringe den rette forretningsmodel, ledelse og analyse i spil for at drive forretningen fremad. Interessant er det, at HRM ikke er alene om at opleve dette pres: Ingen funktionschefer (finans/regnskab, marketing, IT, kommunikation, osv.) kan frasige sig at skulle etablere en klar strategisk ramme for sine opgaver og dermed også formulere og indfri tydelige forretningsdrevne mål. Og ingen virksomhed eller organisation kan etablere sig som lukket eller som modsætning til sin omverdenen: Den må i stigende grad se sig perforeret og gennemlyst af problemstillinger og potentielle forretningsprojekter langt udenfor dens umiddelbare kontrol. Faget søger HRM s strategiske kerneproblematikker i dette grænsefelt mellem mikro og makro, hvor langt større, stærkere og til tider subtile kræfter end HRM-fagligheden driver samfundet og det globale marked, og hvor HRM tilsvarende transformerer sig. Samspillet mellem HRM i mikro- (HR strategiens udfoldelsesrum i virksomheden) og makroperspektiv (samfundstendenser og deres betydning for HRM råderummet), og hvad dette samspil betyder for HRM teoretisk og i praksis, står i centrum af faget. Centrale begreber: Strategi, kapabilitet, værdi, forretningsmodel, selvledelse, grænseløshed, collaboration, kerneopgave, RBV (ressource-based view). Pædagogik og undervisningsformer Faget er baseret på en blanding af forelæsninger, diskussioner af cases i plenum og de studerendes aktive involvering og planlægning af specifikke undervisningsgange. Pædagogisk bygger undervisningen på den forudsætning, at læring opstår gennem handling, erfaring og refleksion. Derfor er det afgørende for læringen på faget, at de studerende og underviserne i fællesskab bruger undervisningsrummet til at udfordre og eksperimentere med tanker, præsentationsmodeller, indhold og formidlingsformer. Undervisningen søger med en involvering af virksomhedspraksis at give de studerende rige muligheder for at reflektere over forholdet mellem teori og praksis ligesom det stiller krav om den studerendes mere modne teoretiske færdigheder.

15 Udover dansk, kan undervisningen foregå på svensk, norsk og engelsk. Målbeskrivelse Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til at have kendskab til fagets teori og være i stand til at foretage teoretisk baserede analyser de strategiske HRM udfordringer (opgaven behandler) at forstå og anvende den teori, de modeller og metode (opgaven behandler) at diskutere opgavens problem og relevans i forhold til fagets kerneproblematikker og mest centrale begreber at kunne foretage en kritisk refleksion over anvendte teorier, den analyserede praksis samt analysens gyldighed, begrænsninger og konsekvenser. Vejledende litteratur Ulrich, D., Allen, J., Brockbank, W. & Younger, J. Nyman, M (2009): HR Transformation: Human ressources udefra og ind. København: Gyldendal Business. Kristensen, A. R. (2011): Det grænseløse arbejdsliv. København: Gyldendal Business. Boswell, W.R., Bingham, J.B. & Colvin, J.S. (2006): Aligning employees through line of sight. Business Horizons, 49: Augier, M. & Teece, D.J. (2009): Dynamic Capabilities and the Role of Managers in Business Strategy and Economic Performance. Organization Science. vol. 20 (2): Lockett, A., Thompson, S. & Morgenstern, U. (2009): The development of the resource-based view of the firm: A critical appraisal. International Journal of Management Reviews. Vol. 11(1): Boxall P. & Purcell J. (2011) Strategy and Human Resource Management, New York: Palgrave Macmillan. Drucker, P. (1999): Knowledge-Worker Productivity, i Management Challenges for the 21st Century. Amsterdam: Elsevier. Pp Eksamensform Individuelt skriftligt produkt udarbejdet hjemme. Max 10 sider. Bedømmes af underviser alene. Mulighed for at personalejura samt international HRM indgår i eksamen. CHRMO1064U: Det projektorienterede forløb - Praktik 15 ECTS Undervisningsperiode praktikperiode Uge Eksamenstidspunkt Ordinær eksamen aflevering af praktikrapport: Uge 26, 2015 Syge-/omprøve: Uge 38, 2015

16 Fagansvarlige Sara Louise Muhr Birte Pedersen Undervisere Vejlederkorps Fagets formål I 2. semester gennemføres et 10-ugers praktikophold i en relevant organisation, svarende til et halvt semester. I praktikperioden arbejder den studerende med konkrete, relevante og autentiske HRM-opgaver og er en integreret del af praktikstedets HRM-miljø. Den studerende har dermed mulighed for at teste den kompetence, som undervisningen på HRM-linjen har givet, og anvende den i forhold til den praktiske virkelighed. Eftersom praktikstederne med rette kan forvente, at HRM-studerende især er fortrolige med de teoretiske sider af HRM-området, er det meget vigtigt, at 3 ud af 5 skriftlige eksamener og den mundtlige eksamen er bestået inden praktikstart. Praktikopholdet, der er fuldtidsarbejde i de ti uger, stiller store krav om effektivitet og refleksivitet i arbejdet, evne til at blive en del af en arbejdspladskultur, praktisk-administrative færdigheder og sociale evner. Den studerende har selv ansvaret for at finde en praktikplads, men HRM-linjen formidler de praktikpladser, som skaffes via HRM linjens netværk. De nærmere retningslinjer for praktikken (herunder forventninger til praktikant og virksomhed) beskrives i et notat (en "psykologisk kontrakt"), der gives til parterne. Af den "psykologiske kontrakt" fremgår bl.a., at praktikken skal danne udgangspunkt for teoretisk refleksion i forhold til en konkret, oplevet organisatorisk virkelighed/praksis. Denne dokumenteres i det praktikprojekt, som den studerende udarbejder i relation til praktikopholdet. I praktikprojektet analyseres en faglig problemstilling, som er relevant i forhold til praktikforløbet. Det indebærer, at der skal argumenteres for problemstillingens virksomhedsrelevans og forankring i den virkelighed, som den studerende har mødt på praktikstedet. Analysen foretages derefter med udgangspunkt i HRM-litteraturen og den der i fundne relevante teori. Praktikprojektet skal indeholde en læringsprocesbeskrivelse. Det vil sige en kortfattet beskrivelse af praktiktiden (praktiktjenesten og arbejdet med praktikprojektet) anskuet som en læreproces. Søgning af praktikplads foregår mellem den 15. oktober og 1. marts, hvor at alle skal have en praktikplads Fagets indhold Forløbet omfatter 10 uger, som den studerende tilbringer i en organisation. I perioden har den studerende en supervisor i virksomheden, der sammen med en linjeansvarlig underviser har det faglige og pædagogiske ansvar for forløbet. I tilknytning til det projektorienterede forløb ydes desuden vejledning af en vejleder påsat fra studiet. Vejledningen foregår som klyngevejledning. Forløbet afsluttes med en projekt, der perspektiverer (teoretisk og empirisk) en problemstilling, som den studerende har stiftet bekendtskab med under opholdet i virksomheden. Målbeskrivelse Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til At præcisere og afgrænse problemformuleringen samt udarbejde et projekt, der er konsistent med en klart argumenteret sammenhæng mellem problemformulering, teori, metode, analyse og konklusion At tilvejebringe en nuanceret beskrivelse af det empiriske grundlag, der gøres til genstand for analyse i projektet At foretage en teoretisk baseret analyse af projektemnet med anvendelse af relevant litteratur

17 At kritisk diskutere / begrunde rapportens metode i bred forstand, hvilket indbefatter overvejelser om praktisk datagenerering samt præcisering af og refleksioner over det videnskabsteoretiske grundlag At begrunde, tage kritisk stilling og reflektere over anvendte teorier, metoder og den analyserede praksis At foretage en kritisk analyse af det skriftlige arbejde og egen arbejdsproces som et selvstændigt og perspektiverende læringsafsnit sidst i projektet Eksamensform Praktikrapporten bedømmes ved ekstern censur. I forbindelse med udarbejdelse af rapporten gives der 5 lærerarbejdstime pr. studerende til vejledning. Vejledningen foregår som klyngevejledning. Rapporten er på min. 10 og max. 15 sider. I rapporten skal indgå 1 side summary som er målrettet mod en ikke akademisk målgruppe, så som medarbejdere, ledelsen, linjeledere, tillidsrepræsentanter mm. 3 ud af 5 eksamener på de obligatoriske fag, skal være bestået for at deltage i det projekt orienterede forløb.

18 3. semester De fleste valgfag vægter 7,5 ECTS, og samlet 30 ECTS er nødvendigt for at fuldføre 3. semester. Som et alternativ til CBS s egne valgfag, kan de studerende læse i udlandet eller ved et andet dansk universitet. De ønskede fag skal forhåndsgodkendes af cand.merc.-studienævnet, CBS, Solbjerg Plads 3, 1., 2000 Frederiksberg. Den særlige ansøgningsblanket kan afhentes på denne adresse. 4. semester Kandidatafhandling Eksamens- og vægtoversigt (ECTS) 1. semester Eksamensform: Vægt: HRM i Teori og Praksis 4 timers skriftlig Stedprøve 7,5 Human Ressource Management, HRD Individuel hjemmeopgave 7,5 Belønningsledelse Mundtlig Eksamen semester HRM i relation til organisering 48 timers Individuel 7,5 hjemmeopgave HRM: Strategi og Samfund Individuel hjemmeopgave 7,5 Det projektorienterede forløb praktik Individuel hjemmeopgave semester 4 valgfag á 7.5 ECTS semester Kandidatafhandling 30 Total 120 Ansvarsfraskrivelse: Da disse linjebeskrivelser er færdiggjort flere måneder inden starten på det nye studieår, kan der forekomme mindre ændringer i forhold til faglitteratur, pensum, skemaer, eksamensdatoer samt eksamensformer.

Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) 2012-2013

Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) 2012-2013 Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) 2012-2013 Faglige forudsætninger Der forudsættes viden inden for de forskellige erhvervsøkonomiske discipliner svarende til en bestået HA-uddannelse. Undervisere

Læs mere

Cand.merc. i Human Resource Management (HRM)

Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) Faglige forudsætninger Der forudsættes viden inden for de forskellige erhvervsøkonomiske discipliner svarende til en bestået HAuddannelse. Undervisere: Allan

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Akademiuddannelsen i HR

Akademiuddannelsen i HR Ob.1: Den strategiske HR-funktion Formål - Hellerup Formålet med modulet er at give den studerende en indgående forståelse for egen rollevaretagelse og for HR-funktionens strategiske rolle i at sikre god

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere