Månedsplaner for september oktober, november og december 2012

Transkript

1 Månedsplaner for september oktober, november og december 2012 Overordnet fokus: Inklusion Med afsæt i læreplanstemaet barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer vil vi de ovenstående måneder have fokus på struktur og organisering. På baggrund af tidligere erfaringer og nytilegnet viden, blandt andet fra kongeørnens forårsprojekt og sommerens fælles projekt, er vi blevet klogere på, hvor vigtig rammer, struktur og organisering er for skabelsen af meningsfulde børnefællesskaber. Vi vil derfor fortsætte med at arbejde i små inkluderede læringsmiljøer som vil være fastlagte og med konkrete aktiviteter, som tager udgangspunkt i vores månedsplan. Samtidig starter fokusgrupperne op som er tilbagevendende tiltag. Det drejer sig om hal for de 2 og 4 årige, naturværksted for de 4 årige, ny i børnehave for de 3 årige og skolegruppe for de 5 årige. I forhold til inklusion vil vi igennem organisering, struktur og mindre læringsmiljøer sikrer trivsel og deltagelse, som også er en forudsætning for læring. At alle børn er en aktiv og deltagende og viser glæde ved at skulle være i de forskellige grupper. Samtidig med at børnene får et udbytte af de konkrete læringsmål i forhold til de forskellige aktiviteter. Overordnet læreplantema sprog: I lighed med det overordnet fokus, inklusion, er sprog lagt som en transparent over samtlige læreplanstemaer. Sprog som er uddybet nedenstående, vil i denne periode være det overordnet mål for alle læringsmiljø- og fokusgrupper. Sprog: I forlængelse af sidste periodes fokus på børnenes fortællekompetence, har vi i denne periode valgt at følge op ved at fokusere på samtalens rammer (den pragmatiske kompetence). Børns evne til at kommunikere i samspil er en vigtig vej ind i legefællesskabet. Børn, som har svært ved kommunikation i samspil bliver stækket i deres identitetsudvikling og rammes hårdt på deres selvværd. Begge dele kan være årsag til, at børnene ikke udvikler deres fulde potentiale. Faktisk er børn med utrænede pragmatiske kompetencer dårligere stillet end børn med udtaleproblemer, og det er påvist at disse børn er i størst risiko for at få problemer senere. For at kunne være en god samtalepartner er der visse færdigheder, der skal opøves. Det er færdigheder som at kunne forstå og producere sætninger eller ytringer, som er tilpasset den situation og kontekst, sproget bruges i. Man skal også lære at udvælge en passende måde at

2 udtrykke sig på, alt efter hensigten med kommunikationen, den aktuelle situation og konteksten. Den sproglige form, sproghandlingerne antager, er med andre ord afhængig af, hvad sprogbrugeren ønsker at opnå over for hvem i hvilken situation. F.eks. har man flere muligheder, når man vil have andre til at gøre noget for sig: Ræk mig saltet! Gider du lige række mig saltet? Du kunne vel ikke være sød at række mig saltet? De kunne vel ikke være så venlig at række mig saltet? Disse fire ytringer er hver for sig formmæssigt korrekte, men er et udtryk for forskellige formalitetsniveauer, udsprunget af forskellige sociale kontekster. Ved forkert brug i en given social kontekst kan de opfattes som "upassende". Et barn med utrænede/umodne pragmatiske kompetencer har svært ved at bruge sproget hensigtsmæssigt i sociale samspil. Det kan hverken tolke det nonverbale eller det verbale i kommunikationen. Selv et barn med et velfungerende ekspressivt sprog kan på trods af dette have svært ved at indgå i sociale relationer med succes. Barnet kan ikke opfatte stemninger omkring sig og mangler kompetencer til at se tingene fra en andens perspektiv, tilpasse sig og forstå kommunikationspartneren. Det kan have svært ved øjenkontakt og kommer i konflikter, fordi det misforstår eller ikke ser andre børns signaler. Et eller flere af følgende er typiske kendetegn for et barn med utrænede/umodne pragmatiske kompetencer: At barnet bryder samtaleregler, for eksempel begynder at tale uden varsel. At barnet ofte ikke vil svare. At barnet ordret gentager, hvad samtalepartneren lige har sagt. At barnet foretager umotiverede emneskift. At barnet ikke kan holde den røde tråd i en samtale. At barnet kommer med tilsyneladende irrelevante kommentarer. At barnet ikke mærker, at samtalepartneren misforstår. At barnet ikke magter at udrede misforståelser. At barnets sprog er påfaldende omstændeligt og overtydeligt, at barnet taler om detaljer, der er indlysende for samtalepartneren. At barnet giver for lidt information og uden videre forudsætter, at samtalepartneren forstår. At børnene opnår kendskab til samtaleregler/pragmatiske kompetencer. At børnene bliver trænede i samtaleregler/pragmatiske kompetencer dvs. at de kan aflæse andres kropssprog, mimik, intention og perspektiv, og får situationsfornemmelse/forståelse for kontekst. At børnene kan holde den røde tråd i en samtale. Turtagning dvs. samtale om noget, der interesserer begge parter. Begge parter har øjenkontakt. Den ene part siger noget, venter og lytter, bemærker den andens ansigtsudtryk og svar, føjer noget til, reagerer følelsesmæssigt og fortsætter i et gensidigt ping-pong-spil, der relaterer til den røde tråd. Naming, dvs. at sætte ord på barnets aktiviteter ( Nu tager du den blå bil og kører rundt på vejbanen. Hvor mon du kører hen? ), men også at sætte ord på barnets

3 følelser og handlinger og styrke forståelsen for situationen, og skabe forståelse for andres og barnets egne følelser, handlinger og perspektiv. Guidning, dvs. at skabe forståelse for situationen ved at guide/hjælpe barnet til at udvælge en passende måde at udtrykke sig på, alt efter hensigten med kommunikationen, den aktuelle situation og konteksten, f.eks. opfordre barnet til at udtrykke sig verbalt i stedet for at græde. At børnene ikke afbryder andres samtaler og kan vente på deres tur. At børnene viser forståelse for normer for turtagning i samtaler ved at deltage i det gensidige ping-pong-spil. At børnene aktivt kan deltage i konfliktløsninger. At de små børn (de mindste vuggestuebørn) kan holde øjenkontakt. At børnene afhængig af alder udtrykker sig verbalt i stedet for at græde og at de har en fornemmelse for at benytte udtryk på relevante formalitetsniveauer, udsprunget af de forskellige sociale kontekster. At børnene kan fastholde den røde tråd i en samtale og ikke kommer med irrelevante kommentarer. Kulturelle udtryksformer og værdier: Efteråret indeholder flere traditioner og er samtidig optakten til december måned. Vores erfaring har vist at vi ofte er meget ambisøse om hvad der er realistisk at nå i december og vi ved at hvis vi skal nå blandt andet at lave julegaver og øve Lusia optog med skolegruppen bliver det en af de ting som kommer til at foregå i oktober/november. Endelig ender december med børnenes julefrokost den 20. december. Men inden da er der også Halloween, som er en tilbagevendende tradition i Ørnebo. Målbeskrivelse Halloween: At børnene med henvisning til læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer stifter bekendtskab med traditionen Halloween. Børnene får en forståelse af stemningen omkring Halloween, som uhygge og spænding. At børn og voksne i fællesskab laver græskar. Klippe diverse Halloween figurer og pynte op på stuerne og børnehaven laver græskarsuppe. Når Halloween nævnes sætter børnene selv ord på som: Gærskar m.m. At børnene er modtagelige overfor nye tiltag som f.eks. Græskarsuppe. At børnene bidrager med at pynte og skabe stemning, ved at klippe og hænge op m.m.

4 Målbeskrivelse for jul, her under julegaver, julefrokost, klippe klister, Santa Lusia. December måned er fuld af forskellige kulturelle aktiviteter og traditioner. Vi vil give børnene en introduktion til og indsigt i nogle af de forskellige traditioner vi har omkring jul og juletid i Danmark. Vi vil give bø Skolegruppen går Luciaoptog til julefesten, samt på Luciadag den 13. december. I forbindelse hermed vil vi i skolegruppen kort fortælle børnene om traditionen bag Luciadag. Vi holder julefrokost den 20. december med børnene og fortæller børnene om hvorfor vi nu vælger at holde Julefrokost. Sammen med børnene laver vi én julegave hver. Børnehaven tilrettelægger et julegaveforløb i værkstedet, eller i forbindelse med aktivitet dokurum/gang/ blå stue med start i uge 45. Vuggestue går i gang i december. Samtidig kan vi snakke med børnene om glæden ved at give og glæden ved at modtage en gave. Vi klipper og klistre og pynter op til jul. Naturgruppen henter juletræ. Vi læser julehistorier og synger julesange. De 5 årige børn kommer til Bellevue Teater og ser Folk og røvere i Kardemomme by. Børnene oplever fællesskab igennem julens traditioner. At der bliver dialog mellem børn og børn og børn og voksne om jul og traditioner. At barnet er nysgerrigt, undersøgende, spørgende og optaget af decembermåneds aktiviteter. At alle skolegruppe børn deltager i Lucia optoget. At alle børnehavebørn er med til at forberede julefrokost. At alle børn får lavet en julegave. At børnene genkender julens sange og historier. Alle børn er med til at pynte op. Natur og naturfænomener: Målbeskrivelse: Blade, Æbler og kastanjer i efteråret. At børnene lærer at sanse naturen. At komme ud og opleve naturen og se dem forandre sig fra en årstid til en anden.

5 At børnene lærer at passe på naturen Børnene bliver mere nysgerrige omkring og interesserede i naturen og hvad den kan bruges til. Vi vil tage ud og samle kastanjer, og bruge dem til at lave kastanje dyr. Ud og plukke æbler som vi presser og bager i ovnen (de skal være i skiver, evt. med kanel på). Vi vil samle blade med børnene, presse bladene i eksempelvis gamle telefonbøger og lave efterårskollager med de pressede blade. Tage en tur i skoven Når vi er ude i naturen snakker vi med børnene om at passe på den ved bl.a. ikke at smide skrald, passe på dyrene og planter. Børnene kan begynde at italesætte, hvordan man passer på naturen ( eks. grene ikke skal knækkes af træer, at skrald ikke skal smides i naturen m.m.) At de mindste børn tør gå rundt i naturen. At børnene kan snakke om de oplevelser de har haft (metoderne) At børnene tør prøve at arbejde med forskellige materialer. At børnene kan forbinde materialerne de brugere og aktiviteter med naturen i efteråret. Børnene kender fokus ordene og fokus farverne. Krop og bevægelse Med afsæt i krop og bevægelse og her under både grov- og finmotorisk og sansning skal vi ud og opleve at efteråret kommer og naturen skifter farve. Børnene bliver mere nysgerrige omkring og interesserede i naturen og hvad den kan bruges til. I den forbindelse arbejder vi med finmotoriske aktiviteter f.eks. som at male, klippe klistre tegne, modellervoks og klippe julepynt. Vi vil tage ud og samle kastanjer og blade og bruge dem kreativt efterfølgende. Ud og plukke æbler som vi efterfølgende tilbereder. Tage en tur i skoven og børnene oplever naturens forskellige underlag at kende. For vuggestuen kan det være rigeligt at se på efteråret og plukke af det på ture i nærmiljøet og legepladsen. Vi taler og bruger efterårets farver (gul, orange, brun, rød og grøn) Vi taler om de sanser vi bruger når vi er i naturen ( at høre, at føle, lugte, at se) At de mindste børn tør gå rundt i naturen. Børnene kender fokus ordene og fokus farverne. At børnene kan snakke om de oplevelser de har haft (metoderne) At børnene tør prøve at arbejde med forskellige materialer.

6 At børnene kan forbinde materialerne de bruger og aktiviteter med naturen i efteråret. Fokusord: Vuggestuerne: Børnehaverne: Fokussange: Vuggestuerne: Uhh hvor det blæser Efterårssangen Æbler og Pærer (sange til december måned kommer senere) Børnehaverne: Blæsten kan man ikke få at se Marken er mejet.. Bamses sang Jeg kan hører med mit øre. (sange til december måned kommer senere) Spilkanon: I denne periode søsættes Ørnebos spilkanon. Nedenstående er et udsnit af den samlede spilkanon, men på samme vilkår som Bogkanonen udvælges der spil som perioden skal indeholde. Målet er at børn og voksne får spillet sig igennem spillende, så der skabes et kendskab til de forskellige spil i forhold til alder. Koppe memory til de 2 årige Tempo til de 3 årige Zoo Panik til de 4 årige

7 Uno og kalaha til de 5 årige Emnerelevant litteratur: Vuggestuerne: Bartoldy Børnehaverne: Lille Madsen Skolegruppe:: Folk og røver i Kardemomme by Supplerende litteratur for de største børn: Cirkus Total Børn der skal sprogvurderes i september: Børn der skal sprogvurderes i oktober: Caja (Gul stue): Karen sprogvurderer Børn der skal sprogvurderes i november: Marcus Michael (Blå stue):berit sprogvurderer Saif (Gul stue): Berit sprogvurderer Børn der skal sprogvurderes i november: Charlie (Blå stue): Gülezar/Svitlana sprogvurderer Silke (Gul stue): Karen sprogvurderer