Regionale smertetilstande I
|
|
- Joachim Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Reumatologi Regionale smertetilstande I Af Ulrich Fredberg og Mogens Pfeiffer Jensen Regionale overbelastningsbetingede smertetilstande er hyppige i almen praksis. I denne artikel gennemgås de almindelige behandlingsprincipper inkl. den meget vigtige træningsdel. Artiklen er velegnet til udlevering til patienter. I en efterfølgende artikel gennemgås specifikke diagnoser. Biografi Ulrich Fredberg er speciallæge i reumatologi og ledende overlæge på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. I en årrække har han været tilknyttet AGF Kontraktfodbold samt det danske dame-a-landshold i fodbold. Mogens Pfeiffer Jensen er speciallæge i reumatologi, lektor og overlæge på Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Ulrich Fredbergs adresse Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, 8600 Silkeborg. fredberg@ sportnetdoc.dk Regionale smertetilstande er blandt de hyppigste årsager til lægekontakt i almen praksis. De praktiserende læger vil uden problemer kunne diagnosticere, behandle og rådgive hovedparten af de patienter med regionale smertetilstande, der har behov for lægebehandling. Kun en mindre del vil have behov for henvisninger til yderligere undersøgelser, behandlinger eller vejledninger på hospital, hos speciallæger eller fysioterapeuter. De regionale smertetilstande kan dreje sig om banale, akutte overbelastningsskader efter f.eks. en uvant belastning (løbetur, havearbejde etc.) eller kroniske, arbejds- og idrætsmæssigt invaliderende smertetilstande, der medfører en betydelig reduktion i livskvaliteten. Denne oversigt vil gennemgå principperne i behandling af de mest almindelige regionale overbelastningsskader. Det er principielt uden behandlingsmæssig betydning, om patienten i konsultationen er en midaldrende herre, der har fået smerterne i lægmusklen i forbindelse med løb efter bussen eller en ung (elite)idrætsudøver, der har fået samme slags smerter ved intensivt højdespring. De diagnostiske undersøgelser og behandlinger er præcis de samme. Der er dog helt afgørende forskelle på patienter med regionale smertetilstande afhængigt af, om man er idrætsudøver eller ej. Forskellen har som anført intet med diagnostikken eller behandlingen at gøre, men udelukkende med patienternes forventning til konsultationen og motivationen til selv at gøre noget ved det, hvis lægen formår at 1047
2 Reumatologi Boks 1 / Typiske sygehistorier med højst forskellige forventninger. Dagens første patient i konsultationen er»hr. Jensen«på 57 år, der har fået et smæld i lægmusklen, da han løb efter bussen. Lægen finder trykømhed i lægmusklen med forværring ved udspænding og aktivering og stiller diagnosen»muskelbristning«og ordinerer»tre ugers pause«samt»nsaid«. Hr. Jensen er beroliget (han troede, det var en blodprop), og efter»tre ugers pause«er han endvidere smertefri. Skønt musklen er blevet endnu svagere af pausen, mærker han ikke noget til dette ved det sædvanlige aktivitetsniveau. Hr. Jensen synes således, at han har fået en fantastisk behandling hos lægen, der fjernede bekymringen om blodproppen og opfyldte ønsket om at blive rask (»smertefri«). Hr. Jensens forventninger til konsultationen (diagnose og smertefrihed) blev således til fulde opfyldt. Dagens næste patient i konsultationen nen er»peter Højdespringer«er på 24 år, der har fået et smæld i lægmusklen under et afsæt i forbindelse med højdespring. Lægen finder trykømhed i lægmusklen med forværring ved udspænding og aktivering in og stiller diagnosen»muskelbristning«og ordinerer»tre ugers pause«samt»nsaid«. Peter Højdespringer blev ikke beroliget. Han vidste naturligvis godt, han havde en muskelbristning (»fiber«), hvad han jo havde prøvet flere gange tidligere, og da han blev smertefri på den ordinerede d behandling, fik han i første afsæt til højdespring efter skadespausen spa en total bristning af gastrocnemicus, og han kom aldrig til at springe højdespring igen. Peter Højdespringer synes således, at han har fået en elendig behandling hos lægen. Forskellen mellem m de to patienter, der fejlede det samme og fik samme undersøgelse og behandling, ligger i patienternes forventninger til konsultationen. Hr. Jensen havde to problemer: Han frygtede, det var en blodprop, og han havde smerter. Begge dele blev løst i forbindelse med konsultationen. Peter Højdespringer var ikke i tvivl om diagnosen. Smerterne var heller ikke noget problem. Idrætsfolkene ved, at»hvis det ikke gør ondt, er det, fordi man er død«. Peter Højdespringer konsulterede lægen med ét eneste formål: Lægen skulle hjælpe ham til at springe højdespring hurtigt muligt (og helst lidt hurtigere). Dette mål blev langtfra opfyldt tværtimod.»sælge budskabet«, hvilket følgende eksempel»fra dagligdagen«illustrerer (Boks 1). Månedsskrift for almen praksis december Diagnostik På trods af at den billeddiagnostiske udvikling inden for det muskuloskeletale område går stærk, er langt hovedparten af de regionale smertetilstande dog relativt simple at diagnosticere ved en grundig anamnese kombineret med en almindelig klinisk undersøgelse. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at supplere den kliniske undersøgelse med billeddiagnostiske undersøgelser, bl.a. røntgen ved mistanke om brud, magnetisk resonans (MR)-skanning ved visse intraartikulære lidelser og ikke mindst ultralydskanning, der gennem de seneste år har gennemgået en udvikling inden for det muskuloskeletale område, der har medført, at modaliteten i dag er en integreret del af den kliniske undersøgelse. Ultralydskanning er i dag den bedste undersøgelse til ekstraartikulære strukturer, idet opløseligheden er bedre end ved MRskanning, muliggør dynamiske undersøgelser og giver mulighed for umiddelbart at drage kliniske konsekvenser af fundene, ligesom Dopplerundersøgelse giver oplysninger om blodflowet i vævet (neovaskularisering), og elestografi giver oplysninger om vævsstivheden.
3 Ultralydskanning giver således helt nye muligheder for at supplere den kliniske undersøgelse og sikre korrekt placering af kanylen ved diagnostiske aspirationer og terapeutiske injektioner. Behandling Fælles for langt de fleste regionale smertetilstande er, at de er udløst af en overbelastning, dvs. vævet har været udsat for en større belastning, end det er trænet til at kunne klare. De fleste regionale smertetilstande er således let simplificeret en ubalance mellem belastning og træningstilstanden (Figur 1A og B). Skadesvægten Behandlingen vil derfor naturligvis bestå af en (midlertidig) reduktion af den skadesudløsende belastning og en langsigtet genoptræning med henblik på at styrke den skadede struktur (muskel, sene). Når vævet er trænet op til at kunne klare belastningen så er man faktisk rask. En hjørnesten i en succesrig behandling af en overbelastningsskade er derfor at informere patienten om vigtigheden af at ændre på misforholdet mellem belastning og træningstilstand. Det vil være nødvendigt at nedsætte belastningen af de skadede strukturer i en periode, men samtidig skal der påbegyndes et genoptræningsprogram med henblik på at bibringe det skadede væv en styrke, så den tidligere skadesvoldende belastning kan tåles, uden at skaden vender tilbage. Hvis et skadet væv aflastes totalt, vil der dels ske en hurtig atrofi (som det træningsmæssigt tager tre gange så lang tid at genopbygge), dels vil fiberretningen i strukturerne bliver uregelmæssig (»hulter til bulter«), og dels vil krydsbindingerne mellem fibrene bliver nedsat, hvilket alt sammen resulterer i en svagere struktur med øget risiko for fornyede bristninger. Hvis der i stedet sker en kontrolleret belastning under ophelingen, vil atrofien kunne modvirkes, fiberretningen i strukturen bliver parallel, og antallet af krydsbindinger mellem fibrene vil øges, hvilket alt Figur 1A og 1B / Skadesvægten. Træningsfigurer er lavet af fysioterapeut Kim Saaby. A B Ikke-skadet Skadet Ikke-skadet Skadet Vævsstyrke Vævsbelastning Vævsstyrke Vævsbelastning»SkadesvægtenSkadesvægten«1049
4 Reumatologi Figur 2A / Korrekt genoptræning. Genoptræningsprogrammet opbygges trinvist, så man starter med at finde det niveau, hvor man kan træne uden smerter under eller efter træningen. Herefter optrappes træningsintensiteten ganske langsomt, hvis dette ikke medfører smerter eller ubehag (de små træningsfigurer er lavet af fysioterapeut Kim Saaby). Figur 2B / Forkert genoptræning. Hvis ikke dette samarbejde mellem behandler og idrætsudøver kan opnås, vil man se det klassiske»savtakkede«genoptræningsforløb, hvor idrætsudøveren overhører kroppens advarselssignaler og laver maksimal belastning, så snart han er smertefri, hvorved skaden bryder op med ny pause til følge, hvilket gentages igen og igen. Månedsskrift for almen praksis december sammen resulterer i en stærkere struktur med nedsat risiko for fornyede bristninger. Det vil endvidere være nødvendigt at træne den skadede struktur op til at være endnu stærkere end før skaden, inden maksimal belastning tillades, hvis tilbagefald skal undgås. Denne genoptræning starter allerede få dage efter skade og medfører, at skadede idrætsudøvere skal træne mere end raske. Genoptræningen skal styres af smerten, da det principielt ikke er tilladt at træne, så man fremkalder smerter under eller efter træningen, idet smerterne ofte først opstår flere timer efter (over)belastningen eller først næste morgen. Genoptræningsprogrammet opbygges trinvist, så
5 En hjørnesten i en succesrig behandling af en overbelastningsskade er information af patienten om vigtigheden af at ændre på misforholdet mellem belastning og træningstilstand. Det vil være nødvendigt at nedsætte belastningen af de skadede strukturer i en periode, men samtidig skal der påbegyndes et genoptræningsprogram med henblik på at bibringe det skadede væv styrke. man starter med at finde det niveau, hvor man kan træne uden smerter under eller efter træningen. Herefter optrappes træningsintensiteten ganske langsomt, hvis dette ikke medfører smerter eller ubehag. Hvis der kommer tiltagende smerter, må man nedsætte træningsbelastningen. Hvis idrætsudøveren er i tvivl om, hvorvidt det følte ubehag skyldes overbelastningsbetingede advarselssmerter (pga. for hurtig optrapning af genoptræningen) eller skyldes muskelømhed efter en lang pause, kan præcis samme træningsmængde gentages dagen efter. Hvis generne skyldes muskelømhed efter pausen, aftager ubehaget, og genoptræningen kan forsat optrappes. Hvis generne er overbelastningsbetingede, bliver generne ikke mindre (tværtimod), og træningsintensiteten må nødvendigvis reduceres i en periode. Det er således udelukkende signalerne fra skaden, der afgør optrapningen af genoptræningsniveauet. Det er derfor ikke relevant at informere om, hvor mange gange hver øvelse skal gentages hver dag, eller hvor længe der skal gå, inden patienten går videre til næste trin i genoptræningen. Dertil er der simpelthen alt for stor forskel mellem patienter med i øvrigt samme diagnose, så en del af»kunsten«består i at lære at tolke signalerne (smerte, ømhed) fra skaden og stoppe, lige inden man udløser smerten (som jo ofte først kommer dagen efter). Kun 1051
6 Månedsskrift for almen praksis december 2011 Reumatologi ved at få gjort idrætsudøveren forståeligt, at genoptræningen skal opbygges så tilpas langsomt, at det skadede væv kan nå at blive endnu stærkere end før skaden, inden maksimal belastning tillades, kan risikoen for, at skaden bryder op igen, minimeres. Herved opnås ideelt en langsomt stigende genoptræningskurve med småjusteringer når»grænsen«(ømhed, ubehag) nås (Figur 2A). For næsten alle regionale smertetilstande vil det være muligt at finde de specifikke genoptræningsvejledninger på Behandlere i almen speciallægepraksis vil med fordel kunne henvise idrætsudøverne til disse genoptræningsvejledninger, hvorved det er muligt med et beskedent tidsforbrug at give en meget mere omfattende genoptræningsvejledning, end det ellers er praktisk muligt under en konsultation eller i en skadestue, til gavn for såvel behandlere som idrætsudøvere. Genoptræningsprogrammerne er opbygget af: et konditionsprogram (cykling og svømning vil ofte kunne gennemføres trods skader), et koordinationsprogram (balanceøvelser), et styrketræningsprogram (der er tilrettelagt, så der sker en symmetrisk styrkelse af samtlige muskler omkring den skadede legemsdel og ikke kun af én enkelt muskel) og et udspændingsprogram, der omfatter de muskler, der trænes. Koordinations-, styrke- og udspændingsprogrammerne er sammensat, så de varer en time, med angivelse af hvor meget af denne time, der skal bruges på de specifikke programmer. Det tager de fleste patienter flere dage at træne en time samlet, og det er ikke nødvendigt at træne hver dag eller at lave alle øvelser samme træningsdag, men styrken tiltager naturligvis hurtigere, jo mere man træner. Efter en konsultation stilles en foreløbig diagnose, og der udarbejdes et genoptræningsprogram (eventuelt via Hvis diagnosen er korrekt, vil genoptræningen forløbe jævnt fremad, og idrætsudøveren når samme niveau som tidligere. Hvis genoptræningen ikke forløber planmæssigt, bør idrætsudøveren revurderes med henblik på at sikre, at diagnosen er korrekt og udelukke, at der er tilstødt komplikationer. Det er derfor vigtigt, at idrætsudøveren informeres om, at han skal henvende sig igen, hvis ikke genoptræningen forløber som planlagt. Overbelastningsskader i sener (tendinopatier) og specielt senefæster (entesopatier) er nogle af de regionale smertetilstande, der er vanskeligst at behandle og blandt de skader, der tager længst tid. Ved gentagne overbelastninger opstår der forandringer i senen, som efter Boks 2 For næsten alle regionale smertetilstande vil det være muligt at finde de specifikke genoptræningsvejledninger ngs på Behandlere i almen special- lægepraksis s vil med fordel kunne henvise idrætsudøverne til disse genoptrænings- vejledninger. e 1052
7 Ultralydscanning med elastografi af akillessene. Akillessenen er overvejende grøn med flere gule og røde områder, tydende på vævet er mere blødt som tegn på tendinopati. Normale akillessener er blå-grønne ved elastografi. længere tid når en grad, der giver symptomer. Senesymptomer kan derfor sammenlignes med et isbjerg, hvor kun de 10%, der rager over vandoverfladen (smertegrænsen), giver symptomer. Det betyder samtidig, at hvis patienten aflaster til smertefrihed, vil kun 10% af skaden være ophelet, mens de sidste 90% af skaden fortsat er til stede. Dette betyder, at den forsigtige genoptræning skal forsætte i måneder (et halvt år) efter smertefrihed, inden maksimal belastning tillades (Figur 3). I øjeblikket diskuteres, om excentrisk træning (kontraktion af en muskel, der samtidig udspændes) er bedre end langsom, tung styrketræning (træning med tunge vægte). Der er kun yderst beskeden videnskabelig evidens for, at den ene metode er bedre end den anden. Fordelen ved excentrisk træning er, at den kan gennemføres hjemme, mens den langsomme, tunge styrketræning kræver anvendelse af apparatur i træningscentre. Det er helt afgørende for prognosen, at behandling af seneoverbelastningsskader påbegyndes, når de første symptomer melder sig, og ikke først, når det ikke længere er muligt at forsætte aktiviteten, der ofte kan forsætte måneder efter de første symptomer, da opvarmningen nedsætter/fjerner smerterne i de første måneder. Hos børn er stort set alle overbelastningssymptomerne lokaliseret til apofyserne: tuberositas tibiae (Osgood-Schlatter), akillessenefæstet på calcaneus (»apofysitis calcanei«), distale patella pol (»Sinding- Larsen«) eller mediale epikondyl (»little league elbow«), og generelt kan man se apofysitter ved samtlige apofyser. Diagnoserne kan sædvanligvis let stilles klinisk. Hvis der er tvivl om diagnosen, bør der primært henvises til ultralydskanning, hvor forandringerne er særdeles tydelige med fragmentering af apofysen og ofte neovaskularisering 1053
8 Reumatologi ved Doppler-undersøgelsen. Behandling består udelukkende af genoptræningsvejledning (hvilket også medfører komplet smertefrihed hos stort set alle). Anden behandling NSAID har stort set ingen behandlingsmæssig plads i seneoverbelastningsskader (fraset i det helt akutte forløb og som smertestillende), da det kun løfter smertegrænsen og således fjerner styringsmekanismen for genoptræningen ved at hæve smertegrænsen. Hvis der er behov for smertestillende medicin, vil paracetamol i mange tilfælde være lige så godt og forbundet med færre bivirkninger. Lokale steroidinjektioner er sædvanligvis kun indiceret, hvis der ikke er fremgang på»regelret«genoptræning. Lokale steroidinjektioner kan afkorte aflastningsperioden ved at fjerne den (kroniske) inflammation, men kan naturligvis ikke reducere den del af genoptræningsperioden, der skal sikre, at det skadede væv bliver så stærkt, at det kan klare den belastning, der tidligere medførte skaden. Hvis man derfor (misbruger) steroid til at fjerne inflammationen (og derved smerten) og kort efter tillader maksimal træning, vil skaden med meget stor sandsynlighed recidivere efter nogle få måneder. Behandling med steroidinjektioner uden stramt styret genoptræning (der ofte skal strække sig over et halvt år) har absolut ingen plads. Injektionerne kan med fordel foretages ultralydvejledt, men der er for de fleste skader intet i vejen for, at egen læge forsøger at foretage injektionerne uden ultralydvejledning, da risikoen ved injektionerne er minimal. Steroid vides forbigående at reducere kollagenproduktionen i tenocytterne in vitro og in vivo. Dette kan være årsag til bristninger (af akillessenen) efter steroidinjektioner. En anden forklaring kan være, at idrætsudøveren genoptager maksimal Figur 3 /»Isbergteorien«. Overbelastningsskader i sener og senetilhæftninger nger giver først smerter sent i forløbet. Forløb er langvarige, og forsigtig genoptræning tager måneder. Belastning Månedsskrift for almen praksis december 2011 NSAID m.m. Smerte-detektions-grænse Symptomfri Skadet Tid 1054
9 Boks 3 Behandling med steroidinjektioner uden stramt styret t genoptræning (der ofte skal strække sig over et halvt år) har absolut ingen n plads. belastning, når de 1 md. efter injektionen bliver smertefri i stedet for at gennemføre et genoptræningsprogram over (mindst) et halvt år, så senen kan genvinde styrken inden maksimal belastning tillades. Inden for de sidste år er mange forskellige behandlingsmuligheder dukket på: shockwave, sklerosering og injektion af pladerig plasma. Disse nye behandlinger viste alle»meget positiv«effekt i de første undersøgelser, hvilket ikke har kunnet genfindes i de efterfølgende undersøgelser. Erfaringen er p.t., at disse nye behandlinger i bedste fald har en minimal effekt, og behandlingerne bør derfor betragtes som eksperimentelle. Operation er i enkelte udvalgte tilfælde indiceret ofte som sidste mulighed i behandlingen af regionale smertetilstande. Konklusion Diagnosen af regionale overbelastninger og smertetilstande er oftest klinisk. Behandlingen omfatter mindst mulig og kortest mulig aflastning og en ihærdig, kontrolleret, stigende genoptræning. Skader i sener og senetilhæftninger kræver særlig opmærksomhed og langvarig træning. I en efterfølgende artikel gennemgås udvalgte overbelastningsdiagnoser. Økonomiske interessekonflikter: Ulrich Fredberg er forfatter til (og ejer af) hjemmesiden Sportnetdoc.dk. 1055
BodyRelax - giv din krop en chance
SPRINGERKNÆ (JUMPER'S KNEE) Årsag: Gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen (spring, spark) medfører mikroskopiske småbristninger ved knæskalssenefæstet på nedre kant af knæskallen. Da belastningen
Læs mereSpringerknæ Informations- og træningsprogram
Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret
Læs mereGenoptræningsprincipper.
Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen
Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle smerter i achillessenen, som skyldes seneirritation.
Læs mereSPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.
Muskelskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller
Læs mereOverrivning af akillessenen
Din akillessene er revet over, og derfor er din fod i en Walker-støvle med 3 kiler under hælen. Senen aflastes, når foden holdes helt strakt i spidsfod. Overrevet akillessene (foto: IK) Nyere undersøgelser
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs mereMUSKELINFILTRATIONER I NAKKE-SKULDER (MYOSIS) Anatomi: Talrige muskler udspringer og fæster omkring skulder-nakke.
Diagnose: MUSKELINFILTRATIONER I NAKKE-SKULDER (MYOSIS) Anatomi: Talrige muskler udspringer og fæster omkring skulder-nakke. A. M. semispinalis capitis DYBE NAKKE- OG RYGMUSKLER BAGFRA B. Mm. splenii capitis
Læs mereFysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1
Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereBasalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING
KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud
Læs mereKROP. Akutte Idrætsskader. knæskader
xx KROP & FYSIK Akutte Idrætsskader knæskader Fakta om idrætsskader Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker idræt. Ankelforstuvninger, fibersprængninger, smerter i skuldre, ben, knæ og ankler
Læs mereOvervej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?
HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereNår sport giver smerter
Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereUrinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center
Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information
Læs mereAkut skadesbehandling - Fysioterapeut Katrine Boel Gjerum
Katrine Boel Gjerum 1 Få den skadede til at holde sig i ro Stop al aktivitet omkring den skadede Lav hurtigt en grov-vurdering af skadens alvorlighed Lokalitet? Bløder det? Tilkald hjælp/redskaber (fx
Læs merePRP (Platelet Rich Plasma)
Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart
Læs mereDISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...
DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps
Læs mereGenoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2
Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,
Læs mereVelkommen til Hoftesektoren
Velkommen til Hoftesektoren Ekstern Springhofte - Formålet med denne information er at besvare en række spørgsmål i forbindelse med operation for springhofte. Informationen indeholder en beskrivelse af
Læs mereKvit knæsmerterne ÅRSAG TIL KNÆSMERTER TILBAGEVENDEN TIL SPORT
Da du var til undersøgelse i Artroskopisk Center, fik du en forklaring på, hvorfor vi tror, at du har ondt i knæet, og du fik råd og vejledning til, hvad du skal gøre for, at det bliver bedre. Denne pjece
Læs mereOrtopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet
Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereDiskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereKnæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien
Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time
Læs mereVAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor
Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må
Læs mereKikkertoperation i knæet Patientinformation
Kikkertoperation i knæet Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium/Idrætsklinikken Du har fået tilbudt eller har fået lavet en kikkertoperation
Læs mereOverrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereMeniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling
Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste
Læs merePatientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse
Patientvejledning Blokade Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse sker for at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Du kan få lagt
Læs mereSammensæt dit eget styrketræningsprogram
Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling
Læs mereInformationspjece til patienter med bristet akillessene.
Akillessenen er den kraftigste sene i kroppen. Denne har stor betydning for stabilitet og bevægelse af foden. For at senen kan vokse sammen igen efter skaden, er det vigtigt at følge nedenstående retningslinjer.
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling
Læs merePatientvejledning. Tennisalbue og golfalbue
Patientvejledning Tennisalbue og golfalbue De sener, som gør os i stand til at bøje og strække håndleddet, hæfter ved knoglefremspringene på yder- og indersiden af albuen. Opstår der smerter i albuen,
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereTil patienter og pårørende. på håndens bøjesener. Genoptræningsvejledning. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet døgnet rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Skade på håndens bøjesener Genoptræningsvejledning Vælg farve Vælg billede Kvalitet døgnet rundt Ergo- og Fysioterapien Træningsvejledning Formålet med øvelserne er at give senen
Læs mereTRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.
TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning
Læs mereGenoptræning af Achillessenen
Lægedage 2015 Genoptræning af Achillessenen v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut, Fysiq Royal Achillessene smerter? Diagnosen vig4g for behandlingen Tendinopa4 (1) Peritendini4s (2) Entesopa4 (3) Tennis
Læs mereJumpers Knee (Springer knæ)
Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...
Læs mereMeniskoperation Patientinformation
Meniskoperation Patientinformation Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Menisk Ydre Et knæled indeholder 2 menisker- en indre og ydre menisk Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste
Læs mereSPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER
KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER
Læs mereDOMS - Delayed onset muscle soreness
DOMS - Delayed onset muscle soreness Vi kender det alle. Man vågner om morgenen efter en omgang hård arm træning, og ens arme føles som om de er blevet kørt over af en damptromle. Fænomenet kaldes DOMS,
Læs mereTræningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen
Træningsprogram Øvelser for smerter i achillessenen Træning af kroniske smerter i achillessenen Kroniske smerter i achillessenen kan afhjælpes med regelmæssig styrketræning af senen, hvor senen belastes
Læs mereDekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereKroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital
Kroniske fod og ankel skader Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kompliceret dynamisk styring Koblet bevægeudslag Midtarsal ledlåsning Kompliceret
Læs mereSpinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs merePatientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse
Patientvejledning Blokade Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse sker for at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Du kan få lagt
Læs mereSKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS
SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereHvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?
Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at
Læs mereBrud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i
Læs mereOverrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereGenoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3
Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,
Læs mereBrud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi
Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER. www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER 2 www.krop-fysik.dk Fakta om idrætsskader Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker idræt. Ankelforstuvninger, fibersprængninger, smerter
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den
Læs mereNøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler
Nøgleord til beskrivelse af fund Journalskrivning Typiske nøgleord - oversigt Homogen/Uhomogen. bruges ofte om sene- og muskelvæv Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Ensartet
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,
Læs merePatientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)
Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet
Læs mereHvad er. dagligdagen? Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Silkeborg Centralsygehus. Indhold. Praktisk klinik.
Reumatologia minor omkring foden Sådan gør jeg.. Silkeborg Centralsygehus Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Indhold Artritis Artrosis Ankelleds distorsioner - m komplikationer
Læs mereMR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed
MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet
Læs mereINFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION
INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig
Læs mereGaldestensoperation Komplikationer
Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,
Læs mereHVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?
HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet
Læs mereDe fysiske grænser for dig og din medicinske patient
De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var
Læs mereØvelser til patienter der har fået et nyt knæ
Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer
Læs mereSeneforlængelse med Z-plastik
På ydersiden af benet har man en muskel, som har et meget langt seneblad (fascia lata). Dette seneblad går lige ned over det sted på hoften, hvor lårbensknoglen har et stort fremspring (trochanter major).
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs merePatientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled
Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en
Læs mereINDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED
INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereNår ryggen giver problemer
Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Udredning og diagnosticering: Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber.
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever
Læs mereTræningsprogram. Programmet er fagligt redigeret af overlæge Otto Langhoff og specialeansvarlig fysioterapeut Kasper Spoorendonk d
Træningsprogram Programtitel: Achillesseneruptur Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet er fagligt redigeret af
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs mereTræningsprogram efter hofteartroskopi fase 2
Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs mereStabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering
Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereAarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse
Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være
Læs mere