Klik på det fag, du vil se!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klik på det fag, du vil se!"

Transkript

1 Klik på det fag, du vil se! Fransk... 2 Biologi/Kemi/NV... 4 Matematik... 9 Engelsk B Dansk Dansk særligt for STX Samfundsfag Fysik Psykologi Historie Musik... 22

2 Fransk At Informere Taksonomisk (Bloom) Lavt Videns (redegørende ) FRANSK r Traduire Resumer Definition af ordet Oversætte fra dansk til fransk Resumere en tekst Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Décrire Commenter Expliquer Beskrive (typisk et billede, en person) Forklare, tage stilling og udtrykke en mening At forklare/ udlægge et forhold/ et udsagn i teksten (kræver indholds- analyse) At Argumenter e Højt Hvordan? Det vurderende/disk uterende Comparer Discuter Trouver des arguments Sammenligne to tekster, to udsagn etc. At belyse en sag/ et emne fra flere sider Do.

3 Genrer af mere kreativ art (> sprogproduktion som vi til dagligt laver rigtig meget af): Écrire un dialogue, un jeu de rôle (skriv en dialog, et rollespil) Écrire un poème, une chanson, une carte de voeux, une carte postale, une lettre, un mail (skriv et digt, en sang, et lykønskningskort, et postkort, et brev, en mail)

4 Biologi/Kemi/NV Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Vidensniv eau (redegøre nde ) Spørgsmå l: Hvad/hvil ket? NV/biologi/kemi Afbild: Afstem: Anfør: Angiv: Baggrund (på baggrund af): Beregn: Definition af ordet Grafisk fremstilling af data. Enheder angives. Anvendes normalt i forbindelse med at et reaktionsskema skal afstemmes. Omfanget af en medfølgende tekst, som beskriver fremgangsmåden ved afstemningen, vil afhænge af reaktionstypen. Fx vil en afstemning af en redoxreaktion kræve mere dokumentation end de fleste andre reaktionstyper. Ved helt simple afstemninger kan en medfølgende tekst undlades. Et kort præcist svar med brug af relevant fagligt begreb. Det forventes ikke, at svaret også omfatter en begrundelse. Biologi: Et kort præcist svar, fx enkeltord eller talværdi. Kemi: Et kort præcist svar med en kort faglig begrundelse for svaret. Typeordet anvendes fx i forbindelse med bestemmelse af en reaktionstype. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i det materiale, figur eller lignende, der henvises til. Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar. Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort omtaler, hvad der er beregnet og hvilket resultat, som blev opnået. Der vil blive lagt vægt på om både enheder og talstørrelser er fornuftigt

5 angivet, fx i form af antal betydende cifre. Giv en uddybende beskrivelse af det, der bedes om ud fra en figur eller oplysninger i opgaven. Besvarelsen kan indeholde en beskrivelse af en metode og dens princip og evt. en forsøgsopstilling. Beskriv: Forsøg/eksperiment: Færdiggør: Der præsenteres et ufuldstændigt materiale, som skal afsluttes ved brug af kemiske begreber og lignende. Anvendes ofte når der er angivet et ikke afstemt reaktionsskema. Ved besvarelsen forventes angivet de manglende kemiske forbindelser med kemisk symbolik, dvs ikke som kemiske navne. Benyttes typisk hvis en kemisk forbindelse eller lignende skal bestemmes ud fra et fremlagt materiale. Materialet kan fx et H- NMR spektre eller beskrivelse af resultater fra kemiske eksperimenter. Opsamling uden nye oplysninger. Gerne med de vigtigste resultater og evt. betydende fejlkilder for forsøget Identificer: Konklusion: Marker: Anvendes normalt når et kemisk begreb eller struktur skal vises på en figur af en kemisk forbindelse. Det kan fx dreje sig om at visse relevante atomer i en strukturformel, asymmetriske C-atom, karakteristiske/funktionelle grupper. Som regel vil et bilag være vedlagt til brug. Det forventes ikke der er en medfølgende forklarende tekst. Der vil blive lagt vægt på om der er foretaget en korrekt markering, men også om der er foretaget forkert markeringer. Vil typisk anvendes ved navngivning af kemiske forbindelser. Der kan i den konkrete situation være stillet særlige krav til navngivningen, fx at der skal være tale om den kemiske

6 forbindelses systematiske navn. Det forventes ikke, at der angives en forklaring på navnet. Navngivning følger som udgangspunkt Kemisk Ordbog. For mere almindelige kemiske forbindelser accepteres trivialnavn, fx vand og ammoniak. Automatiske navngivningsprogrammer må gerne benyttes. Der skal dog angives et dansk navn, selv om et program giver et engelsk navn for stoffet. Navngiv: En kortfattet opskrivning af fx et kemisk begreb eller kemisk struktur, som ikke behøver ledsages af en uddybende tekst. En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en problemstilling En tegning skal entydigt vise det, der spørges efter. Det kan fx være en celle eller analyseresultater. Der er krav om præcise angivelser. Opskriv: Redegør for/gør rede for: At Analysere Højere Det analysere nde Tegn: Analyser: Bestem: En grundig gennemgang og forklaring af data, fx en figur. En ren beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Biologi: Ud fra data eller oplysninger i opgaven, bestemmes for

7 Spørgsmå l: Hvordan? eksempel en forskrift eller en værdi. Forklar kort hvordan bestemmelsen er foretaget, og angiv de forudsætninger eller antagelser der er grundlag for bestemmelsen. Eventuelle enheder skal angives. Kemi: Størrelsen skal findes fx ved aflæsning på graf, beregninger og lignende. Relevante enheder skal angives. Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort omtaler, hvad der er bestemt. Der vil blive lagt vægt på, om både enheder og talstørrelser er fornuftigt angivet, fx i form af antal betydende cifre. Typeordet benyttes ofte i forbindelse med bestemmelse af empirisk eller molekylformel, halveringstid ved reaktionskinetik og beregning af en kemisk forbindelses molarmasse ud fra en figur. Forklar: Besvarelsen skal bygge på biologisk viden og forståelse. De konkrete resultater eller figurer sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling. Et eller få udvalgte forslag er tilstrækkelige. Begrund dit eller dine forslag I besvarelsen skal de ønskede data, fx en figur anvendes. Forslag, giv forslag til: Inddrag: Kommenter: Optræder normalt som et delspørgsmål, hvor en kemisk størrelse er beregnet eller bestemt. Resultatet skal efterfølgende sættes i relation til relevant kemisk viden. Der er tale om en relativ kort faglig beskrivelse af betydningen af det opnåede resultat. Fx kan der være tale om kort at forklare betydningen af en beregnet termokemisk størrelse. Dette kan fx være en kort tekst, en graf med aksebenævnelser. Der er ikke krav om præcise værdier, men kun tendenser. En påstand fremsættes. Der skal fremlægges passende kemisk

8 Skitser: dokumentation, som viser, at påstanden er korrekt. Dokumentationen kan fx inddrage beregninger, fremstilling af graf og tegning af strukturer, men det er væsentligt, at dokumentationen knyttes sammen af en tekst, som efterviser påstanden. Typeordet benyttes ofte i forbindelse med at undersøgelse af en kemisk reaktions orden. At Argumentere Højt Det vurderen de/diskut erende Spørgsmå l: Hvorfor? Vis: Argumentér: Begrund: Diskuter: Hypotese, opstil en hypotese: Vurder: En påstand skal begrundes ud fra naturvidenskabelige argumenter. Der kan være tale om at inddrage baggrundsviden fra forskellige dele af faget og at benytte såvel kvalitative som kvantitative forhold i argumentationen. Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser, der ligger bag dit svar. Fremdrag fordele og ulemper ved de faglige problemstillinger. Argumenter for og imod, inddrag forskellige betragtninger fx miljømæssige, medicinske eller politiske. Fagligt begrundede forventede udfald af et forsøg/eksperiment. Hypotesens holdbarhed kan afprøves eksperimentelt eller ved hjælp af statistiske metoder. Biologi: På baggrund af naturvidenskabelig viden og evt. en statistisk analyse vægtes synspunkter for og imod en problemstilling. Kemi: På baggrund af kemisk viden og eventuelt en analyse af eksperimentelle resultater bedømmes en kemisk relevant problemstilling

9 Matematik Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Matematik Beregn Definition af ordet Benyt formlen ved at indsætte de givne oplysninger (tal) på de rigtige pladser. Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Bestem Definér Skitsér Reducér Find resultatet med en valgfri metode. Det kan evt. være ved beregning, ved aflæsning på figur m.fl. Husk beregning er mere nøjagtig end beregning og dermed ofte bedre. Afklare/forklare hvad der forstås ved et bestemt begreb. Lave en realistisk skitse i overensstemmelse med de givne informationer og betegnelser (f.eks. grafer, trekanter m.m.). Benyt regningsarternes hierarki og diverse grundlæggende regneregler til at skrive udtrykket kortere/simplere. Hvordan? Isolér Løs Benyt ligningsløsningens grundregler til at omskrive ligningen/formlen, så den ubekendte står alene på den ene side af lighedstegnet. Benyt ligningsløsningens grundregler til at omskrive ligningen, så den ukendte står alene på den ene side af lighedstegnet eller anvend en bestemt løsningsformel. Vær opmærksom på antallet af løsninger. At Argumentere Højt Det Bevis Med bevis forstås en række af logiske slutninger, der munder ud i en

10 vurderende/di skuterende konklusion om en matematisk sætnings sandhed. Hvorfor? Vis Redegør Er lidt det samme som bevis, men er ofte brugt i en mere konkret sammenhæng. Udtømmende forklaring af begreber og sammenhænge samt disses anvendelsesmuligheder herunder bevisførelse.

11 Engelsk B Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Hvorfor? Engelsk B Summary ( Write a summary ) Account ( Give an account.. ) Outline ( Give an outline ) Characterization ( Characterize. Write an article in which you discuss., Definition af ordet Et handlingsreferat skrevet i nutid. Alle væsentlige dele af den læste tekst skal gengives i et klart og entydigt sprog. En beskrivelse af fakta, tilstande eller handlinger; en redegørelse for grunde, årsager eller motiver En sammenhængende tekst hvor eleven identificerer centrale synspunkter i de enkelte tekster eller hos personer i de enkelte tekster. Der skal indgå relevante citater som illustrerer de centrale synspunkter. Teksten bør ikke opdeles i enkeltafsnit om text A, text B, text C. En beskrivelse af f.eks karakteristiske træk, særlig opførsel og psykologiske bevæggrunde hos personer i en litterær tekst. Det specielle ved en person kan udtrykkes både direkte gennem beskrivelser og kommentarer og indirekte gennem personernes handlinger, tale eller udseende. Beskrivelsen kan med fordel understøttes af citater. En argumenterende sagprosatekst om et afgrænset emne, hvor emnet sættes i en større sammenhæng og hvor den skrivende udtrykker sin velbegrundede holdning til vigtige spørgsmål om emnet. Teksten opbygges med en overskrift, en fængende indledning, brødtekst og en afrunding, hvor de væsentligste pointer understreges. Modtagerforholdet medtænkes mht stilleje. En kort tekst med argumentation og kommentar til et givet emne eller udsagn ofte med udgangspunkt i det skønlitterære forlæg.

12 Write a short essay in which you discuss, Teksten skal indeholde en indledning, brødtekst og afrunding med opsamling af de væsentligste pointer. Egne holdninger bør sættes op mod holdninger, som findes i forlægget. Kan være skrevet i en personlig tone. Personlige oplevelser kan bruges til at illustrere pointer og understøtte argumenter. Iagttagelser der udtrykker den skrivendes egne Comment on. NB: En velargumenteret tekst nævner også de vigtigste MODARGMUMENTER argumenter der derefter kan gendrives, så konklusionen bliver at forfatterens synspunkt er det eneste rigtige. Gode linkers er centrale for genren.meninger om eller holdninger til det angivne.

13 Dansk Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Hvorfor? Dansk Resumé Redegøre Dokumentere Citere Karakterisere Analysere Sammenligne Diskutere Reflektere Perspektivere Definition af ordet Kort gengivelse af det centrale indhold i teksten. Til forskel fra et referat skal tekstens egen struktur ikke nødvendigvis følges. Sammenfatte tekstens overordnede synspunkter og forklare sammenhængen mellem dem..tekstens kronologi følges ikke. Objektiv gengivelse og tydelig markering af hvem der taler ved brug af redegørelsesmarkører. Du bruger teksten som argumentation for dine iagttagelser ved at underbygge dem med citater fra eller henvisninger til teksten. Du udpeger de særligt karakteristiske træk ved en tekst eller ved aspekter af den. Du skal iagttage enkeltdele i teksten og forklare, hvilken effekt de har for læserens opfattelse af tekstens indhold og form. Analysen afhænger altid af tekstens genre. Du iagttager forskelle og ligheder i eller mellem tekster. Fremstille en sag fra flere sider så man afdækker hvad der ville kunne siges for og imod et emne eller en sagsfremstilling. Det er bl.a. væsentligt at man ikke kun ser en sag fra én synsvinkel, men også inddrager hvad der kunne udtrykkes fra en anden synsvinkel. Du reflekterer når du giver udtryk for undren og overvejelser om et emne. Du sætter en sag/et emne/en tekst ind i en større sammenhæng, fx over tid eller i relation til andre tekster. Du fortolker på baggrund af en analyse ved at samle betydningen af analysens enkeltdele. Du tager udgangspunkt i nogle faglige kriterier, når du skal vurdere

14 Fortolke forskellige aspekter af en tekst. Vurdere

15 Dansk særligt for STX Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? DANSK (stx) Beskrive Referere Redegøre Definition af ordet Beskrivelse dækker (særligt i forbindelse med billedbeskrivelse) ydre forhold, materiale, struktur, bevægelse, udvikling eller fx et sagsforhold. Referat er en kort, kronologisk og sammenhængende gengivelse af det væsentlige i noget talt eller skrevet. Referatet medtager ikke detaljer. Redegørelse er en selvstændig gengivelse af det væsentlige i en tekst. Redegørelsen behøver ikke at følge tekstens kronologi, men gengiver tekstens hovedpunkter. Redegørelsen er objektiv. At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? Dokumentere Analysere Karakterisere Undersøge Dokumentere vil sige at underbygge et synspunkt eller en tekstiagttagelse ved at henvise til kendsgerninger eller anføre citater, der underbygger det. Analyse bruger fagets metoder og teorier til at undersøge en tekst. Der er forskel på, om det er en litterær analyse, en retorisk analyse eller en sagprosaanalyse. En analyse kræver en opsplitning af elementer i en tekst, der har til formål at få større forståelse for tekstens indhold. Karakterisere betyder at undersøge og beskrive det, som kendetegner og er typisk f.eks. for en person, en holdning eller en tekst. Undersøgelse er den grundlæggende aktivitet i al faglighed: slippe sin nysgerrighed løs i faglig sammenhæng ved hjælp af faglige teorier og faglige metoder.

16 At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Hvorfor? Argumentere Diskutere Fortolke Perspektivere Reflektere Sammenligne Argumentation vil sige at overbevise andre om det, man mener, ved eller tror. Dette gøres ved at fremføre en påstand og belæg, som underbygger påstanden. I diskussion gengives andres synspunkter og argumenter loyalt. I diskussionen fremstilles en sag fra flere sider, idet man afdækker, hvad der ville kunne siges for og imod et emne eller en sagsfremstilling. I diskussionen ser man ikke kun en sag fra én synsvinkel, men inddrager hvad der kunne udtrykkes fra en anden synsvinkel. Kræver ikke, at man fremsætter egen mening, men man må gerne. Fortolkning bygger på de iagttagelser, som man gør sig i analysen, giver en samlet forståelse af teksten, som hviler på en grundig tekstdokumentation/-analyse. At perspektivere vil sige at sætte en sag, et emne eller et forhold ind i en større sammenhæng, fx over tid eller i relation til andre forhold. Når man reflekterer, gennemgår man en tankeproces, som formuleres skriftligt. En sammenligning består i at sammenholde to eller flere ting eller forhold af nogenlunde ensartet karakter med henblik på at finde ligheder og forskelle mellem dem. En sammenligning bør være systematisk, således at man sammenligner de to områder punkt for punkt. Ofte munder sammenligningen ud i en vurdering. At vurdere vil sige ud fra danskfaglige kriterier at bedømme en teksts kvalitet. En vurdering er en bedømmelse af en ting eller et forhold for at konstatere de bagvedliggende holdninger eller værdier. Vurdere

17 Samfundsfag Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? Samfundsfag - Redegøre - Udlede - Tydeliggøre Definition af ordet I en redegørelse skal man være loyal overfor materialet. Man skal ikke begynde at forklare eller diskutere materialet, men udvælge og gengive de vigtigste pointer i dette. Det der styrer udvælgelsen er naturligvis problemstillingen. Når man udleder i samfundsfag skal man fremdrage de vigtigste tendenser i en given tabel/figur. At tydeliggøre indebærer som regel en udregning (fx indekstal), der fremhæver en tendens i et talmateriale. At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? - Angiv og dokumenter - Karakterisere - Analyser og undersøg - Sammenlign - Opstille en hypotese - Opstille og anvende en model Ordene angiv og dokumenter betyder, at man skal præcisere omfanget eller antallet af faktorer, konsekvenser etc., der spørges ind til. Dette indebærer at man bruger henvisninger/citater. At karakterisere indebærer, at man afgør, hvad der kendetegner et bestemt fænomen. At analysere og undersøge indebærer, at man enten 1) dokumenterer faglige sammenhænge vha. materiale og supplerer ved brug af hjælpemidler eller 2) bearbejder et talmateriale og dermed

18 At Argumentere Højt Det vurderende/ diskuterende Hvorfor? Diskutere Skriv et notat påviser faglige sammenhænge og udviklingstendenser En sammenligning indebærer en systematisk fremhævelse af ligheder og forskelle i materialet ved brug af faglig viden i form af begreber og/eller teorier Bliver man bedt om at opstille en hypotese, skal man på et fagligt grundlag opstille en sammenhæng mellem en afhængig variabel og en eller flere uafhængige variable. Opstilling og anvendelse af en model indebærer en formidling af faglige sammenhænge i en forenklet form. Fx en oversigt over de variable der er årsag til eller konsekvens af en given problemstilling. En fagligt funderet diskussion indebærer, at man sætter argumenter for forskellige synspunkter op overfor hinanden. Diskussionen kan afsluttes med en vurdering af, hvilket argument der er stærkest. At skrive et notat indebærer en rådgiverrolle. Typisk i forhold til en politiker. Man skal da skrive en eller flere strategier/løsningforslag og en konklusion med en velbegrundet anbefaling.

19 Fysik Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Hvorfor? FYSIK Formål Udførelse Fejlkilde Usikkerhed Formler Teori Analyse Diskussion Konklusion Definition af ordet En kort og præcis angivelse af hvad meningen med øvelsen er. Beskrivelse af et forsøgs udførelse. Beskrevet således at en anden elev kan læse og forstå det, samt lave forsøget efter beskrivelsen. Forhold der er uafhængige af selve målingen, men som skaber fejl i forsøget. F.eks. at man vil måle hvor hurtigt en person kan cykle, uden at der tages hensyn til medvinden. Ingen måling er fuldstændig nøjagtig. Kan en tykkelse måles så den kun kan afvige med 1mm, siges usikkerheden at være 1mm. En kort overskuelig symbolrepræsentation for en fysisk sammenhæng. En beskrivelse af det system der undersøges og hvilke antagelser der gøres for at kunne lave beregninger på systemet. Finde ud af om der er bestemte sammenhænge i forsøgsdata eller bestemme en bestemt værdi ud fra forsøgsdata. En diskussion af forsøgets resultater. Herunder om resultaterne passer overens med en tabelværdi eller fysisk kendt sammenhæng. Dette kan gøres kvantitativt ved at beregne en afvigelse, eller kvalitativt med en beskrivelse af afvigelsen fra det forventede. Væsentlige fejlkilder og usikkerheder ved forsøget nævnes også. En sammenfatning af resultatet for forsøget. Angiv gerne de værdier/sammenhænge du har fundet, samt hvad der evt. er gået galt i løbet af forsøget.

20 Psykologi Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Hvorfor? Psykologi Skrivebegreber Udvælg relevante teorier, empiri og eller undersøgelser, der har forklaringsværdi i forhold til emnet redegør for og definer herefter de teorier, undersøgelser og begreber, der er relevant for dit fokus evt. i form af begrebskort Analyser forklaringsværdi citer, påvis og forklar sammenhæng, overensstemmelse Diskutere Reflektere Fortolke Vurdere Perspektivere Konklusion: opsummere intet nyt - knytter an til metateksten og jeg kan igen optræde Udgangspunktet er altid psykologiens paradigme: teori-empiri-praksis Der må gerne være metatekst i indledningen: jeg har valgt det og det fordi og her må bruges jeg Metatekst er en læsevejledning med opgavens røde tråd og begrundelser for valg af teori mv. Ord: undre sig, undersøge, sammenligne fordi måske har det samfundsmæssig relevans eller relevans for mange mennesker i forhold til at opnå et godt liv, eller relevant for hin enkelte i casen. Ved feltarbejde/ egen empiri redegør for metode og design. Analyser dvs. del bilagsteksten op i smådele; find de tekststeder, hvor de udvalgte teorier, undersø- gelser og begreber har forklaringsværdi og citer, påvis og forklar sammenhæng, overensstemmelse mellem teori og bilagsmateriale teori skal hænges op på konkret bilagstekst eller praksis Undgå at være normativ: aldrig jeg synes.. Diskuter f.eks. den anvendte teoriens validitet i forhold til bilaget holder det også i dag eller er teorien måske forældet, hvor langt har de valgte teorier forklaringsværdi? Hvad bliver ikke forklaret Reflektere og vurdere: hvad må der gøres ved praksis ex.: skal barnet tvangsfjernes? er der lovhjemmel til det? ; hvilken terapiform ville være egnet og hvorfor?; Hvordan kan vi gøre livet bedre for de involverede ; hvad er grundvilkår vi må leve med? Fortolke hører til psykoanalysens univers Perspektivere er at inddrage andre teorier, undersøgelser eller begreber, der også ville kunne have forklaringsværdi eller praksisrelevans

21 Historie Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Hvorfor? Historie Notere: Dokumentere/citere: Redegøre: Analysere (ophavsanalyse) Sammenligne: Diskutere: Perspektivere: Vurdere: Definition af ordet Notere: Skrive notater til en fremstillingstekst/kilde. Dokumentere: Lave citater af kilden/fremstillingsteksten og fodnoter hvor du dokumenterer, hvor du har oplysningerne fra. Redegøre: Sammenfatte Analysere (ophavsanalyse)=lav kildekritik: Find ud af, hvem, hvornår og med hvilket formål teksten er skrevet med henblik på at finde kildens tendens. Sammenligne: Sætte to eller flere tekster overfor hinanden med henblik på at finde ligheder og forskelle. Diskutere: Her skal du med udgangspunk i din analyse af tekstens tendens sætte synspunkterne op overfor hinanden veje for og imod. Vurdere (fx: hvilken betydning fik ): Her skal du med udgangspunkt i en konkret analyse og diskussion tage stilling til en sag/problemstilling baseret på faglige argumenter. Perspektivere: Her skal du med udgangspunkt i en konkret analyse/problemstilling se større sammenhænge og perspektiver såvel geografisk som tidsmæssigt begreberne mikrohistorie <> makrohistorie er forbundet hermed.

22 Musik Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Musik Redegørelse Analysere Diskutere Definition af ordet Når man skal lave en redegørelse, tænker vi på de musikeksterne forhold, som - Biografiske forhold - Samfundsmæssige forhold - Historiske forhold - Musikalsk genre (rock, jazz, opera) Når man skal lave en analyse af et stykke musik, skal man fokusere på musikkens enkelte parametre, som - Form - Harmonik - Melodi - Instrumentering - Rytmik & Groove - Klang/Sound - Samspil mellem tekst og musik - Dynamik Når man skal diskutere musikken, laver man en vurdering og en perspektivering med baggrund i analysen

23 Hvorfor?

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 10/11 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Matematik C Trille Hertz Quist 1.c mac Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Mundtlig eksamen Maj-Juni 2014 Institution VUF Uddannelse Fag og niveau stx (Studenterkursus) Matematik C

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 200/2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Matematik C, HF Johnny

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Mathcad Survival Guide

Mathcad Survival Guide Mathcad Survival Guide Mathcad er en blanding mellem et tekstbehandlingsprogram (Word), et regneark (Ecel) og en grafisk CAS-lommeregner. Programmet er velegnet til matematikopgaver, fysikrapporter og

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Formalia ved opgaveskrivning

Formalia ved opgaveskrivning Formalia ved opgaveskrivning Dansk-/historie-opgave (DHO) Indhold Formalia i større opgaver... 1 Tjekliste til formalia... 5 Funktioner i Word... 6 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora)...

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - juni 2014, skoleåret 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - juni 2015, skoleåret 14/15 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Matematik B Janne Skjøth Winde 2.s mab Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januer-maj 15 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Matematik C Glenn Aarhus

Læs mere

Eksamensopgaver i matematik

Eksamensopgaver i matematik Eksamensopgaver i matematik med TI-Nspire CAS ver. 2.0 Udarbejdet af: Brian M.V. Olesen Marts 2010 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Bedømmelse af besvarelse...2 Eksempel 1 Lineære sammenhænge...3 Eksempel

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C Kristian Møller

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO SRO Newtons afkølingslov og differentialligninger Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO 0 Abstract In this assignment I want to illuminate mathematic models and its use in the daily movement. By math

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Mathias Turac 01-12-2008

Mathias Turac 01-12-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Eksponentiel Tværfagligt tema Matematik og informationsteknologi Mathias Turac 01-12-2008 Indhold 1.Opgaveanalyse... 3 1.1.indledning... 3 1.2.De konkrete krav til opgaven...

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 2stx111-MAT/B-24052011 Tirsdag den 24. maj 2011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere