Klik på det fag, du vil se!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klik på det fag, du vil se!"

Transkript

1 Klik på det fag, du vil se! Fransk... 2 Biologi/Kemi/NV... 4 Matematik... 9 Engelsk B Dansk Dansk særligt for STX Samfundsfag Fysik Psykologi Historie Musik... 22

2 Fransk At Informere Taksonomisk (Bloom) Lavt Videns (redegørende ) FRANSK r Traduire Resumer Definition af ordet Oversætte fra dansk til fransk Resumere en tekst Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Décrire Commenter Expliquer Beskrive (typisk et billede, en person) Forklare, tage stilling og udtrykke en mening At forklare/ udlægge et forhold/ et udsagn i teksten (kræver indholds- analyse) At Argumenter e Højt Hvordan? Det vurderende/disk uterende Comparer Discuter Trouver des arguments Sammenligne to tekster, to udsagn etc. At belyse en sag/ et emne fra flere sider Do.

3 Genrer af mere kreativ art (> sprogproduktion som vi til dagligt laver rigtig meget af): Écrire un dialogue, un jeu de rôle (skriv en dialog, et rollespil) Écrire un poème, une chanson, une carte de voeux, une carte postale, une lettre, un mail (skriv et digt, en sang, et lykønskningskort, et postkort, et brev, en mail)

4 Biologi/Kemi/NV Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Vidensniv eau (redegøre nde ) Spørgsmå l: Hvad/hvil ket? NV/biologi/kemi Afbild: Afstem: Anfør: Angiv: Baggrund (på baggrund af): Beregn: Definition af ordet Grafisk fremstilling af data. Enheder angives. Anvendes normalt i forbindelse med at et reaktionsskema skal afstemmes. Omfanget af en medfølgende tekst, som beskriver fremgangsmåden ved afstemningen, vil afhænge af reaktionstypen. Fx vil en afstemning af en redoxreaktion kræve mere dokumentation end de fleste andre reaktionstyper. Ved helt simple afstemninger kan en medfølgende tekst undlades. Et kort præcist svar med brug af relevant fagligt begreb. Det forventes ikke, at svaret også omfatter en begrundelse. Biologi: Et kort præcist svar, fx enkeltord eller talværdi. Kemi: Et kort præcist svar med en kort faglig begrundelse for svaret. Typeordet anvendes fx i forbindelse med bestemmelse af en reaktionstype. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i det materiale, figur eller lignende, der henvises til. Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar. Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort omtaler, hvad der er beregnet og hvilket resultat, som blev opnået. Der vil blive lagt vægt på om både enheder og talstørrelser er fornuftigt

5 angivet, fx i form af antal betydende cifre. Giv en uddybende beskrivelse af det, der bedes om ud fra en figur eller oplysninger i opgaven. Besvarelsen kan indeholde en beskrivelse af en metode og dens princip og evt. en forsøgsopstilling. Beskriv: Forsøg/eksperiment: Færdiggør: Der præsenteres et ufuldstændigt materiale, som skal afsluttes ved brug af kemiske begreber og lignende. Anvendes ofte når der er angivet et ikke afstemt reaktionsskema. Ved besvarelsen forventes angivet de manglende kemiske forbindelser med kemisk symbolik, dvs ikke som kemiske navne. Benyttes typisk hvis en kemisk forbindelse eller lignende skal bestemmes ud fra et fremlagt materiale. Materialet kan fx et H- NMR spektre eller beskrivelse af resultater fra kemiske eksperimenter. Opsamling uden nye oplysninger. Gerne med de vigtigste resultater og evt. betydende fejlkilder for forsøget Identificer: Konklusion: Marker: Anvendes normalt når et kemisk begreb eller struktur skal vises på en figur af en kemisk forbindelse. Det kan fx dreje sig om at visse relevante atomer i en strukturformel, asymmetriske C-atom, karakteristiske/funktionelle grupper. Som regel vil et bilag være vedlagt til brug. Det forventes ikke der er en medfølgende forklarende tekst. Der vil blive lagt vægt på om der er foretaget en korrekt markering, men også om der er foretaget forkert markeringer. Vil typisk anvendes ved navngivning af kemiske forbindelser. Der kan i den konkrete situation være stillet særlige krav til navngivningen, fx at der skal være tale om den kemiske

6 forbindelses systematiske navn. Det forventes ikke, at der angives en forklaring på navnet. Navngivning følger som udgangspunkt Kemisk Ordbog. For mere almindelige kemiske forbindelser accepteres trivialnavn, fx vand og ammoniak. Automatiske navngivningsprogrammer må gerne benyttes. Der skal dog angives et dansk navn, selv om et program giver et engelsk navn for stoffet. Navngiv: En kortfattet opskrivning af fx et kemisk begreb eller kemisk struktur, som ikke behøver ledsages af en uddybende tekst. En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en problemstilling En tegning skal entydigt vise det, der spørges efter. Det kan fx være en celle eller analyseresultater. Der er krav om præcise angivelser. Opskriv: Redegør for/gør rede for: At Analysere Højere Det analysere nde Tegn: Analyser: Bestem: En grundig gennemgang og forklaring af data, fx en figur. En ren beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Biologi: Ud fra data eller oplysninger i opgaven, bestemmes for

7 Spørgsmå l: Hvordan? eksempel en forskrift eller en værdi. Forklar kort hvordan bestemmelsen er foretaget, og angiv de forudsætninger eller antagelser der er grundlag for bestemmelsen. Eventuelle enheder skal angives. Kemi: Størrelsen skal findes fx ved aflæsning på graf, beregninger og lignende. Relevante enheder skal angives. Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort omtaler, hvad der er bestemt. Der vil blive lagt vægt på, om både enheder og talstørrelser er fornuftigt angivet, fx i form af antal betydende cifre. Typeordet benyttes ofte i forbindelse med bestemmelse af empirisk eller molekylformel, halveringstid ved reaktionskinetik og beregning af en kemisk forbindelses molarmasse ud fra en figur. Forklar: Besvarelsen skal bygge på biologisk viden og forståelse. De konkrete resultater eller figurer sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling. Et eller få udvalgte forslag er tilstrækkelige. Begrund dit eller dine forslag I besvarelsen skal de ønskede data, fx en figur anvendes. Forslag, giv forslag til: Inddrag: Kommenter: Optræder normalt som et delspørgsmål, hvor en kemisk størrelse er beregnet eller bestemt. Resultatet skal efterfølgende sættes i relation til relevant kemisk viden. Der er tale om en relativ kort faglig beskrivelse af betydningen af det opnåede resultat. Fx kan der være tale om kort at forklare betydningen af en beregnet termokemisk størrelse. Dette kan fx være en kort tekst, en graf med aksebenævnelser. Der er ikke krav om præcise værdier, men kun tendenser. En påstand fremsættes. Der skal fremlægges passende kemisk

8 Skitser: dokumentation, som viser, at påstanden er korrekt. Dokumentationen kan fx inddrage beregninger, fremstilling af graf og tegning af strukturer, men det er væsentligt, at dokumentationen knyttes sammen af en tekst, som efterviser påstanden. Typeordet benyttes ofte i forbindelse med at undersøgelse af en kemisk reaktions orden. At Argumentere Højt Det vurderen de/diskut erende Spørgsmå l: Hvorfor? Vis: Argumentér: Begrund: Diskuter: Hypotese, opstil en hypotese: Vurder: En påstand skal begrundes ud fra naturvidenskabelige argumenter. Der kan være tale om at inddrage baggrundsviden fra forskellige dele af faget og at benytte såvel kvalitative som kvantitative forhold i argumentationen. Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser, der ligger bag dit svar. Fremdrag fordele og ulemper ved de faglige problemstillinger. Argumenter for og imod, inddrag forskellige betragtninger fx miljømæssige, medicinske eller politiske. Fagligt begrundede forventede udfald af et forsøg/eksperiment. Hypotesens holdbarhed kan afprøves eksperimentelt eller ved hjælp af statistiske metoder. Biologi: På baggrund af naturvidenskabelig viden og evt. en statistisk analyse vægtes synspunkter for og imod en problemstilling. Kemi: På baggrund af kemisk viden og eventuelt en analyse af eksperimentelle resultater bedømmes en kemisk relevant problemstilling

9 Matematik Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Matematik Beregn Definition af ordet Benyt formlen ved at indsætte de givne oplysninger (tal) på de rigtige pladser. Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Bestem Definér Skitsér Reducér Find resultatet med en valgfri metode. Det kan evt. være ved beregning, ved aflæsning på figur m.fl. Husk beregning er mere nøjagtig end beregning og dermed ofte bedre. Afklare/forklare hvad der forstås ved et bestemt begreb. Lave en realistisk skitse i overensstemmelse med de givne informationer og betegnelser (f.eks. grafer, trekanter m.m.). Benyt regningsarternes hierarki og diverse grundlæggende regneregler til at skrive udtrykket kortere/simplere. Hvordan? Isolér Løs Benyt ligningsløsningens grundregler til at omskrive ligningen/formlen, så den ubekendte står alene på den ene side af lighedstegnet. Benyt ligningsløsningens grundregler til at omskrive ligningen, så den ukendte står alene på den ene side af lighedstegnet eller anvend en bestemt løsningsformel. Vær opmærksom på antallet af løsninger. At Argumentere Højt Det Bevis Med bevis forstås en række af logiske slutninger, der munder ud i en

10 vurderende/di skuterende konklusion om en matematisk sætnings sandhed. Hvorfor? Vis Redegør Er lidt det samme som bevis, men er ofte brugt i en mere konkret sammenhæng. Udtømmende forklaring af begreber og sammenhænge samt disses anvendelsesmuligheder herunder bevisførelse.

11 Engelsk B Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Hvorfor? Engelsk B Summary ( Write a summary ) Account ( Give an account.. ) Outline ( Give an outline ) Characterization ( Characterize. Write an article in which you discuss., Definition af ordet Et handlingsreferat skrevet i nutid. Alle væsentlige dele af den læste tekst skal gengives i et klart og entydigt sprog. En beskrivelse af fakta, tilstande eller handlinger; en redegørelse for grunde, årsager eller motiver En sammenhængende tekst hvor eleven identificerer centrale synspunkter i de enkelte tekster eller hos personer i de enkelte tekster. Der skal indgå relevante citater som illustrerer de centrale synspunkter. Teksten bør ikke opdeles i enkeltafsnit om text A, text B, text C. En beskrivelse af f.eks karakteristiske træk, særlig opførsel og psykologiske bevæggrunde hos personer i en litterær tekst. Det specielle ved en person kan udtrykkes både direkte gennem beskrivelser og kommentarer og indirekte gennem personernes handlinger, tale eller udseende. Beskrivelsen kan med fordel understøttes af citater. En argumenterende sagprosatekst om et afgrænset emne, hvor emnet sættes i en større sammenhæng og hvor den skrivende udtrykker sin velbegrundede holdning til vigtige spørgsmål om emnet. Teksten opbygges med en overskrift, en fængende indledning, brødtekst og en afrunding, hvor de væsentligste pointer understreges. Modtagerforholdet medtænkes mht stilleje. En kort tekst med argumentation og kommentar til et givet emne eller udsagn ofte med udgangspunkt i det skønlitterære forlæg.

12 Write a short essay in which you discuss, Teksten skal indeholde en indledning, brødtekst og afrunding med opsamling af de væsentligste pointer. Egne holdninger bør sættes op mod holdninger, som findes i forlægget. Kan være skrevet i en personlig tone. Personlige oplevelser kan bruges til at illustrere pointer og understøtte argumenter. Iagttagelser der udtrykker den skrivendes egne Comment on. NB: En velargumenteret tekst nævner også de vigtigste MODARGMUMENTER argumenter der derefter kan gendrives, så konklusionen bliver at forfatterens synspunkt er det eneste rigtige. Gode linkers er centrale for genren.meninger om eller holdninger til det angivne.

13 Dansk Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Hvorfor? Dansk Resumé Redegøre Dokumentere Citere Karakterisere Analysere Sammenligne Diskutere Reflektere Perspektivere Definition af ordet Kort gengivelse af det centrale indhold i teksten. Til forskel fra et referat skal tekstens egen struktur ikke nødvendigvis følges. Sammenfatte tekstens overordnede synspunkter og forklare sammenhængen mellem dem..tekstens kronologi følges ikke. Objektiv gengivelse og tydelig markering af hvem der taler ved brug af redegørelsesmarkører. Du bruger teksten som argumentation for dine iagttagelser ved at underbygge dem med citater fra eller henvisninger til teksten. Du udpeger de særligt karakteristiske træk ved en tekst eller ved aspekter af den. Du skal iagttage enkeltdele i teksten og forklare, hvilken effekt de har for læserens opfattelse af tekstens indhold og form. Analysen afhænger altid af tekstens genre. Du iagttager forskelle og ligheder i eller mellem tekster. Fremstille en sag fra flere sider så man afdækker hvad der ville kunne siges for og imod et emne eller en sagsfremstilling. Det er bl.a. væsentligt at man ikke kun ser en sag fra én synsvinkel, men også inddrager hvad der kunne udtrykkes fra en anden synsvinkel. Du reflekterer når du giver udtryk for undren og overvejelser om et emne. Du sætter en sag/et emne/en tekst ind i en større sammenhæng, fx over tid eller i relation til andre tekster. Du fortolker på baggrund af en analyse ved at samle betydningen af analysens enkeltdele. Du tager udgangspunkt i nogle faglige kriterier, når du skal vurdere

14 Fortolke forskellige aspekter af en tekst. Vurdere

15 Dansk særligt for STX Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? DANSK (stx) Beskrive Referere Redegøre Definition af ordet Beskrivelse dækker (særligt i forbindelse med billedbeskrivelse) ydre forhold, materiale, struktur, bevægelse, udvikling eller fx et sagsforhold. Referat er en kort, kronologisk og sammenhængende gengivelse af det væsentlige i noget talt eller skrevet. Referatet medtager ikke detaljer. Redegørelse er en selvstændig gengivelse af det væsentlige i en tekst. Redegørelsen behøver ikke at følge tekstens kronologi, men gengiver tekstens hovedpunkter. Redegørelsen er objektiv. At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? Dokumentere Analysere Karakterisere Undersøge Dokumentere vil sige at underbygge et synspunkt eller en tekstiagttagelse ved at henvise til kendsgerninger eller anføre citater, der underbygger det. Analyse bruger fagets metoder og teorier til at undersøge en tekst. Der er forskel på, om det er en litterær analyse, en retorisk analyse eller en sagprosaanalyse. En analyse kræver en opsplitning af elementer i en tekst, der har til formål at få større forståelse for tekstens indhold. Karakterisere betyder at undersøge og beskrive det, som kendetegner og er typisk f.eks. for en person, en holdning eller en tekst. Undersøgelse er den grundlæggende aktivitet i al faglighed: slippe sin nysgerrighed løs i faglig sammenhæng ved hjælp af faglige teorier og faglige metoder.

16 At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Hvorfor? Argumentere Diskutere Fortolke Perspektivere Reflektere Sammenligne Argumentation vil sige at overbevise andre om det, man mener, ved eller tror. Dette gøres ved at fremføre en påstand og belæg, som underbygger påstanden. I diskussion gengives andres synspunkter og argumenter loyalt. I diskussionen fremstilles en sag fra flere sider, idet man afdækker, hvad der ville kunne siges for og imod et emne eller en sagsfremstilling. I diskussionen ser man ikke kun en sag fra én synsvinkel, men inddrager hvad der kunne udtrykkes fra en anden synsvinkel. Kræver ikke, at man fremsætter egen mening, men man må gerne. Fortolkning bygger på de iagttagelser, som man gør sig i analysen, giver en samlet forståelse af teksten, som hviler på en grundig tekstdokumentation/-analyse. At perspektivere vil sige at sætte en sag, et emne eller et forhold ind i en større sammenhæng, fx over tid eller i relation til andre forhold. Når man reflekterer, gennemgår man en tankeproces, som formuleres skriftligt. En sammenligning består i at sammenholde to eller flere ting eller forhold af nogenlunde ensartet karakter med henblik på at finde ligheder og forskelle mellem dem. En sammenligning bør være systematisk, således at man sammenligner de to områder punkt for punkt. Ofte munder sammenligningen ud i en vurdering. At vurdere vil sige ud fra danskfaglige kriterier at bedømme en teksts kvalitet. En vurdering er en bedømmelse af en ting eller et forhold for at konstatere de bagvedliggende holdninger eller værdier. Vurdere

17 Samfundsfag Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? Samfundsfag - Redegøre - Udlede - Tydeliggøre Definition af ordet I en redegørelse skal man være loyal overfor materialet. Man skal ikke begynde at forklare eller diskutere materialet, men udvælge og gengive de vigtigste pointer i dette. Det der styrer udvælgelsen er naturligvis problemstillingen. Når man udleder i samfundsfag skal man fremdrage de vigtigste tendenser i en given tabel/figur. At tydeliggøre indebærer som regel en udregning (fx indekstal), der fremhæver en tendens i et talmateriale. At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? - Angiv og dokumenter - Karakterisere - Analyser og undersøg - Sammenlign - Opstille en hypotese - Opstille og anvende en model Ordene angiv og dokumenter betyder, at man skal præcisere omfanget eller antallet af faktorer, konsekvenser etc., der spørges ind til. Dette indebærer at man bruger henvisninger/citater. At karakterisere indebærer, at man afgør, hvad der kendetegner et bestemt fænomen. At analysere og undersøge indebærer, at man enten 1) dokumenterer faglige sammenhænge vha. materiale og supplerer ved brug af hjælpemidler eller 2) bearbejder et talmateriale og dermed

18 At Argumentere Højt Det vurderende/ diskuterende Hvorfor? Diskutere Skriv et notat påviser faglige sammenhænge og udviklingstendenser En sammenligning indebærer en systematisk fremhævelse af ligheder og forskelle i materialet ved brug af faglig viden i form af begreber og/eller teorier Bliver man bedt om at opstille en hypotese, skal man på et fagligt grundlag opstille en sammenhæng mellem en afhængig variabel og en eller flere uafhængige variable. Opstilling og anvendelse af en model indebærer en formidling af faglige sammenhænge i en forenklet form. Fx en oversigt over de variable der er årsag til eller konsekvens af en given problemstilling. En fagligt funderet diskussion indebærer, at man sætter argumenter for forskellige synspunkter op overfor hinanden. Diskussionen kan afsluttes med en vurdering af, hvilket argument der er stærkest. At skrive et notat indebærer en rådgiverrolle. Typisk i forhold til en politiker. Man skal da skrive en eller flere strategier/løsningforslag og en konklusion med en velbegrundet anbefaling.

19 Fysik Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Hvorfor? FYSIK Formål Udførelse Fejlkilde Usikkerhed Formler Teori Analyse Diskussion Konklusion Definition af ordet En kort og præcis angivelse af hvad meningen med øvelsen er. Beskrivelse af et forsøgs udførelse. Beskrevet således at en anden elev kan læse og forstå det, samt lave forsøget efter beskrivelsen. Forhold der er uafhængige af selve målingen, men som skaber fejl i forsøget. F.eks. at man vil måle hvor hurtigt en person kan cykle, uden at der tages hensyn til medvinden. Ingen måling er fuldstændig nøjagtig. Kan en tykkelse måles så den kun kan afvige med 1mm, siges usikkerheden at være 1mm. En kort overskuelig symbolrepræsentation for en fysisk sammenhæng. En beskrivelse af det system der undersøges og hvilke antagelser der gøres for at kunne lave beregninger på systemet. Finde ud af om der er bestemte sammenhænge i forsøgsdata eller bestemme en bestemt værdi ud fra forsøgsdata. En diskussion af forsøgets resultater. Herunder om resultaterne passer overens med en tabelværdi eller fysisk kendt sammenhæng. Dette kan gøres kvantitativt ved at beregne en afvigelse, eller kvalitativt med en beskrivelse af afvigelsen fra det forventede. Væsentlige fejlkilder og usikkerheder ved forsøget nævnes også. En sammenfatning af resultatet for forsøget. Angiv gerne de værdier/sammenhænge du har fundet, samt hvad der evt. er gået galt i løbet af forsøget.

20 Psykologi Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Hvorfor? Psykologi Skrivebegreber Udvælg relevante teorier, empiri og eller undersøgelser, der har forklaringsværdi i forhold til emnet redegør for og definer herefter de teorier, undersøgelser og begreber, der er relevant for dit fokus evt. i form af begrebskort Analyser forklaringsværdi citer, påvis og forklar sammenhæng, overensstemmelse Diskutere Reflektere Fortolke Vurdere Perspektivere Konklusion: opsummere intet nyt - knytter an til metateksten og jeg kan igen optræde Udgangspunktet er altid psykologiens paradigme: teori-empiri-praksis Der må gerne være metatekst i indledningen: jeg har valgt det og det fordi og her må bruges jeg Metatekst er en læsevejledning med opgavens røde tråd og begrundelser for valg af teori mv. Ord: undre sig, undersøge, sammenligne fordi måske har det samfundsmæssig relevans eller relevans for mange mennesker i forhold til at opnå et godt liv, eller relevant for hin enkelte i casen. Ved feltarbejde/ egen empiri redegør for metode og design. Analyser dvs. del bilagsteksten op i smådele; find de tekststeder, hvor de udvalgte teorier, undersø- gelser og begreber har forklaringsværdi og citer, påvis og forklar sammenhæng, overensstemmelse mellem teori og bilagsmateriale teori skal hænges op på konkret bilagstekst eller praksis Undgå at være normativ: aldrig jeg synes.. Diskuter f.eks. den anvendte teoriens validitet i forhold til bilaget holder det også i dag eller er teorien måske forældet, hvor langt har de valgte teorier forklaringsværdi? Hvad bliver ikke forklaret Reflektere og vurdere: hvad må der gøres ved praksis ex.: skal barnet tvangsfjernes? er der lovhjemmel til det? ; hvilken terapiform ville være egnet og hvorfor?; Hvordan kan vi gøre livet bedre for de involverede ; hvad er grundvilkår vi må leve med? Fortolke hører til psykoanalysens univers Perspektivere er at inddrage andre teorier, undersøgelser eller begreber, der også ville kunne have forklaringsværdi eller praksisrelevans

21 Historie Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Hvorfor? Historie Notere: Dokumentere/citere: Redegøre: Analysere (ophavsanalyse) Sammenligne: Diskutere: Perspektivere: Vurdere: Definition af ordet Notere: Skrive notater til en fremstillingstekst/kilde. Dokumentere: Lave citater af kilden/fremstillingsteksten og fodnoter hvor du dokumenterer, hvor du har oplysningerne fra. Redegøre: Sammenfatte Analysere (ophavsanalyse)=lav kildekritik: Find ud af, hvem, hvornår og med hvilket formål teksten er skrevet med henblik på at finde kildens tendens. Sammenligne: Sætte to eller flere tekster overfor hinanden med henblik på at finde ligheder og forskelle. Diskutere: Her skal du med udgangspunk i din analyse af tekstens tendens sætte synspunkterne op overfor hinanden veje for og imod. Vurdere (fx: hvilken betydning fik ): Her skal du med udgangspunkt i en konkret analyse og diskussion tage stilling til en sag/problemstilling baseret på faglige argumenter. Perspektivere: Her skal du med udgangspunkt i en konkret analyse/problemstilling se større sammenhænge og perspektiver såvel geografisk som tidsmæssigt begreberne mikrohistorie <> makrohistorie er forbundet hermed.

22 Musik Taksonomisk (Bloom) At Informere Lavt Videns (redegørende ) Hvad/hvilket? At Analysere Højere Det analyserende Hvordan? At Argumentere Højt Det vurderende/di skuterende Musik Redegørelse Analysere Diskutere Definition af ordet Når man skal lave en redegørelse, tænker vi på de musikeksterne forhold, som - Biografiske forhold - Samfundsmæssige forhold - Historiske forhold - Musikalsk genre (rock, jazz, opera) Når man skal lave en analyse af et stykke musik, skal man fokusere på musikkens enkelte parametre, som - Form - Harmonik - Melodi - Instrumentering - Rytmik & Groove - Klang/Sound - Samspil mellem tekst og musik - Dynamik Når man skal diskutere musikken, laver man en vurdering og en perspektivering med baggrund i analysen

23 Hvorfor?

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Afgrænsning danner grænse eller lignende rundt om et område eller emne for at mindske det eller forhindre det i at blive større.

Afgrænsning danner grænse eller lignende rundt om et område eller emne for at mindske det eller forhindre det i at blive større. Skrivehandlinger Afbild Når man skal lave en grafisk fremstilling af data inden for naturvidenskaben, skal man huske at angive enheder og inddele eventuelle akser matematisk korrekt. Afgræns Afgrænsning

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Indhold Indhold... 2 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011... 2 Opgavesæt...

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium 2011 AT 2.4 i 2g Nærum Gymnasium 2 AT 2.4 i 2.g en vejledning NAG 2011 Introduktion Efter 3g skal du til eksamen i AT (almen studieforberedelse). Eksamen er individuel og tredelt. Den består af: 1. Et

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Progression frem mod skriftlig eksamen

Progression frem mod skriftlig eksamen Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2015

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2015 Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Oktober 2015 Side 1 Råd og vink på baggrund af skriftlig prøve

Læs mere

Senest revideret: 6.12.2011 INDHOLD

Senest revideret: 6.12.2011 INDHOLD INDOLD Opgaver i kemi... 2 Typeord og deres betydning... 2 Afbild... 2 Analysér... 3 Angiv... 3 Argumenter... 3 Baggrund, på baggrund af... 3 Begrund... 3 Beregn... 3 Bestem... 3 Beskriv... 3 Diskutér...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik Studieområde tjek-skema Her er et skema over kernestoffet i Studieområdet. Det er viden, du forventes at besidde i forbindelse med portfolioeksamen. Til eksamen skal du deklarere dig selv, lave en varedeklaration.

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1 Gymnasiebekendtgørelsen Bilag 25 NATURFAG April 2002 1. Identitet og formål 1.1 Naturfags centrale opgave er at behandle omverdensfænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysik, kemi og matematik. Da

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik

Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik I Læreplanen for Matematik stx A og Matematik stx B er der i afsnit 4.3 angivet en række bedømmelseskriterier, som alle lægges til grund for vurderingen

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning Større Skriftlig Opgave 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning Tidsplan Dato Aktivitet Du skal Tale med din lærer om emnet, inden 8/10 Valg af fag og overskrift for SSO du vælger

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Rettevejledning, FP10, endelig version

Rettevejledning, FP10, endelig version Rettevejledning, FP10, endelig version I forbindelse med FP9, Matematik, Prøven med hjælpemidler, maj 2016, afholdes forsøg med en udvidet rettevejledning. I forbindelse med FP10 fremstiller opgavekommissionen

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere