Testversion af Indfødsretsprøve TESTVERSION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Testversion af Indfødsretsprøve TESTVERSION"

Transkript

1 Testversion af Indfødsretsprøve

2 Spørgsmål til indfødsretsprøve Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås for at få dansk indfødsret. Prøven består af 40 spørgsmål. De fem spørgsmål vedrører aktuelle emner, mens de 35 øvrige spørgsmål ved hver prøvetermin udtrækkes ud fra nedenstående række af spørgsmål. De fem aktuelle spørgsmål er ikke kendte på forhånd og vil typisk kunne omfatte spørgsmål om dansk politik, ministre og valg. Der er tale om en skriftlig prøve, hvor der er 60 minutter til at svare på de 40 spørgsmål. Opgaverne er multiple-choice. Det betyder, at der til hvert spørgsmål er to til tre svarmuligheder, hvor der skal sættes kryds ved det rigtige svar. Der må kun sættes ét kryds, jf. eksemplet nedenfor. Eksempel på besvarelse af spørgsmål: Hvad hedder Danmarks hovedstad? A: Odense B: Århus X C: København For at bestå prøven skal mindst 28 ud af de 40 spørgsmål være besvaret korrekt. Nedenfor er først vist en oversigt over alle spørgsmål hvoraf der ved prøven udvælges 35. Herefter følger de enkelte spørgsmål med tilhørende svarmuligheder. Det rigtige svar er i denne udgave markeret med et kryds (X). Ved den enkelte prøve bliver de 35 spørgsmål udvalgt således, at det sikres, at der kommer spørgsmål inden for de enkelte hovedområder, og at prøveniveauet er ensartet. Nærmere oplysninger om indfødsretsprøven, tilmelding, sted, betaling mv. kan ses på Integrationsministeriet hjemmeside under medborgerskab. Der er her også forskellige råd om forberedelse mv. Side 2

3 Oversigt over spørgsmålene Spørgsmålene er inddelt i følgende emner: A. KONGEHUS, FLAG, RIGSFÆLLESSKAB OG ISLAND...4 B. RETTIGHEDER OG PLIGTER...5 C. RET OG DOMSTOL...8 D. KULTUR OG TRADITIONER...9 E. SPØRGSMÅL VEDRØRENDE DANSK GEOGRAFI OG BEFOLKNING...12 F. SPØRGSMÅL VEDR. DANSK HISTORIE OG KULTUR...15 G. SPØRGSMÅL VEDRØRENDE GRUNDLOV, STYREFORM OG FOLKETING...21 H. KOMMUNER OG REGIONER OG OPGAVEFORDELING MV I. DANMARK OG OMVERDENEN...28 J. DANSK ØKONOMI OG DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND...31 K. TRO OG KIRKE...33 Side 3

4 A. Kongehus, flag, Rigsfællesskab og Island 1. Hvad hedder Danmarks nuværende monark og statsoverhoved? A: Dronning Dagmar B: Dronning Margrethe 1. C: Dronning Margrethe 2. (X) 2. Hvad hedder det danske nationalflag? A: Dannebrog (X) B: Dannevang C: Dannevirke 3. Adam Oehlenschläger skrev i 1819 et digt, som senere blev Danmarks nationalsang. Hvad hedder nationalsangen? A: I Danmark er jeg født B: Jeg ved, hvor der findes en have så skøn C: Der er et yndigt land (X) 4. Hvad kaldes fællesskabet, der består af Danmark, Grønland og Færøerne? A: Landsfællesskabet B: Nationsfællesskabet C: Rigsfællesskabet (X) 5. Grønland og Færøerne har i dag hjemmestyre. Hvilke af følgende sagsområder hører ikke under hjemmestyret? A: Uddannelsesområdet B: Sundhedsområdet C: Det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område (X) 6. Hvor mange medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne? A: Ingen medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne B: I alt fire medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne (X) C: I alt otte medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne 7. Island hørte i flere hundrede år under Danmark. I hvilket år løsrev det sig fra Danmark? A: 1802 B: 1944 (X) C: 1984 Side 4

5 B. Rettigheder og pligter 8. Hvad er myndighedsalderen i Danmark? A: 16 år B: 18 år (X) C: 20 år 9. Tillader den danske grundlov censur? A: Ja B: Nej (X) 10. Er det lovligt i Danmark at forskelsbehandle en person på grund af race eller etnisk oprindelse? A: Ja B: Nej (X) 11. Er det lovligt i Danmark at forskelsbehandle en person på grund af køn? A: Ja B: Nej (X) 12. Hvilke af følgende rettigheder giver grundloven? A: Grundloven sikrer alle retten til at samles og give udtryk for meninger (X) B: Grundloven sikrer alle retten til fri proces, dvs. retten til gratis at føre en sag ved domstolene C: Grundloven sikrer alle ret til en bolig 13. Religionsfrihed i grundlovens forstand betyder, at borgerne har ret til at dyrke deres religion, A: så længe de øvrige regler, der gælder i samfundet, respekteres (X) B: hvis staten har godkendt religionen C: helt uden nogen begrænsninger 14. På hvilken af følgende måder kan udlændinge tildeles dansk indfødsret (statsborgerskab)? A: Statsministeren beslutter, hvilke udlændinge der kan tildeles dansk indfødsret (statsborgerskab) B: Folketinget tildeler ved lov udlændinge dansk indfødsret (statsborgerskab) (X) C: Udlændingeservice træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding kan få dansk indfødsret (statsborgerskab) 15. Skal alle danske mænd aftjene værnepligt? A: Ja, hvis de er egnede og ikke trækker frinummer (X) B: Ja, hvis de er egnede og har en højde over 1,70 m. Side 5

6 C: Nej, det danske forsvar består kun af professionelle soldater ansat på kontrakt 16. I Danmark kan man blive pålagt et borgerligt ombud. Hvad vil det sige? A: Hvis man bliver udpeget som for eksempel nævning (jurymedlem), har man pligt til at påtage sig dette hverv (X) B: Man kan blive pålagt at arbejde for en social institution eller i en forening C: Man har pligt til at tage en uddannelse 17. Hvor mange års undervisningspligt er der i Danmark? A: 7 år B: 9 år (X) C: 11 år 18. Skal forældre til børn i den danske folkeskole betale penge til skolen for deres børns skolegang? A: Ja B: Nej (X) C: Ja, forældrene skal betale 50 % af udgifterne til læremateriale til skolen 19. Er der skolepligt i Danmark? A: Ja, alle børn skal gå i folkeskolen B: Ja, men forældre kan frit vælge, om deres barn skal gå i folkeskolen eller i en privat skole C: Nej, forældre kan vælge, om deres barn skal undervises i folkeskolen, i en privat skole, eller om forældrene vil sørge for undervisning af barnet i hjemmet (X) 20. Homoseksuelle kan i Danmark: A: Bo sammen, men kan ikke få papir på deres forhold B: Indgå et registreret partnerskab (X) C: Blive gift i en dansk folkekirke på samme måde som heteroseksuelle 21. Hvornår fik kvinder i Danmark adgang til fri abort? A: i 1950 erne B: i 1970 erne (X) C: i 1990 erne 22. Hvem har forældremyndigheden over to gifte personers fælles børn? A: Moderen B: Faderen C: Moderen og faderen har fælles forældremyndighed (X) 23. Offentlighedsloven indeholder regler om, A: at alle har lov til at opholde sig på offentlige strande og i offentlige skove Side 6

7 B: borgernes og pressens adgang til at se dokumenter mv., som offentlige myndigheder har liggende (X) C: ordensreglerne for ophold på offentlige områder Side 7

8 C. Ret og domstol 24. Hvad er den kriminelle lavalder i Danmark? A: 12 år B: 15 år (X) C: 18 år 25. Kan der idømmes dødsstraf i Danmark? A: Nej (X) B: Ja, men dødsstraf har ikke været anvendt siden 1950 C: Ja, men kun under krigstilstande 26. Hvem kan overvære retssager ved domstolene? A: Alle dog ikke hvis retssagen holdes for lukkede døre (X) B: De personer, der er indkaldt som vidner eller er i familie med den anklagede C: Alle, der er godkendt af politiet 27. Hvor længe kan politiet tilbageholde en person, der er anholdt, før personen stilles for en dommer? A: Den anholdte skal stilles for en dommer inden for 24 timer (X) B: Den anholdte skal stilles for en dommer inden for 1 uge C: Den anholdte skal stilles for en dommer inden for 3 uger 28. Hvad hedder den øverste domstol i Danmark? A: Højesteret (X) B: Landsretten C: Danmarks Øverste Domstol 29. Hvilke opgaver har Folketingets ombudsmand? A: Ombudsmanden kontrollerer, at domstolene følger Folketingets love B: Ombudsmanden bedømmer, om de offentlige myndigheder begår forsømmelser eller fejl (X) C: Ombudsmanden hjælper Folketinget med udarbejdelse af love Side 8

9 D. Kultur og traditioner 30. Den danske grundlovsdag fejres A: Hvert år den 1. maj B: Hvert år den 15. maj C: Hvert år den 5. juni (X) 31. Hvordan fejres sankthansaften den 23. juni? A: Der sættes tændte stearinlys i vinduerne B: Der brændes bål (X) C: Børnene klæder sig ud 32. Saxo skrev i slutningen af 1100-tallet en bog. Hvad handlede den om? A: Dyre- og planteliv i Danmark B: Sø- og handelsruter i Norden C: Danmarks historie (X) 33. Hvilken dansk forfatter skrev i 1700-tallet en række komedier, hvoraf nogle stadig bliver opført for eksempel Jeppe på Bjerget? A: Søren Kierkegaard B: Ludvig Holberg (X) C: Georg Brandes 34. H.C. Andersen er en af Danmarks mest kendte forfattere. Hvilket af disse tre eventyr har han skrevet? A: Guldgåsen B: Den bestøvlede kat C: Den grimme ælling (X) 35. I hvilken by blev H. C. Andersen født? A: København B: Odense (X) C: Århus 36. Hvornår levede den danske filosof Søren Kierkegaard? A: I 1200-tallet B: I 1600-tallet C: I 1800-tallet (X) 37. Karen Blixen er en af Danmarks mest kendte forfattere. Hvilken af følgende bøger har Karen Blixen skrevet? A: Frøken Smillas fornemmelse for sne B: Den afrikanske farm (X) C: Mit hjem i Rungsted Side 9

10 38. Danmarkshistoriens bedst kendte billedhugger levede fra 1770 til 1844, og i København blev der bygget et museum til hans skulpturer. Hvad hed han? A: Vilhelm Bissen B: C.W. Eckersberg C: Bertel Thorvaldsen (X) 39. Var Vilhelm Hammershøi: A: Kunstmaler (X) B: Videnskabsmand C: Opdagelsesrejsende 40. Var Asger Jorn: A: Opdagelsesrejsende B: Videnskabsmand C: Kunstmaler (X) 41. Var Tycho Brahe: A: Videnskabsmand (X) B: Kunstmaler C: Forfatter 42. Hvilken dansk videnskabsmand opdagede en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia? A: Ole Rømer B: Tycho Brahe (X) C: Niels Bohr 43. En af de mest kendte danske videnskabsmand er Niels Bohr. Hvad fik han Nobelprisen for i 1922? A: Måling af lysets hastighed B: Model for atomers opbygning (X) C: Teori om jordens magnetfelt 44. Hvilket sprog har især påvirket udviklingen af det danske sprog? A: Tysk (X) B: Fransk C: Nederlandsk 45. Hvilken instruktør har instrueret Olsen Banden-filmene? A: Erik Balling (X) B: Lars von Trier C: Bille August 46. Hvem var én af hovedmændene bag Dogme 95-manifestet, der skabte stor international opmærksomhed omkring dansk film? A: Lars von Trier (X) Side 10

11 B: Gabriel Axel C: Carl Th. Dreyer 47. Hvornår vandt Danmark EM i fodbold? A: 1980 B: 1992 (X) C: Hvornår vandt det danske kvindelandshold VM i håndbold? A: 1972 B: 1985 C: 1997 (X) 49. Hvilken lampe er tegnet af arkitekten Poul Henningsen? A: Le Klint-lampen B: PH-lampen (X) C: P. Henningsens natlampe 50. Den danske arkitekt Jørn Utzon er kendt for at have tegnet: A: Den Sorte Diamant, København B: Operahuset i Sydney, Australien (X) C: Guggenheim-museet i Bilbao, Spanien 51. Hvad står betegnelsen Blomsterbørn for? A: En del af ungdomskulturen i 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne (X) B: Børn, som går i skovbørnehave C: Personer, som samler på tørrede blomster Side 11

12 E. Spørgsmål vedrørende dansk geografi og befolkning 52. Hvor mange indbyggere er der i Danmark? A: Ca. 4,6 mio. B: Ca. 5,4 mio. (X) C: Ca. 6,1 mio. 53. I hvilken del af Danmark lever hovedparten af det tyske mindretal? A: Fyn B: Nordjylland C: Sønderjylland (X) 54. Hvor stor en del af den danske befolkning har anden etnisk baggrund end dansk (det vil sige indvandrere og efterkommere af indvandrere)? A: ca. 8 % (X) B: ca. 15 % C: ca. 20 % 55. I 1980 erne og 1990 erne kom der mange flygtninge til Danmark fra især? A: Mellemøsten, Sri Lanka, Somalia og Balkan (X) B: Sydamerika og Sydafrika C: Vietnam, Kina og Thailand 56. I hvilket årti startede indvandringen af mennesker fra især Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien til Danmark? A: I 1920 erne B: I 1940 erne C: I 1960 erne (X) 57. Hvilken by er Danmarks største? A: Århus B: København (X) C: Odense 58. Hvilken by er Danmarks næststørste? A: Århus (X) B: København C: Odense 59. Hvad hedder den halvø, som udgør én af Danmarks landsdele? A: Jylland (X) B: Langeland C: Sjælland Side 12

13 60. I hvilken landsdel ligger Århus? A: Jylland (X) B: Fyn C: Sjælland 61. Hvad hedder farvandet mellem Jylland og Fyn? A: Øresund B: Storebælt C: Lillebælt (X) 62. Hvad hedder farvandet mellem Sjælland og Fyn? A: Øresund B: Storebælt (X) C: Lillebælt 63. Hvad hedder broen, der forbinder Fyn og Sjælland? A: Lillebæltsbroen B: Storebæltsbroen (X) C: Øresundsbron 64. Til hvilket af følgende lande har Danmark en landegrænse? A: Norge B: Tyskland (X) C: Storbritannien 65. Hvad hedder den største grønlandske by? A: Nuuk (Godthåb) (X) B: Paamiut (Frederikshåb) C: Qaanaaq (Thule) 66. Hvad hedder den største færøske by? A: Thorshavn (X) B: Klaksvik C: Vestmanna 67. Hvor stort er Danmarks areal? A: ca km 2 (X) B: ca km 2 C: ca km Hvilke af følgende lande indgår i det danske rigsfællesskab? A: Danmark, Færøerne og Grønland (X) B: Danmark, Grønland og Island C: Danmark, Færøerne og Island Side 13

14 69. Hvilke lande udgør tilsammen de nordiske lande? A: Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland samt de selvstyrende områder Grønland, Færøerne og Åland (X) B: Danmark, Grønland og Færøerne C: Danmark, Island og Estland Side 14

15 F. Spørgsmål vedr. dansk historie og kultur 70. Hvad fortæller den runesten, som Harald Blåtand rejste i Jelling i ca. 965? A: At han indførte enevælden B: At han tog på vikingetogt til England C: At han indførte kristendommen (X) 71. Hvilken religion blev indført i Danmark i slutningen af 900-tallet af kong Harald Blåtand? A: Troen på Odin og Thor B: Kristendommen (X) C: Jødedommen 72. Hvilken lovsamling, der fik stor betydning for dansk lov, blev skabt i middelalderen? A: Københavns Lov B: Jyske Lov (X) C: De fynske love 73. Hvad var navnet på den biskop, som regnes for Københavns grundlægger? A: Ansgar B. Absalon (X) C: Amled 74. I en periode var de skandinaviske lande samlet i en union under den danske regent. Hvad hed denne union? A: Den skandinaviske union B: Kalmarunionen (X) C: Københavnerunionen 75. Hvad kaldes sange fra middelalderen, som ofte handler om riddere og andre fra adelsmiljøet? A: Kongeviser B: Bondeviser C: Folkeviser (X) 76. Hvilket år fandt reformationen sted i Danmark? A: 850 B: 1536 (X) C: Hvad medførte reformationen blandt andet i Danmark? A: Den katolske kirkes position i Danmark blev styrket B: Danmark blev protestantisk (X) C: Der blev bygget flere klostre i Danmark Side 15

16 78. Danmarks konge fra 1588 til 1648 er især kendt for at have opført en lang række af Københavns mest berømte bygninger bl.a. Rundetaarn og Børsen. Hvad hed han? A: Christian 2. B: Frederik 3. C: Christian 4. (X) 79. Hvilket andet nordisk land har Danmark mange gange været i krig med, især i 1600-tallet? A: Norge B: Sverige (X) C: Finland 80. Hvornår blev enevælden indført i Danmark? A: 1160 B: 1360 C: 1660 (X) 81. Hvilket år blev stavnsbåndet, der blandt andet forhindrede fæstebønder i at flytte fra deres hjemegn, ophævet? A: 1388 B: 1588 C: 1788 (X) 82. Hvad var navnet på den tyske læge, som i slutningen af 1700-tallet styrede Danmark på vegne af den sindssyge kong Christian 7.? A: J. F. Struensee (X) B: J. H. E. Bernstorff C: A. G. Moltke 83. Hvilket land bombarderede i 1807 København og tog bagefter den danske flåde? A: Frankrig B: England (Storbritannien) (X) C: Sverige 84. Hvilken begivenhed fandt sted i Danmark i marts 1848? A: Bønderne brugte deres store antal til at indlede en revolution B: Borgerskabet afsatte kongen midlertidigt C: Kongen indvilligede i at afskaffe enevælden (X) 85. I 1864 afstod Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hvorfor? A: Danmark tabte krigen mod kongeriget Hannover B: Danmark tabte krigen mod Preussen (Tyskland) og Østrig (X) C: Danmark ville ikke længere inkludere tysktalende områder Side 16

17 86. Hvad betød tabet af Slesvig og Holsten i 1864 blandt andet? A: Den danske statskasse gik bankerot B: Det blev forbudt at tale tysk i Danmark C: Danmark mistede 1/3 af sit territorium (X) 87. Hvilket politisk parti opstod i 1870 erne som en del af arbejderbevægelsen? A: Venstre B: Socialdemokratiet (X) C: Det Radikale Venstre 88. Hvilket politisk parti, der i særlig grad varetog bøndernes interesser, blev dannet i 1870? A: Venstre (X) B: Socialdemokratiet C: Socialistisk Folkeparti 89. Andelsbevægelsen betød, at landmændene sikrede sig kontrollen med både produktion og afsætning af deres varer. Hvornår blev andelsbevægelsen grundlagt i Danmark? A: I anden halvdel af 1600-tallet B: I anden halvdel af 1800-tallet (X) C: I anden halvdel af 1900-tallet 90. Hvilket land var mål for de fleste af de danskere, der udvandrede i anden halvdel af 1800-tallet? A: USA (X) B: Rusland C: Storbritannien 91. Hvilken person forbinder man specielt med folkehøjskolerne? A: Kingo B: Grundtvig (X) C: Holberg 92. I 1901 blev der gennemført et parlamentarisk systemskifte (parlamentarisme). Hvad gik det ud på? A: At regeringsmagten gik til partiet Højre B: At en regering ikke kunne regere imod et flertal i Folketinget (X) C. At der kun kunne udskrives valg hvert fjerde år 93. Hvilket parti blev dannet i 1905 af udbrydere fra partiet Venstre? A: Det Radikale Venstre (X) B: Det Konservative Folkeparti C. Kristeligt Folkeparti Side 17

18 94. Under 1. verdenskrig var Danmark? A: Allieret med Tyskland B: Allieret med Frankrig og Storbritannien C: Neutralt (X) 95. Efter 1. verdenskrig blev det i 1920 muligt for Danmark A: at genoprette dobbeltmonarkiet Danmark og Norge B: at afskaffe enevælden C: at blive genforenet med Sønderjylland (X) 96. Hvornår fik Danmark sin første kvindelige minister? A: 1853 B: 1924 (X) C: Hvornår blev Danmark i 2. verdenskrig besat af tyske tropper? A: 1. September 1939 B: 9. April 1940 (X) C: 22. Juni Ved besættelsen af Danmark i 1940 krævede Tyskland, A: at den danske regering blev afsat B: at den danske regering skulle samarbejde med Tyskland (X) C: at Folketinget skulle hjemsendes 99. Hvornår blev Danmark (bortset fra Bornholm) befriet fra den tyske besættelse? A: 9. april 1940 B: 29. august 1943 C: 5. maj 1945 (X) 100. Under anden verdenskrig levede der ca jøder i Danmark, før jødeforfølgelserne satte ind. Hvad skete der med de fleste danske jøder i 1943? A: De fleste danske jøder blev ført til koncentrationslejre i Tyskland B: De fleste danske jøder flygtede til Sverige (X) C: De fleste danske jøder flygtede til Storbritannien 101. I 1945 blev de Forenede Nationer (FN) oprettet. Hvornår blev Danmark medlem? A. Ved oprettelsen i 1945 (X) B: Efter opstanden i Ungarn i 1956 C: Efter Cuba-krisen i Hvilken forsvarsalliance blev Danmark medlem af i 1949? A: NATO (X) B: Warszawa-pagten C: Vestunionen Side 18

19 103. Hvilket parti blev dannet i 1959 af en gruppe personer, der forlod Danmarks Kommunistiske Parti DKP? A: VS Venstresocialisterne B: SF Socialistisk Folkeparti (X) C. Retsforbundet 104. I 1970 erne opstod en græsrodsbevægelse, der hed Rødstrømpebevægelsen. Hvad arbejdede den for? A: Ligestilling mellem mænd og kvinder (X) B: Forbud mod abort C: At kvindernes plads var i hjemmet 105. I 1970 erne opstod en række græsrodsbevægelser med forskellige mål. En af de markante mærkesager var: A: modstand mod atomkraft (X) B: indførelse af et fælleseuropæisk militær C: flere kolonihaver i storbyerne 106. Hvilken dansk politiker valgte at gå af som statsminister dagen efter EFafstemningen i 1972? A: Thorvald Stauning B: Poul Schlüter C: Jens Otto Krag (X) 107. Hvilken europæisk organisation blev Danmark medlem af den 1. januar 1973? A: EFTA B: EF (X) C: COMECON 108. Hvorfor kaldes folketingsvalget i 1973 Jordskredsvalget? A: Fordi mange nye partier kom i Folketinget (X) B: Fordi der var en meget høj valgdeltagelse C: Fordi der efter 10 år med samme regering kom en ny regering 109. Der var økonomisk krise i Danmark i 1970 erne. Hvordan kom den til udtryk? A: Der var arbejdsløshed og underskud på betalingsbalancen (X) B: Staten kunne ikke betale lønningerne til de offentligt ansatte C: Prisen på fast ejendom faldt markant 110. Hvilken statsminister ledede firkløver-regeringen i 1980 erne? A: Poul Schlüter (Det Konservative Folkeparti) (X) B: Uffe Ellemann-Jensen (Venstre) C. Poul Nyrup Rasmussen (Socialdemokratiet) 111. Hvilken afstemning endte med et ja i 1986? A: Afstemningen om EF-pakken (X) Side 19

20 B: Afstemningen om EU s østudvidelse C: Afstemningen om December-pakken 112. Hvornår blev Danmarks Radios tv-monopol brudt? A: 1950 erne B: 1960 erne C: 1980 erne (X) 113. Hvilken EU-traktat stemte den danske befolkning nej til i 1992? A: Rom-traktaten B: Paris-traktaten C: Maastricht-traktaten (X) 114. Hvornår blev Dansk Folkeparti dannet? A: 1973 B: 1982 C (X) 115. Hvornår blev Enhedslisten dannet? A: 1870 B: 1973 C: 1989 (X) 116. I Danmark har de fleste regeringer siden 2. verdenskrig været: A: flertalsregeringer B: mindretalsregeringer (X) 117. Inden for hvilket af følgende energiområder har Danmark de sidste årtier i særlig grad markeret sig på verdensmarkedet? A: Kul B: Vindenergi (X) C: Atomenergi Side 20

21 G. Spørgsmål vedrørende grundlov, styreform og folketing 118. Hvad kaldes Danmarks forfatning? A: Danmarks Riges Grundlov (X) B: Det danske Riges Forfatning C: Det danske Demokratis Grundlov 119. Hvilket år underskrev den danske konge Danmarks første frie forfatning, Danmarks Riges Grundlov? A: 1660 B: 1849 (X) C: Hvornår er grundloven senest blevet ændret? A: 1849 B: 1901 C: 1953 (X) 121. Hvornår fik danske kvinder valgret til Folketinget? A: 1849 B: 1901 C: 1915 (X) 122. Grundloven bestemmer, at magten i Danmark er tredelt. Det betyder, at magten er fordelt mellem: A: En lovgivende, en udøvende og en dømmende magt (X) B. Dronningen, Folketinget og EU C: Dronningen, regeringen og den dømmende magt 123. I hvilken bygning har Folketinget til huse? A: Amalienborg B: Christiansborg (X) C: Frederiksborg 124. I hvilken by ligger Christiansborg? A: Odense B: København (X) C: Århus 125. Hvad hedder det danske parlament? A: Landstinget B: Folketinget (X) C: Overhuset Side 21

22 126. Hvor mange medlemmer har Folketinget? A: 145 B: 179 (X) C: Er Folketingets møder åbne for offentligheden? A: Ja (X) B: Nej C: Ja, men kun for medlemmer af et parti 128. Kan et folketingsmedlem, som træder ud af sit parti, forsat sidde i Folketinget? A: Ja (X) B: Nej C: Ja, men medlemmet kan ikke deltage i afstemninger 129. En regering består af ministre. Hvor mange ministre skal der udpeges? A: Der skal mindst udpeges 10 ministre B: Der skal udpeges 18 ministre C: Der gælder ikke noget krav om et bestemt antal ministre (X) 130. Er det en betingelse for at blive udnævnt som minister, at vedkommende er medlem af Folketinget? A: Ja B: Nej (X) 131. Folketingets hovedopgave er A: at vedtage love og føre kontrol med regeringen (X) B: at sikre, at lov og orden opretholdes C: at sørge for, at landets love føres ud i livet 132. Hvordan kan Folketinget blandt andet føre kontrol med regeringen? A: Folketingsudvalg kan komme på uanmeldt besøg i ministerierne B: Ministrene skal hver uge orientere folketingsudvalgene om, hvad de har lavet C: Ministrene kan blive kaldt i samråd i Folketingets udvalg (X) 133. Hvem kan blive medlem af et folketingsudvalg? A: Enhver borger B: Embedsmænd, der er ansat i et ministerium C. Medlemmer af Folketinget (X) 134. Ifølge grundloven skal et lovforslag behandles et antal gange, før det kan blive vedtaget af Folketinget. Hvor mange behandlinger skal et lovforslag igennem? A: 3 gange (X) B: 6 gange Side 22

23 C: 9 gange 135. Hvor ofte skal der ifølge grundloven afholdes folketingsvalg? A: Mindst hvert andet år B: Mindst hvert fjerde år (X) C: Mindst hvert sjette år 136. Hvem udskriver valg til Folketinget? A: Folketingets formand B: Statsministeren (X) C: Folketingets ombudsmand 137. Hvor gammel skal man mindst være for at have valgret til Folketinget? A: 15 år B: 18 år (X) C: 25 år 138. For at kunne vælges til medlem af Folketinget skal man mindst være A: 18 år (X) B: 20 år C: 24 år 139. Hvilke krav stilles for, at man kan stemme ved et folketingsvalg? A: Man skal betale skat og have dansk indfødsret B: Man skal have dansk indfødsret, have fast bopæl i Danmark, på Færøerne eller i Grønland, være fyldt 18 år og være myndig (X) C: Man skal være ustraffet og have fast bopæl i Danmark 140. Når der er valg til Folketinget, A: modtager alle stemmeberettigede bosiddende i Danmark automatisk, det vil sige uden selv at bede om det, et valgkort (X) B: skal den stemmeberettigede bede den region, vedkommende bor i, om at få tilsendt et valgkort C: skal den stemmeberettigede bede Folketinget om at få tilsendt et valgkort 141. Når der afholdes valg til Folketinget, A: har alle vælgere pligt til at stemme B: må den enkelte vælger selv afgøre, om han eller hun ønsker at stemme (X) C: har alle, der er medlem af et politisk parti, pligt til at stemme, mens andre vælgere selv må afgøre, om de ønsker at stemme 142. Hvordan afgives en stemme på afstemningsstedet på valgdagen ved et folketingsvalg i Danmark? A: Der udleveres en blank stemmeseddel, hvorpå man skal skrive navnet på den kandidat eller det parti, som man ønsker at stemme på Side 23

24 B: Man skal oplyse, hvorledes man ønsker at stemme, til de valgforordnede, der herefter noterer dette C: Man får en stemmeseddel med navnene på de opstillede partier og kandidater, hvor man skal sætte et kryds ud for det parti eller den kandidat, man ønsker at stemme på (X) 143. Til medlem af Folketinget A: kan en person kun vælges for én valgperiode B: kan en person genvælges for flere valgperioder (X) 144. Vælges der medlemmer til Folketinget fra områder uden for Danmark? A: Ja, fra Sydslesvig B: Ja, fra Færøerne og Grønland (X) C: Ja, fra Island 145. Hvor mange procent af de gyldige stemmer skal et parti normalt opnå for at blive repræsenteret i Folketinget ved valg i Danmark? A: 2 % (X) B: 6 % C: 8 % 146. Hvor stor er valgdeltagelsen normalt til folketingsvalgene i Danmark? A: Mellem 50 og 60 % af vælgerne stemmer B: Mellem 60 og 70 % af vælgerne stemmer C: Mellem 80 og 90 % af vælgerne stemmer (X) 147. Ved hvilket af følgende valg i Danmark er valgdeltagelsen normalt lavest? A: Ved valg til Folketinget B: Ved valg til kommunalbestyrelser og regionsråd C: Ved valg til Europa-Parlamentet (X) 148. I de seneste 50 år har der været afholdt 11 folkeafstemninger i Danmark om bestemte spørgsmål. Hvad har over halvdelen af disse afstemninger handlet om? A: Ændring af skatte- og momsregler B: Love om offentlige anlægsarbejder (byggeri af veje og broer) C: Danmarks forhold til EF/ EU (X) 149. Hvilken titel har den minister, som leder den danske regering? A: Statsminister (X) B: Forbundsminister C: Præsident 150. Hvem er Danmarks statsoverhoved? A: Dronningen (X) B: Folketingets ombudsmand C: Folketingets formand Side 24

25 151. Hvem underskriver en lov? A: Dronningen og en minister (X) B: Statsministeren C: Justitsministeren 152. Skal Danmarks dronning være medlem af den danske folkekirke? A: Ja (X) B: Nej 153. Hvad er forudsætningen for, at der kan udpeges en regering? A: De partier, der indgår i regeringen, skal have flertal i Folketinget B: Regeringen skal have støtte fra 2/3 af folketingets medlemmer C: Der er ikke noget krav om flertal men regeringen må ikke have et flertal imod sig i Folketinget (X) 154. Hvordan udnævnes det personale (embedsmændene), der arbejder i et ministerium? A: Embedsmændene ansættes efter deres kvalifikationer (X) B: Embedsmændene ansættes efter deres politiske tilhørsforhold C: Embedsmændene ansættes, så de repræsenterer alle partier i Folketinget 155. Demokratiet i Danmark er et repræsentativt demokrati. Hvad vil det sige? A: At befolkningen vælger repræsentanter til Folketinget, og at Folketinget tager beslutninger på folkets vegne (X) B: At Folketingets sammensætning vedrørende køn, alder og social baggrund svarer til befolkningen C: At folketingsmedlemmerne skal spørge deres valgkreds, før de deltager i Folketingets afstemninger Side 25

26 H. Kommuner og regioner og opgavefordeling mv Hvor mange kommuner er der i Danmark? A: 5 B: 98 (X) C: Hvad kaldes den øverste administrative og politiske leder af en kommunalbestyrelse? A: En formand B: En borgmester (X) C: En bestyrelsesformand 158. Hvor ofte afholdes der valg til kommunalbestyrelsen? A: Hvert år B: Hvert fjerde år (X) C: Hvert sjette år 159. Hvilke af følgende opgaver er kommunale? A: Børnehaver og folkeskolen (X) B: Sygehuse og sygesikring C: Politi og videregående uddannelser 160. Hvilke opgaver varetager kommunerne? A: De har ansvar for bl.a. gymnasier og politi B: De har ansvar for bl.a. hospitaler C: De har ansvar for bl.a. folkeskolen og ældreplejen (X) 161. Hvor mange regioner er der i Danmark? A: 5 (X) B: 7 C: Hvad hedder de fem regioner, som Danmark er opdelt i? A: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland (X) B: Region København og Malmø, Region Roskilde, Region Odense, Region Herning og Region Aalborg C: Sjællandsregionen, Lolland-Falster Regionen, Fynsregionen, Region Jylland og Region Bornholm 163. Hvor ofte afholdes der valg til regionsrådet? A: Hvert år B: Hvert fjerde år (X) C: Hvert sjette år Side 26

27 164. Hvilke af følgende opgaver er regionale? A: Børnehaver og folkeskolen B: Sygehuse og sygesikring (X) C: Politi og videregående uddannelser 165. Hvor gammel skal en borger mindst være for at kunne have valgret ved kommunalvalg og regionalvalg? A: 18 år (X) B: 20 år C: 22 år 166. Kan udenlandske statsborgere have valgret ved kommunalvalg og regionalvalg? A: Ja, hvis de enten er statsborgere i et EU-land, Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i Danmark, på Færøerne eller i Grønland i de sidste tre år forud for valgdagen (X) B: Nej 167. Hvilke offentlige myndigheder har ret til at udskrive skat? A: Det har staten og kommunerne (X) B: Det har kun staten C: Det har staten, regionerne og kommunerne 168. Hvem har ansvaret for politiet? A: Kommunerne B: Regionerne C: Staten (X) Side 27

28 I. Danmark og omverdenen 169. Hvad hedder det europæiske samarbejde, som Danmark har været medlem af siden 1973? A: Europarådet B: EU (tidl. EF) (X) C: Europas Forenede Stater 170. Hvilke lande grundlagde EF i 1950 erne? A: Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland (X) B: Danmark, Irland og Storbritannien C: Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige 171. Hvor mange lande er pr. 1. januar 2007 medlem af EU? A: 15 B: 27 (X) C: Hvilket af følgende lande er medlem af EU? A: Rusland B: Island C: Sverige (X) 173. Hvilket af følgende nordiske lande er ikke medlem af EU? A: Sverige B: Norge (X) C: Finland 174. Hvilke forbehold har Danmark i forhold til samarbejdet i EU? A: Danmarks forbehold angår unionsborgerskabet, euroen, forsvarsområdet og dele af samarbejdet om fælles rets- og udlændingepolitik (X) B: Danmarks forbehold angår EU s miljøpolitik C: Danmarks forbehold angår EU s fødevarepolitik 175. Borgerne i EU s medlemslande vælger ved direkte valg medlemmerne af: A: Europa-Kommissionen B: Rådet for Den Europæiske Union C: Europa-Parlamentet (X) 176. Hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet blev valgt i Danmark ved valget i 2004? A: 3 B: 14 (X) C: 47 Side 28

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 2. december 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Testversion af Indfødsretsprøve

Testversion af Indfødsretsprøve Testversion af Indfødsretsprøve Spørgsmål til indfødsretsprøve Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås for at få dansk indfødsret. Prøven består af 40 spørgsmål. De fem spørgsmål vedrører aktuelle

Læs mere

Indfødsretsprøve. Marts 2007

Indfødsretsprøve. Marts 2007 Indfødsretsprøve Marts 2007 Indfødsretsprøve Marts 2007 SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås for at få dansk indfødsret. Prøven består af 40 spørgsmål. De fem

Læs mere

Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Indfødsretsprøve

Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Indfødsretsprøve Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 56 Offentligt Indfødsretsprøve Marts 2007 Indfødsretsprøve Marts 2007 Spørgsmål til indfødsretsprøve Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås for at få

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Sådan laver du øvekort

Sådan laver du øvekort Sådan laver du øvekort 1. Udskriv dette dokument 2. Bøj hver side lodret 3. Klæb det foldede papirs indre kanter sammen. 4. Klip mellem hvert kort 5. Dine øvekort er klar! indfodsretsprove.dk Den nuværende

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 1. december 2016 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til Indfødsretsprøven

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Tirsdag den 7. juni 2016 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven

Læs mere

ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 03/2010 DATO: 25.01.2010 LINK TIL ARTIKEL I

ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 03/2010 DATO: 25.01.2010 LINK TIL ARTIKEL I Hver femte dansker ville ikke bestå indfødsretsprøve Hver femte dansker dumper indfødsretsprøven og ville derfor ikke kunne opnå dansk statsborgerskab. To ud af tre går ind for testen, men hver anden finder

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 2. december 2015 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune. Bolig Kongehuset Folketing Helligdage Fritid Regering Statsminister Religion Sundhed Danmark Grundloven Regioner Arbejde Kommune Uddannelse Familie Skat 1 Danmark Danmark er et lille land i Europa. Der

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

KAPITEL I DANSK HISTORIE Spørgsmål til kap 1 afsnit 2. Danmark bliver ét rige (Vikingetiden 750-1035)

KAPITEL I DANSK HISTORIE Spørgsmål til kap 1 afsnit 2. Danmark bliver ét rige (Vikingetiden 750-1035) FORÅR 2010. Spørgsmål til bogen "Danmark før og nu", der bruges som forberedelse til indfødsretsprøve. (Spørgsmålene er dels taget fra tidligere indfødsretsprøver, dels konstrueret af Jette Møller Nielsen)

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 Generelt Ved kommunal- og regionsvalget i 2009 var stemmeprocenten på 65,8 procent. Det var et fald på godt fire procent i forhold til det seneste valg. Samtidig

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Folketingets mandatfordeling

Folketingets mandatfordeling Valget i tal 239 Folketingets mandatfordeling pr. 13. november 2007 Mandater 9 5 4 2 2 46 18 23 25 45 Venstre Socialistisk Folkeparti Ny Alliance Grønland 2) Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Projekt Samfundsfag TJEKSPØRGSMÅL

Projekt Samfundsfag TJEKSPØRGSMÅL Kap. 2. Grundloven 1. Hvad kaldes den styreform, hvor en konge har al magten i et land? Demokrati Enevælde Kongedømme 2. Hvad var Frederik d. 7. nødt til, hvis han ville bevare sin plads på tronen? At

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen) Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Fakta om kampagnen. Uddybende om indsatserne:

Fakta om kampagnen. Uddybende om indsatserne: Fakta om kampagnen Målet med kampagnen er at skabe så stor interesse omkring kommunalvalget som muligt og dermed styrke valgdeltagelsen. Målgruppen er defineret som de borgere (ca. 20 procent), som stemmer

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

9. klasse - skoleåret 2013/2014

9. klasse - skoleåret 2013/2014 9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)

18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) 18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. NØDVENDIG OG BEHOVSBESTEMT BEHANDLING... 3 3. BEHANDLING AF

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen har indgået et samarbejde med KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet, der tilsammen udgør parterne bag kampagnen Tænk dig om

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere