Version 2.01 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Version 2.01 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats."

Transkript

1 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL - ENERGISPAREORDNINGEN ENERGISPAREAFTALEN AF 13. NOVEMBER 2012 Version 2.01 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats. Formålet med spørgsmål og svar listen er at medvirke til, at krav og regler i aftalen om net- og distributionsselskabernes energispareindsats fremstår klart for alle involverede parter, og at der opnås en høj grad af ensartethed og konsistens i dokumentationen og realiseringen af fremtidige energibesparelser. Spørgsmål og svar listen er målrettet net- og distributionsselskaberne, aktører som er en del af indsatsen, slutbrugerne samt auditører af energibesparelserne. Energistyrelsen modtager meget gerne yderligere eller supplerende spørgsmål, således at spørgsmål og svar listen løbende kan udbygges. Spørgsmål og henvendelser bedes rettet til Yderligere information om net- og distributionsselskabernes energispareindsats kan findes her: A. Aftale af 13. november 2012 om energiselskabernes fremtidige energispareindsats B. Den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 C. Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder D. Standardværdikataloget Hjemmesiden har til formål at gøre det nemmere at etablere kontakt mellem uafhængige aktører og net- og distributionsselskaberne samt at øge kendskabet til selskabernes energispareforpligtelse hos forbrugerne. Af energisparesiden.dk fremgår: - Kontaktoplysninger på alle net- og distributionsvirksomheder - En oversigt over, det enkelte net- og distributionsselskabs fokusområder, herunder oversigter over hvilke ydelser, de tilbyder - Mulighed for at finde hhv. en køber eller sælger af energibesparelser - En standardkontrakt, som kan anvendes i forbindelse med indgåelse af aftale mellem net- og distributionsselskab og aktør - Skabeloner/vejledninger til hvilke dokumentationskrav, der er gældende ved specifik opgørelse og opgørelse efter standardværdier - En oversigt over de enkelte net- og distributionsselskabers indsats de foregående år Side 1

2 Indhold Tilføjelser og ændringer i version Tilføjelser Ændringer Slettet Overordnede rammer og metoder Hvilke aktiviteter må net- og distributionsselskabet foretage, og hvor skal der anvendes en aktør? Hvilke metoder og rammer er gældende for indsatsen? Hvordan defineres et projekt? Hvis der indgås en aftale mellem et net- og distributionsselskab og en slutbruger i den gældende aftaleperiode for et projekt, som først realiseres i 2016 eller senere, hvilken sikkerhed er der så for, at besparelsen kan medregnes i den nye aftaleperiode? Omfattet energiforbrug Hvilke energiforbrug er omfattet af ordningen? Hvilke energiforbrug kan ikke medregnes? Kan energibesparelser på transportområdet medtælles? Kan energibesparelser i transmissions- og distributionsnet medregnes? Kan energibesparelser i forbindelse med ikke-energiformål medregnes? Kan energiforbrug på jernbaner og stationer medregnes? Kan elforbrug leveret fra land til skibe ved kaj medregnes? Kan energibesparelser ved sammenlægning/ nedlæggelse af produktionsenheder samt bedre kapacitetsudnyttelse medregnes? Kan markedspåvirkning/ kundeinformation medregnes som en besparelse? Kan reduktion af rumtemperatur, belysningsstyrke og ventilationsmængde medregnes? Energibesparelser i kollektive ledningsnet Hvornår kan der medregnes energibesparelser i kollektive ledningsnet? Kan der medregnes en energibesparelse ved ændret tarifpolitik? Overskudsvarme, røggaskøling, eget affald, slam, egenproduktion af el og varme Kan der medregnes en energibesparelse opnået ved bedre udnyttelse af røggas, ved installering af en røggaskøler på kollektive produktionsanlæg? Kan overskudsvarme fra egne processer samt affald fra egen produktion medregnes? Og hvordan opgøres besparelsen? Nyanlæg, udskiftning af funktionsdygtigt anlæg og vedligehold Hvordan defineres almindelig vedligehold? Hvornår er der tale om hhv. vedligeholdelse og nyanlæg? Kan der medregnes en energibesparelse ved brug af energibevidst projektering? Kan der medregnes en besparelse i forbindelse med nedrivning af en bygning med én energiform og etablering af en ny bygning med en anden og mere energieffektiv energiform? Sol, vind, biomasse og biogas Kan der medtælles en energibesparelse ved installering af en vindmølle? Kan der medtælles en energibesparelse ved installering af solceller? Kan konvertering til biomasse medregnes som energibesparelse? Side 2

3 2.22 Hvad er definitionen af et biogasfællesanlæg og kan etablering heraf medregnes som energibesparelse? Hvad er definitionen af et gårdbiogasanlæg og kan etablering heraf medregnes som energibesparelse? Kan etablering af biogasanlæg på rensningsanlæg medregnes som energibesparelse? Kan udnyttelse af gasser fra produktion, medregnes som energibesparelse? Kan udnyttelse af slam til biogasproduktion medregnes som energibesparelse? Kan konvertering fra naturgasfyr til biomassefyr medregnes som en energibesparelse? Er det muligt at medregne og give tilskud til besparelser fundet ved at udskifte elektronisk udstyr og apparater? Net- og distributionsselskabets involvering og ejerskab af energibesparelsen Hvilke krav stilles til net- og distributionsselskabets involvering? Hvem ejer energibesparelsen? Kan et net- og distributionsselskab medregne en energibesparelse, som er realiseret på en slutbrugers produktionsanlæg, hvis selskabet har bidraget til investeringen af det pågældende produktionsanlæg? Overdragelse af indberetningsret og handel med energibesparelser Hvem kan overdrage indberetningsretten af energibesparelser - og hvornår? Kan net- og distributionsselskaber indbyrdes handle med energibesparelser? Gælder informationskravet også for et koncernforbundet selskab? Hvordan fastsættes prisen for energibesparelsen? Kan et net- eller distributionsselskab videresælge en delmængde af en energibesparelse? Forudgående aftale samt tidspunkt for påbegyndelse og realisering Hvornår skal aftale om overdragelse af indberetningsretten være indgået? Skal aftalen være skriftlig? Hvad gør sig gældende for en aftale mellem et net- og distributionsselskab og en aktør? Hvornår er et energispareprojekt påbegyndt? Hvornår er et projekt realiseret? Prioriterings- og konverteringsfaktorer Hvornår skal prioriterings- og konverteringsfaktorerne anvendes? Hvilke prioriteringsfaktorer er gældende for energibesparelser inden for samme energiart? Hvilke prioriteringsfaktorer skal anvendes for kombinerede projekter med forskellige levetider? Hvilke regler er gældende for konvertering mellem forskellige energiarter? Hvilke regler er gældende ved konvertering mellem kvotebelagt brændsel og el? Er der tale om en konvertering, hvis der installeres en varmepumpe med henblik på effektivisering af en proces? Hvilke regler er gældende ved konvertering fra/til el til/fra brændsler (olie, naturgas, kul) i virksomheder, som ikke er omfattet af CO 2 -kvoteordningen? Hvilke regler er gældende ved konvertering til fjernvarme? Hvilke regler er gældende ved konvertering mellem biomasse og el? Definition af brændselstyper og sammenhæng med CO 2 -kvoteordningen Hvilke brændsler indgår under de forskellige energiarter ved indberetning af energibesparelser? Hvad er kvotebelagte brændsler? Side 3

4 6.12 Er der en sammenhæng mellem CO 2 -kvoter, og energibesparelser? Kan et gartneri, der opvarmer sine drivhuse via gaskedel gange besparelsen med en prioriteringsfaktor på 1,5, hvis de konverterer til fjernvarme? Opgørelse af energibesparelsen I hvilke tilfælde kan standardværdierne anvendes? Hvad betyder en standardværdi på 0? Er prioriterings- og konverteringsfaktorerne indeholdt i standardværdierne? Hvordan opgøres energibesparelsen ved specifik opgørelse? Hvordan dokumenteres en besparelse ved måling? (Base-line-metoden) Kan der anvendes standardværdier til opgørelse af tiltag i et projekt, hvor den samlede besparelse skal opgøres specifikt? Kan man anvende nøgletal i opgørelsen af en energibesparelse for et energibesparende tiltag? Hvilke regler gælder for opgørelse af besparelser for projekter, hvor aftalen er indgået i den gældende aftaleperiode , men hvor projektet først realiseres i aftaleperioden ? Dokumentation af energibesparelsen Hvilke generelle krav er der til dokumentation af energibesparelsen? Hvilke krav gør sig gældende ved dokumentation af specifikt opgjorte besparelser? Hvilke krav gør sig gældende ved dokumentation af besparelser opgjort med standardværdier? Hvilke krav gør sig gældende ved dokumentation af besparelser ved markedspåvirkning? Kan fortrolighed omkring projektbeskrivelse og beregning sikres ved overdragelse? Indberetning og evt. korrektion af realiserede energibesparelser Hvornår skal besparelsen indberettes? Hvad skal man foretage sig, hvis der konstateres fejl i indberetningen? Hvordan skal man forholde sig, hvis et projekt færdiggøres over flere år? Hvilke regler skal anvendes, hvis aftalegrundlaget, standardværdikataloget mm. ændres? Hvordan indberettes energibesparelser fra gårdbiogasanlæg i indberetningsskemaerne? Kvalitetssikring og audit Hvordan foretages kvalitetssikring? Hvornår skal der ske intern/ekstern audit og stikprøvekontrol? Hvem kan udføre ekstern audit? Skal et net- og distributionsselskab selv gennemføre kvalitetssikring og intern og ekstern audit, hvis det allerede er foretaget af en ekstern aktør? Net- og distributionsselskabernes tilskud og omkostninger til energibesparelser Hvordan fastsættes prisen for energibesparelser? Hvordan fastsættes og reguleres el- og naturgasselskabernes omkostninger? Er der krav om beregning af tilbagebetalingstid, når der ikke ydes økonomisk tilskud? Hvad er reglerne for udbetaling af tilskud ved projekter, hvor tilbagebetalingstiden er mindre end 1 år? Over- og underopfyldelse af sparemålet Hvilke minimumskrav til spareindsatsen skal opfyldes? Hvad sker der, hvis et selskab ikke når dets sparemål? Forhold vedrørende Bygningsreglementet (BR), BE06 og lavenergihuse Side 4

5 13.1 Hvilke besparelser kan medregnes for nybyggeri, renovering mm.? Kan energibesparelser, der beregnes vha. BE10 medtages? Særligt vedrørende fjernvarme Kan et net- og distributionsselskab medregne en energibesparelse, når slutforbrugeren konverterer til fjernvarme? Kan der medregnes afkølingsbesparelser i fjernvarmenet, som er opnået som følge af tiltag foretaget hos en slutbruger? Hvad skal hhv. et lille og stort serviceeftersyn af fjernvarmeanlæg indeholde? Kan der medregnes en energibesparelse ved radiatorudskiftning? Kan energibesparelser ved lækagesøgning i fjernvarmenet medregnes? Særligt vedrørende klimaskærm Er der mindstekrav til efterisoleringens tykkelse? Andet Hvad er definitionen af en kedel? Hvilke krav er der til dokumentation af virkningsgrad for fyr/kedel m.fl.? Kan energibesparelser ved trykluft medregnes? Kan energibesparelser opnået ved målerudskiftning medregnes? Kan der medregnes en energibesparelse ved overgang til fjernaflæsning af elforbrug? Hvilke krav er der til aftalekæde ved ESCO-projekter? Hvordan opgøres energibesparelser i tilfælde, hvor produktionsanlæg sammenlægges? Hvordan opgøres energibesparelser, i tilfælde hvor produktionsanlæg udliciteres og produktionsanlægget nyanskaffes og sammenlægges af de nye drifts ansvarlige? Hvem har ejerskabet af energibesparelserne, når byggeriet er en totalentreprise? Kan energibesparelser opnået ved installation af et energistyringssystem medregnes? Energispareordningen kombineret med andre tilskudspuljer Kan et projekt opnå tilskud fra flere puljer/ tilskudsordninger samtidig med anvendelse af energispareordningen? Kan der indberettes besparelser realiseret gennem projekter støttet af VE proces ordningen? Side 5

6 Tilføjelser og ændringer i version Tilføjelser 1.4 Hvis der indgås en aftale mellem et net- og distributionsselskab og en slutbruger i den gældende aftaleperiode for et projekt, som først realiseres i 2016 eller senere, hvilken sikkerhed er der så for, at besparelsen kan medregnes i den nye aftaleperiode? 3.3 Kan et net- og distributionsselskab medregne en energibesparelse, som er realiseret på en slutbrugers produktionsanlæg, hvis selskabet har bidraget til investeringen af det pågældende produktionsanlæg? 7.9 Hvilke regler gælder for opgørelse af besparelser for projekter, hvor aftalen er indgået i den gældende aftaleperiode , men hvor projektet først realiseres i aftaleperioden ? 1.2 Ændringer 5.2 Skal aftalen være skriftlig? 7.1 I hvilke tilfælde skal standardværdierne anvendes? 1.3 Slettet 7.4 Gælder standardværdierne for rækkehuse? Side 6

7 Spørgsmål og svar liste Hjemmel m.v. 1 Overordnede rammer og metoder 1.1 Hvilke aktiviteter må net- og distributionsselskabet foretage, og hvor skal der anvendes en aktør? Net- og distributionsselskaberne skal iht. Energispareaftalen af 13. november 2012 medvirke til realisering af energibesparelser, primært hos slutforbrugere af energi. I den forbindelse må selskaberne: - Rådgive og informere om energibesparelser inden for eget forsyningsområde og egen energiart. - Realiserer energibesparelser i eget ledningsnet og via målere inkl. aflæsnings- og overvågningsudstyr inden for eget forsyningsområde og energiart. - Indgå aftale med aktører. - Indgå kontrakter direkte med en forbruger om finansiel involvering, herunder køb af energibesparelse (tilskud), så længe der ikke er tale om en finansiering, som indeholder et låneelement A, afsnit 5 A, bilag 2 Selskabet må ikke selv gennemføre konkret realisering af energibesparelser hos forbrugerne. For disse opgaver skal der indgås aftale med en aktør. Alle aftaler skal indgås på markedsmæssige vilkår og de udbudsretlige regler skal overholdes. Aktøren kan være en koncernforbunden virksomhed. 1.2 Hvilke metoder og rammer er gældende for indsatsen? Selskaberne har metodefrihed til at opnå de aftalte energisparemål på en omkostningseffektiv måde så længe retningslinjerne i Aftalen af 13. november 2012 overholdes. Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie er ikke begrænset af deres eget forsyningsområde eller energiart. A, afsnit Hvordan defineres et projekt? Et projekt defineres på aftaleniveau. Det vil sige, at én aftale mellem et net- eller distributionsselskab og en aktør/slutbruger om realisering af besparelser svarer til ét projekt. Et projekt kan således bestå af et eller flere tiltag og kan også indeholde tiltag, der ikke nødvendigvis gennemføres sammenhængende og kan være tidsmæssigt adskilt. Se også spørgsmål Hvis der indgås en aftale mellem et net- og distributionsselskab og en slutbruger i den gældende aftaleperiode for et projekt, som først realiseres i 2016 eller senere, hvilken sikkerhed er der så for, at besparelsen kan medregnes i den nye aftaleperiode? Energiaftalen af 22. marts 2012 om dansk energipolitik fastlægger energiselskabernes energispareforpligtelse frem til og med Ifølge aftalen gælder de overordnede rammer og mål for energiselskabernes energispareindsats for perioden fra 2013 indtil De konkrete retningslinjer mv. gælder dog kun indtil 31. december 2015, hvor en ny aftale skal træde i kraft. Med baggrund heri har energiselskaberne en spareforpligtelse til og med Derudover er Danmark jf. EU s energieffektiviseringsdirektiv artikel 7 forpligtet til at opretholde en ordning for energiselskabernes spareindsats eller at opnå tilsvarende besparelse Side 7

8 med andre virkemidler. Med de gældende politiske rammer er det således fastlagt, at energiselskaberne har omfattende energispareforpligtelser frem til udgangen af Side 8

9 2 Omfattet energiforbrug 2.1 Hvilke energiforbrug er omfattet af ordningen? Der kan medregnes energibesparelser i forhold til det endelige energiforbrug (slutenergiforbruget) på Danmarks landareal i alle sektorer. Afgrænsningen af det endelige energiforbrug baserer sig på reglerne i Energistyrelsens energistatistik. A, bilag 1 pkt Hvilke energiforbrug kan ikke medregnes? Der kan ikke medregnes energibesparelser i forhold til følgende energiforbrug: - Energiforbrug i Grønland, Færøerne, udlandet, til havs eller på havbunden. - Energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi, og i kollektive el- og varmeproduktionanlæg (el- og varmeværker mv.) samt affaldsforbrændingsanlæg. Dog kan energiproduktion på kollektive solfangeranlæg medregnes. - Energibesparelser på energiproduktionsanlæg hos slutforbrugere (kedler, kraftvarmeanlæg, røggaskølere mv.), hvorfra der leveres varme til offentlige net (fjernvarme mv.) på over 10 TJ årligt, eller som har en installeret eleffekt på mindst 5 MW. Disse anlæg betragtes som kollektive energiproduktionsanlæg, og energibesparelser i forbindelse med de egentlige energiproduktionsanlæg kan ikke medregnes. Øvrigt energiforbrug hos disse slutforbrugere kan medregnes. En liste over energiproducerende anlæg i industri, gartneri mv. kan ses på - Energibesparelser vedr. procesforbruget på raffinaderier (raffinaderikolonner mv.). Øvrigt energiforbrug på raffinaderier kan medregnes (ventilation, belysning, pumper, varmeanlæg mv.). - Energiforbrug til transportformål bortset fra intern transport, udskiftning af vognpark, montering af brændstofbesparende dæk og dæktrykskontrol jf. spørgsmål Energiforbrug på skibe. - I bygninger, som er tilsluttet fjernvarme, kan der ikke medregnes en effekt af lokale solvarmeanlæg. - Solceller - Energibesparelser, hvor standardværdien er sat til nul. A, bilag Kan energibesparelser på transportområdet medtælles? Transportsektoren, omfatter alene energibesparelser i forbindelse med intern transport, udskiftning af vognpark, montering af brændstofbesparende dæk og automatisk dæktrykskontrol. 2.4 Kan energibesparelser i transmissions- og distributionsnet medregnes? Energitab i transmissions- og distributionsnettene, herunder tab i transformatorer, pumper, målere, regulatorer mv. fra el- og varmeproduktionsanlæg og gasbehandlingsanlæg frem til forbrugerne kan medtælles. 2.5 Kan energibesparelser i forbindelse med ikke-energiformål medregnes? Energiprodukter anvendt til andre formål end energi, dvs. som råvare i produktion, smøreeller rensemidler samt bitumen (asfalt) betragtes ikke som slutenergiforbrug, og reduktion i dette forbrug kan derfor ikke indberettes som energibesparelse. 2.6 Kan energiforbrug på jernbaner og stationer medregnes? Energiforbrug til togdrift, herunder til tog, signaler, sporskifter (inkl. opvarmning heraf) kan Side 9

10 ikke medregnes. Det er en del af transportsektorens energiforbrug. Energiforbrug til komfort opvarmning, belysning mv. på eller ved banestationer kan dog medregnes. 2.7 Kan elforbrug leveret fra land til skibe ved kaj medregnes? Energiforbrug på skibe er ikke omfattet af ordningen. Dermed kan der ikke opnås besparelser ved levering af el til skibe ved kaj. 2.8 Kan energibesparelser ved sammenlægning/ nedlæggelse af produktionsenheder samt bedre kapacitetsudnyttelse medregnes? Energibesparelser, som alene skyldes større kapacitetsudnyttelse og/eller som følge af sammenlægning eller hel/delvis nedlæggelse af produktion i en virksomhed/enhed og flytning af produktionen til en anden produktionsenhed, kan ikke i sig selv medregnes. Der kan alene medregnes en energibesparelse i det omfang, der samtidig gennemføres energieffektiviserende tiltag i den virksomhed/enhed, hvortil produktionen overflyttes udover selve ændringen i produktionen. Der kan ikke medregnes en energibesparelse i den virksomhed/enhed, hvorfra produktionen flyttes eller nedlukkes A, bilag 6 pkt Kan markedspåvirkning/ kundeinformation medregnes som en besparelse? Energibesparelser opnået ved markedspåvirkende tiltag kan medregnes, hvis de opfylder specifikke krav, herunder at: - Besparelsesaktiviteterne skal kunne identificeres og det skal kunne dokumenteres, hvor besparelsen er gennemført - Der skal foreligge en beskrivelse af de aktiviteter, der fører til besparelsen - Der skal foreligge dokumentation for gennemført kundeundersøgelse, der bekræfter at aktiviteten er gennemført, og at den har ført til en energibesparelse. Generelle informationsaktiviteter såsom uddeling af aflæsningsskemaer og styringstabel, oplysninger afgivet på generalforsamlinger eller kundeinformation som sparetips mv. kan ikke indberettes som energibesparelser. Dette betragtes som almindelig kundeinformation og ikke som en energibesparelse. C, kap. 2 A, bilag 7, afsnit Kan reduktion af rumtemperatur, belysningsstyrke og ventilationsmængde medregnes? Energibesparelser, opnået ved at reducere varme- eller elforbruget alene ved sænkning af rumtemperaturen, belysningsstyrken (lux) eller ventilationsmængden, kan ikke medregnes som en energibesparelse. Dette gælder i tilfælde, hvor der ikke gennemføres andet end en manuel sænkning af rumtemperaturen, belysningsstyrken eller ventilationsmængden. I tilfælde, hvor der, på baggrund af en investering, foretages en konkret foranstaltning, fx installation af ekstraudstyr eller indførelse af energistyring, kan energibesparelsen medtælles. Energibesparelser i kollektive ledningsnet 2.11 Hvornår kan der medregnes energibesparelser i kollektive ledningsnet? Energioptimering af ledningsnet kan omfatte optimering/forbedring af net og rør, optimering af pumper, ventiler og andet udstyr samt optimering af tryk og temperatur. Der skelnes mellem udskiftning af teknisk udtjente anlæg og ikke-teknisk udtjente anlæg. Teknisk udtjent: A, bilag 6 pkt. 5 Side 10

11 I forbindelse med renoveringer og udskiftninger, som udføres fx som følge af nedbrud, utætheder eller andet, kan der alene medtælles en energibesparelse, hvis der vælges løsninger, som er bedre end dagens standard for nye net. I vurderingen af om et net er teknisk udtjent skal varmetabet og samtlige parametre (medierør, isolering og kapperør) for, hvad der kan ældes i et rørsystem, vurderes. Ledningsnet, hvor rørene er ældre end 40 år, regnes altid som teknisk udtjente. Ikke teknisk udtjent: Ved energioptimering af ledningsnet, som må forventes at ville kunne holde i flere år endnu uden ekstraordinære udgifter til vedligeholdelse, nettab mv., dvs. at nettet ikke er teknisk udtjent, kan den fulde besparelse medregnes i forbindelse med optimering. Besparelsen skal i begge tilfælde opgøres ved beregning. Der kan ikke anvendes målte data. Energibesparelser i fjernvarmesystemer opgøres efter Dansk Fjernvarmes Notat om beregning af varmetab af 8. juni 2010 og Notat om Dagens standard for præisolerede rør af 26. maj 2010, som er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside, Kan der medregnes en energibesparelse ved ændret tarifpolitik? Energibesparelser som følge af omlægninger af tarifferne kan ikke medregnes. Som eksempel kan nævnes reduktion af den faste tarif og højere variabel tarif eller besparelser i ledningsnet som følge af indførelse af tariffer, der motiverer til øget afkøling eller reduceret energiforbrug, herunder bonus/rabat for høj afkøling og øget forbrugsafhængig taksering, kan ikke medregnes. Overskudsvarme, røggaskøling, eget affald, slam, egenproduktion af el og varme 2.13 Kan der medregnes en energibesparelse opnået ved bedre udnyttelse af røggas, ved installering af en røggaskøler på kollektive produktionsanlæg? Røggaskøleren er en del af produktionsanlægget. Energibesparelser, som kommer herfra, kan derfor ikke medregnes Kan overskudsvarme fra egne processer samt affald fra egen produktion medregnes? Og hvordan opgøres besparelsen? Energibesparelser opnået ved udnyttelse af egen produceret overskudsvarme, varm røggas og affald (affaldstræ, slam m.m.) kan medregnes som energibesparelse. Dog kun forudsat, at det ikke hidtil har været udnyttet til energiformål som f.eks. forbrænding på affaldsforbrændingen. Halm til energianvendelse betragtes ikke som affald, men som brændsel Energibesparelsen opgøres som reduktionen i nettoenergitilførslen til virksomheden som følge af initiativet. Dette gælder uanset om overskudsvarmen udnyttes inden- eller udenfor virksomheden (via fjernvarmenet). Energibesparelsen kan dog ikke medregnes, hvis den vedrører energiproducerende anlæg i kollektive produktionsanlæg, herunder visse gartnerier og større industrivirksomheder, jf. listen på Side 11

12 Nyanlæg, udskiftning af funktionsdygtigt anlæg og vedligehold 2.15 Hvordan defineres almindelig vedligehold? Almindeligt vedligehold defineres som tiltag og foranstaltninger, der regelmæssigt gennemføres for at holde anlæg og udstyr funktionsdygtigt. Almindelig vedligeholdelse af udstyr kan ikke medregnes som energisparetiltag. Kun i de tilfælde, hvor vedligeholdelsen medfører en forbedring af energieffektiviteten af anlægget/systemet udover det niveau, der må forventes ved en normal vedligeholdelse, kan der medregnes en energibesparelse. På Energistyrelsens hjemmeside findes en liste over tiltag, der skal betragtes som almindelige vedligeholdelsesopgaver, og dermed ikke kan medtages som en energibesparelse. A, bilag 6 pkt Hvornår er der tale om hhv. vedligeholdelse og nyanlæg? Når et funktionsdygtigt, energiforbrugende anlæg erstattes af et nyt og mere energieffektivt anlæg, kan hele energibesparelsen medregnes, når betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hvis et anlæg ikke er funktionsdygtigt betragtes det som nedbrudt, hvis de samlede omkostninger ved reparation overstiger 25 % af de samlede omkostninger for etablering af et nyt anlæg. De samlede omkostninger ved reparation skal indeholde pris for reservedele, arbejdsløn og produktionstab. De samlede omkostninger ved nyt anlæg er investeringen, installationen og produktionstab. Er anlægget nedbrudt skal energibesparelsen beregnes som et nyanlæg og derfor kan der kun indberettes energibesparelser, hvis effektiviteten på det nye anlæg er bedre en dagens standard. Opgørelse af besparelsen sker efter opgørelsesmetoden for nyanlæg. Ved vedligeholdelse kan der alene medregnes en energibesparelse, hvis vedligeholdelsen medfører en forbedring af energieffektiviteten af anlægget udover det niveau, der må forventes ved en normal vedligeholdelse. På Energistyrelsens hjemmeside (http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats-0/informationnet-distributionsselskaber) findes en liste over tiltag, der skal betragtes som almindelige vedligeholdelsesopgaver, og dermed ikke kan medtages som en energibesparelse. A, bilag 6 punkt Kan der medregnes en energibesparelse ved brug af energibevidst projektering? Energibesparelser, der opstår ved brug af energirigtig projektering eller anvendelse af særlig energieffektiv teknologi, kan medregnes forudsat, at et energiselskab har været involveret forud for realisering af projektet. Opgørelse af besparelsen sker efter opgørelsesmetoden for nyanlæg Kan der medregnes en besparelse i forbindelse med nedrivning af en bygning med én energiform og etablering af en ny bygning med en anden og mere energieffektiv energiform? Det betragtes ikke som en konvertering, hvis energiforsyningen omlægges i forbindelse med nedrivning af en bygning og etablering af en ny bygning på samme grund, og derfor kan der ikke medregnes en energibesparelse. Kun i de tilfælde, hvor den nye bygning bygges bedre end kravene til nybyggeri jf. spørgsmål 13.2 kan der medregnes en besparelse. Side 12

13 Sol, vind, biomasse og biogas 2.19 Kan der medtælles en energibesparelse ved installering af en vindmølle? Produktion af vindmøllestrøm fra vindmøller opstillet hos en slutforbruger af energi (på dennes matrikel) og tilsluttet til egen installation, kan medregnes som energibesparelse for den del af produktionen, som slutforbrugeren selv anvender opgjort efter de gældende afregningsregler. Den del af produktionen, som sælges til nettet, kan ikke tælles med. A, bilag 1, punkt Kan der medtælles en energibesparelse ved installering af solceller? Fra den 1. april 2013 er standardværdien for solceller nul. Den gælder for alle solcelleanlæg uafhængig af størrelsen og hældning, og solceller kan dermed ikke tælles med. Hvis der er indgået aftale om installering af solceller inden 1. april 2013 kan solceller tælles med i henhold til de gældende regler. Opsætning må således gerne ske efter 1. april Ved store solcelleanlæg, som kobles direkte til elnettet og som dermed ikke er tilsluttet en slutforbrugers installation kan der i henhold til punkt 8 (og 10) i bilag 1 i aftalen ikke medregnes en energibesparelser. D, stand. værdikataloget 2.21 Kan konvertering til biomasse medregnes som energibesparelse? Der kan som ved andre konverteringer kun medregnes en energibesparelse i det omfang, der samtidig sker en forbedring af virkningsgraden, dvs. hvis virkningsgraden er højere på det nye anlæg end på det gamle. Energibesparelsen udgør den eventuelle reduktion i energiforbrug ved konvertering eller udskiftning af eksisterende fyringsanlæg. Hvis det nye anlæg ikke har en højere virkningsgrad end det eksisterende anlæg, er der derfor ingen energibesparelse. Hvis det gamle anlæg ikke er funktionsdygtigt, eller hvis der er tale om nybyggeri, skal reglerne for nyanlæg anvendes. Det betyder, at kun anlæg med bedre energieffektivitet end dagens standard (f.eks. gældende BR-krav) for nye anlæg kan godskrives en energibesparelse, svarende til reduktionen i nettoenergiforbruget Hvad er definitionen af et biogasfællesanlæg og kan etablering heraf medregnes som energibesparelse? Biogasfællesanlæg defineres her som anlæg, der modtager gylle fra en række landmænd, og hvor gassen leveres til et kraftvarmeværk, til gasnettet, til en procesvirksomhed el.lign. Biogasfællesanlæg er som hovedregel kollektive forsyningsanlæg. Der kan derfor ikke medtælles en energibesparelse i forbindelse med etableringen af sådanne anlæg. For eksisterende biogasfællesanlæg, som ikke er på listen over kollektive produktionsanlæg, kan der medtælles en energibesparelse, hvis der sker en effektivisering af anlægget (f.eks. mindre varmeforbrug i processerne). Besparelsen opgøres efter de generelle regler Hvad er definitionen af et gårdbiogasanlæg og kan etablering heraf medregnes som energibesparelse? Et gårdbiogasanlæg er defineret som et anlæg, der ejes og drives af indtil 5 jordbrugere i forening, og som er beliggende på en af de deltagende bedrifter Der kan kun medregnes en energibesparelse, hvis den primære ressource i biogasanlægget er gylle og andet affald fra bedriften/bedrifterne, som ejer og driver anlægget. Tilførsel af organisk affald ude fra skal være meget begrænset, og anvendelsen af majs må ikke overskride de grænser, der gælder for biogasfællesanlæg Side 13

14 Besparelsen opgøres som summen af: - Den nyttiggjorte varme på bedriften opgjort som reduktion i det oprindelige energiforbrug til dette varmeforbrug. Varme som ikke anvendes på bedriften kan ikke medregnes som en energibesparelse. - Nettoelproduktionen (dvs. elproduktionen fra anlægget minus elforbruget til driften af anlægget). Besparelsen opgøres på årsbasis. - Evt. eksport af gas til naturgasnettet, til procesforbrug eller til et kraftvarmeværk. Evt. købt energi (el, fjernvarme eller andet), som anvendelse i forbindelse med biogasproduktionen, skal modregnes, Det gælder f.eks. når hele gasproduktionen eksporteres således, at der ikke produceres el og varme på anlægget Kan etablering af biogasanlæg på rensningsanlæg medregnes som energibesparelse? Der kan medregnes en energibesparelse for anlæg, som udnytter rensningsanlæggets slam. Det er en forudsætning, at slammet ikke hidtil har været udnyttet til energiformål. Besparelsen opgøres efter nettoprincippet, dvs. som forskellen mellem nettoforbruget før og nettoforbruget efter. Nettoforbruget er købt energi (el, gas, olie, fjernvarme mv.) minus solgt energi (el, overskudsvarme, biogas, mv.) Kan udnyttelse af gasser fra produktion, medregnes som energibesparelse? Udnyttelse af brandbare gasser i afkastluften fra procesanlæg, hvor gassen hidtil har været bortventileret, betragtes som energibesparelse, hvis det reducerer den tilførte energimængde. Eventuelt øget elforbrug skal modregnes Kan udnyttelse af slam til biogasproduktion medregnes som energibesparelse? Et offentligt renseanlæg, der etablerer biogasanlæg til udrådning af dets slamproduktion, kan medregne (netto-)fortrængningen af energi som energibesparelse. Dette skyldes, at renseanlæg ikke betragtes som en energiproduktionsvirksomhed, og at det producerede slam ikke betragtes som brændsel. Det har ikke betydning for opgørelse af besparelsen, om slamgassen anvendes til varmeog/eller elproduktion. En virksomhed, som oparbejder eget produceret slam, som hidtil ikke har været anvendt til energiformål, kan medregne nettoenergibesparelsen herved efter de almindelige regler Kan konvertering fra naturgasfyr til biomassefyr medregnes som en energibesparelse? Der kan medregnes en besparelse ved udskiftning af et naturgasfyr til træpillefyr, hvis det nye biomassefyr har en bedre virkningsgrad end det gamle fyr og dermed er mere effektivt. I tilfælde, hvor virkningsgraden på det nye biomassefyr er højere end på det gamle naturgasfyr, skal energibesparelsen beregnes ved en specifik beregning på baggrund af forskellen i virkningsgrader fra det eksisterende til det nye fyr Er det muligt at medregne og give tilskud til besparelser fundet ved at udskifte elektronisk udstyr og apparater? Hvis lignende udstyr eller apparater ikke fremgår af standardværdikataloget, kan besparelser medregnes, hvis besparelsen opgøres specifikt. Når besparelsen opgøres specifikt, skal der tages højde for, om udskiftningen betragtes som almindeligt vedligehold eller om der er tale om udskiftning af teknisk udtjent udstyr/apparat. Dette skal gøres ud fra Energistyrel- Side 14

15 sens to notater Principper for nedbrudte anlæg og Principper for vedligeholdelsesaktiviteter Såfremt udstyret/apparatet betragtes som teknisk udtjent, betragtes nyanskaffelsen som ny anlæg og der kan i så fald kun medregnes en besparelse, hvis det nye udstyr/apparat er bedre end dagens standard. Side 15

16 3 Net- og distributionsselskabets involvering og ejerskab af energibesparelsen 3.1 Hvilke krav stilles til net- og distributionsselskabets involvering? Selskabet skal aktivt have medvirket/været involveret i det konkrete energispareprojekt gennem rådgivning, tilskud eller lignende. Involveringen kan ske via mellemled (aktører) og kan være udelukkende finansiel (f.eks. i form af tilskud mv.). Selskaberne skal medvirke til at realisere energibesparelser, som ellers ikke ville blive realiseret på nuværende tidspunkt. Selskabernes indsats skal således give slutforbrugerne nogle fordele, som medvirker til, at de gennemfører energibesparelser. Disse fordele kan have forskellige former: Rådgivning og bistand i forbindelse med gennemførelse af besparelser, som gør det nemmere og billigere for forbrugerne og/eller mere direkte økonomisk motivation såsom tilskud eller lignende, evt. via mellemled (aktører). Net- og distributionsselskabet har kun medvirket til/været involveret i energibesparelsen, hvis forbrugeren på den ene eller anden måde får en økonomisk fordel. Denne kan dog være indirekte og dermed mindre synlig (såsom rådgivning). Det forudsættes, at hovedparten af net- og distributionsselskabets eventuelle udgifter tilfalder slutbrugeren i form af tilskud, rabat eller rådgivning. Hvis slutbrugeren ikke ydes økonomiske eller andre fordele, vil energibesparelsen ikke kunne indberettes af selskabet, idet det vil være vanskeligt at påvise, at selskabets indsats kan have haft betydning for slutbrugerens gennemførelse af et tiltag. A, bilag Hvem ejer energibesparelsen? Energibesparelsen tilhører slutbrugeren, dvs. ejeren af ejendommen/udstyret mv., hvor energibesparelsen realiseres. Det gælder ved alle former for energibesparelse, herunder også udnyttelse af overskudsvarme. Slutbrugeren kan overdrage retten til indberetning af besparelserne til et net- og distributionsselskab, jf. spørgsmål 4.1. I tilfælde ved ejerlejerforhold eller leasing er det som udgangspunkt den part, der har foretaget investeringen, som ejer besparelsen. 3.3 Kan et net- og distributionsselskab medregne en energibesparelse, som er realiseret på en slutbrugers produktionsanlæg, hvis selskabet har bidraget til investeringen af det pågældende produktionsanlæg? Hvorvidt en energibesparelse kan medregnes afhænger af ejerskabet af anlægget. Hvis netog distributionsselskabet er medejer af produktionsanlægget, kan besparelsen ikke medregnes, da der så er tale om en optimering på et kollektivt produktionsanlæg. Hvis net- og distributionsselskabet derimod kun har ydet et investeringsbidrag og ikke har ejerandel i anlægget, kan net- og distributionsselskabet medregne en eventuel besparelse A, bilag 1 punkt 3 Side 16

17 4 Overdragelse af indberetningsret og handel med energibesparelser 4.1 Hvem kan overdrage indberetningsretten af energibesparelser - og hvornår? Slutbrugerens overdragelse af indberetningsretten skal altid ske gennem et skriftlig aftale mellem slutbruger og net- og distributionsselskabet, før det fysiske arbejde påbegyndes. Undtaget er dog projekter, som er opgjort ved standardværdier mindre end 20 MWh. Det er udelukkende en underskrift fra forbrugeren eller anvendelse af NEM ID, der kan anvendes som en skriftlig aftale. Hvis besparelserne er mindre end 20 MWh og er opgjort med standardværdier, skal slutbrugeren ikke aktivt give samtykke, men slutforbrugeren skal forud for besparelsens realisering være informeret om, at den konkrete besparelse overdrages. Dette kan ske gennem et konkret informationsmateriale, serviceaftaler, el. lign. Det er ikke tilstrækkeligt via hjemmesiden at informere slutbruger om, at besparelserne tælles med af selskabet. Slutforbrugeren kan kun overdrage indberetningsretten til ét net- eller distributionsselskab. Dette kan ske enten direkte eller indirekte gennem en aktør. Sker overdragelsen gennem en aktør skal slutbrugeren orienteres om, at besparelserne videregives til et net- eller distributionsselskab. Der skal foreligge en ubrudt aftale(kæde) mellem forbrugeren og net- eller distributionsselskabet forud for påbegyndelsen af projektet. A, bilag 3 pkt Kan net- og distributionsselskaber indbyrdes handle med energibesparelser? Net- og distributionsselskaber og kun dem - kan indbyrdes handle med realiserede energibesparelser evt. via mellemmand. Overdragelsen af energibesparelsen kan ske efter besparelsen er realiseret, men inden besparelsen indberettes. Dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for det selskab, som indberetter besparelsen. A, bilag 3 pkt Gælder informationskravet også for et koncernforbundet selskab? Slutforbrugeren skal være bekendt med, at den konkrete energibesparelse overdrages til et net- eller distributionsselskab, og slutbruger har krav på at kunne få oplyst navnet på det pågældende net- eller distributionsselskab. Dette gælder også, når selskabet anvender et koncernforbundet selskab som aktør. Hvis slutbrugeren ikke før påbegyndelsen er gjort bekendt med overdragelsen til et net- eller distributionsselskab, kan de realiserede energibesparelser ikke indberettes. 4.4 Hvordan fastsættes prisen for energibesparelsen? Net- og distributionsselskaberne fastsætter selv, hvilken pris de vil betale for overdragelse af retten til indberetning af energibesparelser. Slutbrugere anbefales derfor at tage kontakt til et eller flere selskaber, fx via 4.5 Kan et net- eller distributionsselskab videresælge en delmængde af en energibesparelse? En energibesparelse eller en delmængde heraf kan handles mellem to net- og distributionsselskaber i henhold til de gældende regler, hvis dette sker forud for indberetning. Det vil sige, at en besparelse der allerede er indberettet af et selskab ikke kan videresælges efterfølgende.. Overdragelsen af energibesparelsen kan ske efter besparelsen er realiseret. Dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for det selskab, som indberetter besparelsen Side 17

18 5 Forudgående aftale samt tidspunkt for påbegyndelse og realisering 5.1 Hvornår skal aftale om overdragelse af indberetningsretten være indgået? Aftale mellem net- og distributionsselskabet og forbrugeren om overdragelse af indberetningsretten skal altid indgås, før projektet påbegyndes jf Forbrugerens aftale kan være med en aktør (herunder et koncernforbundet selskab). I tilfælde, hvor en aktør agerer på vegne af et selskab i forbindelse med realisering af energibesparelser, skal aktøren have indgået aftale med net- og/eller distributionsselskabet(erne) forud for påbegyndelse af projektet. Forbrugeren skal altid kunne få oplyst, hvilket net- og distributionsselskab indberetningsretten til den konkrete besparelse er overdraget til. Der skal være en ubrudt aftalekæde fra net- og distributionsselskabet evt. via en eller flere aktører til slutkunden. Aftalen skal tidsmæssigt starte hos net- og distributionsselskaberne og bevæge sig via aktør(er) til slutkunden, således at en aftale mellem et net- eller distributionsselskab og en aktør ligger forud for aftaler mellem aktør og slutbrugere. A, bilag Skal aftalen være skriftlig? Aftalen skal være skriftlig for alle specifikt opgjorte projekter samt for projekter opgjort ved hjælp af standardværdier, hvor besparelsen overstiger 20 MWh. Ved skriftlig aftale forstås i denne sammenhæng, at der skal foreligge en bekræftelse fra slutbrugeren på, at energibesparelsen realiseres i samarbejde med net- og distributionsselskabet, og at slutbrugeren er indforstået med, at besparelsen overdrages til net- og distributionsselskabet efter realisering, således at besparelsen ikke i god tro kan overdrages til andre selskaber. Bekræftelsen kan fx være i form af mail, underskrift på et aftaledokument osv. Ved besparelser mindre end 20 MWh, som er opgjort ved standardværdier, kræves ikke skriftlig aftale, men det skal fremgå, fx af tilbud, informationsmateriale el. lign., at besparelsen overdrages. Det er ikke tilstrækkeligt via hjemmesiden at informere slutbruger om, at besparelserne tælles med af selskabet. 5.3 Hvad gør sig gældende for en aftale mellem et net- og distributionsselskab og en aktør? Et net- og distributionsselskabs aftale med en aktør kan være generel, dvs. uden specifikation af de enkelte slutbrugere, tiltag eller mængden af besparelser, men med beskrivelse af målgruppe og indsatstype. En aftale mellem et net- og distributionsselskab og en aktør kan således bestå i f.eks. 10 individuelle hulmurisoleringsprojekter i løbet af et år inden for et geografisk afgrænset område, opgjort efter standardværdier. Aftalen mellem net- og distributionsselskab og aktør skal ligge forud for aftale mellem aktør og slutbruger. Før hvert individuelt projekt påbegyndes, skal der foreligge en aftale med slutbrugeren (f.eks. i form af ordrebekræftelse), og slutbrugeren skal være bekendt med, at retten til indberetning af energibesparelsen overdrages til et net- eller distributionsselskab. Hvorvidt aftalen med slutbrugeren skal være skriftlig afhænger af energibesparelsens størrelse og/eller opgørelsesmetoden, jf. spørgsmål 5.3. A, bilag 3 pkt. 5 A, bilag Hvornår er et energispareprojekt påbegyndt? Indgåelse af aftale om køb/levering af energibesparende materialer, udstyr mv. eller bindende aftale om igangsætning af energispareprojektet betragtes som påbegyndelse. A, bilag 3 pkt. 2 Side 18

19 5.5 Hvornår er et projekt realiseret? Et energispareprojekt betragtes først som realiseret, når det er idriftsat og veldokumenteret. Selskaberne skal dokumentere realiseringen af besparelsen, herunder tidspunktet for realiseringen. Dokumentationen kan bestå af fx en bekræftelse fra slutbruger på, at besparelsen er gennemført eller af faktura for udført arbejde. I tilfælde, hvor energibesparelsen opgøres ved måling, dvs. at energiforbruget måles før og efter det energireducerende tiltag har fundet sted, betragtes projektet først som realiseret, når den sidste måling er udført og dokumentationen er afsluttet. A, bilag 7 pkt. 1 Side 19

20 6 Prioriterings- og konverteringsfaktorer 6.1 Hvornår skal prioriterings- og konverteringsfaktorerne anvendes? Prioriteringsfaktorer anvendes til at vægte energibesparelserne i forhold til deres levetid. Det gælder både de beregnede og de i standardværdikataloget aflæste første års besparelser. De konkrete faktorer fremgår af aftalens bilag 5. Prioriteringsfaktorerne er ikke indregnet i standardværdierne. Konverteringsfaktorerne anvendes ved konvertering fra en energiart til en anden energiart. Konverteringsfaktorerne er indregnet i standardværdierne. Ved specifikke opgørelser anvendes først konverteringsfaktoren, derefter anvendes prioriteringsfaktoren. Eksempler Ved konvertering af et parcelhus fra olie til naturgas anvendes en konverteringsfaktor på 1,0 på både olie og gasforbrug og en prioriteringsfaktor på 1,5. Ved konvertering fra olie eller naturgas til fjernvarme ganges en konverteringsfaktor på 0,8 på energiforbruget af fjernvarme og en konverteringsfaktor på olie/gasforbruget på 1,0 og samtidig anvendes en prioriteringsfaktor på 1,5. Ved en konvertering fra elvarme til fjernvarme ganges konverteringsfaktoren på 2,5 på elforbruget og 1,0 på fjernvarmeforbruget. Herefter anvendes en prioriteringsfaktor på 1, Hvilke prioriteringsfaktorer er gældende for energibesparelser inden for samme energiart? For de projekttyper, der specifikt er nævnt i aftalens bilag 5 tabel 3, anvendes en prioriteringsfaktor på 0,5 hhv. 1,5. Tabel 3 skal betragtes som en absolut liste over de besparelser/projekter, hvor der skal anvendes en prioriteringsfaktor på 0,5 hhv. 1,5. For alle andre projekttyper end de i bilag 5.1 nævnte, anvendes en prioriteringsfaktor på 1, Hvilke prioriteringsfaktorer skal anvendes for kombinerede projekter med forskellige levetider? I kombinerede energispareprojekter skal de relevante prioriteringsfaktorer anvendes i hvert delelement af projektet. A, bilag A, bilag 5, tabel Hvilke regler er gældende for konvertering mellem forskellige energiarter? Ved konvertering mellem forskellige energiarter, skal der anvendes de konverteringsfaktorer, som fremgår af bilag 5, tabel 4. A, bilag 5, tabel Hvilke regler er gældende ved konvertering mellem kvotebelagt brændsel og el? Hvis en kvotebelagt virksomhed konverterer den primære energikilde, som er kvotebelagt til el (fx til varmepumpedrift), skal der anvendes en prioriteringsfaktor for el på 2,5. Det samme gælder ved konvertering fra el til kvotebelagt brændsel. Det har ingen betydning, om virksomheden selv producerer el. 6.6 Er der tale om en konvertering, hvis der installeres en varmepumpe med henblik på effektivisering af en proces? Ved installering af en varmepumpe med henblik på at opnå en mere effektiv energiudnyttelse, er der ikke tale om en konvertering, selv om det betyder et mindre forbrug af den primære energikilde og et større forbrug af elektricitet. Såfremt den største del af forbruget bliver dækket af den primære energikilde er det en effektivisering, idet det primære brændsel ikke udskiftes. Dermed skal konverteringsfaktorerne ikke anvendes. A, bilag 5, tabel 4 Side 20

Version 2.0 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats.

Version 2.0 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats. OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL - ENERGISPAREORDNINGEN ENERGISPAREAFTALEN AF 13. NOVEMBER 2012 Version 2.0 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats

Energiselskabernes energispareindsats . Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010 26. marts 2010. Nr. 308. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder I medfør af 22, stk. 5, og 88 og 92 i lov om elforsyning,

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik

Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 48 Offentligt. Aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet

Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet 28. april 2014 Ref. jwh Byggeri og energieffektivitet Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet (NEEAP) Indhold 1. Indledning... 2 2. Overblik over nationale mål for energieffektivitet og

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 01.08.2014 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Aftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe

Aftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe >#41 Ravdex A/S Strandvangen 2 DK-5300 Kerteminde 4. november 2014 Aftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe De danske net- og distributionsselskaber inden for el, naturgas og olie har

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket.

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket. Aalborg Portland 2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Nordjyllandsværket Reno-Nord Energipolitiske pejlemærker Varmeforsyningsløsninger - klimabelastning

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER?

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? Giv markedets højeste energisparetilskud til jeres kunder Viegand Maagøe rådgiver om energi og klima for offentlige og private virksomheder og har de senere år været

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energimærkning marts 2011. Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

Energimærkning marts 2011. Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Energimærkning marts 2011 Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Baggrund og formål Fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger 40 procent af

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Energirådgivning. 1 Indtastning af besparelser. 2 Energistatus. 3 Administrativ afrapportering. 4 Opsætning i Basis. 1.1 Oprette en anvisning

Energirådgivning. 1 Indtastning af besparelser. 2 Energistatus. 3 Administrativ afrapportering. 4 Opsætning i Basis. 1.1 Oprette en anvisning AutoPilot Sagsøkonomi, planlægning og prognose Energirådgivning Indhold Energirådgivning 1 Indtastning af besparelser 1.1 Oprette en anvisning 1.2 Realisere en anvisning 2 Energistatus 2.1 Kolonner 2.1.1

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Indstilling. Den fremtidige energispareindsats i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 16. maj 2007.

Indstilling. Den fremtidige energispareindsats i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 16. maj 2007. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. maj 2007 Århus Kommune Affald og Varme Teknik og Miljø 1. Resume Som følge af en ny bekendtgørelse af 9. november 2006, der fastlægger,

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 16.01.2014 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

At energimærke sin ejendom

At energimærke sin ejendom ABF Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation At energimærke sin ejendom Ved beskikket energikonsulent Niels Hansen Hvad skal vi igennem i aften: Hvad er et energimærke? Hvorfor skal der energimærkes?

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere