Version 2.01 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Version 2.01 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats."

Transkript

1 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL - ENERGISPAREORDNINGEN ENERGISPAREAFTALEN AF 13. NOVEMBER 2012 Version 2.01 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats. Formålet med spørgsmål og svar listen er at medvirke til, at krav og regler i aftalen om net- og distributionsselskabernes energispareindsats fremstår klart for alle involverede parter, og at der opnås en høj grad af ensartethed og konsistens i dokumentationen og realiseringen af fremtidige energibesparelser. Spørgsmål og svar listen er målrettet net- og distributionsselskaberne, aktører som er en del af indsatsen, slutbrugerne samt auditører af energibesparelserne. Energistyrelsen modtager meget gerne yderligere eller supplerende spørgsmål, således at spørgsmål og svar listen løbende kan udbygges. Spørgsmål og henvendelser bedes rettet til Yderligere information om net- og distributionsselskabernes energispareindsats kan findes her: A. Aftale af 13. november 2012 om energiselskabernes fremtidige energispareindsats B. Den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 C. Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder D. Standardværdikataloget Hjemmesiden har til formål at gøre det nemmere at etablere kontakt mellem uafhængige aktører og net- og distributionsselskaberne samt at øge kendskabet til selskabernes energispareforpligtelse hos forbrugerne. Af energisparesiden.dk fremgår: - Kontaktoplysninger på alle net- og distributionsvirksomheder - En oversigt over, det enkelte net- og distributionsselskabs fokusområder, herunder oversigter over hvilke ydelser, de tilbyder - Mulighed for at finde hhv. en køber eller sælger af energibesparelser - En standardkontrakt, som kan anvendes i forbindelse med indgåelse af aftale mellem net- og distributionsselskab og aktør - Skabeloner/vejledninger til hvilke dokumentationskrav, der er gældende ved specifik opgørelse og opgørelse efter standardværdier - En oversigt over de enkelte net- og distributionsselskabers indsats de foregående år Side 1

2 Indhold Tilføjelser og ændringer i version Tilføjelser Ændringer Slettet Overordnede rammer og metoder Hvilke aktiviteter må net- og distributionsselskabet foretage, og hvor skal der anvendes en aktør? Hvilke metoder og rammer er gældende for indsatsen? Hvordan defineres et projekt? Hvis der indgås en aftale mellem et net- og distributionsselskab og en slutbruger i den gældende aftaleperiode for et projekt, som først realiseres i 2016 eller senere, hvilken sikkerhed er der så for, at besparelsen kan medregnes i den nye aftaleperiode? Omfattet energiforbrug Hvilke energiforbrug er omfattet af ordningen? Hvilke energiforbrug kan ikke medregnes? Kan energibesparelser på transportområdet medtælles? Kan energibesparelser i transmissions- og distributionsnet medregnes? Kan energibesparelser i forbindelse med ikke-energiformål medregnes? Kan energiforbrug på jernbaner og stationer medregnes? Kan elforbrug leveret fra land til skibe ved kaj medregnes? Kan energibesparelser ved sammenlægning/ nedlæggelse af produktionsenheder samt bedre kapacitetsudnyttelse medregnes? Kan markedspåvirkning/ kundeinformation medregnes som en besparelse? Kan reduktion af rumtemperatur, belysningsstyrke og ventilationsmængde medregnes? Energibesparelser i kollektive ledningsnet Hvornår kan der medregnes energibesparelser i kollektive ledningsnet? Kan der medregnes en energibesparelse ved ændret tarifpolitik? Overskudsvarme, røggaskøling, eget affald, slam, egenproduktion af el og varme Kan der medregnes en energibesparelse opnået ved bedre udnyttelse af røggas, ved installering af en røggaskøler på kollektive produktionsanlæg? Kan overskudsvarme fra egne processer samt affald fra egen produktion medregnes? Og hvordan opgøres besparelsen? Nyanlæg, udskiftning af funktionsdygtigt anlæg og vedligehold Hvordan defineres almindelig vedligehold? Hvornår er der tale om hhv. vedligeholdelse og nyanlæg? Kan der medregnes en energibesparelse ved brug af energibevidst projektering? Kan der medregnes en besparelse i forbindelse med nedrivning af en bygning med én energiform og etablering af en ny bygning med en anden og mere energieffektiv energiform? Sol, vind, biomasse og biogas Kan der medtælles en energibesparelse ved installering af en vindmølle? Kan der medtælles en energibesparelse ved installering af solceller? Kan konvertering til biomasse medregnes som energibesparelse? Side 2

3 2.22 Hvad er definitionen af et biogasfællesanlæg og kan etablering heraf medregnes som energibesparelse? Hvad er definitionen af et gårdbiogasanlæg og kan etablering heraf medregnes som energibesparelse? Kan etablering af biogasanlæg på rensningsanlæg medregnes som energibesparelse? Kan udnyttelse af gasser fra produktion, medregnes som energibesparelse? Kan udnyttelse af slam til biogasproduktion medregnes som energibesparelse? Kan konvertering fra naturgasfyr til biomassefyr medregnes som en energibesparelse? Er det muligt at medregne og give tilskud til besparelser fundet ved at udskifte elektronisk udstyr og apparater? Net- og distributionsselskabets involvering og ejerskab af energibesparelsen Hvilke krav stilles til net- og distributionsselskabets involvering? Hvem ejer energibesparelsen? Kan et net- og distributionsselskab medregne en energibesparelse, som er realiseret på en slutbrugers produktionsanlæg, hvis selskabet har bidraget til investeringen af det pågældende produktionsanlæg? Overdragelse af indberetningsret og handel med energibesparelser Hvem kan overdrage indberetningsretten af energibesparelser - og hvornår? Kan net- og distributionsselskaber indbyrdes handle med energibesparelser? Gælder informationskravet også for et koncernforbundet selskab? Hvordan fastsættes prisen for energibesparelsen? Kan et net- eller distributionsselskab videresælge en delmængde af en energibesparelse? Forudgående aftale samt tidspunkt for påbegyndelse og realisering Hvornår skal aftale om overdragelse af indberetningsretten være indgået? Skal aftalen være skriftlig? Hvad gør sig gældende for en aftale mellem et net- og distributionsselskab og en aktør? Hvornår er et energispareprojekt påbegyndt? Hvornår er et projekt realiseret? Prioriterings- og konverteringsfaktorer Hvornår skal prioriterings- og konverteringsfaktorerne anvendes? Hvilke prioriteringsfaktorer er gældende for energibesparelser inden for samme energiart? Hvilke prioriteringsfaktorer skal anvendes for kombinerede projekter med forskellige levetider? Hvilke regler er gældende for konvertering mellem forskellige energiarter? Hvilke regler er gældende ved konvertering mellem kvotebelagt brændsel og el? Er der tale om en konvertering, hvis der installeres en varmepumpe med henblik på effektivisering af en proces? Hvilke regler er gældende ved konvertering fra/til el til/fra brændsler (olie, naturgas, kul) i virksomheder, som ikke er omfattet af CO 2 -kvoteordningen? Hvilke regler er gældende ved konvertering til fjernvarme? Hvilke regler er gældende ved konvertering mellem biomasse og el? Definition af brændselstyper og sammenhæng med CO 2 -kvoteordningen Hvilke brændsler indgår under de forskellige energiarter ved indberetning af energibesparelser? Hvad er kvotebelagte brændsler? Side 3

4 6.12 Er der en sammenhæng mellem CO 2 -kvoter, og energibesparelser? Kan et gartneri, der opvarmer sine drivhuse via gaskedel gange besparelsen med en prioriteringsfaktor på 1,5, hvis de konverterer til fjernvarme? Opgørelse af energibesparelsen I hvilke tilfælde kan standardværdierne anvendes? Hvad betyder en standardværdi på 0? Er prioriterings- og konverteringsfaktorerne indeholdt i standardværdierne? Hvordan opgøres energibesparelsen ved specifik opgørelse? Hvordan dokumenteres en besparelse ved måling? (Base-line-metoden) Kan der anvendes standardværdier til opgørelse af tiltag i et projekt, hvor den samlede besparelse skal opgøres specifikt? Kan man anvende nøgletal i opgørelsen af en energibesparelse for et energibesparende tiltag? Hvilke regler gælder for opgørelse af besparelser for projekter, hvor aftalen er indgået i den gældende aftaleperiode , men hvor projektet først realiseres i aftaleperioden ? Dokumentation af energibesparelsen Hvilke generelle krav er der til dokumentation af energibesparelsen? Hvilke krav gør sig gældende ved dokumentation af specifikt opgjorte besparelser? Hvilke krav gør sig gældende ved dokumentation af besparelser opgjort med standardværdier? Hvilke krav gør sig gældende ved dokumentation af besparelser ved markedspåvirkning? Kan fortrolighed omkring projektbeskrivelse og beregning sikres ved overdragelse? Indberetning og evt. korrektion af realiserede energibesparelser Hvornår skal besparelsen indberettes? Hvad skal man foretage sig, hvis der konstateres fejl i indberetningen? Hvordan skal man forholde sig, hvis et projekt færdiggøres over flere år? Hvilke regler skal anvendes, hvis aftalegrundlaget, standardværdikataloget mm. ændres? Hvordan indberettes energibesparelser fra gårdbiogasanlæg i indberetningsskemaerne? Kvalitetssikring og audit Hvordan foretages kvalitetssikring? Hvornår skal der ske intern/ekstern audit og stikprøvekontrol? Hvem kan udføre ekstern audit? Skal et net- og distributionsselskab selv gennemføre kvalitetssikring og intern og ekstern audit, hvis det allerede er foretaget af en ekstern aktør? Net- og distributionsselskabernes tilskud og omkostninger til energibesparelser Hvordan fastsættes prisen for energibesparelser? Hvordan fastsættes og reguleres el- og naturgasselskabernes omkostninger? Er der krav om beregning af tilbagebetalingstid, når der ikke ydes økonomisk tilskud? Hvad er reglerne for udbetaling af tilskud ved projekter, hvor tilbagebetalingstiden er mindre end 1 år? Over- og underopfyldelse af sparemålet Hvilke minimumskrav til spareindsatsen skal opfyldes? Hvad sker der, hvis et selskab ikke når dets sparemål? Forhold vedrørende Bygningsreglementet (BR), BE06 og lavenergihuse Side 4

5 13.1 Hvilke besparelser kan medregnes for nybyggeri, renovering mm.? Kan energibesparelser, der beregnes vha. BE10 medtages? Særligt vedrørende fjernvarme Kan et net- og distributionsselskab medregne en energibesparelse, når slutforbrugeren konverterer til fjernvarme? Kan der medregnes afkølingsbesparelser i fjernvarmenet, som er opnået som følge af tiltag foretaget hos en slutbruger? Hvad skal hhv. et lille og stort serviceeftersyn af fjernvarmeanlæg indeholde? Kan der medregnes en energibesparelse ved radiatorudskiftning? Kan energibesparelser ved lækagesøgning i fjernvarmenet medregnes? Særligt vedrørende klimaskærm Er der mindstekrav til efterisoleringens tykkelse? Andet Hvad er definitionen af en kedel? Hvilke krav er der til dokumentation af virkningsgrad for fyr/kedel m.fl.? Kan energibesparelser ved trykluft medregnes? Kan energibesparelser opnået ved målerudskiftning medregnes? Kan der medregnes en energibesparelse ved overgang til fjernaflæsning af elforbrug? Hvilke krav er der til aftalekæde ved ESCO-projekter? Hvordan opgøres energibesparelser i tilfælde, hvor produktionsanlæg sammenlægges? Hvordan opgøres energibesparelser, i tilfælde hvor produktionsanlæg udliciteres og produktionsanlægget nyanskaffes og sammenlægges af de nye drifts ansvarlige? Hvem har ejerskabet af energibesparelserne, når byggeriet er en totalentreprise? Kan energibesparelser opnået ved installation af et energistyringssystem medregnes? Energispareordningen kombineret med andre tilskudspuljer Kan et projekt opnå tilskud fra flere puljer/ tilskudsordninger samtidig med anvendelse af energispareordningen? Kan der indberettes besparelser realiseret gennem projekter støttet af VE proces ordningen? Side 5

6 Tilføjelser og ændringer i version Tilføjelser 1.4 Hvis der indgås en aftale mellem et net- og distributionsselskab og en slutbruger i den gældende aftaleperiode for et projekt, som først realiseres i 2016 eller senere, hvilken sikkerhed er der så for, at besparelsen kan medregnes i den nye aftaleperiode? 3.3 Kan et net- og distributionsselskab medregne en energibesparelse, som er realiseret på en slutbrugers produktionsanlæg, hvis selskabet har bidraget til investeringen af det pågældende produktionsanlæg? 7.9 Hvilke regler gælder for opgørelse af besparelser for projekter, hvor aftalen er indgået i den gældende aftaleperiode , men hvor projektet først realiseres i aftaleperioden ? 1.2 Ændringer 5.2 Skal aftalen være skriftlig? 7.1 I hvilke tilfælde skal standardværdierne anvendes? 1.3 Slettet 7.4 Gælder standardværdierne for rækkehuse? Side 6

7 Spørgsmål og svar liste Hjemmel m.v. 1 Overordnede rammer og metoder 1.1 Hvilke aktiviteter må net- og distributionsselskabet foretage, og hvor skal der anvendes en aktør? Net- og distributionsselskaberne skal iht. Energispareaftalen af 13. november 2012 medvirke til realisering af energibesparelser, primært hos slutforbrugere af energi. I den forbindelse må selskaberne: - Rådgive og informere om energibesparelser inden for eget forsyningsområde og egen energiart. - Realiserer energibesparelser i eget ledningsnet og via målere inkl. aflæsnings- og overvågningsudstyr inden for eget forsyningsområde og energiart. - Indgå aftale med aktører. - Indgå kontrakter direkte med en forbruger om finansiel involvering, herunder køb af energibesparelse (tilskud), så længe der ikke er tale om en finansiering, som indeholder et låneelement A, afsnit 5 A, bilag 2 Selskabet må ikke selv gennemføre konkret realisering af energibesparelser hos forbrugerne. For disse opgaver skal der indgås aftale med en aktør. Alle aftaler skal indgås på markedsmæssige vilkår og de udbudsretlige regler skal overholdes. Aktøren kan være en koncernforbunden virksomhed. 1.2 Hvilke metoder og rammer er gældende for indsatsen? Selskaberne har metodefrihed til at opnå de aftalte energisparemål på en omkostningseffektiv måde så længe retningslinjerne i Aftalen af 13. november 2012 overholdes. Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie er ikke begrænset af deres eget forsyningsområde eller energiart. A, afsnit Hvordan defineres et projekt? Et projekt defineres på aftaleniveau. Det vil sige, at én aftale mellem et net- eller distributionsselskab og en aktør/slutbruger om realisering af besparelser svarer til ét projekt. Et projekt kan således bestå af et eller flere tiltag og kan også indeholde tiltag, der ikke nødvendigvis gennemføres sammenhængende og kan være tidsmæssigt adskilt. Se også spørgsmål Hvis der indgås en aftale mellem et net- og distributionsselskab og en slutbruger i den gældende aftaleperiode for et projekt, som først realiseres i 2016 eller senere, hvilken sikkerhed er der så for, at besparelsen kan medregnes i den nye aftaleperiode? Energiaftalen af 22. marts 2012 om dansk energipolitik fastlægger energiselskabernes energispareforpligtelse frem til og med Ifølge aftalen gælder de overordnede rammer og mål for energiselskabernes energispareindsats for perioden fra 2013 indtil De konkrete retningslinjer mv. gælder dog kun indtil 31. december 2015, hvor en ny aftale skal træde i kraft. Med baggrund heri har energiselskaberne en spareforpligtelse til og med Derudover er Danmark jf. EU s energieffektiviseringsdirektiv artikel 7 forpligtet til at opretholde en ordning for energiselskabernes spareindsats eller at opnå tilsvarende besparelse Side 7

8 med andre virkemidler. Med de gældende politiske rammer er det således fastlagt, at energiselskaberne har omfattende energispareforpligtelser frem til udgangen af Side 8

9 2 Omfattet energiforbrug 2.1 Hvilke energiforbrug er omfattet af ordningen? Der kan medregnes energibesparelser i forhold til det endelige energiforbrug (slutenergiforbruget) på Danmarks landareal i alle sektorer. Afgrænsningen af det endelige energiforbrug baserer sig på reglerne i Energistyrelsens energistatistik. A, bilag 1 pkt Hvilke energiforbrug kan ikke medregnes? Der kan ikke medregnes energibesparelser i forhold til følgende energiforbrug: - Energiforbrug i Grønland, Færøerne, udlandet, til havs eller på havbunden. - Energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi, og i kollektive el- og varmeproduktionanlæg (el- og varmeværker mv.) samt affaldsforbrændingsanlæg. Dog kan energiproduktion på kollektive solfangeranlæg medregnes. - Energibesparelser på energiproduktionsanlæg hos slutforbrugere (kedler, kraftvarmeanlæg, røggaskølere mv.), hvorfra der leveres varme til offentlige net (fjernvarme mv.) på over 10 TJ årligt, eller som har en installeret eleffekt på mindst 5 MW. Disse anlæg betragtes som kollektive energiproduktionsanlæg, og energibesparelser i forbindelse med de egentlige energiproduktionsanlæg kan ikke medregnes. Øvrigt energiforbrug hos disse slutforbrugere kan medregnes. En liste over energiproducerende anlæg i industri, gartneri mv. kan ses på - Energibesparelser vedr. procesforbruget på raffinaderier (raffinaderikolonner mv.). Øvrigt energiforbrug på raffinaderier kan medregnes (ventilation, belysning, pumper, varmeanlæg mv.). - Energiforbrug til transportformål bortset fra intern transport, udskiftning af vognpark, montering af brændstofbesparende dæk og dæktrykskontrol jf. spørgsmål Energiforbrug på skibe. - I bygninger, som er tilsluttet fjernvarme, kan der ikke medregnes en effekt af lokale solvarmeanlæg. - Solceller - Energibesparelser, hvor standardværdien er sat til nul. A, bilag Kan energibesparelser på transportområdet medtælles? Transportsektoren, omfatter alene energibesparelser i forbindelse med intern transport, udskiftning af vognpark, montering af brændstofbesparende dæk og automatisk dæktrykskontrol. 2.4 Kan energibesparelser i transmissions- og distributionsnet medregnes? Energitab i transmissions- og distributionsnettene, herunder tab i transformatorer, pumper, målere, regulatorer mv. fra el- og varmeproduktionsanlæg og gasbehandlingsanlæg frem til forbrugerne kan medtælles. 2.5 Kan energibesparelser i forbindelse med ikke-energiformål medregnes? Energiprodukter anvendt til andre formål end energi, dvs. som råvare i produktion, smøreeller rensemidler samt bitumen (asfalt) betragtes ikke som slutenergiforbrug, og reduktion i dette forbrug kan derfor ikke indberettes som energibesparelse. 2.6 Kan energiforbrug på jernbaner og stationer medregnes? Energiforbrug til togdrift, herunder til tog, signaler, sporskifter (inkl. opvarmning heraf) kan Side 9

10 ikke medregnes. Det er en del af transportsektorens energiforbrug. Energiforbrug til komfort opvarmning, belysning mv. på eller ved banestationer kan dog medregnes. 2.7 Kan elforbrug leveret fra land til skibe ved kaj medregnes? Energiforbrug på skibe er ikke omfattet af ordningen. Dermed kan der ikke opnås besparelser ved levering af el til skibe ved kaj. 2.8 Kan energibesparelser ved sammenlægning/ nedlæggelse af produktionsenheder samt bedre kapacitetsudnyttelse medregnes? Energibesparelser, som alene skyldes større kapacitetsudnyttelse og/eller som følge af sammenlægning eller hel/delvis nedlæggelse af produktion i en virksomhed/enhed og flytning af produktionen til en anden produktionsenhed, kan ikke i sig selv medregnes. Der kan alene medregnes en energibesparelse i det omfang, der samtidig gennemføres energieffektiviserende tiltag i den virksomhed/enhed, hvortil produktionen overflyttes udover selve ændringen i produktionen. Der kan ikke medregnes en energibesparelse i den virksomhed/enhed, hvorfra produktionen flyttes eller nedlukkes A, bilag 6 pkt Kan markedspåvirkning/ kundeinformation medregnes som en besparelse? Energibesparelser opnået ved markedspåvirkende tiltag kan medregnes, hvis de opfylder specifikke krav, herunder at: - Besparelsesaktiviteterne skal kunne identificeres og det skal kunne dokumenteres, hvor besparelsen er gennemført - Der skal foreligge en beskrivelse af de aktiviteter, der fører til besparelsen - Der skal foreligge dokumentation for gennemført kundeundersøgelse, der bekræfter at aktiviteten er gennemført, og at den har ført til en energibesparelse. Generelle informationsaktiviteter såsom uddeling af aflæsningsskemaer og styringstabel, oplysninger afgivet på generalforsamlinger eller kundeinformation som sparetips mv. kan ikke indberettes som energibesparelser. Dette betragtes som almindelig kundeinformation og ikke som en energibesparelse. C, kap. 2 A, bilag 7, afsnit Kan reduktion af rumtemperatur, belysningsstyrke og ventilationsmængde medregnes? Energibesparelser, opnået ved at reducere varme- eller elforbruget alene ved sænkning af rumtemperaturen, belysningsstyrken (lux) eller ventilationsmængden, kan ikke medregnes som en energibesparelse. Dette gælder i tilfælde, hvor der ikke gennemføres andet end en manuel sænkning af rumtemperaturen, belysningsstyrken eller ventilationsmængden. I tilfælde, hvor der, på baggrund af en investering, foretages en konkret foranstaltning, fx installation af ekstraudstyr eller indførelse af energistyring, kan energibesparelsen medtælles. Energibesparelser i kollektive ledningsnet 2.11 Hvornår kan der medregnes energibesparelser i kollektive ledningsnet? Energioptimering af ledningsnet kan omfatte optimering/forbedring af net og rør, optimering af pumper, ventiler og andet udstyr samt optimering af tryk og temperatur. Der skelnes mellem udskiftning af teknisk udtjente anlæg og ikke-teknisk udtjente anlæg. Teknisk udtjent: A, bilag 6 pkt. 5 Side 10

11 I forbindelse med renoveringer og udskiftninger, som udføres fx som følge af nedbrud, utætheder eller andet, kan der alene medtælles en energibesparelse, hvis der vælges løsninger, som er bedre end dagens standard for nye net. I vurderingen af om et net er teknisk udtjent skal varmetabet og samtlige parametre (medierør, isolering og kapperør) for, hvad der kan ældes i et rørsystem, vurderes. Ledningsnet, hvor rørene er ældre end 40 år, regnes altid som teknisk udtjente. Ikke teknisk udtjent: Ved energioptimering af ledningsnet, som må forventes at ville kunne holde i flere år endnu uden ekstraordinære udgifter til vedligeholdelse, nettab mv., dvs. at nettet ikke er teknisk udtjent, kan den fulde besparelse medregnes i forbindelse med optimering. Besparelsen skal i begge tilfælde opgøres ved beregning. Der kan ikke anvendes målte data. Energibesparelser i fjernvarmesystemer opgøres efter Dansk Fjernvarmes Notat om beregning af varmetab af 8. juni 2010 og Notat om Dagens standard for præisolerede rør af 26. maj 2010, som er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside, Kan der medregnes en energibesparelse ved ændret tarifpolitik? Energibesparelser som følge af omlægninger af tarifferne kan ikke medregnes. Som eksempel kan nævnes reduktion af den faste tarif og højere variabel tarif eller besparelser i ledningsnet som følge af indførelse af tariffer, der motiverer til øget afkøling eller reduceret energiforbrug, herunder bonus/rabat for høj afkøling og øget forbrugsafhængig taksering, kan ikke medregnes. Overskudsvarme, røggaskøling, eget affald, slam, egenproduktion af el og varme 2.13 Kan der medregnes en energibesparelse opnået ved bedre udnyttelse af røggas, ved installering af en røggaskøler på kollektive produktionsanlæg? Røggaskøleren er en del af produktionsanlægget. Energibesparelser, som kommer herfra, kan derfor ikke medregnes Kan overskudsvarme fra egne processer samt affald fra egen produktion medregnes? Og hvordan opgøres besparelsen? Energibesparelser opnået ved udnyttelse af egen produceret overskudsvarme, varm røggas og affald (affaldstræ, slam m.m.) kan medregnes som energibesparelse. Dog kun forudsat, at det ikke hidtil har været udnyttet til energiformål som f.eks. forbrænding på affaldsforbrændingen. Halm til energianvendelse betragtes ikke som affald, men som brændsel Energibesparelsen opgøres som reduktionen i nettoenergitilførslen til virksomheden som følge af initiativet. Dette gælder uanset om overskudsvarmen udnyttes inden- eller udenfor virksomheden (via fjernvarmenet). Energibesparelsen kan dog ikke medregnes, hvis den vedrører energiproducerende anlæg i kollektive produktionsanlæg, herunder visse gartnerier og større industrivirksomheder, jf. listen på Side 11

12 Nyanlæg, udskiftning af funktionsdygtigt anlæg og vedligehold 2.15 Hvordan defineres almindelig vedligehold? Almindeligt vedligehold defineres som tiltag og foranstaltninger, der regelmæssigt gennemføres for at holde anlæg og udstyr funktionsdygtigt. Almindelig vedligeholdelse af udstyr kan ikke medregnes som energisparetiltag. Kun i de tilfælde, hvor vedligeholdelsen medfører en forbedring af energieffektiviteten af anlægget/systemet udover det niveau, der må forventes ved en normal vedligeholdelse, kan der medregnes en energibesparelse. På Energistyrelsens hjemmeside findes en liste over tiltag, der skal betragtes som almindelige vedligeholdelsesopgaver, og dermed ikke kan medtages som en energibesparelse. A, bilag 6 pkt Hvornår er der tale om hhv. vedligeholdelse og nyanlæg? Når et funktionsdygtigt, energiforbrugende anlæg erstattes af et nyt og mere energieffektivt anlæg, kan hele energibesparelsen medregnes, når betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hvis et anlæg ikke er funktionsdygtigt betragtes det som nedbrudt, hvis de samlede omkostninger ved reparation overstiger 25 % af de samlede omkostninger for etablering af et nyt anlæg. De samlede omkostninger ved reparation skal indeholde pris for reservedele, arbejdsløn og produktionstab. De samlede omkostninger ved nyt anlæg er investeringen, installationen og produktionstab. Er anlægget nedbrudt skal energibesparelsen beregnes som et nyanlæg og derfor kan der kun indberettes energibesparelser, hvis effektiviteten på det nye anlæg er bedre en dagens standard. Opgørelse af besparelsen sker efter opgørelsesmetoden for nyanlæg. Ved vedligeholdelse kan der alene medregnes en energibesparelse, hvis vedligeholdelsen medfører en forbedring af energieffektiviteten af anlægget udover det niveau, der må forventes ved en normal vedligeholdelse. På Energistyrelsens hjemmeside (http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats-0/informationnet-distributionsselskaber) findes en liste over tiltag, der skal betragtes som almindelige vedligeholdelsesopgaver, og dermed ikke kan medtages som en energibesparelse. A, bilag 6 punkt Kan der medregnes en energibesparelse ved brug af energibevidst projektering? Energibesparelser, der opstår ved brug af energirigtig projektering eller anvendelse af særlig energieffektiv teknologi, kan medregnes forudsat, at et energiselskab har været involveret forud for realisering af projektet. Opgørelse af besparelsen sker efter opgørelsesmetoden for nyanlæg Kan der medregnes en besparelse i forbindelse med nedrivning af en bygning med én energiform og etablering af en ny bygning med en anden og mere energieffektiv energiform? Det betragtes ikke som en konvertering, hvis energiforsyningen omlægges i forbindelse med nedrivning af en bygning og etablering af en ny bygning på samme grund, og derfor kan der ikke medregnes en energibesparelse. Kun i de tilfælde, hvor den nye bygning bygges bedre end kravene til nybyggeri jf. spørgsmål 13.2 kan der medregnes en besparelse. Side 12

13 Sol, vind, biomasse og biogas 2.19 Kan der medtælles en energibesparelse ved installering af en vindmølle? Produktion af vindmøllestrøm fra vindmøller opstillet hos en slutforbruger af energi (på dennes matrikel) og tilsluttet til egen installation, kan medregnes som energibesparelse for den del af produktionen, som slutforbrugeren selv anvender opgjort efter de gældende afregningsregler. Den del af produktionen, som sælges til nettet, kan ikke tælles med. A, bilag 1, punkt Kan der medtælles en energibesparelse ved installering af solceller? Fra den 1. april 2013 er standardværdien for solceller nul. Den gælder for alle solcelleanlæg uafhængig af størrelsen og hældning, og solceller kan dermed ikke tælles med. Hvis der er indgået aftale om installering af solceller inden 1. april 2013 kan solceller tælles med i henhold til de gældende regler. Opsætning må således gerne ske efter 1. april Ved store solcelleanlæg, som kobles direkte til elnettet og som dermed ikke er tilsluttet en slutforbrugers installation kan der i henhold til punkt 8 (og 10) i bilag 1 i aftalen ikke medregnes en energibesparelser. D, stand. værdikataloget 2.21 Kan konvertering til biomasse medregnes som energibesparelse? Der kan som ved andre konverteringer kun medregnes en energibesparelse i det omfang, der samtidig sker en forbedring af virkningsgraden, dvs. hvis virkningsgraden er højere på det nye anlæg end på det gamle. Energibesparelsen udgør den eventuelle reduktion i energiforbrug ved konvertering eller udskiftning af eksisterende fyringsanlæg. Hvis det nye anlæg ikke har en højere virkningsgrad end det eksisterende anlæg, er der derfor ingen energibesparelse. Hvis det gamle anlæg ikke er funktionsdygtigt, eller hvis der er tale om nybyggeri, skal reglerne for nyanlæg anvendes. Det betyder, at kun anlæg med bedre energieffektivitet end dagens standard (f.eks. gældende BR-krav) for nye anlæg kan godskrives en energibesparelse, svarende til reduktionen i nettoenergiforbruget Hvad er definitionen af et biogasfællesanlæg og kan etablering heraf medregnes som energibesparelse? Biogasfællesanlæg defineres her som anlæg, der modtager gylle fra en række landmænd, og hvor gassen leveres til et kraftvarmeværk, til gasnettet, til en procesvirksomhed el.lign. Biogasfællesanlæg er som hovedregel kollektive forsyningsanlæg. Der kan derfor ikke medtælles en energibesparelse i forbindelse med etableringen af sådanne anlæg. For eksisterende biogasfællesanlæg, som ikke er på listen over kollektive produktionsanlæg, kan der medtælles en energibesparelse, hvis der sker en effektivisering af anlægget (f.eks. mindre varmeforbrug i processerne). Besparelsen opgøres efter de generelle regler Hvad er definitionen af et gårdbiogasanlæg og kan etablering heraf medregnes som energibesparelse? Et gårdbiogasanlæg er defineret som et anlæg, der ejes og drives af indtil 5 jordbrugere i forening, og som er beliggende på en af de deltagende bedrifter Der kan kun medregnes en energibesparelse, hvis den primære ressource i biogasanlægget er gylle og andet affald fra bedriften/bedrifterne, som ejer og driver anlægget. Tilførsel af organisk affald ude fra skal være meget begrænset, og anvendelsen af majs må ikke overskride de grænser, der gælder for biogasfællesanlæg Side 13

14 Besparelsen opgøres som summen af: - Den nyttiggjorte varme på bedriften opgjort som reduktion i det oprindelige energiforbrug til dette varmeforbrug. Varme som ikke anvendes på bedriften kan ikke medregnes som en energibesparelse. - Nettoelproduktionen (dvs. elproduktionen fra anlægget minus elforbruget til driften af anlægget). Besparelsen opgøres på årsbasis. - Evt. eksport af gas til naturgasnettet, til procesforbrug eller til et kraftvarmeværk. Evt. købt energi (el, fjernvarme eller andet), som anvendelse i forbindelse med biogasproduktionen, skal modregnes, Det gælder f.eks. når hele gasproduktionen eksporteres således, at der ikke produceres el og varme på anlægget Kan etablering af biogasanlæg på rensningsanlæg medregnes som energibesparelse? Der kan medregnes en energibesparelse for anlæg, som udnytter rensningsanlæggets slam. Det er en forudsætning, at slammet ikke hidtil har været udnyttet til energiformål. Besparelsen opgøres efter nettoprincippet, dvs. som forskellen mellem nettoforbruget før og nettoforbruget efter. Nettoforbruget er købt energi (el, gas, olie, fjernvarme mv.) minus solgt energi (el, overskudsvarme, biogas, mv.) Kan udnyttelse af gasser fra produktion, medregnes som energibesparelse? Udnyttelse af brandbare gasser i afkastluften fra procesanlæg, hvor gassen hidtil har været bortventileret, betragtes som energibesparelse, hvis det reducerer den tilførte energimængde. Eventuelt øget elforbrug skal modregnes Kan udnyttelse af slam til biogasproduktion medregnes som energibesparelse? Et offentligt renseanlæg, der etablerer biogasanlæg til udrådning af dets slamproduktion, kan medregne (netto-)fortrængningen af energi som energibesparelse. Dette skyldes, at renseanlæg ikke betragtes som en energiproduktionsvirksomhed, og at det producerede slam ikke betragtes som brændsel. Det har ikke betydning for opgørelse af besparelsen, om slamgassen anvendes til varmeog/eller elproduktion. En virksomhed, som oparbejder eget produceret slam, som hidtil ikke har været anvendt til energiformål, kan medregne nettoenergibesparelsen herved efter de almindelige regler Kan konvertering fra naturgasfyr til biomassefyr medregnes som en energibesparelse? Der kan medregnes en besparelse ved udskiftning af et naturgasfyr til træpillefyr, hvis det nye biomassefyr har en bedre virkningsgrad end det gamle fyr og dermed er mere effektivt. I tilfælde, hvor virkningsgraden på det nye biomassefyr er højere end på det gamle naturgasfyr, skal energibesparelsen beregnes ved en specifik beregning på baggrund af forskellen i virkningsgrader fra det eksisterende til det nye fyr Er det muligt at medregne og give tilskud til besparelser fundet ved at udskifte elektronisk udstyr og apparater? Hvis lignende udstyr eller apparater ikke fremgår af standardværdikataloget, kan besparelser medregnes, hvis besparelsen opgøres specifikt. Når besparelsen opgøres specifikt, skal der tages højde for, om udskiftningen betragtes som almindeligt vedligehold eller om der er tale om udskiftning af teknisk udtjent udstyr/apparat. Dette skal gøres ud fra Energistyrel- Side 14

15 sens to notater Principper for nedbrudte anlæg og Principper for vedligeholdelsesaktiviteter Såfremt udstyret/apparatet betragtes som teknisk udtjent, betragtes nyanskaffelsen som ny anlæg og der kan i så fald kun medregnes en besparelse, hvis det nye udstyr/apparat er bedre end dagens standard. Side 15

16 3 Net- og distributionsselskabets involvering og ejerskab af energibesparelsen 3.1 Hvilke krav stilles til net- og distributionsselskabets involvering? Selskabet skal aktivt have medvirket/været involveret i det konkrete energispareprojekt gennem rådgivning, tilskud eller lignende. Involveringen kan ske via mellemled (aktører) og kan være udelukkende finansiel (f.eks. i form af tilskud mv.). Selskaberne skal medvirke til at realisere energibesparelser, som ellers ikke ville blive realiseret på nuværende tidspunkt. Selskabernes indsats skal således give slutforbrugerne nogle fordele, som medvirker til, at de gennemfører energibesparelser. Disse fordele kan have forskellige former: Rådgivning og bistand i forbindelse med gennemførelse af besparelser, som gør det nemmere og billigere for forbrugerne og/eller mere direkte økonomisk motivation såsom tilskud eller lignende, evt. via mellemled (aktører). Net- og distributionsselskabet har kun medvirket til/været involveret i energibesparelsen, hvis forbrugeren på den ene eller anden måde får en økonomisk fordel. Denne kan dog være indirekte og dermed mindre synlig (såsom rådgivning). Det forudsættes, at hovedparten af net- og distributionsselskabets eventuelle udgifter tilfalder slutbrugeren i form af tilskud, rabat eller rådgivning. Hvis slutbrugeren ikke ydes økonomiske eller andre fordele, vil energibesparelsen ikke kunne indberettes af selskabet, idet det vil være vanskeligt at påvise, at selskabets indsats kan have haft betydning for slutbrugerens gennemførelse af et tiltag. A, bilag Hvem ejer energibesparelsen? Energibesparelsen tilhører slutbrugeren, dvs. ejeren af ejendommen/udstyret mv., hvor energibesparelsen realiseres. Det gælder ved alle former for energibesparelse, herunder også udnyttelse af overskudsvarme. Slutbrugeren kan overdrage retten til indberetning af besparelserne til et net- og distributionsselskab, jf. spørgsmål 4.1. I tilfælde ved ejerlejerforhold eller leasing er det som udgangspunkt den part, der har foretaget investeringen, som ejer besparelsen. 3.3 Kan et net- og distributionsselskab medregne en energibesparelse, som er realiseret på en slutbrugers produktionsanlæg, hvis selskabet har bidraget til investeringen af det pågældende produktionsanlæg? Hvorvidt en energibesparelse kan medregnes afhænger af ejerskabet af anlægget. Hvis netog distributionsselskabet er medejer af produktionsanlægget, kan besparelsen ikke medregnes, da der så er tale om en optimering på et kollektivt produktionsanlæg. Hvis net- og distributionsselskabet derimod kun har ydet et investeringsbidrag og ikke har ejerandel i anlægget, kan net- og distributionsselskabet medregne en eventuel besparelse A, bilag 1 punkt 3 Side 16

17 4 Overdragelse af indberetningsret og handel med energibesparelser 4.1 Hvem kan overdrage indberetningsretten af energibesparelser - og hvornår? Slutbrugerens overdragelse af indberetningsretten skal altid ske gennem et skriftlig aftale mellem slutbruger og net- og distributionsselskabet, før det fysiske arbejde påbegyndes. Undtaget er dog projekter, som er opgjort ved standardværdier mindre end 20 MWh. Det er udelukkende en underskrift fra forbrugeren eller anvendelse af NEM ID, der kan anvendes som en skriftlig aftale. Hvis besparelserne er mindre end 20 MWh og er opgjort med standardværdier, skal slutbrugeren ikke aktivt give samtykke, men slutforbrugeren skal forud for besparelsens realisering være informeret om, at den konkrete besparelse overdrages. Dette kan ske gennem et konkret informationsmateriale, serviceaftaler, el. lign. Det er ikke tilstrækkeligt via hjemmesiden at informere slutbruger om, at besparelserne tælles med af selskabet. Slutforbrugeren kan kun overdrage indberetningsretten til ét net- eller distributionsselskab. Dette kan ske enten direkte eller indirekte gennem en aktør. Sker overdragelsen gennem en aktør skal slutbrugeren orienteres om, at besparelserne videregives til et net- eller distributionsselskab. Der skal foreligge en ubrudt aftale(kæde) mellem forbrugeren og net- eller distributionsselskabet forud for påbegyndelsen af projektet. A, bilag 3 pkt Kan net- og distributionsselskaber indbyrdes handle med energibesparelser? Net- og distributionsselskaber og kun dem - kan indbyrdes handle med realiserede energibesparelser evt. via mellemmand. Overdragelsen af energibesparelsen kan ske efter besparelsen er realiseret, men inden besparelsen indberettes. Dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for det selskab, som indberetter besparelsen. A, bilag 3 pkt Gælder informationskravet også for et koncernforbundet selskab? Slutforbrugeren skal være bekendt med, at den konkrete energibesparelse overdrages til et net- eller distributionsselskab, og slutbruger har krav på at kunne få oplyst navnet på det pågældende net- eller distributionsselskab. Dette gælder også, når selskabet anvender et koncernforbundet selskab som aktør. Hvis slutbrugeren ikke før påbegyndelsen er gjort bekendt med overdragelsen til et net- eller distributionsselskab, kan de realiserede energibesparelser ikke indberettes. 4.4 Hvordan fastsættes prisen for energibesparelsen? Net- og distributionsselskaberne fastsætter selv, hvilken pris de vil betale for overdragelse af retten til indberetning af energibesparelser. Slutbrugere anbefales derfor at tage kontakt til et eller flere selskaber, fx via 4.5 Kan et net- eller distributionsselskab videresælge en delmængde af en energibesparelse? En energibesparelse eller en delmængde heraf kan handles mellem to net- og distributionsselskaber i henhold til de gældende regler, hvis dette sker forud for indberetning. Det vil sige, at en besparelse der allerede er indberettet af et selskab ikke kan videresælges efterfølgende.. Overdragelsen af energibesparelsen kan ske efter besparelsen er realiseret. Dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for det selskab, som indberetter besparelsen Side 17

18 5 Forudgående aftale samt tidspunkt for påbegyndelse og realisering 5.1 Hvornår skal aftale om overdragelse af indberetningsretten være indgået? Aftale mellem net- og distributionsselskabet og forbrugeren om overdragelse af indberetningsretten skal altid indgås, før projektet påbegyndes jf Forbrugerens aftale kan være med en aktør (herunder et koncernforbundet selskab). I tilfælde, hvor en aktør agerer på vegne af et selskab i forbindelse med realisering af energibesparelser, skal aktøren have indgået aftale med net- og/eller distributionsselskabet(erne) forud for påbegyndelse af projektet. Forbrugeren skal altid kunne få oplyst, hvilket net- og distributionsselskab indberetningsretten til den konkrete besparelse er overdraget til. Der skal være en ubrudt aftalekæde fra net- og distributionsselskabet evt. via en eller flere aktører til slutkunden. Aftalen skal tidsmæssigt starte hos net- og distributionsselskaberne og bevæge sig via aktør(er) til slutkunden, således at en aftale mellem et net- eller distributionsselskab og en aktør ligger forud for aftaler mellem aktør og slutbrugere. A, bilag Skal aftalen være skriftlig? Aftalen skal være skriftlig for alle specifikt opgjorte projekter samt for projekter opgjort ved hjælp af standardværdier, hvor besparelsen overstiger 20 MWh. Ved skriftlig aftale forstås i denne sammenhæng, at der skal foreligge en bekræftelse fra slutbrugeren på, at energibesparelsen realiseres i samarbejde med net- og distributionsselskabet, og at slutbrugeren er indforstået med, at besparelsen overdrages til net- og distributionsselskabet efter realisering, således at besparelsen ikke i god tro kan overdrages til andre selskaber. Bekræftelsen kan fx være i form af mail, underskrift på et aftaledokument osv. Ved besparelser mindre end 20 MWh, som er opgjort ved standardværdier, kræves ikke skriftlig aftale, men det skal fremgå, fx af tilbud, informationsmateriale el. lign., at besparelsen overdrages. Det er ikke tilstrækkeligt via hjemmesiden at informere slutbruger om, at besparelserne tælles med af selskabet. 5.3 Hvad gør sig gældende for en aftale mellem et net- og distributionsselskab og en aktør? Et net- og distributionsselskabs aftale med en aktør kan være generel, dvs. uden specifikation af de enkelte slutbrugere, tiltag eller mængden af besparelser, men med beskrivelse af målgruppe og indsatstype. En aftale mellem et net- og distributionsselskab og en aktør kan således bestå i f.eks. 10 individuelle hulmurisoleringsprojekter i løbet af et år inden for et geografisk afgrænset område, opgjort efter standardværdier. Aftalen mellem net- og distributionsselskab og aktør skal ligge forud for aftale mellem aktør og slutbruger. Før hvert individuelt projekt påbegyndes, skal der foreligge en aftale med slutbrugeren (f.eks. i form af ordrebekræftelse), og slutbrugeren skal være bekendt med, at retten til indberetning af energibesparelsen overdrages til et net- eller distributionsselskab. Hvorvidt aftalen med slutbrugeren skal være skriftlig afhænger af energibesparelsens størrelse og/eller opgørelsesmetoden, jf. spørgsmål 5.3. A, bilag 3 pkt. 5 A, bilag Hvornår er et energispareprojekt påbegyndt? Indgåelse af aftale om køb/levering af energibesparende materialer, udstyr mv. eller bindende aftale om igangsætning af energispareprojektet betragtes som påbegyndelse. A, bilag 3 pkt. 2 Side 18

19 5.5 Hvornår er et projekt realiseret? Et energispareprojekt betragtes først som realiseret, når det er idriftsat og veldokumenteret. Selskaberne skal dokumentere realiseringen af besparelsen, herunder tidspunktet for realiseringen. Dokumentationen kan bestå af fx en bekræftelse fra slutbruger på, at besparelsen er gennemført eller af faktura for udført arbejde. I tilfælde, hvor energibesparelsen opgøres ved måling, dvs. at energiforbruget måles før og efter det energireducerende tiltag har fundet sted, betragtes projektet først som realiseret, når den sidste måling er udført og dokumentationen er afsluttet. A, bilag 7 pkt. 1 Side 19

20 6 Prioriterings- og konverteringsfaktorer 6.1 Hvornår skal prioriterings- og konverteringsfaktorerne anvendes? Prioriteringsfaktorer anvendes til at vægte energibesparelserne i forhold til deres levetid. Det gælder både de beregnede og de i standardværdikataloget aflæste første års besparelser. De konkrete faktorer fremgår af aftalens bilag 5. Prioriteringsfaktorerne er ikke indregnet i standardværdierne. Konverteringsfaktorerne anvendes ved konvertering fra en energiart til en anden energiart. Konverteringsfaktorerne er indregnet i standardværdierne. Ved specifikke opgørelser anvendes først konverteringsfaktoren, derefter anvendes prioriteringsfaktoren. Eksempler Ved konvertering af et parcelhus fra olie til naturgas anvendes en konverteringsfaktor på 1,0 på både olie og gasforbrug og en prioriteringsfaktor på 1,5. Ved konvertering fra olie eller naturgas til fjernvarme ganges en konverteringsfaktor på 0,8 på energiforbruget af fjernvarme og en konverteringsfaktor på olie/gasforbruget på 1,0 og samtidig anvendes en prioriteringsfaktor på 1,5. Ved en konvertering fra elvarme til fjernvarme ganges konverteringsfaktoren på 2,5 på elforbruget og 1,0 på fjernvarmeforbruget. Herefter anvendes en prioriteringsfaktor på 1, Hvilke prioriteringsfaktorer er gældende for energibesparelser inden for samme energiart? For de projekttyper, der specifikt er nævnt i aftalens bilag 5 tabel 3, anvendes en prioriteringsfaktor på 0,5 hhv. 1,5. Tabel 3 skal betragtes som en absolut liste over de besparelser/projekter, hvor der skal anvendes en prioriteringsfaktor på 0,5 hhv. 1,5. For alle andre projekttyper end de i bilag 5.1 nævnte, anvendes en prioriteringsfaktor på 1, Hvilke prioriteringsfaktorer skal anvendes for kombinerede projekter med forskellige levetider? I kombinerede energispareprojekter skal de relevante prioriteringsfaktorer anvendes i hvert delelement af projektet. A, bilag A, bilag 5, tabel Hvilke regler er gældende for konvertering mellem forskellige energiarter? Ved konvertering mellem forskellige energiarter, skal der anvendes de konverteringsfaktorer, som fremgår af bilag 5, tabel 4. A, bilag 5, tabel Hvilke regler er gældende ved konvertering mellem kvotebelagt brændsel og el? Hvis en kvotebelagt virksomhed konverterer den primære energikilde, som er kvotebelagt til el (fx til varmepumpedrift), skal der anvendes en prioriteringsfaktor for el på 2,5. Det samme gælder ved konvertering fra el til kvotebelagt brændsel. Det har ingen betydning, om virksomheden selv producerer el. 6.6 Er der tale om en konvertering, hvis der installeres en varmepumpe med henblik på effektivisering af en proces? Ved installering af en varmepumpe med henblik på at opnå en mere effektiv energiudnyttelse, er der ikke tale om en konvertering, selv om det betyder et mindre forbrug af den primære energikilde og et større forbrug af elektricitet. Såfremt den største del af forbruget bliver dækket af den primære energikilde er det en effektivisering, idet det primære brændsel ikke udskiftes. Dermed skal konverteringsfaktorerne ikke anvendes. A, bilag 5, tabel 4 Side 20

Version 2.0 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats.

Version 2.0 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats. OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL - ENERGISPAREORDNINGEN ENERGISPAREAFTALEN AF 13. NOVEMBER 2012 Version 2.0 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes

Læs mere

Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes

Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL 03.07.2013 ENERGISPAREAFTALEN AF 13. NOVEMBER 2012 Version 1.01 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats.

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010 26. marts 2010. Nr. 308. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder I medfør af 22, stk. 5, og 88 og 92 i lov om elforsyning,

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats

Energiselskabernes energispareindsats . Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen

Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Erhverv og energieffektivitet Dato 25. juli 2016 J nr. 2016-7575 /mcf/vkj/hea 1. Formål Formålet med

Læs mere

BILAG 1 - Lovgrundlag

BILAG 1 - Lovgrundlag BILAG 1 - Lovgrundlag 1. I henhold til 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1452 af 16. december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder pålægges net- og distributionsvirksomheder at

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder I medfør af 22, stk. 4 og 8, 70, stk. 2, 88, 90, nr. 1 og 92 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen.

Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen. Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen. Disposition Loven/Bekendtgørelsen. Energiselskabernes krav. Energiselskabernes muligheder. Energiselskabernes tilbud (indsatsen).

Læs mere

Kontraktbilag A Kravspecifikation

Kontraktbilag A Kravspecifikation Kontraktbilag A Kravspecifikation Side 1 af 5 1 Indledning Nærværende kontraktbilag fastsætter de mindstekrav, der gælder for anskaffelse af indberetningsberettigede energibesparelser (herefter benævnt

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik

Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 48 Offentligt. Aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats

Energiselskabernes energispareindsats Aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes energispareindsats mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere

Læs mere

Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 1)

Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 1) BEK nr 1452 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2598/1244-0030

Læs mere

TEMADAG ENERGISPAREAFTALE AF 16. DECEMBER Kurt Mortensen Teknisk konsulent

TEMADAG ENERGISPAREAFTALE AF 16. DECEMBER Kurt Mortensen Teknisk konsulent TEMADAG ENERGISPAREAFTALE AF 16. DECEMBER 2016 Kurt Mortensen Teknisk konsulent ksm@danskfjernvarme.dk AGENDA Ny energispareaftale. Hvad, hvor meget, hvornår, hvordan, hvor længe? Hvad fik vi med: Reduceret

Læs mere

Energispareordningen - Status og ny aftale

Energispareordningen - Status og ny aftale Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 1

Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 1 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 79 Offentligt Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 1 I medfør af 2 a, 22, stk. 4, 70, stk. 2, 88 og 90,

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 1)

Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 1) BEK nr 1394 af 02/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi,- Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2015-6443

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation

Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation Anders Stouge, vicedirektør 20. november 2012 20-11-2012 side 1 Andes Stouge Agenda 1. Dansk Energi hvor er vi på vej hen? 2. Nye vinde ændringer sker

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer» ENERGITILSYNET Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne indenfor el, naturgas

Læs mere

Energispareaftale - Status og ny aftale

Energispareaftale - Status og ny aftale Energispareaftale - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach DGF Gastekniske Dage 2016 den 3. maj 2016 Side 1 Dagsorden Evalueringen i 2015 Aktuel status Lidt om seneste stikprøve Nye aftale Side 2

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007 NOTAT 4. januar 8 J.nr. 329/352-7 Ref. FG/MCR Generel energipolitik og energibesparelser Side 1/5 Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 3. juni 7 Baggrund I henhold til bekendtgørelsen om

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers

Læs mere

Varmepumper som energibesparelse

Varmepumper som energibesparelse Varmepumper som energibesparelse Hvordan beregnes energibesparelsen så den understøtter den grønne omstilling? Nina Detlefsen, Kasper Nagel og Christian Holmstedt Hansen Grøn Energi er fjernvarmens tænketank.

Læs mere

Energisparebenchmark for 2013

Energisparebenchmark for 2013 Punkt 5 Energitilsynets møde den 28. oktober 2014 (reviderede tal) 19. november 2014 Varme 14/05337 /PNV Energisparebenchmark for 2013 Resumé 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet

Læs mere

Tilskud til energibesparelser

Tilskud til energibesparelser Nyt om Tilskud til energibesparelser Indlæg d. 2/3 2017, for SAGRO s svinegruppe Gunnar Schmidt Energi- & teknikrådgiver +45 20 89 78 00, gus@byggeri-teknik.dk www.byggeri-teknik.dk Tilskud til energibesparelser

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Status på øget energispareindsats

Status på øget energispareindsats Status på øget energispareindsats Per Jensen Funktionschef HMN Naturgas I/S 19-05-2010 1 Disposition Tilbageblik Den nye indsats i perioden 2010 2020 Hvad er der sket? Hvem har hvilke udfordringer? Spørgsmål

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

K O N T R A K T. vedrørende. Gennemførelse af Energispareaktiviteter Fast mængde energibesparelser

K O N T R A K T. vedrørende. Gennemførelse af Energispareaktiviteter Fast mængde energibesparelser K O N T R A K T vedrørende Gennemførelse af Energispareaktiviteter Fast mængde energibesparelser 1. Parterne Imellem undertegnede, Net- eller Distributionsselskab: Virksomhed xx Adresse CVR-nr.: xx Kontaktperson:

Læs mere

Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget den 1. januar 2014 i standardværdikataloget i version 3.0:

Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget den 1. januar 2014 i standardværdikataloget i version 3.0: Standardværdikatalog logbog - 2013 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

1. Læsevejledning Håndbogens indhold og struktur...1

1. Læsevejledning Håndbogens indhold og struktur...1 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 1 1.1. Håndbogens indhold og struktur...1 2. Formål med energimærkningsordningen... 1 3. Bygninger der kan energimærkes uden bygningsgennemgang... 1 4. Energimærkningsrapportens

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere

Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats i Anonymiseret til offentliggørelse

Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats i Anonymiseret til offentliggørelse Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats i 2012 - Anonymiseret til offentliggørelse August 2013 Side 1 Udgivelsesdato : 20. august 2013 Projekt : 30.4949.20 Udarbejdet : Ian Kumaraswamy,

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen

ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER Louise Overvad Jensen OVERORDNET VIL VI ARBEJDE FOR Stabile rammer! Den aftale, der forhandles, løber perioden ud, dvs. til og med 2020, så vi sikrer

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

STIKPRØVEKONTROL AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS 2010

STIKPRØVEKONTROL AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS 2010 Energistyrelsen 11. august 2011 Udarbejdet af TSR/KTK Kontrolleret af PMP Godkendt af NBa STIKPRØVEKONTROL AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS Evaluerings og datarapport NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450

Læs mere

Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet

Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet 28. april 2014 Ref. jwh Byggeri og energieffektivitet Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet (NEEAP) Indhold 1. Indledning... 2 2. Overblik over nationale mål for energieffektivitet og

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig: sommerhus:

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere