Udarbejdelse af spørgeskema om patienttilfredshed med patientseminar og hospitalsforløb i forbindelse med patienter med planlagt total knæalloplastik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdelse af spørgeskema om patienttilfredshed med patientseminar og hospitalsforløb i forbindelse med patienter med planlagt total knæalloplastik."

Transkript

1 Udarbejdelse af spørgeskema om patienttilfredshed med patientseminar og hospitalsforløb i forbindelse med patienter med planlagt total knæalloplastik. Construction of a questionnaire on patient satisfaction with patient seminars and hospitalization for total knee arthroplasty. Professionsbachelorprojekt afleveret den 3. Januar 2013 Fysioterapeutuddannelsen Institut for Rehabilitering og Ernæring Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol Udarbejdet af: Nanna Sigrid Lund Andersen Lise Holm Lynglund 14. modul Vejleder: Bente Hovmand Lektor, M.Sc., PT. Dette projekt er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16. juli 1973, Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11 marts Data er indhentet af forfatterne selv og indgår ikke i noget andet projekt Antal tegn uden mellemrum:

2 Abstrakt Udarbejdelse af spørgeskema om patienttilfredshed med patientseminar og hospitalsforløb i forbindelse med patienter med planlagt total knæalloplastik Forfattere: Lise Holm Lynglund og Nanna Sigrid Lund Andersen Vejleder: Bente Hovmand, lektor, M. Sc., PT Uddannelsesinstitution: Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, professionsbachelorprojekt, januar 2013 Kontaktperson: Lise Holm Lynglund, Baggrund: I 2010 blev der foretaget totale knæalloplastikker (TKA) i Danmark. De mange operationer har medført brug af accelererede indlæggelsesforløb. Det indledende patientseminar udgør en væsentlig del af denne proces, da det giver patienterne relevant information og dermed forbereder dem på hele behandlingsforløbet. Formål: At udarbejde et spørgeskema, der kan indhente relevante oplysninger om patienters tilfredshed med information givet ved et patientseminar forud for TKA og det efterfølgende forløb, samt disse informationers relevans og brugbarhed. Spørgeskemaet skal bruges til to specifikke hospitaler. Materiale og metode: Feltobservationer og feltnotater fra patientseminarer på de to hospitaler blev anvendt til at afdække, hvilket indhold, der skulle være i det endelige spørgeskema. De professionelle faggrupper, der var repræsenteret ved patientseminaret, bidrog med de oprindelige temaer i spørgeskemaet og blev løbende kontaktet i begyndelsen af processen. I den sidste del af processen blev vejledning med ekstern konsulent brugt til at gøre spørgeskemaet anvendeligt i forhold til patientgruppen. Resultat: Spørgeskemaet består af to dele. Første del består af 19 spørgsmål og udleveres på patientseminaret. Anden del består af 15 spørgsmål og udleveres ved udskrivelse. Der spørges til baggrundsoplysninger, information givet ved patientseminaret, tilfredsheden med indlæggelsesforløbet, og om patienten har haft gavn af informationerne efter udskrivelse. Resultatet blev et brugbart redskab til at måle patienttilfredshed med patientseminarer og det efterfølgende forløb i forbindelse med TKA. Konklusion: Spørgeskemaet er nu gennemarbejdet og kan afprøves ved at pilotteste det med en gruppe patienter, som efterfølgende vurderer det ved et fokusgruppeinterview. Derefter rettes det endeligt til. Perspektivering: På sigt kunne man forestille sig, at de to hospitaler samarbejder om patientseminarerne og optimerer form og indhold. Dermed bliver patienterne bedst muligt forberedt på det forestående forløb. Kontinuerlig brug af spørgeskemaet vil over tid være med til at kvalitetssikre patientseminaret. Nøgleord: Spørgeskema, patientseminar, total knæalloplastik, patienttilfredshed. 2

3 Abstract Construction of a questionnaire on patient satisfaction with patient seminars and hospitalization for total knee arthroplasty Authors: Lise Holm Lynglund and Nanna Sigrid Lund Andersen Supervisor: Bente Hovmand, Senior Lecturer, M. Sc. PT Faculty of Physiotherapy, Metropolitan University College, bachelor project, January 2013 Contact person: Lise Holm Lynglund, Background: In total knee arthroplasties (TKA) were performed in Denmark. The large number of operations gave rise to the implementation of fast-track surgery. Preliminary patient seminars are instrumental in providing patients with relevant information and preparing them for hospitalization and the subsequent recovery period. Purpose: To construct a questionnaire that collects relevant information about patient satisfaction with information presented at and after TKA patient seminars and with the relevance and usefulness of such information. The questionnaire will be used at two specific hospitals. Material and method: Field observations and notes from patient seminars at the two hospitals were used to design the final questionnaire. The health professionals attending the patient seminar contributed to the original questionnaire and were frequently contacted at the beginning of the process. In the final phase of designing the questionnaire we received external advice to target the questionnaire at the patient group. Result: The questionnaire consists of two parts. The first part contains 19 questions and is handed out at the patient seminar. The second part contains 15 questions and is handed out on discharge. The questions cover background information, information presented at the patient seminars, satisfaction with the hospitalization process and the usefulness of the information received. The result was an instrument to measure patient satisfaction with TKA seminars and hospitalization. Conclusion: The questionnaire has been thoroughly prepared and is ready to be tested on patients, followed by interviews. Final corrections can then be made. Perspectives: In the long term, the two hospitals may cooperate to optimize the patient seminars. This will give the patients the best opportunity to prepare for the following operation and hospitalization. Over time, continuous use of the questionnaire will contribute to assure the quality of the patient seminars. Keywords: questionnaire, patient seminar, total knee arthroplasty, patient satisfaction. 3

4 Indhold 1. Kolofon Baggrund Forforståelse Formål Forskningsspørgsmål Nøgleord Det teoretiske grundlag Evidensbaseret praksis Det accelererede indlæggelsesforløb Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelser Materiale og metode Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt i forhold til det udarbejdede redskab Teori om udvikling af spørgeskemaer Processen med at udvikle det oprindelige spørgeskema Antal tilbageleverede spørgeskemaer ved deadline Etiske overvejelser angående det oprindelige spørgeskema og udlevering af dette Metodeændring Videreudvikling af spørgeskemaet Feltobservationer Etiske overvejelser angående feltobservationer Egne ændringer efter feltobservation Vejledning med ekstern konsulent Databearbejdning af feltnotater til det reviderede spørgeskema Begrundelse for de foretagne ændringer i spørgeskemaet Brugervenlighed Separate bokse Opdeling og temaer i spørgeskemaet Spørgsmålskonstruktion Svarkategorier Litteratursøgning Resultat

5 9. Diskussion Metodediskussion Diskussion af den videre udarbejdelse af spørgeskemaet Diskussion af etiske overvejelser angående feltobservationer Resultatdiskussion Opdeling af spørgeskemaet Returnering af spørgeskemaets anden del Praktiske forhold med betydning for patienterne Svarkategorier og spørgsmål Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse

6 Ansvarsfordeling Baggrund: Fælles Forforståelse: Fælles Formål og forskningsspørgsmål: Fælles Teori Evidensbaseret praksis: Lise Det accelererede indlæggelsesforløb: Sigrid Patienttilfredshed: Lise Spørgeskemaundersøgelser: Sigrid Materiale og metode Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt i forhold til det udarbejdede redskab: Sigrid Teori om udvikling af spørgeskemaer: Lise Processen med at udvikle det oprindelige spørgeskema: Fælles Antal tilbageleverede spørgeskemaer ved deadline: Sigrid Etiske overvejelser angående det oprindelige spørgeskema og udlevering af dette: Lise Metodeændring: Sigrid Videre udvikling af spørgeskemaet: Sigrid Feltobservationer: Lise Egne ændringer efter feltobservationer: Sigrid Vejledning med ekstern konsulent: Lise Litteratursøgning: Sigrid Databearbejdning af feltnotater til det reviderede spørgeskema: Sigrid Begrundelse for de foretagne ændringer i spørgeskemaet: Lise o Brugervenlighed: Lise o Separate bokse: Sigrid o Opdeling og temaer i spørgeskemaet: Lise o Spørgsmålskonstruktion: Sigrid o Svarkategorier: Lise Resultat: Fælles Diskussion Metode diskussion: Lise Resultatdiskussion: Sigrid Konklusion: Fælles Perspektivering: Fælles 6

7 1. Kolofon Dette bachelorprojekt er udbudt af Laura Valentiner, Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, klinisk underviser i fysioterapi og Cand.Scient.San. fra et hospital i københavnsområdet. Det ønskes undersøgt, hvor tilfredse patienterne er med information, formidling og brugbarhed af modtaget information ved patientseminarerne ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. 7

8 2. Baggrund Artrose, også kaldet slidgigt, er en af de hyppigste ledlidelser. Man definerer lidelsen ved forandringer og ødelæggelse af ledbrusk og knoglevæv omkring et led (Nørskov, 2007, Slidgigt (Osteoartrose, Artrose)). Det kan være svært at fastslå den eksakte incidens og prævalens ved artrose, da symptomerne på artrose ikke altid stemmer overens med de strukturelle forandringer, som typisk ses på røntgenbilleder (Larsen, 2012, Knæartrose). På trods heraf har man estimeret, at omkring patienter henvender sig til almen praksis med symptomer på knæartrose (Sundhedsstyrelsen 1A, 2011, s. 13). På grund af dette høje tal, er total knæalloplastik (TKA) en hyppig kirurgisk procedure i Danmark med primære operationer indberettet af de danske sygehuse i 2010 (Dansk Knæalloplastik Register 2011 Resume). De primære bevæggrunde for TKA er begrænset funktionsniveau og/eller smerter. Smerterne kan skyldes artrose, reumatoid artritis, traume, abnormaliteter (McDonald, Hetrick & Green, 2008, s. 3). Det kan være svært at behandle udelukkende med konservativ behandling, og kirurgisk indgreb i form af alloplastik er derfor påkrævet. I 2010 var gennemsnitsalderen for patienter, der fik foretaget en TKA operation 67 år, hvilket er faldende fra 1998, hvor gennemsnitsalderen var 69 år. I 2010 var 23 % af patienterne under 60 år, hvilket er en stigning i forhold til 20 % i Forholdet mellem kvinder og mænd var 59:41 i Andelen af kvinder er faldet fra forholdet 66:34 i I forhold til 2010 var den primære årsag til operation hos 86 % af patienterne primær artrose (Dansk Knæalloplastik Register 2011 Resume). I 2001 var indlæggelsestiden på landsplan 10,4 dage postoperativt (Sundhedsstyrelsen 1B, 2006, s.12). Indlæggelsestiden på landsplan er i dag gennemsnitlig 4 dage. På de to udvalgte hospitaler, der beskrives i dette studie, er gennemsnits tiden for indlæggelse henholdsvis 3 og 5 dage (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse & Sundhedsstyrelsen, 2012). På flere hospitaler i Danmark har man indført accelererede indlæggelsesforløb, for at nedbringe indlæggelsestiden for patienterne. Dette kan lade sig gøre grundet megen forskning inden for den kirurgiske patofysiologi, analyser af, hvilke faktorer der kan medvirke til øget operationsrisiko og hospitaliseringsbehov, og der er fundet væsentlige forbedringer i det samlede kirurgiske behandlingsresultat. Dette behandlingsresultat kan opnås med multifaktoriel intervention i et multidisciplinært behandlingsteam bestående af patienten, kirurgen, sygeplejersken og andet fagrelevant personale (Kehlet, 2001, s. 812). 8

9 Hidtidige erfaringer antyder store behandlingsmæssige og økonomiske fordele ved accelererede indlæggelsesforløb (Kehlet, 2001, s. 812). I 2004 var omkostningerne ved et patientforløb i forbindelse med TKA operation estimeret til kr., og et sengedøgn kostede kr. (Sundhedsstyrelsen 1C, 2006 Bilag 2A). De accelererede patientforløb kan derfor give samfundsøkonomiske besparelser. Ved at sænke den gennemsnitlig postoperativ indlæggelsesvarighed til fem dage eller mindre vil man kunne frigøre ca sengedage årligt, hvilket har en estimeret værdi af ca. 90 mio. kr. (Sundhedsstyrelsen 1D, 2006, s.23). For at de accelererede indlæggelsesforløb kan implementeres, skal de organisatoriske og faglige tiltag optimeres, for derved at opnå en kortere postoperativ indlæggelsesvarighed. For at få fuldt udbytte af de accelererede indlæggelsesforløb er det vigtigt med grundig præoperativ information til patienterne grundet det intensive forløb. Ved at give patienterne fuld indsigt i forløbet præ-, peri- og postoperativt og tydeliggøre de fysiske og psykiske reaktioner, kan man gøre dem mere trygge ved operationen. Det kan reducere indlæggelsesvarigheden, da de er psykisk velforberedte på, hvad der skal ske (Kehlet, 2001, s. 812). Barker, Reilly, Minns Lowe & Beard (2006) har i et studie identificeret og beskrevet patienters tilfredshed efter et accelereret indlæggelsesforløb i forbindelse med TKA. Studiet beskriver de præferencer og faktorer som, patienterne anså for at være vigtige i forbindelse med TKA. Studiet indebar to grupper med henholdsvis 20 og 21 patienter, hvor den ene gruppe havde deltaget i et accelereret indlæggelsesforløb, og den anden gruppe havde været igennem et almindeligt forløb med flere indlæggelsesdage. Der blev brugt spørgeskemaer samt uddybende spørgsmål for at klarlægge patienternes tilfredshed. Der var ingen forskel i tilfredsheden hos de to grupper, ud over at de patienter, der var igennem et accelereret indlæggelsesforløb, havde en del bekymringer om efterforløbet og manglede information under indlæggelse, i modsætningen til de patienter, der var indlagt i længere tid. I artiklen diskuteres fordele og ulemper ved et kort og længerevarende indlæggelsesforløb, og det konkluderes, at ved at informere patienter før en operation kan medvirke til, at de har realistiske forventninger og er indforstået med det efterfølgende rehabiliteringsforløb, hvilket kan øge patienttilfredsheden yderligere. Siden 1960 erne har der været en stigende interesse i patienttilfredshed, og antallet af i artikler med emnet patient satisfaction er steget markant i litteraturdatabasen Medline. Fra til1980 var der tilgængelige artikler, hvorimod der i perioden var ca artikler årligt. Selve betegnelsen patienttilfredshed har været uklar, da den indeholder en lang række subjektive faktorer. Man kan derfor diskutere om det skal kaldes patienttilfredshed, eller om betegnelsen i stedet skal 9

10 være patientens oplevelse, vurdering eller evaluering af behandlingsforløbet (Sundhedsstyrelsen 1E, 2004, Bilag 1). I år 2000 blev der indgået en økonomiaftale mellem amterne/h:s og regeringen, hvor der fremgår, at der skal foretages brugerundersøgelser. I disse undersøgelser anvendes nogle fælles spørgsmål nationalt, som kan suppleres med lokale spørgsmål. Dette resulterede i gennemførslen af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), som gennemføres hvert andet år (Freil, Gut & Jensen, 2005, s. 7). Man er derfor de senere år begyndt at dokumentere kvaliteten af sygehusenes ydelser, blandt andet ved aktivt at inddrage patienternes holdninger, vurderinger og oplevelser i tilrettelæggelsen af patienternes forløb (Freil, Gut & Jensen, 2005, s. 7). På mange sygehusafdelinger gennemføres dokumentationen af kvaliteten ved at anvende spørgeskemaundersøgelser, som giver en mulighed for at spørge mange patienter, så resultaterne kan bruges repræsentativt for afdelingens samlede patientgruppe (Freil, Gut & Jensen, 2005, s. 7). Spørgeskemaundersøgelser er et velegnet redskab i forbindelse med evaluering af den undersøgte afdeling og for at fastholde eller forbedre kvaliteten på afdelingen. På de to udvalgte hospitaler, som beskrives i studiet, deltager patienter, der skal have foretaget en TKA, i et tværfagligt patientseminar inden operationen. På hospital 1 varer patientseminaret ca. halvanden time, hvor patienterne får informationer fra en kirurgisk overlæge, anæstesisygeplejerske, sygeplejerske og fysioterapeut. Seminaret dækker information om slidgigt, operation, indlæggelsesforløb; herunder mobilisering ved fysioterapeut, symptomer og smerter, og hvilke forventninger, fagpersonalet har til patienterne under indlæggelsen. Der lægges vægt på, at patienterne skal være deltagende i behandlingsforløbet, og de sundhedsprofessionelle er til stede for at give råd og vejledning om hjælp til selvhjælp. Desuden bliver patienterne informeret om, at det sundhedsfaglige personale tilstræber at udskrive patienterne senest på tredje dagen, hvis udskrivelseskriterierne er opfyldt. Patienterne har mulighed for at stille spørgsmål til nævnte sundhedsfaglige personale og får desuden udleveret albuestokke til praktisk afprøvning og med mulighed for at tage albuestokkene med hjem. På hospital 2 varer patientseminaret ca. to timer, hvor en sygeplejerske informerer om indlæggelsesforløbet, ortopædkirurgisk læge om operationen, en anæstesilæge om bedøvelse, en fysioterapeut om genoptræning og en ergoterapeut om hjælpemidler. Patienterne har mulighed for at stille spørgsmål undervejs, og de informeres om vigtigheden af træning, optimal smertedækning, således at træning er mulig og vigtigheden af motivation for træning i efterforløbet. Der udleveres en DVD med træningsøvelser, som det anbefales patienterne at udføre inden operationen og i tiden 10

11 efter operationen. Desuden udleveres skriftligt informationsmateriale om operationen og det efterfølgende indlæggelsesforløb samt råd og vejledning, der kan hjælpe patienterne gennem forløbet. Også her sigtes der efter udskrivelse på tredje dagen, såfremt udskrivelseskriterierne er opfyldt. Ved at videregive informationer til patienterne sikres et godt forløb, og de eventuelle spørgsmål besvares. Patientseminaret har dermed til formål at give patienterne en tryghed og forventning til forløbet. Patientseminaret skal samtidig medvirke til, at patienterne minimerer deres indlæggelsesvarighed, idet de er forberedt på forløbet. I forhold til vores profession som fysioterapeuter, skal vi være opmærksomme på, at den givne information er konkret og forståelig, for at sikre et godt genoptræningsforløb for patienterne. 3. Forforståelse Vi har i vores kliniske praktikperioder set og behandlet ortopædkirurgiske patienter i accelererede indlæggelsesforløb. Det gav os indsigt i, at patienterne modtager mange informationer i forbindelse med deres operation og genoptræningsforløb. Det har fanget vores nysgerrighed, hvordan man kan udarbejde et redskab, der belyser tilfredsheden med disse informationer og det efterfølgende forløb. Ved at undersøge patienttilfredsheden, kan vi have en forventning om, at den fysioterapeutiske intervention kan optimeres, og derved give patienterne den bedst mulige behandling. Efter litteraturlæsning har vi fået opfattelsen af, at spørgeskemaundersøgelser er blevet en integreret del af den kliniske praksis og et redskab til at måle og evaluere den behandling, der bliver ydet af sundhedsprofessionelle. Vi har fået det indtryk, at spørgeskemaundersøgelser er en væsentlig faktor for at optimere behandlingen og gøre den mere målrettet til den undersøgte patientgruppe. Vi har en forventning om, at udarbejdelsen af et brugbart spørgeskema bliver en lang proces, hvor mange komponenter indgår, herunder gentagne gennemlæsninger, redigeringer og afprøvning af spørgeskemaet. 4. Formål Formålet med studiet er at udarbejde et spørgeskema, der kan indhente relevante oplysninger om patienters tilfredshed med information givet ved et patientseminar forud for TKA og det efterfølgende forløb, samt disse informationers relevans og brugbarhed. Spørgeskemaet skal bruges til to specifikke hospitaler. 11

12 5. Forskningsspørgsmål - Hvilket indhold og udformning kan et spørgeskema have, der indsamler information om patienttilfredshed ved et indledende patientseminar før TKA samt det efterfølgende forløb. - Hvilke metodiske regler har betydning for at gøre et spørgeskema anvendeligt for patienterne. 5.1 Nøgleord Spørgeskema: Patienttilfredshed: TKA: Patientseminar: Et spørgeskema er en videnskabelig metode, der anvendes til at indsamle viden fra svarpersoner ved hjælp af en række spørgsmål. Det er et redskab til at undersøge et relativt stort antal personer, og undersøgelsen foregår på et forholdsvist overfladisk niveau. Ifølge Sundhedsstyrelsens kvalitetsbegreber og -definitioner er patienttilfredshed: Patientens vurdering af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser (Sundhedsstyrelsen 1F, 2003, s. 12). Total knæalloplastik indebærer en udskiftning af knæleddet, som bliver erstattet med en protese Et tværfagligt informationsmøde, som bliver tilbudt patienter, der skal have foretaget total knæ- eller hoftealloplastik. Der bliver gennemgået operation, bedøvelse og indlæggelsesforløb. 6. Det teoretiske grundlag I de følgende afsnit beskrives og redegøres der for fire emner, der er relevante i forhold til projektets formål. Med udgangspunkt i nationale og internationale artikler samt relevant litteratur beskrives evidensbaseret praksis, det accelererede indlæggelsesforløb, patienttilfredshed samt spørgeskemaundersøgelser. 6.1 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret praksis er kommet i fokus i sundhedsvæsenet, som følge af stigende udgifter til sundhedsvæsenet. Det er i samfundets interesse, at der ikke betales for sundhedsfaglige ydelser, der ikke er begrundet i dokumenteret viden. I sundhedsvæsenet er der et udbredt ønske om at forbedre kvaliteten og ikke mindst effektiviteten. Der synes ligeledes at forekomme mange fejl i 12

13 sundhedsvæsenet, hvilket også indikerer gode grunde til at sætte fokus på at forbedre praksis. Derudover har de sundhedsprofessionelle et ønske om i større grad at basere praksis på dokumenteret viden (Hoeck & Hørder, 2001, Evidensbaseret praksis: Hvad det er og hvad det ikke er). Begrebet evidensbaseret praksis er af canadisk oprindelse. Det er formuleret på det medicinske fakultet på McMaster University i Hamilton, Ontario i 1980 erne, hvor det betegnede den kliniske strategi, de medicinstuderende blev uddannet efter. Tilbage i slutningen af 1970 erne besluttede en gruppe epidemiologer ledet af Gordon Guyatt, fra McMaster University, at udarbejde en vejledning i at læse videnskabelige artikler, som sidenhen udkom som en artikelserie. Planen var at finde, vurdere og anvende evidens af høj kvalitet til at forbedre indgrebenes effektivitet hos patienter. I artiklerne brugte man udtrykket critical appraisal (kritisk vurdering), som er et udtryk for at læse videnskabelige artikler med et kritisk syn. Det medførte en øget forståelse af behovet for at lære, hvordan man kan bruge disse videnskabelige artikler i klinisk praksis. En af disse epidemiologer, Professor David L. Sackett, har siden hen foreslået, at man bringer den kritiske vurdering til patienterne, hvilket betyder, at de videnskabelige resultater skal igennem en systematisk evalueringsproces, før de kan overføres til den daglige kliniske praksis (Hagen et al, 2008, s. 11). David L. Sackett har defineret evidensbaseret medicin således; Når der skal træffes beslutninger ved behandling af individuelle patienter, er evidensbaseret medicin den samvittighedsfulde, eksplicitte og velovervejede brug af den tilgængelige bedste evidens... En evidensbaseret praksis vil sige at integrere den individuelle kliniske ekspertise med den bedste, tilgængelige eksterne kliniske evidens, som den fremgår af systematisk søgning (Sackett, Rosenberg, Gray, Haynes & Richardson, 1996). Evidensbaseret praksis er en faglig tilgang, der bygger på klinisk forskning af høj kvalitet og andre komponenter (Hagen et al. 2008, s. 18). Mennesker har en stor rolle i, om de beslutninger, der træffes ud fra den kliniske forskning, er gode eller dårlige. Der skal derfor medtænkes værdier, præferencer, erfaringer og viden. Det er en kompleks proces, der involverer andet end forskning. Der skal tages højde for patienternes præferencer samt terapeutens viden og praktisk erfaring. Det er derfor flere aspekter, der gør den terapeutiske praksis evidensbaseret, og den kliniske beslutningstagen sammenfatter forskning af høj kvalitet, patienternes præferencer og terapeuternes praktiske viden. (Hagen et al., 2008, s. 18). I dag ser man, at mange terapeuter må udøve deres profession med uvished, fordi der ofte mangler pålidelig og relevant evidens. Terapeuter bliver derfor nødt til at bruge den information der nu er og tage kliniske beslutninger ud fra de bedst 13

14 tilgængelige informationer. Hagen et. al (2008) mener, at man bør reservere begrebet evidensbaseret praksis til den type praksis, der rent faktisk er baseret på klinisk forskning af høj kvalitet. Begrebet klinisk forskning bliver normalt brugt om forskning vedrørende patienter og udføres i kliniske omgivelser, hvor man i højere grad producerer viden baseret på forsøg end på teori. Klinisk forskning af høj kvalitet er forskning, hvor vi kan stole på resultaterne og risikoen for BIAS 1 er lav (Hagen et al., 2008, s. 19). Man skal derfor vurdere, om forskningen har relevans for terapeuten og patienterne, og om det kan bruges i den daglige praksis. I de senere år er der blevet indført mere og mere brugerinvolvering i beslutningsprocessen, og det giver patienterne en forventning om, at de har mulighed for at være en del af beslutningsprocessen om deres helbred og behandlingsforløb. Patienter bliver i dag opfordret til at bidrage med oplysninger om deres erfaringer og præferencer, og hvad der er vigtigst for dem. Patientinvolvering er dermed en bevægelse væk fra tidligere, hvor terapeuten eller lægen alene tog beslutninger for patienten, og som dermed ikke var en del af beslutningsprocessen (Hagen et al., 2008, s. 20). Praksisviden er viden, der kommer fra den professionelles praksis og erfaringer. Ved hver behandling af patienter opbygger terapeuter deres personlige vidensbase, og denne viden bliver sammen med andre informationskilder, herunder klinisk forskning og kollegaers erfaring, brugt til at udforme fremtidens praksis. Denne vidensbase bliver skabt ved hjælp af en refleksiv proces, hvor terapeuter evaluerer deres praksis og lærer af den viden de tilegner sig. Praksisviden er ikke ensbetydende med evidens, men skal indgå i beslutningsprocessen, eftersom denne erfaring kan bidrage til den professionelle vurdering i forhold til patienten. Praksisviden kan gøre det muligt at foreslå andre interventioner, selvom evidensen indikerer, at en anden form for intervention ville være effektiv. Derudover er der også andre faktorer, som har indflydelse på praksis, herunder kultur, omgivelser, ressourcer og politik. Ved at arbejde med forskellige miljøer og kulturer, får terapeuten varierende praksisviden i forhold til de forskellige faktorer, de forskellige patienter finder betydende. Den gode praksis skal være modtagelig over for mange af disse faktorer. Kulturelle faktorer har indflydelse på patientens og terapeutens forventninger, holdninger til sygdom og tilgang til intervention, kommunikation, samt hvordan interventionen bliver udført. Det er derfor vigtigt, at terapeuter i mulitkulturelle samfund kan forholde sig til mange forskellige kulturelle baggrunde (Hagen et al., 2008, s. 21). 1 Systemisk afvigelse fra sandheden 14

15 Evidensbaseret praksis er vigtig, fordi patienterne i dag kræver meget information om deres sygdom. Derfor er evidensbaseret praksis en væsentlig faktor for, at patienterne får tilbudt den mest sikre og effektive intervention og en intervention, som de finder acceptabel, idet det vil give patienterne de bedst mulige resultater. Patienterne har adgang til meget sygdomsviden, bl.a. på internettet, og støder ofte på utroværdig information, som kan vildlede patienterne. For at patienterne skal kunne deltage i beslutningsprocessen om behandlingsforløbet, skal de være velinformerede og have hjælp til at kunne identificere klinisk forskning af høj kvalitet (Hagen et al., 2008, s. 24). For at få den evidensbaseret praksis inkorporeret i den daglige kliniske praksis, har Sackett (1997) fremlagt fem trin. 1): Omformuler informationsbehovet til spørgsmål, der kan besvares. 2): Lokaliser den bedste evidens, der kan besvare disse spørgsmål. 3): Vurder evidens kritisk med hensyn til holdbarhed, virkning og anvendelighed. 4): Integrer evidensen med klinisk ekspertise og med patientens unikke biologi, værdier og omstændigheder. 5): Evaluer effektiviteten og virkeevnen under udførelsen af trin 1-4 og søg efter metoder til at forbedre dem næste gang (Sackett, 1997, s. 4). Det samlede formål med evidensbaseret praksis er at reducere store variationer i den individuelle sundhedsprofessionelles praksis, at eliminere den dårligste praksis og at forstærke den bedste praksis for derved at reducere omkostningerne og forbedre kvaliteten (Hoeck & Hørder, 2001, Evidensbaseret praksis: Hvad det er og hvad det ikke er). Disse spørgsmål kan også siges at være aktuelle for dette studies formål: At undersøge patienternes oplevelse og vurdering af den information de modtager før TKA. Patienterne er blevet en betydelig del af evidensbaseret praksis, og deres holdning og involvering i forhold til behandlingsprocessen er derfor en vigtig faktor for, at kunne udvikle klinisk praksis af høj kvalitet. 6.2 Det accelererede indlæggelsesforløb Som tidligere nævnt ses der en øget interesse for at nedbringe udgifterne i sundhedsvæsenet uden at gå på kompromis med patienttilfredsheden. Gennem de senere år er det accelererede indlæggelsesforløb blevet implementeret på mange hospitaler, netop med det formål at nedbringe udgifterne, højne kvaliteten og effektiviteten af behandlingen og samtidig øge patienttilfredsheden (Andersen, Husted & Kehlet, 2009, s. 3279). 15

16 Det accelererede indlæggelsesforløb kan medvirke til at nedsætte postoperativ morbiditet, patientgener, hospitalisering og rekonvalescens 2, og for at det kan etableres, skal der foretages en multifaktoriel intervention (Kehlet, 2001, s. 812). Samtidig kræver etablering af de accelererede indlæggelsesforløb en multidisciplinær indsats, hvor der bliver oprettet patientinformationssystemer såsom pjecer og præoperativ samtale, og et tværfagligt samarbejde mellem anæstesiolog og kirurg, så der kan tilsigtes et smerte-, stress- og risikofrit forløb (Kehlet, 2001, s. 813). Implementering af præoperativ information om operationsforløbet og smertebehandling, kan resultere i færre postoperative smerter og et reduceret hospitaliseringsbehov (Kehlet, 1997, s. 614). Den intensiverede præoperative information om smertebehandling, selve operationen, det postoperative plejeprogram og udskrivningsplan er essentielle delkomponenter i det accelererede indlæggelsesforløb (Kehlet, 2001, s. 812). Da man begyndte at etablere det accelererede indlæggelsesforløb, mødte det en del kritik, og ikke alle var overbevist om effektiviteten. Der er derfor blevet lavet undersøgelser blandt andet vedrørende patienttilfredshed, genindlæggelsestal og økonomiske fordele/ulemper i forbindelse med forløbene. I undersøgelser om patienttilfredshed, har man ikke kunne påvise lavere tilfredshed ved de accelererede indlæggelsesforløb i forhold til de konventionelle forløb, men man fandt derimod, at patienterne i de korte forløb syntes, der havde været en bedre kontakt med lægen og plejepersonalet (Husted et al., 2006, s. 2150). I forhold til genindlæggelser var der ingen sammenhæng mellem de accelererede indlæggelsesforløb og en hyppigere genindlæggelsesrate. I en undersøgelse fra 2009 vedrørende de økonomiske konsekvenser ved accelererede indlæggelsesforløb med TKA så man bl.a. på genindlæggelser på de tre forskellige afdelinger, der indgik i undersøgelsen. Her fandt man, at genindlæggelsesprocenten var på henholdsvis 5,1 %, 5,9 % og 6,8 %, hvilket viser, at der ikke var signifikante forskelle i antallet af genindlæggelser, uanset om man havde gennemgået et accelereret indlæggelsesforløb eller et konventionelt forløb (Andersen, Husted & Kehlet, 2009, s. 3278). I denne undersøgelse fandt man også, at der er økonomiske fordele ved at implementere de accelererede indlæggelsesforløb. På de to afdelinger, der gjorde brug af konventionelle forløb, var de totale omkostninger, inklusive operationsomkostninger, ved et TKAforløb på henholdsvis kr. og kr., hvorimod de totale omkostninger på afdelingen med accelereret indlæggelsesforløb var på kr. (Andersen, Husted & Kehlet, 2009, s. 3278). 2 Periode eller proces, hvor en patient genvinder helbred og kræfter efter sygdom eller operation. 16

17 Der er ligeledes blevet lavet undersøgelser om, hvorvidt man kan nedsætte indlæggelsesvarigheden ved total hoftealloplastik (THA) og TKA uden brug af yderligere ressourcer. I stedet for at tilføre ressourcer valgte man at fokusere på fast udskrivelsesdato, patientinformation om denne, tidlig mobilisering og specialiseret behandling og pleje af patienter, der har fået foretaget alloplastikoperationer (Husted, Holm og Sonne-Holm, 2004, s. 3194). Resultatet var, at man bl.a. ved hjælp af en fastlagt udskrivelsesdato og tidlig mobilisering var i stand til at udskrive 75 % efter maksimalt otte dages indlæggelse sammenlignet med 7 % i kontrolgruppen (Husted, Holm og Sonne- Holm, 2004, s. 3196). Man kan ved at foretage få ændringer i forløbet og organiseringen af behandlingen nedbringe indlæggelsestiden uden, det påvirker patienttilfredsheden, og samtidig kan man samfundsmæssigt spare mange penge årligt. I udlandet er man ligeledes begyndt at indføre accelererede indlæggelsesforløb, også kaldet fast-track surgery. I USA foretages der årligt 30 millioner operationer, hvilket er en stor udgift for sundhedsvæsenet, og der er derfor mange studier, der har fokuseret på at forbedre det postoperative resultat, for dermed at nedsætte udgifterne for sundhedsvæsenet (Kehlet & Wilmore, 2008 s. 189). Samtidig beskriver studiet, hvilke komponenter, der indgår i implementeringen af det accelererede indlæggelsesforløb, se bilag 1. Det accelererede indlæggelsesforløb er ved at blive et internationalt fænomen, og der ses en øget interesse for at forske i det (Kehlet & Wilmore, 2008 s. 189). 6.3 Patienttilfredshed I indførelsen af de hurtige forløb vægtes det højt at man fortsat sikrer behandlingskvaliteten og - resultaterne for patienterne og herunder høj patienttilfredshed. Traditionelt har sygdomsbehandlingen været målrettet mod at vurdere den kliniske kvalitet af patienternes behandlingsresultat. Man har dermed set på objektive behandlingsresultater, der skulle være med til at udvikle bedre, mere effektive og mere skånsomme behandlingsmetoder (Sundhedsstyrelsen 1E, 2004, Bilag 1). De nutidige behandlingsresultater bygger desuden på patienternes subjektive oplevelser og involvering i behandlingsforløbet. Dertil er begrebet patienttilfredshed blevet en stor del af den kliniske udvikling indenfor kvalitetssikring af behandlingsresultater (Sundhedsstyrelsen 1E, 2004, Bilag 1). Selve begrebet patienttilfredshed kan være svært at definere, da det indeholder en lang række subjektive faktorer, herunder livsstil, forventninger til fremtiden og tidligere erfaringer, som kan præges af de samfundsmæssige værdier (Sundhedsstyrelsen 1E, 2004, Bilag 1). I 1982 beskrev 17

18 Linder-Pelz vigtigheden af, at vi forstår konceptet tilfredshed, før vi prøver at forklare, hvilke faktorer der skaber tilfredshed (Linder-Pelz, 1982a anført i Staniszewska & Ahmed, 1999, s. 365). På grund af de mange faktorer, der ligger bag begrebet patienttilfredshed, benyttes ofte andre begreber, såsom patientoplevelse og patientevaluering, og dermed bliver det mere rummelige betegnelser, som bruges i kvalitetsudviklingen af patientforløbene. Patienternes tilfredshed indeholder flere aspekter, og det antages, at disse aspekter omfatter den faglige kvalitet (behandlingsresultater), den interpersonelle kvalitet (kommunikationen med sundhedspersonale) og systemkvaliteten (kontinuitet i forløbet, kort ventetid) (Sundhedsstyrelsen 1E, 2004, Bilag 1). Der er mange artikler, der beskriver begrebet og væsentlige faktorer i forhold til patienttilfredshed. I følge en artikel af Stephen J. May, som refererer til Linder-Pelz, 1982, er en vigtig del af begrebet patienttilfredshed, patienternes forventninger og holdning til et forestående forløb (May 1A, 2001, s. 5). Ud over disse komponenter har man i samme artikel fundet frem til nogle vigtige aspekter af patienttilfredshed (May 1A, 2001, s. 5). Første komponent er de sundhedsprofessionelles kompetence. Det giver patienterne en følelse af tryghed, at de ved, de er i gode hænder, og det kan være med til at give dem ro. Resultatet er også et vigtigt element, idet et godt resultat efter for eksempel en operation, giver en større patienttilfredshed. Samtidig er det vigtigt, at sundhedspersonalet udviser empati og menneskelighed for dermed at opnå patienternes tillid. Information er også en vigtig komponent i patienternes tilfredshed både før, under og efter forløbet, idet det er med til at give afklaring, da patienterne føler, at de er involverede og har medindflydelse. Det gælder, såfremt formidlingen af informationer bliver givet på patienternes præmisser, og man giver patienterne tid til at stille spørgsmål (May 1A, 2001, s. 5). Et kvalitativt studie anvendte semistrukturerede interviews af 126 patienter, der længe havde haft rygsmerter, og som havde fået fysioterapi igennem et år. Formålet med studiet var at beskrive aspekter af fysioterapien, som patienterne fandt vigtige i deres behandlingsforløb. Et af de aspekter, der vægtede højt hos patienterne, var information. Det, de især ønskede information omkring, var deres sygdomsforløb og råd til håndtering af deres situation. Patienterne ønsker altså hjælp til selvhjælp, så de lærer at håndtere dagligdagen på trods af deres sygdom. På den måde bliver de heller ikke terapeutafhængige. De ønskede også forklaring om den behandling, de modtog, og hvordan deres prognose så ud. Samtidig var det vigtigt for patienterne, at de blev opfattet som individer og ikke som en del af en gruppe med rygsmerter (May 1B, 2001, s. 16). 18

19 Man har i mange år forsket i, hvad information kan gøre ved et behandlingsforløb, og i 1996 udførte Gammon og Mulholland et studie, der skulle evaluere effekten af forberedende information på patienternes postoperative fysiske helingsresultater ved THA. 82 sunde patienter, som var henvist til THA, blev placeret i to grupper: en kontrolgruppe og en eksperimentalgruppe. Den eksperimentelle gruppe fik både skriftlige og mundtlige informationer omkring copingstrategier 3 både præ- og postoperativt, hvorimod kontrolgruppen modtog den rutinemæssige behandling fra læge og sygeplejerske under indlæggelsen (Gammon & Mulholland, 1996, s. 589). Yderligere skulle begge grupper posteoperativt svare på et spørgeskema, der var udviklet til at måle fysiologiske og fysiske resultater efter operationen. En linær analog coping-skala, der havde til formål at vurdere patienternes personlige opfattelse af, hvordan de håndterede THA, blev også fastsat. De 82 patienter fordelte sig således på alder og køn: Den yngste i forsøget var 44 år, mens den ældste var 82 år. Ud af de 82 deltagende var 56 kvinder. Patienterne blev randomiseret til enten kontrolgruppen eller eksperimentel gruppen. I den eksperimentelle gruppe modtog patienterne præ- og postoperativ information, hvor den præoperative og forbedrende information lå dagen før operationen sammen med patientuddannelse om den forestående operation. Den postoperative information blev givet 4-6 timer efter operationen. Patienterne blev fulgt gennem deres indlæggelse for at sikre forståelsen af den givne information samt give patienterne mulighed for at stille spørgsmål. Kontrolgruppen modtog hverken skoling eller præ- og postoperativ information. De fik kun råd og vejledning, som normalt gives under et THA-forløb. Studiet viste, at den forberedende information var vigtig for patienternes helingsproces. Patienterne kunne ligeledes håndtere situationen bedre, og det motiverede dem til at tage mere ansvar for egen helingsproces og rehabilitering, end de patienter, der ikke modtog information. Derudover kunne man se, at der var en stor fordel for hospitalet, da patienterne var mere tilfredse og blev tidligere udskrevet. Dette sparede også hospitalerne for penge Gammon & Mulholland, 1996, s. 600). Patienttilfredshed er et komplekst multidimensionalt fænomen, hvor der indgår mange faktorer (May 1A, 2001, s. 9). For at opnår patienttilfredshed skal man, som fagperson sørge for at være kompetent, menneskelig, give råd og vejledning om hjælp til selv-hjælp samt give patienterne grundig information om deres forløb, både før, under og efter operationen (May 1B, 2001, s. 18). 3 Copingstrategi: en måde hvorpå den enkelte forsøger at tackle udfordringer, forhindringer og vanskelige situationer, personen møder. 19

20 6.4 Spørgeskemaundersøgelser Som beskrevet i ovenstående indeholder patienttilfredshed mange faktorer. Man kan med fordel anvende spørgeskemaundersøgelser for at få et indblik i patienters tilfredshed, oplevelser og vurderinger af et behandlingsforløb. I den kliniske forskning er det blevet mere og mere almindeligt at inddrage patienternes subjektive oplevelse og mening med et forløb eller en behandling. De senere år er man begyndt at dokumentere kvaliteten af sygehusenes ydelser, netop ved aktivt at inddrage patienternes holdninger, vurderinger og oplevelser i tilrettelæggelsen af patienternes forløb (Freil, Gut & Jensen, 2005, s. 7). På mange sygehusafdelinger gennemføres dokumentationen af kvaliteten ved at anvende spørgeskemaundersøgelser. Det giver mulighed for at spørge mange patienter om samme problemstilling, så resultaterne kan bruges repræsentativt for afdelingens samlede patientgruppe (Freil, Gut & Jensen, 2005, s. 7). Spørgeskemaundersøgelser er et velegnet redskab i forbindelse med evaluering af den undersøgte afdeling, og for at fastholde eller forbedre kvaliteten på afdelingen. Det er ligeledes velegnet til at kvalificere og optimere planlægningen af fremtidige behandlinger og interventioner samt udvikle det sundhedsfaglige personale og se på, hvor der skal bruges flere eller færre ressourcer. Det er både et nationalt og internationalt fænomen at bruge spørgeskemaer i den kliniske praksis for at optimere behandlingen. I 1995 forsøgte man i England at udvikle et spørgeskema, til at undersøge patienttilfredsheden med de praktiserende læger for at sikre, at patienterne bliver behandlet i overensstemmelse med de sundhedsfaglige retningslinjer (Grogan, Conner, Willits & Norman, 1995, s. 525). 7. Materiale og metode Følgende afsnit omhandler opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt og design, hvilke teoretiske overvejelser, man skal gøre sig ved udarbejdelse af spørgeskemaer samt vores proces med spørgeskemaet. Da vi ikke fik nok tilbagemeldinger på det oprindelige spørgeskema, ændrede vi studiets formål, og udarbejdede herefter et mere anvendeligt spørgeskema til at måle patienttilfredsheden med patientseminarer samt det efterfølgende forløb. Der redegøres ligeledes for opgavens nye videnskabsteoretiske udgangspunkt, og videreudviklingen af spørgeskemaet samt etik og litteratursøgning. 7.1 Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt i forhold til det udarbejdede redskab Redskabet, der er brugt i studiet, er kvantitativt og tager udgangspunkt i det positivistiske paradigme. Positivisme er en filosofisk retning, der blev grundlagt i 1800-tallet af den franske filosof August Comte ( ) (Birkler, 2005, s. 52). Han betragtede selv positivismen som en religion bygget på virkeligheden og videnskaben. Således behandler Comte bl.a. det virkelige i modsætning til det 20

21 indbildte; positivismen beskæftiger sig ikke med løse spekulationer, men med virkelighedens verden (Boolsen, 2008, s. 37). Han mente, at det videnskabelige arbejde skal begrænses til det, som forekommer og er givet, når vi systematisk observerer virkeligheden. Disse tanker videreføres i det 20. århundrede under betegnelsen logisk positivisme eller logisk empirisme. Her blev formuleret et grundlag for en streng, objektiv videnskabelig udforskning af verden, hvor nøgleordene var logik og empiri. Logisk analyse og/eller empirisk udforskning af verden blev måden, hvorpå alle videnskabelige problemer skulle løses (Birkler, 2005, s. 52). De observationer man foretager, skal kunne identificeres ud fra deres logiske struktur. Der kan være ligheder eller forskelle i erfaringer, der enten kan svække eller styrke forskellige videnskabelige hypoteser (Birkler, 2005, s. 52). Videnskabelige udsagn skal kunne føres tilbage til tidligere erfaringer/observationer, og hvis dette ikke er muligt, må udsagnet betragtes som meningsløst. Alle forhold i naturen skal beskrives og forklares ved hjælp af årsagsforbindelser ud fra en omhyggelig metodisk dataindsamling. Når man arbejder med det positivistiske paradigme, skal virkeligheden beskrives og forklares objektivt uden at blive præget at subjektet (Birkler, 2005, s. 52). Forskerens rolle er neutral, hvilket vil sige, at en forsker på et hvert tidspunkt vil kunne blive erstattet af en anden. Dette kan kun lade sig gøre, fordi forskeren iagttager respondenterne udefra og på den måde forholder sig objektivt (Boolsen, 2008, s. 38). I dataindsamlingen koncentrerer man sig om objektive oplysninger om respondenterne, og undersøgelsen vil resultere i en beskrivelse af en bestemt gruppe personer. Arbejder man med spørgeskemaundersøgelser inden for det positivistiske paradigme, arbejder man objektivt og neutralt, og man involverer sig ikke i respondenternes situation. Ved brug af spørgeskemaer kan man derved indsamle subjektive data f.eks. vedrørende patienttilfredshed og give udsagnene en talværdi. 7.2 Teori om udvikling af spørgeskemaer I klinisk forskning er det i de sidste årtier blevet mere og mere almindeligt at inddrage patienternes mening, f.eks. i forhold til et behandlingsforløb. I den kliniske praksis og forskning fungerer spørgeskemaer som måleinstrument. Måleinstrumenter skal først og fremmest have begrebsvaliditet, være gyldige, så man måler det, man ønsker at måle, og indeholde så få systematiske fejl 4 som muligt (Thorsen, 2005, s. 2). Ifølge Boolsen (2008) defineres spørgeskemaundersøgelser som en undersøgelse af et relativt stort antal personer om et relativt begrænset antal variable. Belysningen af de nævnte forhold sker på et forholdsvis overfladisk niveau, og formålet med spørgeskemaundersøgelser vil typisk være generaliserende (Boolsen, 2008, s. 14). Ved konstruktion af spørgeskemaer, skal udgangspunktet for spørgsmålene omhandle 4 Systematiske fejl er en skævhed, der kan opstå ved vurdering i en statistisk model, også kaldet bias. 21

22 undersøgelsens formål og problemstilling. Man skal så vidt mulig undgå upræcise og overflødige spørgsmål, da besvarelserne af disse ikke kan anvendes, og de kan blive en tidsøkonomisk byrde. Ifølge Boolsen (2008) er der en række baggrundsvariable, der er vigtige at få med, eksempelvis køn, alder, uddannelse og erhverv. Ved hjælp af disse oplysninger kan undersøgelsens analyse identificere sammenhænge, f.eks. hvor ens eller forskelligt mænd og kvinder reagerer. Boolsen (2008) pointerer, at der stilles mange krav til udarbejdelsen af det gode spørgeskema, og data fra besvarelserne skal være pålidelige, gyldige, præcise og relevante i forhold til undersøgelsens formål og problemstilling. Kravene til spørgeskemaet kan samles i fem generelle metoderegler: 1. tænk baglæns. 2. vær præcis. 3. tænk på respondenten. 4. vær særlig opmærksom på de centrale variable. 5. øv dig, øv dig, øv dig. Ved regel nr. 1 skal der tænkes baglæns for at skabe et overblik over hele processen, og man skal gøre sig klart hvilke tabeller, der er brug for, når undersøgelsens problemstillinger, hypoteser og spørgsmål skal konstrueres. I forhold til regel nr. 2 skal man overveje, hvad har man brug for at vide. Det skal være enkle, præcise og letforståelige spørgsmål, som ikke kan misforstås eller have flere meninger. I regel nr. 3 kan det være hensigtsmæssigt at leve sig ind i respondentens situation og tænke på, hvordan spørgsmålene kan blive opfattet, og hvilken virkning de har, for på den måde at sikre sig at spørgsmålene bliver rigtigt forstået og korrekt besvaret. I forhold til regel nr. 4 gælder det, at variablerne skal opfylde nogle videnskabelige krav, herunder gyldighed og pålidelighed. Variablerne skal måle det, man ønsker at måle, og gentagne målinger skal give samme resultat. Metodereglerne er teknikker, og for at de kan anvendes i praksis er det nødvendigt, som regel nr. 5 beskriver, at øve sig (Boolsen, 2008, s ). 7.3 Processen med at udvikle det oprindelige spørgeskema Det var et ønske fra ekstern udbyder, at designet for studiet skulle være en spørgeskemaundersøgelse, da der vil kunne stilles mange spørgsmål til en stor gruppe mennesker. Processen i udviklingen af spørgeskemaet var lang med mange møder, ændringer og skiftende fokus undervejs. Udgangspunktet for udviklingen af spørgeskemaet var to spørgeskemaer, vi fik tilsendt fra ekstern udbyder, som tidligere havde været anvendt i forbindelse med patienttilfredshed på dagkirurgisk afdeling. Dernæst afholdt vi møde med ekstern udbyder angående problemstilling og formål med spørgeskemaet, for at fastlægge hvilket fokus spørgsmålene skulle have. Vi blev enige om at rette fokus mod, hvordan den præoperative information, der gives ved det indledende patientseminar, kan påvirke patienters smertehåndtering postoperativt. Da fokus var fastlagt begyndte udarbejdelsen af spørgsmålene til skemaet. Der blev taget udgangspunkt i baggrundsvariablerne fra de tilsendte spørgeskemaer, hvor der bl.a. blev spurgt til køn, alder, uddannelse, baggrund for operation og boligforhold. Der blev foretaget få ændringer i disse, f.eks. 22

23 blev der redigeret i spørgsmålet med uddannelse, så der var færre svarmuligheder. Undervejs var der på de to hospitaler overlæger, afdelingssygeplejerske, udviklingsfysioterapeut og afdelingsfysioterapeut, der læste spørgeskemaet igennem, for at sikre at alles interesser blev tilgodeset. I samarbejde med ekstern udbyder blev der udarbejdet spørgsmål vedrørende patienternes håndtering af smerter. Herunder blev der spurgt til, om de var informeret om forventelige smerter, vigtigheden af træning på trods af smerter, hvor mange smerter de havde efter operationen, og hvor mange smerter de oplevede under træning og efter træning. Efter en gennemlæsning af tilbuddet fra ekstern udbyder og i samråd med en ortopædkirurgisk overlæge, fandt vi, at fokus med undersøgelsen havde bevæget sig i en anden retning, end det oprindelige ønske fra ekstern udbyder, som var at undersøge patienttilfredsheden med informationen og brugbarheden af denne modtaget på de indledende TKA-patientseminarer. Herefter blev en del spørgsmål udeladt, da det ikke havde relevans for det nye fokus, som var at se på patienttilfredsheden med det indledende patientseminar. Blandt andet blev spørgsmål omkring bedøvelse, bivirkninger og smerter slettet og blev erstattet af spørgsmål omkring brugbarheden af det udleverede informationsmateriale samt generel patienttilfredshed. Desuden blev der tilføjet et spørgsmål om konkurrerende sygdomme i baggrundsvariablerne. I det oprindelige spørgeskema var VAS 5 -smerteskalaen inddelt i kasser fra Det blev redigeret til en 10 cm lang linje, for at gøre databearbejdning mere valid (Maribo, 2005, s. 8.). Spørgeskemaet blev i et pilotstudie afprøvet på fem patienter, for at sikre at spørgsmålene var forståelige, og at systematikken i opbygningen var logisk. Herefter blev der ikke foretaget nogen ændringer, og spørgeskemaet blev sendt til ortopædkirurgiskafdeling på to hospitaler i københavnsområdet. Det udsendte spørgeskema kan ses i bilag 2. Der blev udleveret 85+ eksemplarer til fysioterapeuterne på hvert hospital sammen med en frankeret svarkuvert og en kort beskrivelse af studiet samt information om, at det var en anonymiseret undersøgelse. Fysioterapeuterne udleverede spørgeskemaerne ved første møde med patienterne og gjorde opmærksom på, at de til hver en tid havde mulighed for at frabede sig deltagelse i studiet. Spørgeskemaerne blev udleveret fra slut september til midt november. 7.4 Antal tilbageleverede spørgeskemaer ved deadline Kun patienter, der havde deltaget i det indledende patientseminar og undergået en TKA, blev under indlæggelsen spurgt, om de ønskede at deltage i studiet. Ved deadline for indlevering af 5 Visual analogue scale: et måleinstrument til at måle smerteintensitet. 23

24 spørgeskemaer den 16.november 2012 var der kommet 26 udfyldte skemaer tilbage ud af de 85+, der var udleveret til to hospitaler. Den lave svarprocent og det store bortfald ville have stor betydning for bearbejdningen af data og ville derfor blive et problem for analysen og fortolkningen af resultaterne. Bortfaldsproblematikken ses ved alle former for spørgeskemaundersøgelser, men er størst ved postspørgeskemaundersøgelser (Boolsen, 2008, s. 124). Vi vurderede sammen med vejleder, at den lave svarprocent gjorde, at det ikke ville være optimalt at fortsætte med studiet som oprindeligt tiltænkt, og vi besluttede derfor at udvikle og gøre det aktuelle spørgeskema mere anvendeligt til fremtidig brug af patienttilfredshedsundersøgelser i forbindelse med TKA-patientseminarer. 7.5 Etiske overvejelser angående det oprindelige spørgeskema og udlevering af dette Ifølge Boolsen (2008) er der nogle etiske hensyn, der skal inddrages i spørgeskemaundersøgelser. Patienterne skal præsenteres for undersøgelsen, og de skal spørges, om de ønsker at deltage, hvilket blev gjort i form af et informationsbrev. Heraf fremgik undersøgelsens formål, hvem der skal have resultaterne, hvordan informationerne vil blive behandlet, og hvordan deres anonymitet vil blive sikret. Derudover var der beskrevet, hvordan informationerne vil blive brugt, og hvor de bliver publiceret. Vores kontaktoplysninger var tilknyttet, såfremt patienterne måtte have spørgsmål. En generel etisk overvejelse er patienternes evne til at forstå den information, man ønsker at formidle. Det er derfor vigtigt, at informationsbrevet er gennemarbejdet, og at det er skrevet i et enkelt og let forståeligt sprog. 7.6 Metodeændring For at kunne videreudvikle spørgeskemaet blev studiets metodiske tilgang ændret til at være kvalitativt med udgangspunkt i fænomenologi og hermeneutik. Disse begreber bygger på menneskelig erfaring og fortolkning og omfatter et bredt spektre af strategier. Det kan være strategier for systematisk indsamling af skriftligt materiale fra samtale, observation eller skriftlig kildemateriale (Malterud, 2011, s. 26). I fænomenologien beskæftiger man sig med menneskets livsverden, som er den levede verden med udgangspunkt i enhver menneskelig aktivitet (Birkler, 2005, s. 105). Menneskets livsverden er ikke den verden, vi observerer og analyserer, men den verden, der ofte bliver taget for givet, når man står midt i noget (Birkler, 2005, s. 105). Det, man ønsker at undersøge i menneskets livsverden, er tilstanden, selve det oplevede, i den verden man hele tiden udlever (Birkler, 2005, s. 106). Fænomenologien har altså fokus på den menneskelige bevidsthed og livsverden, og står i modsætning til positivismen, hvor man søger at eliminere det menneskelige subjekts indflydelse på det videnskabelige resultat (Kristensen, 2007, s.182). De 24

25 kvalitative metoder kan bruges til at få kendskab til menneskelige egenskaber som erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger. Ligeledes stræber man efter en beskrivelse, der gør os i stand til bedst muligt at forstå og indleve os i det enkelte fænomen (Bjerg, 2007, s. 42). Begrebet tilfredshed kan siges at høre til den del af patienternes livsverden, der omhandler tanker, følelser og holdninger til deres forestående operation, og dermed tilfredshed med den information og forberedelse de får via patientseminaret. For at opfange, hvad der er af betydning for patienternes tilfredshed med patientseminaret og den efterfølgende indlæggelse, skulle vi have gennemført en proces med interview af patienter og sundhedsprofessionelle. Via denne proces ville vi have kunnet kortlægge de elementer, der var af betydning for patienternes tilfredshed og de elementer, der var af betydning for faggrupperne. 7.7 Videreudvikling af spørgeskemaet I videreudviklingen af spørgeskemaet foretog vi på begge hospitaler feltobservationer af deres patientseminar holdt forud for TKA. Desuden modtog vi vejledning af ekstern konsulent, for at gøre spørgeskemaet mere målrettet mod patienttilfredshed og forbedre layout, spørgeteknik og relevante spørgsmål. Nedenstående afsnit omhandler processerne i de benyttede metoder Feltobservationer For at kunne udarbejde et mere anvendeligt spørgeskema valgte vi at lave feltobservationer af patientseminarerne på de to hospitaler. Formålet med feltobservationerne var at indhente viden og danne et indtryk af, hvordan patientseminarerne foregår, og hvilke informationer patienterne får. Dette vil give os erfaring og danne grundlag for, hvad der også kunne være relevant at spørge patienterne om i det reviderede spørgeskema. Vi ønskede at se, hvilke informationer hver faggruppe bidrager med ved patientseminarerne, og hvordan kommunikationen var mellem fagpersonale og patienter. For at få en forståelse af, hvad det kræver at udføre feltobservationer og dertil hørende feltnotater, benyttede vi litteratur af Malterud (2011) og Hovmand & Præstegaard (2002) som arbejdsredskab. Ved observation ønsker man at beskrive virkeligheden og give et mere objektivt syn på de handlinger, der reelt foregår (Malterud, 2011, s.146). Inden feltobservationerne gjorde vi os klart, hvad formålet med observationen var og hvilke data, vi ønskede at indsamle, for på den måde at kunne bruge disse til besvarelse af problemstillingen. Observationsformen vi benyttede var ikkedeltagende, ikke-skjult observation med en usystematisk tilgang, hvor alle indtryk blev noteret uden nogen form for struktur eller systematik (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 49). Hermed menes, at vi 25

26 sad, så deltagerne kunne se os, og de var bevidste om, at de blev observerede, men vi interagerede ikke med feltet. Datamateriale bestod af feltnotater, hvor handlinger og interaktion så vidt muligt blev beskrevet objektivt (Hovmand & Præstegaard, 2002, s.51). Derudover blev der noteret indtryk og refleksioner, som vi oplevede under patientseminaret. Feltnotaterner er et skriftligt materiale, som kan supplere i den videre udvikling af spørgeskemaet (Malterud, 2011, s. 148). Ved observationerne blev der brugt et opdelt feltnotatskema, som gjorde det let at skelne mellem det observerede og vores egne refleksioner. Se bilag 3 feltnotat fra patientseminar på hospital 1. Det kan dermed fortælle noget om de handlinger, der reelt fortages, og den interaktion, der foregår. Feltobservationer blev ikke kombineret med interviews af patienter og fagpersonale, som ellers ville være en naturlig del af processen med dataindsamling (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 48). Feltobservationen af patientseminaret på hospital 1 varede halvanden time, og der var 27 deltagende, både patienter og pårørende, i aldersgruppen år. Deltagerne sad på stolerækker med front mod PowerPoint præsentationen. Vi blev placeret ved et bord med front mod deltagerne med godt udsyn til dem og fagpersonalet, som bestod af en ortopædkirurgisk overlæge, en anæstesisygeplejerske, en sygeplejerske og en fysioterapeut. Her blev der informeret om det accelererede indlæggelsesforløb og den høje patienttilfredshed med dette. Der blev ligeledes informeret om slidgigt, operationsforløbet og det efterfølgende indlæggelsesforløb. Der blev lagt vægt på vigtigheden af hurtig mobilisering og patienternes ansvar for optimal rehabilitering. Under oplægget kom en nyopereret knæpatient ind for at fortælle om forløbet efter operationen. Gennem hele patientseminaret var der god struktur og sammenhængende overgang mellem faggrupper, og der blev anvendt en samlet PowerPoint præsentation, hvilket skabte ro og overblik. Dette gav et indtryk af, at faggrupperne havde koordineret de forskellige informationer, som deltagerne modtog. Informationerne var meget konkrete, og de gentagelser der var, blev sagt for at understrege vigtigheden af bl.a. optimal smertedækning og egen indsats under indlæggelse. Varigheden af patientseminaret virkede for os passende, og patienterne var gennem hele oplægget opmærksomme. Der var mulighed for at stille spørgsmål undervejs til de enkelte faggrupper. Patientseminaret på hospital 2 varede to timer, og der var 15 deltagere, både patienter og pårørende, i aldersgruppen år. Deltagerne sad rundt om et stort bord, der var placeret midt i lokalet. Vi blev placeret bagerst i lokalet, hvor der var mulighed for at få et overblik over deltagerne, og vi kunne se projektoren, hvor der fremvistes PowerPoint præsentation. Faggrupperne repræsenteret på seminaret var ortopædkirurgisk overlæge, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og anæstesilæge. Der blev fortalt om slidgigt generelt, hvordan operationen foregår, og 26

27 hvordan protesen fungerer. Der blev ligeledes fortalt en del praktiske ting om indlæggelsesforløbet, smertebehandling og genoptræning. Hver faggruppe havde deres egen PowerPoint præsentation, hvilket skabte en ustruktureret opbygning med mange gentagelser. Det betød, at det virkede en smule rodet, hvilket kan have forvirret deltagerne, og samtidig gav det et indtryk af manglende kommunikation faggrupperne imellem. Patienterne havde inden deltagelsen i patientseminaret fået udleveret informationsmateriale om faggruppernes rolle under indlæggelsesforløbet og det efterfølgende behandlingsforløb. Dermed var patienterne informeret om de operationelle forhold og andre praktiske oplysninger. Mange af patienternes spørgsmål drejede sig om, hvornår de kunne vende tilbage til deres hverdag. Man kunne forstille sig, at man ved at forbedre kommunikationen mellem personalet, kunne man nedsætte varigheden og undgå unødige gentagelser. I forhold til videreudviklingen af spørgeskemaet kan feltobservationerne hjælpe os til at få et indblik i, hvilke informationer patienterne modtager præoperativt, og hvad hver faggruppe bidrager med på de to hospitaler. Ud fra observationerne kan vi revidere spørgeskemaet i forhold til de oplevelser, vi har haft ved at deltage på patientseminarerne, og ved hjælp af den indsigt vi har fået i den undervisning, der blev tilbudt dem Etiske overvejelser angående feltobservationer Da feltobservationer indgår i den kvalitative metode og bruges til at udforske tanker, meninger og holdninger, som er vigtige for mennesker, skal der stilles krav om informeret samtykke (Malterud, 2011, s. 204). Vi fik tilladelse af fagpersonalet til at observere ved patientseminarerne og tage feltnotater, men det blev ikke præsenteret for deltagerne, hvem vi var, eller hvad formålet med vores tilstedeværelse var, hvilket burde være gjort. Dette vil blive uddybet i afsnit Egne ændringer efter feltobservation Efter at have deltaget i patientseminarerne foretog vi ændringer i det udsendte spørgeskema. Indsigten i patienternes oplevelser og spørgsmål stillet ved patientseminarerne har medvirket til, at mange spørgsmål blev redigeret eller slettet og nye tilføjet, for dermed at belyse patienternes tilfredshed med patientseminaret og det efterfølgende forløb i forbindelse med TKA. Det udsendte spørgeskema var sprogligt udformet, så det i højere grad henvendte sig til fagpersonalet end patienterne, hvilket der blev taget højde for i det reviderede spørgeskema. Da det er en ældre målgruppe, skal spørgsmålene ikke være for lange, skriftstørrelsen må ikke være for lille, og sproget skal være let forståeligt. Ligeledes blev der udarbejdet en deltagerinformation, som beskriver undersøgelsens formål for patienterne, og hvad det indebærer at deltage. Se bilag 4 deltagerinformation. 27

28 7.7.4 Vejledning med ekstern konsulent For at kunne udvikle og forbedre spørgeskemaet fik vi stillet en ekstern konsulent til rådighed med erfaring og ekspertise inden for spørgeskemaer og statistik. Den eksterne konsulent redegjorde for ændringer i formuleringer, opstilling, opdeling og layout i spørgeskemaet, der kunne gøre det mere brugervenligt og på den måde forhåbentlig hjælpe til at sikre en højere svarprocent. Det blev ligeledes tydeliggjort, hvilke hensyn man skal tage i forhold til målgruppen, når man udarbejder et spørgeskema. Se bilag 5 feltnotat fra vejledning med ekstern konsulent. 7.8 Databearbejdning af feltnotater til det reviderede spørgeskema Den primære strategi for indsamling af data var at få en forståelse af, hvad patienterne skal igennem, hvad de bliver informeret om, og hvordan de reagerer på denne information. Vi har brugt observation og feltnotater for at blive kendt med den kulturelle kontekst i forhold til patientseminarer samt danne os et indtryk og samle erfaringer, for på den måde at skabe en refleksiv proces over den videre udvikling af spørgeskemaet. Ved udarbejdelsen af det reviderede spørgeskema var feltnotaterne med til at klarlægge de egentlige problemstillinger, der skal besvares i spørgeskemaet. Ved at deltage på patientseminarer fik vi indblik i de emner, der bliver informeret om, hvilket gav os en idé om, hvad det vil være relevant at spørge målgruppen om og samtidig undgå overflødige spørgsmål. Der var en del yngre patienter til stede ved seminaret, og en af dem spurgte: Hvor længe går der, før man kan tage på arbejde?, se bilag 3 feltnotat fra patientseminar på hospital 1. Vi må derfor formode, at nogle af deltagerne stadig er i arbejde, hvilket kunne være interessant at få bekræftet via spørgeskemaet, for at se om denne gruppe eventuelt er mere lydhør over for informationerne. Vi fik ydermere det indtryk, at en del af deltagerne, især de ældre, var nervøse for operationen. Derfor er det vigtigt at vide, om patienterne er tilfredse med de informationer, de har fået, og om de har forstået dem, så de føler sig bedre forberedt. Derfor synes vi, det er vigtigt at høre om varigheden af patientseminaret var passende, og om patienterne følte, der var tid nok til at stille spørgsmål. Da målgruppen aldersmæssigt er så forskellig, har vi gjort os overvejelser omkring et mere overskueligt layout samt præcise og forståelige spørgsmål, for at tage hensyn til alle aldersgrupper. Ligeledes overvejede vi, om uddelingen af spørgeskemaet skal ændres, så det bliver udleveret på patientseminaret, for på den måde at få et mere realistisk billede af tilfredsheden og brugbarheden af informationerne. 7.9 Begrundelse for de foretagne ændringer i spørgeskemaet Ved hjælp af observationer, feltnotater og vejledning fra ekstern konsulent er vi kommet frem til et resultat, der er mere anvendeligt og målbart end det oprindelige spørgeskema. Dette resultat vil 28

29 blive beskrevet i emner, og udpluk af spørgeskemaet vil blive fremvist. Se 8. Resultat for det endelige spørgeskema Brugervenlighed For at gøre spørgeskemaet mere brugervenligt har fokus med layoutet været at øge læseligheden og overskueligheden. Der er anvendt overskrifter til at inddele spørgeskemaet i fire temaer, som giver patienterne overblik og mulighed for at forberede sig på, hvilken type spørgsmål, de skal svare på. Dette øger sandsynligheden for præcise svar, da patienterne på forhånd ved, hvad spørgsmålene omhandler. De fire temaer er: Baggrundsoplysninger, Patientseminar, Indlæggelsesforløb og Efter udskrivelse. Overskrifterne er fremhævet med fed og større skrifttype, for at gøre patienterne opmærksomme på, at der kommer et nyt tema Separate bokse Spørgsmålene er blevet inddelt i separate bokse, og der er ligeledes blevet redigeret i linjeafstand, for at gøre spørgeskemaet mere overskueligt og læservenligt. Linjeafstanden er ændret fra enkelt til 1,5, da målgruppen typisk er ældre personer. Hvis skriftstørrelsen er for lille, og teksten står for tæt, risikerer man, at patienterne mister motivationen for at svare, da det kræver for meget arbejde at læse spørgsmålene. Skrifttypen der er valgt, er Calibri, som er mere blød i skriften i forhold til Times New Roman, som er meget kantet. Yderligere er papirfarven ændret til lyseblå for ikke at skabe for mange kontraster og for at gøre den mere indbydende for patienterne. Svarkategorierne er, hvor muligt, blevet vandrette, så svar og afkrydsningsboks står tættere på hinanden, hvilket rent praktisk gør det lettere for patienterne at svare på spørgsmålene. I spørgeskemaets indledende tekst er det blevet anført, hvor lang tid patienterne omtrentlig skal bruge på at udfylde spørgeskemaet, så patienterne kan vurdere om de har tid og lyst til at deltage. I figur 1 ses boksen på første side i det udsendte spørgeskema, der forklarer, hvornår de forskellige temaer skal besvares. Denne er blevet fjernet, da det gav for mange visuelle indtryk, hvilket kan virke uoverskueligt for patienterne og nedsætte motivationen for at svare. Ligeledes gør den nye opdeling af spørgeskemaet boksen overflødig. Udfyldes under indlæggelse, og her besvares spørgsmål om baggrund, patientseminar samt operation og indlæggelse. Udfyldes på 7. dagen efter udskrivelse, og her besvares spørgsmål om brugbarheden af det udleverede informationsmateriale Figur 1 Boks på side 1 som blev fjernet i redigeringen af spørgeskemaet. 29

30 Efter spørgeskemaets sidste spørgsmål er der afsat plads til, at patienterne kan anføre uddybende kommentarer eller eventuelle kritiske bemærkninger. Meningen med dette er, at give patienterne mulighed for at uddybe deres meninger i forhold til de stillede spørgsmål. I slutningen af spørgeskemaet takkes patienterne for deres medvirken i undersøgelsen, da det er vigtig at udtrykke taknemlighed for deltagelsen Opdeling og temaer i spørgeskemaet Spørgeskemaet er blevet opdelt i to, som skal udleveres på to forskellige tidspunkter. Første del omhandler baggrundsoplysninger og tilfredshedsspørgsmål i forbindelse med patientseminaret. Det udleveres ved deltagelse på patientseminaret og afleveres til fagpersonalet efter besvarelse. Anden del omhandler tilfredsheden med indlæggelsesforløbet og den første uge efter udskrivelse. Anden del udleveres ved udskrivelse fra hospitalet sammen med en frankeret svarkuvert, som patienterne bedes sende retur på syvendedagen for udskrivelse. Ved at udlevere første del på patientseminaret frem for ved indlæggelse, undgår man recall bias (hukommelsesbias) 6 (Madsen & Strandberg- Larsen, 2007, s. 277), og den givne information er frisk i patienternes erindring. I alt er der 34 spørgsmål, hvilket kan virke som mange, men opdelingen gør, at det bliver overskueligt, da det kommer til at fungere som to separate spørgeskemaer. Som beskrevet indledningsvis er spørgeskemaet opdelt i fire temaer. Formålet med temaet Patientseminar er at få et indtryk af, om informationerne bliver formidlet, så patienterne forstår dem, og så de føler sig bedre forberedt på det efterfølgende forløb. Da operation kan være en psykisk belastning for patienter, er det væsentligt at vide, om de har modtaget relevant information og været tilfredse - ikke bare med patientseminaret, men også med det efterfølgende forløb. På baggrund af dette indgår der ligeledes to temaer i spørgeskemaet, som omhandler indlæggelse og den første tid efter udskrivelse Spørgsmålskonstruktion Der er blevet taget stilling til, at spørgsmålene skal være grammatisk enkle og positivt formuleret, så der ikke optræder negationer. Desuden skal det være en klar og kortfattet formulering, og spørgsmålene skal være entydige og forståelige for patienterne. Der er ikke blevet spurgt om noget, som patienterne ikke har viden eller indsigt til at besvare. Ligeledes er der blevet benyttet neutrale spørgsmål, for at få patienterne til at tage stilling til deres svar. I det omfang det lader sig gøre, er 6 En systematisk fejl, der kan opstå, når respondenten skal svare ud fra hukommelsen. 30

31 henvendelsesformen du/din i formuleringen af spørgsmålene, for at sætte patienten i centrum og gøre det mere personligt og nærværende, så patienten kan relatere til egen situation. for at opnå en naturlig opbygning i spørgeskemaet i forhold til patienterne, spørges der først til baggrundsvariable for at få fastsat blandt andet køn, alder og uddannelse. Disse variable kan også være med til at identificere sammenhænge i undersøgelsens analyse. For eksempel kan spørgsmålet om uddannelse (figur 2) indikere, om der er sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forståelse af informationer. 4. Hvilken uddannelse har du? Folkeskole til 9. klasse - Angiv din højeste uddannelse Mellem/real/præliminær eksamen Studentereksamen/HF/HH-eksamen Erhvervsuddannelse/håndværkeruddannelse Videregående uddannelse Figur 2 Uddrag af baggrundsvariable i spørgeskemaets del 1. I det reviderede spørgeskema er der tilføjet svarmuligheder for uddannelse, samt man skal angive sin højeste uddannelse, for at gøre det mere specifikt. Baggrundsvariablene skal være med til at danne et billede af patienternes ressourcer i forhold til deres håndtering af det kommende forløb. I det udsendte spørgeskema spørger vi til boligforhold, hvilket i det reviderede spørgeskema er ændret til social status, for at gøre det mere klart, hvad der menes. Spørgsmålet omkring konkurrerende sygdomme blev udeladt, da det ikke var relevant i forhold til patienternes forståelse af informationer, og samtidig var formuleringen uklar og ikke uddybende nok, idet der ikke var mulighed for at svare nej. Efter baggrundsvariablene målrettes spørgeskemaet mere mod undersøgelsens formål, idet der spørges til, om patienterne har modtaget tilstrækkelig information ved patientseminaret, og deres oplevelser ved at deltage i et patientseminar i forhold til deres behandlingsforløb. Størstedelen af spørgsmålene om patientseminaret er blevet udeladt eller omformuleret, så det i højere grad henvender sig til den givne information og de spørgsmål, deltagerne stillede undervejs. Generelt er spørgsmålene blevet sprogligt forenklet, så de er så korte og præcise, som det kan lade sig gøre. I figur 3 ses et spørgsmål, der er blevet tilføjet efter feltobservationer af patientseminarer, da dette var et hyppigt stillet spørgsmål fra patienterne. Spørgsmålet er formuleret, så det 31

32 henvender sig til patienterne i et sprog, der er forståeligt, frem for hvis det var skrevet i fagsprog, som patienterne ikke har kendskab til. 15. Har du modtaget information om, hvornår du kan genoptage dagligdagens gøremål? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad Figur 3 Tilføjet spørgsmål i spørgeskemaets del 1 vedrørende patientseminaret. Ligeledes er der tilføjet et spørgsmål om varigheden af patientseminaret (figur 4) for at få et indtryk af, om patienterne synes, der er tid nok til at fagpersonalet kan formidle informationerne. Dette spørgsmål sammen med spørgsmål 16 (se 8. Resultat) giver os en idé om patienternes tilfredshed med varigheden af patientseminaret, og om de oplevede, der var tid nok til dem, som er en vigtig faktor for, at de får et godt forløb. 17. Synes du, at varigheden af patientseminaret er passende? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad Figur 4 Tilføjet spørgsmål om varigheden af patientseminaret i spørgeskemaets del 1. Spørgeskemaets del 2 (se 8. Resultat) omhandler i højere grad tilfredshed med indlæggelsesforløbet og forløbet efter udskrivelse end spørgsmål om f.eks. smerter og smertens påvirkning af forløbet som i det udsendte spørgeskema. Vi fandt det mere relevant at spørge til tilfredsheden med forløbet i forhold til informationerne, de har modtaget på patientseminaret, og om de kunne bruge de informationer til at håndtere deres forløb bedre. Få tilfredshedsspørgsmål er bibeholdt fra det udsendte spørgeskema, og resten er blevet erstattet med spørgsmål om patienternes tilfredshed med forløbet. I figur 5 ses et spørgsmål, som omhandler tilfredsheden med kontakten til personalet. Da det er meget korte forløb, patienterne er en del af, er det relevant for os at vide, om de har en oplevelse af, at personalet har tid til dem på trods af den korte indlæggelsestid. Vi har bevidst valgt ordet tilfreds, da det er tilfredshed, spørgeskemaet skal undersøge. 8. Hvor tilfreds var du alt i alt med kontakten til personalet under din indlæggelse? Figur 5 Tilføjet spørgsmål om patienttilfredshed i spørgeskemaets del 2. I høj grad I nogen I mindre Slet ikke tilfreds grad tilfreds grad tilfreds tilfreds 32

33 I spørgeskemaets del 2, Efter udskrivelse, har vi fundet det relevant at spørge til informationernes og materialets brugbarhed i forhold til hele forløbet. Spørgsmålene i det udsendte spørgeskema er bibeholdt, dog med rettelser i formuleringer og enkelte tilføjelser. Ved at spørge til brugbarheden af informationerne kan man tage op til revidering, om informationerne givet ved patientseminarer er brugbare nok for patienterne. I figur 6 ses et spørgsmål, der også indgik i det udsendte spørgeskema, men det er blevet omformuleret, så det er tydeligere hvad der spørges til. 14. Alt i alt hvor brugbar synes du, det indledende patientseminar har været for hele dit forløb? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke brugbar grad brugbar grad brugbar brugbar Figur 6 Omformuleret spørgsmål om brugbarheden af patientseminaret i spørgeskemaets del Svarkategorier Der er valgt lukkede svarkategorier til afkrydsning. Vi har brugt så få ved ikke svarkategorier som muligt, da det indbyder til ikke at tage stilling til spørgsmålet og eventuelt springe spørgsmålet helt over. Desuden har vi brugt Likert-skala med fire trin for at undgå neutrale svarkategorier, som for eksempel hverken tilfreds eller utilfreds, for at få patienterne til at tage stilling til de stillede spørgsmål (Boolsen, 2008, s. 75). Figur 7 viser et eksempel på de valgte svarkategorier i spørgeskemaet, hvor der ikke er mulighed for at vælge en neutral besvarelse. 12. Har du modtaget information om smerteskala? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad Figur 7 - Eksempel på benyttede svarkategorier. Vi har valgt disse svarkategorier, for at få patienterne til at tage stilling til svarene og overveje, hvad han/hun mener, og det giver mulighed for at nuancere svarene frem for rene ja- eller nej-svar. Samtidig kan disse svarkategorier prækodes, f.eks. 0,1,2,3, og derved gøre den kvantitative databearbejdning lettere. 33

34 I figur 8 vises et eksempel på, hvordan vi i spørgsmål om tilfredshed har inddraget ordet tilfreds i svarkategorierne, for at patienterne kan se en sammenhæng mellem det stillede spørgsmål og de opstillede svarkategorier. 8. Hvor tilfreds var du alt i alt med kontakten til personalet under din indlæggelse? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke tilfreds grad tilfreds grad tilfreds tilfreds Figur 8 Eksempel på benyttede svarkategorier i tilfredshedsspørgsmål i del Litteratursøgning Litteraturen til projektet er primært søgt i starten af forløbet. Der er søgt efter både national og international litteratur og artikler ved brug af forskellige ord for at afdække formålet med projektet. I litteratursøgningen ønskede vi bl.a. at finde svar på om præoperativ information påvirker patienttilfredsheden i et behandlingsforløb. Hovedemnerne i spørgsmålet blev oversat til patient education, patient satisfaction, preparatory information og fast-track surgery. Der blev søgt i følgende databaser: PubMed, Cinahl og PEDro. Google er blevet brugt som søgemaskine for at danne et overblik over emnets omfang. Yderligere blev der søgt i artiklernes referencelister, som har givet et godt overblik over andre relevante undersøgelser i forbindelse med patienttilfredshed. Der er ikke blevet set på artiklernes årstal, da emnet patienttilfredshed ikke bliver forældet. Dertil er brugt sekundær litteratur i form af lærebøger. I tabel 1 ses en søgematrix med de emneord, der relevante for vores formål. Se bilag 6 for screenshot af søgningen. AND AND AND OR Patient satisfaction* Total knee arthroplasty Patient education* OR Patient expectation* Total knee replacement Patient information* OR Fast-track surgery Preparatory information* Tabel 1: Søgematrix med relevante emneord 34

35 8. Resultat Nedenstående ses det endelige resultat af spørgeskemaet, hvor udarbejdelsesprocessen er beskrevet i materiale og metode afsnittet. Lbnr: Spørgeskema omhandlende patienttilfredshed af det indledende patientseminar og det efterfølgende forløb i forbindelse med total udskiftning af knæleddet på XX Hospital og XX Hospital Del 1 udfyldes efter patientseminar spørgeskemaet tager 5 minutter at udfylde Baggrundsoplysninger 1. På hvilket hospital har du deltaget i patientseminar? Hvidovre Hospital Gentofte Hospital 2. Køn Mand Kvinde 3. Alder år 4. Hvilken uddannelse har du? - Angiv din højeste uddannelse Folkeskole til 9. klasse Mellem/real/præliminær eksamen Studentereksamen/HF/HH-eksamen Erhvervsuddannelse/håndværkeruddannelse Videregående uddannelse 35

36 Lbnr: 5. Hvad beskæftiger du dig med? Håndværker Akademiker Kontorarbejde Pensionist Andet: 6. Social status Bor alene Samboende / gift Andet 7. Baggrund for operation Artrose (slidgigt) Ulykke Andet Patientseminar 8. Har du fået udleveret informationsmateriale omkring: Ja Nej Ved ikke Operation Indlæggelse Fysioterapi 9. Har du modtaget information om, Ja Nej Ved ikke hvor lang tid, du skal forvente at være indlagt efter din operation? 36

37 Lbnr: 10. Har du modtaget information om, hvornår du kan forvente at komme ud af sengen første gang efter din operation? Ja Nej Ved ikke 11. Har du modtaget information om vigtigheden af at være ordentlig smertedækket efter din operation? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad 12. Har du modtaget information om smerteskala? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad 13. Har du modtaget information om vigtigheden af genoptræning efter din operation? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad 14. Har du modtaget information om hvilke forventninger hospitalet har til din indsats i forbindelse med genoptræningsforløbet under din indlæggelse? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad 15. Har du modtaget information om, hvornår du kan genoptage dagligdagens gøremål? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad 37

38 Lbnr: 16. Føler du, at der var mulighed for at stille spørgsmål undervejs? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad 17. Synes du, at varigheden af patientseminaret er passende? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad 18. Kan fagpersonalet formidle informationerne, så de er forståelige? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad 19. Føler du dig bedre forberedt til operationen og dit efterfølgende forløb? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad Uddybende kommentar: TAK FOR BESVARELSEN 38

39 Lbnr: Spørgeskema omhandlende patienttilfredshed af det indledende patientseminar og det efterfølgende forløb i forbindelse med total udskiftning af knæleddet på XX Hospital og XX Hospital Del 2 udfyldes efter udskrivelse spørgeskemaet tager 5 minutter at udfylde Indlæggelsesforløb 1. Hvor mange nætter tilbragte du på hospitalet? nætter 2. Hvor tilfreds var du med din smertebehandling? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke tilfreds grad tilfreds grad tilfreds tilfreds 3. Hvor tilfreds var du med træningen med fysioterapeuten under din indlæggelse? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke tilfreds grad tilfreds grad tilfreds tilfreds 4. Fortalte fysioterapeuten dig om vigtigheden ved at selvtræne under din indlæggelse? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad 5. Hvor tilfreds var du med informationen fra ergoterapeuten under din indlæggelse? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke tilfreds grad tilfreds grad tilfreds tilfreds 39

40 Lbnr: 6. Hvor tilfreds var du med den lægelige indsats under din I høj grad I nogen I mindre Slet ikke tilfreds grad tilfreds grad tilfreds tilfreds indlæggelse? 7. Hvor tilfreds var du med sygeplejeindsatsen under din I høj grad I nogen I mindre Slet ikke tilfreds grad tilfreds grad tilfreds tilfreds indlæggelse? 8. Hvor tilfreds var du alt i alt med kontakten til personalet under I høj grad I nogen I mindre Slet ikke tilfreds grad tilfreds grad tilfreds tilfreds din indlæggelse? 9. Hvor tilfreds var du alt i alt med dit indlæggelsesforløb? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke tilfreds grad tilfreds grad tilfreds tilfreds 10. I hvor høj grad stemte dit indlæggelsesforløb overens med I høj grad I nogen I mindre Slet ikke tilfreds grad tilfreds grad tilfreds tilfreds dine forventninger efter patientseminaret? Efter udskrivelse 11. Har du benyttet dig, af det udleverede I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad informationsmateriale efter din udskrivelse fra hospitalet? 40

41 Lbnr: 12. Hvilken information synes du især har været brugbar? - Sæt gerne flere krydser Information fra lægen Information fra sygeplejersken Information fra fysioterapeuten Anæstesilæge/-sygeplejersken 13. Alt i alt hvor brugbar synes det udleverede materiale har været for hele dit forløb? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke brugbar grad brugbar grad brugbar brugbar 14. Alt i alt hvor brugbar synes du, det indledende patientseminar har været for hele dit forløb? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke brugbar grad brugbar grad brugbar brugbar 15. Alt i alt hvor tilfreds har du været med hele dit forløb? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke tilfreds grad tilfreds grad tilfreds tilfreds Uddybende kommentar: TAK FOR BESVARELSEN 41

42 9. Diskussion Dette afsnit indeholder en metodediskussion og en resultatdiskussion. Her diskuteres den metodiske tilgang til udarbejdelse af spørgeskemaet samt det endelige resultat af spørgeskemaet. 9.1 Metodediskussion Den metodiske proces, der blev brugt til det oprindelige spørgeskema, var ikke tilstrækkelig til at opnå det ønskede resultat, og processen bærer præg af, at vi ikke prioriterede viden om det at udarbejde et spørgeskema i vores litteratursøgning. Vi var for fokuserede på at søge information om patienttilfredshed og patientinformation, hvilket resulterede i, at vi ikke fik nok indsigt i processen med at udarbejde et spørgeskema. For at optimere fremgangsmåden med udarbejdelsen af spørgeskemaet skulle vi have foretaget en mere dybdegående dataindsamling i form af observationer af patientseminarer for at få et indblik i, hvilke informationer, der bliver videregivet til patienterne, og hvilke tilbagemeldinger patienterne har. Desuden burde fagpersonalet være blevet interviewet, for at finde frem til hvilke konkrete områder de ønsker belyst i forhold til den givne information ved patientseminaret. Ligeledes skulle patienterne have været inddraget tidligere i processen i form af fokusgruppeinterview bestående af 5-10 deltagere, for at afdække variationen af synspunkter, erfaringer og idéer om emnet (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 48). Patienterne skulle have været sammensat, så der i stikprøven (fokusgruppens deltagere) indgik den variation, man formoder at finde i baggrundspopulationen. Fokusgruppeinterview ville kunne suppleres med enkeltinterview, hvor der kunne komme en tæt dialog om det undersøgte emne, og vi ville dermed kunne stille os kritiske overfor patienternes svar (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 48). Derudover ville det give patienterne mulighed for at udtrykke deres meninger og holdninger om emnet. Hvis vi, i kombination med feltobservationer, havde anvendt interview tidligt i processen, ville det have skabt et overblik over emnet og de mulige problemstillinger, der kan forekomme. De indsamlede data i form af feltobservationer og feltnotater ved patientseminarer kunne dermed have dannet grundlaget for indholdet og udformningen af spørgeskemaet. Det første udkast af det udsendte spørgeskema blev afprøvet på fem patienter, hvoraf to svarede. Pilotspørgeskemaet kunne med fordel have været afprøvet på et større antal patienter, da der ikke var svar nok til at danne grundlag for konstruktive ændringer i spørgeskemaet. Patienterne i pilotstudiet burde ligeledes mere specifikt være blevet bedt om at notere, hvor lang tid, det tager at udfylde skemaet, og om at forholde sig kritisk til spørgeskemaet samt komme med kommentarer til 42

43 spørgsmålene (Münster, 2007, s. 295). Derudover skulle vi have været i dialog med de deltagende patienter, for at få et indtryk af hvilke mangler, formuleringer, misforståelser og tvivlsspørgsmål, de stødte på i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet. Vi har erfaret, at processen med at udvikle et spørgeskema er lang, og den tid vi havde til rådighed, var ikke tilstrækkelig, til at udarbejde et anvendeligt spørgeskema. Eksperter siger, at man mindst skal afsætte tre til seks måneder til udarbejdelse af et spørgeskema (Münster, 2007, s. 283) Diskussion af den videre udarbejdelse af spørgeskemaet Brugen af de kvalitative metoder i revisionen og forbedringen af spørgeskemaet blev en proces, hvor analyse og en refleksiv og kritisk holdning blev brugt til at ændre det oprindelige spørgeskema. Vi tog stilling til, hvilke forbedringer der skulle til for at opnå det egentlige formål: At se på patienttilfredsheden med patientseminarer i forbindelse med TKA og det efterfølgende forløb. For at kunne udarbejde et spørgeskema, og dermed sikre validiteten, skal der indsamles en stor mængde data, og problemstillingen og formålet med spørgeskemaundersøgelsen skal klarlægges (Boolsen, 2008, s. 45). Vi indsamlede derfor yderligere viden, som kunne hjælpe os til at udarbejde et spørgeskema, der ville være mere anvendeligt. Først stillede vi os kritiske over for det oprindelige spørgeskema, og derefter indhentede vi relevant litteratur og benyttede den kvalitative metode, hvor vi, som forskere, blev det primære og vigtigste instrument i processen (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 43). For at sikre anvendeligheden af spørgeskemaet skal validitetsbegrebet indgå i udarbejdelsen af spørgeskemaet, for på den måde at sikre, at vi måler det, vi ønsker at måle (Boolsen, 2008, s. 56). Dog mangler vi, som tidligere nævnt, den dimension, der hedder fokusgruppeinterview, hvor vi hører patienternes mening omkring spørgeskemaet. For at højne validiteten fik vi stillet en ekstern konsulent med ekspertise i spørgeskemaer til rådighed. Dette gav os en ressourceperson, der kunne forholde sig kritisk til spørgeskemaet og vurdere det ud fra et objektivt synspunkt (Münster, 2007, s. 294). I den sammenhæng kan man overveje, om vi burde have haft flere ressourcepersoner til at se på spørgeskemaet for at få en bred vurdering. Det skal dog tages med i betragtningen, at hvis man inddrager flere ressourcepersoner, vil de hver især komme med forskellige synspunkter, og det kan være svært at overskue hvilken kritik, man skal forholde sig til (Münster, 2007, s. 294). 43

44 Derudover foretog vi feltobservationer og skrev feltnotater. Ved at være to observatører til patientseminarerne højnede vi validiteten i form af observatørtriangulering, hvor vi sammen har mulighed for at kode det samme datamateriale eller dele af det og angive uoverensstemmelser (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 55). Det gav os mulighed for at diskutere observationerne og sammenholde de nedskrevne feltnotater. Hvis vi havde haft mere tid, ville vi have deltaget på flere patientseminarer, da det ville have givet os et bredere perspektiv og en større indsigt i patienternes livsverden i forhold til deres situation. Vi har erfaret, at man ved at kombinere forskellige forskningsmetoder kan tilegne sig en bredere viden om et bestemt emne, end hvis man kun anvender én metode, og man kan dermed udarbejde et mere anvendeligt spørgeskema (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 55) Diskussion af etiske overvejelser angående feltobservationer Fordi kvalitative data omhandler menneskers livsverden og tanker, giver det materialet en sensitiv og personlig karakter (Malterud, 2011, s. 204). Derfor mener vi, at det etiske autominiprincip burde være inddraget i forbindelse med vores tilstedeværelse på patientseminarerne. Autonomiprincippet siger, at individet har ret til selvbestemmelse, og at man som fagpersonale skal respektere patienternes selvbestemmelse (Præstegaard, 2002, s. 412). Den kvalitative metode bruges til at udforske tanker, meninger og holdninger, som er vigtige for mennesker, og det stiller krav om informeret samtykke (Malterud, 2011, s. 204). Vi har tidligere beskrevet, at fagpersonalet undlod at præsentere os ved feltobservationerne, og at patienterne således ikke blev gjort opmærksomme på vores formål med at deltage i patientseminaret. Det fratog dem muligheden for at sikre sig anonymitet under patientseminaret eller helt frabede sig vores tilstedeværelse. Patienterne blev ikke indviet i, hvilke data vi indsamlede, og om de ville være offentligt tilgængelige, hvilket der burde være blevet informeret om. 9.2 Resultatdiskussion Resultatet af det reviderede spørgeskema er en forbedring af det udsendte spørgeskema. Der er dog stadig enkelte punkter, man kan diskutere, om er helt færdige, eller om de ville kunne forbedres yderligere Opdeling af spørgeskemaet I modsætning til det udsendte spørgeskema er den reviderede udgave opdelt i to dele, hvor tanken er, at de skal udleveres på to forskellige tidspunkter. Som nævnt tidligere skal spørgeskemaets første del udleveres på patientseminaret, hvor det bliver besvaret og afleveret til fagpersonalet, inden patienterne tager hjem, hvilket vi må formode højner svarprocenten. Det har den fordel, at når 44

45 patienterne svarer på spørgsmålene vedrørende patientseminaret, er det klart i deres erindring, og man undgår recall bias (Madsen & Strandberg-Larsen, 2007, s. 277). Anden del skal udleveres af fagpersonalet ved udskrivelse fra hospitalet efter TKA. Ved at patienterne får udleveret anden del af spørgeskemaet ved udskrivelse, undgår man, at spørgeskemaet i tiden mellem patientseminar og indlæggelse ved et uheld forlægges eller bliver smidt ud. Fra hospitalets side kræver det dog flere ressourcer, at spørgeskemaet skal udleveres på to forskellige tidspunkter, og de skal være sikre på, at løbenumrene på de to dele passer sammen, så hver patient har samme løbenummer på de to spørgeskemaer. Denne udfordring kan imødekommes ved at lægge del 2 sammen med patienternes journaler, så det er samlet og klar til udlevering ved udskrivelse. Det skal imidlertid være op til hospitalet, om de vil bruge de ekstra ressourcer, eller om de udleverer de to dele af spørgeskemaet samtidig og beder patienterne om at huske at besvare del 2 ved udskrivelse Returnering af spørgeskemaets anden del Ved udlevering af del 2 får patienterne samtidig en frankeret svarkuvert, hvori spørgeskemaet skal sendes retur. Det kan være en ulempe at vælge denne form for returnering, da man risikerer, at patienterne glemmer at sende spørgeskemaet retur. En måde at undgå at patienterne ikke får sendt svarene retur, er ved at bede dem om at medbringe spørgeskemaet, når de skal til kontrol på hospitalet. Her risikerer man dog også, at spørgeskemaet er blevet forlagt, eller at patienterne har glemt det derhjemme. Man kan aldrig helt undgå et bortfald, men ved at give patienterne flere muligheder for at aflevere spørgeskemaet, kan man muligvis nedsætte bortfaldsprocenten. En anden måde at højne svarprocenten på kan være ved at benytte sig af telefoninterview, hvor patienterne på patientseminarerne har indvilliget i at blive ringet op på syvendedagen for deres udskrivelse. Ifølge Olsen (2006) er det en tidsbesparende dataindsamlingsmetode med relativt lave omkostninger. Man skal dog være opmærksom på, at det kræver adgang til personfølsomme data, og at man derfor skal have kontakt til datatilsynet. Har hospitalet ikke ressourcer til telefoninterview, kan det benytte sig af rykkerskrivelser, hvilket kan forbedre undersøgelsens svarprocent med cirka 10 % (Freil, Gut & Jensen, 2005, s. 72). Rykkerskrivelsen kan eksempelvis udsendes på fjortendedagen for udskrivelsen, hvor patienterne har haft passende mulighed for at svare og sende spørgeskemaet retur. I rykkerskrivelsen bedes patienterne besvare og returnere spørgeskemaets anden del snarest. Det er stort set umuligt at opnå en svarprocent på 100 i spørgeskemaundersøgelser, og det er derfor vigtigt at tilstræbe, at så mange som muligt besvarer spørgeskemaet. Det er ikke afgørende, at alle svarer, men hvis svarprocenten er for lav, kan det have konsekvenser for databearbejdningen af spørgeskemaet og give en skævvridning af resultatet (Byström, 1992, s. 263). 45

46 9.2.3 Praktiske forhold med betydning for patienterne I det reviderede spørgeskema bliver der i første del spurgt meget ind til de informationer, patienterne modtager på patientseminaret, og ikke så meget til det rent praktiske i forhold til seminaret, som for eksempel om det var nemt at komme dertil, blev de indkaldt i god nok tid, og var tidspunktet på dagen passende. Man kunne ligeledes spørge til, om der i indkaldelsesbrevet blev informeret om mødested, trafik og parkeringsforhold. Dette er alle faktorer, som kan være med til at øge patienttilfredsheden. Man kan diskutere, om vi burde have spurgt om det, da det er muligt at ændre på nogle af parametrene, hvis størstedelen af patienterne udviser utilfredshed med eksempelvis tidspunktet på dagen. Det kunne ligeledes være en fordel at spørge, hvor lang tid der gik fra patienternes deltagelse på patientseminaret til operationen, for at se om længden på perioden mellem de to har indflydelse på svarene i spørgeskemaets anden del. Samtidig kan man få et indblik i, hvor længe patienterne venter, fra de har deltaget på patientseminaret, til de bliver opereret, og om de er utilfredse med denne ventetid, eller om de finder den passende. Det kan være relevant at se på, om ventetiden mellem patientseminar og operation, har haft indflydelse på deres evne til at huske de givne informationer samt brugbarheden af disse Svarkategorier og spørgsmål Som tidligere nævnt indgår der i spørgeskemaets svarkategorier ved ikke -bokse, hvilket både kan være en fordel og en ulempe. Når man har disse neutrale svarkategorier, kan respondenterne have en tendens til at springe over hvor gærdet er lavest og vælge den kategori, hvor de ikke skal tage stilling til spørgsmålet (Münster, 2007, s.291). Dog kan det være en fordel at have disse svarkategorier med, da man kan komme ud for, at nogle af patienterne reelt ikke kan huske, om de har modtaget information fra lægen, og de skal derfor have muligheden for at svare ved ikke til spørgsmålet. I svarkategorierne vedrørende i hvor høj grad, de er tilfredse, er der udeladt en neutral boks, netop for at undgå, at patienterne ikke tager stilling og ikke tænker over de stillede spørgsmål. I spørgeskemaet er der primært brugt Likert-skalaen med fire trin uden en neutral svarkategori. Dette har vi valgt, da man ved at udelade neutrale svarkategorier, tvinger patienterne til at tage stilling til spørgsmålene (Boolsen, 2008, s. 72). En Likert-skala kan have op til syv trin, men dette vil medføre neutrale svarkategorier, og dermed øge muligheden for at patienterne krydser det samme neutrale svar af gennem hele spørgeskemaet (Boolsen, 2008, s. 75). Dette kan formodes at give et ikke-realistisk billede af patienternes mening, hvilket vi undgår ved at bruge fire trin. Spørgeskemaets svarkategorier er en smule varierende, men man kan diskutere om de burde være mere varierede, så man ikke kun bruger i høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke. Hvis vi havde varieret svarkategorierne yderligere, kan vi undgå at patienterne får tendens til at svare det samme ved hvert 46

47 spørgsmål. Samtidig kan man overveje, om vi burde have varieret spørgemåden i spørgeskemaet yderligere, da man ved at variere svarkategorierne og spørgsmål tvinger patienterne til at læse hvert spørgsmål nøje, og på den måde få dem til at afgive det rigtige svar (Freil, Gut & Jensen, 2005, s. 37). Det kan dog være en fordel, at bruge samme spørgeform, da det skaber struktur, og patienterne skal ikke tage stilling til en ny spørgeform for hvert spørgsmål, der stilles. 10. Konklusion Vi har gennem forløbet erfaret, at processen med at udvikle et spørgeskema er lang, og det kræver store mængder dataindsamling at nå frem til det rette indhold og en anvendelig udformning. Spørgeskemaer kan se meget forskellige ud, og der er mange måder at konstruere dem på. Man skal sørge for, at indholdet retter sig mod undersøgelsens formål og problemstilling for at få størst mulig udbytte af spørgeskemaet. Vores første spørgeskema var ikke uddybende nok og desuden ikke rettet mod patienttilfredsheden med det indledende patientseminar før TKA og det efterfølgende forløb. Derudover øgede udformningen risikoen for recall bias. Vi erfarede således, at indhold og udformning skulle ændres, for at gøre spørgeskemaet mere anvendeligt til at indsamle informationer om patienttilfredshed. Ved at ændre på disse parametre har vi udarbejdet et redskab, der er målrettet mod indsamling af informationer om patienttilfredshed. Indhold og udformning er blevet ændret, så det endelige spørgeskema består af to dele, hvor vi har besluttet, at første del udleveres på patientseminaret, og anden del udleveres til patienterne ved udskrivelse fra hospitalet. Denne opdeling og udleveringen af spørgeskemaet kan være med til at højne svarprocenten og formodentlig give indsigt i patienternes tilfredshed. Indholdet i første del vedrører patienternes baggrund, herunder alder, køn, uddannelse og beskæftigelse, for at give et billede at den undersøgte patientgruppe og dens ressourcer. Herefter spørges til kvaliteten af patientseminaret, og om de modtog tilstrækkelig information om det forestående forløb. I anden del af spørgeskemaet anså vi det for vigtigt at spørge til patienternes tilfredshed med indlæggelsesforløbet, herunder faggruppernes indsats, og om forventningerne efter patientseminaret stemte overens med det faktiske indlæggelsesforløb. Derudover indgår der spørgsmål om, hvorvidt informationerne givet på patientseminaret var brugbare i perioden efter udskrivelse. 47

48 Gennemgående i spørgeskemaets to dele er der udeladt neutrale svarkategorier og anvendt få ved ikke -bokse for at undgå, at patienterne undlader at tage stilling til de stillede spørgsmål, da det kan give en skævvridning af resultaterne i den senere databearbejdning. Det endelige spørgeskema kunne have været udviklet mere stringent efter de metodiske regler om intern og ekstern validitet. Dette i form af interviews af patientgruppen og fagpersonalet samt flere feltobservationer, for på den måde at sikre, at spørgeskemaet bliver mere anvendeligt for patientgruppen. Afprøvning på en ny gruppe patienter med efterfølgende interviews og eventuel tilretning vil dog opfylde kravene om validitet. Vi mener, at spørgeskemaet er parat til at blive testet før endeligt brug ved at forelægge det for en fokusgruppe, som afspejler den variation, der er i målgruppen. Dette vil validere spørgeskemaet endeligt. 11. Perspektivering På kort sigt skal der foretages en validering af spørgeskemaet, så de endelige rettelser kan blive foretaget. For at sikre validiteten skal spørgeskemaet igennem et pilotstudie, hvor deltagere, der afspejler den variation, der findes i patientgruppen, udfylder spørgeskemaet. Efterfølgende skal deltagerne i pilotstudiet interviewes for at få deres vurdering af spørgeskemaet. Ligeledes skal fagpersonalet præsenteres for det nye spørgeskema og bedes tage stilling til, om de svar på patienttilfredshed, de mener er vigtige, er med. Derefter kan de sidste rettelser foretages, og spørgeskemaet kan anvendes. Som tidligere beskrevet har de to hospitaler forskellige tidsrammer for deres patientseminarer, og formidlingen og præsentationen er forskellig. Det kunne derfor være interessant at se på, om de to patientgrupper er lige tilfredse med forløbene, og om de har fået det samme ud af patientseminarerne. Baseret på disse oplysninger kunne man med fordel indlede et samarbejde mellem de to hospitaler om, hvilke informationer, der er mest relevante, og i hvilket format de skal præsenteres. Det ville være med til at optimere patientseminarerne og dermed også det efterfølgende forløb, hvilket vil have betydning for både økonomi og personaleressourcer. Hvis patienterne er blevet grundigt informeret på patientseminarerne, kan vi som fysioterapeuter spare tid på ikke at skulle gentage informationer. Det vil frigøre mere tid, til at træne med patienterne. En optimering af patientseminarerne vil på længere sigt bevirke, at patienterne får de mest relevante og vigtigste informationer, som vil forberede dem bedst muligt på operationen og det efterfølgende 48

49 forløb. Det vil ligeledes hjælpe patienterne til at have mere realistiske forventninger til det forestående forløb, herunder smerter og vigtigheden af genoptræning. Desuden vil de have bedre mulighed for at håndtere operationsforløbet, som kan være meget stressende, og på den måde kan man formode, at patienterne kan opnå bedre resultater hurtigere. Hvis man ved at optimere patientseminarerne kan reducere indlæggelsestiden, kan man spare kr. pr. sengedøgn. (Sundhedsstyrelsen 1C, 2006 Bilag 2A). Kontinuerlig brug af spørgeskemaet vil over tid være med til at kvalitetssikre patientseminaret og dermed højne patienttilfredsheden. 49

50 12. Litteraturliste Andersen, S., Husted, H. & Kehlet, H. (2009). Økonomiske konsekvenser ved accelererede knæalloplastikforløb. Ugeskrift for læger, 171(45), s Barker, KL., Reilly, KA., Minns Lowe, C. & Beard, DJ. (2006). Patient satisfaction with accelerated discharge following unilateral knee replacement. International Journal of Therapy and Rehabilitation, 13(6), s Birkler, J. (2005). Videnskabsteori. København: Munksgaard Danmark. Bjerg, O. (2007). Metoder og erkendelsesteori. I: Vallgårda, S. & Koch, L. (Red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. udg., s ). København: Munksgaard Danmark. Boolsen, M. (2008). Spørgeskemaundersøgelser: fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. København K: Hans Reitzels Forlag. Byström, J. (1992). Grundkurs i statistik (6. udg.). Stockholm: Natur och Kultur. Dansk Knæalloplastik Register (2011). Årsrapport Lokaliseret d på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/kvalitetsdata/kliniske-kvalitetsdatabaser/planlagtkirugi/knaealloplastikregister/ Freil, M., Gut, R. & Jensen, A. (2005). Spørgeskemaundersøgelser på sygehusafdelinger hvad kan de bruges til, og hvordan gribes de an? København: Enheden for Brugerundersøgelser, Sundhedsforvaltningen. Gammon, J. & Mulholland, C. W. (1996). Effect of preparatory information prior to elective total hip replacement on post-operative physical coping outcomes. International Journal of Nursing Studies, 33(6), s Grogan, S., Connor, M., Willits, D. & Norman, P. (1995). Development of a questionnaire to measure patients' satisfaction with general practitioners' services. British Journal of General 50

51 Practice, 45, s Hagen, K. B., Herbert, R., Jamtvedt, G. & Mead, J. (2008). Evidensbaseret praksis. København: Munksgaard Danmark. Hoeck, B. & Hørder, M. (2001). Evidensbaseret praksis hvad det er og hvad det ikke er. Lokaliseret d på: Hovmand, B. & Præstegaard, J. (2002). Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi en introduktion. Nyt om forskning, 2, s Husted, H., Hansen, H.C., Holm, G., Bach-Dal, C., Rud, K., Andersen, K. & Kehlet, H. (2006). Patienttilfredshed efter hofte- og knæalloplastik med kort vs. Lang indlæggelse, III: patienttilfredshed. Ugeskrift for læger, 168(22), s Husted, H., Holm, G. & Sonne-Holm, S. (2004). Reduceret indlæggelsesvarighed ved operation med hofte- og knæalloplastik uden brug af yderligere resurser. Ugeskrift or læger, 166(37), s Kehlet, H. (2001). Accelererede operationsforløb en faglig og administrativ udfordring. Tidsskrift for Den norske legeforening, 121(7), s Kehlet, H. (1997). Multimodal approach to control postoperative pathophysiology and rehabilitation. British Journal of Anaesthesia, 78, s Kehlet, H. & Wilmore, D. (2008). Evidence-Based Surgical Care and the Evolution of Fast- Track Surgery. Annals of Surgery, 248(2), s Kristensen, D. (2007). Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: Vallgårda, S. & Koch, L. (Red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. udg., s ). København: Munksgaard Danmark. 51

52 Larsen, A. (2012, 18. januar). Knæartrose. Lokaliseret d på: Madsen, M. & Strandberg-Larsen, K. (2007). Den epidemiologiske forskningsmetode. I: 282). København: Munksgaard Danmark. Malterud, K. (2011). Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring (3. udg). Oslo: Universitetsforlaget AS. Maribo, T. (2005, 10. november). Vurdering af Visuel Analog Skala (VAS) [Visual Analogue Scale] til vurdering af smerteintensitet. Lokaliseret d på: May, S. J. 1A (2001). Patient Satisfaction with Management of Back Pain Part 1: What Is Satisfaction? Review of satisfaction with medical care. Physiotherapy, 87(1), s May, S. J. 1B (2001). Patient Satisfaction with Management of Back Pain Part 2: An Explorative, Qualitative Study into Patients Satisfaction with Physiotherapy. Physiotherapy, 87(1), s McDonald, S., Hetrick, SE. & Green, S. (2008). Pre-operative education for hip or knee replacement (Review). John Wiley & Sons, Ltd. Ministeriet for sundhed og forebyggelse & Sundhedsstyrelsen. (2012). Sundhedskvalitet. Lokaliseret d : Münster, K. (2007). Spørgeskemaundersøgelser. I: Vallgårda, S. & Koch, L. (Red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. udg., s ). København: Munksgaard Danmark. Nørskov, A. (2007, 11. juni). Slidgigt (Osteoartrose, Artrose). Lokaliseret d på: Vallgårda, S. & Koch, L. (Red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. udg., s

53 (osteoartrose-artrose)/ Olsen, H. (2006). Guide til gode spørgeskemaer. København: Socialforskningsinstituttet. Præstegaard, J. (2002). Etiske overvejelser I rehabiliteringen. I: Danneskiold-Samsøe, B., Lund, H. & Avlund, K. (Red.), Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter (s ). Sackett, D. L. (1997). Evidence-based medicine: How to practice and teach EBM. Seminars in Perinatology, 21(1), s Sackett, D.L., Rosenberg, W.M., Gray, J.A., Haynes, R.B. & Richardson, W. S. (1996). Evidence based medicine: what it is and what it isn t. British Medical Journal, 312(7023), s Staniszewska, S. & Ahmed, L. (1999). The concepts of expectations and satisfaction: do they capture the way patients evaluate their care. Journal of Advanced Nursing, 29(2), s Sundhedsstyrelsen 1A (2011, 30. juni). Knæartrose. Del 2: Faglige visitationsretningslinjer. Lokaliseret d på: Sundhedsstyrelsen 1B (2006, 29. maj). Evaluering af patientforløb for patienter, som gennemgår primær total hofte- eller knæalloplastikoperation. Lokaliseret d på: Sundhedsstyrelsen 1C. (2006, 29. maj). Evaluering af patientforløb for patienter, som gennemgår primær total hofte- eller knæalloplastikoperation, bilag 2A: Omkostningsberegninger. Lokaliseret d på: %20som%20gennemgaar%20primaer%20total%20hofte- %20eller%20knaealloplastikoperation% aspx 53

54 Sundhedsstyrelsen 1D (2006, 11. januar). Evaluering af patientforløb for patienter som gennemgår primære total hofte- eller knæalloplastik operationer i Danmark. Lokaliseret d på: Sundhedsstyrelsen 1E. (2004). Patientvurderinger af behandlingsforløb ved brystlidelser - En spørgeskemaundersøgelse blandt kvinder opereret i 2000 i Danmark, bilag 1: Om begrebet patienttilfredshed. Lokaliseret d på: Sundhedsstyrelsen 1F. (2003). Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. Lokaliseret d på: Thorsen, H. (2005, 15. november). Spørgeskemaer I klinisk forskning: Fokus på oversættelse, tilpasning og afprøvning af fremmedsprogede spørgeskemaer. Lokaliseret d på: 54

55 13. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Model over implementeringen af det accelererede indlæggelsesforløb. Bilag 2: Det udsendte spørgeskema Bilag 3: Feltnotat fra patientseminar på hospital 1 Bilag 4: Deltagerinformation til det reviderede spørgeskema Bilag 5: Feltnotat fra vejledning med ekstern konsulent Bilag 6: Screenshot af søgematrix 55

56 Bilag 1 Model over implementeringen af det accelererede indlæggelsesforløb. På figuren ses Kehlet og Wilmores (2008) model over, hvad der skal til for at implementere et accelereret indlæggelsesforløb. En stor del af implementeringen er en succesfuld organisering af et tværfagligt team. Samtidig er det vigtigt at holde sig opdateret på litteraturen, der foreligger og hospitalets egne data. 56

57 Bilag 2 Det udsendte spørgeskema Spørgeskema omhandlende behandlingsforløb i forbindelse med total knæalloplastik på Gentofte Hospital og Hvidovre Hospital Udfyldes under indlæggelse, og her besvares spørgsmål om baggrund, patientseminar samt operation og indlæggelse. Udfyldes på 7. dagen efter udskrivelse, og her besvares spørgsmål om brugbarheden af det udleverede informationsmateriale Baggrundsoplysninger - udfyldes under indlæggelse 1. Hvad er dit køn? Mand Kvinde 2. Hvad er din alder? år 3. Hvilken uddannelse har du? Folkeskolen Studentereksamen/HF/HH-eksamen Erhvervsuddannelse/håndværkerudannelse Videregående uddannelse 4. Boligforhold Bor alene Samboende / gift Andet: 5. Er du i arbejde? Ja Nej 6. Baggrund for operation Artrose (slidgigt) Ulykke Andet: 7. Sæt kryds hvis du ved, du fejler noget med Hjertet Lungerne Nyrerne Sukkersyge Andet: 57

58 Patientseminar - udfyldes under indlæggelse 8. Har du deltaget i patientseminar? 9. Har du fået udleveret informationsmateriale omkring: - Operation - Indlæggelse - Fysioterapi 10. Blev du til patientseminariet informeret om forventelige smerter i forbindelse med operationen? 11. Er du blevet introduceret til smerteskala 0-10? 0: svarer til slet ingen smerte 10 : svarer til værst tænkelige smerte overhovedet 12. Blev du informeret om vigtigheden af genoptræning efter operationen? 13. Er du blevet informeret om, at du godt må have smerter ved aktivitet, for eksempel ved gang og trappegang? 14. Er du blevet informeret om, at du kan få det dårligt efter operationen? 15. Blev du informeret om, at det tager tid at komme sig efter operationen? Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ja Nej I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ja Nej Ja Nej Ja Nej 58

59 16. Har det udleverede informationsmateriale medvirket til, at du følte dig forberedt på operation og forløb? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Operation og indlæggelsesforløb - udfyldes under indlæggelse 17. På hvilket hospital er du blevet opereret? 18. Hvis du havde det dårligt efter operationen, i hvor høj grad generede det dig? 19. Hvor mange smerter havde du efter operationen? Hvidovre Hospital Gentofte Hospital I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad Slet ikke 0: svarer til slet ingen smerte 10 : svarer til værst tænkelige smerte overhovedet Marker dit svar med en lodret streg på linjen a) Da du kom tilbage på afdelingen og lå i sengen 0 10 b) Første gang du var oppe at stå med plejepersonale og/eller fysioterapeut Hvornår var du første gang ude af sengen efter operationen? Indenfor de første 6 timer Indenfor de første 12 timer Indenfor de første 24 timer Indenfor de første 36 timer Efter 36 timer 21. Hvis du havde smerter under træningen, har det påvirket din motivation for genoptræningsforløbet? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 59

60 22. Hvor tilfreds var du med smertebehandlingen? I høj grad tilfreds I nogen grad tilfreds I mindre grad tilfreds Slet ikke tilfreds Efter udskrivelse - skal udfyldes på 7. dagen efter udskrivelse 23. Hvor mange nætter tilbragte du på hospitalet nætter 24. Har du benyttet dig, af det udleverede informationsmateriale efter udskrivelse fra hospitalet? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 25. Hvilken information synes du især har været brugbar? Sæt gerne flere krydser Information fra lægen Information fra sygeplejersken Information fra fysioterapeuten 26. Alt i alt hvor brugbar synes du, det indledende patientseminar har været for dig efter udskrivelse fra hospitalet? 27. Hvor tilfreds var du med hele forløbet? I høj grad brugbar I nogen grad brugbar I mindre grad brugbar Slet ikke brugbar I høj grad tilfreds I nogen grad tilfreds I mindre grad tilfreds Slet ikke tilfreds 60

61 Uddybende kommentar: BESVARELSEN TAK FOR 61

62 Bilag 3 Patientseminar i forbindelse med TKA på hospital 1, d Feltnotat fra patientseminar på hospital 1 Lokale: Stort kvadratisk lokale. Deltagerne (ca. 30) sidder i stolerækker foran projektor med power point show om kunstigt knæ. Vi blev placeret ved et bord med front mod patienterne er placeret, så der er godt udsyn til patienterne og fagpersonale. Varighed: , der var ikke pauser undervejs. Venlig velkomst fra sygeplejersken. Til stede Hvad sker der Tanker og vurderinger 27 patienter og pårørende Aldersgruppe år. Patienterne bliver budt velkommen af en sygeplejerske, der krydser af på en liste, for at se hvem der er kommet. Der vand, saft, te og kaffe stillet frem til patienterne. Forsinkelse venter på overlægen (lidt stressende atmosfære i lokalet) Ortopædkirurgisk overlæge: Sygeplejerske og anæstesisygeplejerske sidder bagerst i lokalet. Nyopereret knæpatient (3. dagen for operationen) Overlægen kommer ind, siger godmorgen ( Neeej, hvor er der mange ) og præsenterer sig selv. Han er iført cowboybukser, lyserød skjorte og en hvid kittel. Stod op under fremvisning af power point show med front mod patienterne. Fortæller kort hvordan patientseminaret kommer til at foregår. Man skal være velkommen til at stille spørgsmål, man rækker bare hånden op. Fortæller om hvem der opererer, og fortæller om forløbene. En undersøgelse viser, at de har de mest tilfredse patienter med den korteste indlæggelsestid. Personalet på afdelingen er specialiseret i at tage sig af patienter med nye knæ og hofter. I har været heldige med at vælge at lade jer operere her, patienterne griner. Fortæller kort om afdelingen, 23 senge, 6-døgnsafsnit. En universitetsafdeling, så der er hele tiden projekter i gang, så man kan forbedre kvaliteten. Fortæller om hvad slidgigt er. Selvom I har haft et fysisk krævende arbejde, er det ikke derfor I får slidgigt. Kun en, der har ligget på knæ i 30 år kan man påvise at det slid, der har givet det. Spørger patienterne, om der er nogen, der har ligget på knæ i mange år, der er nogle stykker, I kan anmelde det til arbejdsstyrelsen, så I evt. kan få noget erstatning. Fortæller om målgruppen Har man slidgigt i det ene knæ, har man risiko for at få det i det andet. Bløddelsgigt, brud, skader, medfødte fejlstillinger kan også give slidgigt. Man ved ikke helt hvad der giver slidgigt, men en lille fejl i brusken, som kan være medfødt, gør at man gennem årene slider den væk. Fortæller om hvad der sker ved slidgigt, brusken slides væk, så knoglerne til sidst gå på mod hinanden. Viser et stort billede (tegning) af et knæ, og forklarer hvad der sker med ledbåndene, når brusken slides væk. Får patienterne til at sige om man bliver hjulbenet eller kalvknæet alt efter hvor der er slidt. Fortæller om symptomer, og hvorfor det gør ondt når man bare ligger (dårlig blodforsyning giver disse hvilesmerter). Fortæller om operationen, hvor længe den varer og hvad der skal foregå. Lokalbedøvelse i knæet varer 6-8 timer, som gør at man kan komme op og gå med det samme. Fortæller at der kommer en lille hilsen fra knæet når bedøvelsen aftager. Der vil komme nogle smerter. Fortæller om, at de står og snakker under operationsstuen, og det skal de ikke bekymre sig om, for så går alt som det skal. De skal ikke være bange for operationen I kan ikke være et mere sikkert sted, end på operationsstuen. Fortæller om hvad de gør under selve operationen. Har en model af femur og tibia og fortæller hvor de skærer af og viser protesen, som de sætter ind. Patient spørg hvor meget kan man bøje knæet efter operationen? Under operationen kan I bøje og strække helt, men har man ikke kunne det i 30 år, vil det være svært at komme til det igen. Det kræver træning ikke at vende tilbage gamle mønstrer. Man skal træne for at kunne bruge knæet optimalt. Fortæller om de første dage efter operationen. Lægger vægt på at det er patienterne der skal gøre arbejdet. Det er en kombination af kirurgien og deres egen indsats, der giver det bedste resultat. De må ikke blive liggende i sengen, da det er her komplikationer opstår. Fortæller hvad de kan forvente sig. Der vil komme smerter, men der er masser af smertestillinde En del yngre deltagere, har de behov for at komme hurtigere tilbage til hverdagen? Er de mere lydhør for informationerne? Han har en humoristisk tilgang God til at berolige patienterne, god indgangsvinkel til seminaret. Virkede ikke så formel, havde en afslappet fremtoning, som virkede til at smitte af på patienterne. God kontakt til patienterne, meget nærværende. Ved de hvad bløddelsgigt er?? Sygeplejerske larmer lidt i køkkenet virker forstyrrende for patienterne. Mangler lidt noget visuelt at et slidt knæ og et nyt knæ. Prøver nogle gange at sikre sig, at patienterne forstår hvad han siger (ved I alle hvad et trælår er?) Hvorfor siger han at man ikke kan overtræne?? på hospital 1 fik de at vide, at man godt kan overtræne. Fint at præsenterer VAS så godt, og kommer med eksempler på hvad 10 kan være (hånd på kogeplade). 62

63 Anæstesisygeplejerske Sygeplejerske til dem. Feber, hævet knæ, feber, træthed, nervøsitet, lidt stift knæ, maven kan gå i stå. Understreger at smerter følger med, men fortæller at de kan få smertestillende, så de kan træne, sove og have det godt. Introducerer VAS-skalaen og forklarer hvordan den bruges, og hvad de regner 10 for at være. I skal ikke sige 10, hvis I bare har lidt ondt. Fortæller om udskrivelseskriterier, man skal komme ind/ud af seng, tage tøj på, rejse sig og sætte sig fra stol/toilet. Der bliver trænet trappegang. Fortæller at man kan komme hjem dagen efter operationen, og to dage efter. Forsikrer dem, at man ikke kommer for tidligt hjem tager det ni dage at opfylde kriterierne, så bliver man her i ni dage. Får smertestillende med hjem, så de kan tage det, hvis de har behov for det. Der kommer en tidligere patient ind, som har fået et nyt knæ (for tre dage siden), som fortæller om sit forløb. Fortæller om smerter og hvordan hun har oplevet det. Spørgsmål fra deltager om metalklammerne strammer om såret. det gør de ikke, man kan sagtens bevæge benet, men de kommer til at klø. Fortæller det har været en rigtig god oplevelse og lægen siger man skulle tro, jeg havde betalt hende for at sige det. Der bliver grint. Den opererede patient forlader lokalet og lægen fortsætter. Patient spørger: Får man is med hjem, hvis knæet hæver op? Nej, det gør man ikke, undersøgelser viser at det ikke har effekt på smerter og hævelse. Man kan sagtens bede om at få is på, da nogle føler, de har gavn af det. Hvor længe går der, før man kan tage på arbejde? Man skal sige 3 måneders sygemelding til arbejdspladsen, nogle kan før nogle skal vente længere. Det kommer meget an på, hvad man arbejder med. Som udgangspunkt siger man tre måneder. De anbefaler at man kommer ind på hospitalet for at få fjernet klipsene, for at undgå ærgerlige oplevelser, da man på hospitalet møder en, der er ekspert på området. I kommer til en kontrol efter tre måneder hos den, der har opereret jer. Hvis man har spørgsmål, så ring ind. Enten klarer man det over telefonen, eller også må de lige komme ind. Slutresultatet kommer efter et år. Det er ikke skidt i et år, men det bliver bedre og bedre, og sådan som det er om et år, sådan vil det være for evigt. Der bliver spurgt om, hvorfor man ikke bare skifter plastskiven, forklarer hvorfor man ikke bare kan det, da selve knæet kommer til at sidde en lille smule løst. Jeg glæder mig til vi ses igen Anæstesisygeplejerske overtager og præsenterer sig selv. Har grønt operationstøj på, hvide træsko og briller. Står op under fremvisning af power point show med front mod patienterne. Viser billeder af hvordan det foregår, når man skal ind til operationen. Fortæller om, hvilke målingerne, de foretager undervejs. Viser billeder af hvordan bedøvelsen foregår, enten ligger man på siden, eller man sidder op og runder i ryggen. Der kommer noget lokalbedøvelse, som kan svide og spænde en smule, men det aftager efter et par minutter. Man sprøjter selve bedøvelsen ind, som varer ca. 3 timer. Viser hvordan lægerne lejrer dem. Fortæller dem, at man vil kunne mærke at der bliver trukket og hævet i benet, men man kan ikke mærke at skærer og saver. De kan få noget at sove på, hvis man ønsker det, dog ikke så meget at man sover under hele operationen. Bliver spurgt undervejs om de vil have mere at sove på, hvilket ikke er noget problem. Er der nogle spørgsmål?, så på gensyn Sygeplejerske overtager og præsenterer sig selv, har uniform på. Står op under fremvisning af power point show med front mod patienterne. Fortæller om modtagelsen på dagen for operationen. Fortæller de pårørende at der går noget tid, før patienterne er tilbage på afdelingen. Når de er tilbage på afdelingen kommer de hurtigt op af sengen, såfremt man kan. De er to til at hjælpe den første gang, så man hurtigt kan komme tilbage til sengen, hvis det er nødvendigt. Sig hvis I har smerter. Fortæller om forventningerne fra deres side til patienterne. De skal huske at sige til, når de har smerter, så de kan være ordentlig smertedækket. Hjælp til Virker rigtig fint at de har fået en nyopereret patient ind, som fortæller om sin operation, og der kommer et patientperspektiv ind over. God, afslappet stemning. Meget humor igennem hele fremvisningen. Kan patienterne huske om de har fået den information, når de skal svare på spørgeskemaet? Hvornår vil være passende at udlevere det, så de kan huske det? Lige efter pt.-seminar? Fint med billeder, da det giver et bedre indtryk af, hvad der kommer til at foregå og hvad de bliver udsat for. Fint der ikke er billeder af selve operationen, da det vil virke meget voldsomt for nogle. Sygeplejersken forlader flere gange rummet, distraherer patienterne og fokus flyttes fra anæstesisygeplejersken. Meget kort, men præcist. Snakkede lidt lavt kunne den bagerste række høre hende? Kunne de forstå hvad hun sagde? Siger ikke noget om, at de må stille spørgsmål undervejs. Fint at de pårørende får at vide, at der kan gå en tre timer før patienterne er tilbage på afdelingen. Gør tingene kort og konkret, ikke 63

64 Fysioterapeut selvhjælp står på slides. Viser pakkerne med medicin, som de får udleveret ved indlæggelse, der er ens for alle, og man kan så yderligere få smertestillende, hvis det er nødvendigt. Smerterne må ikke hæmme din træningsindsats. Forklarer hvorfor det er vigtigt at være smertedækket (man har ikke lyst til at spise, man kan ikke sove ) Alt er træning. Det, at komme ud af sengen, at tage tøj på. Jeg ved godt jeg siger det igen det med smerter, men det er så vigtigt at I er ordentlig smertedækket. De skal træne mange gange om dagen også alene. I forhold til udskrivelse snakker sygeplejerskerne med patienterne om, om de selv kan tage tøj på, skifte plaster, har de nogle derhjemme, der kan hjælpe, eller skal der komme nogen og hjælpe. De får resten af medicinpakken med hjem. Forklarer om rygning og besøgstid. De er strikse med deres besøgstider, da der er meget patienterne skal nå mens de er her. Det er tilladt med mobiltelefon, men vis hensyn. Hvad får man af hjælpemidler I får nogle stokke med hjem her i dag, som i kan øve jer med, og hvis man skal have andet, så aftaler man det mens i er indlagt. Hvor lang tid går der før man kan køre bil der står ikke noget i færdselsloven, men man skal kunne køre den på forsvarlig vis, og man skal tage højde for hvilken medicin man tager. Man skal ikke tage en prøvetur i myldretiden, men et sted, hvor der ikke er så meget trafik. Fysioterapeuten overtager og præsenterer kort sig selv, har blå bukser og hvid kittel på, har en stak pjecer under armen. Står op under fremvisning af power point show med front mod patienterne. Fortæller om operationsdagen, hvor de fleste af dem ser en fysioterapeut og laver øvelser på værelset. Dagen efter operationen skal alle patienterne ned i træningssalen, hvor de har en kondicykel og andre forskellige træningsredskaber. Fortæller at patienterne helst skal være klædt på, de må gerne tage noget at deres eget tøj med det kan være man føler sig lidt mere rask hvis man har sit eget tøj på. Skal have noget ordentligt fodtøj på, som kan spændes ud, da foden kan hæve, og samtidig skal det sidde fast på foden. En patient bliver nødt til at gå, får udleveret øvelsespjece og fysioterapeuten fortæller hurtigt at den er vigtig at tage med igen. Resten af patienterne får også udleveret pjecen. En patient spørger om der bliver taget hensyn til, hvis man har et dårligt knæ, som ikke skal opereres og andre sygdomme. Der bliver selvfølgelig taget hensyn til hvad I hver især måtte komme med. Fortæller kort om hvilke muskler der skal trænes op. Det er vigtigt at kunne strække og bøje benet. Fortæller om, at der bliver sendt en genoptræningsplan til kommunen, som så skal tage kontakt til patienterne om et træningstilbud. Man behøver ikke tage imod tilbuddet fra kommunen, men fyssen anbefaler at man tager imod det. hvor længe kan man få genoptræning? det afhænger af hvilken kommune man kommer fra, da det er lovmæssigt vedtaget hvor meget genoptræning man kan få. Kommer med eksempel på hvor mange gange man kan komme til genoptræning. Fortæller om, at det er den sunde fornuft der råder, når det handler om cykling og køre bil. Man kan sætte sig ind i bilen og prøve pedalarbejdet af uden at tænde bilen. Understreger at man ikke kan være 100 % smertefri før man begynder træningen, men man skal være så smertedækket så man kan holde det ud. Fortæller at der vil blive udleveret stokke, og de vil blive kaldt op, så de kan afprøve stokkene og få dem med hjem. Har man stokke fra tidligere, så tager man bare dem med. Da hun er færdig med sit oplæg, kommer yderligere tre fysioterapeuter ind, som hjælper med at udlevere stokke og vise, hvordan man bruger dem. så meget udenomssnak. Lidt ærgerligt, der ikke bliver sagt, at man helst ikke skal have en pude under knæet, da det kan hæmme strækket i knæet. Til spørgsmål om man kan sidde på hug bagefter, siger fyssen, at det kan hun ikke love fortæl hvorfor det ikke er sikkert at han kan. Fint at hun siger hun ikke er ekspert i smertestillende, men at man bør snakke med sygeplejersken om det, da det er hende der kender til det. Rigtig godt med udlevering af stokke, så patienterne er sikre ved at gå med dem, når de er blevet opereret. Lidt kaos blandt patienter, som går ved afslutning af seminaret (kunne bruge stokke i forvejen) Synes deltagerne at varigheden var passende? Var der tid nok til spørgsmål? En del patienter virkede lidt nervøse, føler patienterne sig bedre forberedt nu? 64

65 Bilag 4 Deltager information til det reviderede spørgeskema Deltagerinformation Anmodning om deltagelse i en spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienters tilfredshed med information og dens brugbarhed givet ved patientseminar i forbindelse med total udskiftning af knæleddet og det efterfølgende forløb. 65

66 Kære Patient Undersøgelsen udføres i et samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling på henholdsvis XX Hospital og XX Hospital. Formålet med undersøgelsen er, at undersøge patienttilfredsheden med patientseminaret før en total udskiftning af knæleddet, og hvor brugbar informationen har været for dig i det efterfølgende forløb. Undersøgelsen er en anonymiseret spørgeskemaundersøgelse, og i spørgeskemaet indgår der ikke spørgsmål om personfølsomme data. Resultaterne bliver bearbejdet af personalet på ortopædkirurgisk afdeling på XX Hospital og XX Hospital. Før du beslutter dig er det vigtigt at du er opmærksom på følgende: 1. Det er frivilligt at deltage i undersøgelsen. 2. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage. 3. Hvis du ikke ønsker at deltage, vil du ikke få ringere behandling eller genoptræning Hverken indholdsmæssigt eller tidsmæssigt. Hvem kan deltage: Patienter med artrose i knæet, som er opereret med en total udskiftning af knæleddet på enten XX Hospital eller XX Hospital i perioden XX til XX 20XX. Hvorfor deltage: Resultaterne fra denne spørgeskemaundersøgelse anvendes til at kvalitetsudvikle patientseminariet, således at patienter som skal have udskiftet et knæ, bliver optimalt forberedt med hensyn til deres forestående operation og efterfølgende forløb. Hvad indebærer det at deltage: Fra perioden XX til XX 20XX vil alle patienter, der har deltaget på det indledende patientseminar i forbindelse med udskiftning af knæleddet på enten XX Hospital eller XX Hospital, blive spurgt om de vil deltage i undersøgelsen. Hvis du vælger at deltage, vil du få udleveret første del af spørgeskemaet under patientseminaret, som skal besvares umiddelbart herefter. Anden del af spørgeskemaet vil blive udleveret ved din udskrivelse, og du bedes returnere spørgeskemaet i medfølgende svarkuvert senest på 7.dagen efter din udskrivelse. Dine oplysninger: De oplysninger, som du angiver til undersøgelsen, bliver alle behandlet fortroligt og anonymiseret. De behandles under tavshedspligt og opbevares i et aflåst rum på i Ergoterapien og Fysioterapien på XX Hospital. Deltagernes udbytte: Uanset om du vælger at svare på spørgeskemaet, vil du få den behandling, som patienter tilbydes i dag efter operation med indsættelse af et nyt knæ både under indlæggelse og efter udskrivelse. Den færdige undersøgelse: Den færdige undersøgelse, vil kunne findes på Danske Fysioterapeuters hjemmeside hvor der vil være mulighed for at læse uddrag af projektet. Undersøgelsen kan være tilgængeligt XX 20XX på Yderligere information: Vi håber, du med denne information har fået tilstrækkeligt indblik i, hvad det vil sige at udfylde spørgeskemaet, og at du føler dig rustet til at tage beslutningen om din eventuelle deltagelse. Du er velkommen til at henvende dig til kontaktpersonerne i forbindelse med undersøgelsen for yderligere information, ligesom vi vil anbefale, at du læser folderne Før du beslutter dig og Forsøgspersonernes rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt før du tager endelig stilling til egen deltagelse. Med venlig hilsen Personalet på XX Hospital 66

67 Bilag 5 Ekstern vejledning i udarbejdelse af spørgeskema, d Feltnotat fra vejledning med ekstern konsulent Lokale: Lille, kvadratisk grupperum. Bordene er samlet til en firkant, og vi sidder ved siden af hinanden med ekstern vejeleder siddende for bordenden. Varighed: Til stede Hvad skete der Tanker og vurderinger Ekstern vejleder Sigrid Andersen Lise Lynglund Ekstern vejleder kommer ind og præsenterer sig. Hun forklarer hvilke tanker, hun har gjort sig i forhold til det tilsendte materiale. Hun udleverer materiale til os omhandlende hvordan man udformer spørgeskemaer Guide til gode spørgeskemaer. Kommer med forslag til ændringer i forhold til opdelingen af spørgeskemaet, hvor hun siger at for at kunne måle den umiddelbare tilfredshed med patientseminaret kunne man uddele den første del af spørgeskemaet efter patientseminaret. I den forbindelse skal første halvdel være i nutid og den anden halvdel i datid. Hvor lang tid gik der fra de havde deltaget i patientseminar til de bliver opereret?. Hun fortæller om, at der generelt er en lav responsrate på spørgeskemaer, og det er derfor vigtigt at kunne finde den optimale måde at udlevere spørgeskemaet på og samtidig sikre sig, at man får dem tilbage. Kan det ressourcemæssigt lade sig gøre at udlevere spørgeskemaet over to omgange? Kan man undgå recall-bias, hvis de får skemaet umiddelbart efter pt.- seminar? Hun fortæller om hvor vigtigt det er at spørgeskemaet er overskueligt, og den visuelle formidling er vigtig i forhold til at det indbydende og patienterne gider bruge tid på at svare. Næste punkt vi snakkede om, omhandlede opstillingen af spørgsmålene og formuleringerne af disse. Hun fortalte at man kan give hvert spørgsmål en kasse for sig, for at gøre det overskueligt for dem, der skal svare på skemaet. Det er vigtigt for om patienterne kan huske informationen og bruge den i deres forløb, at der ikke er gået for lang tid mellem pt.-seminar og operation. Til spørgsmålene om baggrundsoplysninger snakkede vi om eventuelle ændringer og formuleringer: - det første spørgsmål skal være, på hvilket hospital man har deltaget i patientseminar. - Spørgsmål to i forhold til formuleringer nok med Køn, alder. - For mange valgmuligheder omkring uddannelse, skal skæres ned til 5 (angiv din højeste uddannelse). - Et spørgsmål omkring hvad man beskæftiger sig med inddeles i kategorier, f.eks. pensionist, akademiker. - Boligforhold ændres til social status. - Sidste spørgsmål, om andre diagnoser, skal vurderes om det er relevant i forhold til, det vi vil undersøge. Hvis ja, skal det omformuleres ellers kan det udgå. Eventuelle ændringer til spørgsmål om patientseminar - Generelt snakkede vi om, at vi skal sørge for at bruge de samme svarkategorier hele vejen igennem skemaet, og vi skal være konsekvente i vores spørgeform Har du modtaget information om. - Skal spørgsmålet om udleveret materiale ændres så svarmuligheder står vandret med ja, nej, ved ikke i stedet for lodret. - Smerteskala spørgsmålet kort beskrivelse kan udelades. - Nogle spørgsmål skulle rykkes eller slettes, for at skabe en bedre sammenhæng i forhold til opdelingen af spørgeskemaet. Eventuelle ændringer til indlæggelsen og efter udskrivelse - Der skal være nogle flere tværfaglige spørgsmål, da det en tværfaglig indsats der ydes. De andre faggrupper kan på den måde evaluere deres arbejde. De andre faggrupper der skal indgå i spørgsmålene er læge, sygeplejerske og ergoterapeut. - Spørgsmål 28 og 29 skal flyttes, så de hører til under indlæggelse. Spørgsmål 29 kan eventuelt udelades, da vi ikke kan sige noget konkret om, hvorfor de muligvis vil være indlagt længere tid. - Der skal være nogle spørgsmål med alt i alt hvor tilfreds var du med forløbet, seminaret, indlæggelsen. Evt. alder med grupperinger? Hvis man skal tilbage til et arbejde, er man muligvis mere opmærksomme på de informationer, der bliver givet. Hvad vil vi med spørgsmålet om andre diagnoser? Hvordan kan vi gøre det mere overskueligt for patienten? Skal layoutet ændres? Og til hvad? Vi aftalte at vi vil foretage ændringer og se på hvordan vi kan gøre designet bedre og mere brugervenligt. Vi mailer ændringer til hende, og hvis det er nødvendigt aftaler vi et nyt møde. 67

68 Bilag 6 Screenshot af søgematrix 68

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 for Region

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter

Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter DEN TVÆRAMTSLIGE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 22.000 indlagte patienter 2004 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Følge-hjem Projektet Medicinsk Afdeling C, Geriatrisk Funktion Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Medicinske Senge Holstebro Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 2011 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 02420147206475601792017021720917209170917591705178170517065417059170645170561789172914

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Børneafdelingen Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-05-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Organkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Historier bag tallene Udgivet af: Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedministeriet Udsendt

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere