Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder

Transkript

1 23. november 2015 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler(regionalfonden og Socialfonden) og regionale erhvervsudviklingsmidler sigter på at skabe vækst og beskæftigelse i private virksomheder. Regionerne, Bornholms regionskommune, Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen følger systematisk og faktabaseret op på, om indsatsen har de ønskede effekter på vækst og jobskabelse i den private sektor. Indeværende effektvurdering fokuserer på bornholmske virksomheder der har deltaget i projekter der er igangsat af Bornholms vækstforum og medfinansieret af EU s regional- og socialfond. 1 Projekterne er opdelt efter Bornholms vækstforums fire strategiske indsatsområder: ERHVERVSSTYRELSEN Vejlsøvej Silkeborg Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Erhvervs-ø Uddannelses-ø Grøn test-ø Oplevelses-ø Hvad angår data og metode bygger nærværende effektvurdering videre på de målinger der tidligere er gennemført af de bornholmske indsatsområder. Data stammer fra Danmarks Statistiks registeroplysninger om virksomhedernes faktiske beskæftigelse, økonomiske nøgletal mv. Der er i alt 42 strukturfondsprojekter der medio 2015 har indrapporteret oplysninger om deltagervirksomheder til Erhvervsstyrelsen. Indeværende effektvurdering fokuserer på deltagervirksomheder fra de 31 projekter, der blev igangsat fra 2007 til De 31 projekter har samlet modtaget 58,9 mio. kr. i medfinansiering fra EU s regional- og socialfond. EU-midlerne medfinansierer op til 50 pct. af et regional- eller socialfondsprojekts samlede udgifter. Det samlede budget for de 31 projekter er derfor mindst 118 mio. kr. 1 Der er også indrapporteret virksomheder der ikke er lokaliseret på Bornholm. Disse virksomheder indgår ikke i indeværende monitorering og effektvurdering.

2 2/16 Der er igangsat flest projekter inden for indsatsområdet Erhvervs-ø, mens den samlede EU-medfinansiering er størst inden for indsatsområdet Uddannelses-ø, jf. figur 1. Figur 1. Antal projekter og EU-medfinansiering (i mio. kr.) fordelt på indsatsområder (figuren omfatter kun projekter igangsat fra 2007 til 2011) Mio. kr Erhvervs-ø Oplevelses-ø Uddannelses-ø Grøn test-ø Antal projekter Antal projekter EU-medfinansiering (mio. kr.) Tilsammen har de 31 projekter indrapporteret knap 800 deltagervirksomheder. 2 Langt hovedparten af virksomhederne er indrapporteret af projekter fra indsatsområdet Uddannelses-ø (527 virksomheder), jf. figur 2. De øvrige deltagervirksomheder fordeler sig med 142 virksomheder fra Grøn test-ø, 86 virksomheder fra Oplevelses-ø og 40 virksomheder fra Erhvervs-ø. Den seneste måling af Bornholms vækstforums indsatsområder omfattede virksomheder der havde deltaget i projekter igangsat i perioden 2007 til 2010, og projekterne blev effektvurderet fra 2010 og henholdsvis 1 år, 2 år og 3 år frem (2013). I indeværende måling medtages projekter der er igangsat i 2011 og udviklingen i virksomhedernes beskæftigelse og omsætning følges frem til udgangen af I stedet for at effektvurdere samtlige projekter for hele perioden 2007 til 2011 i en samlet gruppe, opdeles projekterne i to grupper på baggrund af deres starttidspunkt. Herved reduceres risikoen for at overse effekter der er opstået inden effektvurderingsperioden. Hvis nogle projekter har skabt effekter i 2010 og tidligere år, vil disse ikke blive opfanget i effektvurderingen, hvis måleperioden er 2011 til Desto længere tid der går fra virksomhederne har deltaget i projektet til effekterne måles, desto større er sandsynligheden for at effekterne overses. Samtidig øges sandsynligheden for at målingen forstyrres af udefrakommende faktorer, når perioden fra projektdeltagelsen til måleperioden forlænges. 2 Der indgår både offentlige og private virksomheder blandt de indrapporterede virksomheder, ligesom der indgår dubletter, ophørte- og inaktive virksomheder mv.

3 3/16 Der er igangsat 20 projekter fra 2007 til 2009, der tilsammen har indrapporteret 472 virksomheder, mens 11 projekter startet i har indrapporteret 325 virksomheder, jf. figur 2. Figur 2. Indrapporterede deltagervirksomheder fordelt på indsatsområde og projektets startår (Antal virksomheder) Anm: Fordelingen af deltagervirksomheder er baseret på projektets startdato. Virksomhedernes P-numre kobles med Danmarks Statistisk registeroplysninger om virksomhedernes branche, størrelse, alder og lokalitet. 3 Der hentes ligeledes oplysninger om udviklingen i fuldtidsbeskæftigelse og omsætning. Fra de ca. 800 indrapporterede virksomheder fjernes dubletter, så samme virksomhed kun indgår én gang pr. indsatsområde(dog vil samme virksomhed optræde to gange inden for samme indsatsområde, hvis virksomheden både har deltaget i et projekt med start i og i et andet projekt med start i hvilket der er et betydeligt antal virksomheder, som har). Samtidig frasorteres offentlige virksomheder, ophørte virksomheder og inaktive virksomheder, så målingen udelukkende omfatter private virksomheder med reel økonomisk aktivitet. I gruppen af deltagervirksomheder fra projekter igangsat i 2007 til 2009 medtages kun virksomheder der kan genfindes i alle halvår fra 2. halvår 2008 til 2. halvår Tilsvarende medtages kun virksomheder der kan genfindes i alle halvår fra halvår 2014 i gruppen af deltagervirksomheder fra projekter igangsat i 2010 eller Det efterlader 340 private virksomheder fordelt med 210 virksomheder i projekter fra den første del af perioden og 130 virksomheder fra anden del af peri- 3 Baggrundsoplysninger for virksomheder der er indrapporteret af projekter fra perioden 2007 til 2009 er opgjort i 2. halvår 2009, mens baggrundsoplysningerne for virksomheder der er indrapporteret af projekter, igangsat i 2010 eller 2011, er opgjort i 2. halvår Projekterne startet fra 2007 til 2009 effektvurderes i perioden halvår 2014, mens projekter startet i 2010 og 2011 effektvurderes fra 2. halvår 2011 til 2. halvår 2014.

4 4/16 oden. Der er som nævnt virksomheder, der har deltaget i projekter i begge perioder, og virksomheder, der har deltaget i projekter inden for mere end ét indsatsområde (dubletter). På grund af diskretioneringshensyn samles deltagervirksomhederne fra de tre små indsatsområder Grøn test-ø, Erhvervs-ø og Oplevelse-ø i en samlet gruppe (efterfølgende GEO-ø) i monitoreringsafsnittet. Målingen af indsatsområdet GEO-ø omfatter 23 virksomheder fra projekter startet i 2007 til 2009 og 97 virksomheder fra projekter startet i 2010 og Indsatsområdet Uddannelses-ø bibeholdes som en selvstændig kategori og omfatter 182 virksomheder fra projekter igangsat i 2007 til 2009 og 71 virksomheder fra projekter igangsat i 2010 og Faktabaseret monitorering af deltagervirksomhederne Der deltager både unge og ældre virksomheder i begge indsatsområder og i begge grupper af projekter. I indsatsområdet GEO-ø er andelen af ældre deltagervirksomheder lidt større i projekter startet fra 2007 til 2009(ca. 61 pct.) end i projekter startet i 2010 og 2011 (ca. 51 pct.), jf. figur 3. Det gælder også selvom der ses bort fra virksomheder der er etableret efter Figur 3. Deltagervirksomheder fra indsatsområdet GEO-ø, fordelt på etableringsår (pct.), 2. halvår 2009 og 2. halvår Projekter Projekter eller før I indsatsområdet Uddannelses-ø er ca. 63 pct. af virksomhederne fra projekter igangsat fra 2007 til 2009 etableret før 2001, mens det kun gælder for ca. 46 pct. af virksomhederne fra projekter startet i 2010 og 2011, jf. figur 4. 5 Deltagervirksomheder der er etableret efter 2008 er udeladt af målingen af projekter igangsat i 2007 til 2009, da udviklingen i deltagervirksomhedernes beskæftigelse i perioden forud for effektvurderingsperioden bruges i udvælgelsen af kontrolgruppen.

5 5/16 28 pct. af virksomhederne fra projekter igangsat i 2010 og 2011 er etableret efter 2004 (herunder godt 4 pct. i ), mens kun ca. 19 pct. af virksomhederne fra projekter startet fra 2007 til 2009 er etableret i perioden Figur 4. Deltagervirksomheder fra indsatsområdet Uddannelses-ø, fordelt på etableringsår (pct.), 2. halvår 2009 og 2. halvår Projekter Projekter eller før Der har deltaget både store og små virksomheder i indsatsområdet GEO-ø, men der er betydelig forskel på fordelingen af deltagerne i de to grupper af projekter. Der indgår ikke virksomhederne mere end 50 fuldtidsansatte i målingen af projekter igangsat fra 2007 til 2009, jf. figur 5. I projekterne med start i 2010 og 2011 deltog syv virksomheder med mere end 50 fuldtidsansatte(svarende til godt 7 pct.), herunder tre virksomheder med mere end 100 fuldtidsansatte. I begge perioder udgør virksomheder med under 25 fuldtidsansatte omkring af 90 pct. af de deltagende virksomheder. Figur 5. Deltagervirksomheder fra indsatsområdet GEO-ø fordelt på størrelse (Antal ) (pct.), 2. halvår 2009 og 2. halvår Under Projekter Projekter I indsatsområdet Uddannelses-ø har der deltaget virksomheder med mere end 50 fuldtidsansatte i begge perioder, jf. figur 6. Knap halvdelen af deltagervirksomhederne i projekter startet i 2010 og 2011 havde under 5 fuldtidsansatte.

6 6/16 Figur 6. Deltagervirksomheder fra indsatsområdet Uddannelses-ø fordelt på størrelse (Antal ) (pct.), 2. halvår 2009 og 2. halvår Under Projekter Projekter Deltagervirksomhedernes branchesammensætning varierer betydeligt mellem projekter startet fra 2007 til 2009 og projekter startet i 2010 og Det gælder for begge indsatsområder. I indsatområdet GEO-ø var mere end 30 pct. af virksomhederne fra projekter startet fra 2007 til 2009 industrivirksomheder, mens industrien kun udgjorde 10 pct. af virksomhederne i projekterne fra 2010 til 2011, jf. figur 7. Derimod var næsten 40 pct.af deltagervirksomhederne fra projekter startet i 2010 og 2011 fra Bygge og anlæg, mens det kun gjorde sig gældende for godt 4 pct. af virksomhederne fra projekter igangsat fra 2007 til Figur 7. Deltagervirksomheder fra indsatsområdet GEO-ø fordelt på brancher (pct.), 2. halvår 2009 og 2. halvår 2011 Industri Kultur, fritid og anden service Erhvervsservice Landbrug, mv. Handel og transport Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Projekter Projekter Anm: Branchekategorien Landbrug, mv. omfatter brancherne landbrug, fiskeri, forsyningsvirksomhed og råstofindvinding. Kategorien Finansiering og forsikring indgår ikke i figuren, da der ikke deltager virksomheder fra denne branche. Kategorien Uoplyst er ikke vist i figuren. 6 Branchen Finansiering og forsikring er ikke vist i figuren, da der ikke deltager virksomheder fra denne branche.

7 7/16 I indsatsområdet Uddannelses-ø er der ligeledes stor forskel på virksomhedernes branchesammensætning i projekter med start i og projekter med start i , jf. figur 8. I projekterne startet i 2010 og 2011 kom 46 ud af i alt 71 virksomheder fra bygge- og anlægsbranchen, svarende til 65 pct. I projekterne med start i udgjorde virksomheder fra Bygge og anlæg kun 13 pct. Mere end halvdelen af virksomhederne fra projekter startet fra 2007 til 2009 kommer fra brancherne Handel og transport og Industri. Figur 8. Deltagervirksomheder fra indsatsområdet Uddannelses-ø fordelt på brancher (pct.), 2. halvår 2009 og 2. halvår 2011 Handel og transport Industri Bygge og anlæg Erhvervsservice Hoteller og restauranter Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Landbrug, mv. Finansiering og forsikring Information og kommunikation Projekter Projekter Anm: Branchekategorien Landbrug, mv. omfatter brancherne landbrug, fiskeri, forsyningsvirksomhed og råstofindvinding. Kategorien Uoplyst er ikke vist i figuren. Hvordan har den faktiske udvikling i deltagervirksomhedernes beskæftigeles og omsætning været? Beskrivelsen af deltagervirksomhedernes beskæftigelses- og omsætningsudvikling er baseret på den population af virksomheder der udgør grundlaget for effektvurderingen. På grund af det relativt lave antal deltagervirksomheder måles de indsatsområder i en samlet gruppe i effektvurderingen. Samtidig er virksomheder med mere end 100 fuldtidsansatte frasorteret, ligesom virksomheder med ekstreme udviklingsmønstre ( outliers ), som højst sandsynligt skyldes datatekniske forhold (fx sammenlægninger eller opsplitninger af virksomheder), og virksomheder, hvortil der ikke kan findes en passende match blandt virksomhederne i kontrolgruppen udelades. 7 Projekter igangsat Den samlede fuldtidsbeskæftigelse i de 184 deltagervirksomheder, der indgår i effektvurderingen af projekter igangsat fra 2007 til 2009, faldt fra fuldtidsansatte i 2. halvår 2009 til 1.891fuldtidsansatte i 2. halvår 2014, svarende til 7 Virksomheder med 100 eller flere fuldtidsansatte udelades for at reducere risikoen for, at store virksomheder dominerer den samlede udvikling i beskæftigelse og omsætning i effektvurderingen.

8 8/16 et fald på 0,6 pct., jf. figur 9. Den samlede private lønmodtagerbeskæftigelse på Bornholm er i samme periode reduceret med ca. 5 pct. 8 Figur 9. Udvikling i samlet fuldtidsbeskæftigelse i virksomheder fra projekter igangsat fra 2007 til 2009, 2. halvår halvår 2014(antal ) Omsætningen i de 184 deltagervirksomheder er vokset med 203 mio. kr. fra 2. halvår 2009 til 2. halvår 2014, jf. figur 10. Figur 10. Udvikling i samlet omsætning i virksomheder fra projekter igangsat fra 2007 til 2009, 2. halvår halvår 2014(mio. kr. i løbende priser) halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2014 Projekter igangsat Fuldtidsbeskæftigelsen i de 104 deltagervirksomheder fra projekter igangsat i 2010 eller 2011 er reduceret med 20 fuldtidsansatte fra 907 i 2. halvår 2010 til 888 i 2. halvår 2011, svarende til godt 2 pct., jf. figur 11. Den samlede private lønmodtagerbeskæftigelse oplevede i samme periode en reduktion på godt 4 pct. 9 8 Baseret på udviklingen i den private lønmodtagerbeskæftigelse fra. 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2014 (Danmarks Statistik, tabel LBESK33) 9 Baseret på udviklingen i den private lønmodtagerbeskæftigelse fra. 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2014 (Danmarks Statistik, tabel LBESK33)

9 9/16 Figur 11. Udvikling i samlet fuldtidsbeskæftigelse i virksomheder fra projekter igangsat fra 2010 og 2011, 2. halvår halvår 2014(antal ) halvår halvår halvår halvår 2014 Den samlede omsætning i de 104 virksomheder faldt med knap 24 mio. kr. fra godt 545 mio. kr. i 2. halvår 2011 til knap 522 i 2. halvår 2014, jf. figur 12. Figur 12. Udvikling i samlet omsætning i virksomheder fra projekter igangsat fra 2010 og 2011, 2. halvår halvår 2014 (mio. kr. i løbende priser) halvår halvår halvår halvår Effektvurdering hvor meget af deltagervirksomhedernes udvikling kan tilskrives regional- og socialfondsindsatsen Metode hvordan måles effekterne? Effektvurderingen sker ved at sammenligne andelen af deltagervirksomheder med positiv vækst i beskæftigelse og omsætning med den tilsvarende andel i en kontrolgruppe af virksomheder, som ligner deltagerne, men ikke har deltaget i de bornholmske projekter.

10 10/16 Virksomhederne i kontrolgruppen ligner deltagervirksomhederne med hensyn til lokalisering, branche, antal fuldtidsansatte, omsætning og historisk udvikling i beskæftigelsen. 10 Testresultaterne skal tolkes forsigtigt, idet der kan være vigtige karakteristika, der ikke tages højde for i dannelsen af kontrolgruppen, herunder uobserverbare karakteristika som virksomhedernes motivation og engagement, vækstorientering, udviklingsbehov mv. Det kan således ikke udelukkes, at en forholdsvis høj vækst i deltagervirksomhederne delvist kan tilskrives sådanne karakteristika snarere end effekter af deltagelse i regional- og socialfondsprojekterne. En anden effektmålingsmæssig problemstilling er, at nogle virksomheder både har deltaget i projekter startet i og i projekter startet i I sådanne tilfælde bliver effekterne af de tidlige og de senere projekter svære at adskille, og når samme virksomhed deltager i både tidlige og senere projekter, bliver effekterne på denne virksomhed talt med to gange, både i effektmålingen af de tidlige projekter og effektmålingen af de senere projekter. Man kan derfor generelt ikke addere effekterne af de tidlige projekter med effekterne af de senere projekter Resultaterne skal ligeledes tolkes med forbehold for selektionsproblemer (selektionsbias). Altså at virksomhedernes projektdeltagelse ikke er tilfældig, men afhænger af udvælgelseskriterier, enten i form af projektets screening af potentielle deltagere, eller ved at bestemte virksomheder aktivt vælger projektdeltagelse til. I det første tilfælde opstår selektionsproblemet ved, at projektet udvælger virksomheder, der kan opnå et særligt udbytte af at deltage i projektet. I det andet tilfælde vælger virksomheder at deltage i projektet ud fra en forventning om at opnå nogle særlige fordele ved projektdeltagelse. I effektvurderingen er det nødvendigt at samle virksomhederne fra alle fire indsatsområder til en samlet gruppe, da antallet af deltagervirksomheder i de enkelte indsatsområder ikke er tilstrækkelig stort, til at indsatsområder kan måles enkeltvis. Virksomheder der er indrapporteret af projekter der er igangsat i perioden 2007 til 2009 måles samlet og effektvurderes fra 2. halvår 2009 og efter henholdsvis 1 år(2. halvår 2010), 2 år(2. halvår 2011), 3 år (2. halvår 2012), 4 år (2. halvår 2013) og 5 år (2. halvår 2014). Virksomheder indrapporteret af projekter der er startet i 2010 eller 2011 samles tilsvarende og måles fra 2. halvår 2011 og efter henholdsvis 1 år(2. halvår 2012), 2 år(2. halvår 2013) og 3 år(2. halvår 2014). Effektvurderingen måler udviklingen i virksomheder på tværs af alle projekter. Der tages ikke højde for forskelle i projekternes indhold og evt. variationer i, hvornår effekterne kan forventes at indtræde. 10 I forhold til de målinger som tidligere er foretaget af de regionale indsatsområder i 2014, tages der i indeværende måling også højde for deltagervirksomhedernes omssætning i udvælgelsen af virksomheder til kontrolgruppen.

11 11/16 Har regional- og socialfondsindsatsen bidraget til udviklingen i deltagervirksomhederne? Projekter igangsat Figur 13 viser andelen af succeser (virksomheder med positiv beskæftigelsesvækst) efter henholdsvis 1 år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år i henholdsvis deltagergruppen fra projekter igangsat fra 2007 til 2009 og den tilhørende kontrolgruppe. Eksempelvis oplevede 50 pct. af deltagervirksomhederne positiv vækst i beskæftigelsen fra halvår 2010, mens det samme kun var tilfældet for 40 pct. af de virksomheder, som ikke havde deltaget i indsatsen, men som ligner virksomhederne i deltagergruppen på lokalisering, antal fuldtidsansatte, omsætning, branche og historisk udvikling i beskæftigelsen (kontrolgruppen). 11 Forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen kan i princippet skyldes tilfældigheder. Det kan man teste statistisk ved at beregne sandsynligheden for, at andelen af virksomheder med positiv vækst er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen (P-værdien). P-værdien for den 1-årige effektvurderingsperiode er 0,01 (jf. figur 13), hvorfor man kan afvise, at forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. Normalt forudsætter man, at p-værdien skal være 0,05 (5 pct. signifikansniveau) eller lavere for at afvise, at forskellene skyldes statistiske tilfældigheder. Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er også signifikant større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter 4 år og 5 år (p-værdien er mindre end 0,05). Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er ligeledes større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter 2 år og efter 3 år, men det kan ikke afvises at forskellen skyldes statistiske tilfældigheder (p-værdien er større end 0,05). Med de ovennævnte forbehold tyder effektvurderingen således på, at det i nogen grad har styrket virksomhedernes beskæftigelsesudvikling at deltage i regional- og socialfondsprojekterne. 11 Hvis matchningen på lokalitet foretages på kommuneniveau, så alle virksomhederne i kontrolgruppen skal være lokaliseret på Bornholm, vil det medføre et stort frafald i deltagergruppen pga. manglende match. Matchningen på baggrund af lokalitet baseres derfor på yderområder, som de defineret i Regionalfondsprogrammet for Dvs. at virksomhederne i kontrolgruppen er lokaliseret på Bornholm eller i en af de øvrige 22 kommuner, der defineres som yderområder.

12 12/16 Figur 13. Projekter fra : Andel virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen efter henholdsvis 1 år(fra 2009 til 2010), 2 år (fra 2009 til 2011), 3 år(fra 2009 til 2012), 4 år(fra 2009 til 2013) og 5 år(fra 2009 til 2014) 0,6 P-værdi: 0,01 P-værdi: 0,11 P-værdi: 0,16 P-værdi: 0,03 P-værdi: 0,03 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 halvår 2010 halvår 2011 Deltagergruppen halvår 2012 halvår 2013 Kontrolgruppen halvår 2014 Projekter igangsat Effekten af projekterne der startede i 2010 og 2011 estimeres på samme måde som ovenfor. Figur 14 viser andelen af succeser (virksomheder med positiv beskæftigelsesvækst) efter henholdsvis 1 år, 2 år, og 3 år i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen. Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er højere i deltagergruppen efter 1 år og efter 3 år, mens andelen af succeser er størst i kontrolgruppen efter 2 år. Forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen er ikke statistisk signifikant efter hverken 1 år, 2 år eller 3 år (p-værdien er betydeligt større end 0,05) og det kan derfor ikke afvises at andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er ens i de to grupper. Effektvurderingen tyder således ikke på at deltagervirksomhederne har haft gavn af at deltage i projekterne med start i 2010 og 2011, når der måles på virksomhedernes beskæftigelsesudvikling. Figur 14. Projekter fra : Andel virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen efter henholdsvis 1 år(fra 2009 til 2010), 2 år (fra 2009 til 2011), 3 år(fra 2009 til 2012), 4 år(fra 2009 til 2013) og 5 år(fra 2009 til 2014) 0,6 P-værdi: 0,15 0,5 P-værdi: 0,29 P-værdi: 0,55 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 2. halvår 2011 til 2. halvår halvår 2011 til 2. halvår halvår 2011 til 2. halvår 2014 Deltagergruppen Kontrolgruppen

13 13/16 Hvor mange job har indsatsen skabt? Testresultaterne, som altså sammenligner andelen af succeser i deltagergruppen med den samme andel i kontrolgruppen, kan med visse forbehold omsættes til absolutte tal for jobskabelsen. 12 Den røde tidsserie i figur 15 viser den faktiske beskæftigelsesudvikling fra 2. halvår 2008 til 2. halvår 2014 i deltagervirksomhederne fra projekter igangsat fra 2007 til 2009, hvor effektvurderingen indikerede positive beskæftigelseseffekter. Den orange tidsserie viser den kontrafaktiske udvikling, dvs. hvordan beskæftigelsen i deltagervirksomhederne ville have været, hvis deltagervirksomhederne havde oplevet samme vækst som virksomhederne i kontrolgruppen. Den orange tidsserie er dermed effektvurderingens estimat på, hvordan den samlede beskæftigelsesudvikling ville have været i deltagervirksomhederne, hvis de ikke have deltaget i regional- og socialfondsindsatsen. Udviklingen i deltagervirksomhedernes beskæftigelse fra 2. halvår 2008 til 2. halvår 2009 anvendes til at udvælge virksomhederne til kontrolgruppen. Beskæftigelsesudviklingen i de to grupper vil derfor pr. konstruktion følge hinanden frem til starttidspunktet for effektvurderingen (2. halvår 2009). 13 Efter 2. halvår 2009 har virksomhederne, der har deltaget i regional- og socialfondsindsatsen, oplevet en lidt mere gunstig beskæftigelsesudvikling end virksomhederne i kontrolgruppen. Forskellen på beskæftigelsesudviklingen i de to grupper kan tolkes som et estimat på effekten af regional- og socialfondsindsatsen. Effektvurderingen indikerer således, at beskæftigelsen i deltagervirksomhederne er ca. 100 fuldtidsstillinger højere i 2. halvår 2010, end hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen. Tilsvarende indikerer effektvurderingen, at beskæftigelsen er knap 200 fuldtidsstillinger højere i 2. halvår 2013 i forhold til, hvis virksomhederne ikke havde deltaget. Den estimerede jobskabelse vokser til lidt over 200 fuldtidsstillinger i 2. halvår Den faktiske jobskabelse er ikke estimeret efter 2 år (2. halvår 2011) og efter 3 år (2.halvår 2012), da det ikke kan afvises at andelen af virksomheder der har oplevet positiv vækst efter 2 år og 3 år er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen, jf. figur 13 ovenfor. 12 Beregningsmæssigt går den statistiske måling ud på at sammenligne andelen af virksomheder med positiv vækst i deltagergruppen med den tilsvarende andel i kontrolgruppen. I en sådan test vejer små og store virksomheder nøjagtig lige meget. Når man sammenligner den absolutte beskæftigelsesudvikling i hele deltagergruppen med den absolutte beskæftigelsesudvikling i kontrolgruppen vejer store virksomheder i sagens natur mere end små virksomheder. Og selv om de største virksomheder (over 100 fuldtidsansatte) er frasorteret i effektvurderingen, kan det ikke udelukkes, at den samlede beskæftigelse primært afspejler udviklingen i nogle få forholdsvis store deltagervirksomheder. Man kan således godt forestille sig, at projekterne har haft positiv effekt på jobskabelsen i de små virksomheder, men at dette helt eller delvist overskygges af en negativ udvikling som ikke har noget med projekterne at gøre i nogle få større virksomheder. Det omvendte kan også være tilfældet. 13 Nedgangen i beskæftigelsen fra 2. halvår 2008 til 2. halvår 2009 afspejler i høj grad den konjunkturelle udvikling.

14 14/16 De estimerede effekter for de fem tidshorisonter skal hver især ses som et udtryk for den samlede effekt på beskæftigelsen efter henholdsvis 1 år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år tallene kan altså ikke lægges sammen på tværs af år. Figur 15. Projekter : Faktisk og kontrafaktisk udvikling i beskæftigelsen i deltagervirksomhederne samt estimeret jobskabelse (antal fuldtidsbeskæftigelse), 2. halvår halvår * Faktisk udvikling 194* Udvikling i beskæftigelsen hvis deltagerne havde fulgt udviklingen i kontrolgruppen 219* halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2014 Faktisk Kontrafaktisk Den faktiske jobskabelse er ikke estimeret for projekter igangsat i 2010 til 2011, da det som vist ovenfor ikke kan afvises at forskellen på andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen i deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. Har regional- og socialfondene også bidraget til øget omsætning? Projekter igangsat i Figur 16 og figur 17 viser andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen i deltagergruppen og i kontrolgruppen, for projekter igangsat fra og projekter igangsat i 2010 til Beregningerne af omsætningseffekterne er foretaget på helt samme måde som beskæftigelseseffekterne. Andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen er højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter både 1 år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år. P-værdien for den 1-årige effektvurderingsperiode er 0,01 (jf. figur 16), hvorfor man kan afvise, at forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. For de øvrige fire effektvurderingsperioder er p- værdien over 5 pct. og det kan således ikke afvises at forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. Effektvurderingen indikerer således kun positive omsætningseffekter på helt kort sigt (efter 1 år) i projekterne fra 2007 til 2009.

15 15/16 Figur 16. Projekter : Andel virksomheder med positiv vækst i omsætningen efter henholdsvis 1 år(fra 2009 til 2010), 2 år (fra 2009 til 2011), 3 år(fra 2009 til 2012), 4 år(fra 2009 til 2013) og 5 år(fra 2009 til 2014) 0,7 P-værdi: 0,01 P-værdi: 0,12 P-værdi: 0,57 P-værdi: 0,22 P-værdi: 0,25 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 halvår 2010 halvår 2011 Deltagergruppen halvår 2012 halvår 2013 Kontrolgruppen halvår 2014 Projekter igangsat i Der findes ikke nogen statistisk signifikant forskel på andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen i deltagergruppen og kontrolgruppen i effektvurderingen af projekter igangsat i 2010 og 2011, jf. figur 17 (p-værdien er betydeligt større end 5 pct. efter både 1 år, 2 år og 3 år). Andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen er større i deltagergruppen efter 1 år og efter 3 år, mens andelen er størst i kontrolgruppen efter 2 år. Figur 17. Projekter : Andel virksomheder med positiv vækst i omsætningen efter henholdsvis 1 år(fra 2009 til 2010), 2 år (fra 2009 til 2011), 3 år(fra 2009 til 2012), 4 år(fra 2009 til 2013) og 5 år(fra 2009 til 2014) 0,9 0,8 P-værdi: 0,77 0,7 P-værdi: 0,26 P-værdi: 0,18 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 2. halvår 2011 til 2. halvår halvår 2011 til 2. halvår halvår 2011 til 2. halvår 2014 Deltagergruppen Kontrolgruppen

16 16/16 Sammenfatning I nærværende effektvurdering måles på udviklingen i beskæftigelse og omsætning i virksomheder, der har deltaget i regional- og socialfondsprojekter igangsat af Bornholms vækstforum. Der måles på to gruppe af projekter. I målingen af projekter igangsat fra 2007 til 2009 indgår i alt 184 private deltagervirksomheder, mens der indgår 104 private virksomheder i målingen af projekter igangsat i 2010 og Effektvurderingen indikerer at beskæftigelsen i de 184 deltagervirksomheder fra projekter igangsat i 2007 til 2009, er omkring 200 fuldtidsstillinger højere i 2. halvår 2014, end den ville have været, hvis virksomhederne ikke havde deltaget i regional- og socialfondsindsatsen. Umiddelbart tyder målingen ikke på at projekterne igangsat i 2010 og 2011 har haft en effekt på de deltagende virksomheders beskæftigelse. Effektvurderingen tyder heller ikke på, at projekterne har haft effekt på deltagervirksomhedernes omsætning i den periode målingen berører. Kun på helt kort sigt (efter 1 år) og kun blandt deltagervirksomhederne fra projekter igangsat i 2007 til 2009, findes en statistisk signifikant forskel på andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen i deltagergruppen og kontrolgruppen.