Værd at vide om tandslid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide om tandslid"

Transkript

1 Værd at vide om tandslid

2 Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen. Under emaljen findes den blødere dentin, som er hovedbestanddelen af tandkronen og roden. I midten af tanden findes pulpa med nerver og blodkar. Emalje Dentin Pulpa Tandslid kan blive et problem på linie med caries og paradentose, hvis det ikke begrænses i tide. Tandslid opstår over en længere periode. Derfor bemærker du det ofte først, når sliddet er ret udtalt. Måske har du følsomme tænder ved spisning og tandbørstning. Måske har du bemærket, at dine tænder har fået mange skarpe kanter, at små tandsplinter er faldet af, at tænderne ser slidte eller korte ud eller måske har fået en anden og lidt mørkere farve. Alle disse symptomer kan være tegn på tandslid. Tandslid, der når helt ind til dentinen, er alvorligt, for dentinen er ikke særlig modstandsdygtig overfor slid. Tandslid kan ske på flere måder: som tyggeslid, slibeskader, syreskader eller som en kombination af disse.

3 Tyggeslid Kraftigt slid af fortænderne i overkæben på grund af tænderskæren. Billede venligst udlånt af overtandlæge Ulla Pallesen, Københavns Tandlægeskole. Tænderne bliver slidt med tiden ved tygning af maden. Det er helt normalt. Men skærer man tænder, som mange gør i søvne eller i vågen tilstand, kan man udvikle et uhensigtmæssigt og kosmetisk skæmmende tandslid. Skærer du tænder, er det er derfor vigtigt at tale med din tandlæge/ tandplejer om det og få brudt den dårlige vane i tide, så tandsliddet ikke udvikler sig. Slibeskader Slibeskader opstår, når det hårde tandvæv slides væk som følge af brug af et redskab. Den hyppigste årsag til slibeskader er alt for voldsom tandbørstning. Anvender man alt for mange kræfter, når man Slibeskader som følge af for voldsom tandbørstning. Billede venligst udlånt af overtandlæge Ulla Pallesen, Københavns Tandlægeskole. børster, slides tandkødet bort og den sårbare rodoverflade kommer til syne. Fortsætter man sin kraftige tandbørstning, vil den blødere rodoverflade blive slidt og der dannes nogle dybe slibeskader i tanden også kaldet usurer.

4 Usurer kan være særdeles kulde- og varmefølsomme og er uskønne at se på. Det er derfor vigtigt, at du børster blidt og effektivt med en blød tandbørste. Mange tror fejlagtigt, at slibemidler i tandpasta er en af hovedårsagerne til udvikling af slibeskader. Undersøgelser viser imidlertid, at traditionelle tandpastaer med almindeligt indhold af slibemiddel, ved normal brug, ikke forårsager slibeskader af betydning, selv ikke i løbet af et helt liv 1. Slibemidler tilsættes tandpasta for at hjælpe med at fjerne bakteriebelægninger og misfarvninger på tænderne. En tandpastas slibeevne måles som en såkaldt RDA-værdi i et laboratorium. Der er blandt forskere bred enighed om, at måling af RDA-værdier er usikker og ikke i tilstrækkelig grad afspejler forholdene i munden. Som det fremgår af figuren nedenfor, er en tandpastas slid på de hårde tandvæv afhængig af mange flere faktorer end indholdet af slibemiddel og RDA-værdien. Tandbørstens design og hårdhed Børstekraft Børsteteknik Kostvaner Tandslid Livsstil Tænderskæren Børstehyppighed Syrepåvirkning Spyt Tandpastas slibeevne Der findes en række faktorer, der spiller en rolle for udviklingen af tandslid. Det er vigtigt at bemærke, at mange af faktorerne har forstærkende effekt på hinanden. 1) Addy. Int Dent J. 2005;55:261-67

5 Syreskader Syreskader opstår, når emaljen opløses som følge af tilstedeværelse af syre i munden. Surhedsgrad angives som en phværdi. Skalaen går fra 1-14 med ph 1 som udtryk for den stærkeste syre, 7 for neutralt og 14 som den stærkeste base Stærkeste syre Neutralt Stærkeste base Emaljen begynder at gå i opløsning, når ph i væsken omkring tænderne er ca. 4 eller lavere. Jo lavere ph-værdien er, og jo længere tid syren påvirker tænderne, desto mere mistes der af tænderne. Man kan sige at tænderne afkalkes og det tabte tandvæv kommer aldrig igen. Den hyppigste årsag til syreskader er indtag af sure læskedrikke, som f.eks. sodavand og saftevand (ph: 2,4-3,0). Det er vigtigt at bemærke, at man ikke kan bruge smagssansen til at afgøre surhedsgrad. De fleste mennesker bliver for eksempel overraskede over, at sød saftevand i mange tilfælde har lavere ph end juice. Syreskader på bagsiden af fortænderne i overkæben. Normalt er hele tandens krone dækket af emalje, her er emaljen ætset væk og tandens bagside er nu blottet dentin (pil). Billede venligst udlånt af overtandlæge Ulla Pallesen, Københavns Tandlægeskole.

6 Et stort forbrug af frugt og andre sure fødevarer, sure opstød, spiseforstyrrelser og nedsat spytproduktion er også vigtige årsager til syreskader. Indtager du ofte syrlige mad- og drikkevarer, og samtidig børster tænderne for kraftigt, kan det være en farlig cocktail, som kan føre til meget alvorlige skader. Den emalje, der allerede er blødgjort af syre, slibes nemmere væk under tandbørstning. Hvis du lider af slibeskader, skal du naturligvis ikke holde op med at børste tænderne. Du skal undgå meget sure fødeemner og i øvrigt sikre dig, at du bruger den mest hensigtsmæssige børsteteknik. Komplikationer som følge af tandslid Der kan opstå mange komplikationer som følge af tandslid. Som nogle af de alvorligste og mest generende kan nævnes: Følsomme tandhalse og isninger i tænderne. Misfarvninger/farveforandringer. Ændringer i tændernes form. Usurdannelse. Hvis tandkødet trækker sig tilbage, kommer tænderne til at se lange ud og den gullige rodoverflade kommer til syne. Krakeleringer og revner i tandoverfladen. I særligt alvorlige tilfælde kan tanden knække. Bidfunktionsproblemer.

7 Gode råd Hvis du ofte lider af hovedpine om morgenen eller ømhed i kæberne, skærer du måske tænder. Spørg din tandlæge/ tandplejer hvordan det kan afhjælpes. Minimer dit indtag af sure fødeemner og drikkevarer. Du kan se nogle af de mad- og drikkevarer det drejer sig om indsat i en syreskala bagpå denne brochure. Drik ikke sure læskedrikke over flere timer, drik hellere alt op på en gang. Brug gerne sugerør. Sluk tørsten i vand. Børst tænder skånsomt og omhyggeligt 2 gange dagligt. Hvis du allerede lider af tandslid, bør du bruge en blød tandbørste og tandpasta uden whitening-effekt. Tal med din tandlæge eller tandplejer om hvordan du børster dine tænder mest skånsomt, så du effektivt fjerner skadelige belægninger uden at skade tænderne. Du kan finde gode råd vedrørende tandbørstning på Børst ikke tænder lige før eller efter du indtager noget surt, skyl med vand i stedet. Hvis du lider af sure opstød eller spiseforstyrrelser, er det en fordel at skylle munden ofte med vand. Herudover bør du konsultere din læge. Tag en snak med din tandlæge/tandplejer, hvis du er i tvivl om du er i risiko for tandslid. Det er vigtigt at forebygge for at bevare et flot smil hele livet.

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND VEJLEDNING I HUNDEHOLD 1 FORORD Her finder du information om hunde og hundehold fra hunden er født til den går på pension. Det er ikke forsøgt at give

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Til dig der skal have en ny lever

Til dig der skal have en ny lever Til dig der skal have en ny lever Information til leversyge patienter og deres pårørende Medicinsk Klinik A og Kirurgisk Klinik CTX Rigshospitalet Tekst: Cand.comm. Kristine Lundby Layout: Cand.polyt.

Læs mere

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år

Læs mere

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere