Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert"

Transkript

1 Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af næringsstoffer, og derfor vil de mest nøjsomme og lavtvoksende arter ofte mangle. De våde enge vil oftest være kulturpåvirkede i form af dræning og eller tidligere omlægning eller gødskning dog i langt mindre grad end fugtige enge og kulturenge. De våde enge forekommer i hele landet, dog hyppigst i de østlige egne. finder man typisk på lavtliggende og fugtige, eventuelt vinteroversvømmede jorder i ådale, på hævet havbund, gammel søbund og omkring søer og moser. Den våde eng findes bl.a. i tidligere rigkær, hvor vegetationens sammensætning er ændret som følge af dræning og gødskning. De våde enge er afhængige af forstyrrelser i form af græsning, høslæt og/eller vandstandssvingninger. De karakteristiske arter for våd eng hører til blandt vore almindeligste eng- og moseplanter: Alm. rapgræs, alm. mjødurt, lav ranunkel, mose-bunke, kær-padderok, kær-tidsel, lyse-siv og stor nælde. Karakteristiske i forhold til lignende plantesamfund er alm. rapgræs, mose-bunke, alm. mjødurt, dunet dueurt, kål-tidsel, gul fladbælg og eng-forglemmigej. Arealet med våd eng er gået tilbage som følge af omlægning, dræning, vandstandssænkning, ophørt græsning og eutrofiering, herunder forurening med næringsrigt overfladevand. er dog stadig en almindelig naturtype, men artsrige og næringsfattige forekomster er blevet ualmindelige og gives høj prioritet i forvaltningen. Ugræsset våd eng, Binderup Ådal ved Nibe. Foto: Jesper Fredshavn. Beskyttelse, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert år,

2 samt at arealet alene eller sammen med andre beskyttede naturtyper overstiger 2500 m 2 (se også By- og Landskabsstyrelsen 2009). er ikke omfattet af habitatdirektivet, undtagen hvis plantesamfundet forekommer i områder som geomorfologisk tilhører en habitattype, eksempelvis i kildevæld (7220) eller klitlavning (2190). Økologi Engene forekommer på fugtige, svagt basiske jorder med en moderat tilgængelighed af næringsstoffer. I samtlige 1427 prøvefelter, der ifølge modellen tilhører plantesamfundet våd eng, er der en overhyppighed af næringselskende arter i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra områdernes surhedsgrad (næringsratio over 0,7). På næsten alle våde enge er der tydelige tegn på eutrofiering, og i 1 ud af 3 prøvefelter indicerer artssammensætningen, at engvegetationen er ekstremt belastet af næringsstoffer. Figur Karakteristik af de økologiske kår i plantesamfundet våd eng ud fra prøvefelternes gennemsnitlige Ellenbergværdier for fugtighed, næringsstof, reaktionstal (ph) og næringsratio (næringsstof/reaktionstal). Den fuldt optrukne vertikale linje viser de gennemsnitlige værdier for de 1427 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet våd eng, medens de stiplede linjer viser standardafvigelsen. Detaljerede beskrivelser af Ellenbergs indikatorværdier findes i Bilag 3. Fugtighed Næringsstof Reaktionstal Næringsratio Moderat fugtigt (4-6) Fugtigt (6-8) Vådt (8-10) Ekstremt næringsfattigt (< 2) Næringsfattigt (2-4) Moderat næringsrigt (4-6) Næringsrigt (6-8) Surt (2-4) Moderat surt (4-6) Svagt surt/svagt basisk (6-8) Uden tegn på eutrofiering (< 0,7) Svage eller moderate tegn på eutrofiering (0,7-0,8) Tydelige tegn på eutrofiering (0,8-0,9) Ekstremt belastet af eutrofiering (> 0,9) Artssammensætning I Tabel 12.1 er vist en række udvalgte arter fra plantesamfundet våd eng. For hver art er angivet: Artens specificitet (S), der er plantesamfundets andel af det samlede antal registreringer af arten. Denne værdi siger noget om, hvor specifik arten er for samfundet våd eng i forhold til de øvrige plantesamfund, der indgår i analysen. Da den våde eng består af vidt udbredte eng- og moseplanter, er der ingen karakteristiske arter, der har en meget stor andel af deres registreringer i felterne fra våd eng. Sump-fladstjerne, tykbladet ærenpris, vandkarse, kåltidsel, gul fladbælg, angelik, dunet dueurt, kruset skræppe, engnellikerod, kær-padderok og mose-bunke er de mest specifikke arter for de våde enge. De har mellem ½ og 1/3 af deres registreringer i prøvefelter fra våd eng og forekommer samtidig i mere end 10% af våd eng felterne. De tre første arter stammer fra kildevæld (7220) i våde enge. Artens konstans (K), der er andelen af plantesamfundets prøvefelter, hvori arten er registreret. Denne værdi udtrykker, hvor hyppigt arten forekommer i den våde engvegetation. Som det

3 fremgår af tabellen, forekommer 28 arter i mere end 20% af de prøvefelter, der ifølge modellen tilhører plantesamfundet våd eng. Yderligere 31 arter er registreret i mere end 10% af prøvefelterne. Arterne i den våde engvegetation er kendetegnet ved en relativt hurtig vækst (konkurrencestrategi) og en moderat frøsætning (pionerstrategi) og er tilpasset moderat forstyrrede levesteder med en rigelig tilgængelighed af næringsstoffer (Figur 12.2). Nøjsomhedsstrategi Pionerstrategi Konkurrencestrategi Figur Oversigt over arternes livsstrategier i de 1427 prøvefelter, der tilhører plantesamfundet våd eng. Konkurrenceplanterne (fx stor nælde og lådden dueurt) er hurtigtvoksende arter, der er tilpasset stabile levesteder med rigelige ressourcer (Cstrategi). Nøjsomhedsplanterne (fx hjertegræs og tranebær) er små og langsomtvoksende arter, der er tilpasset stabile levesteder med ressourceknaphed (S-strategi). Pionerplanterne (fx tigger-ranunkel og sump-evighedsblomst) er tilpasset forstyrrede levesteder med rigelige ressourcer ved en hurtig og rigelig frøsætning (R-strategi). Tabel Oversigt over de mest konstante arter og de vigtigste indikatorarter for plantesamfundet våd eng. For hver art er listet den maksimale indikatorværdi (IV max), indikatorværdien for våd eng (IV) samt det plantesamfund, arten har den højeste indikatorværdi for. Indikatorværdiernes statistiske signifikans er testet ved en Monte Carlotest med 1000 permutationer (*** = < 0,001, ** < 0,01, * < 0,05). For hver art er angivet specificitet (S = plantesamfundets andel af det samlede antal registreringer af arten) og konstans (K = andelen af plantesamfundets prøvefelter, hvori arten er registreret). Art IV max (p) S K IV Plantesamfund alm. rapgræs 16.6 (***) stor nælde 33.5 (***) lav ranunkel 30 (***) kær-tidsel 28.7 (***) alm. mjødurt 14.3 (***) lyse-siv 15 (***) mose-bunke 13.9 (***) Fløjlsgræs 20.6 (***) lådden dueurt 12.4 (***) kryb-hvene 16.7 (***) alm. syre 17.5 (***) rød svingel 24.8 (***) vand-mynte 14.3 (***) kær-padderok 10.2 (***) kær-snerre 17.5 (***) eng-forglemmigej 8.3 (***) skov-angelik 10.1 (***) sump-kællingetand 18.2 (***) eng-kabbeleje 12.1 (***) glanskapslet siv 19.9 (***) toradet star 11.8 (***) Rørgræs 17.3 (***) burre-snerre 29.4 (***) dunet dueurt 8.3 (***) dynd-padderok 12.9 (***) kær-dueurt 13.1 (***) Tagrør 33.5 (***) Sideskærm 16.1 (***)

4 Artens indikatorværdi (IV) for plantesamfundet våd eng. For arter, der er udpeget som indikatorer for våd eng som fx alm. rapgræs, svarer denne værdi til den maksimale indikatorværdi for analysen. Alm. rapgræs har en indikatorværdi for våd eng på 17, hvilket dækker over, at 29% af alle prøvefelter, hvori alm. rapgræs er registreret, tilhører plantesamfundet våd eng (specificitet), og at alm. rapgræs samtidig er registreret i 57% af alle prøvefelter, der tilhører våd eng (konstans) (0,29 0,57 = 0,17). Artens maksimale indikatorværdi (IV maks) i analysen. I kolonnen plantesamfund er vist, hvilket samfund denne værdi er knyttet til. Alm. rapgræs, der er den hyppigst registrerede art i de prøvefelter, der ifølge modellen tilhører våd eng (57%), er samtidig en signifikant indikatorart for våd eng. Derimod er stor nælde, der er registreret i 54% af alle prøvefelter fra våd eng, hyppigere forekommende i og dermed udpeget som indikatorart for plantesamfundet urtebræmme. Alm. mjødurt er registreret i knap halvdelen af de felter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet våd eng. Foto: Peter Wind, DMU. Indikatorartsanalysen bygger på prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet våd eng samt en række samfund, der har stor floristisk lighed med denne type: avneknippemose, rigkær, sumpet bræmme, urtebræmme, og fugtig brakmark. Afgrænsning i forhold til andre plantesamfund Figur 12.3 viser placeringen af de 1427 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet våd eng, i forhold til de plantesamfund, der har størst floristisk lighed med de våde enge. I figuren øverst til venstre er prøvefelterne vist langs variationsakse 1 (gradient i ph og næringsrigdom) og variationsakse 2 (gradient i fugtighed), og i figuren øverst til højre er vist placeringen langs variationsakse 1 og 3 (gradient i lystilgængelighed).

5 Variationsakse Variationsakse Variationsakse 1 Variationsakse 1 12 Næringsstof Reaktionstal Fugtighed Lys Figur Øverst ses placeringen af de 1427 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet våd eng, langs hhv. variationsakse 1 og 2 (figuren til venstre) og variationsakse 1 og 3 (figuren til højre). Nederst ses boxplots over prøvefelternes gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdier for næringsstof, reaktionstal, fugtighed og lys for hvert af de 17 plantesamfund. For hvert plantesamfund er de tilhørende prøvefelters gennemsnitlige Ellenberg-værdier vist ved et boxplot med median (vandret hvid streg), 25 og 75 percentil (rektangel) og 10 og 90 percentil (vandrette streger på lodrette linjestykker). Inden for hver Ellenberg indikator er plantesamfundene rangordnet efter medianværdierne, således at det plantesamfund, der har den laveste median for indikatoren, er længst til venstre, og plantesamfundet med den højeste medianværdi er længst til højre. For Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof har de prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet højmose, den laveste medianværdi, medens prøvefelter fra urtebræmmer har den højeste medianværdi. De røde pile viser de våde enges placering i denne rangordning af plantesamfund. Nederst i Figur 12.3 ses, hvorledes de våde enges prøvefelters gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdier for næringsstof, reaktionstal, fugtighed og lys fordeler sig i forhold til de øvrige 16 plantesamfund i mosemodellen. Figurerne viser, at plantesamfundet våd eng rummer arter, der er tilpasset en lavere tilgængelighed af næringsstoffer (Ellenberg indikatorværdi for næringsstof) end de mere kulturpåvirkede plantesamfund såsom kultureng og brakmarker. Arterne fra den våde eng har deres økologiske optimum i midten af fugtighedsgradienten sammen med tidvis våd eng og våd hede og er tilpasset relativt lysåbne forhold. De mindst næringsbelastede våde enge har en sammensætning af arter, der minder om næringsrige rigkær, og de mest næringsbelastede våde enge ligner urtebræmmer. Tilsvarende ligner de vådeste enge

6 vegetationen i de sumpede bræmmer og de mest tørre våde enge har arter til fælles med de fugtigste brakmarker.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing. fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,

Læs mere

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste

Læs mere

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU. Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet

Læs mere

Fugtig brakmark. Beskyttelse. Fugtig brakmark ved bredden af Spøttrup Sø, Limfjorden ved Mors. Foto: Bettina Nygaard.

Fugtig brakmark. Beskyttelse. Fugtig brakmark ved bredden af Spøttrup Sø, Limfjorden ved Mors. Foto: Bettina Nygaard. Plantesamfundet fugtig brakmark dækker over næringsrige og fugtige enge med spontan vegetation, der forekommer på forstyrrede arealer domineret af overfladevand. Samfundet er karakteriseret ved en relativt

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013.

Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013. Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013. Lokalitet 1, Flade Sø øst. Rigkær (7230) indenfor kanal/bred grøft. Relativ tør med karakter af tidvis våd eng (6410). Mange bidende ranunkler. Lavtvoksende,

Læs mere

Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede

Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Bredden af Tissø syd for Li. Fuglede. I mellemgrunden ses en stor bevoksning af Kalmus. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen

Læs mere

DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.

DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse Faglig rapport fra DMU nr. 728 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] DANSKE PLANTESAMFUND

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Jakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970

Jakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Jakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970 Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 6. juli

Læs mere

Vådområder. Naturscreening

Vådområder. Naturscreening Naturscreening Indledning Områdets 3-områder er gennemgået efteråret 2009 og juni 2010. Der er hovedsageligt foretaget botaniske undersøgelser, og registreringer af dyr er hovedsageligt sket som tilfældige

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose.

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose. Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb Mail: jet@bibbo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 15.01.2016

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35. TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 og landzonetilladelse til etablering 4 vandhuller på matr. nr. 12c Felstedskov, Felsted

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 og landzonetilladelse til etablering 4 vandhuller på matr. nr. 12c Felstedskov, Felsted Jens Kristian Christensen Varnæsvej 535 Felstedskov 6200 Aabenraa Kultur, Miljø & Erhverv Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 29-06-2015 Sagsnr.: 14/35199 Dok.løbenr.: 171492/15 Kontakt:

Læs mere

Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning

Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning Skov- og Naturstyrelsen 2006 Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning Redaktion: Tine Skafte Nielsen,

Læs mere

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. December 2009. Projektetresumé

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er

Læs mere

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 11 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.3 Oprettet:

Læs mere

Besigtigelse af 3-arealer

Besigtigelse af 3-arealer Besigtigelse af 3-arealer Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet /..1 En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling

Læs mere

ÆNDRINGER I 3-AREALET

ÆNDRINGER I 3-AREALET ÆNDRINGER I 3-AREALET 1995-2014 RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS OPDATERINGSPROJEKT BETTINA NYGAARD, ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN AFTALEN MELLEM MIM OG KL DEFINERER RAMMERNE DE TEKNISKE ANVISNINGER DEFINERER

Læs mere

Stålorm Grøn køllesværmer Rødlistet Okkergul bladmåler Purpurmåler

Stålorm  Grøn køllesværmer  Rødlistet Okkergul bladmåler  Purpurmåler Fugle Kilde Artskategori Hedelærke www.fugleognatur.dk Grå fluesnapper www.fugleognatur.dk Hvepsevåge www.fugleognatur.dk Bilag I-art Grønspætte www.fugleognatur.dk Insekter Kilde Artskategori Skovskarnbasse

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Lønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse

Lønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse Lønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje... 9 6.

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts

Læs mere

Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å

Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Resultater... 3 Udregnede Ellerberg-gennemsnit og målte parametre...

Læs mere

Indgrebene er sket på ejendommen matr. nr. 3cm Hårup By, Linå og 2g Skellerup Nygårde, Linå, beliggende Sensommervej 15 C, Silkeborg.

Indgrebene er sket på ejendommen matr. nr. 3cm Hårup By, Linå og 2g Skellerup Nygårde, Linå, beliggende Sensommervej 15 C, Silkeborg. Silkeborg Golf Club Att: Kurt Schuster Sensommervej 15 C 8600 Silkeborg 3. april 2011 Sagsnr. 09/73381 Varsel om påbud samt foreløbig vurdering af ulovlig dræning til beskyttet mose, inddragelse af beskyttede

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og planlovens 35 til etablering af vandhul på matr. nr. 16d Gjerrild By, Gjerrild

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og planlovens 35 til etablering af vandhul på matr. nr. 16d Gjerrild By, Gjerrild Jens Mark Arnung Annavej 19 8500 Grenå TEKNIK OG MILJØ Dato: 7. november 2013 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pec@norddjurs.dk Journalnr.: 13/18758 Dispensation fra

Læs mere

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Effekter af afgræsning med naturtypen rigkær som eksempel v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Rigkær Lysåbne mosearealer kær Påvirkes af grundvand

Læs mere

Afgørelse om ophævelse af 3 registrering af areal beliggende på matr.nr. 12h, 9b og 9c, Østrup By, Glud, Højballevej 3, 7130 Juelsminde

Afgørelse om ophævelse af 3 registrering af areal beliggende på matr.nr. 12h, 9b og 9c, Østrup By, Glud, Højballevej 3, 7130 Juelsminde Vagn Flemming Nielsen Højballevej 3 Snaptun 7130 Juelsminde Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Vibeke Rahbek Dir: +4579755675 Mob: +4521130536 e-mail: vibeke.rahbek @hedensted.dk Sagsnr. 01.05.08-P19-9-16

Læs mere

Projektet skal gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet.

Projektet skal gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Peter Jul Skovlyvej 2 8300 Odder Sendt pr. mail: petercharlotte@mail.dk Teknik & Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til frilægning af rørlagt vandløb i beskyttet eng

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby, Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere

Landzonetilladelse. Naturstyrelsen, Kronjylland Vasevej Randers NV / P

Landzonetilladelse. Naturstyrelsen, Kronjylland Vasevej Randers NV / P Naturstyrelsen, Kronjylland Vasevej 7 8920 Randers NV Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 05-10-2016 / 01.03.03-P19-19-16 Landzonetilladelse

Læs mere

Hvor galt står det til med naturen i det åbne land?

Hvor galt står det til med naturen i det åbne land? Hvor galt står det til med naturen i det åbne land? - resultater fra Danmarks længste tracéstudie ved biolog, cand.scient. Signe Nepper Larsen, COWI A/S 1 02-09-2002 Udbygning af det danske system for

Læs mere

Baseline overvågning - Life 70, Gravene

Baseline overvågning - Life 70, Gravene Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Legind Vejle (Areal nr. 29) Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø Arealbeskrivelse og udpegninger Foldene ved Spøttrup sø udgøres af en Østfold og en Vestfold. På vedlagte kort er bibeholdt

Læs mere

Bilag: Naturbesigtigelse

Bilag: Naturbesigtigelse POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

TITAN WIND ENERGY (EUROPE) A/S Engdraget Varde. Teknik og Miljø. Bytoften 2, 6800 Varde. 14. juli 2017

TITAN WIND ENERGY (EUROPE) A/S Engdraget Varde. Teknik og Miljø. Bytoften 2, 6800 Varde. 14. juli 2017 TITAN WIND ENERGY (EUROPE) A/S Engdraget 20 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 7458 Midlertidig grundvandssænkning samt midlertidig tilladelse til udledning af indtil 90.000 m³ grundvand.

Læs mere

Moser og enge. Højtstående grundvand

Moser og enge. Højtstående grundvand Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,

Læs mere

Envina Temamøde - Rigkær. Genopretning i praksis, hydrologiske forundersøgelser

Envina Temamøde - Rigkær. Genopretning i praksis, hydrologiske forundersøgelser Envina Temamøde - Rigkær Genopretning i praksis, hydrologiske forundersøgelser Torben Ebbensgaard, COWI 1 Disposition Fra teori til praksis Vandstandsændringer Forundersøgelse, Naturlig hydrologi i N2000

Læs mere

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. oktober 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere Ansøger/sagsrejser i 3 afgørelser for 2006 Det er undersøgt, hvem der er oplyst som ansøger eller sagsrejser i hver enkel 3 afgørelse for 2006. Ansøgerne og sagsrejserne til samtlige 1391 3 afgørelser

Læs mere

Danske kystklitter vegetation og jordbundskemi

Danske kystklitter vegetation og jordbundskemi Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 658, 2008 Danske kystklitter vegetation og jordbundskemi Analyse af NOVANA-data 2004-2006 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Team Natur og Landbrug. Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk

Team Natur og Landbrug. Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk Team Natur og Landbrug Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 6150 www.naestved.dk Afgørelse efter naturbeskyttelsesloven til

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation til nedlæggelse af vandhul og mose samt etablering af erstatningsbiotop, Skanderborg Kommune.

Afgørelse i sagen om dispensation til nedlæggelse af vandhul og mose samt etablering af erstatningsbiotop, Skanderborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. november 2008 J.nr.: NKN-131-00218 mgi Afgørelse i sagen

Læs mere

Erfaringer fra et å-restaureringsprojekt Vegetationsudviklingen på engene langs en restaureret strækning af Gels Å

Erfaringer fra et å-restaureringsprojekt Vegetationsudviklingen på engene langs en restaureret strækning af Gels Å Erfaringer fra et å-restaureringsprojekt Vegetationsudviklingen på engene langs en restaureret strækning af Gels Å Af Stine Cortzen og Anna Bodil Hald Studier af vegetationsudviklingen på retablerede enge

Læs mere

Skov 62 Østerild Plantage

Skov 62 Østerild Plantage Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

Projektbeskrivelsen ændres om følger: Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010

Læs mere

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk

Læs mere

Databaseret naturforvaltning

Databaseret naturforvaltning Databaseret naturforvaltning FOTO: JESPER FREDSHAVN En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling i naturindhold Den kommunale naturforvaltning

Læs mere

INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013

INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013 INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 157 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Luftfoto af søen med angivelse af oprensningsområde og hvor det oprensede materiale skal spredes ud ses af bilag 1. Arealet for søen er ca. 600 m 2.

Luftfoto af søen med angivelse af oprensningsområde og hvor det oprensede materiale skal spredes ud ses af bilag 1. Arealet for søen er ca. 600 m 2. Allan Ellemark Dragstrup Enghave 51 Dragstrup 3250 Gilleleje Sag: 2014/38789 034 Id: 002327 Afdelingsnavn Natur og Vand Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 17. august 2016 Personlig henvendelse Rådhusvej

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Skov 14 Hvidbjerg Plantage

Skov 14 Hvidbjerg Plantage Skov 14 Hvidbjerg Plantage De store, åbne klitheder i Hvidbjerg Plantages nordlige og vestlige del er omfattet af særlige plejeplaner for hhv. Stenbjerg-Hvidbjerg Hede og Lyngby-Lodbjerg Hede. Her omtales

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Randers Naturpleje- og Kogræsserforening

Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Botaniske registreringer 2010, forvaltningsplan og opfølgning på plejen sensommer 2011 1/23 Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Botaniske registreringer 2010,

Læs mere

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011 Videbæk biogas A/S 6. november 2011 Natur og landskab Sammenfatning Projektområdet er beliggende på agerjord i landzone. Projektområdet er ikke beliggende på naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Naturvurdering Blåsig Bæk

Naturvurdering Blåsig Bæk Hjørring Kommune Naturvurdering Blåsig Bæk August 2016 Udgivelsesdato : 9. august 2016 Vores reference : 21.0036.05 Udarbejdet Kontrolleret : Jens Aamand Kristensen : Helene Dalgaard Clausen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere