Overlevelse for danske kræftpatienter
|
|
- Svend Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ugeskr Læger 172/ august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker Gerda Engholm RESUME INTRODUKTION: Er den bedre et- og treårsoverlevelse efter den nationale kræftplan år fra 2 retvisende, og holder konklusionerne for femårsoverlevelsen? MATERIALE OG METODER: Kræfttilfælde fra perioden blev opdelt i fire treårskohorter og fulgt til død eller 31. december 28. Aldersstandardiseret et-, tre- og femårs relativ overlevelse og overdødelighed er beregnet. RESULTATER: Den bedre et- og treårsoverlevelse er fastholdt. Femårsoverlevelsen øgedes fra 38% i til 48% i 24-6 for mænd, men fem procentpoint skyldes stigning i forekomsten af prostatacancer uden ændret i mortalitet. Stigningen for kvinder er fra 5% til 55%, hvilket svarer til en stigning på fem procentpoint. Bedre femårsoverlevelse ses efter kræft i spiserør, tarm og lunge og hæmatologisk kræft for begge køn; for kvinder for bugspytkirtel, bryst, æggestok, hjerne og modermærkekræft; for mænd ses bedring for prostatakræft. Forskellene i overdødelighed er mest udtalte inden for det første år efter diagnosen. Etårsoverlevelsen kan bruges som indikator på, om ændringer i kræftdiagnose og behandling har effekt. KONKLUSION: For den samlede kræftoverlevelse skal der tage hensyn til ændringer i incidens af enkelte sygdomme som prostatacancer og effekt af ny diagnostisk, der ikke reelt ændrer sygdommenes natur. Om dansk kræftbehandling nu er på internationalt niveau, kan kun afgøres i en international sammenligning, der bygger på kvalitetsdata. Den seneste opgørelse af den befolkningsbaserede kræftoverlevelse blev publiceret i Ugeskrift for Læger i september 28 [1]. På basis af den landsdækkende registrering af kræft var formålet at vurdere, om det var muligt at se en effekt på kræftoverlevelse af kræftplanerne. Det blev gjort ved at sammenholde overlevelsen for patienter, der var diagnosticeret før kræftplanernes ikrafttræden, med patienter, der var diagnosticeret og behandlet, efter planerne var initieret. For kræft i tarm, lunge, blære og æggestok sås forbedringer i et- og treårsoverlevelsen, mens det som anført [1] og kommenteret [2] er vanskeligt at tillægge den samlede kræftoverlevelse nogen værdi på grund af den bias, der opstod ved indførelse af screening (brystkræft) og øget brug af biokemiske markører (prostataspecifikt antigen (PSA) for prostatakræft), hvor overdiagnose vil have indflydelse på overlevelsesestimaterne. Vi argumenterede for behovet for længere opfølgning og et opdateret cancerregister i høj kvalitet for dels at kunne vurdere det traditionelle femårsoverlevelsesmål, dels at få analyseret et større materiale og dermed få øget den statistiske præcision. Med Sundhedsstyrelsens opdatering og offentliggørelse af Cancerregisteret for 26 [3] er det nu muligt, og vi har derfor gentaget analysen og suppleret med femårsoverlevelsen. MATERIALE OG METODER Alle kræfttilfælde i Cancerregisteret fra perioden blev udtrukket fra det datasæt, der anvendes til NORDCAN [4]. Data er således klassificeret i henhold til en international sammenlignelig standard. Vitalstatus pr. 31/12-28 og evt. dødsdato blev påført de enkelte kræfttilfælde ved kobling til det Centrale Personregister (CPR). Personer med kræft, der udelukkende var kendt fra en dødsattest eller obduktion, blev ekskluderet. Var diagnosemåneden uoplyst, blev diagnosemåneden sat til juli, med mindre personen var død i diagnoseåret, i så fald blev diagnosemåneden sat til dødsmåneden divideret med to. Data blev opdelt i fire treårsperioder; , , og 24-26, hvor den første er sikkert før kræftplanernes evt. indflydelse og den sidste sikkert under planernes indflydelse. Alle patienter blev fulgt til død eller censureret den 31/12 28, hvis de var i live på den dato. Vi beregnede for hver periode den aldersstandardiserede relative overlevelse med kohortemetoden [5] for hver enkelt kræftform og køn og for alle samlet (hudkræft af andre typer end modermærkekræft (ikkemodermærke-hudkræft) blev ekskluderet) og alle samlet eksklusive ikkemodermærke-hudkræft, samt bryst- og prostatakræft. Aldersstandardisering vægter de aldersspecifikke beregninger med en standardaldersstruktur, hvor vi har valgt en tillempet udgave af den, der nu bliver brugt i EUROCARE [6]. Vi opdelte kræftsygdommene i tre grupper med separat aldersstandard for hver, henholdsvis 1) kræftsygdomme, hvor incidensen stiger med alderen, som er størstedelen af alle kræftsygdomme, 2) kræftsygdomme, hvor incidensen er nogenlunde ens uanset alder, og 3) kræftsygdomme, hvor incidensen er størst for børn/unge. I de aldersstandardiserede beregninger vægtes de 9+-årige med vægten, så denne aldersgruppe får ikke betydning for overlevelsen. I tillæg til den relative overlevelse, der kan anta- ORIGINALARTIKEL Kræftens Bekæmpelse, Afdelingen for Forebyggelse og Dokumentation
2 2214 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ august 21 ges at korrigere for dødsfald, der ikke er relateret til kræftsygdommen, vurderede vi overdødeligheden for kræftpatienter i forhold til dødeligheden for danskere med samme køn og alder som funktion af tid siden kræftdiagnosen. For den seneste treårsperiode kan vi ikke følge patienterne i fem år, da vi har opfølgning for død til slutningen af 28. Derfor gennemførtes der for denne periode en hybridanalyse for femårs relativ overlevelse, som kombinerede traditionel kohorteoverlevelse med periodeoverlevelse [7]. I hybridanalysen beregnedes kohorteoverlevelse, så langt det var muligt, 2-4 år, og der suppleres med relativ overlevelse 3-5 år efter diagnose for patienter, der var diagnosticeret i tidligere år. RESULTATER I forhold til den allerede rapporterede periode [1] er der i treårsperioden sket en stigning i antallet af nye kræftpatienter fra til.264 blandt mænd, når ikkemodermærke-hudkræft ikke medtages, og fra til blandt kvinder. For mænds vedkommende kommer halvdelen af stigningen med knap 2. tilfælde fra prostatacancer, mens lungekræft (469 tilfælde) fulgt af tyktarmskræft (428 tilfælde) tegner sig for den største stigning blandt kvinder. I Tabel 1 og Tabel 2 vises etårs og femårs relativ overlevelse i de fire perioder , , og for henholdsvis mænd og kvinder. Tabeller over de inkluderede antal tilfælde og for et-, tre- og femårs relativ kan findes på Et- og treårsoverlevelsen er uændret i forhold til vores forrige publikation for perioden og er steget med yderligere et procentpoint i perioden For kvinders vedkommende ses en bedre etårsoverlevelse i sammenholdt med efter kræft i tyk- og endetarm, bugspytkirtel, strube, lunge, bryst, æggestok, hjerne og efter leukæmi. For mænds vedkommende ses bedre TABEL 1 Etårs relativ overlevelse, % (95%- sikkerhedsintervaller), for danske kræftpatienter, Mænd Kvinder Kræftsygdom Mund 71 (65-78) 7 (64-76) 69 (65-74) 76 (71-82) 76 (71-83) 73 (69-78) Svælg 6 (54-67) 6 (55-66) 61 (57-65) 66(59-75) 71 (62-8) 69 (63-74) Spiserør 26 (23-3) 28 (25-32) 28 (25-3) 26 (21-32) 32 (27-38) 3 (26-34) Mave 36 (33-) 37 (34-) 39 (37-41) 35 (31-) 34 (3-38) 37 (34-) Tyktarm 67 (65-69) 7 (69-72) 71 (7-72) 71 (69-72) 73 (72-75) 74 (73-75) Endetarm 72 (7-74) 79 (77-81) 79 (78-8) 76 (74-78) 79 (77-81) 8 (79-82) Bugspytkirtel 12 (1-14) 15 (13-18) 16 (14-17) 14 (11-17) 17 (15-2) 18 (16-2) Strube 81 (78-85) 86 (82-89) 84 (81-86) 72 (64-8) 8 (73-88) 83 (78-88) Lunge 23 (22-24) 29 (28-31) 3 (29-31) 25 (23-26) 33 (31-34) 34(33-35) Bryst 95 (88-13) 11 (98-15) 99 (95-13) 93 (92-93) 94 (94-95) 95 (94-95) Livmoderhals 85 (83-87) 83 (81-85) 82 (81-84) Livmoder 9 (88-91) 9 (89-92) 9 (89-91) Æggestok 62 (6-64) 69 (66-71) 69 (68-71) Prostata 8 (78-83) 87 (84-89) 9 (89-91) Testikel 93 (89-97) 94 (9-98) 93 (9-96) Nyre 6 (57-64) 62 (59-65) 64 (61-66) 58 (54-62) 61 (57-65) 61 (58-64) Blære 85 (83-86) 87 (85-88) 85 (85-86) 78 (76-8) 77 (75-79) 78 (76-8) Modermærke 94 (93-96) 95 (94-96) 94 (93-95) 97 (96-98) 97 (96-98) 97 (96-97) Anden hud 96 (94-98) 97 (96-98) 96 (95-97) 97 (95-99) 98 (96-99) 97 (97-98) Hjerne 58 (55-6) 62 (59-64) 63 (61-64) 69 (67-71) 73 (71-75) 76 (74-77) Non-Hodgkin 66 (63-69) 72 (69-75) 74 (72-75) 74 (71-77) 75 (73-78) 77 (75-78) Hodgkin 88 (83-92) 91 (87-94) 9 (88-93) 91 (87-96) 92 (88-96) 92 (89-95) Myelomatose 66 (62-71) 71 (66-75) 73 (7-76) 74 (69-78) 72 (67-77) 75 (72-78) Leukæmi 67 (64-7) 69 (66-72) 7 (68-72) 66 (63-7) 69 (66-72) 71 (69-73) Alle a 59 (59-6) 65 (65-66) 66 (66-67) 67 (67-68) 7 (7-71) 71 (71-71) Alle b 55 (54-56) 59 (58-59) 6 (59-6) 59 (58-59) 62 (61-62) 63 (63-63) a) Alle angiver den første kræftsygdom hos en patient i perioden eksklusive anden hudkræft (ikkemodermærkehudkræft). b) Alle angiver den første kræftsygdom hos en patient i perioden eksklusive prostatakræft, brystkræft og anden hudkræft (ikkemodermærkehudkræft).
3 Ugeskr Læger 172/ august 21 VIDENSKAB 2215 etårsoverlevelse i i forhold til for henholdsvis tyk- og endetarm, bugspytkirtel, lunge, prostata, hjerne, non-hodgkin-lymfom og myelomatose. Forbedringen genfindes i samme størrelsesorden i analysen af treårsoverlevelsen (ikke vist) suppleret med non-hodgkin-lymfom og myelomatose for kvinder og leukæmi for mænd. For femårsoverlevelsen er der i tillæg til ovenstående forbedret overlevelse for spiserørskræft, for kvinder ses endvidere en forbedring i overlevelsen efter modermærkekræft, mens forbedring efter kræft i bugspytkirtlen og hjernen for mænd ikke længere er signifikant. Den overvejende positive tendens i overlevelsen for alle kræftformer under et blandt mænd er for både et-, tre og femårsoverlevelsen på fem procentpoint, når prostatakræft ekskluderes fra det samlede billede. Prostatacancer giver henholdsvis et tillæg til et-, tre- og femårsoverlevelsen på to, fire og fem procentpoint. For kvinder er overlevelsesforbedringen på fire, fem og fem procentpoint. Ekskluderes brystkræft fra det samlede billede blandt kvinder, er overlevelsesforbedringen fra til ikke ændret. Figur 1 viser antal ekstra dødsfald pr. 1 personår for mænd for perioden, før kræftplanarbejdet blev iværksat, , og i perioden fordelt på tid siden diagnosen og tilsvarende den relative overlevelse. Som det fremgår af figuren, er både overdødeligheden og forskellen i overdødelighed mellem de to perioder højest i de første måneder efter diagnosen for så at aftage til et lavt niveau 2-3 år efter. For kvinderne ses en tilsvarende tendens, men med lidt mindre forskel (ikke vist). For mænds vedkommende er det vigtigt at bemærke, at der ikke er justeret for effekten af den stærke stigning i prostatacancerforekomst, der ikke modsvares af en tilsvarende stigning i mortalitet (Figur 2) [4], hvorfor femårsoverlevelsen, som det fremgår af Tabel 2, vil være ca. fem procentpoint for høj. TABEL 2 Femårs relativ overlevelse, % (95%- sikkerhedsintervaller), for danske kræftpatienter, Mænd Kvinder Kræftsygdom Mund 38 (31-47) 38 (31-47) (35-46) 49 (42-58) 49 (42-58) 47 (42-53) Svælg 31 (24-39) 35 (29-43) 35 (31-) 36 (28-47) 33 (25-42) 35 (29-42) Spiserør 5 (4-7) 8 (7-11) 9 (7-1) 3 (2-7) 12 (9-17) 1 (8-13) Mave 14 (12-17) 14 (12-17) 16 (14-18) 16 (13-19) 16 (13-2) 16 (14-19) Tyktarm 46 (43-48) 51 (49-53) 52 (51-54) 49 (47-51) 56 (54-58) 57 (55-58) Endetarm 44 (42-47) 55 (52-57) 55 (53-57) 51 (48-54) 54 (52-57) 57 (55-59) Bugspytkirtel 3 (2-4) 3 (2-5) 4 (3-5) 2 (1-3) 5 (3-7) 5 (4-6) Strube 59 (53-65) 58 (52-64) 57 (53-62) 51 (41-63) 54 (45-65) 61 (53-7) Lunge 7 (6-8) 9 (8-1) 9 (8-1) 7 (6-8) 1 (9-11) 11 (1-12) Bryst 88 (73-17) 75 (63-9) 79 (69-9) 77 (75-78) 82 (8-83) 82 (81-83) Livmoderhals 64 (61-67) 64 (61-68) 65 (63-67) Livmoder 8 (77-82) 79 (77-82) 79 (77-81) Æggestok 31 (28-33) 32 (3-35) 35 (33-37) Prostata (38-43) 62 (59-65) 68 (66-7) Testikel 89 (84-95) 96 (91-11) 94 (9-99) Nyre 39 (35-44) 42 (38-46) 45 (42-48) (36-45) 43 (39-48) 45 (42-48) Blære 7 (68-72) 73 (71-75) 72 (7-73) 64 (61-67) 63 (6-66) 63 (61-65) Modermærke 81 (78-84) 82 (79-84) 82 (8-83) 88 (86-9) 91 (89-92) 91 (9-93) Anden hud 9 (87-93) 89 (87-92) 89 (87-91) 92 (89-96) 91 (88-94) 91 (89-93) Hjerne 44 (42-48) 46 (43-49) 47 (45-49) 59 (57-62) 62 (6-65) 65 (63-67) Non-Hodgkin 44 (41-48) 57 (54-61) 59 (56-61) 53 (49-56) 59 (56-63) 61 (59-64) Hodgkin 76 (71-81) 84 (79-89) 84 (81-88) 8 (72-89) 88 (82-93) 85 (81-89) Myelomatose 23 (19-28) 3 (26-35) 35 (32-39) 31 (26-37) 35 (3-41) 39 (35-43) Leukæmi 45 (42-49) 49 (46-53) 51 (48-53) 46 (42-5) 53 (49-57) 53 (51-56) Alle a 38 (38-39) 46 (45-46) 48 (47-48) 5 (49-51) 54 (54-55) 55 (55-56) Alle b 37 (36-38) 41 (-42) 42 (41-42) 41 (-42) 44 (43-45) 46 (45-46) a) Alle angiver den første kræftsygdom hos en patient i perioden eksklusive anden hudkræft (ikkemodermærkehudkræft). b) Alle angiver den første kræftsygdom hos en patient i perioden eksklusive prostatakræft, brystkræft og anden hudkræft (ikkemodermærkehudkræft).
4 2216 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ august 21 FIGUR 1 Ekstra dødsfald pr. 1 personår og relativ overlevelse blandt mænd efter alle kræftsygdomme for de to perioder og Alle kræftsygdomme angiver den første kræftsygdom hos en patient i perioden eksklusive anden hudkræft (ikkemodermærkehudkræft). Ekstra dødsfald pr. 1 personår Relativ overlevelse, % ¼ ½ År siden diagnose ¼ ½ År siden diagnose DISKUSSION Den længere observationstid har styrket vores tidligere konklusion [1]. Vi ser en forbedring af kræftoverlevelsen fra perioden før kræftplanarbejdet til det senest opdaterede år fra Cancerregisteret. Forbedringen i vores tiårsperiode er på ca. et halvt procentpoint pr. år, når man ser alle kræftformer under et, eksklusiv ikkemodermærke-hudkræft samt bryst- og prostatakræft. Som tidligere beskrevet [1], er der sket forbedringer i den kirurgiske indsats med samling af operationer på færre afdelinger, og det har tydeligvis haft effekt på de store kræftsygdomme i mave-tarmkanalen, bryst, æggestok og lunge. Med muligheden for at vurdere overlevelsen ud over de tre år ses der nu også forbedringer i de hæmatologiske kræftsygdomme, hvor behandlingen primært er medicinsk suppleret med strålebehandling, og for kræft i spiserør og bugspytkirtel, hvor den kirurgiske behandling kræver stor ekspertise. Som det fremgår, er det vigtigt at forholde sig kritisk til kræftformer, hvor der sker større diagnostiske forandringer i klinikken. Vores data viser ikke overraskende, at specielt vurderingen af overlevelsen efter en prostatacancer er et problem, idet den helt afhænger af PSA-aktiviteten [8]. Den reelle gevinst ved den øgede diagnostiske aktivitet må på basis af sammenligningen mellem mortalitet og incidens betegnes som lille, hvilket er helt i tråd med de nyligt publicerede internationale undersøgelser. Det ene af studierne, et fælleseuropæisk projekt som omfattede 182. mænd mellem 5 og 74 år, viste, at i den gruppe, som fik tilbudt systematisk PSA-test, skulle man teste 1.41 mænd og behandle 48 for at forebygge et enkelt dødsfald som følge af prostatakræft [9]. En amerikansk undersøgelse [1], som omfatter mænd, gav et lignende resultat. Opfølgnin - g erne, både syv og ti år efter undersøgelsen blev sat i gang, viste ikke nogen signifikant forskel på dødeligheden mellem de mænd, som fik en PSA-test hvert år, og kontrolgruppen, som blot fulgte et helt normalt mønster for lægebesøg, hvis de fik mistanke om prostatakræft. Om bedre diagnostiske muligheder ligger bag den observerede overlevelsesforbedring for hjernetumorer er uvist. Brystkræftscreening er nu officielt landsdækkende fra 29, men har kun været tilbudt til lidt mere end 2% af den kvindelige befolkning i alderen 5-69 år siden begyndelsen af 199 erne. Hvis der er en bias i overlevelsen [2], er den betydeligt mindre end den effekt, PSA-diagnostik har for prostatakræft. Under alle omstændigheder sker der et fald i mortaliteten af brystkræft (Figur 2) samtidig med, at der tilsyneladende ikke er opbremsning i incidensstigningen. Femårsoverlevelsen er nu på 82%; et niveau de øvrige nordiske lande nåede for flere år siden, så diagnostikken og behandlingen forbedres tilsyneladende, men det er ikke muligt ud fra disse data at sige, hvad og hvor meget de enkelte parametre bidrager med. Men vi har tidligere vist, at forskellen i overdødelighed for brystkræft mellem Danmark og
5 Ugeskr Læger 172/ august 21 VIDENSKAB 2217 Sverige justeret for tumorkarakteristika ved diagnose bliver uden statistisk betydning, når vi også justerer for, om tumoren er fundet ved mammografi [11]. Vi gentog vores tidligere undersøgelse af den befolkningsbaserede overlevelse blandt danske kræftpatienter, dels for at få tilstrækkelig styrke i data til at konkludere, dels for at kunne vurdere overlevelsen på længere sigt. Der er kommet ny information med femårsoverlevelsen, der i tillæg til de tidligere viste overlevelsesforbedringer viser forbedringer på nogle enkelte, primært hæmatologiske, kræftsygdomme, men også for brystkræft med initial god overlevelse. Om den påviste stigning væsentligst skyldes en forbedret kræftbehandling eller en sundere levevis og dermed lavere komorbiditet, kan dog ikke afgøres ud fra dette materiale. Vores tidligere og denne analyse viser også, at en vurdering af etårsoverlevelsen og ikke mindst overdødeligheden i det første år efter en kræftdiagnose kan bruges til at monitorere, om der er den ønskede effekt af ændringer i kræftbehandlingen. Når det er sagt, er det væsentlig at holde sig for øje, at den endelige vurdering af, om kræftplanerne bringer dansk kræftbehandling på det ønskede internationale niveau, kun kan vurderes ved at gennemføre analyser på sammenlignelige data fra andre lande, eksempelvis på data fra de nordiske cancerregistre. Kræftplanerne blev initieret på baggrund af en overlevelse blandt danske kræftpatienter, der lå op til ti procentpoint dårligere end den, der sås hos vores nordiske naboer. Vi observerede dengang, at der var færre med lokaliseret kræft i Danmark ved diagnosen af en række store kræftformer, men selv med lokaliseret kræft havde danskere en dårligere overlevelse. Hvis den forbedrede overlevelse, vi ser, også findes i de øvrige nordiske lande, og forskellene mellem landene er uændrede, så tyder det på, at vores behandling i Danmark er på højde med den, man opnår i de øvrige nordiske lande, men at blikket skal rettes mod tidlig diagnose af kræftsygdomme, hvor tidlig behandling gavner patienten, og forebyggelse af den danske livsstil generelt, især med hensyn til forbruget af tobak og alkohol, som er udpeget som de store syndere og årsag til den ringe middellevetid, danskere har [12]. KORRESPONDANCE: Hans Henrik Storm, Afdeling for Forebyggelse og Dokumentation, Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 21 København Ø. hans@cancer.dk ANTAGET: 7. november 29 FØRST PÅ NETTET: 12. april 21 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen LITTERATUR 1. Storm HH, Gislum M, Engholm G. Kræftoverlevelse før og efter den danske kræftplan. Ugeskr Læger 28;17: Gøtzsche PC. Ubrugelige tal om kræftoverlevelsen efter den danske kræftplan. Ugeskr Læger 28;17: Sundhedsstyrelsen, Cancerregisteret 25 og 26. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 nr. 14, 28:1-42 A Rate pr Årstal B Rate pr FIGUR 2 Aldersstandardiserede (W) incidens- og mortalitetsrater for prostatakræft og brystkræft i Danmark, alder -85+ år, A. Prostatakræft. B. Brystkræft, kvinder Årstal Incidens Dødelighed 4. Engholm G, Ferlay J, Christensen N et al. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality and Prevalence in the Nordic Countries, version 3.4. Association of Nordic Cancer Registries. Danish Cancer Society (23. april 29). 5. Dickman P, Sloggett A, Hills M et al. Regression models for relative survival. Stat Med 24;23: Corazziari I, Quinn M, Capocaccia R. Standard patient population for age standardising survival ratios. Eur J Cancer 24;: Brenner H, Rachet B. Hybrid analysis for up-to-date long-term survival rates in cancer registries with delayed recording of incident cases. Eur J Cancer. 24;16: Kvåle R, Auvinen A, Adami HO et al. Interpreting trends in prostate cancer incidence and mortality in the five Nordic countries. J Natl Cancer Inst 27;99: Schröder FH, Hugosson J, Monique J et al. Screening and prostate cancer mortality in a randomized European study. N Engl J Med 29;36: Andriole, GL, Crawford ED, Grubb RL et al. Mortality results from a randomized prostate-cancer screening trial. N Engl J Med 29;36: Christensen LH, Engholm G, Cortes R. Reduced mortality for women with mammography-detected breast cancer in east Denmark and south Sweden. Eur J Cancer 26;42: Juel K. Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med Sverige. Hvad betyder rygning og alkohol? Ugeskr Læger 28;17:
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs mereFremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031
Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereFremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033
Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereHeidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på
Læs mereKapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mere29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder
Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereÅrsopgørelse. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereSO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereForord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.
Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mereFrisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen
Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereMaja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3
Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet,
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67
Læs mereLungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager
Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Læs mereKvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter udgives
Læs mereNye kræfttilfælde i Danmark
RAPPORT 2018 Nye kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2017 Signaturforklaring:. Nul 0,0 Mindre end 0,05 (tal med 1 decimal) af den anvendte enhed (Blank) Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Som
Læs mereSocial ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark
CANCER 653 Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton, J. Schüz, C. Johansen, G. Engholm, S.K. Kjær, M. Steding-Jessen, H.H. Storm & J.H. Olsen Hovedresultater
Læs mereUlighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter
Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet levetid mellem
Læs mereCancerregisteret 2009. Tal og analyse
Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit
Læs mereDet fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid
DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT
2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte,
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 2. KVARTAL 2017 2017 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 2. kvartal 2017 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit
Læs mereCANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )
CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 4. KVARTAL 2016 2017 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 4. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014
Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet for 4. kvartal 2013
N O T A T Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet for 4. kvartal 2013 27. februar 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2017 2017 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2017 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit
Læs mereRisiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger
Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter 14. juni 16 Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner.
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereRådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne
Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet. Opgørelse for 4. kvartal 2018
2019 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 4. kvartal 2018 Monitorering af forløbstider på kræftområdet, 4. kvartal 2018 Side 2/42 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner. Et pakkeforløb
Læs mereCENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft
CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Marie Kruse og Gisela Hostenkamp De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Forskningsrapport, september 2016 Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger
Læs mereCancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereVariabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Læs mereNye Kræfttilfælde i Danmark
RAPPORT 2017 Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2016 Signaturforklaring:. Nul 0 Mindre end 0,5 (heltal) 0,0 Mindre end 0,05 (tal med 1 decimal) af den anvendte enhed (Blank) Tal kan efter sagens
Læs mere3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?
3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man
Læs mereKvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 2. september 2013 Datagrundlag:
Læs mereNye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret
Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2015 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdatastyrelsen.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark
Læs mereCancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereANCR. PC-NORDCAN version 2.4
PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference
Læs mere