Refleksive spørgsmål - Spørgsmålsguide. Kilder: Karl Tomm, canadisk familieterapeut, samt B. Pearce, H. Maturana, A. Morgan udarbejdet af Locus.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Refleksive spørgsmål - Spørgsmålsguide. Kilder: Karl Tomm, canadisk familieterapeut, samt B. Pearce, H. Maturana, A. Morgan udarbejdet af Locus."

Transkript

1 Refleksive spørgsmål - Spørgsmålsguide. Kilder: Karl Tomm, canadisk familieterapeut, samt B. Pearce, H. Maturana, A. Morgan udarbejdet af Locus. 1. Refleksivitet og karakteristika på et refleksivt spørgsmål: Refleksivitet er en cirkulær samspilsproces, som skabes af de involverede personer ved en fælles indsats, så meninger bliver til, vedligeholdes og/eller ændres i det tilbagevirkende samspil mellem mennesker. Refleksive spørgsmål er sondringer, stimuli, forstyrrelser. H. Maturana taler om pertubationer som betyder ikke ødelæggende forstyrrelser, som er tilpasse. Man kan egentlig ikke forstyrre eller stimulere en anden, men blot trigge at det sker. Det er dens anden (s struktur) som bestemmer, om der sker en forstyrrelse, som bliver til udvikling af nervebaner hvor i al viden, erfaring og udvikling findes. Spørgsmålene udløser kun refleksiv aktivitet, når de rammer ind i betydninger indenfor den andens (andres) egen ideologi. Altså når det på den ene side hæfter sig på noget kendt og på den anden side er forskelligt fra (peger frem mod det, der er muligt at vide). Der findes utallige spørgsmål, som sætter denne proces i gang, de kan grupperes i: Fremtidsrettede spørgsmål, observatør spørgsmål, uventet kontekst ændrende spørgsmål, forslagsrummende spørgsmål, normsammenlignende spørgsmål, afgrænsnings opklarende spørgsmål, hypoteseintroducerende spørgsmål og procesafbrydende spørgsmål. Mulig effekt sker som en ændring hos den anden (i samspillet) som en forskydning i organisationen og strukturen i den andens allerede eksisterende system af meninger. I den tidlige familieterapi var man optaget af, at nå frem til afklaring af hvilke interventioner, der som resultat af samtalen kunne sættes i værk, i dag er interventionen ofte spørgsmålene, fordi at tale og tænke anderledes om sin situation bevirker en ændring i det levede liv. Locus - Kursus 1

2 Det er interviewerens hensigt med spørgsmålet som afgør, om det er et refleksivt spørgsmål. Det vil sige, om det er et spørgsmål som stilles med en påvirkende hensigt, velvidende at vi aldrig på forhånd kender effekten af et spørgsmål. En definition på refleksive spørgsmål kan være: Spørgsmål som aktiverer overvejelser og eftertanker om betydningen for personen af, at hun tænker om problemet/situationen som hun gør (dvs. om den allerede eksisterende ideologi), på en måde hvor hun ubevidst eller bevidst, nu eller senere, kommer til at tale, tænke eller handle forskelligt fra før (muliggør at hun frembringer eller udbreder konstruktive mønstre af erkendelse og handling på egen hånd). Bl.a. Karl Tomm og Tom Andersen har skrevet om, hvordan de i deres arbejde med familieterapi opdagede, at spørgsmål er interventionen i sig selv og måske langt mere virkningsfuld end de interventioner, som man typisk aftalte skulle ske som handlinger efter samtalerne. Krav til interviewer er et bevidst sprogbrug og en planlæggende holdning som er mere faciliterende end ledende. Skal det lykkes at stille spørgsmål ind i eksisterende meningsstrukturer må interviewer være lydhør og følsomt opmærksom overfor den måde personen allerede taler om sin situation på, for så at kunne stille spørgsmål som både kobler sig på den andens sprog og er forskelligt fra. En facilitator letter vejen for den, der skal gå den ved en passende balance af støtte og udfordring. Det er interviewers hensigt, der afgør om det er karakteriseret som et orienterende eller som et påvirkende spørgsmål. Et refleksivt, også kaldet cirkulært påvirkende, spørgsmål stilles af interviewer med den hensigt, at det er den anden, der skal få mulighed for at udvikle sig, og hun stiller det velvidende, at man aldrig kender effekten på forhånd. Det bedst formulerede refleksive spørgsmål kan have ingen refleksiv effekt og et lineært orienterende spørgsmål kan vise sig at være netop det, der kunne bringe bevægelse i den andens forståelses systemer. Locus - Kursus 2

3 2. Kategorier af refleksive spørgsmål: Dette afsnit 2 er et rent overflødighedshorn af mulige forskellige typer refleksive spørgsmål, man kan finde på at stille og stadig kun en flig af alle de muligheder, som findes hvis man som interviewer lader fantasien og empatien få plads, hjulpet på vej af den person man interviewer, som altid giver én en ledetråd. Læs det som inspiration til dine egne spørgsmål. Glæd dig over de spørgsmål du får øje på, du allerede har stillet og opgiv gerne tanken om at lære alle typerne af spørgsmål. Spørgsmål skal give mening ikke bare for den, man stiller dem til, men også for én selv, så de kan stilles af hjertet. Kunsten er at stille spørgsmål, som er tilpas usædvanlige. A. Fremtidsrettede spørgsmål. Fremtidsrettede spørgsmål består af en lang række af spørgsmål, som stimulerer den anden til at danne billeder til at skabe en fremtid for sig selv. Når jeg skal tale om mig selv inde i fremtiden sker der næsten pr. automatik en bevægelse. Sprogfilosoffen L. Wittgenstein siger: At tale om fremtiden er næsten som at leve den, er den først benævnt og navngivet, bliver det muligt at bevæge sig ind i den. At stille spørgsmål ind i fremtiden vækker den andens kreative og fantasirige evner som vitaminer til personens forestillingsverden og kan dermed fremme oplevelsen af at være en, der kan gøre noget ved sit problem, frem for fanget af sit problem. Alt efter hvor god en billed- og historiedanner personen er, er det muligt som interviewer, at stille mere eller mindre konkretiserende spørgsmål, som faciliterer billeddannelse. a. Spørgsmål som fremmer personens mål: Er spørgsmål som kalder billeder frem af mål i personens liv (mål, planer, tilstande, resultater, forhåbninger, værdier osv.). F.eks. Fortæl om dine forhåbninger for Jer om x tid? Hvilken tilstand/situation vil være skabt for dig, dine børn x tid fra nu? Locus - Kursus 3

4 Man kan indbygge en forudsætning som er med til at give personen håb om, at der er noget på den anden side af problemet ved at spørge til Hvad er blevet muligt for dig, når dette ikke længere er et problem? Spørgsmål kan stilles, som om personen allerede er i fremtiden, ofte med den effekt at det fremmer billeddannelsen. b. Konkretisere vage mål: Har personen svært ved at danne billeder ud fra de åbne fremtidsspørgsmål kan man stille spørgsmål som retter sig mod, hvordan man vil kunne se at et mål er nået. Når du har nået dit mål, hvordan vil man så kunne se det? Hvad har ændret sig hvordan og for hvem? c. Udforske uventet effekt: Man kan gå på opdagelse med spørgsmål som udforsker, hvem det vil have en virkning for og hvilken virkning med det formål yderligere at få øje på, hvem det vil have en effekt for at en fremtid ser ud som beskrevet. Når du igen er glad, hvem vil det så også have betydning for? Hvordan vil du kunne se, at det har fået den effekt for den, du taler om? d. Sætte fokus på mulige konsekvenser: Fremtidsbilleder kan dannes ved at udforske, hvad der vil ske, hvis noget forsætter ind i fremtiden. Hvis du forsætter med at være vred, hvad tror du så der vil ske om ½ år og om 2 år fra nu? Hvis I om 2 år fra nu stadig er uenige om, hvem af Jer hun skal være hos, hvilken betydning har det så fået for hende? Locus - Kursus 4

5 e. Udforske katastrofe forventninger: Når personen er fanget af sit problem på en måde, hvor er svært overhovedet at danne nye billeder, er det en mulighed at folde endnu uudtalte problemer ud, som står i vejen for et udsyn. Når de kommer frem i det åbne, så de kan beskues fra mange vinkler, så bliver de til at håndtere. Hvad er du bange for kommer til at ske? Hvad er det værste der kan ske? f. Udforske hypotetiske muligheder: Interviewer kan spørge til de muligheder personen kan få øje på for så at udforske dem. Du siger, at en mulighed er, at du skifter job, hvordan skal det ny job være, for at du bliver tilfreds. g. Foreslå fremtidige ideer og handlinger: Har personen vanskeligt ved at se sig selv og andre i fremtiden stilles der spørgsmål, hvor der fremsættes forslag, man så spørger til. Hvad vil der ske på hjemmefronten, hvis du nu opgiver tanken om at arbejde så meget? Kunne det være en ide at bide istandsættelsen af Jeres hus over i bidder over tid og hvad kunne du tage fat på først? h. Introducere hypotetiske muligheder: Interviewers egne ideer kan fremsættes i samarbejde med den anden og der spørges ind til, hvis det nu var sådan. Hjælp mig nu lidt, jeg får et billede af, at du egentlig også har en doven side, kunne du fortælle mig lidt mere om, hvordan den ser ud og hvordan den kan hjælpe dig i fremtiden? Locus - Kursus 5

6 i. Introducere historier og opstille dilemmaer: Spørgsmål, hvor man giver nye billeder og spørger til hvad nu hvis og hvor der opstilles dilemmaer, man spørger til eller hvor man spørger til de dilemmaer den anden får øje på, er en anden måde at folde fremtidsbilleder ud på. Når I nu har boet sammen et godt stykke tid og Marie og Anton har lært hinanden at kende på en måde, hvor deres relation begynder at ligne så mange andre søskendes relationer, kan der så være et dilemma i, at Anton er hos Jer hele tiden, mens Marie kommer i weekenderne? Når du så har fundet en balance mellem jobbet og familielivet, som både din arbejdsgiver og din kone vil være tilfredse med, fordi de begge oplever dit nærvær, er der så nogle dilemmaer i det for dig? j. Indgyde håb og skabe optimisme: At stille spørgsmål som spørger til, hvad der vil ske og hvilken betydning det vil have for hvem, når nu det positive er sket er rigtig gode til at indgyde håb og optimisme som gør det muligt at bevæge sig ind i fremtiden. Når Peter igen er blevet rask, hvad er så blevet muligt for dig, for børnene og for ham selv? Hvilken betydning vil det få for børnene at I ikke længere skal være så bekymrede for Peter? Hvem vil det få mest og mindst betydning for? B. Observatør spørgsmål. Observatør spørgsmål har til hensigt at få den anden til at øge evnen til at skelne mellem handlinger, begivenheder eller mønstre, som hun endnu ikke har bemærket, Locus - Kursus 6

7 eller til at se betydningen af visse handlinger og begivenheder ved at genkende sin rolle som forbindelsesled mellem de igangværende samspilsmønstre. I de cirkulært orienterende spørgsmål stilles der også spørgsmål rundt om problemet, som er med til at sætte problemet ind i sammenhænge og dermed tydeliggøre forskelle og mønstre. Mens disse spørgsmål stilles ind i handlingens landskab, hvem gjorde hvad i hvilken sammenhæng og rækkefølge, så stilles de refleksive observatør spørgsmål ind i identitetens landskab, da de omhandler betydningerne af handlinger og dermed ind i personens allerede eksisterende menings- og værdisystemer. k. Forstærke opmærksomhed på sig selv: Interviewer stiller spørgsmål, som har til hensigt at gøre den anden til en bedre observatør af sig selv ved at spørge, så den anden kan se/mærke sig selv i givne situationer. Når din datter ikke ønskede at tale med dig, om det der skete, hvilken betydning fik det så for dig? l. Opmuntre til opmærksomhed på andre: Og der kan stilles spørgsmål om, hvad hun tror, andre tænkte/følte i en given situation. Hvad tror du, din datter tænkte, siden hun ikke ville tale med dig og hvad mon det var for følelser, der rørte sig i hende? m. Udforske opfattelser mellem personer: Og spørgsmålene kan følges op af spørgsmål, som omhandler, hvad den anden tror andre tænker/forestiller sig om hende i den givne situation. Hvilke tanker mon din datter havde om dig lige i den situation og hvad forestillede hun sig du ville? n. Udforske interpersonelle samspil: Spørgsmålene handler om, hvad andre gør, når hun gør sådan og sådan, med henblik på at få personerne til at få øje på det cirkulære mønster (den gensidige påvirkning) eller Locus - Kursus 7

8 ved at spørge triadisk, dvs. en 3. person om to andres relation, hvor den 3. ikke er direkte indblandet. Ved på skift at lade personerne være observatører til hinanden og til deres egne reaktioner får de et væld af oplysninger, de ikke havde før. Den samme slags spørgsmål stilles også som cirkulært orienterende spørgsmål men har da i større udstrækning til hensigt at skabe ny viden hos interviewer og at have en frigørende effekt for personerne, end når de stilles som refleksive spørgsmål, hvor hensigten klart er at facilitere den andens eget arbejde med at ændre tankemønster og forholdemåder. C. Uventet kontekst ændrende spørgsmål. Interviewer fokuserer på at bringe det skjulte og tabte frem i lyset, når folk er fastlåste og kun ser indskrænkede handlemuligheder. Det er spørgsmål, som ikke blot folder det kendte (known and familiar) endnu mere ud, men som bevæger sig ind i det, som er muligt at vide (posible to know). o. Udforske det modsatte indhold: Interviewer interesserer sig for at spørge til bagsiden af problemet, ikke til de f.eks. 80% hvor livet er rigtig svært, men til de 20% hvor det er bedre. Hvis hun har det rigtig skidt så stille spørgsmål om, hvornår hun sidst havde det rigtig godt. Hvornår har problemet mindre indflydelse på dit liv, fortæl mig om de helt små forskelle, hvor du fornemmer, at du har det bedre? p. Udforske modsatte sammenhænge: Der stilles spørgsmål, som er vendt på hovedet og som sandsynligvis vil være udsædvanlige for personen. Hvem af dig og din datter kan bedst lide, at det går som det går og hvem af Jer ville mest savne problemet, hvis det forsvandt? Locus - Kursus 8

9 q. Udforske behov for at bevare status quo: Spørgsmålene kan følges op af andre spørgsmål, som er lige så usædvanlige. Hvad hjælper problemet Jer med at holde på afstand? r. Introducere paradoksal forvirring: Man kan udforske det gode i det dårlige ud fra ideen om, at når der er noget, det er dårligt, er der også altid noget i det som er godt, så det modsatrettede bliver bragt frem. Hvor god er du faktisk til at lyve? s. Gå ind for frygtede impulser: Med stor forsigtighed kan interviewer spørge til de impulser, man kan være bekymret for, at den anden kan udvise, men det fordrer at relationen mellem interviewer og person kan bære det, ligesom det fordrer at interviewer har en knivskarp fornemmelse for, hvor langt hun kan gå uden at sætte skub i en uhensigtsmæssig drejning. Du har fortalt mig, at du har overvejet at tage livet af dig, hvad gør, at du ikke har gjort det? Hvilke tanker og ideer ønsker du skal dø? Du har fortalt mig, at du hader dit job, hvad gør, at du ikke har sagt dit job op? Hvilke tanker/ideer ønsker du skal forsvinde med opsigelsen af dit job? Locus - Kursus 9

10 D. Forslags antydende spørgsmål Man kan vælge at stille nogle spørgsmål som forsigtigt viser mulige retninger. De adskiller sig fra de lineært påvirkende spørgsmål på den måde, at interviewer ikke har en overbevisning om, hvad der vil være godt for den anden, men er samtidig klar over at der skal mere støtte end udfordring til for at muliggøre bevægelse. Der er måske mere tale om ideer, der er opstået hos interviewer på baggrund af personens egne overvejelser. t. Retningsgivende spørgsmål: Spørgsmål som stilles, når den anden har brug for at blive puffet lidt i en bestemt retning, kan f.eks. handle om at opstille mest/mindst muligheder. Så når nu du så gerne vil have det job, hvad ville mon så være bedst, at flytte eller at tage et kørekort? u. Indbefatte en omdefinering: Spørger til, hvis situationen var en anden, som benævnes, hvordan ville hun så reagere. Hvis din datter igen ville tale med dig, hvordan ville det så være for dig? v. Indbefatte en alternativ handling: Interviewer spørger til, hvad der ville ske, hvis hun handlede på en anden måde, som benævnes handlingsanvisende. Hvis du nu tog på besøg, en eftermiddag et par timer, en dag hvor du ved hun er hjemme, og du ventede med at ringe og sige, at du kom, indtil du var 5 minutter fra hende, hvad ville der mon så ske imellem Jer? Locus - Kursus 10

11 w. Indbefatte velvilje. Man kan spørge ind til en given situation som en beslutning eller et valg, der allerede er taget. Når vi nu forestiller os, at I havde besluttet Jer for at lade hende skifte skole, hvilken ny situation ville det så bringe Jer i? x. Indbefatte undskyldning: Når man som interviewer får den tanke, at der her er brug for at nogen giver sig, eller tager et forsonende skridt for at bringe bevægelse igen, kan man f.eks. spørge. Hvis du sagde undskyld til din datter,hvad så? y. Indbefatte tilgivelse: Når interviewer bemærker at nogen er blevet såret, er det muligt at spørge til tilgivelse. Hvis du tilgav ham og han tilgav dig, hvad ville der så ske for dig og for ham? Vil det være muligt for dig at tilgive dig selv? E. Normsammenlignende spørgsmål Hvis personen er kommet til at opfatte sig selv eller andre som særlige på en ikke hensigtsmæssig måde eller er bekymrede for at falde udenfor normen, kan man stille forskellige spørgsmål, som måske kan bringe bevægelse i opfattelsen. z. Ønsket om normalitet: Interviewer bruger den andens eget ønske om at blive mere normal til at indstille sig på et sundere mønster ved at drage sammenligninger. Når du ser på dine venners sovevaner og sammenligner dem med dine egne, hvor meget mere skulle du så sove for at få et bedre mønster? Locus - Kursus 11

12 æ. Kontrast til social norm: Man kan spørge til om, hun tror, hun har andre normer end andre og til hvilke normer hun tror andre har. Tror du det, du anser for god børneopdragelse er forskelligt fra, hvad så mange andre anser god børneopdragelse? Hvilke normer, tror du, de andre forældre i klassen har omkring børns påklædning? ø. Kontrast til en udviklingsnorm: Eller man kan spørge til f.eks. hvor et barn er set i forhold til, hvor andre børn er i deres udvikling og til hvordan det mon kan være. Tænker du, at Sofie er på niveau med sine kammerater i forhold til at kunne tage tøj af og på? Hvad får dig til at sige, at hun ikke er på niveau, hvad har du bemærket som er forskelligt fra andre børn? å. Kontrast til kulturel norm: Det kan nogle gange være behjælpsomt at få øje på hvordan man evt. er forskellig fra eller lig med helt andre. Hvis hun kom fra Italien, hvordan ville hun mon så være? En risiko ved at spørge til hvordan man er forskellig fra noget kan være, at personen kommer til at føle sig endnu mere forskellig, så man kan også vægte at spørge til hvordan nogen eller noget er lig med det normative. Locus - Kursus 12

13 aa. Normalitet på det sociale plan: Interviewer kan benævne forhold som er i hos alle/i alle grupper og så spørge ind til forholdet hos denne person f.eks. om vrede. Vrede kan være en helt almindelig følelse hos alle når man føler sig forbigået, hvordan tror du andre viser denne vrede og hvordan viser du den selv? bb. Normalitet på udviklingsplan: Benævne hvordan udvikling/overgange er for alle f.eks. børn for så at spørge ind til hvordan det specifikt er for dette barn. Det er helt almindeligt at børn som er flyttet fra dagplejen til børnehaven for en tid ikke vil hilse på deres gamle dagplejemor, hvordan er det egentlig for Katrine? cc. Normalitet på det kulturelle plan: Man kan benævne hvordan kulturmønstret er for så at spørge til denne person. De unge nu om dage, sms er hele tiden, hvad gør hun? dd. Inkludere det normale: Man kan spørge hende om, hvilken betydning det ville have for hende, hvis hun vidste, at andre havde det, som hende selv formålet er at øge tilhørsfølelsen hos en person, der føler sig fremmedgjort. Hvis du nu vidste, at så mange andre unge også føler sig forvirrede og bange, hvilken betydning ville det så have for dig? Locus - Kursus 13

14 F. Afgrænsningsafklarende spørgsmål Til tider er der brug for at man som interviewer er behjælpelig med at afgrænse noget som måske er blevet stort, mange grenet eller diffust. ee. Afklare årsagsforklaringer: Stilles for at gøre allerede forvirrede og uklare forklaringer klare. Alle personer spørges om det samme. Hvad er forklaringen på at I aldrig kom af sted på den tur, når nu det hele var planlagt? ff. Afklare kategorier: Man kan spørge ind til hvilke oplevelser, hensigter forskellige udtryk har og til om gruppens medlemmer kan skelne udtrykkene. Når du bruger udtrykket uansvarlig, hvad betydning har det så for dig og hvordan er det forskelligt fra når I også taler om umoden? gg. Afklare rækkefølger: Man spørger til om noget var før eller efter noget andet. Du siger, at det var som om I tabte gejsten, var det før eller efter Allan rejste? hh. Afklare dilemmaer: Ved at spørge til de dilemmaer alle de involverede ser, er det igen muligt at skabe ny viden og dermed bevægelse. Ser du noget dilemma I, at I går så langt i opgaveløsningen omkring børn med særlige behov i Jeres institution? Locus - Kursus 14

15 ii. Give plads til usikkerhed: Hvis der er en fastlåshed i afklaringer, som forhindrer i at se anderledes, så kan man spørge til, hvornår hun fik en ide,eller til hvornår, hun begyndte at tænke sådan. Hvornår fik du den ide, at du har tabt dit overblik? Har du nogen anelse om, hvornår du begyndte at tænke på dig selv som ikke dygtig? G. Indføre metaforer jj. Andre navne: At danne billeder af muligheder og forståelser ved at anvende metaforer kan være rigtig virksomt, man kan spørge til former, begreber, farver og alt muligt andet. Hvis du skulle give dig selv et dyrenavn, hvilken art ville du så være og hvad med de andre i gruppen? H. Spørgsmål det introducerer hypoteser Hypoteser er foreløbige forklaringer, som tjener til at retlede og organisere interviewers interviewadfærd. Forsigtige hypoteser kan være nyttige, fordi vi sammen kan danne et team, som samarbejder om en mere systemisk forståelse af situationen. kk. Afdække tilbagevirkende forløb: Spørgsmål stilles som afdækker typisk en serie af handlinger fremkaldt mellem personer. Når nu du surmuler og din mand bliver meget stille, hvad gør børnene så? Locus - Kursus 15

16 ll. Afdække forsvarsmekanismer: Man søger at få øje på, hvordan personen og andre beskytter sig selv. Når nu din mand ikke kan bære, at Jeres barn har vanskeligheder og derfor benægter det, hvad tror du så, der skulle til førend han kunne bære det? mm. Afdække problematiske reaktioner: Interviewer kan interessere sig for hvordan personen eller andre ville opleve problematiske reaktioner hos én selv eller hos andre. Hvis det nu viser sig at du helt taber humøret, hvordan vil det så være for sig og for din familie? nn. Afdække grundlæggende behov: Man kan spørge til hvilken slags omsorg, hvilke behov hun/andre ville have brug for at få dækket? Hvis du skal blive ved med at klare situationen endnu en tid, hvilken slags omsorg har du så selv brug for og fra hvem? oo. Afdække alternative motiver: Man kan spørge til hvilke andre motiver der også kan have været hos hende selv/andre. Du siger du tror hun var hævngerrig, hvad kunne der måske også have været tale om hun var? pp. Afdække fare ved forandring: For at sætte tingene lidt på spidsen i en træg situation kan man spørge paradoksalt til hvilke farer der ville opstå hvis problemet ikke var der. Hvis nu ikke du behøvede at være så vred hele tiden, hvem ville det så skabe fare for? Locus - Kursus 16

17 qq. Afdække hypoteser om interviewsystemet: Man kan holde op med at tale om sagen og for en tid tale om hvordan intervieweren påvirker systemet. Hvis jeg som interviewer stillede nogle helt andre spørgsmål end dem jeg stiller nu, ville jeg så være til større eller mindre hjælp? rr. Vise en blindgyde for interviewer: Man kan hente hjælp hos den, man interviewer, hvis man selv er ved at løbe lidt tør. Hvis jeg nu kom i en situation, hvor jeg ikke længere kunne finde på, hvad jeg skulle spørge dig om, hvad kunne jeg så spørge dig om? Hvordan vil du reagere, hvis jeg når til, at jeg ikke længere kan finde på noget at spørge dig om? Hvis jeg holdt op med at komme med ideer, hvad ville så effekten mon være af det? l. Procesafbrydende spørgsmål Bruges til at kommentere den løbende interviewproces, så man søger at få det til at give så megen mening som muligt for den man interviewer og én selv. ss. For at belyse den igangværende proces: Spørge til hvordan det ville være mellem hende og de andre, et andet sted, hvis det var ligesom hér, eller spørge til hvordan en anden (som ikke er her) ville forholde sig til, at I gjorde, ligesom vi gør her? Hvis du nu talte sammen med dine kolleger, som vi taler sammen her, ville det så være godt eller skidt? Locus - Kursus 17

18 Hvad ville din mand sige, hvis han vidste, at I kunne tale sammen lige som vi gør her? tt. Reflektere over interviewforholdet: Spørge en 3. person om hvordan, hun mon har det med det, som interviewer gør/siger. Hvordan ville din datter have det, hvis hun vidste, at jeg spørger dig om alle disse ting? uu. Indirekte kommentar til interviewprocessen: Hvis et medlem i interviewgruppen signalerer til en anden om, at noget ikke skal siges, så benævne at man ved, at det ville den anden aldrig sige og spørge til, hvad der ville ske, hvis hun gjorde det? Jeg ved, at du aldrig ville sige det, hvis du var blevet skuffet over det som skete, men hvis du nu gjorde det alligevel, hvad ville så mon ske? vv. Mindske senere reaktion: Man kan spørge til, hvordan mon en tredje person vil reagere efterfølgende. Når du kommer hjem fra kursus, hvad er så det første du vil fortælle den første du møder? ww. Forberede afslutning af interview: Man kan spørge til, hvordan det ville være, hvis samtalerne stopper nu, hvilken effekt det så evt. ville have for den enkelte? Hvis vi beslutter os for, at du ikke behøver at komme igen, hvilken effekt vil det mon så få for dig og for dine børn? 2005 Locus - Kursus 18

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

- 2 - Den Systemiske Teori (tankegang)

- 2 - Den Systemiske Teori (tankegang) - 1 - Forord. Jeg har i mit faglige virke som socialpædagog gennem 23 år, specielt været interesseret i og opmærksom på sprogets virkning i interaktionen mennesket imellem. Som professionel omsorgsudøver

Læs mere

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO OPGAVE At designe en ny hjemmeside til den lokale bilklub, American Style Car Club Hadsund. Den tidligere hjemmeside som klubben havde, levede ikke op til og indeholdte

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

DET MÅ KUNNE GØRES BEDRE DESIGN EKSAMEN C

DET MÅ KUNNE GØRES BEDRE DESIGN EKSAMEN C DET MÅ KUNNE GØRES BEDRE DESIGN EKSAMEN C FORSIDE 1 IDÉ 1 EMBALLAGE TIL TYGGEGUMMI PROBLEM IDÉ 2 EMBALLAGE TIL PISTACHENØDDER Brugt tyggegummi sviner i gadebiledet og skader naturen, fordi folk bare spytter

Læs mere

FODMAPforum. Designmanual

FODMAPforum. Designmanual Designmanual Velkommen På de følgende sider finder du s designprogram. Med det ved hånden er du i stand til at designe løsninger til s grafiske flader. Her kan du slå op og finde ingredienserne til at

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort Kort nr. 1 Kort nr. 2 Kort nr. 3 Kort nr. 4 Kort nr. 5 Kort nr. 6 Kort nr. 7 Kort nr. 8 Kort nr. 9 Kort nr. 1 Kort nr. 11 i 1. offentlighedsfase (). Kort nr. 12 Kilometers 1 -. Oversigt over detailkort

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils DANSK DESIGN LLZ DESIGN Skabeloner og stencils Kataloget er din inspiration til de mange skabeloner, der findes. Du kan bruge skabelonerne kreativt, dekorativt, samt i dit erhverv. Til at lave vægdekorationer,

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils DANSK DESIGN LLZ DESIGN Skabeloner og stencils Skabeloner og stencils til hobby. Brug kataloget 2015 til køb og kreativ inspiration. Til vægdekorationer, billedmageri, på tøj, møbler, papir, glas, postkort

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

LINDE No2 indeholder. LINDE No2 TWIN indeholder

LINDE No2 indeholder. LINDE No2 TWIN indeholder LINDE No2 indeholder LINDE No2 TWIN indeholder 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INSTALLATION 6 BATTERIER - TÆND HÅNDSÆT OG BASE 7 ISÆT BATTERIER 4 3 2 1 1 2 3 4 8 BASE OG HÅNDSÆT Tilslut headset LED* Udgående kald

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Designmanual / Forskningens Døgn

Designmanual / Forskningens Døgn 1/17 Designmanual / Forskningens Døgn Elementer 2 Logotype 2 Logotype på fotografi 3 Geometri 5 Forsk Geometri oversigt 6 Objekter 7 Forsk Objekt oversigt 8 Forhold mellem alle elementer 9 Farver 10 Font

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist Logo til sports event Andreas Ernst Tørnqvist Redegørelse Opgaven Opgaven omhandler forslag til logo for Sportslege 2013. Bidrag Jeg vil tage udgangspunkt i et logoforslag, som jeg ud arbejdede til lejligheden.

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere