BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende for studerende optaget fra og med september 2013 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofiler Bacheloruddannelsen i software engineering er en teknisk-videnskabelig uddannelse, som giver mulighed for optagelse på civilingeniøruddannelsen i Software engineering samt andre kandidatuddannelser indenfor fagområdet software engineering. Bacheloruddannelsen er primært tilrettelagt med det formål, at dimittenderne skal opnå de nødvendige kompetencer til at fortsætte på en kandidatuddannelse indenfor software engineering. Bachelorer i software engineering vil dog besidde de nødvendige kompetencer til at varetage en række forskellige jobfunktioner i offentlige og private virksomheder, f.eks. i udførende funktioner som softwareudvikler, systemudvikler, systemdesigner, IT- og systemarkitekt, systemintegrator, tester, iværksætter og organisatoriske funktioner som f.eks. IT-projektleder eller softwarekvalitetsingeniør samt rådgivende funktioner som IT-konsulent eller systemkonsulent. 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Formålet med bacheloruddannelsen i software engineering er på videnskabeligt grundlag at uddanne bachelorer, som selvstændigt kan medvirke til udvikling af software, såvel nyudvikling af software som tilpasning, integration og videreudvikling af eksisterende software på en måde hvor der udvises indsigt i brugerorienterede og organisatoriske aspekter, software som et innovativt element og globaliseringens betydning for software og softwareudvikling og omvendt. Bacheloren skal selvstændigt kunne medvirke i undersøgelse af behovet for softwaren, identifikation af krav, analyse, softwaredesign, interaktionsdesign, programmering og test, samt projektstyring, ændringsog konfigurationsstyring og kvalitetsstyring. Bacheloren skal kunne arbejde systematisk med softwares funktionalitet (herunder sikkerhed) og softwarekvaliteter, der har betydning for drift, herunder brugervenlighed, softwares udvikling og softwares vedligeholdelse. Bacheloren skal kunne tilrettelægge udviklingen i en veldefineret proces, der resulterer i et softwareprodukt med de rette kvaliteter, den rette pris og den rette tid. Bacheloren skal kunne udvikle og levere kvalitetssoftware både ved individuelt arbejde og som del af et team og skal kunne afstemme modstridende projektmål og finde acceptable kompromiser indenfor de begrænsninger som omkostninger, tid, viden, eksisterende systemer, organisation og omgivelser kan udgøre. Kompetencemål Bacheloren i software engineering har følgende kompetencer: Viden Har viden om teori, metode og praksis indenfor software engineering Kan forstå og reflektere over gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for problemidentifikation og analyse, software design, interaktionsdesign, udvikling, gennemførelse, verifikation og dokumentation Kan forstå og reflektere over gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for projektstyring, kvalitetsstyring, konfigurations- og ændringsstyring. Kan forstå og reflektere over aktuelle livscyklusprocesmodeller, såsom brugercentrerede modeller, evolutionære modeller og agile modeller. Kan forstå og reflektere over softwarekvaliteter i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over viden indenfor Virksomhed og samfund i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over viden indenfor Programmering i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over viden indenfor Informationsteknologi i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer Færdigheder Kan anvende de metoder og redskaber samt anvende de færdigheder indenfor software engineering, som er nødvendige for at arbejde på en systematisk og reflekteret måde med udvikling, anskaffelse, tilpasning, integration, videreudvikling og vedligeholdelse af software, som er i overensstemmelse med brugerorganisationens og brugernes mål, praksis og behov, overholder kvalitetsstandarder, leveres til tiden og overholder budgettet Kan anvende gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for problemidentifikation og analyse, software design, interaktionsdesign, udvikling, gennemførelse, verifikation og dokumentation 3

4 Kan anvende gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for projektstyring, kvalitetsstyring, konfigurations- og ændringsstyring. Kan benytte og tilpasse aktuelle livscyklusprocesmodeller, såsom brugercentrerede modeller, evolutionære modeller og agile modeller. Kan analysere og vurdere softwarekvaliteter i forhold til en given software engineering problemstilling Kan anvende viden indenfor Virksomhed og samfund i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til brugerbehov, samspil mellem organisation og softwareudvikling, innovation og globalisering Kan anvende viden indenfor Programmering i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til at programmere løsninger der er i overensstemmelse med et givet design, vælge et programmeringssprog der passer til den givne problemstilling Kan foretage kvalificerede valg af algoritmer og datastrukturer i implementeringen Kan anvende viden indenfor Informationsteknologi i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til at udnytte den tekniske platform samt analysere dens betydning i den givne software engineering problemstilling Kan designe passende løsninger til forskellige anvendelsesområder ved at bruge software engineering metoder, der er egnede til den pågældende opgave, og som inddrager teknologiske, brugermæssige, organisatoriske, samfundsmæssige og etiske aspekter Kan udvikle og levere kvalitetssoftware både ved individuelt arbejde og som del af et team, herunder i et tværfagligt, tværkulturelt og globalt orienteret samarbejde Kan anvende matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer Specificere, implementere og evaluere software komponentbaseret Kan foretage et kvalificeret valg af en passende kunstig intelligens teknik til at løse et bestemt problem i softwareudvikling Kan måle og dokumentere komplekse softwaresystemers ydeevne ved anvendelse af såvel kvantitative og kvalitative kriterier Kompetencer Kan afstemme modstridende projektmål og finde acceptable kompromiser indenfor de begrænsninger som omkostninger, tid, viden, eksisterende systemer, organisationer og omgivelser kan udgøre Kan forstå og værdsætte betydningen af forhandling, effektive arbejdsvaner, lederskab og god kommunikation med interessenter i typiske udviklingsomgivelser og besidde evnen hertil. Kan lære nye modeller, teknikker og teknologier efterhånden som de opstår og værdsætter nødvendigheden af en sådan fortsat faglig udvikling Kan identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring Kan evaluere egen læring og selvstændigt sætte sig ind i ny viden Kan samarbejde på tværs af faggrupper og kulturer Kan løse opgaver i en international kontekst Kan planlægge, udføre og evaluere projektorganiseret arbejde Kan arbejde innovativt og kreativt med ingeniørfaglige problemstillinger Kan deltage i iværksætteri 4

5 BACHELOREN I SOFTWARE ENGINEERING HAR FØLGENDE KOMPETENCER: SB1-BCD (1. sem) SB1-GOP (1. sem) SB2-ORG (2. sem) SB2-VOP (2. sem) SB3-GLO (3. sem) SB3-DES (3. sem) DM547 (3. sem) SB4-KBS (4. sem) SB4-KI (4. sem) DM507 (4. sem) SB-MAI SB5-EMP SB5-TEC F-EIT SB6-POM (6. sem) VIDEN Har viden om teori, metode og praksis indenfor software engineering Kan forstå og reflektere over gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for problemidentifikation og analyse, software design, interaktionsdesign, udvikling, gennemførelse, verifikation og dokumentation Kan forstå og reflektere over gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for projektstyring, kvalitetsstyring, konfigurations- og ændringsstyring. Kan forstå og reflektere over aktuelle livscyklusprocesmodeller, såsom brugercentrerede modeller, evolutionære modeller og agile modeller. Kan forstå og reflektere over softwarekvaliteter i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over viden indenfor Virksomhed og samfund i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over viden indenfor Programmering i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over viden indenfor Informationsteknologi i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer FÆRDIGHEDER Kan anvende de metoder og redskaber samt anvende de færdigheder indenfor software engineering, som er nødvendige for at arbejde på en systematisk og reflekteret måde med udvikling, anskaffelse, tilpasning, integration, videreudvikling og vedligeholdelse af software, som er i overensstemmelse med brugerorganisationens og bruger-

6 BACHELOREN I SOFTWARE ENGINEERING HAR FØLGENDE KOMPETENCER: SB1-BCD (1. sem) SB1-GOP (1. sem) SB2-ORG (2. sem) SB2-VOP (2. sem) SB3-GLO (3. sem) SB3-DES (3. sem) DM547 (3. sem) SB4-KBS (4. sem) SB4-KI (4. sem) DM507 (4. sem) SB-MAI SB5-EMP SB5-TEC F-EIT SB6-POM (6. sem) nes mål, praksis og behov, overholder kvalitetsstandarder, leveres til tiden og overholder budgettet Kan anvende gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for problemidentifikation og analyse, software design, interaktionsdesign, udvikling, gennemførelse, verifikation og dokumentation Kan anvende gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for projektstyring, kvalitetsstyring, konfigurations- og ændringsstyring. Kan benytte og tilpasse aktuelle livscyklusprocesmodeller, såsom brugercentrerede modeller, evolutionære modeller og agile modeller. Kan analysere og vurdere softwarekvaliteter i forhold til en given software engineering problemstilling Kan anvende viden indenfor Virksomhed og samfund i forhold til en given software engineering problemstilling, her- under i forhold til brugerbehov, samspil mellem organisation og softwareudvikling, innovation og globalisering Kan anvende viden indenfor Programmering i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til at programmere løsninger der er i overensstemmelse med et givet design, vælge et programmeringssprog der passer til den givne problemstilling Kan foretage kvalificerede valg af algoritmer og datastrukturer i implementeringen Kan anvende viden indenfor Informationsteknologi i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til at udnytte den tekniske platform samt analysere dens betydning i den givne software engineering problemstilling Kan designe passende løsninger til forskellige anvendelsesområder ved at bruge software engineering metoder, der er egnede til den pågældende opgave, og som inddrager teknologiske, brugermæssige, organisatoriske, samfundsmæssige og etiske aspekter Kan udvikle og levere kvalitetssoftware både ved individuelt arbejde og som del af et team, herunder i et tværfagligt, 6

7 BACHELOREN I SOFTWARE ENGINEERING HAR FØLGENDE KOMPETENCER: SB1-BCD (1. sem) SB1-GOP (1. sem) SB2-ORG (2. sem) SB2-VOP (2. sem) SB3-GLO (3. sem) SB3-DES (3. sem) DM547 (3. sem) SB4-KBS (4. sem) SB4-KI (4. sem) DM507 (4. sem) SB-MAI SB5-EMP SB5-TEC F-EIT SB6-POM (6. sem) tværkulturelt og globalt orienteret samarbejde Kan anvende matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer Specificere, implementere og evaluere software komponentbaseret Kan foretage et kvalificeret valg af en passende kunstig intelligens teknik til at løse et bestemt problem i softwareudvikling Kan måle og dokumentere komplekse softwaresystemers ydeevne ved anvendelse af såvel kvantitative og kvalitative kriterier KOMPETENCER Kan afstemme modstridende projektmål og finde acceptable kompromiser indenfor de begrænsninger som omkost- ninger, tid, viden, eksisterende systemer, organisationer og omgivelser kan udgøre Kan forstå og værdsætte betydningen af forhandling, effektive arbejdsvaner, lederskab og god kommunikation med interessenter i typiske udviklingsomgivelser og besidde evnen hertil. Kan lære nye modeller, teknikker og teknologier efterhånden som de opstår og værdsætter nødvendigheden af en sådan fortsat faglig udvikling Kan identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring Kan evaluere egen læring og selvstændigt sætte sig ind i ny viden Kan samarbejde på tværs af faggrupper og kulturer Kan løse opgaver i en international kontekst Kan planlægge, udføre og evaluere projektorganiseret arbejde Kan arbejde innovativt og kreativt med ingeniørfaglige problemstillinger Kan deltage i iværksætteri Tabel 1 Sammenhæng mellem slutkompetencer uddannelsens moduler (for nærmere beskrivelse af moduler se 5 og frem) 7

8 3 Uddannelsens fagsøjler De studerendes kompetencer udvikles gennem studiet af emner indenfor fem fagsøjler. Progressionen indenfor fagsøjlerne og sammenkædningen af emner på tværs af fagsøjlerne på semestrene fører til de endelige kompetencer. Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse gennem valgfag og bachelorprojektet. De fem fagsøjler er: Software engineering Programmering Informationsteknologi Virksomhed og samfund Ingeniørgrundlag og -praksis Fagsøjlen Software engineering Formålet med fagsøjlen er at give den studerende viden om de teorier, modeller og teknikker indenfor software engineering som sætter den studerende i stand til at udvikle, tilpasse, integrere, videreudvikle og vedligeholde software, som opfylder de stillede krav, overholder kvalitetsstandarder, leveres til tiden og overholder budgettet, ved en systematisk og reflekteret anvendelse af metoder og værktøjer. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at undersøge behovet for softwaren, udvikle eller anskaffe og videreudvikle selve softwaren (softwaremodellering, krav, analyse, softwaredesign, interaktionsdesign, programmering og test). Den studerende bliver herunder i stand til at arbejde med softwarearkitektur og komponentbaseret softwareudvikling. Den studerende bliver i stand til at udføre kvalitetsstyring, projektstyring, ændrings- og konfigurationsstyring og at anvende udviklingsværktøjer. Den studerende bliver også i stand til at benytte og tilpasse aktuelle livscyklusprocesmodeller, herunder brugercentrerede modeller, evolutionære modeller og agile modeller. Den studerende bliver endelig i stand til at analysere og vurdere softwarekvaliteter. Fagsøjlen Programmering Formålet med fagsøjlen er at give den studerende viden om grundlæggende begreber indenfor programmering og det objektorienterede paradigme, kendskab til andre paradigmer og viden om algoritmer og datastrukturer. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at programmere løsninger der er i overensstemmelse med et givent design samt vælge et sprog der passer til den givne problemstilling og bruge dette sprog og dets indbyggede faciliteter på en hensigtsmæssig og effektiv måde. Fagsøjlen sætter også den studerende i stand til at foretage kvalificerede valg af algoritmer og datastrukturer i en implementering. Fagsøjlen Informationsteknologi Formålet med fagsøjlen er at give den studerende grundlæggende viden om computerarkitektur, operativsystemer, netværk, kommunikation og databaser samt viden om konkrete distributions- og integrationsteknologier. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at benytte denne viden i forbindelsen med softwareudvikling, herunder kende forskellige platforme, herunder mobile platforme, og udnytte den konkrete tekniske platform samt analysere dens betydning i den givne software engineering problemstilling. Fagsøjlen Virksomhed og Samfund

9 Formålet med fagsøjlen er at give den studerende grundlæggende viden om den menneskelige, organisatoriske og samfundsmæssige kontekst for softwareudvikling og anskaffelse af software, herunder viden om forundersøgelse, projektstyring, organisation og ledelse, innovation, virksomhedsstart og iværksætteri samt tværkulturelle forhold i en global kontekst. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at anvende denne viden til at forstå og beskrive brugerbehov, samspil mellem organisation og softwareudvikling, innovation og globalisering Fagsøjlen Ingeniørgrundlag og - praksis Formålet med fagsøjlen er at give den studerende brede ingeniørmæssige kompetencer og indblik i ingeniørpraksis. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring. Den studerende bliver også i stand til effektive arbejdsvaner, til at kommunikere og forhandle med interessenter og til at indgå i et effektivt samarbejde med andre. Den studerende bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre, justere og evaluere projekter, den studerende får et relevant matematisk fundament og endelig får den studerende viden om centrale videnskabsteoretiske begreber og positioner, software engineering fagets historie, etiske problemstillinger og principper indenfor software engineering, og hvorledes disse bør iagttages i forbindelse med ingeniørpraksis. 9

10 4 Uddannelsens struktur Semestertemaer Semester Semestertemaer 6. Bachelor-semester 5. Distribuerede og integrerede systemer 4. Softwarekomponenter 3. Design af Softwaresystemer i en global kontekst 2. Organisationsorienteret Softwareudvikling 1. Brugercentreret design Igennem semester arbejder de studerende med teori og projekter af stigende dybde og kompleksitet inden for software engineering. Samtidig stiger kravene til selvstændig projektformulering, informationssøgning og formidling. På 6. semester udføres bachelorprojekt indenfor et valgfrit relevant område, desuden er der mulighed for tilvalgsfag. 10

11 5 Modulernes Placering Semester: Struktur 6. SB6-POM Forundersøgelse og projektstyring Valgfag Valgfag SB6-BP Bachelorprojekt 5. SB-MAI Software Maintenance SB5-EMP Empirical Methods and Statistics SB5-TEC Distribution and Integration Technologies Elective F-EIT Eperts in Teams 4. SB4-KI Kunstig intelligens DM507 Algoritmer og datastrukturer SB4-KBS Komponentbaseret softwareudvikling Softwarekomponenter Videnskabsteori Semesterprojekt 3. SB3-DES Design af softwaresystemer DM547 Diskret matematik Operativsystemer og netværk SB3-GLO Design af softwaresystemer i en global kontekst Cross Cultural Management Semesterprojekt 2. SB2-VOP Videregående objektorienteret programmering Grundlæggende Software Engineering Databasedesign- og programmering SB2-ORG Organisationsorienteret softwareudvikling Organisation og Ledelse Semesterprojekt 1. SB1-GOP Grundlæggende objektorienteret programmering Introduktion til software engineering Interaktion og interaktionsdesign SB1-BCD Brugercentreret design Introduktion til IT Studieteknik mm Semesterprojekt ECTS:

12 6 Semesterbeskrivelse 1. semester SEMESTERTEMA Brugercentreret design VÆRDIARGUMENTATION Semestret introducerer den studerende til software engineering som en helhed. Det gøres ved at sammenholde centrale emner indenfor software engineering og informationsteknologi med eksempler på eksisterede softwaresystemer, deres brugsmæssige, organisatoriske og samfundsmæssige kontekst, teknologiske fundament og opbygning samt deres udviklingsproces og hele levetid. Herved får den studerende indblik i det teoretiske felt for deres uddannelse og praksisfeltet for deres kommende profession. Semestret giver endvidere den studerende indsigt i brugercentreret design og grundlæggende programmering. Herved får den studerende fra første færd opmærksomhed på vigtigheden af at software passer til brugernes praksis og behov og på de programmeringsmæssige kundskaber der er nødvendige for at kunne udvikle software. KOMPETENCEMÅL Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne: Identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring Tilrettelægge, gennemføre og præsentere et projekt i et effektivt samarbejde Beskrive de væsentligste problemstillinger, livscyklusprocesser, livscyklusprocesmodeller og kvaliteter indenfor software engineering Forklare grundlæggende begreber i objektorienteret programmering og programmere simple applikationer ved brug af objektorienterede principper Udvikle en softwareapplikation under anvendelse af en brugercentreret metode Beskrive grundlæggende forhold vedr. datalagring, maskinarkitektur, operativsystemer og netværk og deres konkrete betydning for en softwareapplikation SEMESTERINDHOLD SB1-BCD Software engineering og brugercentreret design (25 ECTS) SB1-GOP Grundlæggende objektorienteret programmering (5 ECTS) Modulerne er obligatoriske og udgør førsteårsprøven. SAMMENHÆNG I modulet SB1-BCD Software Engineering og brugercentreret design indgår faglighederne: Introduktion til software engineering Introduktion til informationsteknologi Interaktion og interaktionsdesign 12

13 Studieteknik, projektarbejde og kommunikation og semesterprojektet: Software engineering og brugercentreret design Begge moduler på semesteret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges tværfagligt i semesterprojektet. 13

14 7 Semesterbeskrivelse 2. semester SEMESTERTEMA Organisationsorienteret softwareudvikling VÆRDIARGUMENTATION Semestret indfører den studerende i softwareudvikling i en organisatorisk kontekst. Det gøres ved at der opnås indsigt i systematisk udvikling af et softwaresystem i en anvendelsesorienteret, iterativ, objektorienteret, proces og i databasesystemer, samtidigt med indsigt i organisation og ledelse. Herved får den studerende opmærksomhed på softwares betydning for organisationer og den gensidige vekselvirkning mellem software og organisation. Der opnås endvidere indsigt i videregående programmering. Herved får den studerende opmærksomhed på de muligheder og vanskeligheder der ligger i implementering af et givet design. KOMPETENCEMÅL Analysere og evaluere en organisations strukturelle og sociale elementer og foreslå ændringer heri Tilrettelægge og gennemføre et projekt brugsmønsterstyret, iterativt og objektorienteret baseret på Unified Process med fokus på inceptionsfasen og elaborationsfasen og forklare de styrker og svagheder, der er ved at anvende Unified Process i et givet projekt Programmere et softwareprodukt på grundlag af en designmodel og en implementeringsmodel og foretage et valg mellem forskellige programmeringssprog ved løsning af en bestemt problemtype Designe og programmere en relationel database og benytte den i en organisatorisk kontekst Planlægge og organisere projekter og reflektere over deres faktiske gennemførsel, herunder over egen og andres indsats i projektsamarbejdet Skrive og reviewe teknisk dokumentation. SEMESTERINDHOLD SB2-VOP Videregående objektorienteret programmering (5 ECTS) SB2-ORG Organisationsorienteret software engineering (25 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG I modulet SB2-ORG Organisationsorienteret software engineering indgår faglighederne: Grundlæggende software engineering Organisation og ledelse Databasedesign- og programmering Og semesterprojektet Organisationsorienteret softwareudvikling (Semesterprojekt) Begge moduler på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges tværfagligt i semesterprojektet. 14

15 8 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Design af softwaresystemer i en global kontekst VÆRDIARGUMENTATION Semestret indfører den studerende i arkitekturcentreret softwareudvikling i en global kontekst. Der opnås indsigt i de elementer, der indgår i udvikling af en stabil softwarearkitektur samtidigt med indsigt i tværkulturel ledelse og praktisk gennemførelse af et projekt i en tværnational sammenhæng. Herved får den studerende opmærksomhed på de muligheder og udfordringer, der er i et projektarbejde på tværs af kultur, tid og sted. Der opnås endvidere indsigt i operativsystemer og netværk samt diskret matematik. Herved får den studerende opmærksomhed på de muligheder og vanskeligheder, der ligger i den underliggende tekniske platform og vigtigheden af at arbejde med den præcision som det matematiske grundlag giver. KOMPETENCEMÅL Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne: Designe en softwarearkitektur med bestemte kvaliteter i en arkitekturcentreret udviklingsproces og forklare fordele og ulemper ved den valgte arkitektur Gennemføre projekter i en global kontekst Forklare og udnytte operativsystem og netværk samt analysere deres indvirkning på konkrete ITsystemer Benytte matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer Benytte agil projektstyring Planlægge, udføre og evaluere projektorganiseret arbejde SEMESTERINDHOLD SB3-DES Design af softwaresystemer (5 ECTS) DM547 Diskret matematik (5 ECTS) SB3-GLO Design af Softwaresystemer i en global kontekst (20 ECTS) SAMMENHÆNG Modul SB3-GLO Design af softwaresystemer omfatter faglighederne: Operativsystemer og netværk Cross Cultural Management Og semesterprojektet: Design af softwaresystemer i en global kontekst Alle modulerne på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges tværfagligt i semesterprojektet. 15

16 9 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Softwarekomponenter VÆRDIARGUMENTATION Semestret indfører den studerende i komponentbaseret softwareudvikling, og giver samtidigt hermed den studerende indsigt i kunstig intelligens, algoritmer og datastrukturer samt videnskabsteori. Herved får den studerende opmærksomhed på betydningen af at udvikle komponenter og at benytte komponenter. Den studerende får videre opmærksomhed på at søge mere intelligente løsninger, at arbejde præcist med algoritmer og datastrukturer i den kode, der indgår i et softwareprojekt og endelig en videnskabsteoretisk forståelse for sit professionelle område. KOMPETENCEMÅL Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne: Specificere, implementere og evaluere software komponentbaseret, herunder identificere, evaluere og udvælge komponenter ud fra funktionelle og ikke-funktionelle krav Anvende algoritmer og datastrukturer samt argumentere for valg af dem Vælge en passende kunstig intelligens teknik til at løse et bestemt problem i projektet og argumentere for valget Arbejde innovativt og kreativt med ingeniørfaglige problemstillinger SEMESTERINDHOLD SB4-KBS Komponentbaseret softwareudvikling (15 ECTS) SB4-KI Kunstig intelligens (5 ECTS) DM507 Algoritmer og datastrukturer (10 ECTS) SAMMENHÆNG Modul SB4-KBS Komponentbaseret softwareudvikling omfatter fagligheden: Softwarekomponenter Videnskabsteori og praksis og semesterprojektet: Komponentbaseret softwareudvikling Alle modulerne på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges tværfagligt i semesterprojektet. 16

17 10 Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Distribuerede og integrerede systemer VÆRDIARGUMENTATION Semestret indfører den studerende i hvordan software udvikles og vedligeholdes som et produkt. Der opnås indsigt i de discipliner, der bruges, når software skal tilpasses, vedligeholdes og videreudvikles og samtidigt hermed indsigt i distribution og integration samt empiriske metoder og statistik. Herved får den studerende opmærksomhed på at nyudvikling er vigtig, men at vedligeholdelse, videreudvikling og integration af eksisterende er tilsvarende vigtigt. KOMPETENCEMÅL Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne: Udføre konfigurationsstyring, ændringsstyring og kvalitetskontrol i et projekt samt reflektere over sammenhængene mellem ændringer og kodens kvalitet og mellem softwarens struktur og dens ydeevne Måle og dokumentere komplekse softwaresystemers ydeevne ved anvendelse af såvel kvantitative og kvalitative kriterier Konstruere distribuerede applikationer Deltage i tværfagligt, tværkulturelt samarbejde, innovation og iværksætteri, herunder udarbejdelse af en forretningsplan SEMESTERINDHOLD SB-MAI Software Maintenance (5 ECTS) SB5-EMP Empirical Methods and Statistics (5 ECTS) SB5-TEC Distribution and Integration Technologies (5 ECTS) F-EIT5 Eperts in Teams (10 ECTS) Valgfag svarende til 5 ECTS. 17

18 11 Semesterbeskrivelse - 6. semester SEMESTERTEMA Bachelorprojekt SEMESTERINDHOLD SB6-BP Bachelorprojekt (15 ECTS) SB6-POM Forundersøgelse og projektstyring (5 ECTS) Valgfag svarende til 10 ECTS. 18

19 12 Censorkorps og studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet og Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. Moduler, der udbydes af det Naturvidenskabelige Fakultet, hører under det naturvidenskabelige censorkorps. 13 Ikrafttræden og ændringer 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. april 2012 (Version 1.0). 2. Studieordning 2013 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 17. september 2013 (Version 1.0). 3. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. november 2013 (Version 1.1) 4. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 23. juni 2014 (Version 1.2). 5. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 10. oktober 2014 (Version 1.3). 6. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 12. november 2014 (Version 1.4). 19

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (software engineering).

Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (software engineering). Syddansk Universitetet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Revideret afgørelsesbrev. Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Software Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Software Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Software Engineering Studieordning 2013, version

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

BACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI

BACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI Bachelor of Science in Engineering (Learning and Experience Technology) Studiestart

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.3 Revideret august 2015 Side 0 af 12 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Indhold Indledning

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn.

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi April 2007 [v3] 1 Introduktion... 2 2 Formål... 2 3 Indhold... 2 4 Adgangskrav... 3 5 Eksaminer... 3 6 Studieplan... 3 6.1 Formelle modeller

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014

Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

IT-Universitetet i København

IT-Universitetet i København IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2007 Revideret pr. 17. marts 2011 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Studieordning del 3-2014

Studieordning del 3-2014 Studieordning del 3-2014 Valgfag Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 6 del 3 Valgfag 1. Valgfrie uddannelseselementer...2 2. Valgfaget Android...2 3.

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology) Studieordning

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING BLIV BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING HVEM STUDERER SOFTWAREUDVIKLING? Verdens mest succesfulde virksomheder som Google og Apple er skabt af mennesker

Læs mere

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Kandidat i Erhvervsøkonomi Styring og ledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål Studieordning for masteruddannelse i it-ledelse, masteruddannelse i interaktionsdesign og masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi 1. Introduktion...2 2. Formål...2 3. Indhold...2 4. Adgangskrav...3 5. Eksaminer...3 6. Rammer for sammensætning af studieplan...3 Samlet oversigt

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere