BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende for studerende optaget fra og med september 2013 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofiler Bacheloruddannelsen i software engineering er en teknisk-videnskabelig uddannelse, som giver mulighed for optagelse på civilingeniøruddannelsen i Software engineering samt andre kandidatuddannelser indenfor fagområdet software engineering. Bacheloruddannelsen er primært tilrettelagt med det formål, at dimittenderne skal opnå de nødvendige kompetencer til at fortsætte på en kandidatuddannelse indenfor software engineering. Bachelorer i software engineering vil dog besidde de nødvendige kompetencer til at varetage en række forskellige jobfunktioner i offentlige og private virksomheder, f.eks. i udførende funktioner som softwareudvikler, systemudvikler, systemdesigner, IT- og systemarkitekt, systemintegrator, tester, iværksætter og organisatoriske funktioner som f.eks. IT-projektleder eller softwarekvalitetsingeniør samt rådgivende funktioner som IT-konsulent eller systemkonsulent. 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Formålet med bacheloruddannelsen i software engineering er på videnskabeligt grundlag at uddanne bachelorer, som selvstændigt kan medvirke til udvikling af software, såvel nyudvikling af software som tilpasning, integration og videreudvikling af eksisterende software på en måde hvor der udvises indsigt i brugerorienterede og organisatoriske aspekter, software som et innovativt element og globaliseringens betydning for software og softwareudvikling og omvendt. Bacheloren skal selvstændigt kunne medvirke i undersøgelse af behovet for softwaren, identifikation af krav, analyse, softwaredesign, interaktionsdesign, programmering og test, samt projektstyring, ændringsog konfigurationsstyring og kvalitetsstyring. Bacheloren skal kunne arbejde systematisk med softwares funktionalitet (herunder sikkerhed) og softwarekvaliteter, der har betydning for drift, herunder brugervenlighed, softwares udvikling og softwares vedligeholdelse. Bacheloren skal kunne tilrettelægge udviklingen i en veldefineret proces, der resulterer i et softwareprodukt med de rette kvaliteter, den rette pris og den rette tid. Bacheloren skal kunne udvikle og levere kvalitetssoftware både ved individuelt arbejde og som del af et team og skal kunne afstemme modstridende projektmål og finde acceptable kompromiser indenfor de begrænsninger som omkostninger, tid, viden, eksisterende systemer, organisation og omgivelser kan udgøre. Kompetencemål Bacheloren i software engineering har følgende kompetencer: Viden Har viden om teori, metode og praksis indenfor software engineering Kan forstå og reflektere over gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for problemidentifikation og analyse, software design, interaktionsdesign, udvikling, gennemførelse, verifikation og dokumentation Kan forstå og reflektere over gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for projektstyring, kvalitetsstyring, konfigurations- og ændringsstyring. Kan forstå og reflektere over aktuelle livscyklusprocesmodeller, såsom brugercentrerede modeller, evolutionære modeller og agile modeller. Kan forstå og reflektere over softwarekvaliteter i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over viden indenfor Virksomhed og samfund i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over viden indenfor Programmering i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over viden indenfor Informationsteknologi i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer Færdigheder Kan anvende de metoder og redskaber samt anvende de færdigheder indenfor software engineering, som er nødvendige for at arbejde på en systematisk og reflekteret måde med udvikling, anskaffelse, tilpasning, integration, videreudvikling og vedligeholdelse af software, som er i overensstemmelse med brugerorganisationens og brugernes mål, praksis og behov, overholder kvalitetsstandarder, leveres til tiden og overholder budgettet Kan anvende gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for problemidentifikation og analyse, software design, interaktionsdesign, udvikling, gennemførelse, verifikation og dokumentation 3

4 Kan anvende gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for projektstyring, kvalitetsstyring, konfigurations- og ændringsstyring. Kan benytte og tilpasse aktuelle livscyklusprocesmodeller, såsom brugercentrerede modeller, evolutionære modeller og agile modeller. Kan analysere og vurdere softwarekvaliteter i forhold til en given software engineering problemstilling Kan anvende viden indenfor Virksomhed og samfund i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til brugerbehov, samspil mellem organisation og softwareudvikling, innovation og globalisering Kan anvende viden indenfor Programmering i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til at programmere løsninger der er i overensstemmelse med et givet design, vælge et programmeringssprog der passer til den givne problemstilling Kan foretage kvalificerede valg af algoritmer og datastrukturer i implementeringen Kan anvende viden indenfor Informationsteknologi i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til at udnytte den tekniske platform samt analysere dens betydning i den givne software engineering problemstilling Kan designe passende løsninger til forskellige anvendelsesområder ved at bruge software engineering metoder, der er egnede til den pågældende opgave, og som inddrager teknologiske, brugermæssige, organisatoriske, samfundsmæssige og etiske aspekter Kan udvikle og levere kvalitetssoftware både ved individuelt arbejde og som del af et team, herunder i et tværfagligt, tværkulturelt og globalt orienteret samarbejde Kan anvende matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer Specificere, implementere og evaluere software komponentbaseret Kan foretage et kvalificeret valg af en passende kunstig intelligens teknik til at løse et bestemt problem i softwareudvikling Kan måle og dokumentere komplekse softwaresystemers ydeevne ved anvendelse af såvel kvantitative og kvalitative kriterier Kompetencer Kan afstemme modstridende projektmål og finde acceptable kompromiser indenfor de begrænsninger som omkostninger, tid, viden, eksisterende systemer, organisationer og omgivelser kan udgøre Kan forstå og værdsætte betydningen af forhandling, effektive arbejdsvaner, lederskab og god kommunikation med interessenter i typiske udviklingsomgivelser og besidde evnen hertil. Kan lære nye modeller, teknikker og teknologier efterhånden som de opstår og værdsætter nødvendigheden af en sådan fortsat faglig udvikling Kan identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring Kan evaluere egen læring og selvstændigt sætte sig ind i ny viden Kan samarbejde på tværs af faggrupper og kulturer Kan løse opgaver i en international kontekst Kan planlægge, udføre og evaluere projektorganiseret arbejde Kan arbejde innovativt og kreativt med ingeniørfaglige problemstillinger Kan deltage i iværksætteri 4

5 BACHELOREN I SOFTWARE ENGINEERING HAR FØLGENDE KOMPETENCER: SB1-BCD (1. sem) SB1-GOP (1. sem) SB2-ORG (2. sem) SB2-VOP (2. sem) SB3-GLO (3. sem) SB3-DES (3. sem) DM547 (3. sem) SB4-KBS (4. sem) SB4-KI (4. sem) DM507 (4. sem) SB-MAI SB5-EMP SB5-TEC F-EIT SB6-POM (6. sem) VIDEN Har viden om teori, metode og praksis indenfor software engineering Kan forstå og reflektere over gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for problemidentifikation og analyse, software design, interaktionsdesign, udvikling, gennemførelse, verifikation og dokumentation Kan forstå og reflektere over gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for projektstyring, kvalitetsstyring, konfigurations- og ændringsstyring. Kan forstå og reflektere over aktuelle livscyklusprocesmodeller, såsom brugercentrerede modeller, evolutionære modeller og agile modeller. Kan forstå og reflektere over softwarekvaliteter i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over viden indenfor Virksomhed og samfund i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over viden indenfor Programmering i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over viden indenfor Informationsteknologi i forhold til en given software engineering problemstilling Kan forstå og reflektere over matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer FÆRDIGHEDER Kan anvende de metoder og redskaber samt anvende de færdigheder indenfor software engineering, som er nødvendige for at arbejde på en systematisk og reflekteret måde med udvikling, anskaffelse, tilpasning, integration, videreudvikling og vedligeholdelse af software, som er i overensstemmelse med brugerorganisationens og bruger-

6 BACHELOREN I SOFTWARE ENGINEERING HAR FØLGENDE KOMPETENCER: SB1-BCD (1. sem) SB1-GOP (1. sem) SB2-ORG (2. sem) SB2-VOP (2. sem) SB3-GLO (3. sem) SB3-DES (3. sem) DM547 (3. sem) SB4-KBS (4. sem) SB4-KI (4. sem) DM507 (4. sem) SB-MAI SB5-EMP SB5-TEC F-EIT SB6-POM (6. sem) nes mål, praksis og behov, overholder kvalitetsstandarder, leveres til tiden og overholder budgettet Kan anvende gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for problemidentifikation og analyse, software design, interaktionsdesign, udvikling, gennemførelse, verifikation og dokumentation Kan anvende gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for projektstyring, kvalitetsstyring, konfigurations- og ændringsstyring. Kan benytte og tilpasse aktuelle livscyklusprocesmodeller, såsom brugercentrerede modeller, evolutionære modeller og agile modeller. Kan analysere og vurdere softwarekvaliteter i forhold til en given software engineering problemstilling Kan anvende viden indenfor Virksomhed og samfund i forhold til en given software engineering problemstilling, her- under i forhold til brugerbehov, samspil mellem organisation og softwareudvikling, innovation og globalisering Kan anvende viden indenfor Programmering i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til at programmere løsninger der er i overensstemmelse med et givet design, vælge et programmeringssprog der passer til den givne problemstilling Kan foretage kvalificerede valg af algoritmer og datastrukturer i implementeringen Kan anvende viden indenfor Informationsteknologi i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til at udnytte den tekniske platform samt analysere dens betydning i den givne software engineering problemstilling Kan designe passende løsninger til forskellige anvendelsesområder ved at bruge software engineering metoder, der er egnede til den pågældende opgave, og som inddrager teknologiske, brugermæssige, organisatoriske, samfundsmæssige og etiske aspekter Kan udvikle og levere kvalitetssoftware både ved individuelt arbejde og som del af et team, herunder i et tværfagligt, 6

7 BACHELOREN I SOFTWARE ENGINEERING HAR FØLGENDE KOMPETENCER: SB1-BCD (1. sem) SB1-GOP (1. sem) SB2-ORG (2. sem) SB2-VOP (2. sem) SB3-GLO (3. sem) SB3-DES (3. sem) DM547 (3. sem) SB4-KBS (4. sem) SB4-KI (4. sem) DM507 (4. sem) SB-MAI SB5-EMP SB5-TEC F-EIT SB6-POM (6. sem) tværkulturelt og globalt orienteret samarbejde Kan anvende matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer Specificere, implementere og evaluere software komponentbaseret Kan foretage et kvalificeret valg af en passende kunstig intelligens teknik til at løse et bestemt problem i softwareudvikling Kan måle og dokumentere komplekse softwaresystemers ydeevne ved anvendelse af såvel kvantitative og kvalitative kriterier KOMPETENCER Kan afstemme modstridende projektmål og finde acceptable kompromiser indenfor de begrænsninger som omkost- ninger, tid, viden, eksisterende systemer, organisationer og omgivelser kan udgøre Kan forstå og værdsætte betydningen af forhandling, effektive arbejdsvaner, lederskab og god kommunikation med interessenter i typiske udviklingsomgivelser og besidde evnen hertil. Kan lære nye modeller, teknikker og teknologier efterhånden som de opstår og værdsætter nødvendigheden af en sådan fortsat faglig udvikling Kan identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring Kan evaluere egen læring og selvstændigt sætte sig ind i ny viden Kan samarbejde på tværs af faggrupper og kulturer Kan løse opgaver i en international kontekst Kan planlægge, udføre og evaluere projektorganiseret arbejde Kan arbejde innovativt og kreativt med ingeniørfaglige problemstillinger Kan deltage i iværksætteri Tabel 1 Sammenhæng mellem slutkompetencer uddannelsens moduler (for nærmere beskrivelse af moduler se 5 og frem) 7

8 3 Uddannelsens fagsøjler De studerendes kompetencer udvikles gennem studiet af emner indenfor fem fagsøjler. Progressionen indenfor fagsøjlerne og sammenkædningen af emner på tværs af fagsøjlerne på semestrene fører til de endelige kompetencer. Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse gennem valgfag og bachelorprojektet. De fem fagsøjler er: Software engineering Programmering Informationsteknologi Virksomhed og samfund Ingeniørgrundlag og -praksis Fagsøjlen Software engineering Formålet med fagsøjlen er at give den studerende viden om de teorier, modeller og teknikker indenfor software engineering som sætter den studerende i stand til at udvikle, tilpasse, integrere, videreudvikle og vedligeholde software, som opfylder de stillede krav, overholder kvalitetsstandarder, leveres til tiden og overholder budgettet, ved en systematisk og reflekteret anvendelse af metoder og værktøjer. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at undersøge behovet for softwaren, udvikle eller anskaffe og videreudvikle selve softwaren (softwaremodellering, krav, analyse, softwaredesign, interaktionsdesign, programmering og test). Den studerende bliver herunder i stand til at arbejde med softwarearkitektur og komponentbaseret softwareudvikling. Den studerende bliver i stand til at udføre kvalitetsstyring, projektstyring, ændrings- og konfigurationsstyring og at anvende udviklingsværktøjer. Den studerende bliver også i stand til at benytte og tilpasse aktuelle livscyklusprocesmodeller, herunder brugercentrerede modeller, evolutionære modeller og agile modeller. Den studerende bliver endelig i stand til at analysere og vurdere softwarekvaliteter. Fagsøjlen Programmering Formålet med fagsøjlen er at give den studerende viden om grundlæggende begreber indenfor programmering og det objektorienterede paradigme, kendskab til andre paradigmer og viden om algoritmer og datastrukturer. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at programmere løsninger der er i overensstemmelse med et givent design samt vælge et sprog der passer til den givne problemstilling og bruge dette sprog og dets indbyggede faciliteter på en hensigtsmæssig og effektiv måde. Fagsøjlen sætter også den studerende i stand til at foretage kvalificerede valg af algoritmer og datastrukturer i en implementering. Fagsøjlen Informationsteknologi Formålet med fagsøjlen er at give den studerende grundlæggende viden om computerarkitektur, operativsystemer, netværk, kommunikation og databaser samt viden om konkrete distributions- og integrationsteknologier. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at benytte denne viden i forbindelsen med softwareudvikling, herunder kende forskellige platforme, herunder mobile platforme, og udnytte den konkrete tekniske platform samt analysere dens betydning i den givne software engineering problemstilling. Fagsøjlen Virksomhed og Samfund

9 Formålet med fagsøjlen er at give den studerende grundlæggende viden om den menneskelige, organisatoriske og samfundsmæssige kontekst for softwareudvikling og anskaffelse af software, herunder viden om forundersøgelse, projektstyring, organisation og ledelse, innovation, virksomhedsstart og iværksætteri samt tværkulturelle forhold i en global kontekst. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at anvende denne viden til at forstå og beskrive brugerbehov, samspil mellem organisation og softwareudvikling, innovation og globalisering Fagsøjlen Ingeniørgrundlag og - praksis Formålet med fagsøjlen er at give den studerende brede ingeniørmæssige kompetencer og indblik i ingeniørpraksis. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring. Den studerende bliver også i stand til effektive arbejdsvaner, til at kommunikere og forhandle med interessenter og til at indgå i et effektivt samarbejde med andre. Den studerende bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre, justere og evaluere projekter, den studerende får et relevant matematisk fundament og endelig får den studerende viden om centrale videnskabsteoretiske begreber og positioner, software engineering fagets historie, etiske problemstillinger og principper indenfor software engineering, og hvorledes disse bør iagttages i forbindelse med ingeniørpraksis. 9

10 4 Uddannelsens struktur Semestertemaer Semester Semestertemaer 6. Bachelor-semester 5. Distribuerede og integrerede systemer 4. Softwarekomponenter 3. Design af Softwaresystemer i en global kontekst 2. Organisationsorienteret Softwareudvikling 1. Brugercentreret design Igennem semester arbejder de studerende med teori og projekter af stigende dybde og kompleksitet inden for software engineering. Samtidig stiger kravene til selvstændig projektformulering, informationssøgning og formidling. På 6. semester udføres bachelorprojekt indenfor et valgfrit relevant område, desuden er der mulighed for tilvalgsfag. 10

11 5 Modulernes Placering Semester: Struktur 6. SB6-POM Forundersøgelse og projektstyring Valgfag Valgfag SB6-BP Bachelorprojekt 5. SB-MAI Software Maintenance SB5-EMP Empirical Methods and Statistics SB5-TEC Distribution and Integration Technologies Elective F-EIT Eperts in Teams 4. SB4-KI Kunstig intelligens DM507 Algoritmer og datastrukturer SB4-KBS Komponentbaseret softwareudvikling Softwarekomponenter Videnskabsteori Semesterprojekt 3. SB3-DES Design af softwaresystemer DM547 Diskret matematik Operativsystemer og netværk SB3-GLO Design af softwaresystemer i en global kontekst Cross Cultural Management Semesterprojekt 2. SB2-VOP Videregående objektorienteret programmering Grundlæggende Software Engineering Databasedesign- og programmering SB2-ORG Organisationsorienteret softwareudvikling Organisation og Ledelse Semesterprojekt 1. SB1-GOP Grundlæggende objektorienteret programmering Introduktion til software engineering Interaktion og interaktionsdesign SB1-BCD Brugercentreret design Introduktion til IT Studieteknik mm Semesterprojekt ECTS:

12 6 Semesterbeskrivelse 1. semester SEMESTERTEMA Brugercentreret design VÆRDIARGUMENTATION Semestret introducerer den studerende til software engineering som en helhed. Det gøres ved at sammenholde centrale emner indenfor software engineering og informationsteknologi med eksempler på eksisterede softwaresystemer, deres brugsmæssige, organisatoriske og samfundsmæssige kontekst, teknologiske fundament og opbygning samt deres udviklingsproces og hele levetid. Herved får den studerende indblik i det teoretiske felt for deres uddannelse og praksisfeltet for deres kommende profession. Semestret giver endvidere den studerende indsigt i brugercentreret design og grundlæggende programmering. Herved får den studerende fra første færd opmærksomhed på vigtigheden af at software passer til brugernes praksis og behov og på de programmeringsmæssige kundskaber der er nødvendige for at kunne udvikle software. KOMPETENCEMÅL Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne: Identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring Tilrettelægge, gennemføre og præsentere et projekt i et effektivt samarbejde Beskrive de væsentligste problemstillinger, livscyklusprocesser, livscyklusprocesmodeller og kvaliteter indenfor software engineering Forklare grundlæggende begreber i objektorienteret programmering og programmere simple applikationer ved brug af objektorienterede principper Udvikle en softwareapplikation under anvendelse af en brugercentreret metode Beskrive grundlæggende forhold vedr. datalagring, maskinarkitektur, operativsystemer og netværk og deres konkrete betydning for en softwareapplikation SEMESTERINDHOLD SB1-BCD Software engineering og brugercentreret design (25 ECTS) SB1-GOP Grundlæggende objektorienteret programmering (5 ECTS) Modulerne er obligatoriske og udgør førsteårsprøven. SAMMENHÆNG I modulet SB1-BCD Software Engineering og brugercentreret design indgår faglighederne: Introduktion til software engineering Introduktion til informationsteknologi Interaktion og interaktionsdesign 12

13 Studieteknik, projektarbejde og kommunikation og semesterprojektet: Software engineering og brugercentreret design Begge moduler på semesteret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges tværfagligt i semesterprojektet. 13

14 7 Semesterbeskrivelse 2. semester SEMESTERTEMA Organisationsorienteret softwareudvikling VÆRDIARGUMENTATION Semestret indfører den studerende i softwareudvikling i en organisatorisk kontekst. Det gøres ved at der opnås indsigt i systematisk udvikling af et softwaresystem i en anvendelsesorienteret, iterativ, objektorienteret, proces og i databasesystemer, samtidigt med indsigt i organisation og ledelse. Herved får den studerende opmærksomhed på softwares betydning for organisationer og den gensidige vekselvirkning mellem software og organisation. Der opnås endvidere indsigt i videregående programmering. Herved får den studerende opmærksomhed på de muligheder og vanskeligheder der ligger i implementering af et givet design. KOMPETENCEMÅL Analysere og evaluere en organisations strukturelle og sociale elementer og foreslå ændringer heri Tilrettelægge og gennemføre et projekt brugsmønsterstyret, iterativt og objektorienteret baseret på Unified Process med fokus på inceptionsfasen og elaborationsfasen og forklare de styrker og svagheder, der er ved at anvende Unified Process i et givet projekt Programmere et softwareprodukt på grundlag af en designmodel og en implementeringsmodel og foretage et valg mellem forskellige programmeringssprog ved løsning af en bestemt problemtype Designe og programmere en relationel database og benytte den i en organisatorisk kontekst Planlægge og organisere projekter og reflektere over deres faktiske gennemførsel, herunder over egen og andres indsats i projektsamarbejdet Skrive og reviewe teknisk dokumentation. SEMESTERINDHOLD SB2-VOP Videregående objektorienteret programmering (5 ECTS) SB2-ORG Organisationsorienteret software engineering (25 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG I modulet SB2-ORG Organisationsorienteret software engineering indgår faglighederne: Grundlæggende software engineering Organisation og ledelse Databasedesign- og programmering Og semesterprojektet Organisationsorienteret softwareudvikling (Semesterprojekt) Begge moduler på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges tværfagligt i semesterprojektet. 14

15 8 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Design af softwaresystemer i en global kontekst VÆRDIARGUMENTATION Semestret indfører den studerende i arkitekturcentreret softwareudvikling i en global kontekst. Der opnås indsigt i de elementer, der indgår i udvikling af en stabil softwarearkitektur samtidigt med indsigt i tværkulturel ledelse og praktisk gennemførelse af et projekt i en tværnational sammenhæng. Herved får den studerende opmærksomhed på de muligheder og udfordringer, der er i et projektarbejde på tværs af kultur, tid og sted. Der opnås endvidere indsigt i operativsystemer og netværk samt diskret matematik. Herved får den studerende opmærksomhed på de muligheder og vanskeligheder, der ligger i den underliggende tekniske platform og vigtigheden af at arbejde med den præcision som det matematiske grundlag giver. KOMPETENCEMÅL Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne: Designe en softwarearkitektur med bestemte kvaliteter i en arkitekturcentreret udviklingsproces og forklare fordele og ulemper ved den valgte arkitektur Gennemføre projekter i en global kontekst Forklare og udnytte operativsystem og netværk samt analysere deres indvirkning på konkrete ITsystemer Benytte matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer Benytte agil projektstyring Planlægge, udføre og evaluere projektorganiseret arbejde SEMESTERINDHOLD SB3-DES Design af softwaresystemer (5 ECTS) DM547 Diskret matematik (5 ECTS) SB3-GLO Design af Softwaresystemer i en global kontekst (20 ECTS) SAMMENHÆNG Modul SB3-GLO Design af softwaresystemer omfatter faglighederne: Operativsystemer og netværk Cross Cultural Management Og semesterprojektet: Design af softwaresystemer i en global kontekst Alle modulerne på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges tværfagligt i semesterprojektet. 15

16 9 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Softwarekomponenter VÆRDIARGUMENTATION Semestret indfører den studerende i komponentbaseret softwareudvikling, og giver samtidigt hermed den studerende indsigt i kunstig intelligens, algoritmer og datastrukturer samt videnskabsteori. Herved får den studerende opmærksomhed på betydningen af at udvikle komponenter og at benytte komponenter. Den studerende får videre opmærksomhed på at søge mere intelligente løsninger, at arbejde præcist med algoritmer og datastrukturer i den kode, der indgår i et softwareprojekt og endelig en videnskabsteoretisk forståelse for sit professionelle område. KOMPETENCEMÅL Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne: Specificere, implementere og evaluere software komponentbaseret, herunder identificere, evaluere og udvælge komponenter ud fra funktionelle og ikke-funktionelle krav Anvende algoritmer og datastrukturer samt argumentere for valg af dem Vælge en passende kunstig intelligens teknik til at løse et bestemt problem i projektet og argumentere for valget Arbejde innovativt og kreativt med ingeniørfaglige problemstillinger SEMESTERINDHOLD SB4-KBS Komponentbaseret softwareudvikling (15 ECTS) SB4-KI Kunstig intelligens (5 ECTS) DM507 Algoritmer og datastrukturer (10 ECTS) SAMMENHÆNG Modul SB4-KBS Komponentbaseret softwareudvikling omfatter fagligheden: Softwarekomponenter Videnskabsteori og praksis og semesterprojektet: Komponentbaseret softwareudvikling Alle modulerne på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges tværfagligt i semesterprojektet. 16

17 10 Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Distribuerede og integrerede systemer VÆRDIARGUMENTATION Semestret indfører den studerende i hvordan software udvikles og vedligeholdes som et produkt. Der opnås indsigt i de discipliner, der bruges, når software skal tilpasses, vedligeholdes og videreudvikles og samtidigt hermed indsigt i distribution og integration samt empiriske metoder og statistik. Herved får den studerende opmærksomhed på at nyudvikling er vigtig, men at vedligeholdelse, videreudvikling og integration af eksisterende er tilsvarende vigtigt. KOMPETENCEMÅL Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne: Udføre konfigurationsstyring, ændringsstyring og kvalitetskontrol i et projekt samt reflektere over sammenhængene mellem ændringer og kodens kvalitet og mellem softwarens struktur og dens ydeevne Måle og dokumentere komplekse softwaresystemers ydeevne ved anvendelse af såvel kvantitative og kvalitative kriterier Konstruere distribuerede applikationer Deltage i tværfagligt, tværkulturelt samarbejde, innovation og iværksætteri, herunder udarbejdelse af en forretningsplan SEMESTERINDHOLD SB-MAI Software Maintenance (5 ECTS) SB5-EMP Empirical Methods and Statistics (5 ECTS) SB5-TEC Distribution and Integration Technologies (5 ECTS) F-EIT5 Eperts in Teams (10 ECTS) Valgfag svarende til 5 ECTS. 17

18 11 Semesterbeskrivelse - 6. semester SEMESTERTEMA Bachelorprojekt SEMESTERINDHOLD SB6-BP Bachelorprojekt (15 ECTS) SB6-POM Forundersøgelse og projektstyring (5 ECTS) Valgfag svarende til 10 ECTS. 18

19 12 Censorkorps og studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet og Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. Moduler, der udbydes af det Naturvidenskabelige Fakultet, hører under det naturvidenskabelige censorkorps. 13 Ikrafttræden og ændringer 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. april 2012 (Version 1.0). 2. Studieordning 2013 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 17. september 2013 (Version 1.0). 3. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. november 2013 (Version 1.1) 4. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 23. juni 2014 (Version 1.2). 5. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 10. oktober 2014 (Version 1.3). 6. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 12. november 2014 (Version 1.4). 19

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Ændringer på Diplom i it

Ændringer på Diplom i it Student Affairs and Programmes Direkte tlf.: 7218 5094 E-mail: aeli@itu.dk 24. marts 2015 Ændringer på Diplom i it Kære studerende på Diplom i it, IT-Universitetet i København stopper optaget på Diplom

Læs mere

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE PSYKOLOGI PÅ DELTID TILVALGSFAG OG ENKELTMODULER AALBORG UNIVERSITET

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE PSYKOLOGI PÅ DELTID TILVALGSFAG OG ENKELTMODULER AALBORG UNIVERSITET EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE PSYKOLOGI PÅ DELTID TILVALGSFAG OG ENKELTMODULER 1 DENNE BROCHURE OMFATTER KUN AALBORG UNIVERSITETS TILBUD INDENFOR PSYKOLOGI EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE. UDBYDER OGSÅ EN BACHELOR-

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning del 3-2014

Studieordning del 3-2014 Studieordning del 3-2014 Valgfag Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 6 del 3 Valgfag 1. Valgfrie uddannelseselementer...2 2. Valgfaget Android...2 3.

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Du skal være opmærksom på følgende obligatoriske kurser, hvis du ikke allerede har taget dem:

Du skal være opmærksom på følgende obligatoriske kurser, hvis du ikke allerede har taget dem: Student Affairs and Programmes Direkte tlf.: 7218 5094 E-mail: aeli@itu.dk 24. marts 2015 Ændringer på Diplom i it Kære studerende på Diplom i it, IT-Universitetet i København stopper optaget på Diplom

Læs mere

Bilag 2. Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense

Bilag 2. Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense Bilag 2 Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense Fra og med 1 af 6 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I ODENSE... 3 2. OVERSIGT

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2.del Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I INTERAKTIONSDESIGN Fra User Experience og digitale designprocesser til innovation og konceptudvikling MASTER I INTERAKTIONSDESIGN Masteruddannelsen er til dig, som

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS HVEM STUDERER GLOBAL BUSINESS INFORMATICS? Uddannelsen tager udgangspunkt i, hvordan organisationer

Læs mere

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge. Ledelse, LED Side1af 8 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den

Læs mere

Studieordning del 3-2015

Studieordning del 3-2015 Studieordning del 3-2015 Valgfag, PBA i økonomi og informationsteknologi Bachelor of Business Economics and Information Technology Version 1.0 Revideret december 2014 Side 0 af 4 Indhold del 3 Valgfag

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

Indstilling Master i IT-sikkerhed. Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI

Indstilling Master i IT-sikkerhed. Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI Indstilling Master i IT-sikkerhed Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI Baggrund Med it i alting, Supply Change Management, netværksorganisationer og med systemer sammensat af kommunikerende

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende optaget

Læs mere

CV for Lasse Nielsen

CV for Lasse Nielsen CV for Lasse Nielsen Lasse Nielsen 16. marts 2008 Personlig Data Mit navn er Lasse Nielsen, jeg er født den 17 Juni 1981 på Holbæk sygehus. Min adresse er Rektorparken 18, 7. tv. (Lokal 073) 2450 København

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Udkast til studieprojekter. studieretningen for Handel og Økonomi. Version 2.1. Ved Claus Bonde CAMPUS KUJALLEQ

Udkast til studieprojekter. studieretningen for Handel og Økonomi. Version 2.1. Ved Claus Bonde CAMPUS KUJALLEQ Udkast til studieprojekter vedr studieretningen for Handel og Økonomi. Ved Claus Bonde CAMPUS KUJALLEQ Flerfaglige forløbsplaner - Studieprojekter I forbindelse med gymnasiereformen og kravene vedr. toning

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Konsulent resume. Referencer Svend Holm Henriksen IT-udviklingschef Region Syddanmark +45/76631169 svend.holm.henriksen@regionsyddanmark.

Konsulent resume. Referencer Svend Holm Henriksen IT-udviklingschef Region Syddanmark +45/76631169 svend.holm.henriksen@regionsyddanmark. Konsulent resume Navn: Adresse: Kemal Pajevic Klingstrupvænget 105, 2-tv 5230 Odense M Telefon: 29726221 / 63130411 Email: kemal@pajevic.dk Født: 31.07.1982 Civilstand: Gift Jeg er en meget åben og udadvendt

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE)

Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE) Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE) Kourosh M. Rasmussen, Claus Madsen og Jens Clausen 27.10.2010 Resume: DTU Management vil, i et samarbejde med DTU Informatik og DTU Matematik, lancere et

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Bilag 2. Bilag til Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Faglige profil Odense

Bilag 2. Bilag til Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Faglige profil Odense Bilag 2 Bilag til Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Faglige profil Odense 2008, ver.2 1 af 6 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: DEN TEORETISKE DEL AF UDDANNELSEN

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Bilag 1. Bilag til Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Faglige profil Kolding

Bilag 1. Bilag til Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Faglige profil Kolding Bilag 1 Bilag til Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Faglige profil Kolding 2010, ver.1 1 af 6 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: DEN TEORETISKE DEL AF UDDANNELSEN

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere