It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv"

Transkript

1 Ansøgningsskema Udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg vedr. it i folkeskolen A. Projektets titel GENERELLE OPLYSNINGER It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv B. Ansøger (oplys alle konsortiets parter) Organisation Adresse Kontaktperson Aarhus Tuborgvej 164, 2400 København NV Jeppe Bundsgaard Universitet UCSJ Slagelsevej 7, 4180 Sorø Karsten Gynther UCC Buddinge Hovedgade 80, 2860 Søborg Lise Tingleff Nielsen Metropol Tagensvej 18, 2200 København N Tobias Høygaard Lindebjerg UCL Lucernemarken 1, 5260 Odense S Thomas Illum Hansen VIA Skejbyvej 1, 8240 Risskov Andreas Rasch-Christensen UC-Syddanmark Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Alexander Von Oettingen Alexandra Åbogade 34, 8200 Aarhus N Instituttet Aalborg Universitet, København A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV Camilla Kølsen Morten Misfeldt C. Projektets organisering / konsortiets parters roller og funktioner Organisation Primær rolle Primære opgaver Aarhus Universitet Tilskudsansvarlig Ansvarlig for budget og afrapportering. Retligt ansvar. Forskningsdeltagelse tværgående konsortiekoordinering VIA Projektleder Projektledelse og -koordination Forskningsdeltagelse (forskere fra VIAs forskningsenhed) Konsulentdeltagelse med underviser fra læreruddannelsen samt CFU UCL Projektdeltager Forskningsdeltagelse (forskere fra UCLs forskningsenhed) Konsulentdeltagelse med underviser fra læreruddannelsen samt CFU Tværgående koordination og formidling med evt andre projekter gennem Læremiddel.dk UCC Projektdeltager Forskningsdeltagelse (forskere fra UCCs forskningsenhed) Konsulentdeltagelse med underviser fra læreruddannelsen samt CFU Metropol Projektdeltager Forskningsdeltagelse (forskere fra Metropols forskningsenhed) Konsulentdeltagelse med underviser fra læreruddannelsen UCSj Projektdeltager Forskningsdeltagelse (forskere fra UCLs forskningsenhed) Konsulentdeltagelse med underviser fra læreruddannelsen samt CFU UC Syddanmark Projektdeltager Konsulentdeltagelse med underviser fra læreruddannelsen samt CFU Aalborg Universitet Projektdeltager Forskningsdeltagelse 1

2 D. Konsortiets videns- og forskningsmæssige baggrund Konsortiepartnerne har en lang erfaring med samarbejde. Ud over samarbejde om en række konkrete projekter eksisterer der to langvarige formelle samarbejdskonstruktioner på læreruddannelses-området i konsortiet. Aarhus Universitet, UCC, VIA University College og Professionshøjskolen Metropol og har i en længere periode arbejdet sammen i det såkaldte 4-10 samarbejde. Samarbejdet gennemfører en række samarbejdsprojekter blandt andet i forhold til professionsløftskoler. Professionsløftsskoler er skoler, der indgår i et særligt partnerskab med en professionshøjskole og AU omkring særlige uddannelses-, udviklings- og samarbejdsaktiviteter. Desuden er konsortiet ansvarlig for en række igangværende ph.d.-projekter. Læs mere om konsortiet på UC Syddanmark, UC Sjælland og UC Lillebælt har siden 2007 samarbejdet om det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk. Læremiddel.dk har desuden en formel samarbejdsaftale med Aarhus Universitet. Læremiddel.dk har alene i den første 3-årige bevillingsperiode gennemført projekter for mere end 20 millioner kr. og opnået international anerkendelse gennem publikationer og samarbejde, blandt andet i det globale forskningsnetværk IARTEM (International Association for Research on Textbooks and Educational Media) og senest i nordisk regi i forbindelse med en systematisk kortlægning af international forskning i læremidler finansieret af den norske regering. Ud over Læremiddel.dk deltog Høgskolen i Vestfold, Stockholms Universitet og Åbo Akademi også i samarbejdet. Læremiddel.dk havde ansvar for en kortlægning af læremiddelforskning i England, Tyskland og Danmark. Læs mere på Læremiddel.dk og Aarhus Universitet har for nylig indgået en formel samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår, at formålet med samarbejdet er at skabe sammenhæng mellem it og didaktik i undervisningen og læringsmiljøerne for både lærere og elever. Det sker gennem en formalisering, konsolidering og udvidelse af det forskningssamarbejde, som allerede foregår mellem de to parter, Læremiddel.dk og det didaktiske miljø på Faculty of Arts. Udvidelsen sker ud fra et ønske om at være nationalt førende inden for forskning i it-understøttet læring. E. Kontaktoplysninger Navn Tlf.nr. Projektleder Marianne Georgsen Kontaktperson for kommuner i skoleansøgningsrunden Andreas Rasch- Christensen

3 1. Overordnede rammer og indhold PROJEKTOPLYSNINGER 1.1 Projektets formål Formålet med projektet er at udvikle kompetenceudvikling for lærere med henblik på at øge forekomsten af innovativ undervisning og læring, der anvender it ud fra faglige, pædagogiske og læringsmæssige begrundelser. Resultater fra dansk og international forskning indgår i grundlaget for tilpasning af metoder til praksisnær kompetenceudvikling af lærere, med effekt også for elevers læringsudbytte, læreruddannelsernes undervisere, og deltagende lærerstuderende. Gennem erfaringerne fra projektet skabes generaliserbar viden om sammenhænge mellem organisering af kompetenceudvikling, lærerkompetencer, innovativ undervisning og elevers læringsudbytte. Fokuseret og praksisnær kompetenceudvikling fremmer hensigtsmæssige didaktiske rutiner der frigør tid til mere undervisning. 1.2 Baggrund for projektet Gennem studier (særligt Luckin et al. 2012; men også Mishra & Koehler 2008) er det belyst at sammenhængene mellem anvendelse af it i undervisningen, læreres it-didaktiske kompetencer og elevers læringsudbytte er meget komplekse, og det fremhæves af flere kilder (Mayer 2010; Davidsen & Georgsen 2011) at det er overvejende sandsynligt at det ikke er teknologien (forstået som it, digitale læringsmidler og digital infrastruktur) i sig selv der skaber læring, men derimod måden læringen foregår på. Der peges i flere undersøgelser af it-anvendelse og dens pædagogiske og læringsmæssige værdi på betydningen af læreres kompetencer (UNESCO 2003; Wagner et al. 2005; EVA 2009; Shear et al. 2011b). Samtidig er den danske folkeskole i disse år optaget af at udvikle nye organiseringsformer ift. lærernes arbejde samt læringsformer der giver øget faglig dygtighed OG tilføjer nye læringsmål til dagsordnen (21st Century skills). Der er således flere grunde til at rette opmærksomheden mod læreres kompetencer og handlemuligheder ift. at udvikle og afvikle de rette undervisningsformer, læringsaktiviteter og -materialer. Mange kilder (Shear et al. 2011a; Stiegler & Hiebert 1999; Schibeci et al. 2008, EVA 2009) peger samstemmende på at praksisnær kompetenceudvikling giver den bedste effekt på dette område. I Innovative Teaching and Learning (ITL)-projektet er undervisning i syv lande observeret, beskrevet og sammenlignet med henblik på at identificere hvad der skaber innovativ undervisning. Innovativ undervisning forstås i projektet som elev-centrerede undervisningsformer, undervisning der også foregår uden for klasseværelset, på måder der er relevante for vidensopbygning, problemløsning og global bevidsthed, og hvor samarbejde, kommunikation og selvevaluering er centrale komponenter. Endelig indgår it på måder der understøtter læringsmålene (dvs. ikke som mål i sig selv). Denne forståelse af innovativ undervisning finder genklang i mange policy-papirer både nationalt og internationalt, og den kommer til udtryk i de mange projekter om 21st Century Skills (se f.eks. Dede 2009). Gennem analyser af elevers produkter viste der sig en statistisk signifikant og klar sammenhæng mellem innovativ undervisning og elevernes udfoldelse af kompetencer for det 21. århundrede - og omvendt. Eleverne udvikler således kun i meget mindre grad det 21. århundredes kompetencer når de udsættes for traditionel undervisning. I forlængelse heraf viste det sig, at eleverne ikke blev bedre end den undervisning de blev udsat for. De udvikler med andre ord ikke alle de relevante kompetencer af sig selv. Undersøgelsen viser også at it indimellem blev anvendt innovativt i den innovative undervisning, og her var der en klar sammenhæng mellem tilgængelighed af it og innovativ brug jo mere tilgængelig, des mere brug. Men it er på ingen måde en garant for innovativ undervisning. I langt de fleste tilfælde af it-brug sker det på det der kaldes en basal måde, dvs. til præsentation af indhold med projektor, søgning på nettet, øvning af rutineopgaver (med de såkaldte læringsspil) eller til at tage tests med. Her ses en parallel til den danske EVA-undersøgelse fra 2009, som fandt at de primære it-anvendelser faldt inden for to ligeledes basale kategorier (dels som middel til at motivere eleverne gennem variation, og dels til søgning på internet), og at innovativ anvendelse af it var ganske sjældent forekommende. 3

4 Undersøgelsen af undervisningspraksis i ITL havde også til formål at finde ud af hvad forudsætningerne er for innovativ undervisning. Først og fremmest viser det sig at det er meget sjældent at finde skoler hvor innovativ undervisning er det generelle billede. Innovative lærere findes i øer rundt omkring på skolerne. Blandt de skoler der i undersøgelsen blev karakteriseret som innovative, er der dog en række fælles kendetegn. For det første sker der mere innovativ undervisning når lærerne samarbejder. Samarbejdet består i at dele erfaringer med god undervisning og i at der gives gensidig støtte. I forlængelse heraf sker samarbejde mere der hvor der er overensstemmelse mellem incitamenter og tid til samarbejde i læreres skema, og ikke mindst der hvor der er en kultur der understøtter innovative praksisser. Initiativerne til innovative praksisser skal ikke komme ovenfra, men ledelsen skal sikre at rammerne for udvikling er til stede, fremhæve når den finder sted, støtte og bruge frontløber-lærere som inspiration, og skabe muligheder for at lærere kan deltage i samarbejde om udvikling af innovativ undervisning. Figuren herunder viser et af ITLprojektets resultater, nemlig en måling af hvilke aktiviteter der bidrager mest til læreres kompetenceudvikling (Shear et al. 2011a, p. 22): Der ses i ITL s resultater en klar sammenhæng mellem om lærere udøver innovativ undervisning og deres deltagelse i praksisorienteret og fortløbende efteruddannelse. Jo mere praksisorienteret efteruddannelse lærerne deltager i, des bedre. Det er således bedre at der indgår konkret afprøvning af undervisningsforløb, forskning i egen praksis, konkret planlægning af it-integreret undervisning og diskussion og analyse af elevarbejde, end at lærerne hører foredrag, ser god undervisning demonstreret eller modtager coaching. På baggrund af denne forskning kan man tilrettelægge kompetenceudvikling der klæder lærere på til at udvikle innovativ undervisning, herunder it-baserede læringsformer, der øger den faglige læring, samtidig med at reorganiseringen af samarbejdet mellem lærere, vejledere 1 og ledelse giver anledning til frigørelse af ressourcer. 1.3 Overordnet beskrivelse af interventionen Støtte til læreres eksperimenter med innovative (nye) læringsformer kræver et interventionsprogram som kombinerer indsatser på flere niveauer, og med deltagelse af flere målgrupper. Interventionens indsats retter sig mod henholdsvis didaktik, organisation og teknologi, og kan sammenfattes på denne måde: Didaktisk intervention: Lærere og vejledere skal deltage i praksisnær kompetenceudvikling med en kombination af workshops, lektionsstudier, aktionslæring og beskrivelses- og refleksionsarbejde. Omdrejningspunktet vil være arbejde med udvikling af innovative it-baserede lærings- og undervisningsformer (cases mv.), workshops med refleksionsgrupper, observation og review af egen og kollegers undervisning og supervision. 11 Betegnelsen vejledere dækker over faglige vejledere, it-vejledere, personer tilknyttet de pædagogiske læringscentre, mv. Det vil bero på en konkret vurdering på den konkrete skole, hvordan hvilke vejledertyper indgår (jf. også Christiansen og Gynther 2011). I projektbeskrivelsen bruges udtrykket således som en fællesbetegnelse for flere forskellige typer af vejledere og konsulenter. 4

5 Organisatorisk intervention: Ledelse, lærere og vejledere indgår i implementering af nye samarbejdsformer som bl.a. indebærer etablering af faglige netværksgrupper, tid og rammer til at arbejde med lektionsstudier, formalisering af samarbejdet mellem lærere, vejledere og ledelse vedr. refleksionsgrupper, videndeling vedrørende erfaring med faglig it-anvendelse, og udvikling af nye arbejdsformer for lærere. Teknologisk intervention: Lærere skal have kendskab og adgang til såvel digitale læremidler som mere almene it-værktøjer til kommunikation, samarbejde, selvorganisering, etc. Eleverne skal møde begge dele i undervisningen, så de kan opnå erfaring med anvendelsen såvel som erfaring med at vælge it-værktøjer som bedst opfylder de behov en given opgave eller arbejdsform har. Interventionens mål er at støtte lærere i at eksperimentere med innovative (nye) læringsformer og som led heri at lærerne udvikler et fagdidaktisk sprog om integration af it og digitale læremidler i undervisningen. Effekterne af interventionen vil være: 1. Skærpelse af læreres it-fagdidaktiske kompetencer, som anvendes til såvel analyse, konstruktion/design og udførelse af innovative læringsforløb 2. Læreres udvikling af et kollegialt fælles fagdidaktisk sprog om integration af it og digitale læremidler i undervisningen 3. Erfaringer og viden om hvordan it kan understøtte elevernes faglige læring såvel som udviklingen af det 21. århundredes kompetencer, herunder også hvordan man kan synliggøre elevernes udvikling gennem systematisk opsamling af viden 4. Organisatoriske rammer som støtter praksisnær kompetenceudvikling og understøtter det professionelle læringsfællesskab med henblik på at øge elevernes læringsudbytte (jvnf. Bolam et al., 2005) 1.4 Interventionens omfang og målgruppe Forskning inden for skoleudvikling peger på, at forskellige skoler har forskellig kapacitet for at opnå reelle forandringer i praksis (Hopkins et. al, 1997). Interventionsprogrammet tager højde for disse forskelle og henvender sig derfor målrettet til skoler, som i forvejen har stærke traditioner for og vilje til at arbejde med udvikling gennem skolens faggrupper. Programmet vil blive gennemført på mindst fem skoler, som har demonstreret en særlig kapacitet for faglig udvikling som skole. Ved at tage afsæt i de skoler, som har veletablerede faglige miljøer, vil interventionsprogrammet opnå de bedste chancer for at realisere målene og sikre forankring på de involverede skoler. Programmet vil i fase 2 og 3 involvere omkring 50 lærere fordelt på 5-8 skoler afhængigt af antal fagteams og disses størrelser. I fase 4 udvides antallet af deltagende lærere til ca. det dobbelte. Det forudsættes, at skolerne ikke stiller med faggrupper på mindre end 5 lærere for at sikre, at grupperne ikke bliver for sårbare over for frafald eller organisatoriske ændringer. I alt kan det forventes, at ca elever bliver direkte berørt af interventionen. 1.5 Vigtigste kompetencer i konsortiet Med henblik på at kunne løfte opgaven inddrages forskere inden for it-didaktik; it-fagdidaktik og relevante fagområder, samt forskere inden for it-ibrugtagning; it og læring; aktionslæring; ledelse og organisationsudvikling. Herudover tilknyttes konsulenter inden for alle relevante fagfelter i form af undervisere fra UC ernes læreruddannelser og efter-/videreuddannelser samt konsulenter fra CFU erne. Forskernes rolle er at forberede og designe interventioner og udvikle/producere relevante metodiske materialer samt klæde konsulenterne på til at kunne løse deres opgaver i projektet. Endelig inddrages også studerende, der vil bidrage som forskningsassistenter og observatører, samt med dokumentation og udarbejdelse af forløbsbeskrivelser mv. 5

6 2. Design og metode 2.1 Det samlede interventionsdesign Den samlede intervention består af fire faser, hvorigennem lærere gennemgår et eller flere udviklingsforløb hvor it, fag og læring bringes innovativt i spil med hinanden. Gennem projektets faser udvikler lærerne sig gradvist frem mod selvstændigt at kunne indgå i og lede egne didaktiske udviklingsforløb, og der arbejdes målrettet med at tilpasse en generisk aktionslæringsmetodik til den specifikke kontekst på de deltagende skoler. Udfordringen her ligger i at balancere indsatsen med at udvikle gode, innovative læringsforløb i forhold til indsatsen med sideløbende at lære teknikker til at observere, reflektere, vurdere og justere på egen praksis. Interventionen retter sig mod såvel det didaktiske som det organisatoriske niveau, idet det er af største betydning at den organisatoriske forankring af og opbakning til udviklingskulturen og metoderne er stærk og vedvarende. Også det teknologiske niveau adresseres gennem introduktion af flere værktøjer og digitale læremidler, og i det hele taget gennem it s centrale placering i designet af nye undervisningsformer og -forløb. Med afsæt i fagteams organiseres de deltagende lærere i aktionslæringsgrupper, som danner rammen for den praksisudvikling de er involveret i og refleksion over samme. Derudover deltager lærerne i en række workshops, ligesom der (især i de to første faser) vil være deltagelse af vejledere og konsulenter til at støtte lærerne. Målgrupperne for interventionens aktiviteter er de deltagende lærere, skolens ledelse, vejledere og elever. Målgruppen for interventionens og den tilhørende forsknings resultater er alle skoler, lærere, ledelser, vejledere, skoleforvaltninger og læreruddannelser. 2.2 Interventionens mål og hypotese Målet med interventionen er at styrke lærernes kompetencer til at integrere fag, didaktik og it med henblik på at øge elevernes læringsudbytte. Integrative lærerkompetencer forstås som fagligt integreret og didaktisk begrundet anvendelse af it i undervisningen. It skal integreres i fagenes didaktik, fordi it har betydning både for fagenes mål, indhold og metoder.i fagene viser betydningen sig på forskellig vis: Som ændrede betingelser for repræsentation af indhold, mulighed for produktion af multimodale fagtekster, elektronisk kommunikation om faglige problemstillinger og etablering af virtuelle faglige fora og kommunikationsfællesskaber, samarbejdsrelationer m.m. Derfor bør lærerne introduceres til almene it-fagdidaktiske problemstillinger. Det kan for eksempel ske via lektionsstudier, hvor en gennemgående dimension er en fortløbende refleksion over it s betydning for opfattelsen af fagenes mål, indhold og metode. Simuleringer i naturfag får eksempelvis mange til at glemme, at en simulering bygger på teori. Hypotesen, som ligger til grund for interventionen er, at integrative lærerkompetencer er en forudsætning for innovativ undervisning, der understøtter det 21. århundredes kompetencer at integrative lærerkompetencer forudsætter praksisnær kompetenceudvikling. Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring, men er ikke i sig selv transformerende. Transformationen beror på lærerens didaktiske design og konteksten (Luckin et al. 2012). Dette taler for at lærernes kompetenceudvikling bør foregå så tæt på deres egen undervisning som muligt. Et australsk studie viser, hvordan lærere via deltagelse i aktionslæringsforløb og brug af refleksionsnotater løftede sig fra niveauet basale it-kompetencer til de højere niveauer it-inddragende undervisning og it-integration, men også at udviklingen af egentlige innovative it-kompetencer er tidskrævende (Schibeci et al. 2008). Flere andre kilder peger også på, at udviklingen af lærerenes it-kompetencer må være praksisnær for at have effekt (EVA 2009; Christiansen & Gynther 2011; Luckin et al. 2010; Shear et al. 2011b; Stiegler & Hiebert 1999; Sørensen & Levinsen 2010). 2.3 Interventionens fire faser Interventionens faseinddeling er inspireret af Fullan (1991), som beskriver tre forskellige stadier af udvikling. Interventionen opererer desuden med en iscenesættelsesfase. Denne fase er en vigtig del af inter- 6

7 ventionen, som skal sikre, at interventionen tager afsæt i de eksisterende forhold på den enkelte skole og samtidig opnår et samspil mellem skolerne. Dermed kan interventionen inddeles i fire overordnede faser: Fase 1 Iscenesættelse. Her afstemmes forventninger, der indgås aftaler om forløbet og interventionen planlægges under hensyntagen til skolernes lokale forudsætninger. Fase 2 Initiering. Denne fase handler om at give input og inspiration til skolerne, så alle de implicerede får et fælles afsæt for at eksperimentere og udvikle. Fase 3 Implementering. Dette er selve udviklingsprocessen, hvor der arbejdes på at opbygge erfaringer og viden i fællesskab. Fase 4 Institutionalisering. Her forankres processen i nye organisatoriske rutiner og arbejdsformer og flere lærere fra andre faggrupper inddrages. Herunder beskrives de fire faser i hovedtræk med vægt på mål, organisering og vejledninger/materialer samt med en uddybende beskrivelse af hovedaktiviteterne i hver fase. Det beskrives endvidere hvordan interventionen trinvis opskaleres gennem processen. I fase 1 etableres aftaler mellem skoler og projektet, så interventionen tilpasses til lokale forhold. I fase 2 trænes lærere i teknikker og metoder, hvorefter de i fase 3 oparbejder erfaringer med at bruge dem med støtte fra vejledere og konsulenter. I fase 4 indgår nye lærere i projektet, som læres op i teknikkerne af mere erfarne kolleger, hvorigennem proces og organisering gradvist overtages af de deltagende skoler. Undervejs i alle faser inddrages skoleledelsen aktivt i at forholde sig til de fremkomne resultater og til at sikre inddragelsen af skolens øvrige lærere. I forhold til interventionens progression er der således fokus på hvordan de deltagende lærere går fra et udgangspunkt hvor udviklingen afhænger af ekstern instruktion, support, mv., til en gradvist mere og mere selvhjulpen og institutionaliseret karakter. Fase 1 Iscenesættelse: Etablering- og forhandling (2.kvartal 13) Mål: At indgå aftaler mellem de deltagende skoler og projektet om hvilke lærere, fag og undervisningsforløb (projektarbejde ell. lgn.), der indgår i projektet. At gennemføre baseline-målinger, som involverer elever, lærere og skoler. At tilpasse materialer og vejledninger til de deltagende skoler baseret på baselinemålinger. Aktiviteter: Detaljeret planlægning af fase 1 og 2 foretages og koordineres sideløbende mellem forskere, skoleledere og deltagende lærere. Justering af indsatsens metoder og materialer i forhold til baseline. Organisering: Møder mellem de enkelte skoler og projektets forskere og konsulenter. Der gennemføres forud for interventionen baseline-målinger, som omfatter både elever og lærere der deltager i interventionen, og nogle som ikke gør. Vægten ligger for elevernes vedkommende især på det 21. århundredes kompetencer og på deres erfaring med og parathed til at indgå i elev-centrerede, gruppebaserede og selvstyrede læringsformer. For lærernes vedkommende måles deres erfaring med og parathed til at anvende it i undervisningen, og endvidere deres erfaring med at eksperimentere med egen undervisningspraksis og deltage i praksisnær kompetenceudvikling. For skolernes vedkommende foretages en registrering af deres kapacitet for udvikling, forandringskultur, organiseringsformer, mv. Fase 2 Initiering: Træning, refleksion og bevidsthed (1. kvartal 14) Mål: At skabe bevidsthed om didaktiske handlemuligheder med it-baserede læringsformer, og at klæde deltagerne på til at indgå i udviklingsarbejdet. At introducere til projektets værktøjer og procedurer for dokumentation af udviklingsproces og undervisning og læringsforløb. Etablering af rum for refleksion og dialog. Organisering: Tværgående workshops med introduktion til aktionslæring, refleksionsgrupper og lektionsstudier, hvor deltagerne opnår erfaring de specifikke metoder og teknikker, projektet benytter. Desuden workshops med lærere og vejledere med fokus på læringsaktiviteter, elevarbejder og muligheder for itanvendelse. Tværgående lederworkshop med fokus på betingelser for praksisrefleksion og aktionslæring. Etablering af aktionslæringsgrupper med afsæt i faggrupper på skolerne. Vejledninger og materialer: Introduktionsmateriale til afvikling af aktionslæringsmøder; refleksions-model 7

8 til didaktisk design af it-baseret undervisning; trin-for-trin -vejledninger til støtte af lektionsstudiemetoden; vejledning i LASW-analyser. I de tværgående workshops for lærere arbejdes der konkret med metoder til observation og analyse af og refleksion over egen og kollegers undervisningspraksis og elevers læringspraksis. Der undervises i lektionsstudie-metoden (Stiegler & Hiebert 1999) og i LASW-analyse (Shear et al. 2011b). Lektionsstudier (lesson study ) er en metode til gruppebaseret udvikling, planlægning, gennemførelse og forbedring af undervisningsforløb, som er kendetegnet ved at foregå i grupper (her i fagteams), og i en naturalistisk kontekst. I denne fase undervises i metoden og deltagerne trænes af konsulenter/vejledere i brugen heraf. LASWanalyse er en metode udviklet i ITL-projektet), hvor analyseværktøjet fokuserer på de dele af hhv. learning activities og student work som rummer mulighed for udvikling af centrale 21. århundrede-kompetencer: Samarbejde, vidensproduktion, problemløsning, innovation, læringsrelateret brug af it, og selvstyring. Fase 3 Implementering: Opbygning af erfaring og viden (2., 3.og 4. kvartal 14) Mål: At skærpe lærernes it-fagdidaktiske kompetencer gennem udvikling af nye læringsforløb og deltagelse i lektionsstudier i forbindelse med gennemførsel af de nye læringsforløb. At etablere samarbejde med støttefunktioner om it-integration og anvendelse. At udvide perspektivet for interventionen, så lærerne går fra at tilegne sig metoder til didaktisk design til at anvende disse i praksis. Organisering: Alle lærere deltager i udviklingen af læringsforløb i faggrupperne på skolerne. Lærerne arbejder under vejledning og med brug af udviklings- og dokumentationsværktøjer. Workshops med fokus på it-inddragelse afholdes i faggrupperne. Der afholdes design-workshops hvor nye læringsforløb udvikles på et konceptuelt niveau. Forløb afvikles under observation af kolleger fra aktionslæringsgruppen. Der afholdes dialogmøder for projektets deltagere på skolen (ledelse, lærere, konsulenter) med fokus på udvikling af de organisatoriske rammer. Vejledninger og materialer: Designværktøjer til udvikling af nye forløb; manualer til brug ved undervisnings- og mødeobservationer; skabeloner til beskrivelse og dokumentation af forløb; skabelon til lærervejledning; tjek-liste vedrørende organisationens tilpasning til praksisudvikling og nye organiseringer. Der arbejdes i denne fase med metoder og teknikker fra learning design, som kombinerer didaktik, itanvendelse, innovation, og læringsteori. Introduktionen af strukturerede metoder har til formål at give deltagerne et fælles repertoire af sprog, teknikker og modeller som bidrager til udvikling af fælles itfagdidaktisk sprog og praksis. Arbejdet med lektionsstudier i aktionslæringsgrupperne danner rammen om deltagernes egne undersøgelser af sammenhæng mellem design, realisering og resultat. Aktionslæring skal således forstås som reflekteret læring i fællesskaber. I aktionslæringsgrupperne ledes de første møder af en konsulent, mens efterfølgende møder som led i progressionen i interventionen ledes af lærerne selv. Konsulenten overgår herefter til en observatørrolle. Fase 4 Institutionalisering: Kontekstualisering og forankring (3. kvartal 14, 1. og 2. kvartal 15) Mål: Udfoldelse af interventionen på skolen. At lærere indtager ledende roller i inddragelsen af nye kollegagrupper. At institutionalisere nye arbejdsrutiner og nye didaktiske rutiner, så lærerne bliver i stand til i fællesskab at udvikle innovative læringsforløb som styrker elevernes læring og giver lærer øje for mere effektiv anvendelse af deres tid. At ledelsen implementerer initiativer til tilpasning af organisationen på baggrund af analyser og erfaringerne fra fase 1 og 2. At der etableres nye rutiner vedrørende organisering af lærerarbejdet. Organisering: I udvidede (med nye deltagere) faggrupper eller aktionslæringsgrupper introducerer erfarne deltagere nytilkomne kolleger til arbejdsformer og teknikker gennem deltagelse i et konkret udviklingsfor- 8

9 løb og gennem sparring og videndeling på tværs af fagteams. Der gennemføres i denne fase forskellige typer af forløb under ledelse af de erfarne kolleger. Der gennemføres lektionsstudier og indsamles observationsdata løbende. Lærerne udarbejder lærervejledninger til nye forløb og justerer vejledninger fra fase 3 på baggrund af de nye erfaringer. Dialogmøder afholdes for projektets deltagere på skolen (ledelse, lærere, konsulenter) med fokus på udvikling af de organisatoriske rammer. Vejledninger og materialer: Kontekstuelt tilpassede skabeloner til beskrivelse og dokumentation af forløb; tilpassede designværktøjer til udvikling af nye forløb; observationsmanualer til brug ved undervisnings- og mødeobservationer; lokalt udviklede introduktioner til nye kolleger/deltagere; skabelon til lærervejledning. I denne fase ses den trinvise opskalering af interventionen derved, at der ved starten af fase 4 indtræder en ny gruppe lærere sideløbende med at deltagere fra fase 2 og 3 foretager justeringer af forløb fra første gennemførsel. Herved kan de nye deltagere udvikle og gennemføre deres første forløb med primær støtte fra erfarne kolleger i de etablerede aktionslæringsgrupper. I fase 4 vil der således være flere muligheder mht. forløb, som afspejler et stigende kompetenceniveau hos lærerne: 1. Gentagelse af det første forløb med varierende grad af støtte (fra lærervejledning, kolleger og evt. vejleder); 2. Gennemførelse af et lignende forløb i en anden kontekst (anden årgang eller andet fag) med støtte fra lærervejledning; 3. Overførsel af erfaringer fra et enkeltfagligt forløb over i et tværfagligt forløb eller omvendt; 4. Nye forløb som gennemføres første gang af nye lærere i projektet. Sideløbende hermed arbejder ledelsen med at implementere tiltag til professionalisering af organisationens og deltagernes tilgang til praksisudvikling. Det er i denne fase væsentligt at flest mulige deltagere fuldender progressionen fra novice eller træningsniveau til kompetent, reflekteret praktiker i forhold til såvel aktionslæringsmetoderne som i forhold til anvendelse af integrative didaktiske kompetencer. Således opnås effekt i forhold til både lærere, elever, ledelse og organisationen som helhed, samtidig med at itfagdidaktikkerne styrkes. Udbyttet af interventionsprogrammet uddybes i afsnit Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmålene retter sig mod interventionen og skal give svar på, hvordan vi opnår sikker og generaliserbar viden om, hvordan og hvorfor indsatsen virker. Spørgsmålene udledes altså af vores hypotese om sammenhængen mellem praksisnær kompetenceudvikling og integrative lærerkompetencer på den ene side og af vores interventionsindsats på den anden: Didaktisk: Hvilke faktorer virker hhv. hæmmende, fremmende eller neutrale i forhold til at udvikle lærernes egen it-fagdidaktiske forståelse? Hvilken effekt har interventionen på lærernes syn på fagets didaktik (mål, indhold og metode)? Hvilken effekt har interventionen for lærernes integration af fag, læring og it i praksis? Organisatorisk: Hvilke faktorer virker hhv. hæmmende, fremmende eller neutrale i forhold til vidensspredning og erfaringsdeling blandt lærere? Hvilken effekt har interventionens ændrede organisatoriske rutiner og arbejdsmåder på disse forhold? Teknologisk: Hvilke faktorer virker hhv. hæmmende, fremmende eller neutrale i forhold til lærernes brug af it i undervisningen? Hvilken effekt har de forskellige elementer i interventionen på lærernes confidence i forhold til at øge denne brug? Ift. den kvantitative del af undersøgelsen af elevernes læring, som foretages før (baseline), midtvejs i og efter interventionen, er de centrale spørgsmål: Hvilke forskelle kan iagttages i udviklingen af det 21. århundredes kompetencer blandt elever, der undervises af lærere fra projektet, og elever, der ikke gør? Er der fag, typer af fag eller dele af fag (eksempelvis centrale kundskabs- og færdighedsområder), 9

10 hvor eleverne tilegner sig (nogle af) disse kompetencer hurtigere eller i højere grad? 2.5 Valg af demonstrationsskoler Skolerne som indgår i projektet skal i ansøgningen argumentere for, at deres skole har en faggruppe, som er veletableret og udviklingsorienteret. Det kan eksempelvis være faggrupper på profilskoler; faggrupper, som har været involveret i større udviklingsprojekter eller faggrupper, som kan fremvise, at deres elever har opnået væsentlig faglig udvikling inden for de seneste fem år. I udvælgelse af skolerne vil der blive taget hensyn til at der på tværs af de deltagende skoler er faggrupper fra hvert af følgende fagområder: dansk, matematik og områderne sprogfag (engelsk og tysk), naturfag (geografi, fysik/kemi, biologi) og kulturfagene (historie, kristendomskundskab, samfundsfag). Herved kan grupperne inspirere hinanden på tværs af skolerne og projektet kan opnå størst mulig viden på tværs af fagskel samtidig med at projektet opnår tilstrækkelig synlighed på den enkelte skole. Det er væsentligt for implementeringen af aktionslæringstilgangen til praksisudvikling at de deltagende skoler både har fagteams som kan gå ind i interventionen i fase 1, og fagteams (eller andre lærergrupper), som kan gå ind fra slutningen af fase 3/starten af fase 4. Disse teams kan dække forskellige fag eller det samme fag, afhængigt af skolens muligheder og interesser. Herudover lægges i konsortiet op til at de deltagende skoler har en velfungerende it-infrastruktur, at eleverne har adgang til netværk, software og hardware (evt. ved at medbringe deres egne apparater), og ideelt set at skolen har et budget til anskaffelse af it-baserede læremidler i projektperioden. 2.6 Inddragelse af lærerstuderende Lærerstuderende inddrages i interventionen og i forskningen i forskellige roller. Formålet hermed er at de kan udvikle deres undersøgelseskompetence som en væsentlig del af deres bachelorprojekt og fremtidige professionskompetence. Deres roller kan være varierende, rangerende fra studerende over observatører til forskningsassistenter. Yderligere kan de studerende indgå i samarbejder med deres undervisere mhp. at overføre dele af interventionsprogrammets metoder mv. til undervisningen på læreruddannelsen. Endelig kan de studerende indgå i workshops med lærerne. 3. Demonstrationsskolernes roller, opgaver og udbytte fra interventionen Demonstrationsskolerne stiller med lærere og elever til gennemførelse af interventionen. Skolerne sikrer en forankring til projektet blandt forældrene inden projektstart. Skolen indhenter tilladelser fra forældrene til at der må optages video, lyd og billeder fra undervisningen til brug i forskningen. Detaljerne udmøntes i en skriftlig aftale mellem skolen og forskningsprojektet ved projektstart. Skolerne stiller med lærere, som skal deltage i projektet, herunder lærere som træder ind i projektet på to forskellige tidspunkter, jvnf. afsnit 2.3 og 2.5. Skoleledelsen deltager aktivt i hele projektperioden og får rollen som lokal projektejer. Skolen forpligtiger sig til at bidrage med tid både til almindelig planlægning og afvikling af afprøvninger samt supplerende tid til kompetenceudvikling (deltagelse i workshops, aktionslæringsgrupper, lektionsstudier, mv.), sparring med konsulenter samt tid til de lærere som forestår introduktioner mv. til kolleger der er nye i sidste fase af projektet. Skolerne forpligtiger sig endvidere til at afsætte tid til at de deltagende lærere kan samarbejde i forpligtende faglige netværk (teambaseret) på egen skole. Der afsættes endvidere tid til at deltagerne kan medvirke i interviews og besvare spørgeskemaer fra de tilknyttede forskere. Det forventes af de deltagende lærere kan indgå med omkring 50 timers udviklingstid/år. Dette kan dog variere afhængigt af lokale forhold og hvilken rolle de enkelte lærere har på skolen. Hertil kommer den tid der går til afvikling af undervisningsforløbene. Skolen bidrager aktivt med materiale, som kan indgå i formidlingsmateriale ved at stille udviklede didaktiske designs til rådighed for andre skoler efter projektets ophør. Fælles krav til alle deltagende skoler: Ved udvælgelsen af demonstrationsskoler ønsker projektet, at nedenstående er et fælles træk for alle deltagende skoler: 10

11 Digitale krav: Trådløst, driftsikkert og hurtigt netværk over hele skolen Alle deltagende elever har trådløs adgang til nettet gennem en personlig eller let tilgængelig terminal, hvorfra de kan anvende basale produktionsværktøjer og læse-/skriveteknologi IT teknisk support til de deltagende lærere og elever Der skal være et budget til indkøb af digitale læremidler og værktøjer som skal anvendes i projektet (f.eks. indkøb gennem den nationale pulje) Kommunen kan dokumentere hvordan demonstrationsskoleprojektets vidensgenerering vil indgå i kommunens samlede strategi for inddragelse af digitale teknologier i kommunens skoler efter projektets ophør Skolerne skal kunne argumentere, at de har en veletableret faggruppe på skolen som ønsker at deltage i projektet. 3.1 Udbytte af interventionsprogrammet Lærerne udvikler: Kompetence til at varetage fagdidaktisk planlægning med et øget it-fagdidaktisk repertoire. Et fælles fagdidaktisk sprog om integration af it og digitale læremidler i undervisningen Kendskab til og erfaring med brug af flere digitale læremidler og it-værktøjer i egen undervisning Øget professionalisering af tilgangen til og deltagelsen i praksisudvikling Erfaring med metoder til praksisnær kompetenceudvikling i reflekterende fagteams Eleverne opnår: Øget læringsudbytte i forhold til de faglige mål Øget læringsudbytte i forhold til 21. århundredes kompetencer Øget kendskab til og erfaring med brug af digitale læremidler og it-værktøjer i læreprocessen Studerende opnår: Øgede digitale, uddannelses- og professionsfaglige kompetencer Ledelsen opnår: Øget sprog om integration af it og digitale læremidler i undervisningen Øget viden om hvilke organisatoriske rammer kompetence- og praksisudviklingen forudsætter Organisationen opnår: Etablering af nye rutiner omkring lærersamarbejde og lærerarbejdet, som højner fagligheden og videndeling og forventes at kunne frigøre mere tid til undervisning Implementering af metoder til lærernes kontinuerlige professionelle udvikling 4. Evaluering og formidling Interventionen i projektet er flerstrenget, og der er ligeledes tale om flere strenge i evalueringen, som nødvendiggør to forskellige evalueringsindsatser. For det første undersøges effekten af interventionen gennem måling af lærernes kompetenceudvikling og elevernes faglige udvikling. For det andet foretages en virkningsevaluering, der har fokus på hvordan interventionen samvirker med skolekontekst og læringsmiljø, og hvordan kontekst og læringsmiljøer har betydning for resultaterne. Effektmåling, elever og lærere Den første streng i evalueringen (effektmålingen) fokuserer på lærernes udbytte af kompetenceudviklingen og på elevernes udbytte. Det giver generaliserbar viden om effekten af de givne interventioner. Dette gøres for lærernes vedkommende gennem måling ift. den tilrettede version af Morells matrix samt gennem interviews og dokumentanalyser. Ift. elevernes udbytte anvendes på den ene side standardiserede kompetencetests, som giver indblik i gennemsnitlige kompetenceudviklinger for de involverede elever over de 1½ års intervention. Målinger af elevernes faglige udbytte fokuseres på to udvalgte årgange af elever (eksempelvis 4. og 8. årgang, fastlægges endeligt når aftalerne med skolerne er indgået), hvor der vil blive gennemført målinger både blandt elever som undervises af lærere fra projektet, og elever som ikke gør. På den anden side opnås viden om mere komplekse eleveffekter gennem performance- 11

12 orienterede undersøgelser af elevprodukter og elevpraksisser. Kriterierne for elevprodukt- og - praksisanalyserne bliver udviklet af projektledelsen i samarbejde med fagdidaktiske eksperter, og selve analyserne vil blive udført af forskerne og af lærerstuderende under supervision af forskerne. For at få et foreløbigt blik for udvikling i interventionsperioden, udarbejdes en midtvejsanalyse af læreres ændrede it-inddragelse og af elevprodukter og -processer. Læring med it finder sted i en kompleks kontekst, der kræver en analyse af det Pawson og Tilley (1997) har betegnet context-mechanism-outcome - konfigurationer. Det betyder, at man må analysere såvel faktorer i det nære læringsmiljø som i den omgivende skolekontekst for at forstå den komplekse kausalitet, der kendetegner brug af it i undervisningen. Dette gøres gennem en række empiriske studier som udføres sideløbende med interventionen. Virkningsevaluering, lærere Med afsæt i forskningsspørgsmålene (afsnit 2.4) foretages en analyse og evaluering af hvordan interventionen virker ud fra en forandringsteori samt beskrivelser af de mekanismer der forventes at være centrale (og tilsvarende hvilke kontekstelementer der forventes at være centrale). Ved projektets start afdækkes udgangspunktet, hvilket udmøntes i en række casebeskrivelser på de deltagende skoler (svarende til baseline). Efterfølgende genereres data og gennemføres evaluering med henblik på at vise hvilke sammenhænge der er mellem interventionen og de udviklinger der iagttages undervejs. Dette sker gennem en række kvantitative og kvalitative undersøgelser, som kort skitseres her: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere vedrørende deres kompetencer, fagforståelse og typiske undervisningspraksis. Interviews med skoleledere og ressourcepersoner for at belyse skolernes kultur og som kontekst for interventionen. Interviews med lærere for at belyse sammenhænge mellem interventioner og læringsmiljøerne, dels undersøge lærernes selvrapporterede oplevelse af kompetenceudvikling, dels danne grundlag for casebeskrivelser, som skal bruges i vejledninger og til undervisningsmateriale. Observationer både af gennemført undervisning, teamsamarbejde og møder med ledere og vejledere Udviklingen af undersøgelsesredskaber (spørgeskemaer, interviewguides og observationsnøgler) vil ske i foråret 2013 til efteråret Data fra interview, spørgeskema og observationer vil blive analyseret og anvendt i første omgang til en karakteristik af den enkelte skole i form af en casebeskrivelse. Casebeskrivelserne kan siden anvendes til at sammenligne på tværs af de deltagende skoler og mellem interventionens start og slutning. 4.1 Formidling I relation til formidlingsindsatsen vil det it-fagdidaktiske projekt løbende bidrage til konsortiets nyhedsbrev og konferencer, afvikle minimum et åben-skole-arrangement og et tematisk seminar, producere web- TV/Undervisningsfilm og vejledninger i tilknytning til de fag, der indgår i projektet, samt publicere både forskningsartikler og artikler af formidlende karakter. Ud over disse bidrag til den generelle formidlingsindsats muliggør konsortiets størrelse og sammensætning, at projektet med afsæt i det generaliserbare koncept for praksisnær kompetenceudvikling kan levere uddannelseselementer med relation til it, fag og didaktik både til CFU, EVU og læreruddannelsen samt uddannelser på masterniveau. Der vil således blive etableret et formidlingsnetværk med nøglepersoner fra UC-sektorens EVU-afdelinger, CFU ere og grunduddannelser. Denne organisering garanterer konceptets spredningseffekt også efter projektets ophør. 12

13 5. Tidsplan Projektet forventes i gang april 2013 og har en varighed på 30 måneder, dvs. med afslutning i oktober Tidsplanen udgøres af 6 faser (heraf er de 4 interventionens faser som beskrevet i afsnit 2) med udvalgte aktiviteter, som illustrerer projektet i hovedtræk. Planen afspejler ikke fordeling af ressourcer på de enkelte faser og aktiviteter, for et overblik over dette henvises til budgettet. Faserne er følgende: Projektudvikling og -etablering. Aftaler indgås med skoler og lærere, og projektplanen justeres. Der udvikles instrumenter til effekt- og kontekstmåling, og materialer og metodekit til interventionen. Konsulenter forberedes til interventionen, og dataindsamlingen planlægges i detaljer. Intervention fase 1 4 (se detaljeret beskrivelse i afsnit 2). Midtvejsmåling foretages i fase 3 og slutmåling og evaluering i fase 4. Dataindsamlingen foretages løbende i form af observationer, interviews og dokumentindsamling. Projektafslutning og afrapportering. Denne fase overlapper delvist med interventionens fase 4. Den endelige plan vil tage form efter de konkrete aftaler der indgås med demonstrationsskolerne, så justeringer vil forekomme. Til projektstyring anvendes redskabet OpenProject på en platform sammen med de øvrige projekter, konsortiet vinder. 13

14 Parternes underskrifter Den Hanne Løngreen Aarhus Universitet Den Harald Mikkelsen VIA UC Den Erik Knudsen UCLillebælt Den Ole Lehrmann Madsen Alexandra Instituttet Den Ulla Koch UCSjælland Den Laust Joen Jakobsen UCC Den Alexander C. Von Oettingen UCSyddanmark Den Camilla Wang Metropol 14

Interventionsdesign i demonstrationsskoleprojektet IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv

Interventionsdesign i demonstrationsskoleprojektet IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Interventionsdesign i demonstrationsskoleprojektet IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Forord Dette er første udgave af beskrivelsen af interventionsdesignet i demonstrationsskoleprojektet

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg Den 28. januar 2013 Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg 1. Baggrund Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Indsatsen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Ikke blot individorienteret inklusion gennem egen bolig, aktivering og kontaktperson Ikke blot integration i et lukket institutionsmiljø Inklusion af unge

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Nye udviklingsområder. Beretning om Læremiddel.dk s første år fra september 2010 til september 2011 uden en ministeriel bevilling.

Nye udviklingsområder. Beretning om Læremiddel.dk s første år fra september 2010 til september 2011 uden en ministeriel bevilling. Årsberetning Nye udviklingsområder. Beretning om Læremiddel.dk s første år fra september 2010 til september 2011 uden en ministeriel bevilling. Nye udviklingsområder Det fjerde møde i Læremiddel.dk s følgegruppe

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Praktikansvarlig: Signe Piil Pædagogisk leder Sorø Gymnastikefterskole Topshøjvej 50 4180 Sorø Tlf.: 57830034, Mobil: 22829215 E-mail: sa@sge.nu 1. Skolen

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere