Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg"

Transkript

1 Den 28. januar 2013 Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg 1. Baggrund Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor alle elever lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede. Samtidig skal it understøtte en mere målrettet tilrettelæggelse af undervisningen og frigøre tid til mere undervisning. Fra regeringens side er der således stort fokus på indsatsen og dens bidrag til at skabe en fagligt stærkere folkeskole. Indsatsen er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , og heraf fremgår det, at der skal gennemføres forskning i it-baserede læringsformer, herunder gennemføres forsøg på demonstrationsskoler. Der igangsættes således forsøg med demonstrationsskoler, som skal bidrage til at skabe ny, generaliserbar og praksisorienteret viden om, hvordan it understøtter elevernes læring, hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning, samt hvordan lærernes kendskab til at integrere it i selve undervisningen udvikles. Demonstrationsskoleforsøgene skal gennemføres i samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner for at sikre systematisk opsamling og videreformidling af viden herunder til læreruddannelsen. På baggrund af ovenstående skal der gennemføres en række udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg inden for udvalgte indsatsområder: 1) Autentiske læringsforløb, 2) Elevernes egenproduktion og elevinddragelse, 3) Undervisningsdifferentiering / inklusion, 4) It-didaktik inden for fagene (lærerkompetencer), 5) Nye måder at organisere undervisningen på for at udvikle samarbejde, kreativitet og problemløsning. Indsatsområderne er nærmere beskrevet i bilag A. Udviklingsprojekterne gennemføres af konsortier bestående af uddannelses- og forskningsinstitutioner m.fl., der i samarbejde med udvalgte demonstrationsskoler afprøver it-baserede læringsforløb og efterfølgende evaluerer og formidler resultaterne. Projekterne gennemføres på baggrund af en projektbeskrivelse. 1 Se den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , Den digitale vej til fremtidens velfærd, initiativ , 1

2 Denne opgavebeskrivelse definerer formålet med udviklingsprojekterne og de rammer, som udviklingsprojekterne er underlagt. Opgavebeskrivelsen oplister endvidere minimumskravene til den projektbeskrivelse, som udgør konsortiernes svar på opgavebeskrivelsen. 1.1 Formål Formålet med udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg (herefter kaldet udviklingsprojekter) er at opnå ny, generaliserbar og praksisorienteret viden om: hvordan it understøtter elevernes læring, og hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning. Herigennem opnås der også viden om, hvordan lærernes kendskab til at integrere it i selve undervisningen udvikles, så lærernes it-didaktiske kompetencer løftes. Udviklingsprojekterne og den viden, der opnås gennem disse, er derfor afgørende for, at indsatsen om øget anvendelse af it bidrager til at opnå det langsigtede mål om at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor alle elever lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede. 1.2 Udviklingsprojekternes overordnede organisering Der gennemføres op til seks udviklingsprojekter inden for de udvalgte indsatsområder. Et udviklingsprojekt kan omfatte mere end ét af de udvalgte indsatsområder, da flere af indsatsområderne har flere fællestræk. Det er konsortier bestående af uddannelses- og forskningsinstitutioner, der har ansvaret for gennemførelsen af de enkelte udviklingsprojekter. Med henblik på at skabe synergi mellem projekterne kan et konsortium gennemføre mere end ét udviklingsprojekt, hvis konsortiets kompetencer muliggør varetagelsen af projekter inden for flere forskellige indsatsområder. Derfor opfordres der til, at konsortierne er bredt sammensat af flere forskellige kompetencer. Dog skal hvert udviklingsprojekt ansøges, gennemføres og evalueres som selvstændige projekter. Organisatoriske rammer for udviklingsprojekterne Indsatsen for it i folkeskolen og dermed også udviklingsprojekterne - er forankret i styregruppen for it folkeskolen, der har til opgave at udarbejde indstillinger til børne- og undervisningsministeren om udmøntningen af de 500 mio. kr. til it i folkeskolen. Styregruppen består af Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) (formand), Finansministeriet (FM) og Kommunernes Landsforening (KL). Det er sekretariatet for it i folkeskolen, der har ansvaret for opgaven på vegne af styregruppen for it i folkeskolen. Sekretariatet for it i folkeskolen består ligeledes af repræsentanter fra MBU, KL og FM, og er organisatorisk placeret i MBUs styrelse UNI C. Projektstyring Den overordnede, centrale projektstyring er forankret i sekretariatet for it i folkeskolen, som har kontakten til styregruppen for it i folkeskolen. Den centrale projektstyring forestår koordinerende opgaver på tværs af udviklingsprojekterne. Den daglige og praktiske projektledelse er forankret i konsortiet for det enkelte udviklingsprojekt, ligesom konsortiet har kontakten til de involverede demonstrationsskoler. Udviklingsprojekterne med demonstrationsskoleforsøg er organiseret som vist nedenfor. 2

3 Figur 1. Organisering Procesmæssige rammer Udviklingsprojekterne forløber i en række faser, som overordnet er gengivet i tabellen herunder. Indledningsvist gennemføres en ansøgningsrunde på baggrund af denne opgavebeskrivelse. Herefter udvælger styregruppen for it i folkeskolen de udviklingsprojekter, der skal gennemføres. Konsortierne må være indstillede på at indgå i dialog med styregruppen for it i folkeskolen vedr. det endelige indhold og organisering af projekterne efter udvælgelsen. På baggrund af projektbeskrivelserne gennemføres en ansøgningsrunde, hvor alle skoler har mulighed for at ansøge om at blive demonstrationsskole. Skolerne søger på et konkret udviklingsprojekt, men kan deltage i mere end ét projekt. Styregruppen for it i folkeskolen udvælger demonstrationsskolerne i samarbejde med de udvalgte konsortier. Herefter igangsættes udviklingsprojekterne. Tabel 1. Overordnet tidsplan for igangsættelse af udviklingsprojekter Fase Indhold Tidspunkt Ansøgningsrunde for udviklingsprojekter på Ultimo januar - ultimo februar baggrund af opgavebeskrivelse. Udvælgelse af konsortier og udviklingsprojekter Medio / ultimo marts Ansøgningsproces blandt skoler på baggrund af projektbeskrivelser fra de udvalgte projekter. Udvælgelse af demonstrationsskoler til de enkelte udviklingsprojekter Samarbejdet mellem konsortier og skoler vedr. udviklingsprojekterne igangsættes. Ultimo marts - ultimo april 2013 Medio / ultimo maj 2013 Juni Interventioner igangsættes 1. halvår af skoleåret 2013/2014 3

4 2. Krav til udviklingsprojekterne På baggrund af ovenstående afsnit har projektbeskrivelsen tre funktioner: Besvare opgavebeskrivelsen og dermed udgøre konsortiets tilbud på at gennemføre et udviklingsprojekt med demonstrationsskoleforsøg Fungere som projektbeskrivelse over for potentielle demonstrationsskoler i den ansøgningsrunde, hvor skolerne kan ansøge om at blive demonstrationsskole på udviklingsprojektet Udgøre projektbeskrivelse, når udviklingsprojektet skal gennemføres I de følgende afsnit gennemgås kravene til ansøgers (herefter konsortiets) sammensætning samt projektbeskrivelsen. Der er tale om minimumskrav, men konsortiet opfordres til at udarbejde en fyldestgørende beskrivelse, der kan omhandle mere end minimumskravene. Konsortiet bedes beskrive sit projektforslag så konkret, at kommuner/skoler kan få et billede af, hvad udviklingsprojektet og rollen som demonstrationsskole indebærer, bl.a. ved at angive eksempler på mulige interventioner. Det er dog et krav, at de pågældende demonstrationsskoler efter udvælgelsen - inddrages i planlægningen af udførelsen af den konkrete intervention Organisering og forankring Konsortiets sammensætning Det er et krav, at konsortiet: Udgøres af både en/flere forsknings- og vidensinstitutioner og en/flere professionshøjskoler Har et solidt viden- og forskningsmæssigt fundament inden for it og læring. Aktivt inddrager studerende på læreruddannelsen i udviklingsprojektet. Tilknytter en projektleder til projektet Angiver en kontaktperson, som skoler og kommuner kan kontakte i forbindelse med skolernes ansøgningsrunde Konsortiet kan derudover omfatte: Producenter af digitale læremidler/software/distributionsplatforme/lms-systemer mv. (dog må udviklingsprojektet ikke dreje sig som afprøvning af de oplistede produkter, men produkterne kan anvendes til at understøtte afprøvningen/interventions gennemførelse) Ekstra projektstyrings- og evalueringskompetencer Udenlandske forsknings- og vidensinstitutioner. Konsortiet har ansvaret for at gennemføre udviklingsprojektet i samspil med demonstrationsskolerne, dvs. forestå styringen af udviklingsprojektet og sikre fremdrift af og opfølgning på projektet. Konsortiet bedes i ansøgningen beskrive de enkelte konsortiemedlemmers roller og funktioner samt erfaringer (evt. ved hjælp af CV), herunder, hvem der varetager projektstyringen. Det er et krav, at projektet tilknyttes en projektleder igennem hele projektperioden. Videndeling mellem konsortier For at sikre sammenhæng og videndeling mellem de forskellige udviklingsprojekter samt muliggøre udarbejdelse overordnede betragtninger og konklusioner på tværs af projekterne, er det et krav, at alle konsortier deltager i et fælles opstarts-, midtvejs- og afslutningsmøde arrangeret og finansieret af den centrale projektstyring. 4

5 2.2 Projektbeskrivelsen I projektforslaget skal nedenstående emner beskrives. Udviklingsprojektets overordnede rammer og indhold Følgende skal indgå: Konsortiets formål med udviklingsprojektet, herunder, hvordan det understøtter formålet om at opnå viden om: o hvordan it understøtter elevernes læring inden for det givne indsatsområde o hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning o hvordan it integreres i selve undervisningen Hypoteser/teoretisk baggrund for udviklingsprojektet Konsortiets beskrivelse og afgrænsning af det indsatsområde, der bydes ind på Overordnet beskrivelse af interventionen / den konkrete indsats, der ønskes foretaget, gerne ved brug af eksempler (dog stilles der krav om, at demonstrationsskolerne er med til at planlægge udførelsen af interventionen) Hvilke grupper af elever samt antal skoler, klasser, elever og lærere, der skal deltage i projektet (bl.a. for at give skolerne et mere konkret billede af projektet); det kan f.eks. omhandle eleverne bredt set, om udvalgte klassetrin / fag eller om elever med særlige behov og evner. Det stilles endvidere krav om, at: Projektets undersøgelsesspørgsmål bygger på eksisterende viden inden for feltet og er forskningsmæssigt funderet Projektet har fokus på et eller flere af udvalgte indsatsområder jf. bilag A Projektets formål understøtter de to overordnede formål om at opnå ny viden om, hvordan it understøtter elevernes læring, og hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning Demonstrationsskolerne efter udvælgelsen inddrages i planlægningen af gennemførelsen af den konkrete intervention og vurderingen af, hvilke grupper af elever projektet skal målrettes Design og metode Der skal indgå en beskrivelse af: Udviklingsprojektets design, herunder hvordan interventionen opstilles, og hvordan og af hvem interventionen gennemføres Hvordan elevernes læring som følge af interventionen dokumenteres, herunder hvordan udgangspunktet (baseline) fastlægges Beskrivelse af succeskriterier, delmål, målemetoder, indsamling af data, datakilder, samt hvordan data anvendes Ønsket antal deltagende skoler, klasser, elever og lærere. Der skal deltage minimum fem skoler i hvert udviklingsprojekt. Antallet af skoler afhænger af indsatsområde og design Konsortiets overvejelser om, hvordan det sikres, at der genereres generaliserbar viden, herunder overvejelser om antal skoler og klasser samt geografisk og socioøkonomisk spredning og digital parathed Det stilles endvidere som krav, at: Der anvendes et robust design, der kan generere ny, generaliserbar viden og resultater om bl.a. læringsmiljøer og elevernes læring, som kan formidles til en bredere kreds med henblik på evt. national udbredelse, herunder at der deltager minimum fem skoler. 5

6 Projektet dokumenterer, hvilket didaktisk og læringsmæssigt potentiale projektet rummer, samt hvilke krav det stiller til ledelse, lærerkompetencer, it-udstyr/-læremidler og organisering. Der foretages måling af elevernes faglige udbytte med fastlæggelse af baseline ved interventionens begyndelse og efterfølgende midtvejs- og slutevaluering. Demonstrationsskolerne efter udvælgelsen er med til at planlægge gennemførelsen af den konkrete intervention, herunder hvilke klasser der skal inddrages, og hvilket udstyr der skal anvendes. Demonstrationsskolernes rolle og opgaver Der skal indgå en beskrivelse af demonstrationsskolernes rolle og opgaver, herunder: Elevernes rolle i læringsforløbene / interventionerne Lærernes opgaver (f.eks. deltagelse i udviklingen af interventioner, kompetenceudvikling, forberedelse, undervisningsforløb, efterbehandling, deltagelse i formidlingsaktiviteter) Skoleledernes opgaver (f.eks. udviklingsforløb, forberedelse, efterbehandling, deltagelse i formidlingsaktiviteter) Konsortiets overvejelser om minimumskrav til it-udstyr, infrastruktur, digitale læremidler mv. (i skolernes ansøgning skal de dokumentere, hvilket udstyr, infrastruktur og software, de har til rådighed og vurderingen heraf vil indgå i udvælgelse af demonstrationsskoler til udviklingsprojektet). Det stilles som krav, at: Kommunerne og skolerne efter udvælgelsen er med til at planlægge udførelsen af udviklingsprojektets konkrete forløb/interventioner og fastlægge demonstrationsskolernes opgaver. Evaluering og formidling Der skal indgå en beskrivelse af: Hvordan det gennemførte udviklingsprojekt skal evalueres, jf. design og metode Hvordan en effektiv formidling af projektet og den nyopnåede viden sikres, herunder hvilke aktiviteter, der påtænkes gennemført Det stilles endvidere som krav, at: Konsortiet deltager i fælles opstarts-, midtvejs- og afslutningsmøder for alle konsortier for at muliggøre videndeling på tværs af udviklingsprojekterne. Der opstilles succeskriterier og delmål samt foretages midtvejs- og slutevaluering Evalueringen består af: 1) kvartalsvis afrapportering til styregruppen for it i folkeskolen på opstillede delmål, tidsplan, produkter, risici, økonomi mv. samt foreløbige resultater, herunder vurdering af interventionens implementerbarhed og mulighed for udbredelse med tilhørende forudsætninger, barrierer og gevinster 2) praksisnær og anvendelsesorienteret formidling af interventionen henvendt til andre skoler og lærere, og 3) en afrapportering af de forskningsmæssige konklusioner jf. de opstillede hypoteser og den teoretiske baggrund henvendt til forskere og andre interesserede inden for feltet. De tre dele af evalueringen / afrapporteringen samt krav til deres indhold er angivet nedenfor. 6

7 Tabel 2: Oversigt over krav til afrapportering og evaluering Afrapportering af projektets proces Praksisnær formidling Forskningsmæssige konklusioner Baseline og succeskriterier Fastlæggelse af baseline samt opstilling af succeskriterier og delmål. Formidling som redskab Formidlingen integreres i projektet og anvendes som redskab i forløbet sideløbende med, at projektet udvikles. Teoribaseret rapportering Teoribaseret / hypotesegenereret rapportering af udviklingsprojektets forskningsmæssige konklusioner. Statusrapporter og evaluering Løbende afrapportering til styregruppen for it i folkeskolen i form af kvartalsvise, kortfattede statusrapporter. Midtvejs- og slutevaluering, bl.a. vedr. elevernes læring og faglige udbytte samt lærernes ressourceanvendelse. Vurdering af interventionen Vurdering af interventionernes implementerbarhed og omkostningseffektivitet samt mulighed og potentiale for udbredelse. Formidlingsaktiviteter Konferencer, seminarer eller netværksmøder 2 og virtuelle elementer som f.eks. blogs eller anvendelse af sociale medier og netværk, bl.a. på EMU en, Danmarks Undervisningsportal 3. Vejledninger Udarbejdelse af praksisnære og anvendelsesorienterede vejledninger til andre skoler om f.eks. konkrete undervisningsforløb inden for et bestemt fag eller tværfaglige vejledninger om f.eks. undervisningsdifferentiering eller elevinddragelse. Videnskabelige artikler Der opfordres desuden til, at udviklingsprojektets forskningsmæssige resultater formidles via videnskabelige artikler og andre publiceringer. 2 De fysiske formidlingsaktiviteter tilrettelægges, så geografisk afstand og tidsmæssige hensyn ikke bliver en barriere for kommuner, skoler og lærere for at få indsigt i den viden, som udviklingsprojektet genererer. 3 EMU, Danmarks Undervisningsportal, anvendes til f.eks. til Weblogs, videoer og debatfora, kobling til fagligt indhold på EMU en, kobling til sociale medier, formidling via Materialeplatformen mv. 7

8 Tidsplan Udviklingsprojekterne med demonstrationsskoleforsøg igangsættes i skoleåret 2013/2014, og slutevalueringen skal afleveres senest med udgangen af 3. kvartal Der skal udformes en midtvejsevaluering senest med udgangen af 3. kvartal Tabel 3. Overordnet tidsplan for gennemførelsen af udviklingsprojekterne Fase Tidspunkt Udvikling og planlægning Fra juni 2013 Afprøvning I skoleårene 2013/2014 og 2014/2015 Løbende evaluering, afrapportering og formidling Midtvejsevaluering Senest med udgangen af oktober 2014 Slutevaluering Senest med udgangen af oktober 2015 I konsortiets projektbeskrivelse skal følgende indgå: Tids- og aktivitetsplan for hele udviklingsprojektet opdelt i faser og delmål, herunder plan for udvikling, planlægning, afprøvning, evaluering og afrapportering Angivelse af længden af interventionerne Det stilles endvidere som krav, at: Demonstrationsskoleforsøgene igangsættes i første halvdel af skoleåret 2013/2014, dvs. inden 1. januar 2014 Demonstrationsskoleforsøgene afsluttes således, at den endelige afrapportering kan ske senest med udgangen af 3. kvartal 2015 Tids- og aktivitetsplan beskrives inden for rammerne af ovenstående overordnede tidsplan Der løbende gennemføres evaluerings- og formidlingsaktiviteter Der stilles ikke krav til, hvilket konkret tidspunkt i første halvdel af skoleåret 2013/2014 forsøgene igangsættes. Dette skal dog fremgå af den opstillede tids- og aktivitetsplan. Økonomi Hvert udviklingsprojekt kan bevilges midler inden for en økonomisk ramme på mellem 3 og 7 mio. kr. Hertil kommer kommunal medfinansiering, som skal udgøre minimum 33 pct. af den statslige bevilling. Eksempelvis skal en bevilling på 5 mio. kr. følges af en kommunal medfinansiering på minimum 1,65 mio. kr. Styregruppen for it i folkeskolen fastlægger størrelsen på bevillingen til det enkelte projekt i forbindelse med udvælgelsen af projekterne. Konsortiet skal derfor være indstillet på at indgå i dialog om projektets indhold, organisering og økonomi med styregruppen for it i folkeskolen efter udvælgelsen af projekterne. Den statslige bevilling inkluderer: Konsortiets (alle aktører) udgifter til samtlige aktiviteter ift. udvikling, planlægning, afprøvning, evaluering og formidling. Konsortiets udgifter til egen projektstyring samt udgifter til transport, forplejning, overnatning m.m. Herudover indgår kommunal medfinansiering af projekterne. Medfinansieringen udgøres af den samlede tid, som kommuner/skoler anvender i forbindelse med udviklingsprojektet, dog minimum 33 8

9 pct. af den statslige bevilling. Dette gælder også, såfremt kommunernes / skolernes anvendte tid udgør mere end 33 pct. af den statslige bevilling. Herudover skal alle konsortiets parter bidrage til projektet med f.eks. viden, data, forskningsressourcer eller tid udover det, der finansieres af den statslige bevilling. Bidraget skal kunne værdisættes, men der er ikke krav til omfanget af dette bidrag eller den procentuelle fordeling mellem konsortiets parter. I konsortiets projektbeskrivelse skal indgå et budget, der minimum indeholder: Lønudgifter, konsulentydelser, revision, kursusaktiviteter, rejser/befordring/kørsel, andet opdelt på de forskellige aktører i projektet. Kommunal medfinansiering opgjort i kr. i form af et overslag over den tid, som kommuner / skoler forventes at skulle anvende i udviklingsprojektet. Alle konsortiets parters bidrag til projektet i form af f.eks. viden, data, forskningsressourcer eller tid. Det stilles endvidere som krav, at: Der er kommunal medfinansiering svarende til den samlede tid (herunder medgået tid), som skoler/kommuner forventes at skulle anvende. Den kommunale medfinansiering minimum udgør 33 pct. af den budgetterede statslige bevilling til det pågældende udviklingsprojekt. Dermed ligger medfinansieringen uden for den økonomiske ramme på mellem 3 og 7 mio. kr. Det godtgøres, hvorledes den kommunale medfinansiering svarer til minimum 33 pct. af den statslige bevilling. Der anvendes en timelønssats på 288 kr./time (inkl. overhead) til udregningen, svarende til MBU s timelønssatser for folkeskoler til brug for forsøg- og udviklingsprojekter. Budgettet opdeles i projektets faser Hovedandelen af projektets midler anvendes til udvikling af interventionerne, afprøvning samt løbende formidling. Skolerne / kommunerne selv stiller it-udstyr og anden hardware samt digitale læremidler og anden software til rådighed Projektmidlerne udbetales i fem rater, hvoraf de sidste 20 pct. udbetales, når slutevalueringen foreligger. I sit projektforslag skal konsortiet angive forslag til en betalingsplan, der følger de opsatte delmål. 9

10 3. Information om ansøgningsproces Udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg udvælges på baggrund af en ansøgningsrunde i henhold til undtagelse i EU s udbudsdirektiv. Projekterne har karakter af forsøgs- og udviklingsprojekter med fokus på forskning og udvikling, og med en målsætning om at generere ny viden til almen gavn og brug Ansøgning Ansøgningen udgøres af projektbeskrivelse og budget jf. opgavebeskrivelsen. Til brug for ansøgningen anvendes MBU s ansøgningsskema, som findes på ministeriets hjemmeside Ansøgningen må maksimum udgøre 15 sider ekskl. bilag. Ansøgning sendes elektronisk til senest onsdag den 27. februar kl. 10. Ansøgninger modtaget efter dette tidspunkt tages ikke i betragtning Kontakt I ansøgningsperioden kan fuldmægtig Julie Voss Ellehøj kontaktes: / Alle spørgsmål, der stilles i ansøgningsperioden, samt svarene derpå offentliggøres på ministeriets hjemmeside Dette gælder også spørgsmål og svar fra informationsmødet den 29. januar Kontraktindgåelse De udvalgte konsortier forventes at indgå kontrakt med Ministeriet for Børn og Undervisning, Styregruppen for it i folkeskolen i juni 2013, når demonstrationsskolerne for det givne projekt er udvalgt. Der gøres opmærksom på, at kontrakten offentliggøres som en profylaksebekendtgørelse med en stand-still periode på ti dage inden indgåelse. 10

11 Bilag A Indsatsområder for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg Autentiske læringsforløb Autentiske læreprocesser, hvor undervisningen tager udgangspunkt i virkeligheden og har praksisnær relevans, er stærkt motiverende for børns læring (jf. OECD: The Nature of Learning ). Der er mange muligheder for, at inddragelse af it kan understøtte dette fx i form at it-stimulerede, virkelighedsnære cases samt digitale undervisnings- og kommunikationsmuligheder, der åbner til verden og bringer eleverne i autentiske læringssituationer. Disse muligheder skal undersøges og afprøves nærmere for at generere mere viden og flere erfaringer inden for området. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler indeholde autentiske læringsforløb, der tager udgangspunkt i autentiske situationer. Elevernes egenproduktion og elevinddragelse Undersøgelser viser, at inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningens form, rammer og indhold, har positiv effekt på både elevernes faglige udbytte, engagement, motivation og trivsel (jf. bl.a. Danske Skoleelever: Elevinddragelse ). Endvidere har egenproduktion en positiv effekt på elevernes læringskurver. Digitale værktøjer kan øge elevinddragelsen og motivationen samt understøtte egenproduktionen fx i form af værktøjer til projektarbejde og præsentationer. Derudover kan elevernes forskelligartede kompetencer i højere grad udnyttes, når der udvikles og tilrettelægges digitale læringsforløb, ligesom forskellige behov kan imødekommes. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler have fokus på elevernes egenproduktion og elevinddragelse og undersøge, hvordan it kan understøtte disse processer og derigennem øge elevernes faglige udbytte. Undervisningsdifferentiering/inklusion Ifølge folkeskoleloven skal undervisningens tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Dette skal opnås via varierede valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse ( 18). Det kan dog være en stor udfordring for lærerne at tilrettelægge undervisningen, så alle elevers behov og forudsætninger imødekommes. Tidligere erfaringer peger dog på, at netop it kan understøtte undervisningsdifferentiering, da eleverne får større mulighed for at arbejde på deres eget niveau, hvorved fagligt stærke elever udfordres, og fagligt svage elever støttes, ligesom elevernes forskellige behov i højere grad imødekommes (bl.a. Danmarks Evalueringsinstitut: IT i skolen ). Fx medfører digitale læringsmidlers forskellige funktionaliteter og niveauer, at det bliver muligt at arbejde differentieret og imødekomme elevernes forskellige behov. Dog er der behov for yderligere viden om, hvordan it kan bidrage til undervisningsdifferentiering samt inklusion af elever med særlige behov og kompetencer. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler have fokus på, hvordan it, herunder digitale læringsmidler, kan understøtte undervisningsdifferentiering og inklusion og derved imødekomme alle elevers behov og forudsætninger. 11

12 It-didaktik indenfor fagene (fokus på lærer-kompetencer) It skal ikke længere behandles som et løsrevet element, men skal indgå som en naturlig del af undervisningen i alle fag. Derfor er der også behov for, at lærerne kender til mulighederne for at bruge it og digitale medier i undervisningen og kan vurdere de digitale mediers didaktiske potentiale. Digitale medier fordrer en anden didaktisk tilgang end analoge læremidler gør. Lærerne er nødt til at rykke ved daglige rutiner og eksperimentere med andre læringsformer. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler have fokus på it-didaktik, og hvordan lærernes kendskab til at integrere it i undervisningen kan udvikles Nye måder at organisere undervisningen på for at udvikle samarbejde, kreativitet og problemløsning De almindelige færdigheder, eleverne skal besidde, når de forlader skolen, suppleres i stigende grad af en efterspørgsel efter nye evner og kompetencer. Ifølge OECD må uddannelse i dag klæde børn på til at håndtere vor tids samfundsmæssige udfordringer og udvikle det 21. århundredes kompetencer, som fx samarbejde, innovation, kreativitet og problemløsning (jf. OECD: The Nature of Learning ). Anvendelsen af it i undervisningen kan være med til at organisere undervisningen mere fleksibelt på tværs af klasser og fag og imødekomme fremtidens behov om at udvikle nye kompetencer og evner samt muliggøre, at lærernes tid bliver anvendt der, hvor der er størst behov. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler have fokus på, hvordan undervisningen kan organiseres på nye måder ved hjælp af it, og hvordan it kan bidrage til, at eleverne udvikler nye kompetencer og lærernes ressourcer udnyttes optimalt. 12

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING Indledning Som en del af Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, vedtaget i juni 2013,

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Lær din digitale ABC 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Henrik Traberg E-mail: htr@aarhus.dk Telefon:51 57 53 57 Arbejdssted:

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til forskning og udvikling i forbindelse med. 15.16.01.20 Ansøgningsfrist d.15. oktober 2014 kl. 12.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til forskning og udvikling i forbindelse med. 15.16.01.20 Ansøgningsfrist d.15. oktober 2014 kl. 12. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til forskning og udvikling i forbindelse med Den sociale diplomuddannelse Børn og unge og

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til udviklingsstøtte til projekter til fremme af mentorer til unge, som er på vej ud i kriminalitet

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Fonds- og puljeansøgninger

Fonds- og puljeansøgninger STRUKTUR I ANSØGNINGER Fonds- og puljeansøgninger Vær opmærksom på at mange fonde, har deres egne specifikke ansøgningsskemaer, som skal bruges. Nedenstående er en overordnet guideline til den struktur

Læs mere

Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Strategi for den digitale erhvervsuddannelse Strategi for den digitale erhvervsuddannelse Strategi for den digitale erhvervsuddannelse Foto: STIIL Grafisk tilrettelægger: Kommunikationssekretariatet ISBN: 978-87-603-3032-2 Undervisningsministeriet,

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Målgruppe : Projektansvarlig organisation Kontaktperson

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til Styrket uddannelsesindsats på sikrede institutioner 15.75.18.60

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til Styrket uddannelsesindsats på sikrede institutioner 15.75.18.60 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til Styrket uddannelsesindsats på sikrede institutioner 15.75.18.60 Ansøgningsfrist d. 23.

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere