Til udvalget for Børn og Familie

Transkript

1 Hadsund 11. maj 2009 Til udvalget fr Børn g Familie Ang. Frslag til ændring af Mad- g måltidsplitikken Høringssvar fra Sund By Generelle kmmentarer I brevet, der var vedhæftet det nye frslag til Mad- g Måltidsplitik i kmmunen mtales frslaget sm en justering af den eksisterende plitik. Sm vi ser det, er dette ikke tilfældet. På trds af at dele af teksten fra den gældende plitik går igen, ser vi det nye frslag sm en mfattende ændring. Desværre en ændring, der ligger p til at fjerne flere sundhedsfremmende aspekter, sm flere undersøgelser har vist er vigtige fr børn g unges sunde kstvaner. Derudver er der i det nye frslag sket en indsnævring i frhld til det verrdnede mål med plitikken. I stedet fr kmmunen sm helhed, behandler det nye frslag udelukkende kmmunens institutiner. Hermed udelukkes selvejende institutiner, haller g andre arenaer, hvr børnene færdes. Frmålet med en verrdnet mad- g måltidsplitik er at skabe en visinær ramme fr børn g unges sundhed, sm når målgruppen på så mange frskellige arenaer sm muligt. Sm vi ser det bærer det nye frslag til mad- g måltidsplitik g de supplerende kmmentarer præg af en lkal udmøntning fr daginstitutinsmrådet snarere end at være en verrdnet mad- g måltidsplitik. Herunder har vi først fremhævet de aspekter, der er udeladt i det nye frslag. Derefter kmmenteres det nye frslag punkt fr punkt. Venlig hilsen Ulla Krüger Jørgensen

2 Bilag 1 til høringssvar fra Sund By: Disse sundhedsfremmende aspekter er fjernet 1) Fri adgang til appetitligt kldt vand Mange børn g unge fr alt fr meget sukker gennem søde læskedrikke. Fr børns sundhed er det derfr helt centralt, at der er let adgang til vand, der er appetitligt at drikke g at de IKKE tilbydes saftevand eller lignende i institutinen når tørsten skal slukkes. Se flyeren Hvad skal dit barn drikke fra Sundhedsstyrelsen Link; Eller Frslag til retningslinjer fr sund kst I skler g institutiner (Danmarks fødevarefrskning 2005, s. 30) 2) Der skal være mulighed fr at alle børn g unge dagligt er fysisk aktive, g der skal sættes fkus på betydningen af at bevæge sig dagligt. Fkus på bevægelse er helt væk i det nye frslag. Mtin er en integreret del af de 8 kstråd g bør derfr gså naturligt indgå i en verrdnet mad- g måltidsplitik. 3) infrmatin m madvaner g ansvar fr plitikken I det nye frslag er de ansattes rlle sm frmidlere af sunde kstvaner helt udeladt ligesm ansvaret fr at hlde persnalet pdateret på mrådet ikke længere placeres ved bestyrelsen eller ledelsen. Desuden udvandes det lkale ejerskab i den enkelte institutin ved en ændret frmulering angående lkale udmøntninger. I den gældende plitik står der, at frældrebestyrelsen skal invlveres i udfrmningen af en lkal udmøntning af plitikken. I det nye frslag pfrdres institutinerne blt til at fretage en lkal udmøntning. I frhld til børnenes sundhed er dette meget prblematisk. Sm fødevarestyrelsen skriver i mad- g måltidsplitikker i skler hvrfr g hvrdan: Frmålet med en mad- g måltidsplitk er sundere børn. Et sådant mål pnås ikke alene med en mad- g måltidsplitik. Det er vigtigt at pmærksmheden mkring plitikken g de tilhørende aktiviteter ikke slækkes. Den gde nyhed skal hldes varm. (s. 4.1) Derfr er det vigtigt at mad- g måltidsplitik indgår i den enkelte institutins virksmheds- eller læringsplan. Jævnlig pkvalificering af persnalet er gså vigtig fr at den enkelte ikke skaber sine egne begreber g frståelser m sund mad, der verføres til børnene eller de unge. 4) Miljøhensyn g friskhed Punkt 5 i den eksisterende plitik understreger at ksten, der serveres, skal tage udgangspunkt i danske g årstidsbestemte prdukter. Dette punkt tager både hensyn til miljøet g til at prdukterne, der bruges skal være så friske sm muligt. Det skal sikre børnene gde smagsplevelser g dermed større lyst til at spise sundt. 5) Inddragelse af haller g private rganisatiner Disse arenaer, hvr børn g unge fte færdes udelades helt i det nye frslag. Det virker uacceptabelt at det er udeladt i frhld til kmmunens igangværende indsats ang. sund mad i haller.

3 Bilag 1 til høringssvar fra Sund By: Faglig gennemgang af det nye frslag Det nye frslag til kstplitik 1. Ksten, der serveres i kmmunale institutiner skal leve p til sundhedsmyndighedernes anbefalinger fr kst til børn g unge Maden, der serveres, skal indehlde en passende mængde energi samt prtein, fedt, kulhydrat, vitaminer g mineraler i mængder, der passer til børnenes alder g vægt. Maden til børn under 3 år skal have et lidt højere fedtindhld. Kmmentarer Det hedder ikke sundhedsmyndighederne, men sundhedsstyrelsen. Denne sætning er indehldt i det venfr. Desuden giver den ikke sprgligt mening i sammenhængen. lidt højere end passende? 2. Børn g unges energi- g væskebehv skal dækkes i det tidsrum, de er i kmmunale institutiner Børn har brug fr flere mættende måltider m dagen, g barnet skal samtidig have dækket sit energibehv. Frugt g grønt fylder meget i maven, men indehlder ikke ret meget energi, g det kan give en falsk mæthed. Når der indgår grft brød, ris, kartfler eller pasta i et måltid, kan børnene næsten altid blive mætte Generelt: Den detaljerede beskrivelse hører ikke hjemme i en verrdnet mad- g måltidsplitik, men gde retningslinier fr fr eksempel daginstitutinsmrådet Dette udsagn er ikke krrekt. Mange af de grve grøntsager har meget højt indhld af kstfibre. Der tænkes måske på dagplejebørn g små børnehavebørn hvr frugt g grønt kan udgøre fr str en del af deres kst g de derved ikke får prtein eller fedtstf nk. (ikke manglende mæthedsfrnemmelse) Sådanne vervejelser bør indgå i lkale udmøntninger ikke i en verrdnet plitik. Mrgenmaden bør bestå af grft brød, havregryn, müsli-prdukter, mælk g st Frmiddagsmåltidet kan bestå af lidt brød, frugt/grønt g vand Frkstmåltidet kan bestå af varme retter eller rugbrød med pålæg Eftermiddagsmåltidet kan bestå af f.eks. brød/rugbrød, mælk, st, pålæg g et stykke frugt/grønt Sidst på eftermiddagen kan der gives et lille mellemmåltid i frm af grvblle eller et stykke rugbrød, samt evt. lidt frugt Müsliprdukter er fte alt fr sukkermættet til at det bør indgå i hverdagskst Bare grft brød ikke mængde Man skal gså huske grønt Arbejd med tallerkenmdellen 3. maden, der serveres skal passe til barnet g den unges alder, g den tager udgangspunkt i dansk kulturtraditin Begrebet dansk kulturtraditin er i sig selv prblematisk g har ikke nget at gøre med, hvr sund eller appetitlig maden er. Hvad er dansk madtraditin? Hvis der er institutiner, der særligt ønsker at arbejde meget med grød, kål, saltet g henkgt kød, kgte grøntsager eller lignende danske retter, bør det være en værdi i den enkelte institutin. Mange asiatiske, arabiske eller afrikanske retter eller bønnemad inspireret fra Mexic g

4 Sydamerika giver børnene muligheder fr at spise sund mad samtidigt med, at det er spændende g lækkert. Det er vigtigt, at større børn bruger deres tænder g kæber g får mad, der kræver nget tyggearbejde. Den mad, der tilbydes børn g unge, skal give alle lige mulighed fr at spise sig mætte i et sundt ernæringsrigtigt måltid. Omkring måltidet mødes frskellige kstvaner g traditiner. Måltidet kan bruges sm et pædaggisk værktøj til at fremme en gensidig frståelse. Frældre kan begrundet i religiøs verbevisning fravælge bestemte fødevarer til deres børn. Der skelnes i den frbindelse mellem lægeligt begrundede fravalg g hldningsmæssigt/ religiøst begrundede fravalg. Kun lægeligt begrundede fravalg kan give anledning til reduktin i frældrebetalingen Hvad betyder større børn? + er måske indehldt i punkt 1. Vigtigt fr mundmtrikken, men er det relevant i en verrdnet kstplitik? Denne del er indehldt i punkt 1 Denne del er indehldt i g hører sammen med punkt 5 Denne del passer bedre sammen med punkt 4 Denne del hører sammen med punkt 4 4. diætkst skal være lægeligt begrundet Diætkst er mad, sm indgår i en behandling, f.eks. hvis et barn har sukkersyge eller en fødevareallergi/- intllerance, sm kræver, at enkelte fødevarer udelades i ksten Generelt: det er en lang uddybning i en verrdnet plitik. Særligt når sklerne ikke har pligt til at servere mad til børnene. Fint til lkale retningslinier. Hvis barnet/ den unge har en lægedkumenteret allergi eller anden sygdm, sm kræver specialkst, skal frældrene sikre, at barnet medbringer frkst hjemmefra. (dagtilbudslven 3, stk. 3) Kstmlægning skal ske efter drøftelse med familiens læge eller speciallæge. De kmmunale institutiner skal have en skriftlig vejledning fra læge/speciallæge med anvisninger på hvilke hensyn, der skal tages i frhld til ksten. Maden til børn på diæt skal så vidt muligt sammensættes af de fødevarer, sm gruppen af børn g/eller unge i øvrigt bliver tilbudt. 5. børn g unge inddrages jævnligt i pædaggiske aktiviteter mkring måltidet Børnene inddrages i madlavningen, hvr det er muligt g sikkerhedsmæssigt frsvarligt. Et måltid handler ikke kun m basale

5 ernæringsmæssige behv. Hele arbejdet mkring måltidet, brddækning, servering g prydning består af en række praktiske g sciale prcesser, sm børn får læring af at deltage i. 6. børn g unges måltider skal danne baggrund fr frståelse fr de sciale spilleregler Maden, der serveres til børn g unge, skal se indbydende ud, g det er vigtigt, at der er vksne til stede under indtagelse af måltidet med henblik på at fremme en gd stemning g fremme de sciale spilleregler. De fysiske rammer bør indbyde til, at alle får lyst til at spise, g der skal være gd tid til at indtage maden. Medbragt mad bør kunne stilles på køl. Gde hygiejniske vaner sm at vaske hænder, før man tilbereder g spiser mad, er vigtige fr at frebygge smitsmme sygdmme 7. De kmmunale institutiner g deres frældrebestyrelser pfrdres til at udfrme en lkal udmøntning af denne mad- g måltidsplitik Det frventes, at de enkelte institutiner sammen med deres frældrebestyrelser tager initiativ til at udfrme en udmøntning af denne mad- g måltidsplitik på en måde, så der tages hensyn til lkale frhld. Dette punkt er kmmenteret venfr under beskrivelsen af det, der er udeladt i det nye frslag.