Kvalitetsrapport for Skolen i Charlottegården

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for Skolen i Charlottegården"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010

2 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3 Datakilder og beregning af resultater...4 Skolerapporten indgår i en proces...5 Særligt for specialskolerapporterne...5 Tryghed og trivsel...6 Styr på udviklingen...8 Faglige resultater...10 Skolen er en attraktiv arbejdsplads...12 Høj brugertilfredshed...16 God ressourcestyring...17 Nøgletal...18 Skolens samlede faglige vurdering

3 Indledning Kvalitetsrapport for Dette er kvalitetsrapporten for. Københavns Kommune offentliggør også en samlet kvalitetsrapport for hele kommunen. Tallene fra skolernes rapporter indgår i den samlede kommunerapport. Skolerapporten for har tre dele. Hoveddelen er en opgørelse over skolens resultater i forhold til Københavns Kommunes målsætninger for folkeskolen 1. Målene for folkeskolen kan læses i Styrelsesvedtægten for Folkeskolen i København. Den anden del udgør skolens nøgletal. Her er tal, som kommunen er forpligtet til at levere i forhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten, og som ikke fremgår af første del. Tredje del af skolerapporten indeholder skolens egne faglige kommentarer, dels som en sammenfattende vurdering af det faglige niveau, dels som kommentarer/uddybninger inden for de enkelte målområder. Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem? I København struktureres de enkelte skolerapporter ud fra de mål, som Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har besluttet for folkeskolen. Den præsentation og dokumentation, som den københavnske kvalitetsrapport fremlægger, har fokus på skolernes resultater. Hvert resultatmål beskrives på en ny side i rapporten. Målene vedrører fire felter: 1. Faglig kvalitet (skolens kerneydelser) 2. Brugernes oplevelse af kvalitet (elever og forældre) 3. Skolens ressourcestyring 4. Skolens kvalitet som arbejdsplads (personale) Her er de fire felter, som er strukturerende for rapporten: Indsatsområde Rapportens afsnit Bemærkninger Faglig kvalitet (skolens kerneydelser) Brugernes oplevelse af kvalitet (elever og forældre) Tryghed og trivsel (3 delmål) Faglige resultater (2 delmål) Styr på udviklingen (3 delmål) Høj brugertilfredshed (4 delmål) Derudover er der afsnit om integration, der er et særligt politisk indsatsområde Der findes ikke nogen central brugerundersøgelse for elever på specialskoler. Undersøgelse af forældrenes tilfredshed finder først sted i forbindelse med næste års kvalitetsrapporter, og der er derfor ikke resultater for Skolens ressourcestyring God ressourcestyring (3 delmål) Der medtages kun et delmål om økonomistyring i år, da der pt. mangler brugbare data. 1 Link til Styrelsesvedtægten: 2

4 Skolens kvalitet som arbejdsplads (personale) Skolen er en attraktiv arbejdsplads (4 delmål) Mål, resultatmål og benchmark Målene for folkeskolen, som de fremgår af Styrelsesvedtægten, er fælles for alle skoler. For at kunne undersøge, hvor en skole befinder sig i forhold til et mål, er der for hvert mål udpeget et sæt af indikatorer. Et sådant sæt af indikatorer antages nogenlunde bredt at dække målet. Da der findes så få data for specialskoler, kan konceptet med beregning af målopfyldelse på specialområdet kun anvendes på ganske få af delmålene. Her er et eksempel fra rapporten: God ressourcestyring Ressourcerne udnyttes effektivt og målrettet og i overensstemmelse med besluttede politikker og lokale strategier Delmål 1: Effektiv økonomistyring Hvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved At skolens regnskabsresultat ikke overskrider budgettet At skolens løbende kvartalsprognoser kun afviger lidt fra de faktiske regnskabsresultater Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Tabel 1 Udtryk Registrering Kilde Budgetoverholdelse: at regnskabsresultatet ikke afviger fra budgettet Præcision i prognosen: at de kvartalsvise prognoser ikke afviger væsentligt fra det endelige årsregnskab Forskellen mellem årsbudgettet og årets BUFLIS regnskabsresultat (opgjort som % af budgettet) 100,0 Gennemsnittet af det forudsagte årsregnskab i de tre kvartalsprognoser i forhold til det faktiske regnskabsresultat (snorhøjde: må ikke afvige med mere end højst 5 % af det faktiske regnskabsresultat) 98,5 Som det ses, beskrives registreringen kort, og der oplyses om kilden. I det tekniske bilag til kvalitetsrapporterne er der udførligt redegjort for hvilke data og beregningsmetoder, der er anvendt. Sammenligningstal er hvor det er muligt anført fra Disse tal er ikke nødvendigvis gengivet i rapporten men kan være genberegnet for at fungere som sammenligningstal. 3

5 Hver registrering tildeles en score på mellem 0 og 100. I de fleste tilfælde giver det sig selv, hvad der ville udløse scoren 0 og 100. I eksemplet ovenfor opnås 100, såfremt der er fuld overensstemmelse mellem budget og resultat samt mellem prognose og resultat, mens 0 opnås, hvis der er 100 procent uoverensstemmelse mellem budget/prognose og resultat. Hvor 0/100 ikke har en indlysende betydning, beskriver vi i rapporten, hvordan skalaen er dannet. Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2010 (vedrørende vejet gennemsnit, se side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.). Som nævnt kan et sådant måltal for specialskoler kun beregnes i få tilfælde. Resultatskemaet Tabel 2 Resultat 2009 Målsat 2010 Resultat 2010 Ændring 2010 Skolens resultat 98,8 Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 99,5 Resultat 2009 og Resultat 2010 Det vejede gennemsnit af de to måltal (i tabel 1) for 2010 bliver nu skolens resultat i forhold til delmålet, Effektiv økonomistyring. Gennemsnitstallet optræder i resultatskemaet som Resultat 2010 (tabel 2). Hvis der er sammenlignelige tal for 2009, anføres de også. De angives i procent af det optimale resultat. Mål for 2010 I forbindelse med skolens kontrakt for 2010 kan der være opstillet et mål for 2010 for dette område. Men i kontrakterne for 2010 er resultatet ikke angivet som et sammenligneligt måltal. I skemaerne for 2010 angives der derfor blot, at der i forbindelse med resultatsamtalen efteråret 2009 har været aftalt en indsats på det pågældende område. Fra næste år aftales egentlige måltal, som vil fremgå af rapporten for Ændring 2010 Uanset om der er aftalt en indsats, kan der være tale om ændring i resultatet. Om der er fremgang eller ej fremgår af sidste kolonne. Afvigelser på 0,5 procentpoint registreres som uændret. De 25 % bedst scorende skoler Når nye mål skal fastsættes for den kommende periode, tages der udgangspunkt i en såkaldt benchmark. Benchmark-tallet defineres som gennemsnitsresultatet for de 25 % højst scorende skoler inden for målområdet. Fordelen ved denne definition er, at den både er dynamisk og realistisk. Dynamisk, fordi sammenligningsværdien flytter sig med konjunkturerne. Hvis sværhedsgraden ved de afsluttende prøver pludselig stiger, og karaktererne generelt falder (som det skete i 2009), følger benchmarktallet med ned. Realistisk fordi benchmark-værdien har den legitimitet, som følger med at skoler i København faktisk har nået resultatet. I eksemplet ovenfor er benchmark-værdien 99,5. Datakilder og beregning af resultater Data i rapporten stammer fra forskellige kilder: 4

6 Spørgeskemaer til skolelederne Databaser: UNI-C, KMD-ELEV, BUFLIS Opgørelser og registreringer i forvaltningen om elevfravær, skolevalg, uddannelse, specialområdet mm. I det tekniske bilag til kvalitetsrapporterne er der gjort nærmere rede for disse kilder og for beregning af resultater. De enkelte registreringer er så vidt muligt oversat til en score på mellem 0 og 100, der udtrykker graden af målopfyldelse. Scoren 100 er i alle tilfælde den ideelle værdi. I de fleste tilfælde vil 100 dog være et urealistisk mål. Vejning af delresultater Vi har valgt at lade hvert delresultat tælle lige meget. Men da de forskellige indikatorer har meget forskellige variationsbredde fra skole til skole, kan man ikke bare tage et gennemsnit af indikatorerne. De indikatorer, der varierer meget lidt mellem skoler (fx resultaterne af alle elevers udsagn om tilfredshed), tillægges derfor en større vægt end indikatorer, der har en meget stor variationsbredde (fx en skoleleders svar på et ja/nej spørgsmål). Der er i det tekniske bilag redegjort for beregningsmetoden og for den vægt, der er tillagt de enkelte indikatorværdier. Læseren skal være opmærksom på, at dokumentationen er udtryk for en række kompromisser. Der er krav om bestemte data i bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporten, ligesom kommunen for at undgå bureaukratisering i videst muligt omfang har benyttet sig af data, som forvaltningen havde i forvejen. Den dokumentation, som rapporten lægger frem, giver derfor ikke et fuldt dækkende udtryk for skolens resultater inden for de forskellige områder. Skolens egne faglige vurderinger kan med en bred og mere lokal vinkel belyse de forskellige områder. Kun rapporten for kommunen som helhed indeholder forvaltningens kommentarer, konklusioner og eventuelt anbefalinger. Det er skolerne selv, der kommenterer tallene i skolerapporterne, ligesom det er skolerne, der formulerer den sammenfattende faglige vurdering. Skolerapporten indgår i en proces Med baggrund i de konkrete skolerapporter for 2009 og de centrale mål har skoleleder og områdechef i løbet af efteråret 2009 samarbejdet for at udarbejde resultatmål for de enkelte skoler. Disse mål er indskrevet i de enkelte skolers udviklingskontrakter. Skolens kvalitetsrapport for 2010 vil blive drøftet på et resultatmøde mellem skoleleder og områdechefen i september/oktober Med afsæt i denne samtale samt den anførte benchmark fastsættes skolens nye resultatmål i december 2010 i toårige resultatkontrakter. Særligt for specialskolerapporterne De københavnske specialskoler og specialklasserækker har vidt forskellige elevgrupper. Dette vilkår har betydning for kvalitetsrapporterne, fordi det på en række områder er vanskeligt at producere generaliserbare data, som kan udtrykke kvalitet på specialskolerne. En anden datamangel findes eksempelvis i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen rettet mod eleverne. Her gør det sig gældende, at store dele af elevgruppen ikke i stand til at udfylde et spørgeskema, hvorfor denne datakilde ikke findes for specialskolerne. For at kompensere for disse datamangler har specialskolerne kvalitativt beskrevet deres praksis på en række områder, der tager udgangspunkt i de forskellige delmål. 5

7 Tryghed og trivsel Alle elever har et godt skoleliv, præget af tryghed og trivsel, ligeværdighed og passende udfordringer Delmål 1: Alle elever er basalt trygge Delmål 2: Alle elever får tilpassede udfordringer, og potentialet i deres sproglige, kulturelle og sociale baggrunde udnyttes Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde Praktiseret undervisningsdifferentiering og planlægning heraf Vejledere Skolens brug af sit centerteam ved planlægning af undervisning Læsevejleder-dækning (krav: mindst én) Skolens kommentar: Har skolen en strategi for brug af sin(e) læsevejleder(e) Det er svært at måle tryghed, men vi får ofte tilbagemeldinger fra børn, forældre og tidlige elever, at er det bedste, der er sket i deres skoleliv. Skolen har matematikvejledere både på hovedskolen og i pavillonen. Delmål 3: Alle elever har medbestemmelse i forhold til deres hverdag i skolen og indgår ligeværdigt i fællesskabet Udtryk Registrering Kilde Elevinddragelse Elevinddragelse (mundtlig) i evaluering af undervisningen Skolelederskema Skolens kommentar: Der afholdes elevsamtaler med alle elever samt at elevrne både i dagligdag og gennem elevrådet får mere indflydelse på gennemførelsen af undervisningen samt fx indretning af undervisningsmiljøer. 6

8 Skolens beskrivelse: Alle børn, som bliver indskrevet i, er blevet segregeret fra den almene folkeskole. Som følge heraf er en stor del af vores børn præget af nederlag og mangler selvtillid, når de starter på. Børnenes dårlige oplevelser på deres tidligere skole gør, at mange ofte har et anstrengt forhold til det at gå i skole. Mange børn er derfor fra starten utrygge over for det at gå i skole. Dette er det typiske udgangspunkt, som vores skole har at arbejde med. Ved hjælp af specialpædagogiske tiltag og arrangementer forsøger skolens personale og andre faggrupper (psykologer, talepædagog, ergoterapeut og skolelæge) at afdække børnenes potentiale og opbygge deres selvværdsfølelse. Bl.a. benyttes en kontaktbog som et dagligt kommunikationsmiddel mellem skole, KKFO og hjem. Eleven er hele tiden orienteret og medinddraget i denne kommunikation. Gennem et barns skoleforløb på lykkes det for langt de fleste af børnene at få en tro på sig selv, der giver dem mod til og mulighed for at udnytte deres potentialer bedre og turde tro på deres drømme. Hvor hurtigt det går, er selvfølgelig meget individuelt. Det er svært at måle tryghed, men vi får ofte tilbagemeldinger fra børn, forældre og tidligere elever, at er det bedste, der er sket i deres skoleliv. 7

9 Styr på udviklingen Alle elever gennemgår i skoleforløbet den optimale udvikling: fagligt, sprogligt, sundhedsmæssigt, socialt og personligt Delmål 1: Alle elever viser undervejs i skoleforløbet en progressiv faglig udvikling, og skolen tager vare om elever og klasser, som har problemer hermed Skolens kommentar: Der uddelegeres opgaver og udnævnes tovholdere. Delmål 2: Alle elever gennemgår i grundskoleforløbet en progressiv social og personlig udvikling Bekymrende fravær indberettes på baggrund af omfang og hyppighed af den enkelte elevs fravær. Se nærmere i Teknisk bilag. Hvis de umiddelbare tiltag ikke ændrer situationen, skal der udarbejdes en skriftlig handleplan. Hvis denne handleplan ikke fører til ophør af et bekymrende fravær, skal skolen foretage en indberetning til de sociale myndigheder. Skolerne har imidlertid stadig meget forskellig praksis for udarbejdelse af handleplaner (der udarbejdes i visse tilfælde også handleplaner uden der foreligge bekymrende fravær), så derfor har det ikke været mulig at bruge handleplanerne som indikator for kvalitet. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde Eleverne praktiserer personlige og sociale kompetencer Andel elever med bekymrende fravær: 5,1 Gennemsnitlige fraværsdage pr. elev: 16,1 Skoleindberetning 94,9 87,0 91,9 Skolen tager vare om elever, der har bekymrende fravær Antal elever, for hvem der er udarbejdet handleplan pga. bekymrende fravær: 10 Skolelederskema Antal elever, for hvem der er udarbejdet underretning til sociale myndigheder pga. bekymrende fravær 6 8

10 Delmål 3: Alle elever gennemgår i grundskoleforløbet en progressiv sundhedsmæssig udvikling Skolens beskrivelse: Enkelte gange profiterer børnene ikke af vores generelle pædagogiske tilbud. I disse tilfælde forsøger vi at gå i dialog med barn og forældre for at finde justeringsmuligheder. Vi inddrager naturligvis relevante faggrupper og konsulenter; både interne og eksterne. Vi strækker os langt for at finde løsninger og muligheder, men indimellem må vi erkende, at vi ikke har den fornødne kapacitet og/eller viden til at kunne håndtere problemet. I de tilfælde forsøger vi sammen med forældrene og barnet at finde andre og mere optimale løsninger. Det lykkes oftest for os at samarbejde med forældrene og barnet, så de giver udtryk for, at de har fået en god og tryg behandling. Til er der tilknyttet en række ressourcepersoner: psykologer, ergoterapeut, talepædagog, sundhedsplejerske og skolelæge. Ressourcepersonerne er med til at sikre at børnene gennemgår en god sproglig, motorisk, sundhedsmæssig, social og personlig udvikling igennem deres skoleforløb. Kvaliteten af denne udvikling er afhængig af størrelsen af den tid, som vores ressourcepersoner får tildelt. Til næste skoleår er vores skolelæge f.eks. skåret væk. Skolens pædagogiske tilgang til vores børn og deres forældre er at møde dem med anerkendelse. Mange af børnene er konkretopfattende og konkrettænkende. De har derfor ofte brug for konkret og praktisk anvisning. Ud fra det perspektiv er mange opgaver og aktiviteter voksen/lærerstyrede; i hvert fald i begyndelsen af en læreproces. Det langsigtede mål er klart, at børnene bliver så selvhjulpne som muligt. Så hurtigt som det er muligt og i det omfang, som børnene er i stand til det, bliver børnene inddraget i at lægge brugbare strategier, så de lærer at kompensere for deres handicap. Det skal bemærkes, at der arbejdes meget ud fra en systemisk og socialkonstruktionistisk tankegang at alle mennesker er forskellige og har hver deres forcer og svage sider. Således er alle børn bevidste om, hvorfor de går på og med det udgangspunkt, at vi i fællesskab kan udvikle børnene /os. På den måde opnår børnene en positiv handicapforståelse. Vi har to årlige handleplansmøder, hvor der er fokus på børnenes faglige og sociale potentialer. På den baggrund udarbejdes der handleplaner. Handleplanerne bliver jævne mellemrum justeret alt efter behov. Vi har på et år mindst to børne/forældrearrangementer, to forældremøder og to skole/hjemsamtaler. Derudover har vi forældresamtaler og netværksmøder efter behov. Hvert år har vi en revisitationskonference, hvor der på forhånd er skrevet en skoleudtalelse og eventuel en statusrapport fra KKFOen. På selve konferencen er samlet skolens repræsentanter fra ledelse, personale, skolens ressourcepersoner (psykologer, ergoterapeut, talepædagog, sundhedsplejerske og skolelæge) sammen med barnets forældre (og barnet, såfremt det er gammelt nok) og eventuelt udefra kommende relevante personer. På konferencen vurderes barnets potentiale og udviklingsmuligheder. Handleplaner og aftaler koordineres. Der uddelegeres opgaver og udnævnes tovholdere. 9

11 Faglige resultater Alle elever har efter skoleforløbet udnyttet deres udviklingsmæssige og faglige potentialer og opnår gode faglige resultater Delmål 1: Alle elever lever efter afsluttet grundskole op til de faglige krav i Fælles mål Delmål 2: Alle elever har efter afsluttet grundskole faglige, sociale, sproglige og personlige kompetencer, der ruster dem til at klare en ungdomsuddannelse Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde Så mange elever som muligt går op til afsluttende prøver Andel af afgangselever, der er fritaget fra Mellem 50 og 90 % af prøvedisciplinerne: 33 Flere end 90 % af prøvedisciplinerne 67 Alle elever får en tilfredsstillende start på en ungdomsuddannelse Andel elever fra 9. og 10. klasse 2009, der stadig er i uddannelsessystemet efter 11 måneder (fordelt på aftagerinstitutioner): klasse Erhvervsuddannelser Anden uddannelse 100 Ungdommens Uddannelsesvejledning + KIS Arbejde eller andet Skolens kommentar: en elev til år på samme specialefterskole. I 2010 forlod tre elever 9. kl. To elever på efterskole og en elev til STU - særligt forløb på "Spydspidsen." Skolens beskrivelse: Selv om vi har ca. 20 to-sprogede, så fylder det at være to-sproget ikke meget på Skolen i Charlottegården. Både den sociale og faglige læring er så individuel, at der hele tiden arbejdes fremadrettet og målrettet mod det enkelte barns udviklingszone. Enkelte elever kan leve op til de faglige krav i Fælles Mål. Her kan der igen ikke skelnes mellem to-sprogede og etnisk danske elever. 10

12 For alle elever der forlader skolen bliver der udarbejdet en individuel handleplan. For elever i udskolingen er der en tæt opfølgning i samarbejde med vore U&U vejleder, der følger eleverne til de fylder 25 år. Langt de fleste elever har aldrig været hos os et helt skoleforløb. Når de når det 9. skoleår tager enkelte elever FSA i enkelte/nogle fag. Efter 9. klasse vælges der for mange elever et ophold på en special-efterskole. 11

13 Skolen er en attraktiv arbejdsplads Delmål 1: Der er et tilfredsstillende samarbejde på skolen Hvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved At medarbejderne giver udtryk for, at de oplever retfærdighed og tillid på deres arbejdsplads Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Tallene hidrører fra undersøgelsen i 2008, som er den sidst gennemførte. Udtryk Registrering Kilde Social Kapital udtrykt ved oplevet grad af retfærdig og tillid i enheden På min arbejdsplads kan man stole på de Trivselsanalysen udmeldinger der kommer fra ledelsen På min arbejdsplads stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde 30 På min arbejdsplads bliver konflikter løst på en retfærdig måde 26 På min arbejdsplads bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde 30 Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2010 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultat 2009 Målsat 2010 Resultat 2010 Ændring 2010 Skolens resultat 25,2 Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 79,0 Skolens kommentarer: 12

14 Delmål 2: Der er en tilfredsstillende trivsel på skolen Hvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved At medarbejderne har et lavt antal sygedage, såvel korttidsfravær som langtidsfravær Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde Sygefravær Gennemsnitlig antal korttidssygedage (under 15 dage) per medarbejder: 7,1 Tilsvarende tal i 2009: 7,1 Gennemsnitlig antal langtidssygedage (over 15 dage) per medarbejder: 17,8 Tilsvarende tal i 2009: 12,0 Gennemsnitlige antal sygedage i alt 24,9 Tilsvarende tal i 2009: 19,1 Måltal: procent arbejdsdage, hvor gennemsnitsmedarbejderen ikke er syg Central kommunal registrering Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2010 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultat 2009 Målsat 2010 Resultat 2010 Ændring 2010 Skolens resultat 92 Indsats aftalt 89 Tilbagegang Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 95,5 Skolens kommentarer Trivselsanalysen fra 2008 afspejler utilfredshed og mangel på tillid til tidligere skoleleder. Der bør snarest gennemføres en ny intern trivselsundersøgelse. 13

15 Delmål 3: Der er en tilfredsstillende grad af fastholdelse og rekruttering af medarbejdere på skolen Hvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved At medarbejderne fastholdes på arbejdspladsen Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Måltallet angiver, hvor stor en andel af medarbejderne pr. 1. januar 2009 der stadig var ansat på skolen 1. januar 2010 Udtryk Registrering Kilde Personaleomsætning Fælles Københavnske standard for personaleomsætning Løn & Personale 89,1 Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2010 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultat 2009 Målsat 2010 Resultat 2010 Ændring 2010 Skolens resultat 98,1 Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 91,2 Skolens kommentarer Fra 1/1 09 til 1/ forlod 5 medarbejdere skolen. En blev afskediget pga sygdom. En Pæd. Medhjælper blev ansat i skolens KKFO. En sekretær blev administrativ leder på anden skole. En lærer blev U&U vejleder. 14

16 Delmål 4: Der finder en tilfredsstillende kompetenceudvikling sted på skolen Hvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved At medarbejderne har et højt antal uddannelsesdage i BUF Akademi At skolen anvender en rimelig høj andel af sit budget på kompetenceudvikling af medarbejderne At skolens medarbejdere er tilfredse med deres muligheder for kompetenceudvikling Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Da det ikke har været muligt at skaffe data på samlet antal uddannelsesdage pr. medarbejder, leveres kun to delinformationer: Skolens samlede antal undervisningsdage (á 3-6 timer) i regi af BUF-akademi for alle medarbejdergrupper. Herudover deltager skolerne i ukendt omfang eksempelvis i professionshøjskolernes uddannelser. Skolernes samlede forbrug til kursusrelaterede formål for alle medarbejdergrupper. Herudover er der afsat et ukendt antal timer til lærernes efteruddannelse. Udtryk Registrering Kilde Formel læring Antal uddannelsesdage (3-6 timer) i BUF Akademi: 29 dage BUF akademi Skolens brug af ressourcer på kompetenceudvikling Skolens samlede forbrug på kursusrelaterede udgifter (uden tid) kr. ØKL Tilfredshed med mulighed for kompetenceudvikli ng Den gennemsnitlige score på følgende spørgsmål: Jeg har gode muligheder for at udvikle mig fagligt i mit arbejde Jeg har de kvalifikationer/ kompetencer, der skal til for at udføre mit arbejde godt Trivselsundersøgelse 2008 Resultat fra ,9 Jeg har gode muligheder for efteruddannelse Jeg har muligheder for at anvende mine erfaringer og evner i opgaveløsningen Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2008 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultat 2009 Målsat 2010 Resultat 2010 Ændring 2010 Skolens resultat 56,9 Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 75,2 Skolens kommentarer: At vi nu har fået mere styr på økonomien vil give større handlefrihed til mere kompetenceudvikling. 15

17 Høj brugertilfredshed Københavnske forældre og børn er tilfredse med folkeskolerne Delmål 1: Elevtilfredsheden er høj 16

18 God ressourcestyring Ressourcerne udnyttes effektivt og målrettet og i overensstemmelse med besluttede politikker og lokale strategier Delmål 1: Effektiv økonomistyring Hvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved At skolens regnskabsresultat ikke overskrider budgettet At skolens løbende kvartalsprognoser kun afviger lidt fra de faktiske regnskabsresultater Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde Budgetoverholdelse: at regnskabsresultatet ikke afviger fra budgettet Præcision i prognosen: at de kvartalsvise prognoser ikke afviger væsentligt fra det endelige årsregnskab Forskellen mellem årsbudgettet og årets BUFLIS regnskabsresultat (opgjort som % af budgettet) 100,0 Gennemsnittet af det forudsagte årsregnskab i de tre kvartalsprognoser i forhold til det faktiske regnskabsresultat (snorhøjde: må ikke afvige med mere end højst 5 % af det faktiske regnskabsresultat) 98,5 Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2010 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultat 2009 Målsat 2010 Resultat 2010 Ændring 2010 Skolens resultat 98,8 Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 99,5 Skolens kommentarer Der er efter nogle år med mangelfuld budgetlægning og deraf følgende usikkerhed mht. skolens økonomi - nu - august rettet op på dette. Det fremgår af det eksterne budget som fremsendes pr 1. september 2010, at skolens økonomi er sund. I øjeblikket er der en situation hvor vi helt klart må sige at administrative opgaver fylder så meget at det er vanskeligt at udføre ledelsens pædagogiske opgaver. 17

19 Nøgletal Disse nøgletal leverer de informationer, som kræves i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten men som ikke fremgår af det foregående. Linjefagsdækningen er rapporteret med samme tal som sidste år. Nøgletal 2009/ /09 Antal elever 5/ (specialklasser inkl. specialbørnehaveklasse) Andel tosprogede elever ,9 % Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning ,3 % Gennemførelse af planlagte lektioner Andel af planlagte timer der gennemføres i indskolingen % 100 % Andel af planlagte timer der gennemføres på mellemtrinnet % 100 % Andel af planlagte timer der gennemføres i udskolingen % 100 % Uddannet lærer, når skemalagt lærer er fraværende %,0 % Ikke uddannet lærer, når skemalagt lærer er fraværende %,0 % Klasse uden lærer men med tilsyn, når skemalagt lærer er fraværende Mellemtime eller hjemsendelse, når skemalagt lærer er fraværende Undervisningsmidler og kompetenceudvikling Antal elever pr. tidssvarende computer (yngre end fem år) ,8 1,2 Har skolen udarbejdet principper for Løbende evaluering? Ja Ja Samarbejde mellem skole og hjem? Ja Ja Undervisning i dansk som andetsprog? Ja Ja Andel af elever, hvortil der er udarbejdet elevplaner % % 0 % Skolens kommentarer Ved lærerfravær passes /undervises eleverne af to pædagogmedhjælpere. Pædagogmedhjælperne er altid kendte voksne på skolen. 18

20 Skolens samlede faglige vurdering har, indtil dette skoleår, ifølge gældende styrelsesvedtægt, været en skole for normaltbegavede børn med ADHD i svær grad. I praksis er der oftere og oftere tale om børn med omfattende komorbiditet (dobbeltdiagnoser). I foråret blev det besluttet, at skolens styrelsesvedtægt skal ændres, så Charlottegården fremover også modtager børn med Autismespektrum Forstyrrelser. Dette har dog været en realitet ved visitationen de seneste to år, hvilket blandt andet medfører, at skolens personale har et massivt behov for efteruddannelse. I august 2010 startede 16 børn i en pavillon opstillet på matriklen ved den tidligere Frederikssundsvejens Skole. Pavillonen er normeret til 18 børn. Ca. 8 med Autismespektrum Forstyrrelser og ca. 10 med ADHD som første diagnose. I praksis er der igen tale om udpræget komorbiditet. Pavillonen rummer også KKFO tilbud. Pavillonen er ledelsesmæssigt forankret på. Det betyder, at vi allerede nu forholder os til alle de udfordringer, der følger med det at være én samlet skole på to matrikler, der ligger med stor afstand. flyttes i 2012 til renoverede lokaler i den tidligere Frederikssundsvejens Skole. I den forbindelse øges skolens elevtal til 95 med en tilsvarende øgning af børnetallet i den tilknyttede KKFO. Børnene har vidtgående faglige, sociale og personlighedsmæssige vanskeligheder, og derfor kan vi ikke sammenligne os med den almindelige folkeskole. Elevgruppens vanskeligheder kommer ofte til udtryk i en voldsom udadreagerende adfærd, der kræver en tæt 1:1 opfølgning, som der ikke altid er ressourcer til. Som konsekvens heraf kan det på trods af nøje tilrettelagte undervisningsplaner og handleplaner for gruppen og for den enkelte elev være nødvendigt dagligt at ændre og justere. For en del af vores elever er det ikke muligt at følge hele fagrækken svarende til barnets biologiske alder. Ud over undervisning i fagene bruges der meget tid på, at eleverne får styrket de sociale færdigheder, så de oplever og udvikler selvværd, trivsel og livsduelighed. På skolen skal der hele tiden arbejdes med at forebygge psykiske belastninger ved høje følelsesmæssige krav. Skolen har et højt ambitionsniveau i forhold til udviklingen af elevernes faglige, personlige og sociale trivsel. Vores ypperste mål er at alle elever udvikler sig til livsduelige mennesker. Dette sker i et tæt, gensidigt forpligtende samarbejde mellem skole og hjem både i dagligdagen og i samarbejdet med vores engagerede Skolebestyrelse. Skoleåret var præget af store konflikter med den tidligere skoleleder både i lærerkollegiet, i forældresamarbejdet og i ledelsesteamet bl.a. et langvarigt forløb med eksterne konsulenter. Skolelederen forlod stillingen i april Siden har Souschef været konstitueret Skoleleder og en lærer har været konstitueret Souschef. Det skal nævnes, at det er af stor betydning for hele skolens virke, at vi har fået løfte om, at vi fremover skal fungere som kompetencecenter for alle kommunens skoler. Det er en stor kvalitet både internt og eksternt. 19

21 Kvalitetsrapportens enkelte afsnit: Tryghed og trivsel: Som på de øvrige Specialskoler, har vores elever ikke deltaget i Københavnerbarometeret og besvaret spørgsmål ang. trivsel, ligeværdighed og passende udfordringer. Vi har som mål, at finde måder, så vores børn også kan blive medinddraget i en vurdering af deres skole evt. en måde som vi selv udformer på skolen gerne i samarbejde med andre Specialskoler med elever, der ville kunne klare noget tilsvarende. Vi finder det utroligt vigtigt, at eleverne høres omkring trivselsspørgsmål. Skolens brug af centerteam ved planlægning af undervisning: Tallene viser en fremgang begrundet i at centerteamet har fået mere tid til vejledning og til betjening af kolleger og elever. Vi mangler en beskrevet praksis af hvordan Centerteamet inddrages i undervisningen i de enkelte afdelinger. Desuden skal Elevintra og Forældreintra snarest muligt tages i brug ligesom Skoleporten skal have et løft, så det bliver et dynamisk forum. Læsevejledere: Skolen har tre fungerende læsevejledere og to fungerende matematikvejledere. Alle elever har medbestemmelse i forhold til deres hverdag i skolen og indgår ligeværdigt i fællesskabet: Igen en vurderet fremgang, idet skolens praksis med brug af kontaktbøger, hvor der skrives dagligt både på skolen, i KKFO en og i hjemmet fungerer som et redskab, hvor eleven hele tiden er orienteret og medinddraget i kommunikationen. Det samme gør sig gældende ved Skoleudtalelserne og Statusrapporter til brug ved revisitationskonferencer. Elevinddragelsen kan systematiseres mere både i den daglige undervisning fx i forhold vedr. indflydelse på det fysiske undervisningsmiljø og ligeledes en systematisk evaluering af såvel den daglige undervisning, som generelt set bl.a. ved at arbejdet i elevrådet bliver optimeret. Men når det er sagt, så skal man hele tiden have fokus på, at mange af de elever, som kommer til skolen, netop profiterer af et meget struktureret og meget lærerstyret miljø. Evalueringsindsats: Der skal arbejdes med evalueringsværktøjer, så vi kan afdække skolens evne til at bringe børnene i positiv udvikling følgende områder: Socialt, fagligt og følelsesmæssigt. (Evt. spørgeundersøgelser blandt elever og forældre. Det kunne være hensigtsmæssigt, at der blev udformet fælles spørgeskemaer /evalueringsprocedurer gældende alle specialskoler, således at man kan sammenholde resultater og videndele). Styr på udviklingen: Alle elever gennemgår i skoleforløbet den optimale udvikling: fagligt, sprogligt, sundhedsmæssigt, socialt og personligt. I kommentarer til de enkelte punkter er beskrevet, hvorledes der på skolen er en god praksis med at følge børnene / eleverne tæt. Kontaktbogen er nævnt og den årlige revisitationskonference, hvor forældre, de store elever og alle skolens fagpersoner deltager og ofte også eksterne samarbejdsparter. Alle elever viser undervejs i skoleforløbet en progressiv faglig udvikling, og skolen tager vare om elever og klasser, som har problemer hermed. 20

22 Vi har i dette skoleår styrket samarbejdet mellem lærere og pædagoger, så der dels er samarbejdstid til de voksnes samarbejde, og pædagogerne vil være med til alle fælles aktiviteter, der foregår på skolen, hvor fx forældrene inviteres. Et nyt mål er, at lærernes Skoleudtalelse og pædagogernes Statusrapport til brug ved konferencer bliver til et samlet dokument, der udarbejdes af lærere og pædagoger i fællesskab. Eleverne får dansk som andetsprog efter behov: Sprogscreening gennemføres ikke, da alle elever, der visiteres til skolen har gennemgået omfattende tests, der afdækker behovet for undervisning i dansk som andetsprog. Skolen har pt. 13 elever der hører under kategorien to-sprogede. Ingen af disse får særlig to-sprogsundervisning men der tages hensyn til dem i de individuelt tilrettelagte undervisningsforløb. Alle elever gennemgår i grundskoleforløbet en progressiv social og personlig udvikling: Antal elever, for hvem der er udarbejdet handleplan pga. bekymrende fravær: 8. Antal elever, for hvem der er udarbejdet underretning til sociale myndigheder pga. bekymrende fravær 4. Der tages hånd om bekymrende fravær, idet der er en meget tæt kontakt mellem skole og hjem. Ved højt fravær påtales dette og man forsøger med en konstruktiv dialog med hjemmet. I enkelte tilfælde må vi underrette de sociale myndigheder. Faglige resultater: Hovedparten af vores børn er op til flere år bagud, allerede når vi modtager dem. Det gælder såvel fagligt som evnen til at indgå i arbejdsfællesskaber. Dermed vil vores skoleafsluttere alt andet lige kunne forventes, fagligt set, at klare sig væsentligt dårligere end normalskoleelever. Alle elever testes hvert år med diagnostiske prøver i dansk og i matematik. Testene bruges som et pædagogisk arbejdsredskab i den konkrete undervisning i forhold til eleven, til fællesundervisningen og i samarbejdet med forældrene. I skolens udviklingsplan er der fokus på evalueringspraksis også for at kunne udvikle alternative evalueringsformer som værktøjer for den enkelte elev, pædagog, lærer og forældre. Eleverne opdeles i grupper á 6 elever og to eller tre grupper udgør en afdeling primært opdelt ud fra alder. Opdelingen har blandt andet det formål, at undervisningen i højere grad retter sig efter fagrækken i forhold til alder, at lærerne kan specialisere sig fagligt samt at give eleverne større muligheder for sociale relationer. Alle elever har efter afsluttet grundskole faglige, sociale, sproglige og personlige kompetencer, der ruster dem til at klare en ungdomsuddannelse. Alle vore elever følges af en U&U vejleder, der er specielt uddannet til at tage hånd om vores elever efter endt skolegang på. Vejlederen følger eleverne og familierne til eleven fylder 25 år ofte sammen med en af skolen psykologer. Der sørges for den bedst mulige udslusning for hver enkelt elev. Indtil nu har kun relativt få elever gennemført et helt skoleforløb til og med 9. kl. på skolen. Hvis det vurderes, at de fagligt og mentalt kan klare at blive inkluderet til en almindelig folkeskole, så sker dette. Hvis der skal helt særlige foranstaltninger til efter 9. kl., så finder skolen og U&U vejleder i samarbejde med forældre og elev et tilbud, der matcher. Så mange elever som muligt går op til afsluttende prøver i enkelte fag eller dele af disse. For alle elever, der forlader skolen, bliver der udarbejdet en individuel handleplan. Efter 9. klasse vælges der for mange elever et ophold på en special-efterskole. 21

23 I 2009 forlod 2 elever skolen efter 9. kl. En elev til STU på "Spor 16" og en elev til år på samme specialefterskole. I 2010 forlod tre elever 9. kl. To elever på efterskole og en elev til STU - særligt forløb på "Spydspidsen." Integration: Skolen har ca. 20 to-sprogede. Både den sociale og faglige læring er så individuel, at der hele tiden arbejdes fremadrettet og målrettet mod det enkelte barns udviklingszone. Enkelte elever kan leve op til de faglige krav i Fælles Mål. Her kan ikke skelnes mellem to-sprogede og etnisk danske elever. Skolen er en attraktiv arbejdsplads: Der er en tilfredsstillende trivsel på skolen. Trivselsanalysen fra 2008 afspejler utilfredshed og mangel på tillid til tidligere skoleleder. Der bør snarest gennemføres en ny intern trivselsundersøgelse, der forhåbentlig afspejler en fornyet tillid og optimisme. Sygefravær. Langtidsfraværet er steget. Vi har fra 1/ til 1/ haft 6 langtidsfraværende medarbejdere. To af disse er fortsat fravær fra Én af disse blev afskediget grundet sygefravær. Ud af de øvrige fire er yderligere én blevet afskediget. Der skal gøres en indsats for at nedbringe det samlede fravær. Hurtigere og mere systematisk opfølgning. Der er en tilfredsstillende grad af fastholdelse og rekruttering af medarbejdere på skolen. Fra 1/1 09 til 1/ forlod 5 medarbejdere skolen. Generelt opfattes Charlottegården som en attraktiv arbejdsplads. Ved stillingsopslag får vi mange ansøgninger, ligesom vi ugentlig modtager mange uopfordrede ansøgninger. Der finder en tilfredsstillende kompetenceudvikling sted på skolen. Der har været stor usikkerhed vedr. skolens økonomi. Bl.a. kunne administrationen ikke levere et budget, der var til at stole på. Dette har bevirket, at skolen var tilbageholdende med uddannelse og kursustildeling i sidste og dette skoleår. Der er på den baggrund lavet en omstrukturering i administrationen. Der er nu styr på økonomien, så der blive satset på efter-/videreuddannelse, konferencer og diverse kursustilbud, hvilket er utrolig vigtigt for at ledelse og medarbejdere hele tiden kan følge med indenfor specialområdet. I skoleåret gennemføres et skolekursus i Autismespektrum Forstyrrelser for alle lærere og ledere og så vidt muligt også for alle pædagoger. Høj brugertilfredshed: Elevtilfredsheden er høj Det er relevant at eleverne i elevrådet får hjælp til at gennemføre trivselsundersøgelser jævnligt. God ressourcestyring: Effektiv økonomistyring Vi lever op til målene med hensyn til at have styr på økonomien sådan forstået, at vore budgetter og prognoser ikke afviger fra det, vi har fastsat. 22

24 Alligevel har der hersket en del usikkerhed internt på skolen, så der foretages nu omstruktureringer i det administrative personale, så vi får mere overskuelige budgetter, der jævnligt gennemgås. Ligeledes er der i år nedsat et økonomiudvalg, der skal følge økonomien tæt. Skolebestyrelsen er informeret om indsendelsen af Kvalitetsrapporten og har fået forevist udkast til Skolens samlede, faglige vurdering men bestyrelsen har ikke været med ved selve udfærdigelsen af dette dokument. Med venlig hilsen Konstitueret Skoleleder ved, Marianne Schjeldrup Andersen. 23

Kvalitetsrapport for Øresundsskolen

Kvalitetsrapport for Øresundsskolen Kvalitetsrapport 2010 for Øresundsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...3 Kvalitetsrapport for Øresundsskolen...3 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...3

Læs mere

Skolen er en attraktiv arbejdsplads

Skolen er en attraktiv arbejdsplads Skolen er en attraktiv arbejdsplads Delmål 1: Der er et tilfredsstillende samarbejde på skolen At medarbejderne giver udtryk for, at de oplever retfærdighed og tillid på deres arbejdsplads Nedenfor kan

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport 2011 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...3 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...3 Mål, resultatmål og benchmark...4 Datakilder

Læs mere

Kvalitetsrapport for Frederiksgård Skole

Kvalitetsrapport for Frederiksgård Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Frejaskolen

Kvalitetsrapport for Frejaskolen Kvalitetsrapport 2011 for Frejaskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...3 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...3 Mål, resultatmål og benchmark...4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011. for Oehlenschlægersgades Skole

Kvalitetsrapport 2011. for Oehlenschlægersgades Skole Kvalitetsrapport 2011 for Oehlenschlægersgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål

Læs mere

Kvalitetsrapport for Sundbyøster Skole

Kvalitetsrapport for Sundbyøster Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...3 Kvalitetsrapport for...3 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...3 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Frederiksgård Skole

Kvalitetsrapport for Frederiksgård Skole Kvalitetsrapport 2011 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...3 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...3 Mål, resultatmål og benchmark...4 Datakilder

Læs mere

Kvalitetsrapport for Gasværksvejens Skole

Kvalitetsrapport for Gasværksvejens Skole Kvalitetsrapport 2011 for Gasværksvejens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Gasværksvejens Skole

Kvalitetsrapport for Gasværksvejens Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Tagensbo Skole

Kvalitetsrapport for Tagensbo Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ellebjerg Skole

Kvalitetsrapport for Ellebjerg Skole Kvalitetsrapport 2011 for Ellebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Langelinieskolen

Kvalitetsrapport for Langelinieskolen Kvalitetsrapport 2011 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010. for Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen)

Kvalitetsrapport 2010. for Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen) Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nørrebro Park Skole

Kvalitetsrapport for Nørrebro Park Skole Kvalitetsrapport 2011 for Nørrebro Park Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Tagensbo Skole

Kvalitetsrapport for Tagensbo Skole Kvalitetsrapport 2011 for Tagensbo Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Amager Fælled Skole

Kvalitetsrapport for Amager Fælled Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Oehlenschlægersgades Skole

Kvalitetsrapport for Oehlenschlægersgades Skole Kvalitetsrapport 2011 for Oehlenschlægersgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nørrebro Park Skole

Kvalitetsrapport for Nørrebro Park Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport 2011. for Holbergskolen Kvalitetsrapport 2011 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Oversigt over data, der er medtaget i Kvalitetsrapport 2012

Oversigt over data, der er medtaget i Kvalitetsrapport 2012 Oversigt over data, der er i en er mere enkel og med færre og lettere gennemskuelige data. Dermed er en del tal ikke i, da de bygger på komplicerede beregninger, der gør tal vanskelige at forstå. Dette

Læs mere

Kvalitetsrapport for Oehlenschlægersgades Skole

Kvalitetsrapport for Oehlenschlægersgades Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Kirkebjerg Skole

Kvalitetsrapport for Kirkebjerg Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport 2010. for Holbergskolen Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Rødkilde Skole

Kvalitetsrapport for Rødkilde Skole Kvalitetsrapport 2011 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Kirkebjerg Skole

Kvalitetsrapport for Kirkebjerg Skole Kvalitetsrapport 2011 for Kirkebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011. for Skolen ved Sundet

Kvalitetsrapport 2011. for Skolen ved Sundet Kvalitetsrapport 2011 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Kontaktklasserne. Arden Skole

Kontaktklasserne. Arden Skole Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011. for Skolen i Charlottegården

Kvalitetsrapport 2011. for Skolen i Charlottegården Kvalitetsrapport 2011 for Skolen i KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...3 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...3 Mål, resultatmål og benchmark...4 Datakilder

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Kvalitetsrapport Teknisk bilag

Kvalitetsrapport Teknisk bilag Kvalitetsrapport 2010 Teknisk bilag KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...3 Det politiske grundlag...3 Datakilder...4 Mål og resultatmål...5 Benchmark...7 Kommunerapportens

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kvalitetsrapport 2011 Teknisk bilag Version 01-08-2011 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...3 Det politiske grundlag...3 Ændringer fra 2010...4 Datakilder...4 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Asferg Skole Aftalemål 2017

Asferg Skole Aftalemål 2017 Asferg Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Havndal Skole Aftalemål 2017

Havndal Skole Aftalemål 2017 Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

UDVIKLINGSKONTRAKT

UDVIKLINGSKONTRAKT UDVIKLINGSKONTRAKT 2011-2013 Mellem Christianshavns Skole og Børne- og Ungdomsforvaltningen i København KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Skolens udfordringer og prioriteringer Denne udviklingskontrakt

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Vestervangsskolen Aftalemål 2017 Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Vejledning om reglerne for sygeundervisning

Vejledning om reglerne for sygeundervisning Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750 Vejledning om reglerne for sygeundervisning 17.

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Utterslev Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen

Læs mere

Viborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010

Viborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 Antal besvarelser: 3.747 Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 FORORD 01 ønsker at skabe attraktive arbejdspladser, hvor de ansatte trives, herunder at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Skolen i Charlottegården KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor

Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Formøde kl. 18.30 på Hans Jørgens kontor for de forældrevalgte repræsentanter. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere