Portfolio Rapport. Afslutning 1. Semester Udarbejdet af Charlotte Bergstrøm, Mul.B.

Transkript

1 Portfolio Rapport Afslutning 1. Semester Udarbejdet af Charlotte Bergstrøm, Mul.B. 0

2 Indhold Indledning... 2 Læring... 3 Konklusion... 4 Projektplanlægning... 7 Designvalg Stemning Farver Typografi Designprincipper Re-makes af tidligere projekter Projekt: Portfolio i WordPress Projekt: Game Design Projekt: Infographics Projekt: Website Design Generel læring - De fire fagområder Virksomheden Interaktionsudvikling Design og Visualisering Kommunikation

3 Indledning Opstart Jeg har lang tid inden projektopstart tænkt over, hvordan min hjemmeside skulle se ud, og har ret tidligt besluttet mig for, at den skulle tage udgangspunkt i et baggrundsbillede. Jeg lavede nogle forskellige mockups med de tre forskellige idéer, jeg havde, og disse mockups hjalp mig til at træffe et valg. Valget faldt på et smukt foto, jeg har taget en vintereftermiddag ved Sjælsø i Birkerød, hvor jeg bor. Jeg synes selv, billedet er utroligt smukt og skaber en stemning, som jeg har kunnet arbejde videre med. Stemningen er nordisk æstetik samt melankolsk uden at være trist. Der er noget drømmeagtigt og let over et diset landskab. Jeg har forsøgt at være tro mod farveholdningen og den enkle stemning, som baggrundsfotoet giver. Valg Jeg har valgt at lave en enkel og utraditionel forside, hvor baggrundsfotoet kommer til sin ret. Jeg har bearbejdet fotoet i PhotoShop og indsat mit navn som gennemsigtig relief og intet andet. Jeg har brugt utroligt meget tid på opsætning af navigationsmenuen, og man kan selvfølgelig diskutere, om "knapperne" er enkle nok ifht. det generelle udtryk. Jeg synes selv, den fungerer rigtig fint sammen med resten af udtrykket, og synes det var nødvendigt med lidt tyngde, da resten er meget "let" og gennemsigtigt/tåget. Målgruppe Målgruppen for min portfolio er lærere og medstuderende samt fremtidige arbejdsgivere - i første omgang primært i forbindelse med en praktikplads som en del af multimediedesignstudiet. 2

4 Læring Som udgangspunkt syntes jeg, det var en ret omfattende eksamensopgave, og jeg var meget spændt på og bekymret for, hvordan jeg dog overhovedet skulle kunne løse den mest ifht. kodningen af hjemmesiden. Forventninger Mine forventninger til læring i forbindelse med dette projekt har primært været at lære at kode en hjemmeside! Dette uden at skulle gå for meget på kompromis med mine design- og layout valg. Læring Som det fremgår af denne rapport og af min hjemmeside, har min læring i forbindelse med dette projekt og alt i alt i løbet af 1. semester været omfattende, idet mit udgangspunkt har været et begrænset forhåndskendskab til de fleste områder, begreber og programmer. Jeg har lært meget af at skulle kode en hjemmeside helt fra bunden af og forsøge mig frem for at få kodningen til at lykkes ifht. intentionen og idéen. Det har krævet rigtig mange forsøg og rigtig mange arbejdstimer. Udover selv at søge en del information undervejs via tutorials, har jeg også deltaget i en html-workshop og fået en halv times individuel guidance, som hjalp mig rigtig meget. Da workshops og guidance-timerne lå meget tidligt i vores projektforløb, var det vigtigt at være nået et godt stykke af vejen ifht. kodning inden for de første uger, så jeg kunne få hjælp til eventuelle konkrete problemer. Jeg havde fra starten af besluttet, at jeg kun ville inddrage JQuery (f.eks. en foto-slider), hvis jeg fik tid til sidst, og det fik jeg, og er meget stolt over, at jeg egenhændigt fik en foto-slider plugin til at virke det tog også nogle timer og stædig vedholdenhed foran skærmen. Da vi er blevet undervist meget lidt i PhotoShop, har jeg også haft brug for ekstra hjælp ifht. billedbearbejdning og deltog i en rigtig spændende PhotoShop-workshop, hvor vi først arbejdede med en fælles opgave og derefter fik hjælp til konkrete projektrelaterede problemer. Endvidere modtog jeg et par dage efter en halv times guidance i forbindelse med billedbearbejdning til min baggrund og screendumps til projekt-links mv. 3

5 Skitser, struktur m.v. Undervejs i projektforløbet har jeg desuden udarbejdet IA, Mock-ups og Wireframes (vises på de følgende sider). Og arbejdet med disse har givet mig bedre forståelse for forskellen og sammenhængen mellem de forskellige delelementer. Jeg har erfaret, at det er en god referenceramme at have undervejs i kodningsarbejdet til at bevare overblikket, især her første gang, hvor jeg har arbejdet med flere niveauer i opbygning af en hjemmeside. Det har været en stor fordel undervejs, at jeg ret tidligt besluttede mig for udformning/design af siden, og at jeg har holdt mig til denne idé. Det har givet en god ramme at styre efter og arbejde inden for. Konklusion Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide kodearbejdet selv om, det er svært. Jeg synes, det er sjovt at arbejde i Illustrator, og det er imponerende, hvad man kan i PhotoShop håber jeg bliver bedre til begge programmer. Derudover er der potentiale i InDesign, som jeg også håber, jeg lærer at bruge. Min samlede konklusion efter dette projekt er, at jeg er godt tilfreds med det produkt, jeg har frembragt på dette stadie i min uddannelse. Der er stadig meget at lære, og jeg vil derfor fortsætte med at følge undervisningen aktivt og sideløbende tilegne mig ekstra viden udfra undervisernes anbefalinger. Derudover håber jeg at få tid til også at lege lidt mere med designprogrammerne. Jeg håber også, at undervisningen tilrettelægges mere struktureret og sammenhængende i 2. semester, idet vi i første semester har fløjet frem og tilbage mellem emner og programmer uden en rød tråd og uden sammenhæng mlm. fagene. 4

6 Wireframe skitse Wireframe 5

7 Forskellige mock-ups: 6

8 Projektplanlægning Projektforløbet har været: Tidsplan: Planlægning og overblik ifht. de forskellige faser. Kreativ fase med udarbejdelse af skitser og mock-up s. Udarbejdelse af IA og Wireframes. Kodning, kodning, kodning, validering. Indhold, visuelt materiale og links. Test og brugertests. Mere kodning, validering, kodning.. Test og tilretning. Aflevering! Udover mine egne mange noter, post-it s og håndskrevne papiroversigter, har jeg også udarbejdet et Gannt-kort samt en WBS. Fremgår på de følgende sider. Mine mange år som projektleder og koordinator er kommet mig til gode i projektforløbet, og jeg har kunnet følge min overordnede timing hele vejen igennem. En tidsplan er et nødvendigt styreredskab ifht. gennemførslen, da man jo så bl.a. også kan følge med i, hvornår det er tid til både at foretage prioriteringer og afslutte en fase - man kan jo ellers blive ved og ved. 7

9 Gannt-kort: 8

10 9

11 Designvalg Stemning Jeg har valgt at tage udgangspunkt i et foto, jeg har taget en vintereftermiddag ved Sjælsø i Birkerød, hvor jeg bor. Jeg synes selv, billedet er utroligt smukt og skaber en stemning, som jeg har kunnet arbejde videre med. Stemningen er nordisk æstetik samt melankolsk uden at være trist. Der er noget drømmeagtigt og let over et diset landskab. Farver Jeg har forsøgt at være tro mod farveholdningen og den enkle stemning, som baggrundsfotoet giver primært grå og blå nuancer. Jeg har valgt en okkergul som accentfarve, men har dog indtil videre kun brugt den til active i navigationsmenuen. Farven stammer også fra baggrundsfotoet, hvor den dog har lidt mere brunt i sig. Se farvekortet på næste side. Typografi Jeg har valgt typeface en Verdana, da det er en skrifttype, der er udviklet specielt til web brug. Den er i Sans Serif familien, som er uden fødder og dermed fremstår tydeligst på en skærm opbygget af pixels. Verdana er enkel og stilren (uden pynt) og passer derfor ganske godt med udtrykket på min hjemmeside generelt. Jeg har på hjemmesiden valgt en liniehøjde på 140% for at gøre teksten på skærmen mere åben og læsevenlig. Designprincipper Primære designprincipper: Enkelhed, Ensartethed, Gentagelse og Symmetri. Jeg har forsøgt at holde mig til princippet om enkelhed ifht. ikke at overlæsse min hjemmeside i respekt for baggrundsfotoet. Det eneste sted, hvor jeg ikke 100% overholder dette princip, er ifht. min navigationsmenu, hvor jeg har valgt at bruge noget gradience for, at designet ikke skulle fremstå dødt i udtrykket. 10

12 I min opbygning har jeg benyttet mig af principperne ensartethed og gentagelse dette også for at bevare enkeltheden. F.eks. er Projekter og Læring opbygget på samme måde og med de samme ikoner. Så vidt muligt har jeg også holdt den samme struktur med to kolonner med billeder/ikoner i oversigter, hvilket inddrager princippet om symmetri. 11

13 Re-makes af tidligere projekter En del af eksamensprojektet er re-makes af tidligere projekter. Beskrivelse af mine re-makes fremgår nedenfor. På min hjemmeside er der linket til denne samlede rapport i forbindelse med re-makes ene. 1. Projekt: Portfolio i WordPress Jeg har opdateret den oprindelige Portfolio ifht. den feedback, jeg fik af min lærer på opgaven: Bemærkning: Ikke helt logisk med en forklaring om at link (til html) ligger et andet sted lad teksten være link også. Hvis html er underliggende punkt i menuen til 1. Semester hvordan får du så indpasset de øvrige 1. semester projekter i strukturen? Jeg har også lyttet til den kommentar, der blev givet ved brugertesten: Selve udseendet er lidt kedeligt/gammeldags, den grønne farve er med til det. Mangler også lidt mere grafik/billeder. Derudover er hele dette eksamensprojekt et stort re-make af min første portfolio. Der er på min nye portfolio link til den oprindelige WordPress portfolio inkl. rettelse af lærerens feedback til opgaven ovenfor. 2. Projekt: Game Design Feedback på opgaven var positiv, og der var ingen kommentarer ifht. ændringer. Så jeg har selv valgt at style menuen samt placeringen samt justere opsætningen af indholdet i det hele taget. Derudover har jeg tilføjet en baggrund med bobler, som jeg har lavet i Illustrator. Der er på min portfolio links til både den oprindelige hjemmeside med spillet samt den nye version af hjemmesiden. 12

14 3. Projekt: Infographics Feedback på opgaven var positiv, og der var ikke rigtig nogen kritiske kommentarer, som lægger op til at foretage ændringer. Dog bed jeg mærke i, at læreren i sin mundtlige feedback nævnte, at logoet godt kunne ligne en pastil, så derfor har jeg valgt at lave 2 nye forslag til logo. Farverne er gjort lysere, hvilket letter det noget tunge 90 er look fra det oprindelige farvevalg. Farverne er stadig med til at symbolisere jordkloden Den Blå Planet, hvorpå den grønne del markerer den lokale forankring på landkortet. Mht. stjernen så er idéen, at markere den lokale position, som når en lokation er markeret med en stjerne på et kort. Det oprindelige samt det nye opdaterede logo fremgår af min portfolio. 4. Projekt: Website Design Feedback på opgaven var negativ, blandt andet kunne læreren ikke forstå, hvorfor vores navigationsmenu var højrestillet og savnede, at man kunne se, hvilket menupunkt der var valgt. I min remake har jeg valgt at tilrette navigationsmenuen og selve udseendet af hjemmesiden ved b.la. at tilføje en baggrund, der kan skabe lidt mere liv på siden. Baggrunden er udarbejdet i Illustrator. Derudover måtte forsiden ikke hedde Forside men skulle hedde Index, så det har jeg også rettet. Der er på min portfolio links til både den oprindelige og den nye version af hjemmesiden. 13

15 Generel læring - De fire fagområder Virksomheden Faget dækker bredt, og vi har b.la. stiftet bekendtskab med nedenstående begreber og redskaber. Dette afsnit er der linket direkte til på min hjemmeside også. Projektledelsesformer: o Scrum/Argile: f.eks. softwareudvikling hvor man kører i små faser/sprints med indlagt test og tilretning. o Waterfall: en fase skal være afsluttet før den næste begynder; næste fase er afhængig af den forrige fase. o Prototyping: kører i cirkler med udvikling, tests, tilretning. Projektledelse: o Planlægning /Gantt kort: projekt tidsplansoversigt med alle arbejdsopgaver fordelt i et skema med timing. o Milepæle: vigtige/afgørende delmål. Også for at bryde projektet op i mindre faser, så man føler fremdrift. WBS (Work Breakdown Structure): Alle arbejdsopgaver opstilles og nummereres i hierarki, og der sættes timeforbrug på. PBS (Product Breakdown Structure): Alle enkeltdele/materialer opstilles i nummereret hierarki for overblikkets skyld. WBS under opbygning: 14

16 Organisationsstrukturer - kendetegn: o Hierarkisk: leder, mellemleder. o Funktionel: funktionsleder. o Produkt organisation: Produktchefer. o Matrix: blanding af funktion og produkt. Virksomhedsanalyse: o SWOT (Internt: Strengths, Weaknesses. Eksternt: Opportunities, Threats) o Ud fra SWOT foretager man en risikoanalyse, som skal kunne måles/kvantificeres. Brainstorm/Mindmaps: Idé generering Alt skal med! Scope-creaping: opgavens omfang vokser. Økonomi: o o o Business Case: Økonomisk grundlag for virksomheden (bruges f.eks. til søgning af midler). Business Model: Struktur, Administration, organisation mv. (udarbejdes efter Business Case) (bruges f.eks. til søgning af samarbejdspartnere). Elevtor Pitch/speach: Skal kunne fremkomme med USP (Unique Selling Points) på vejen op i en elevator (bruges til at sælge idéen til potentielle samarbejdspartnere/investorer). 15

17 Interaktionsudvikling I faget interaktionsudvikling har fokus ligget på HTML og CSS kodning; HTML er struktur/ mark up (Hyper Text Markup Language) og CSS (Cascading Style Sheets) er styling/layout af HTML indholdet. En god første pointe var, at en Browser i virkeligheden er en HTML- fortolker, og at man kan gå ind på en hvilken som helst hjemmeside og mere eller mindre se, hvordan den er kodet. Forud for uddannelsesstart havde jeg aldrig prøvet kodning selv, så her har jeg lært virkelig meget, og faget er jo helt grundlæggende og essentielt for overhovedet at kunne arbejde med hjemmesidedesign for selv om man anvender Content Management systemer eller CSS frameworks, er man nødt til selv at have basis viden om kodning for at kunne tilrette og vedligeholde siderne selv. Vi har i løbet af første semester også taget fat på JQuery scripting, hvor vi b.la. har lavet øvelser med billedfremvisere /sliders, og tekst der vises, når man hover hen over et billede. Vi har stiftet bekendtskab med DOM (Document Object Model), som er en træstruktur, hvor HTML dokumentet er stammen og Head og Body udgør hver sin gren med indhold. Design og Visualisering Design og visualisering er et uendeligt fagområde, og jeg vil derfor kun overordnet gennemgå nogle af delelementerne og begreberne. Det handler overordnet set om den del af kommunikationen, der ikke er tekst/formulering. CRAP modellen: Contrast (i farver og former), Repetition (genkendelighed via gentagelse), Allignment (opstilling/ligestilling), Proximity (samhørighed via afstand/nærhed). Gestalt: hjernens reaktion på det man ser. Gestalt reglerne som designprincipper er f.eks. Proximity (samhørighed), Symmetry, Closure (vi færdigdanner selv billedet/figuren), Similarity (ensartethed). Andre designprincipper: Simplicity (enkelhed), Consistency (genkendelighed), White Space (luft, mellemrum), Repetition (gentagelse). 16

18 Farvelære: CMYK (subtractive, c+m+y=key/sort), RGB (additive, r+g+b = hvid. Mere og mere lys tilføres). Primære, Sekundære (2 primære) og Tertiære (primær + sekundær). Kontrast/ Komplementær farver er direkte overfor hinanden i farvehjulet. Udover det tekniske aspekt ved farver, er der også symbolske og kulturelle værdier forbundet med farver: Symbolsk kan rød f.eks. betyde kærlighed, passion og fare. Blå symboliserer b.la. troværdighed og loyalitet. Kulturelt kan grøn betyde Islam (Indien) og rigdom (USA). Lilla kan betyde sorg (Thailand) og magi (UK). De kulturelle værdier får dog mindre og mindre betydning ifht. den globaliserede verden, vi lever i. Typografi: en helt ny verden har åbnet sig for mig, og lige efter vi havde haft undervisningslektionen i typografi, var det umuligt at læse en avis, da jeg kun lagde mærke til, hvor spændende typografien var! o To overordnede familier; Serif vs. Sans Serif. Serif med fødder, Sans Serif uden fødder. Serif har fødder der på print danner en form for linie, der gør det nemmere for øjet at følge og læse teksten. Serif familien er ikke særligt velegnet til Web, da den ikke arbejder så godt sammen med pixels på skærmen. Sans Serif fremstår tydeligst på en skærm. Serif kendes også som Antiqua (den oprindelige skrifttype), mens Sans Serif kendes som Grotesque (ny og grotesk skrifttype uden pynt). o Verdana er en typografi uden fødder, der er skabt specielt til skærmmediet. o Times New Roman er med fødder og skabt til det trykte medie (af avisen Times). Komposition: De mest gængse retningslinier til at danne kompositionen er: o Det gyldne snit (phi: 1.618). o Rule of Thirds inddelingen ligger sig op ad Det Gyldne Snit, men er nemmere at arbejde med i praksis. o Grids (gitterinddeling af siden til at placere elementer i). Logo: et logo kan bestå af: o Logo Type som er virksomhedens navn. o Image brand som er et grafisk element A Combination Mark består af begge. o Typeface: skrifttypen o Font: variant af typeface; Bold, Italic, Regular, Bold-italic 17

19 Logoet kan f.eks. være: Ikonisk (tegnet spejler navnet. Nike= græsk bevinget gudinde. Tegnet/Image brand et i logoet symboliserer en vinge). Abstrakt: der er ingen sammenhæng mellem logotype og image brand. Et Emblem, som kan sammenlignes med et våbenskjold. Logo Type kan være integreret. Informationsarkitektur er struktur, navigation, navngivning, søgning, mens Interaktionsdesign er understøttelse af IA via knapper, rullemenuer, farver m.v. Moodboard: f.eks. kollager med billeder, farver, grafik der viser stemning, stil og udtryk, målgruppe. Wireframe: oversigt over hjemmesidens elementer med mål og placering af indhold. Mockup: visualisering af hvordan siderne skal se ud. Med billeder, tekst osv. Infographics: informationsgrafikker som kan anvendes ved præsentationer af produkter og resultater. Man kan visualisere store datamængder på en mere letforståelig måde i stedet for blot at vise kolonner med tal på tal. Det er også vejskilte og skiltning i f.eks. lufthavne, hvor de hjælper brugere med at finde vej. IA eksempel Mockup 18

20 Kommunikation Kommunikation er et tværfagligt område, da man kommunikerer både via selve kodningen af hjemmesiden samt i høj grad via Design og visualisering. Man skal først og fremmest være bevidst om, hvilken historie man vil fortælle, og hvordan man vil fortælle den. Dernæst er det vigtigt at gøre sig klart, hvem målgruppen er, og hvor stor interesse målgruppen har for emnet. Der kan være fleree målgrupper, f.eks. nye vs. gamle brugere af hjemmesiden. Dette er vigtigt i forhold til, hvor meget information, de har brug for. Og generelt handler det om ikke at have for meget tæt tekst på en hjemmeside A wall og text, med mindre man er f.eks. et nyhedssite. Derudover skal man være bevidst om vinklenn på historien,, man fortæller. En hvilken som helst historie kan vinkles f.eks. ifht., hvem der er helten/skurken. Vi lavede en øvelse med udgangspunkt i Den lille Rødhætte omskrevet til en Breaking news artikel i en avis. Er skurken ulven eller måske forældrene, der lader en lille pige gå alene gennem en skov med glubske ulve og jægere med ladte geværer? Vi er b.la. blevet præsenteret for begreber og gode råd som: Abstraktionsst tigen (fra Meget abstrakt til Meget konkret ). Den Journalistiske Nyhedstrekant (faldende rangordning af indhold ifht. vigtighed det vigtigste først - konklusionen). Undgå overflødige ord/fyldord. Kommuniker til og med sanserne - brug f.eks. farver, grafik, billeder, lyd. Brug relevantee og forståelige fagudtryk hvis aktuelt; Tone of Voice. Brug punktopstillinger, links, afsnit og overskrifter. Brug H1, H2 og H3 da de anvendes af søgemaskiner. Ifht. min egen hjemmeside/portfolio er netop det med tekstmæssig begrænsning et område, der er svær at styre idet, det forventes og kræves, at vi informerer om mange forskellige emner og elementer. Jeg har forsøgt at begrænse mig uden at miste essentiel information ved b.la. at lade denne del være en vedhæftet fil. 19

21 Usability tests har undervisningsmæssigt ligget under fagområdet kommunikation, og er derfor medtaget her. Man kan og bør brugbarhedsteste (Usability test) hjemmesider b.la. for at blive klogere på, hvad der fungerer/ikke fungerer, om brugerne kan finde ud af at navigere rundt på siden m.v. Man kan teste i alle faser af tilblivelsen af hjemmesider, også inden kodningen går i gang. Der findes forskellige former for tests b.la.: Spørgeskemaundersøgelse: skal b.la. afdække om brugergruppen er den samme som målgruppen, samt give viden om brugerne i bred forstand f.eks. demografiske oplysninger, frekvens for brug af internettet, hvad internettet bruges til o.s.v. Brugertest: man undersøger om hjemmesiden kan bruges til det, den er tænkt/konstrueret til, og om brugeren kan finde det, vedkommende leder efter. Man kan bruge tænke højt metoden, hvor man får testpersonen til hele tiden at fortælle, hvad han/hun gør og hvorfor. Man opsætter et scenario, stemning, fortælling for at gøre brugs-/testsituationen så realistisk som muligt. Gangstertest: navigationstest hvor testpersonen starter på en bestemt side/underside og derfra skal orientere sig om, hvor det er henne i den samlede struktur, og hvordan man kommer videre derfra. Man stiller 6 spørgsmål og hjemmesiden tildeles points ud fra, hvor let eller svært det var at svare på hvert spørgsmål. Der tildeles fra 0-3 points per spørgsmål. Ekspertvurdering: testpersonerne er eksperter ifht. hjemmesider, f.eks. multimediedesignstuderende. Der er fokus på problemer. Problemerne kategoriseres efterfølgende vha. heuristikker, som er tommelfingerregler. De er meget overordnede og abstrakte og derfor også svære at anvende det kræver erfaring. Man skal kun anvende de heuristikker, der er relevante i den enkelte situation. Jakob Nielsens 10 heuristikker er de mest anerkendte. Man tildeler alle fundne fejl en heuristik og giver en værdi ifht., hvor alvorlig/væsentlig fejlen er. Kortsortering: Testpersonen skal ud fra kort danne informationsarkitekturen/-strukturen. Der er to former: Åben vs. Lukket kortsortering. Ved åben kortsortering får testpersonen alle kort og skal selv danne et hierarki med hovedmenu og underpunkter. Ved lukket kortsortering er hovedmenuen fastlagt, og testpersonen skal placere underpunkterne/underemnerne. Kilder: 20 designprincipper af Ian Wisler Poulsen, Usability af Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsen, Wikipedia, aiu.dk/mediehandbogen, Gyldendals Leksikon, Five Simple Steps; Designing the Invisible af Robert Mills samt vores underviseres præsentationer fra undervisningen. 20