L E M V I G KO M M U N E I N F O R M E R E R

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L E M V I G KO M M U N E I N F O R M E R E R"

Transkript

1 L E M V I G K O M M U N E I N F O R M E R E R FOLKESKOLEREFORM FREMTIDENS

2 Velkommen til den nye folkeskole En ny hverdag begynder i vore folkeskoler efter sommerferien Lemvig Kommune har forberedt sig længe, og skolerne har allerede spændende erfaringer med reformens muligheder. Gennem denne avis vil vi gerne fortælle bredt om den nye folkeskoles indhold og betydning for elevernes dagligdag. Reformen vil sætte børnene i centrum for undervisning og skolegang: Hvad lærer de? Hvordan bliver de så dygtige, som de kan? Der skabes nye rammer for samarbejdet om børn og unges læring, udvikling og trivsel i dagtilbud, på skolerne og i Lemvig Kommunes Børne- og Familiecenter. Reformen spænder over børnelivet fra 0 til 18 år. Lærere og pædagoger får nye arbejdstider på skolerne. Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet at etablere nye arbejdspladser på alle skoler: det pædagoger og lærere i dag bruger til forberedelse hjemme, skal der fremover være plads til på skolen. Eleverne går både en mere varieret skoledag og et mere sammenhængende skoleforløb i møde. Lærere og pædagoger vil arbejde sammen med fokus på elevernes trivsel. For at eleverne kan blive så dygtige, som de kan, skal de møde fagene i skolen på forskellige måder. Undervisningen skal tilpasses, så den rammer tættere på de måder, eleverne lærer bedst på. Et arbejde skolerne er godt i gang med.. En længere skoledag Eleverne skal opholde sig længere tid i skolen. Derfor arbejder skolerne målrettet med, at eleverne føler sig trygge blandt kammerater og voksne. Skolerne forventer, at eleverne også bidrager til et godt arbejdsmiljø og en anerkendende kultur. Hvis en elev - eller en klasse - har svært ved at lære og ikke trives og er i risiko for at skulle ekskluderes fra klassen, kan skolen også hente hjælp fra PPR eller det nye Center for Læring. Motion og motivation hænger sammen. Fysisk bevægelse bliver derfor en del af skoledagen. Hver dag. Når børnene ikke har idræt eller svømning, vil de være fysiske aktive som en del af fagene, den understøttende undervisning eller i pauserne. Læringsblokke vil gradvist afløse det traditionelle skoleskema. Fokus flyttes fra hvad, vi kalder undervisning, til læring. Derfor får eleverne tilbudt tid til faglig fordybelse, som det dog vil være frivilligt at deltage i det næste skoleår. Lemvig Kommunes skoler forventer og opfordrer til, at forældrene bakker op om den faglige fordybelse, så alle elever kan folde deres evner fuldt ud. Valgfags-torsdag giver eleverne i 7. til 9. klasse en større vifte af valgfag, og på de største af skolerne kan interessebetonede linjer for de ældste elever med tiden vokse frem. Et sted arbejdes for eksempel med internationale linjer med fokus på sprog. Linjerne åbner sig også i retning af natur og teknik, medier og performance med kreative fag. Den nye skole indbyder til et udvidet samarbejde med forældrene. Nye skolebestyrelser begynder arbejdet 1. august og har som deres væsentligste opgave at støtte og påvirke, at skolens elever bliver så dygtige de kan og at de samtidig trives med det. Vil du vide, hvordan forandringerne konkret folder sig ud på jeres lokale skole, kan du hente informationen direkte på skolens hjemmeside, hos skolelederen eller skolebestyrelsen. Velkommen til arbejdet og samarbejdet om fremtidens folkeskole! Henrik Thygesen Formand for Familie- og Kulturudvalget Informationsavisen Fremtidens skole i Lemvig Kommune Udgiver: Lemvig Kommune, Familie og Kultur - Omdelt til alle husstande i Lemvig Kommune, juni 2014 Produktion: Complot.dk Redaktion: Helle Ringgaard og Erik Poulsen, Ansatz Kommunikationsbureau i samarbejde med Lemvig Kommune. Folkeskolereformens overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Længere og mere varierede skoledage skal give skolerne flere undervisningstimer i fagene og ny tid til understøttende undervisning. 2 Den gennemsnitlige skoleuge over et skoleår bliver: 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse 33 timer for 4. til 6. klasse 35 timer for 7. til 9. klasse Kilde: Undervisningsministeriet

3 RULLENDE INDSKOLING Lettere i gang med skolen Barnets allerførste skoledag er fremover ikke nødvendigvis i forbindelse med skolestart efter en sommerferie. Efter flere år med rullende skolestart i tre af Lemvig Kommunes skoler Thyborøn Skole, Harboøre Skole og Christinelystskolen i Lemvig udvides ordningen fra skoleåret 2016/17 til kommunens øvrige skoler. Erfaringerne fra de tre skoler er, at børnene hurtigere kommer i gang med at følge undervisningen og føler sig trygge på skolen, når de løbende indsluses i klasser, der allerede er godt i gang. På Thyborøn Skole er nye elever i de seneste to år begyndt i det kvartal, hvor de fylder seks år. Der sendes altså årligt fire små hold af sted fra Børnecentret til skolen i stedet for en stor, samlet gruppe i august. De kommende skolebørn har på forhånd været på besøg i både skole og SFO. De kender derfor rammerne for indskolingen, hvor elever i alderen 6-9 år undervises sammen. Undervisningen af den enkelte elev tilpasses evner og behov, hvilket giver mulighed for, at barnet uanset alder rykker videre til andet niveau, når de er klar til det. Det banebrydende er undervisningen på tværs af alder. Skoledagen bliver mere faglig for de mindste, når de er sammen med de større børn. De små er vilde med at lære og vil også gerne lære af de ældste, siger lærer Margrethe Kynde. Store børn hjælper de små På den første skoledag er forældrene med i de første par timer, men ellers prøver skolen på, at det ligner en almindelig skoledag, hvor man begynder med fælles morgensamling for hele indskolingen, før eleverne går ud i klasserne. Her får alle nye elever en storemakker, der hjælper dem, hvis de ikke kan lide at gå alene på toilet eller minder dem om at tage bøger med på biblioteket. Det er en vigtig relation mellem de små og de større børn, som ofte udvikler sig til et venskab, når omsorgsgenet aktiveres, og børnene får mulighed for at tage ansvar for hinanden, siger Margrethe Kynde. Da hun i sin tid var med til at etablere den rullende indskoling, var mange forældre bange for, om de små børn kunne tåle at være i skole i to en halv time mere end normalt og oven i købet sammen med større børn. Den bekymring forsvandt hurtigt: Forældrene oplever, at børnene hurtigere begynder at lære noget, når de på en anden måde end tidligere glider ind i undervisningen og spejler sig i de store børn. Både lærere og pædagoger I langt de fleste timer er der to voksne til stede. Typisk en lærer og en pædagog, der har planlagt timerne sammen. Blandt andet som oplæg til indskolingens fælles temadag, der hver fredag er en populær finale på ugens undervisning. Pædagog Lene Nybo Lilleøre har gennem de seneste fem år undervist i dansk som en af fire skolepædagoger. Det er spændende, og jeg lærer især de alle nye elever bogstaverne gennem en kombination af tavleundervisning og en legende tilgang gennem sang og spil. Vi følger undervisningsmaterialet Hop om bord, hvor hvert bogstav er symboliseret ved et dyr. Slangen Sussie repræsenterer for eksempel bogstavet S, fortæller Lene Nybo Lilleøre. Pædagogernes medvirken i skoletiden har også den fordel, at det er nemmere at skabe helhed og den rette omsorg i børnenes dag, idet pædagogerne sørger for overlevering fra og til skolefritidsordningen Pitten, hvor de stort set alle også har timer. Pædagogerne er nok bedre til at tage imod de små børn, da de ofte har mere tålmodighed og ser børnene i både skolens strukturerede hverdag og den frie leg i SFO en. Børnene mærker ikke forskellen på lærer og pædagog, og det gør forældrene faktisk heller ikke altid. Vi bliver da somme tider spurgt om, hvilken uddannelse vi har, siger lærer Margrethe Kynde. Nye fag Faget Håndværk og design erstatter fagene sløjd og håndarbejde. Madkundskab erstatter hjemkundskab. Sprog Alle skoler i Lemvig Kommune har: Engelsk fra 1. klasse Tysk fra 5. klasse Fransk som valgfag på valgfagstorsdag Arbejdstid på skolen Lærere og pædagoger får ændrede arbejdsvilkår, så hele arbejdsdagen i udgangspunktet foregår på skolen i tiden kl Skolebestyrelsens opgaver Skolebestyrelsen skal interessere sig for og følge elevernes læring, udvikling og trivsel. Skolebestyrelsen udarbejder principper for undervisningens organisering. Herunder: den understøttende undervisning elevernes adgang til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den lokale musikskole eller ved eliteidræt i en idrætsforening skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet Skolebestyrelsen kan invitere andre end forældre til at deltage i skolebestyrelsens arbejde. Ellen Mejdahl, forælder og medlem af skolebestyrelsen, Klinkby Skole: Det er spændende og udfordrende. Vi skal gøre meget nyt uden ekstra penge. For eksempel en større inddragelse af de bogligt svage elever. I Klinkby er vi dog godt med og har lavet det meste i forbindelse med overgangen til klasse og renoveringen af skolen. Vi har allerede lærerteams, engelsk fra 0. klasse og en heldagsskole fra 8 til 14, som børnene ikke synes er for lang. Jeg kan godt forstå, at andre synes, det er en stor mundfuld, men her er det mest nogle justeringer, hvor vi her og nu skal have arbejdssteder klar til lærerne. I forhold til skole-hjem-samtaler kan det være svært for nogle at acceptere, at lærernes arbejdsdag slutter kl Hvad gør vi ved de forældre, der virkelig ikke kan komme op på skolen inden for normal arbejdstid? Det må vi prøve at finde en løsning på.

4 UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Nye veje til bedre læring I skolegården viser en Falckredder sin ambulance frem for 1. klasse. På boldbanerne har hele tredje årgang sved på panden. Elever i 5. klasse træner grammatik. I 9. klasse er der lektiehjælp samtidig med, at eleverne på skift går til individuel samtale med en lærer. Ifølge elevernes skemaer har de alle sammen UU - understøttende undervisning. Sådan kunne virkeligheden se ud en skoledag efter sommerferien, for understøttende undervisning er ikke et fag, ikke en metode, men tid sat af på skemaet til at tænke skolens faglighed ind i elevernes læring på nye måder og i flere sammenhænge. På Christinelystskolen i Lemvig ser Tinna Lange og Per Olesen, begge lærere i overbygningen, frem til den understøttende undervisnings nye muligheder og udfordringer. Understøttende undervisning er så nyt og vidt et begreb, at jeg håber, forældrene har forståelse for, at det også er nyt for os. Vi har ikke en færdig facitliste liggende 1. august, men vi arbejder på at bygge en struktur op, så vi får en rigtig god praksis. Den understøttende undervisning skal så mange ting. Den skal koble skolens teori med den virkelige verden. Den kan også bruges til forløb i studieteknik. Den skal bringe motion og bevægelse ind i skoledagen og sikre til lektiehjælp til alle, siger Per Olesen. Tinna Lange håber, forældrene på sigt vil opleve, at deres børn får en mere individuel læring gennem understøttende undervisning: At vi styrker kompetencerne og samler op i fred og ro uden for klasseundervisningen. At vi gør den enkelte elev mere læringsparat, og at de skoletrætte kan komme til at skoletrives. Måske eleven kan komme ud og snuse til den håndværker-virkelighed, han går og længes efter og komme tilbage til den faglige undervisning med appetit på at lære mere, når han har en ide om, hvilken viden der er vigtig at få med fra skolen. 8 til 15 er altså en rigtig lang dag, hvis man i forvejen synes, at skolen er øv!. Lærere og pædagoger samarbejder Understøttende undervisning bliver et samarbejde mellem lærere og pædagoger. I indskolingen på Christinelystskolen har de to faggrupper længe været ligeværdige dele af børnenes hverdag og lige synlige i forhold til forældrene. For mellemtrinnet og de ældste årgange skal samarbejdet til at begynde. Når pædagogerne kommer med i den understøttende undervisning, møder eleverne to forskellige fagligheder, som ser dem. Dermed får skolen med et bredere syn på det enkelte barn, og det er til gavn for barnet uanset alder, fortæller pædagog og SFO-leder Tina Olesen. Jeg oplevede, hvad det kan give at være to faggrupper om børnene, da jeg arbejdede i indskolingen. Pædagogerne var rigtig gode til at stille hvorfor - spørgsmål til min undervisning og gjorde mig mere opmærksom på, hvordan min formidling virkede og hvilke reaktioner, jeg fik fra eleverne. Pædagogernes åbne og undrende spørgsmål gav mig også mere øje for den enkelte elev, siger Tinna Lange. Samtaler med den enkelte elev Strukturerede elevsamtaler er et element, som helt sikkert vil indgå i den understøttende undervisning for eleverne i de ældste klasser på Christinelystskolen. Vi har så gode erfaringer, og eleverne er så glade for, at de hver måned har ti minutters en-til-en møde med en lærer. Dagsordenen ligger fast på forhånd, eleven har afleveret skriftlige svar på en række spørgsmål. Hver samtale slutter med en aftale om mål for eleven til næste møde, og samtalelæreren giver relevant viden videre til faglæreren. Samtalerne er fortrolige, og den tillid vi bygger op betyder, at mange problemer bliver taget i opløbet, mens de er små, fordi vi får talt om dem, fortæller Tinna Lange. Hun og Per Olesen glæder sig til få pædagogerne med i arbejdet med de ældste elever. Også i forbindelse med de strukturerede elevsamtaler. Den understøttende undervisning Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer. Lemvig Kommunes skoler fordeler selv timer, lektioner og pauser ud fra lovens vejledende timetal. Lektiehjælp og 45 minutter motion og bevægelse om dagen er del af den understøttende undervisning. Christinelystskolen 617 elever på 27 klasser i årgang. 49 lærere, en børnehaveklasseleder og otte skolepædagoger. Rullende skolestart. SFO: kl og kl Forældre kan tilkøbe morgen- og eftermiddagsmodul Konfirmandundervisning: tre skoledage. Skoleleder Jens Pedersen. Lemtorpskolen 408 elever i 20 klasser på årgang. 27 lærere, to børnehaveklasseledere og seks skolepædagoger. Rullende skolestart fra skoleåret 2016/17. Nørlem SFO: kl og kl , fredag til kl Forældre kan tilkøbe morgen- og eftermiddagsmodul Konfirmandundervisning: efter kl på hverdage og fire hele skoledage. Skoleleder Mette Skov Andersen. 4

5 Jeg håber på, at pædagogerne i overbygningen kan give mig god sparring om eleverne. Som lærer fokuserer jeg naturligt på det faglige indhold i min undervisning, på karakterer og mål. Jeg vil gerne mindes om og holdes fast på også at have blik for den enkelte elev. Pædagogerne kan blive en god støtte at hente vejledning og råd hos, når jeg kan se, en elev tumler med et bestemt problem eller står i en svær situation, og jeg som lærer ikke ved, hvordan jeg bedst kan gribe det an og nå igennem til vedkommende, siger Per Olesen. Han forventer at få mere ro til den faglige undervisning, når den understøttende undervisning folder sig ud: Vi kan for eksempel gennemgå den teoretiske del af grammatikken mere grundigt i en dansktime, hvis jeg ved, at eleverne senere kan bruge en UU-time på at arbejde med øvelser. Målet er at højne fagligheden i skolen, og det kan jeg sagtens se ske, hvis vi ikke skal nå teori og træning i samme 45 minutters lektion. Sådan fordeler Christinelystskolen timerne næste skoleår Timer Lektioner i fag Lektioner til understøttende undervisning Til gavn for den faglige undervisning SFO-leder Tina Olesen forudser, at fordelene ved at trække på hinandens faglighed vil gå begge veje: For skolepædagogerne bliver den understøttende undervisning også en helt ny måde at arbejde på i nye rammer. Vi kan få god brug for lærerens sparring og viden, når vi står alene med et hold på 20 store elever. Det bliver en forandring og udfordring for alle at håndtere de nye vilkår, siger hun. I indskolingen kører samarbejdet i hvert fald virkelig godt! Det tror jeg, det også kommer til i overbygningen, når vi bygger på tillid og respekt og frem for alt ligeværdighed. Vi er sammen om en fælles opgave, og pædagogerne skal aktivt ind i den understøttende undervisning, siger Per Olesen. UU skal matche elevernes evner ved at inddrage en bredere vifte af metoder og materialer. Det vil på samme tid gøre os bredere og skarpere på den faglige undervisning. Når vi tænker os fri af stol og bord, opstår der nye muligheder for at lære mere for alle uanset årgang og niveau, siger Tina Olesen, og fortsætter: Formålet med understøttende undervisning er at styrke hele spekteret af elever. De svage skal have et løft, og de dygtigste skal have lov til at stikke af fra gruppen rent fagligt og blive endnu dygtigere. Pædagoger og lærere skal have fokus begge steder Indskoling 0-2. klasse klasse klasse klasse 9. klasse Nr. Nissum Skole Tangsø Skole 223 elever i 12 klasser på årgang. 40 lærere, en børnehaveklasseleder og ni skolepædagoger. Rullende skolestart fra skoleåret 2016/17. SFO: kl og kl , fredag dog til Helhedsordning: kl og mandag-torsdag kl Forældre kan tilkøbe morgen- og eftermiddagsmodul Konfirmandundervisning: frivillig, faglig fordybelse/lektiehjælp i sidste lektion tirsdag eller onsdag kan efter elever og forældres ønske bruges til konfirmandundervisning. Skoleleder Jens Jørn Porup. 178 elever i 9 klasser på årgang. 15 lærere, en børnehaveklasseleder og en skolepædagog. Rullende skolestart fra skoleåret 2016/17. Tangsø FO kl og kl , fredag til kl Forældre kan købe feriemodul. Klub for klasse kl i september til maj. Konfirmandundervisning: 1 time om ugen kl og to hele dage i løbet af skoleåret. Skoleleder Inge Møller Nørgaard. Mie Hoornenborg, forælder og medlem af skolebestyrelsen, Ramme Skole: Det er så nyt, og vi er usikre på, hvordan vi for eksempel inddrager det omkringliggende samfund i form af klubber og lokale foreninger rent praktisk. Men det er jo også spændende, og når vi har fundet vores egne ben i det, kan vi måske også inddrage bedsteforældre og andre ressourcepersoner i lektiecaféen. Og det er noget af det, som forældre spørger om: Kan vi regne med, om børnene har lektier for eller ej? I Ramme er vi vant til at have en længere skoledag, der nu blot bliver med lidt kortere pauser, men det forventer jeg, at mere bevægelse som en del af undervisningen kompenserer for. Min største bekymring er, hvordan lærerne har det med den nye arbejdstid på skolen. Kan de nå det samme som før?

6 FAGLIG FORDYBELSE Lektier i skolen - opgaver hjemme Efter sommerferien skal skolerne tilbyde timer med lektiehjælp eller faglig fordybelse, så ingen elever behøver sidde alene med opgaver, de ikke kan få hjælp til fra en voksen. Det er i første omgang op til den enkelte familie selv at bestemme, om børnene skal være med eller ej, men både skolebusser og SFO er er lagt til rette efter, at børnene bliver på skolen og deltager. Klinkby Skole har som et forsøg tilbudt lektiecafe for klasse en del af dette skoleår. Forløbet bekræftede, hvad vi godt ved; tid til den enkelte elev rykker. En gruppe med et begrænset antal elever var optimalt, og de store elever var gode til at hjælpe de små. Det lærer begge parter ved; når et barn kan forklare og bruge sin viden, så bliver den viden noget barnet kan, siger Tim Madsen, der er lærer på mellemtrinnet. På skolen ser man mange muligheder for at bruge tiden til faglig fordybelse. Det kan for eksempel være en tur i sløjdlokalet for at beregne og bygge en sæbekassebil, at spille Black- Jack for at træne plus-stykker, at nørde med et excel-ark eller finde ro og støtte til bedre arbejdsvaner. Stadig sofa-læsning derhjemme På Klinkby skole får de mindste elever ikke lektier for. I indskolingen forventer personalet derfor at bruge ideer og materialer fra udeskolen til aktiv, faglig fordybelse. Børnene skal ikke bare sidde med en bog. De 20 minutter børnene skal læse hjemme hos far eller mor hver dag kan ikke flyttes ind i en lektiecafe. Vi kan slet ikke undvære forældrenes tid og nærvær, når børnene skal blive gode læsere. Når vi for eksempel kører læsekursus i 1. klasse, har jeg 45 minutters læsning - med 22 børn. Det er ikke mange minutter til hver. Men når forældrene så samtidig sætter sig derhjemme og tager fat, en voksen til et barn, så sker der kæmpespring. Det er skønt at opleve, fortæller indskolingslærer Hanna Green. Forældre er vigtige Heller ikke på de ældre klassetrin kan forældreopbakning og interesse for skolearbejdet undværes. Hjemmeopgaver er også en måde at involvere familierne i barnets skoleliv. Lektier kan være så mange ting. Brøker og ligninger kan man være nødt til at bruge tid på træne sig sikker i. Men en hjemmeopgave kan også være at tage med på indkøb og se på priser og procenter - eller tage en snak med mor og far om, deres arbejde eller familiens historie tilbage i tiden, siger skoleleder Søren Hildebrand. Forældrenes medvirken betyder meget for en vellykket skolegang, og lektier må aldrig blive en sur pligt for hverken forældre eller børn. Hvis lektier bliver til et slagsmål derhjemme, bliver børnene bare kede af faget. Det gavner ikke læringen. Mit råd til forældre i den situation er at skære ned på lektietiden og skrue op for hyggen, siger Tim Madsen. 6 Lektiehjælp og faglig fordybelse Skolerne skal tilbyde eleverne lektiehjælp og faglig fordybelse. Indskolingen: to timer om ugen, mellemtrinnet: tre timer om ugen og udskolingen: to timer om ugen. Timerne er del af den understøttende undervisning. Forældrene bestemmer selv på daglig basis, om barnet skal benytte tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er opsyn med de elever, der ikke deltager. Thyborøn Skole 249 elever i 13 klasser på årgang. 18 lærere, en børnehaveklasseleder og fire skolepædagoger. Rullende skolestart. SFO kl og , fredag til kl Forældre kan tilkøbe morgenog eftermiddagsmodul Konfirmandundervisning: tirsdage og onsdage kl Kan veksles op til max. tre hele skoledage. Skoleleder Michael Laursen. Harboøre Skole 212 elever i 10 klasser i årgang. 30 lærere, to børnehaveklasseledere, 14 skolepædagoger - inklusive specialafd. Rullende skolestart. Det ringer ind kl Indskolingen har fri kl og udskolingen kl alle dage. Ringetider for mellemtrinnet veksler mellem kl , og 15.00; afhængigt af ugedag. SFO: kl og kl Helhedsordning: kl og kl Forældre kan tilkøbe morgen- og eftermiddagsmodul Konfirmandundervisning: tre hele dage samt to gange 60 minutter per måned. Skoleleder Jan Vestergaard.

7 MOTION OG BEVÆGELSE Hele kroppen lærer Fest?, Vi har en hest, godt, så er det dig; løb!. Et par friske ben spæner ind mod bunken af ordkort, som ligger på asfalten midt mellem de to grupper af børn, som dyster i rime-spil. Indskolingsgruppe A og B på Ramme skole har udeskole med masser af bevægelse og aktivitet. De 62 børn er spredt ud på forskellige værksteder; poster med forskellige opgaver i dansk og matematik. Hvert tiende minut kalder de voksne til samling midt på pladsen og sender grupperne til deres næste værksted. Hvad opgaverne går ud på, har børnene fået at vide om morgenen i klasselokalet. Motion og bevægelse har i mange år været en naturlig del af skoledagen i Ramme. Bogstaver, ord, lige og ulige tal, enere og tiere er leget ind i kroppen ud fra en pædagogisk grundtanke om, at barnet skal kunne gribe, før det kan begribe. Min erfaring siger mig, at når ikke kun hovedet men hele kroppen lærer, så bliver flere elever bedre læsere. Vi fanger flere, når ikke alle opgaver skal løses på et stykke papir ved et bord. Vore testresultater viser også, at eleverne er rigtig godt med fagligt, siger børnehaveklasselærer Gitte Riise. Ramme Skole 130 elever i 7 klasser på årgang. 10 lærere, to børnehaveklasseledere og en skolepædagog. Rullende skolestart fra skoleåret 2016/17. Det ringer ind kl og ud kl alle dage. Mandag, tirsdag og onsdag også kl SFO: kl og kl , fredag til kl Forældre kan tilkøbe morgenog eftermiddagsmodul Skoleleder Ellen Herping. Mere tid mere bevægelse Ramme skole har haft heldagsskole i 10 år, og man er glade for det. Børnene også de yngste årgange møder klokken otte og får fri klokken 14. Bevægelse er indarbejdet som naturlig del af undervisningen. De længere dage og timer på 60 minutter har givet tid til for eksempel at gå den lille kilometers vej ned til Skolesøen og se på dyr. Indskolingseleverne er også så små, at det er nødvendigt, at vi bevæger os i løbet af en time, også når undervisningen foregår i klasselokalet. Det er svært for dem at sidde stille længe ad gangen, siger lærer Liselotte Høj Madsen. Når kroppen kommer i bevægelse, får nogle børn nemmere ved at koncentrere sig og bliver både mere aktive og bedre til at give plads til hinanden. Andre glider lidt ud af fællesskabet eller savner måske roen og fordybelsen fra deres arbejdshæfte. Daglig motion og bevægelse Eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen i gennemsnit. Motion og bevægelse skal foregå i den understøttende undervisning eller som en integreret del af fagundervisningen for eksempel i idræt. Prøve i idræt i 9. klasse. Klinkby Skole 104 elever i 7 klasser på årgang. Ni lærere, to børnehaveklasseledere og en skolepædagog. Rullende skolestart fra skoleåret 2016/17. Det ringer ind kl og ud kl alle dage. Mandag, tirsdag og onsdag også kl SFO: kl og kl Forældre kan tilkøbe morgen- og eftermiddagsmodul Skoleleder Søren Hildebrand. Vi ser andre sider af det enkelte barn, når vi kommer ud af klasselokalet. Den indsigt er meget værdifuld for vores arbejde med klassens sociale sammenhænge og trivsel, siger børnehaveklasseleder Hanne-Marie Jensen. Matematik med motion Ramme Skoles elever kommer ikke til at mærke de store forandringer efter sommerferien, hvor der også stadig står Aktiv tid på alle elevers skoleskema midt på dagen hele ugen. Vores gode erfaringer med motion og bevægelse, udeskole og samspil med vores nærområde er vi glade for at kunne bygge videre på inden for reformens rammer. Overordnet set får vi lidt færre minutter til pauser og lidt flere til fagopdelte timer, siger skoleleder Ellen Herping. For 3. og 4. klasse bliver motion og bevægelse lagt ind i matematiktimer, så faget kommer til at fylde mere på deres skema end det vejledende timetal. Annemette Vinther Fruergaard, forælder og medlem af skolebestyrelsen, Thyborøn Skole: Som udgangspunkt ser jeg det som et kvalitetsstempel af folkeskolen, at lærerne nu har fået faste arbejdstider, og at vi som forældre skal tage fri for at tage del i samarbejdet mellem skole og hjem. Understøttende undervisning, lektiehjælp og bevægelse er også godt. Nogle er bange for, at reformen vil påvirke de lokale klubber, men i Thyborøn er der ingen foreningsaktiviteter, der begynder før kl. 15. Tværtimod tror jeg, at mere bevægelse i skolen kan motivere nogle til at komme af sted og dermed skabe flere fritidsaktiviteter. Og for de børn, der plejer at gå i SFO, bliver dagen jo ikke længere, men bare lidt anderledes sammensat. Det er vigtigt og problematisk, om der er ressourcer og hænder til det hele. I Thyborøn har vi gode erfaringer med samarbejdet mellem lærere og pædagoger, men der venter en stor opgave for skolelederne. Jeg er sikker på, at ledelsen og de ansatte vil begynde med at ændre de ting, der skal lade sig gøre og som er det bedste for vores børn. Man er nødt til at starte et sted, og ikke alt kan implementeres på én gang.

8 ÅBEN SKOLE Lokalsamfundet bidrager En skoledag der begynder med en halv times morgenidræt for klasse i det lokale sundhedscenter under ledelse af en fysioterapeut. Og en skoledag, der slutter med valgfag som motorlære og basketball, hvor henholdsvis en pensioneret smed og en professionel basketspiller står for undervisningen. Det kunne være eksempler på, hvordan folkeskolen i Lemvig Kommune fremover inddrager lokalsamfundet i skoledagen. I Bækmarksbro har det rent faktisk været virkelighed i de seneste to år, idet Tangsø Skole på initiativ af den lokale idrætsforening har udviklet projektet X-tra Skoletid. Samarbejdet bygger på mange af de tanker om en åben skole, som er del af folkeskole-reformen. Den åbne skole er velkendt hos os, og overgangen til en længere skoledag bliver ikke voldsom for vore børn, da de er vant til det. Etableringen af samarbejdet krævede meget arbejde, men det er også givende at bidrage konstruktivt til sine egne børns skole, siger Niels Østergaard. Han er forælder og formand for det udvalg under idrætsforeningen Tangsø FS, som har organiseret X- tra Skoletid i samarbejdet med skolen. Skoleleder Inge Møller Nørgaard er begejstret for det velorganiserede samarbejde med lokalsamfundet: Der er en enestående stærk vilje til at få tingene til at fungere, og børnene tager godt imod det. Morgenidrætten i sundhedscentret har været et hit hos 99 % og en kickstart på skoledagen, der sparker energi i kroppen og gør eleverne mere undervisningsparate. Og så er det dejligt, at det bliver naturligt for børn og unge at bruge de flotte forhold i omkringliggende faciliteter. Foreningslivet er upåvirket I sundhedscentret har morgenidrætten for skoleeleverne også været en god oplevelse for lederen, fysioterapeut Lisbeth Mogensen: Jeg har set børn vokse ved, at de lærer at bruge deres krop. Og jeg kan se, at eleverne i fritiden bruger de øvelser og ideer, vi har arbejdet med om morgenen. Mere bevægelse og sport i en længere skoledag har skabt frygt for, at det vil være til skade for det lokale foreningsliv, men hverken idrætsforeningen eller fritidscentret i Bækmarksbro har oplevet, at projektet påvirker den i forvejen meget høje deltagelse i aktive fritidsaktiviteter. For idrætsforeningen og fritidscenteret har det derimod været en spændende udfordring at finde de lokale ressourcepersoner til valgfagene. Specialviden er ikke nok. Man skal også have evnerne til at formidle og erfaringen med at være leder for børn og unge. Motivationen er blandt andet at bidrage til skolen med kræfter, så lærere og pædagoger kan koncentrere sig om eleverne. Skolen har ikke ressourcerne til at hente fire havetraktorer til motorlære. Finder vi en person, der har tid til det og måske oven i købet er lidt nørdet omkring det, kan lærerne bedre bruge deres tid sammen med børnene, siger Niels Østergaard. Valgfags-torsdag På Tangsø Skole har valgfagene været placeret som to gange to timer sidst på dagen mandag og torsdag, men når valgfagene efter sommerferien bliver en del af en fælles ordning for alle folkeskoler i kommunen, bliver det kun om torsdagen. På den såkaldte valgfags-torsdag bliver de fleste af eleverne i Bækmarksbro, men nogle benytter også muligheden for at deltage i de centrale valgfag i Lemvig, som udbydes til alle skoler i kommunen. Her er der ankomst, så undervisningen kan begynde kl på Lemtorpskolen, Lemvig Ungdomsskole, Lemvig Musikskole og Christinelystskolen. Der er hjemkørsel efter kl. 15 til den lokale skole. Samarbejdet mellem folkeskolerne og Lemvig Musikskole om musikundervisning bygger i øvrigt på et mangeårigt samarbejde mellem Lemtorpskolen og musikskolen. Lemvig Ungdomsgård COMPLOT.DK Fritidsklub klasse: mandag-fredag kl Fritids-/juniorklub klasse: mandag-fredag kl samt tirsdag og torsdag kl Juniorklub klasse: tirsdag og torsdag kl Fritids-/ungdomsklub fra 7. klasse: mandag-fredag kl Ungdomsklub fra 7. klasse: mandag-fredag kl Klubtilbud for specialbørn med dagtilbud på Lemvig Ungdomsgård: mandag-fredag kl samt mulighed for ture, koloni og aflastnings-weekends. Lemvig Ungdomsgård har indgået partnerskabsaftaler for skoleåret 2014/15 med Nørre Nissum og Harboøre Skoler om en varieret skoledag for elever i de to skolers helhedsordninger på mellemtrinet og udskolingen. Aftalerne omfatter også fritidstilbud indtil kl

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen Velkommen til info aften vedr. læringsreformen 1. Velkomst og præsentation 2. Kort gennemgang af reformen 3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen 4. Skolebestyrelsen 5. Farvel Skolereform - Læringsreform

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen

Læs mere

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj 1 Indskoling aug. 2014 Dagsorden & velkomst kl.17.00 Fællessang (5 min.) Præsentation en tak, lidt historik og forventninger til i dag (15 min.) Folkeskolereformen, det kommunale grundlag (5 min.) Den

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere