August Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet"

Transkript

1 August 2005 Verdens bedste folkeskole vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 18. og 19. august 2005

2 1 Indledning: Folkeskolen og globaliseringen Folkeskolen har et hovedansvar for, at alle unge rustes til at begå sig i den globale verden. Det er vigtigt for at sikre, at Danmark fortsat er blandt de rigeste lande i verden og forbliver et samfund uden store skel. Regeringen har derfor fastsat ambitiøse mål for folkeskolen: Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Dansk/læsning, matematik, engelsk og naturfag (fysik/kemi, geografi, biologi og natur/teknik). Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med de bedste i andre lande. Og niveauet hos de svageste elever skal hæves. Undervisningen skal fremme unges kreativitet og selvstændighed, med fagligheden som omdrejningspunktet. Igennem fagligheden skabes det fundament, hvorfra eleven kan sammensætte og anvende sin viden på nye måder og i andre sammenhænge. Alle unge skal have grundlaget for at tage en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Målet er, at mindst 85 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 og 95 pct. i Flere unge skal have kvalifikationer til at gennemføre en videregående uddannelse. Målet er, at mindst 45 pct. gennemfører en videregående uddannelse i 2010 og 50 pct. i Målene er svære at nå. Det skyldes, at folkeskolen i en årrække har lagt for lidt vægt på faglighed og resultater. Hvert år forlader omkring børn skolen uden at kunne læse tilstrækkelig godt. De er blandt dem, der kan få vanskeligst ved at klare udfordringerne i det globale samfund. Danske elever har dårlige eller utilstrækkelige resultater inden for de fire grundlæggende fagområder: Dansk/læsning, naturfag, matematik og engelsk. Vi har ingen stærk tradition for at evaluere elevernes færdigheder og give tilbagemeldinger til elever og forældre. Den danske folkeskole er heller ikke god til at bryde den negative sociale arv. De dygtigste elever er ikke på niveau med de dygtigste elever i andre lande. Vores folkeskole har imidlertid også en række styrker, som er vigtige i en globaliseret verden. Dem skal vi værne om og bygge videre på. I forhold til andre lande har vi selvsikre og glade elever med interesse for samarbejde. Vores unge har en god viden om samfundsforhold og en udbredt demokratisk forståelse. Der er i folkeskolen en demokratisk tradition for

3 2 decentralisering med plads til nyskabelse. Vi har engagerede lærere, pædagoger og andet personale. De ambitiøse mål for folkeskolen kræver grundlæggende ændringer i skolens hverdag og i varetagelsen af ansvaret hos alle parter. Den store udfordring er at holde fast i det, folkeskolen er god til, og samtidig skabe holdningsmæssige og konkrete forandringer, der kan føre til målene. Der skal i lovgivningen fastsættes nye rammer for folkeskolen. Det er imidlertid, hvad der sker ude på skolerne, i børnenes hjem og i kommunalbestyrelsen, der er helt afgørende for forandring. Holdninger og handlinger blandt alle dem, som har med skolen at gøre, er afgørende for, at målet om verdens bedste folkeskole kan nås. Visionen for denne fornyelsesproces er, at alle danske børn i løbet af deres barndom og ungdom får en så solid ballast som overhovedet muligt for at kunne uddanne sig og dermed begå sig i en globaliseret verden. Danske børn skal have udfordringer og lære Folkeskolen skal sikre et højt niveau af faglige kundskaber og færdigheder, som kan måle sig med de bedste lande. Alle børn skal nå så langt, de kan. Alle børn skal udvikle personlige egenskaber, som gør den enkelte i stand til at leve et godt liv. Egenskaber, som bl.a. evnen til utraditionel og kreativ tænkning, foretagsomhed, omstilling til nye vilkår og samarbejde. Alle børn skal være fortrolige med de grundlæggende kulturelle værdier for vort samfund og demokrati og have et globalt udsyn. Den enkelte skal kunne møde andre kulturer med åbent sind, afklaret i forhold til hvem jeg er, og hvorfra jeg kommer. Viden om andre kulturer og sproglige færdigheder skal sætte os i stand til at kommunikere med den verden, som omgiver os. Alle børn skal have udfordringer og mulighed for at udnytte deres evner optimalt. Det gælder i alle fag både i de grundlæggende fag og i kreative fag som fx musik og billedkunst samt i idræt. Det styrker selvværd og tro på egne muligheder. Alle børn skal have en god start i folkeskolen og opleve en sammenhængende indsats i deres samlede lærings- og uddannelsesforløb - fra dagtilbud til skolen og mellem skolen og fritidsordningerne. Manglende udfordringer og støtte i dagtilbud og i skolen kan få alvorlige følger for det enkelte barn senere hen, herunder manglende selvværd. Alle børn skal ved afslutningen af folkeskolen have kompetencer og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse og gerne fortsat uddannelse. Der skal være speciel opmærksomhed omkring elever med særlige behov både børn med dansk baggrund og børn med en anden etnisk oprindelse. De skal have den nødvendige støtte, når de har brug for det.

4 3 Strategi for verdens bedste folkeskole Folkeskolen skal fornyes ved en faglig styrkelse og opstramning, som samtidig bygger videre på skolens styrkesider. Strategien tager bl.a. udgangspunkt i de problemstillinger og indsatsområder, som blev drøftet i Globaliseringsrådet i foråret Den har ni centrale indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden: 1. Folkeskolelovens formålsparagraf skal afspejle målsætningerne 2. Ansvaret for folkeskolen skal stå mere klart og løftes bedre 3. En styrket og mere synlig pædagogisk ledelse af skolerne 4. Styrket faglighed inden for de grundlæggende fagområder 5. Faglige udfordringer til alle børn 6. Ro og respekt omkring undervisningen 7. Alle børn skal have en god start i folkeskolen 8. Stærkere målretning og faglighed i læreruddannelsen 9. Stærkere målretning og faglighed i pædagoguddannelsen. De ni indsatsområder bygger oven på de styrker, som folkeskolen har i dag. Deres gennemførelse er en forudsætning for, at der sker den nødvendige fornyelse af folkeskolen. Formålet med folkeskolen skal afspejle den skole, vi ønsker, og skal være klart for alle skolens parter, så hver især kender og løfter deres forpligtelser. Staten skal fastlægge folkeskolens mål og sikre de mest hensigtsmæssige rammer for, at den kommunale folkeskole kan nå målene. Kommunen skal påtage sig ansvaret for skolen og skal løbende vurdere, om målene nås og følge op herpå. Skolelederen skal udføre en synlig pædagogisk ledelse og have ledelsesværktøjer til at sikre høj kvalitet på den enkelte skole. Den enkelte lærer skal yde en kompetent undervisning og løbende evaluere elevernes udbytte, så der kan sættes målrettet ind med en undervisning, som er tilpasset den enkelte elev. Forældrene skal arbejde sammen med skolen om børnenes indlæring og adfærd. Styrket faglighed inden for de grundlæggende fagområder er afgørende for at sikre, at alle kan begå sig i en globaliseret verden, hvor viden får større og større betydning. Det er afgørende for hele uddannelsesforløbet, at eleverne kan læse. Derfor skal der gøres en særlig indsats herfor allerede i førskolealderen og i børnehaveklassen. Undervisningen skal kunne forløbe med ro og respekt.

5 4 Denne faglige fornyelse i folkeskolen forudsætter desuden veluddannede ledere, lærere og pædagoger, der har en solid faglighed koblet med pædagogisk indsigt, som grundlag for deres arbejde med børnene.

6 5 1. Folkeskolelovens formålsparagraf skal afspejle målsætningerne Der er ikke i dag en fælles opfattelse af folkeskolens formål. Det skyldes blandt andet, at folkeskolelovens formålsparagraf ikke er formuleret tilstrækkelig klart: Målet om tilegnelse af kundskaber og færdigheder er ikke tilstrækkeligt klart formuleret, og det fremgår ikke, hvilken vægt denne tilegnelse skal have i forhold til målet om alsidig personlig udvikling. Det omtales ikke, at skolen skal forberede alle unge på uddannelse efter folkeskolen og på beskæftigelse. Formålsparagraffens formulering har bidraget til, at udviklingen af elevernes faglige kundskaber og færdigheder af mange i skolen anses for mindre vigtig end udviklingen af deres sociale og følelsesmæssige sider. Målet om den alsidige personlige udvikling bruges således ofte som en forklaring på de manglende faglige resultater. Det skal formuleres klart, at faglige kundskaber og færdigheder er afgørende i skolens arbejde. Hver enkelt elev skal altid bringes så langt som muligt i erhvervelsen af kundskaber og færdigheder. Målet er både at udruste eleverne med en solid faglig ballast og udvikle elever alsidigt, så de trives med sig selv, hinanden og verden omkring dem, og gøres fortrolige med den fælles danske kultur. Det udelukker ikke hinanden. Målet er, at eleverne skal kigge mere ud end ind i sig selv. Ændring af folkeskolelovens formålsparagraf Folkeskolelovens formålsparagraf skal ændres. Vigtigheden af skolens arbejde med faglighed og ansvaret for at forberede eleverne til videre uddannelse især en ungdomsuddannelse og til beskæftigelse skal vægtes klart og stærkere i formålsparagraffen. I forlængelse heraf skal der ske en gennemgang af alle fagenes formål. Trinmålene skal tilpasses i overensstemmelse hermed.

7 6 2. Ansvaret for folkeskolen skal stå mere klart og løftes bedre Folkeskolen er en kommunal opgave, og kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar herfor. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som har det endelige ansvar for undervisningens kvalitet og for, at børn og unge lærer det, de skal. Det er dens ansvar, at børn og unge i kommunen får de grundlæggende færdigheder, som de skal bygge deres senere liv på. Loven fastlægger ansvaret, men folkeskolens aktører påtager sig det i varierende grad. Flere eksempler peger på, at lovgivningens intentioner ikke er blevet gennemført på centrale områder: Folkeskoleloven har i mange år fastsat, at skolerne har pligt til løbende at evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Alligevel er den løbende evaluering meget svag i praksis. Folkeskoleloven har siden 1993 fastsat som krav, at undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det viser sig imidlertid, at undervisningsdifferentiering fortsat kun anvendes i begrænset omfang. Kommunerne har det overordnede ansvar for skolevæsenet, herunder at fastlægge mål og rammer, ansætte ledere og lærere og for at føre tilsyn med folkeskolerne. Mange kommuner står dog usikre over for tilsynsopgaven og fører ikke et systematisk tilsyn med skolerne og deres resultater. Disse eksempler vidner om en kultur, hvor væsentlige beslutninger synes at forsvinde i en ansvarsmæssig gråzone, hvor ingen rigtigt føler ansvar. Der er et påtrængende behov for større klarhed om kommunalbestyrelsens ansvar og de redskaber, kommunalbestyrelsen har for at løfte det. Der er også behov for større klarhed om ansvaret på niveauerne under kommunalbestyrelsen. Spørgsmålet er om den nuværende fordeling af kompetencer mellem kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen og skolelederen vanskeliggør en entydig placering af ansvar. Skolebestyrelsen har ligesom kommunalbestyrelsen en tilsynsforpligtelse og skal bl.a. fastlægge en række principper for skolens virke, herunder for arbejdets fordeling mellem lærerne. Det er væsentligt, at kommunerne varetager ansvaret som arbejdsgiver, herunder sikrer en overenskomst, som understøtter en god tilrettelæggelse af undervisningen. Regeringen og Kommunernes Landsforening har i foråret 2005 aftalt at gennemføre en analyse af folkeskolelærernes arbejdstid i forhold til de opnåede effekter. Det overordnede perspektiv for kommunalbestyrelsen skal være, at kommunen ved en sammenhængende politik sikrer en god overgang for alle børn fra daginstitution til skole, en god skolegang, og at de unge efter folkeskolen får en ungdomsuddannelse.

8 7 Initiativer til at sikre klart ansvar for folkeskolen Det er afgørende for at realisere de ambitiøse mål om verdens bedste folkeskole, at ansvarsfordelingen er helt klar, og at alle kommuner løfter deres ansvar og har en aktiv skolepolitik. Sammen med præciseringen af folkeskolelovens formålsparagraf skal kommunalbestyrelsen i folkeskoleloven have et klart og sammenhængende ansvar for børns læring og uddannelse fra førskolealderen til de unge forlader folkeskolen og et klarere og mere sammenhængende medansvar for, at de går i gang med og fuldfører en ungdomsuddannelse. Der skal ske en præcisering af kommunalbestyrelsens ansvar for kvalitetssikring og for et effektivt tilsyn med folkeskolerne. Kommunalbestyrelsen skal forpligtes til at udarbejde og drøfte en årlig tilsynsrapport om det faglige niveau i kommunens skoler. Rapporten skal bl.a. vurdere skolernes faglige niveau i forhold til resultaterne fra de kommende obligatoriske test, den kommende national standard samt skolernes evalueringspraksis. Der skal gennemføres en analyse af behovet for herudover at præcisere ansvaret mellem de forskellige aktører på folkeskoleområdet, samt forslag til, hvordan dette bedst sker. Analysen skal bl.a. vurdere ansvarets fordeling mellem kommunalbestyrelse, skoleledelse og skolebestyrelse.

9 8 3. En styrket og mere synlig pædagogisk ledelse af skolerne Ledelse gør en forskel på, hvor godt en skole fungerer, og hvor meget eleverne lærer. En synlig ledelse er en vigtig del af en god folkeskole, som styrker børns muligheder for at begå sig i den globaliserede verden. På den enkelte skole er der behov for en stærk ledelse, som understøtter en høj pædagogisk standard og udvikling. En ledelse, der sætter mål, vejleder, følger op og er i løbende dialog med medarbejderne. Og som sikrer retning, forandring og struktur. I danske skoler er der en fremherskende ambivalent holdning til ledelse. Skoleledere har ikke en lederrolle svarende til ledere i andre offentlige institutioner eller i private virksomheder. Der er stor forskel på, hvorledes skoleledelsen udøves, og i hvilken udstrækning skolelederen faktisk fungerer som leder. Mange skoleledere oplever et stort administrativt pres, som tager tid fra kerneopgaven, pædagogisk ledelse. Skoleledernes ledelsesværktøjer og rum for ledelse er i dag begrænsede: Traditionen for, at lærerne i praksis selv frit vælger metoder, og forestillingen om læreren som privatpraktiserende begrænser skolelederens adgang til at lede. Manglende systematisk indblik i elevernes løbende præstationer vanskeliggør skolelederens udøvelse af sin pædagogiske ledelse vedrørende undervisningens kvalitet. Arbejdstidsaftalen sætter tydelige grænser for, hvor meget skolelederen reelt kan råde over af lærernes arbejdstid. En bestemt del af den enkelte lærers arbejdstid tilrettelægges og administreres af læreren selv uden reel mulighed for skolelederen til at lede og fordele arbejdet. Danske læreres årlige undervisningsforpligtelse er ikke af samme omfang som for lærere i en række andre lande, vi sammenligner os med. Ifølge folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen, som ansætter lærerne efter at have indhentet en vejledende udtalelse fra skolebestyrelsen. En del steder er det dog praksis, at den konkrete ansættelseskompetence er delegeret til skolelederen. Kun få skoleledere har reel mulighed for at påvirke aflønningen af skolens lærere. Der bør i den enkelte kommune ske en styrkelse af skolelederen gennem øgede krav til ledelse og til ansvar for resultater, større accept af ledelse og bedre redskaber til især den pædagogisk ledelse.

10 9 Initiativer til at styrke og synliggøre ledelsen i folkeskolen De ambitiøse mål for folkeskolen kræver en fornyelsesproces, som bl.a. skal drives frem af en synlig pædagogisk ledelse. Skolelederne bør have samme rolle som ledere andre steder i samfundet. Skolelederen skal sikres løbende indblik i elevernes resultater som led i at vurdere kvaliteten af lærernes undervisning. Det skal bl.a. ske gennem de nationale test. Der skal skabes større åbenhed om, hvordan undervisningen forløber i klasselokalerne, og skolelederen bør med mellemrum overvære undervisningen i klasserne. KL og Danmarks Lærerforening bør ændre overenskomsterne, så skolelederen kan råde over en større del af lærerens tid og få større indflydelse på de ansattes aflønning. Der anbefales ansættelsesformer for skoleledere, som fremmer resultater og gør det attraktivt at søge en stilling som skoleleder. Som led i en styrkelse af skolelederne kan den delegation af den konkrete ansættelseskompetence til skoleledere, som praktiseres i en del kommuner, med fordel udbredes til flere. Det anbefales, at der sikres skolelederen tid til synlig pædagogisk ledelse, fx ved aflastning for administrationstunge opgaver. Der foreslås en styrket og mere målrettet uddannelsesindsats for skolelederne. Der kan fx. stilles krav om lederuddannelse ved nyansættelse og efteruddannelse af allerede ansatte skoleledere.

11 10 4. Styrket faglighed inden for de grundlæggende fagområder Dansk (særligt læsning), matematik, engelsk og naturfagene er grundlæggende fagområder. De er vigtige for at lære andre fag og rummer nødvendige kompetencer for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked og i en globaliseret verden. Danske elevers færdigheder inden for de fire grundlæggende fagområder er ikke tilfredsstillende. At kunne læse er afgørende for tilegnelsen af andre fag og for at kunne klare sig i skolen og i videre uddannelse. Cirka hver sjette elev forlader i dag folkeskolen med utilstrækkelige læsefærdigheder, og danske elever indtager kun en middel placering i forhold til elever i andre lande. Matematik er, som læsning, et grundlæggende vidensområde, der er vigtigt for tilegnelsen af andre fag og færdigheder. Ikke mindre end 16 pct. af de årige ligger imidlertid på og under det laveste niveau af seks. Det svarer til omkring elever, hvilket ikke er tilfredsstillende. Danske elever er betydeligt dårligere inden for naturfagene end eleverne i landene omkring os. Målet er, at eleverne, både piger og drenge, opnår kundskaber i verdensklasse i naturfagene. Naturfagene er meget centrale fag i forbindelse med teknologisk innovation og udvikling. Derfor skal vi kunne måle os med de bedste, hvis vi også fremover skal kunne klare os i den internationale konkurrence om viden og innovation. Solide kundskaber i engelsk er en nøgle til at kunne begå sig i en globaliseret verden. Desværre er danske elevers faglige færdigheder i engelsk ikke tilstrækkeligt gode. Der er for få rigtigt gode elever, og de bedste elever i Danmark er ikke fagligt på niveau med de bedste elever i andre lande. Der er utilstrækkelig opmærksomhed på nødvendigheden af at udvikle vores talenter, ikke mindst på det naturfaglige område. De grundlæggende kompetencer skal styrkes. Derudover skal faget historie bidrage til at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem kendskab til andre kulturer for at kunne agere i verden omkring dem. I tillæg hertil skal eleverne kunne udvikle deres musiske og kreative egenskaber og færdigheder. Det moderne samfund og det moderne menneske har tillige brug for kunst, kreativitet og følelser. Øjnene skal lære at se, hvad de ikke før kunne se. Ørerne skal lære at høre, hvad de ikke før kunne høre. Sanser og følelser skal udfordres, og den velkendte verden skal udvides. Billeder skal kunne forstås og kommunikeres. Motorik og

12 11 koncentration skal opøves. Det står ikke i modsætning til de øvrige fag, men gavner tværtimod de øvrige fag. Initiativer til styrket faglighed inden for de grundlæggende fagområder Danske folkeskoleelever skal være blandt verdens bedste til dansk/læsning, matematik, naturfagene og engelsk. Det kræver ekstra fokus på disse fagområder. For hvert af de fire fagområder udarbejdes en handlingsplan med konkrete initiativer, der skal pege frem mod målet om færdigheder i verdensklasse. Samtidig skal de nuværende trin- og slutmål gennemgås for at sikre, at de er tilstrækkeligt ambitiøse. Dansk (særligt læsning) skal bl.a. indgå som et selvstændigt fag i den nye børnehaveklasse, og der afsættes flere timer i klasse. Der skal gøres en særlig indsats for de lidt ældre elever med dårlige læsefærdigheder, herunder tosprogede, for at give dem bedre mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. I matematik skal der bl.a. sættes fokus på fagets indhold og metoder og det forhold, at forældre kan have svært ved at hjælpe deres børn med lektierne i matematik. Handlingsplanen for naturfagene skal udarbejdes sammen med interesserede virksomheder, organisationer og de naturfaglige undervisningsmiljøer. Der skal bl.a. ses på de faglige mål, lærernes kompetencer, undervisningsmaterialer samt de naturfaglige krav videre i uddannelsessystemet. Handlingsplanen for engelsk skal sikre et mærkbart løft i alle elevers færdigheder, og der skal tillige fokuseres på samspillet mellem alle folkeskolens sprogfag. Folkeskolens afgangsprøver inden for de fire grundlæggende fagområder skal gøres obligatoriske. Der skal løbende følges op på, om målene nås. Derfor skal det nye nationale råd for evaluering og kvalitetsudvikling bl.a. have til opgave at følge fremskridtene inden for de fire grundlæggende fagområder. Kulturbærende, kunstneriske, musiske og kreative fag: Faget historie skal styrkes med flere timer i 4. og 5. klasse. Et læseplansarbejde skal bl.a. præcisere beskrivelserne af væsentlige emner og perioder i kronologiske forløb, og der indføres en historiekanon. Skolerne skal stimulere børnene til fysisk aktivitet, som sammen med sund kost har positiv betydning for børnenes læring.

13 12 Der skal sættes fokus på de kunstneriske, musiske og kreative fags betydning for skolens andre fag og for samfundsudviklingen.

14 13 5. Faglige udfordringer til alle børn Alle danske børn skal have muligheder for og udfordres til at udnytte deres fulde potentiale. Målet er, at hver enkelt elev har så mange faglige kundskaber og færdigheder som muligt, når de forlader folkeskolen. Det skal bl.a. opnås ved, at undervisningen planlægges og tilrettelægges, så den rummer udfordringer for alle elever. Det er langt fra tilfældet i dag. Derfor må der ske en styrkelse af den differentierede undervisning. Folkeskolen skal blive meget bedre til at give udfordringer, muligheder og stille forventninger til alle børn i skolen. Lærerne spiller en afgørende rolle for, om det lykkes. Det kræver en undervisning af høj faglig kvalitet og løbende evaluering og tilbagemeldinger om de enkelte elevers præstationer i forhold til målene inden for de enkelte fag. Det kræver også klarhed om målene og klarhed i kommunikationen mellem skole, elev og hjem om de opnåede resultater. Især for børn fra hjem uden boglige traditioner er det vigtigt med tydelighed i skolens faglige krav. Skolen skal tydeliggøre, hvad der skal læres, hvordan det skal læres, og hvorfor det skal læres. Ellers kan det være svært for både forældre og børn at forstå, hvad der skal ske i skolen, og hvad hjemmet skal bakke op om og støtte barnet i at lære. Den danske folkeskole mangler en kultur for evaluering og tilbagemelding til elever og forældre. Mere og bedre evaluering kan regnes til den enkeltforandring, der er vigtigst at gennemføre, hvis andre initiativer skal kunne indføres, så de får en virkning, og så standarderne kan hæves. Den løbende evaluering, som i større udstrækning skal bygge på skriftlighed, er også det redskab, der skal bruges til at tilrettelægge undervisningen, så der er udfordringer for alle elever. De elever, der har svært ved at lære, skal have særlig opmærksomhed. Men også de dygtigste elever skal have udfordringer. Det er en vigtig del af skolens arbejde at have øje for de særlige talenter og give dem særlige udfordringer. Initiativer til at sikre faglige udfordringer til alle børn Undervisningen skal tilrettelægges, så alle børn får faglige udfordringer svarende til deres forudsætninger. Skolerne skal have pligt til at evaluere elevens udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de bindende mål for undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning af undervisningen. Til brug for den løbende evaluering og i tilbagemeldingen til forældrene om elevens udbytte af undervisningen skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og opfølgning på evalueringen, herunder i forhold til trin- og slutmålene, resultaterne af de obligatoriske test og lærerens og elevens løbende målfastsættelse.

15 14 Fra næste år og frem indføres nationale test på udvalgte klassetrin i læsning, matematik, engelsk og inden for naturfagene. Resultaterne af de gennemførte test skal tilgå kommunalbestyrelsen, således at den løbende kan følge med i skolernes resultater. De løbende evalueringer skal anvendes til at differentiere undervisningen, så alle elever får udfordringer og fremgang. Mulighederne for at opdele eleverne i hold i en del af tiden på baggrund af deres faglige niveau skal anvendes målrettet hertil. Børn, som skal have specialundervisning i et fag, skal have denne undervisning, uden at det går ud over undervisningen i andre fag. Reformen af læreruddannelsen (jf. afsnit 8) skal styrke lærernes kendskab til og anvendelse af forskellige undervisningsmetoder målrettet forskellige undervisningskrav og anvendelse af evaluering. Ved en omlægning af skolestarten (jf. afsnit 7) skal der bl.a. ske en målrettet indsats for børn, som har vanskeligheder med deres sproglige udvikling.

16 15 6. Ro og respekt omkring undervisningen Større faglighed i folkeskolen skal fremmes gennem ro og respekt omkring den daglige undervisning. Det er en nødvendig forudsætning for at gennemføre undervisning og for en faglig fordybelse i de enkelte fag. Danske skoleelever placerer sig selv langt nede på en skala over ønskelig adfærd. Ligeledes er der indikationer på, at en høj grad af uro i timerne har en sammenhæng med dårlige elevresultater. Urolige elever i en klasse kan hindre hele undervisningssituationen, fordi tiden i stedet skal bruges til at opbygge forudsætningerne for, at en undervisning kan ske. Det er udtryk for manglende respekt over for de andre elever i klassen og over for læreren. Indsats for at skabe mere ro og respekt om undervisningen Forældrene har det grundlæggende ansvar for, at deres børn opfører sig ordentligt og tager hensyn til andre mennesker. En tæt og åben dialog mellem forældre og skole om børn, der forstyrrer undervisningen, er nødvendig for at rette op på problemerne. Men det er også vigtigt, hvordan ledelse og lærere griber det an på den enkelte skole. Skoleledelsen skal fremme en kultur baseret på klare normer og regler for god opførsel og elevernes fremmøde, så alle har en fælles forståelse af kravet om ro og respekt omkring undervisningen. Alle lærere har en ledelsesrolle. Lærernes kompetencer til at lede undervisningen, herunder de særlige udfordringer som urolige børn skaber i indskolingen og i de yngre klasser, skal styrkes. Det skal indgå i reformen af læreruddannelsen (jf. afsnit 8.) Et udvalg om ro og orden skal afdække erfaringer og komme med forslag til større arbejdsro og trivsel i skolen, herunder forældrenes rolle heri. Ved en ændring af pædagoguddannelsen (jf. afsnit 9) skal der lægges øget vægt på kompetencer til at fremme udvikling af børns sociale kompetencer i dagtilbud og børnehaveklassen.

17 16 7. Alle børn skal have en god start i folkeskolen Alle børn skal have en god start i folkeskolen. En skæv skolestart kan knække selvtilliden og forringe uddannelsesmulighederne senere hen. Derfor er det vigtigt, at børnene forberedes til at starte i skolen og får en god overgang til livet i skolen. Legen er vigtig i ethvert barns opvækst. Her udvikles fantasi og evne til at fungere sammen med andre. Legen udgør et vigtigt element i at lære, udvikle sproget og evnen til at fungere sammen med andre. Sidste år blev der indført pædagogiske læreplaner for børn i dagtilbud, hvor leg og læring kombineres, bl.a. for at sikre, at alle børn har alderssvarende sproglige færdigheder, når de er nået til skolealderen. Overgangen fra daginstitution til skole er en stor begivenhed i de fleste børns liv. Men der er mange steder ikke tale om en glidende overgang. Der skal skabes bedre sammenhæng i dagtilbud, skole og fritidsordning. Danske børn starter sent i skole. I 2004 startede ca. hver fjerde dreng i 1. klasse i det år, han fyldte 8 år. For pigernes vedkommende er det ca. hver sjette pige, som kommer senere i skole. Det er bekymrende, at så mange børn starter så sent i skole. Det skal fortsat være forældrene, der i praksis afgør, hvornår deres barn begynder i skole, men der er behov for overveje, hvordan flere børn fremover kan starte i børnehaveklassen i det år, de fylder seks år. Initiativer for en god skolestart Der nedsættes et skolestartsudvalg, som skal vurdere og komme med forslag til et mere samlet læringsforløb for dagtilbud, indskolingen og skolefritidsordning. Forslagene skal især sigte mod bedre tilbud til de svage børn. Udvalget har bl.a. følgende opgaver: Formålsparagraffen for dagtilbud skal vurderes. Der skal øget vægt på at støtte børn, der har vanskeligt ved at lære og udvikle sig, og på at give barnet en god overgang til skolen. Der igangsættes en evaluering af de første erfaringer med pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene, især i forhold til barnets senere læseindlæring. Børn, som har vanskeligheder med deres sproglige udvikling, skal tidligt have målrettet sprogstimulering. Børnehaveklassen gøres obligatorisk, og der indføres egentlig undervisning i dansk, især læsning, med et fast timetal og varetaget af en lærer. Ved start i børnehaveklassen gennemføres en sprogscreening, som skal bruges i tilrettelæggelsen af undervisningen af den enkelte elev. Allerede fra første skoledag skal der tages fat på differentieret undervisning med særlig fokus på de usikre skolestartere.

18 17 Der fastlægges en indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger mv. Den skal bl.a. indeholde lektiehjælp til bogligt svage elever samt idræt. Udvalget skal analysere årsager til sen skolestart og fremlægge forslag, der bidrager til, at færre udskyder skolestarten. Målet er, at børn som hovedregel fremover starter i børnehaveklassen i det år, de fylder seks. Forældre, der ønsker at udskyde deres barns skolestart, skal f.eks. have tilbud om en nærmere faglig vurdering af deres barns skolestartparathed. Udvalget skal se på best-practice i kommuner, som gennem en målrettet indsats har reduceret antallet af sene skolestartere.

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Bilag om skolestart 1

Bilag om skolestart 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om skolestart 1 I. Småbørnsområdet Formålet for dagtilbud

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere