August Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet"

Transkript

1 August 2005 Verdens bedste folkeskole vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 18. og 19. august 2005

2 1 Indledning: Folkeskolen og globaliseringen Folkeskolen har et hovedansvar for, at alle unge rustes til at begå sig i den globale verden. Det er vigtigt for at sikre, at Danmark fortsat er blandt de rigeste lande i verden og forbliver et samfund uden store skel. Regeringen har derfor fastsat ambitiøse mål for folkeskolen: Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Dansk/læsning, matematik, engelsk og naturfag (fysik/kemi, geografi, biologi og natur/teknik). Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med de bedste i andre lande. Og niveauet hos de svageste elever skal hæves. Undervisningen skal fremme unges kreativitet og selvstændighed, med fagligheden som omdrejningspunktet. Igennem fagligheden skabes det fundament, hvorfra eleven kan sammensætte og anvende sin viden på nye måder og i andre sammenhænge. Alle unge skal have grundlaget for at tage en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Målet er, at mindst 85 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 og 95 pct. i Flere unge skal have kvalifikationer til at gennemføre en videregående uddannelse. Målet er, at mindst 45 pct. gennemfører en videregående uddannelse i 2010 og 50 pct. i Målene er svære at nå. Det skyldes, at folkeskolen i en årrække har lagt for lidt vægt på faglighed og resultater. Hvert år forlader omkring børn skolen uden at kunne læse tilstrækkelig godt. De er blandt dem, der kan få vanskeligst ved at klare udfordringerne i det globale samfund. Danske elever har dårlige eller utilstrækkelige resultater inden for de fire grundlæggende fagområder: Dansk/læsning, naturfag, matematik og engelsk. Vi har ingen stærk tradition for at evaluere elevernes færdigheder og give tilbagemeldinger til elever og forældre. Den danske folkeskole er heller ikke god til at bryde den negative sociale arv. De dygtigste elever er ikke på niveau med de dygtigste elever i andre lande. Vores folkeskole har imidlertid også en række styrker, som er vigtige i en globaliseret verden. Dem skal vi værne om og bygge videre på. I forhold til andre lande har vi selvsikre og glade elever med interesse for samarbejde. Vores unge har en god viden om samfundsforhold og en udbredt demokratisk forståelse. Der er i folkeskolen en demokratisk tradition for

3 2 decentralisering med plads til nyskabelse. Vi har engagerede lærere, pædagoger og andet personale. De ambitiøse mål for folkeskolen kræver grundlæggende ændringer i skolens hverdag og i varetagelsen af ansvaret hos alle parter. Den store udfordring er at holde fast i det, folkeskolen er god til, og samtidig skabe holdningsmæssige og konkrete forandringer, der kan føre til målene. Der skal i lovgivningen fastsættes nye rammer for folkeskolen. Det er imidlertid, hvad der sker ude på skolerne, i børnenes hjem og i kommunalbestyrelsen, der er helt afgørende for forandring. Holdninger og handlinger blandt alle dem, som har med skolen at gøre, er afgørende for, at målet om verdens bedste folkeskole kan nås. Visionen for denne fornyelsesproces er, at alle danske børn i løbet af deres barndom og ungdom får en så solid ballast som overhovedet muligt for at kunne uddanne sig og dermed begå sig i en globaliseret verden. Danske børn skal have udfordringer og lære Folkeskolen skal sikre et højt niveau af faglige kundskaber og færdigheder, som kan måle sig med de bedste lande. Alle børn skal nå så langt, de kan. Alle børn skal udvikle personlige egenskaber, som gør den enkelte i stand til at leve et godt liv. Egenskaber, som bl.a. evnen til utraditionel og kreativ tænkning, foretagsomhed, omstilling til nye vilkår og samarbejde. Alle børn skal være fortrolige med de grundlæggende kulturelle værdier for vort samfund og demokrati og have et globalt udsyn. Den enkelte skal kunne møde andre kulturer med åbent sind, afklaret i forhold til hvem jeg er, og hvorfra jeg kommer. Viden om andre kulturer og sproglige færdigheder skal sætte os i stand til at kommunikere med den verden, som omgiver os. Alle børn skal have udfordringer og mulighed for at udnytte deres evner optimalt. Det gælder i alle fag både i de grundlæggende fag og i kreative fag som fx musik og billedkunst samt i idræt. Det styrker selvværd og tro på egne muligheder. Alle børn skal have en god start i folkeskolen og opleve en sammenhængende indsats i deres samlede lærings- og uddannelsesforløb - fra dagtilbud til skolen og mellem skolen og fritidsordningerne. Manglende udfordringer og støtte i dagtilbud og i skolen kan få alvorlige følger for det enkelte barn senere hen, herunder manglende selvværd. Alle børn skal ved afslutningen af folkeskolen have kompetencer og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse og gerne fortsat uddannelse. Der skal være speciel opmærksomhed omkring elever med særlige behov både børn med dansk baggrund og børn med en anden etnisk oprindelse. De skal have den nødvendige støtte, når de har brug for det.

4 3 Strategi for verdens bedste folkeskole Folkeskolen skal fornyes ved en faglig styrkelse og opstramning, som samtidig bygger videre på skolens styrkesider. Strategien tager bl.a. udgangspunkt i de problemstillinger og indsatsområder, som blev drøftet i Globaliseringsrådet i foråret Den har ni centrale indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden: 1. Folkeskolelovens formålsparagraf skal afspejle målsætningerne 2. Ansvaret for folkeskolen skal stå mere klart og løftes bedre 3. En styrket og mere synlig pædagogisk ledelse af skolerne 4. Styrket faglighed inden for de grundlæggende fagområder 5. Faglige udfordringer til alle børn 6. Ro og respekt omkring undervisningen 7. Alle børn skal have en god start i folkeskolen 8. Stærkere målretning og faglighed i læreruddannelsen 9. Stærkere målretning og faglighed i pædagoguddannelsen. De ni indsatsområder bygger oven på de styrker, som folkeskolen har i dag. Deres gennemførelse er en forudsætning for, at der sker den nødvendige fornyelse af folkeskolen. Formålet med folkeskolen skal afspejle den skole, vi ønsker, og skal være klart for alle skolens parter, så hver især kender og løfter deres forpligtelser. Staten skal fastlægge folkeskolens mål og sikre de mest hensigtsmæssige rammer for, at den kommunale folkeskole kan nå målene. Kommunen skal påtage sig ansvaret for skolen og skal løbende vurdere, om målene nås og følge op herpå. Skolelederen skal udføre en synlig pædagogisk ledelse og have ledelsesværktøjer til at sikre høj kvalitet på den enkelte skole. Den enkelte lærer skal yde en kompetent undervisning og løbende evaluere elevernes udbytte, så der kan sættes målrettet ind med en undervisning, som er tilpasset den enkelte elev. Forældrene skal arbejde sammen med skolen om børnenes indlæring og adfærd. Styrket faglighed inden for de grundlæggende fagområder er afgørende for at sikre, at alle kan begå sig i en globaliseret verden, hvor viden får større og større betydning. Det er afgørende for hele uddannelsesforløbet, at eleverne kan læse. Derfor skal der gøres en særlig indsats herfor allerede i førskolealderen og i børnehaveklassen. Undervisningen skal kunne forløbe med ro og respekt.

5 4 Denne faglige fornyelse i folkeskolen forudsætter desuden veluddannede ledere, lærere og pædagoger, der har en solid faglighed koblet med pædagogisk indsigt, som grundlag for deres arbejde med børnene.

6 5 1. Folkeskolelovens formålsparagraf skal afspejle målsætningerne Der er ikke i dag en fælles opfattelse af folkeskolens formål. Det skyldes blandt andet, at folkeskolelovens formålsparagraf ikke er formuleret tilstrækkelig klart: Målet om tilegnelse af kundskaber og færdigheder er ikke tilstrækkeligt klart formuleret, og det fremgår ikke, hvilken vægt denne tilegnelse skal have i forhold til målet om alsidig personlig udvikling. Det omtales ikke, at skolen skal forberede alle unge på uddannelse efter folkeskolen og på beskæftigelse. Formålsparagraffens formulering har bidraget til, at udviklingen af elevernes faglige kundskaber og færdigheder af mange i skolen anses for mindre vigtig end udviklingen af deres sociale og følelsesmæssige sider. Målet om den alsidige personlige udvikling bruges således ofte som en forklaring på de manglende faglige resultater. Det skal formuleres klart, at faglige kundskaber og færdigheder er afgørende i skolens arbejde. Hver enkelt elev skal altid bringes så langt som muligt i erhvervelsen af kundskaber og færdigheder. Målet er både at udruste eleverne med en solid faglig ballast og udvikle elever alsidigt, så de trives med sig selv, hinanden og verden omkring dem, og gøres fortrolige med den fælles danske kultur. Det udelukker ikke hinanden. Målet er, at eleverne skal kigge mere ud end ind i sig selv. Ændring af folkeskolelovens formålsparagraf Folkeskolelovens formålsparagraf skal ændres. Vigtigheden af skolens arbejde med faglighed og ansvaret for at forberede eleverne til videre uddannelse især en ungdomsuddannelse og til beskæftigelse skal vægtes klart og stærkere i formålsparagraffen. I forlængelse heraf skal der ske en gennemgang af alle fagenes formål. Trinmålene skal tilpasses i overensstemmelse hermed.

7 6 2. Ansvaret for folkeskolen skal stå mere klart og løftes bedre Folkeskolen er en kommunal opgave, og kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar herfor. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som har det endelige ansvar for undervisningens kvalitet og for, at børn og unge lærer det, de skal. Det er dens ansvar, at børn og unge i kommunen får de grundlæggende færdigheder, som de skal bygge deres senere liv på. Loven fastlægger ansvaret, men folkeskolens aktører påtager sig det i varierende grad. Flere eksempler peger på, at lovgivningens intentioner ikke er blevet gennemført på centrale områder: Folkeskoleloven har i mange år fastsat, at skolerne har pligt til løbende at evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Alligevel er den løbende evaluering meget svag i praksis. Folkeskoleloven har siden 1993 fastsat som krav, at undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det viser sig imidlertid, at undervisningsdifferentiering fortsat kun anvendes i begrænset omfang. Kommunerne har det overordnede ansvar for skolevæsenet, herunder at fastlægge mål og rammer, ansætte ledere og lærere og for at føre tilsyn med folkeskolerne. Mange kommuner står dog usikre over for tilsynsopgaven og fører ikke et systematisk tilsyn med skolerne og deres resultater. Disse eksempler vidner om en kultur, hvor væsentlige beslutninger synes at forsvinde i en ansvarsmæssig gråzone, hvor ingen rigtigt føler ansvar. Der er et påtrængende behov for større klarhed om kommunalbestyrelsens ansvar og de redskaber, kommunalbestyrelsen har for at løfte det. Der er også behov for større klarhed om ansvaret på niveauerne under kommunalbestyrelsen. Spørgsmålet er om den nuværende fordeling af kompetencer mellem kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen og skolelederen vanskeliggør en entydig placering af ansvar. Skolebestyrelsen har ligesom kommunalbestyrelsen en tilsynsforpligtelse og skal bl.a. fastlægge en række principper for skolens virke, herunder for arbejdets fordeling mellem lærerne. Det er væsentligt, at kommunerne varetager ansvaret som arbejdsgiver, herunder sikrer en overenskomst, som understøtter en god tilrettelæggelse af undervisningen. Regeringen og Kommunernes Landsforening har i foråret 2005 aftalt at gennemføre en analyse af folkeskolelærernes arbejdstid i forhold til de opnåede effekter. Det overordnede perspektiv for kommunalbestyrelsen skal være, at kommunen ved en sammenhængende politik sikrer en god overgang for alle børn fra daginstitution til skole, en god skolegang, og at de unge efter folkeskolen får en ungdomsuddannelse.

8 7 Initiativer til at sikre klart ansvar for folkeskolen Det er afgørende for at realisere de ambitiøse mål om verdens bedste folkeskole, at ansvarsfordelingen er helt klar, og at alle kommuner løfter deres ansvar og har en aktiv skolepolitik. Sammen med præciseringen af folkeskolelovens formålsparagraf skal kommunalbestyrelsen i folkeskoleloven have et klart og sammenhængende ansvar for børns læring og uddannelse fra førskolealderen til de unge forlader folkeskolen og et klarere og mere sammenhængende medansvar for, at de går i gang med og fuldfører en ungdomsuddannelse. Der skal ske en præcisering af kommunalbestyrelsens ansvar for kvalitetssikring og for et effektivt tilsyn med folkeskolerne. Kommunalbestyrelsen skal forpligtes til at udarbejde og drøfte en årlig tilsynsrapport om det faglige niveau i kommunens skoler. Rapporten skal bl.a. vurdere skolernes faglige niveau i forhold til resultaterne fra de kommende obligatoriske test, den kommende national standard samt skolernes evalueringspraksis. Der skal gennemføres en analyse af behovet for herudover at præcisere ansvaret mellem de forskellige aktører på folkeskoleområdet, samt forslag til, hvordan dette bedst sker. Analysen skal bl.a. vurdere ansvarets fordeling mellem kommunalbestyrelse, skoleledelse og skolebestyrelse.

9 8 3. En styrket og mere synlig pædagogisk ledelse af skolerne Ledelse gør en forskel på, hvor godt en skole fungerer, og hvor meget eleverne lærer. En synlig ledelse er en vigtig del af en god folkeskole, som styrker børns muligheder for at begå sig i den globaliserede verden. På den enkelte skole er der behov for en stærk ledelse, som understøtter en høj pædagogisk standard og udvikling. En ledelse, der sætter mål, vejleder, følger op og er i løbende dialog med medarbejderne. Og som sikrer retning, forandring og struktur. I danske skoler er der en fremherskende ambivalent holdning til ledelse. Skoleledere har ikke en lederrolle svarende til ledere i andre offentlige institutioner eller i private virksomheder. Der er stor forskel på, hvorledes skoleledelsen udøves, og i hvilken udstrækning skolelederen faktisk fungerer som leder. Mange skoleledere oplever et stort administrativt pres, som tager tid fra kerneopgaven, pædagogisk ledelse. Skoleledernes ledelsesværktøjer og rum for ledelse er i dag begrænsede: Traditionen for, at lærerne i praksis selv frit vælger metoder, og forestillingen om læreren som privatpraktiserende begrænser skolelederens adgang til at lede. Manglende systematisk indblik i elevernes løbende præstationer vanskeliggør skolelederens udøvelse af sin pædagogiske ledelse vedrørende undervisningens kvalitet. Arbejdstidsaftalen sætter tydelige grænser for, hvor meget skolelederen reelt kan råde over af lærernes arbejdstid. En bestemt del af den enkelte lærers arbejdstid tilrettelægges og administreres af læreren selv uden reel mulighed for skolelederen til at lede og fordele arbejdet. Danske læreres årlige undervisningsforpligtelse er ikke af samme omfang som for lærere i en række andre lande, vi sammenligner os med. Ifølge folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen, som ansætter lærerne efter at have indhentet en vejledende udtalelse fra skolebestyrelsen. En del steder er det dog praksis, at den konkrete ansættelseskompetence er delegeret til skolelederen. Kun få skoleledere har reel mulighed for at påvirke aflønningen af skolens lærere. Der bør i den enkelte kommune ske en styrkelse af skolelederen gennem øgede krav til ledelse og til ansvar for resultater, større accept af ledelse og bedre redskaber til især den pædagogisk ledelse.

10 9 Initiativer til at styrke og synliggøre ledelsen i folkeskolen De ambitiøse mål for folkeskolen kræver en fornyelsesproces, som bl.a. skal drives frem af en synlig pædagogisk ledelse. Skolelederne bør have samme rolle som ledere andre steder i samfundet. Skolelederen skal sikres løbende indblik i elevernes resultater som led i at vurdere kvaliteten af lærernes undervisning. Det skal bl.a. ske gennem de nationale test. Der skal skabes større åbenhed om, hvordan undervisningen forløber i klasselokalerne, og skolelederen bør med mellemrum overvære undervisningen i klasserne. KL og Danmarks Lærerforening bør ændre overenskomsterne, så skolelederen kan råde over en større del af lærerens tid og få større indflydelse på de ansattes aflønning. Der anbefales ansættelsesformer for skoleledere, som fremmer resultater og gør det attraktivt at søge en stilling som skoleleder. Som led i en styrkelse af skolelederne kan den delegation af den konkrete ansættelseskompetence til skoleledere, som praktiseres i en del kommuner, med fordel udbredes til flere. Det anbefales, at der sikres skolelederen tid til synlig pædagogisk ledelse, fx ved aflastning for administrationstunge opgaver. Der foreslås en styrket og mere målrettet uddannelsesindsats for skolelederne. Der kan fx. stilles krav om lederuddannelse ved nyansættelse og efteruddannelse af allerede ansatte skoleledere.

11 10 4. Styrket faglighed inden for de grundlæggende fagområder Dansk (særligt læsning), matematik, engelsk og naturfagene er grundlæggende fagområder. De er vigtige for at lære andre fag og rummer nødvendige kompetencer for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked og i en globaliseret verden. Danske elevers færdigheder inden for de fire grundlæggende fagområder er ikke tilfredsstillende. At kunne læse er afgørende for tilegnelsen af andre fag og for at kunne klare sig i skolen og i videre uddannelse. Cirka hver sjette elev forlader i dag folkeskolen med utilstrækkelige læsefærdigheder, og danske elever indtager kun en middel placering i forhold til elever i andre lande. Matematik er, som læsning, et grundlæggende vidensområde, der er vigtigt for tilegnelsen af andre fag og færdigheder. Ikke mindre end 16 pct. af de årige ligger imidlertid på og under det laveste niveau af seks. Det svarer til omkring elever, hvilket ikke er tilfredsstillende. Danske elever er betydeligt dårligere inden for naturfagene end eleverne i landene omkring os. Målet er, at eleverne, både piger og drenge, opnår kundskaber i verdensklasse i naturfagene. Naturfagene er meget centrale fag i forbindelse med teknologisk innovation og udvikling. Derfor skal vi kunne måle os med de bedste, hvis vi også fremover skal kunne klare os i den internationale konkurrence om viden og innovation. Solide kundskaber i engelsk er en nøgle til at kunne begå sig i en globaliseret verden. Desværre er danske elevers faglige færdigheder i engelsk ikke tilstrækkeligt gode. Der er for få rigtigt gode elever, og de bedste elever i Danmark er ikke fagligt på niveau med de bedste elever i andre lande. Der er utilstrækkelig opmærksomhed på nødvendigheden af at udvikle vores talenter, ikke mindst på det naturfaglige område. De grundlæggende kompetencer skal styrkes. Derudover skal faget historie bidrage til at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem kendskab til andre kulturer for at kunne agere i verden omkring dem. I tillæg hertil skal eleverne kunne udvikle deres musiske og kreative egenskaber og færdigheder. Det moderne samfund og det moderne menneske har tillige brug for kunst, kreativitet og følelser. Øjnene skal lære at se, hvad de ikke før kunne se. Ørerne skal lære at høre, hvad de ikke før kunne høre. Sanser og følelser skal udfordres, og den velkendte verden skal udvides. Billeder skal kunne forstås og kommunikeres. Motorik og

12 11 koncentration skal opøves. Det står ikke i modsætning til de øvrige fag, men gavner tværtimod de øvrige fag. Initiativer til styrket faglighed inden for de grundlæggende fagområder Danske folkeskoleelever skal være blandt verdens bedste til dansk/læsning, matematik, naturfagene og engelsk. Det kræver ekstra fokus på disse fagområder. For hvert af de fire fagområder udarbejdes en handlingsplan med konkrete initiativer, der skal pege frem mod målet om færdigheder i verdensklasse. Samtidig skal de nuværende trin- og slutmål gennemgås for at sikre, at de er tilstrækkeligt ambitiøse. Dansk (særligt læsning) skal bl.a. indgå som et selvstændigt fag i den nye børnehaveklasse, og der afsættes flere timer i klasse. Der skal gøres en særlig indsats for de lidt ældre elever med dårlige læsefærdigheder, herunder tosprogede, for at give dem bedre mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. I matematik skal der bl.a. sættes fokus på fagets indhold og metoder og det forhold, at forældre kan have svært ved at hjælpe deres børn med lektierne i matematik. Handlingsplanen for naturfagene skal udarbejdes sammen med interesserede virksomheder, organisationer og de naturfaglige undervisningsmiljøer. Der skal bl.a. ses på de faglige mål, lærernes kompetencer, undervisningsmaterialer samt de naturfaglige krav videre i uddannelsessystemet. Handlingsplanen for engelsk skal sikre et mærkbart løft i alle elevers færdigheder, og der skal tillige fokuseres på samspillet mellem alle folkeskolens sprogfag. Folkeskolens afgangsprøver inden for de fire grundlæggende fagområder skal gøres obligatoriske. Der skal løbende følges op på, om målene nås. Derfor skal det nye nationale råd for evaluering og kvalitetsudvikling bl.a. have til opgave at følge fremskridtene inden for de fire grundlæggende fagområder. Kulturbærende, kunstneriske, musiske og kreative fag: Faget historie skal styrkes med flere timer i 4. og 5. klasse. Et læseplansarbejde skal bl.a. præcisere beskrivelserne af væsentlige emner og perioder i kronologiske forløb, og der indføres en historiekanon. Skolerne skal stimulere børnene til fysisk aktivitet, som sammen med sund kost har positiv betydning for børnenes læring.

13 12 Der skal sættes fokus på de kunstneriske, musiske og kreative fags betydning for skolens andre fag og for samfundsudviklingen.

14 13 5. Faglige udfordringer til alle børn Alle danske børn skal have muligheder for og udfordres til at udnytte deres fulde potentiale. Målet er, at hver enkelt elev har så mange faglige kundskaber og færdigheder som muligt, når de forlader folkeskolen. Det skal bl.a. opnås ved, at undervisningen planlægges og tilrettelægges, så den rummer udfordringer for alle elever. Det er langt fra tilfældet i dag. Derfor må der ske en styrkelse af den differentierede undervisning. Folkeskolen skal blive meget bedre til at give udfordringer, muligheder og stille forventninger til alle børn i skolen. Lærerne spiller en afgørende rolle for, om det lykkes. Det kræver en undervisning af høj faglig kvalitet og løbende evaluering og tilbagemeldinger om de enkelte elevers præstationer i forhold til målene inden for de enkelte fag. Det kræver også klarhed om målene og klarhed i kommunikationen mellem skole, elev og hjem om de opnåede resultater. Især for børn fra hjem uden boglige traditioner er det vigtigt med tydelighed i skolens faglige krav. Skolen skal tydeliggøre, hvad der skal læres, hvordan det skal læres, og hvorfor det skal læres. Ellers kan det være svært for både forældre og børn at forstå, hvad der skal ske i skolen, og hvad hjemmet skal bakke op om og støtte barnet i at lære. Den danske folkeskole mangler en kultur for evaluering og tilbagemelding til elever og forældre. Mere og bedre evaluering kan regnes til den enkeltforandring, der er vigtigst at gennemføre, hvis andre initiativer skal kunne indføres, så de får en virkning, og så standarderne kan hæves. Den løbende evaluering, som i større udstrækning skal bygge på skriftlighed, er også det redskab, der skal bruges til at tilrettelægge undervisningen, så der er udfordringer for alle elever. De elever, der har svært ved at lære, skal have særlig opmærksomhed. Men også de dygtigste elever skal have udfordringer. Det er en vigtig del af skolens arbejde at have øje for de særlige talenter og give dem særlige udfordringer. Initiativer til at sikre faglige udfordringer til alle børn Undervisningen skal tilrettelægges, så alle børn får faglige udfordringer svarende til deres forudsætninger. Skolerne skal have pligt til at evaluere elevens udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de bindende mål for undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning af undervisningen. Til brug for den løbende evaluering og i tilbagemeldingen til forældrene om elevens udbytte af undervisningen skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og opfølgning på evalueringen, herunder i forhold til trin- og slutmålene, resultaterne af de obligatoriske test og lærerens og elevens løbende målfastsættelse.

15 14 Fra næste år og frem indføres nationale test på udvalgte klassetrin i læsning, matematik, engelsk og inden for naturfagene. Resultaterne af de gennemførte test skal tilgå kommunalbestyrelsen, således at den løbende kan følge med i skolernes resultater. De løbende evalueringer skal anvendes til at differentiere undervisningen, så alle elever får udfordringer og fremgang. Mulighederne for at opdele eleverne i hold i en del af tiden på baggrund af deres faglige niveau skal anvendes målrettet hertil. Børn, som skal have specialundervisning i et fag, skal have denne undervisning, uden at det går ud over undervisningen i andre fag. Reformen af læreruddannelsen (jf. afsnit 8) skal styrke lærernes kendskab til og anvendelse af forskellige undervisningsmetoder målrettet forskellige undervisningskrav og anvendelse af evaluering. Ved en omlægning af skolestarten (jf. afsnit 7) skal der bl.a. ske en målrettet indsats for børn, som har vanskeligheder med deres sproglige udvikling.

16 15 6. Ro og respekt omkring undervisningen Større faglighed i folkeskolen skal fremmes gennem ro og respekt omkring den daglige undervisning. Det er en nødvendig forudsætning for at gennemføre undervisning og for en faglig fordybelse i de enkelte fag. Danske skoleelever placerer sig selv langt nede på en skala over ønskelig adfærd. Ligeledes er der indikationer på, at en høj grad af uro i timerne har en sammenhæng med dårlige elevresultater. Urolige elever i en klasse kan hindre hele undervisningssituationen, fordi tiden i stedet skal bruges til at opbygge forudsætningerne for, at en undervisning kan ske. Det er udtryk for manglende respekt over for de andre elever i klassen og over for læreren. Indsats for at skabe mere ro og respekt om undervisningen Forældrene har det grundlæggende ansvar for, at deres børn opfører sig ordentligt og tager hensyn til andre mennesker. En tæt og åben dialog mellem forældre og skole om børn, der forstyrrer undervisningen, er nødvendig for at rette op på problemerne. Men det er også vigtigt, hvordan ledelse og lærere griber det an på den enkelte skole. Skoleledelsen skal fremme en kultur baseret på klare normer og regler for god opførsel og elevernes fremmøde, så alle har en fælles forståelse af kravet om ro og respekt omkring undervisningen. Alle lærere har en ledelsesrolle. Lærernes kompetencer til at lede undervisningen, herunder de særlige udfordringer som urolige børn skaber i indskolingen og i de yngre klasser, skal styrkes. Det skal indgå i reformen af læreruddannelsen (jf. afsnit 8.) Et udvalg om ro og orden skal afdække erfaringer og komme med forslag til større arbejdsro og trivsel i skolen, herunder forældrenes rolle heri. Ved en ændring af pædagoguddannelsen (jf. afsnit 9) skal der lægges øget vægt på kompetencer til at fremme udvikling af børns sociale kompetencer i dagtilbud og børnehaveklassen.

17 16 7. Alle børn skal have en god start i folkeskolen Alle børn skal have en god start i folkeskolen. En skæv skolestart kan knække selvtilliden og forringe uddannelsesmulighederne senere hen. Derfor er det vigtigt, at børnene forberedes til at starte i skolen og får en god overgang til livet i skolen. Legen er vigtig i ethvert barns opvækst. Her udvikles fantasi og evne til at fungere sammen med andre. Legen udgør et vigtigt element i at lære, udvikle sproget og evnen til at fungere sammen med andre. Sidste år blev der indført pædagogiske læreplaner for børn i dagtilbud, hvor leg og læring kombineres, bl.a. for at sikre, at alle børn har alderssvarende sproglige færdigheder, når de er nået til skolealderen. Overgangen fra daginstitution til skole er en stor begivenhed i de fleste børns liv. Men der er mange steder ikke tale om en glidende overgang. Der skal skabes bedre sammenhæng i dagtilbud, skole og fritidsordning. Danske børn starter sent i skole. I 2004 startede ca. hver fjerde dreng i 1. klasse i det år, han fyldte 8 år. For pigernes vedkommende er det ca. hver sjette pige, som kommer senere i skole. Det er bekymrende, at så mange børn starter så sent i skole. Det skal fortsat være forældrene, der i praksis afgør, hvornår deres barn begynder i skole, men der er behov for overveje, hvordan flere børn fremover kan starte i børnehaveklassen i det år, de fylder seks år. Initiativer for en god skolestart Der nedsættes et skolestartsudvalg, som skal vurdere og komme med forslag til et mere samlet læringsforløb for dagtilbud, indskolingen og skolefritidsordning. Forslagene skal især sigte mod bedre tilbud til de svage børn. Udvalget har bl.a. følgende opgaver: Formålsparagraffen for dagtilbud skal vurderes. Der skal øget vægt på at støtte børn, der har vanskeligt ved at lære og udvikle sig, og på at give barnet en god overgang til skolen. Der igangsættes en evaluering af de første erfaringer med pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene, især i forhold til barnets senere læseindlæring. Børn, som har vanskeligheder med deres sproglige udvikling, skal tidligt have målrettet sprogstimulering. Børnehaveklassen gøres obligatorisk, og der indføres egentlig undervisning i dansk, især læsning, med et fast timetal og varetaget af en lærer. Ved start i børnehaveklassen gennemføres en sprogscreening, som skal bruges i tilrettelæggelsen af undervisningen af den enkelte elev. Allerede fra første skoledag skal der tages fat på differentieret undervisning med særlig fokus på de usikre skolestartere.

18 17 Der fastlægges en indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger mv. Den skal bl.a. indeholde lektiehjælp til bogligt svage elever samt idræt. Udvalget skal analysere årsager til sen skolestart og fremlægge forslag, der bidrager til, at færre udskyder skolestarten. Målet er, at børn som hovedregel fremover starter i børnehaveklassen i det år, de fylder seks. Forældre, der ønsker at udskyde deres barns skolestart, skal f.eks. have tilbud om en nærmere faglig vurdering af deres barns skolestartparathed. Udvalget skal se på best-practice i kommuner, som gennem en målrettet indsats har reduceret antallet af sene skolestartere.

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Strategi for Danmark i den globale økonomi

Strategi for Danmark i den globale økonomi F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi REGERINGEN APRIL 2006 F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere