Kommunikations- og inddragelsesmetoder til områdebaserede indsatser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikations- og inddragelsesmetoder til områdebaserede indsatser"

Transkript

1 Kommunikations- og inddragelsesmetoder til områdebaserede indsatser

2 Kommunikations- og inddragelsesmetoder til områdebaserede indsatser Rapporten er udgivet af: Socialministeriet Rapporten er udarbejdet af: Læreanstalternes Fælles Byplankursus (LFB) Herudover har følgende bidraget med materiale: Studerende fra LFB 2006/07 Foto og layout: LFB Socialministeriet, 2007 Rapporten kan downloades fra:

3 Indhold Redegørelse for idekatalogets kontekst Læreanstalternes Fælles Byplankursus Inddragelse og Engagement Transformation af Haraldsgadekvarteret Idekatalogets opbygning Idekataloget Eksempler fra Haraldsgadekvarteret Afslutning Læreanstalternes Fælles Byplankursus 2006/07 s. 4 s. 5 s. 6 s. 7 s. 9 s. 12 s. 13 s. 32 s. 33 3

4 Redegørelse for idékatalogets kontekst I dette idékatalog præsenteres bud på forskellige kommunikationsformer, informations- og borgerinddragelsesmetoder til brug ved omdannelse af eksisterende bykvarterer. Formålet er at inspirere helhedsorienterede områdebaserede indsatser bredt i Danmark til at tænke i anderledes og kontroversielle processer for at kunne opnå en bredere flade af deltagende borgere i områdebaserede indsatser. Kataloget præsenterer generelle kommunikationsmetoder, opdelt tematisk efter inddragelsesgraden. Metoderne er udarbejdet af tværfaglige teams specifikt til områdefornyelsesindsatsen i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København. I dette katalog er vægten lagt på det generelle element i metoderne for, at forskellige typer områdebaserede indsatser skal kunne lade sig inspirere heraf. Vi har dog valgt at supplere metoderne med eksempler på anvendelse i Haraldsgadekvarteret i København. Kataloget er blevet udarbejdet på baggrund af Læreanstalternes Fælles Byplankursus , som under temaet handlede om områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro, København. Kursisterne har i deres projektarbejde fokuseret særligt på kommunikationsaspekterne ved områdefornyelsesprojekter og inddragelsen heri. Resultatet er dette idékatalog, som er et produkt af et samarbejde mellem Socialministeriet, Københavns Kommune og LFB Læsevejledning: Venstre opslag er tilegnet idékatalogets generelle refleksioner og metoder, mens højre opslag er tilegnet metoderne i deres kontekst: Områdefornyelsen i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro, København. 4

5 Læreanstalternes Fælles Byplankursus Læreanstalternes Fælles Byplankursus (LFB) er et tværfagligt kursus til overbygningsstuderende fra de højere læreanstalter i Hovedstadsområdet. På kurset får de studerende dels et kendskab til byplanlægningens historie, rammer og virkemidler, dels en indsigt i et aktuelt tema og en konkret lokalitet. Kurset henvender sig til overbygningsstuderende, der har interesse i byplanlægning, og som har lyst til at udvikle deres samarbejdsevner og evne til at producere tværfaglige projekter. Tværfagligheden giver LFB s studerende mulighed for at belyse lokale forhold fra mange forskellige sider og analysere både dybereliggende og mere generelle bymæssige problemstillinger samt konkretisere deres viden i lokalt forankrede løsningsforslag. LFB fejrede sit 50 års jubilæum efterår 2005 og har historisk set altid dannet ramme for uddannelsen af byplanlæggere fra mange forskellige discipliner. Et af kursets styrker er en tæt kontakt med planlæggerverdenen, ligesom projekternes konkrete karakter tvinger de studerende til at forholde sig aktivt til og arbejde indgående med aktuelle bymæssige problemstillinger og metoder. Emnet for LFB var helhedsorienteret områdefornyelse med fokus på det nye områdefornyelsesprojekt i Haraldsgadekvarteret, Ydre Nørrebro i København. Som del af kursets projektarbejde indsamlede, udviklede og formidlede kursisterne kommunikationsmetoder, der kan bruges ved opstart af områdebaserede indsatser. Det er denne del af kursisternes arbejde fra LFB , der er taget med i dette idékatalog. Kursisternes samlede tværfaglige planforslag og strategier i sammenhæng med kommunikationsmetoderne kan ses her: Rapporter LFB : Gruppe 1: Et Bevægelsesrum Gruppe 2: Techné - Fremtidens Kulturhus Gruppe 3: The Missing Link Gruppe 4: Den Urbane B-plan Gruppe 5: Haraldsgadekvarterets skjulte potentialer Gruppe 6: Liv i Trekanten Yderligere information om LFB kan findes på 5

6 Inddragelse og engagement Kommuner, der får statslig støtte til at gennemføre områdefornyelse, skal inddrage borgerne i udviklingen af området. Almindelig praksis ved opstart af områdefornyelse og projekter herunder er, at der indkaldes til et borgermøde, som borgerne i kvarteret almindeligvis informeres om gennem postomdelt invitation til mødet, gennem boligforeningerne i kvarteret og gennem lokalpressen. Der er typisk alt mellem 50 og 250 borgere, der møder op til sådanne møder, hvilket bl.a. er afhængigt af, hvor meget der er gjort ud af informationen om mødet. Hvordan inddrages størstedelen af de forskellige borgere, vi har i Danmark i byplanlægningen? Den udfordring står ikke bare områdefornyelsen over for men de allerfleste dele af planlægningen i dag. Metoderne i dette katalog afspejler mange af de udfordringer, som bør tackles i kommunikationen med og inddragelsen af kvarterets borgere Særligt når det gælder den områdebaserede fornyelse af eksisterende byområder, bliver kommunikationen med borgerne helt central. Borgerne i området skal nemlig være med til at udvikle ideerne bag og skrive selve byfornyelsesprogrammet. Heri ligger et af de væsentligste og mest særegne træk ved områdefornyelsen; empowerment idealet om, at borgerne skal lære at påvirke og forme deres eget område gennem lokale, demokratiske processer. Og i kraft af denne forankring i planlægningens demokratiske potentiale er områdefornyelsesidealerne egentlig meget ambitiøse omkring inddragelsesfladen - jo flere der er med og sætter aftryk på deres lokalområde, jo bedre! Og dermed bliver næste spørgsmål næsten retorisk: hvor mange forskellige borgere - og brugere - fra det givne område er faktisk med i processerne og udformningen af planerne? Det er en kendt sag, at mange aktive under områdebaserede indsatser er tordenskjolds soldater og lokale ildsjæle - borgere der er aktive fra boligforeningerne og i andre af områdets foreninger og organisationer i forvejen. Disse mennesker yder en kolossal indsats, som ikke kan undervurderes - men hvordan kan vi få flere af områdes borgere og brugere med i de lokale planprocesser? Børnefamilier, erhvervsaktive, unge og indvandrere for at nævne nogle af de grupper, som er svære at få engageret. Metoderne i kataloget leverer ikke et endeliggyldigt svar herpå, og engagement må altid betragtes kontekstafhængigt. Kataloget leverer idéer til, hvordan netværksdannelse og andre typer kommunikation kan bruges som supplement til områdefornyelsens mere klassiske informations- og inddragelsesformer. 6

7 Transformation af Haraldsgadekvarteret Haraldsgadekvarteret ligger på Ydre Nørrebro i Københavns Kommune og er et af Københavns første større samlede industrikvarterer. Området er geografisk klart afgrænset af tre store veje; Tagensvej, Lersø Parkallé og Jagtvej, som alle er brede og stærkt trafikerede gader. Desuden afgrænses området mod nordøst af et jernbaneterræn, som afskærer områdets forbindelse til Lersø Parken på den anden side. Indtil 1900, da Tagensvej blev forlænget ind over Fælleden til Nørre Allé, var området så godt som ubebygget, bortset fra enkelte virksomheder og småhuse langs Tagensvej. Herefter blev området hurtigt taget i anvendelse til industri- og værkstedsformål og i mindre omfang til arbejderboliger. Vejene blev udlagt med særlig stor bredde pga. industrien. Senere er bl.a. flere karrebebyggelser og store almene boligblokke kommet til. Området består i dag primært af ældre bolig- og industribebyggelse, et område med 2-etages byggeforeningshuse, tre ældre almene bebyggelser og to større af nyere dato samt spredt småerhverv, et par universitetsbygninger, større kontorerhverv, kreative erhverv og produktionsselskaber. Kvarteret er i dag præget af en nærmest total mangel på byfunktioner, der mangler detailhandelsmuligheder, og der er få fælles faciliteter. Denne situation forværres af, at området også socialt set rummer store problemer. Der er høj arbejdsløshed blandt de ca beboere, hvoraf ca. 38 % er indvandrere og efterkommere heraf, og der er mange børn og unge i området. Samlet set er Haraldsgadekvarteret karakteriseret af både store problemer af erhvervsmæssig, integrationsmæssig og særlig fysisk karakter. Trods den veldefinerede ydre afgræsning fremstår området internt som fragmenteret og splittet op i både fysiske og sociale enklaver. Arkitektonisk set mangler området sammenhæng og æstetik, og når man færdes i området, fremstår både gaderum og byrum meget nedslidte og tomme. Desuden betyder de store, trafikerede veje, at områdets børn har svært ved at bruge de faciliteter der måtte være uden for området. Blandt andet skal Jagtvej krydses for at besøge Fælledparken, og Tagensvej skal passeres for at kunne låne bøger på Nørrebros bibliotek. Haraldsgadekvarteret er dog også præget af mange potentialer. Der er mange kreative erhverv i området, som i dag lukker sig meget om sig selv, men som formentlig vil kunne bruges som dynamo til at forandre områdets karakter. Disse erhverv forskanser sig i dag bag hegn og videokameraer, da de bl.a. har været udsat for megen hærværk fra områdets unge. Men de kreative erhverv har også organiseret sig i større arbejdsfællesskaber fysisk set, fx i Vermundsgade 40, 7

8 hvor et tidligere industriområde er omdannet til lokaler for kreative erhverv. Flere af LFB-projekterne har derfor arbejdet med, hvordan både kvarteret og erhvervene kan drage nytte af hinanden ved at åbne mere op og igangsætte initiativer på tværs af de forskellige grupperinger i kvarteret, i håb om at en gensidig ejerskabsfølelse kan udvikles. Desuden er områdets fragmenterede karakter ikke kun et problem, da det samtidig åbner for mange forskellige fysiske udviklingsmuligheder. Fra at virke som et relativt funktionstømt og diffust område kan kvarteret forhåbentligt omdannes til at være et spændende, dynamisk og mangfoldigt byområde tæt ved Københavns centrum. De brede veje og tomme områder kan med fordel udvikles til aktivitetsfyldte og spændende pladser og bevægelsesrum til gavn for alle kvarterets beboere og brugere. Med den kommende metro city ring bliver der formentlig ligeledes placeret en metrostation i området, tæt ved Haraldsgade, som er kvarterets navlestreng, så at sige. Selvom dette først sker i 2017 vil det sammen med udvidelse af Center for Videregående Uddannelser skabe meget mere bevægelse igennem området. Dette bør ligeledes udnyttes til kvarterets fordel, så det ikke blot bliver et gennemgangsområde, men et sted hvor også besøgende har lyst til at opholde sig fra tid til anden. 8

9 I dette idékatalog vil følgende tre emner blive gennemgået: Formidling af viden Medbestemmelse Selvbestemmelse Idekatalogets opbygning Titlerne svarer til forskellige grader af indflydelse for den enkelte borger - fra formidling af viden fx om opstart af en områdefornyelsesproces til selvbestemmelse over fx en beboerstyret café. Hvert emne vil indeholde flere forskellige idéer til, hvordan kommunikationen mellem borgere, brugere, aktører og kommunen kan udvikles. På højre opslag vil de generelle forhold være beskrevet, mens venstre spalte vil illustrere ideen med udgangspunkt i eksempler fra Haraldsgadekvarteret. Hver metode vil blive beskrevet og bearbejdet ud fra følgende kategorier: Formål Målgruppe Form Vurdering: styrker og svagheder 9

10 10

11 11

12 Idékataloget Formidling af viden Offentlige tavler Form: I området hænges tavler op, hvor områdets brugere og beboere kan skrive deres kommentarer om kvarteret eller områdefornyelsen. Opslagstavlerne kan være enten tomme eller med et spørgsmål. Alle kan anonymt og på alle tider af døgnet give deres meninger til kende på tavlerne. For at få folk til at skrive på tavlerne kan man skrive spørgsmål, som beboerne kan besvare, og for at tydeliggøre rammerne for kommunikationen kan man anvende specialfabrikerede opslagstavler. Et eksempel på opslagstavler kan være talebobler. Formen taleboble er nem at forstå og formidler visuelt, at der ønskes et udsagn. Taleboblerne kan målrettes efter målgrupper, eksempelvis ved at opsætte dem ved skoler og fritidsinstitutioner. Eller de kan opsættes det sted, man ønsker at skabe opmærksomhed omkring. Taleboblerne kan også bruges til at skabe dialoger, hvilket gøres ved at opsætte talebobler med et spørgsmål og ved siden af opsætte tomme talebobler med plads til svar. Formål: Der kan være flere formål med brugen af offentlige opslagstavler: at skabe opmærksomhed omkring, hvad der er i gang i området eller indhente viden om området. Formålet kan også være at skabe et blankt lærred, hvor alle områdets beboere kan give deres mening til kende anonymt. Målgruppen: Hele kvarterets beboere og brugere. Afhængigt af placeringen i området eller ved at stille specifikke spørgsmål på opslagtavlen kan man dog henvende sig til definerede målgrupper som eksempelvis børn. Styrker: Inddrager beboere og brugere Rammer bredt Skaber opmærksomhed Svagheder: Manglende reaktioner Manglende detaljering i udsagn Platte kommentarer 12

13 Eksempler fra Haraldsgadekvarteret Formidling af viden Talebobler Billede hentet fra: htm I Haraldsgadekvarteret vil man kunne ophænge talebobler der, hvor kvarterets unge hænger ud for på en anderledes måde at få de unge i tale, fx ved skolen eller på Haraldsgade. De unge kan skrive kommentarer, meninger og ønsker i taleboblerne. 13

14 Yellow Arrows Form: Store gule pile, Yellow Arrows, sættes op i området. Pilene skal opsættes steder, hvor man gerne vil skabe opmærksomhed. Hver Yellow Arrow har sin egen unikke kode. Denne kode kan man via sms sende til et givet telefonnummer, og man vil så modtage en sms, der fortæller om, hvorfor pilen er sat op. Der kan eksempelvis stå Her kan der være en fodboldbane eller Dette er en historisk bygning. De opsatte pile kan understøttes af en husstandsomdelt brochure, der fortæller om, hvad pilene er, og hvorfor de er blevet sat op. Brochuren bør være både på dansk og på de andre sprog, der måtte være repræsenteret i området, særligt hvis der er en stor koncentration af forskellige etniske grupper. Der bør gå fx 14 dage mellem pilene sættes op, og brochuren sendes ud, så der er tid til at undre sig over pilene. Ligesom der kan opstilles Yellow Arrows, der udpeger dele af et område, kan beboerne selv udpege områder. Dette gøres ved at få et officielt Yellow Arrow klistermærke, der har sin egen sms-kode, som man kan sætte op, hvor man ønsker det. Der kan fx skrives en sms-tekst om, hvorfor det udvalgte sted er godt eller dårligt. Eller hvis man har en god historie, man gerne vil fortælle, fx Her fik jeg mit første kys. Denne tekst kan andre personer modtage på deres egen mobiltelefon ved at sende en sms med pilens sms-kode til et på pilen angivet telefonnummer. Se for mere information om Yellow Arrows. Formål: At skabe opmærksomhed om udvalgte steder i området og at få beboere og brugeres kommentarer om området. Målgruppe: Alle der har deres gang i kvarteret, men især unge og mobiltelefonbrugere. Styrker: Opmærksomhed i området Nemt at forstå Enkelt tiltag Udpegning af særlige steder. Svagheder: Udpeger primært fysiske tiltag og potentialer - ikke sociale Manglende engagement/nysgerrighed 14

15 Yellow Arrows I Haraldsgadekvarteret kan man ophænge Yellow Arrows, hvor der er udpeget potentialer for pladsdannelser fx på hjørnet af Rådmandsgade og Titangade i nærheden af udvidelsen af Center for Videregående Uddannelser eller på hjørnet af Haraldsgade og Tagensvej, hvor en af stationerne på den kommende metro city ring skal etableres. 15

16 Flyers Form: Flyers kan være fx en enkeltbladet tryksag i postkortstørrelse, der grafisk og tekstuelt viderebringer et budskab. Formål: At skabe opmærksomhed om områdefornyelse eller enkelte tiltag indenfor områdefornyelsen. Målgruppen: Afhænger af hvor de uddeles. Kan spænde fra alle (hvis de hustandsomdelt, omdeling i butikker, på gaden) til en bestemt målgruppe (eks. hvis de uddeles på skoler og fritidsordninger), men primært unge, der er vant til at orientere sig vha. flyers. Styrker: Henvender sig til alle Enkel formidling Reklameværdi Svagheder: Envejskommunikation Manglende opmærksomhed Podcasts i forbindelse med hjemmeside Form: En podcast er en lydfil, der kan downloades fra områdefornyelsens hjemmeside til en mp3-afspiller eller computer. En podcast kan handle om alt, eksempelvis kan man fortælle historier fra området eller have interviews med politikere eller borgere. Områdefornyelsen lægger podcasts på deres hjemmeside, som alle interesserede kan downloade. Podcasts kan produceres af områdefornyelsen eller i samarbejde med lokal radio, skole eller lignende. For eksempler på podcasts se Formål: Præsenterer områdefornyelsen, kvarteret og dets beboere. Målgruppe: Henvender sig til folk, der er hjemmevante med IT og til daglig benytter sig af internettets muligheder. Styrker: Udvider kendskabet til områdefornyelse Inddrager nye målgrupper Fortæller om kvarteret Mulighed for stor synlighed ved samarbejder med ex. skoler Svagheder: Inddrager kun internetbrugere Det virtuelle kvarter, spil i forbindelse med hjemmeside Form: Det virtuelle kvarter er et computerspil, man kan spille på områdefornyelsens hjemmeside. Man genskaber området virtuelt og giver brugerne mulighed for at have deres egen figur, der kan bevæge sig rundt i kvarteret og tale med dem, de møder på deres vej. Der skal være mulighed for, at hver spiller kan have sin egen pose penge, som der kan shoppes områdefornyelsesprojekter for, fx bedre pladser måske i samarbejde med andre. Derudover skal det være muligt at kommentere på hinandens byrum. 16

17 Flyers Billede af flyer med tekst: Streetbasket turnering onsdag kl. 16 i Kulturhuset Techné i Vermundsgade STREETBASKET TURNERING FREDAG FRA TILMELDING IKKE NØDVENDIGT! ARRANGERES AF GAM3 Podcasts og det virtuelle kvarter Et eksempel på en podcast i Haraldsgadekvarteret er en guidet tur i området indtalt af en kvarterets unge. Første trin for brugeren er at downloade podcasten fra Haraldsgadekvarterets hjemmeside til sin mp3-afspiller og derefter bevæge sig derhen, hvor den guidede tur begynder. Det kan være fra kulturhuset Tingluti. Her tænder man sin mp3afspiller, og den guidede tur starter. Turen kan handle om, hvor en ung hænger ud i kvarteret, og hvordan han bruger sit lokalområde. Når turen er færdig, har man fået et nyt kendskab til Haraldsgadekvarteret - evt. fra en anden beboergruppe i området. Et lille eksempel fra en guidet tur, hvor Mohammed på 14 fortæller: Her ved Tingluti hænger vi ud i weekenden, men mest om sommeren. Det er for koldt om vinteren. Det er et godt sted at hænge ud, fordi her er en kant og en trappe at sidde på. Der er ikke så mange steder, man kan lave noget i kvarteret, så vi bruger meget tid på at sidde her og kigge på dem, der går forbi især hvis det er piger... gå til højre til Fafnersgade og op til Haraldsgade. Kan du se hjørnet af Haraldgade og Valkyriegade? Der ligger et pizzaria, der køber vi nogle gange pizza nummer 30 er god, og så sidder vi og hænger ud og spiser pizza. Nogen gange bliver min mor sur, hvis hun ser, at jeg spiser pizza - for så tror hun, jeg bliver for mæt til at spise aftensmad. Det gør jeg også nogle gange. Hun kan se mig fra vores køkkenvindue - vi bor i det røde hus med altanerne på højre side af gaden. Fortsæt 17

18 For mere information se evt. Formål: At skabe opmærksomhed om kvarteret på internettet samt at udvikle forslag til nye byrum i forbindelse med udviklingen af et virtuelt kvarter på nettet. Målgruppe: Henvender sig til folk, der er hjemmevante med IT og til daglig benytter sig af internettets muligheder. Styrker: Inddrager IT-brugere Svagheder: Kræver mange deltagere før det bliver rigtig sjovt Kræver brugere, der kender til IT Omstændigt Kræver stort engagement hos brugeren. Events Form: Events kan være en festival med musik, konkurrencer, streetbasket-turnering, dans osv. Events kan være en tilbagevendende begivenhed år efter år og kan fungere samlende for kvarterets beboere. Formål: At kickstarte projekter og skabe opmærksomhed om, at der skal ske noget i området samt at samle borgerne om en fælles begivenhed. Events kan både bruges i forbindelse med opstart af områdefornyelsen og ved opstart af nye projekter. Målgruppe: Borgerne og brugere i området. Styrker: Samler borgere og brugere Skaber et fælles udgangspunkt Visuel opstart af projekt Svagheder: Risiko for lav deltagelse Manglende interesse Tivolisering Midlertidig omdannelse af byrum (MOB) Form: MOB kan have mange former: Et eksempel kan være at afspærre et vejareal og omdanne området til en midlertidig plads eller sportsbane. Etableringen af et midlertidigt byrum kan gøres gennem afspærring, belysning, udsmykning, beplantning, belægning eller gennem gademøbler. Ved at ændre på infrastrukturen og møbleringen i et område kan man skabe et udgangspunkt for en senere debat om området og dets muligheder. Formål: At skabe debat, interesse og opmærksomhed inden opstart af den egentlige områdefornyelse og ved opstart af fysiske projekter. Målgruppe: Alle brugere og beboere i kvarteret. 18

19 ud af Haraldsgade og drej til venstre op ad Vermundsgade. Gaden ser rigtig kedelig ud - og det er den også. Det kunne være fedt med lidt mere for os herude måske et boldbur. Jeg kan godt lide at bo her, jeg har en masse gode venner og sådan. Men jeg ønsker mig rigtig meget et sted at hænge ud og spille bold. Det virtuelle kvarter i Haraldsgadekvarteret kan være et 3D kort over kvarteret. Man kan designe sin egen figur, der kan bevæge sig rundt i 3D kortet. Man kan måske vælge at have en bestemt adresse fx i Valkyriegade nr. 2 eller på basketbanen. Hver spiller kan have sin egen postkasse, som andre spillere kan lægge beskeder i. Det kan være Hvor er du mest, når du spiller? eller Er det dig, der har lavet græs i Titangade i stedet for asfalt? Det ser flot ud! Spillet kan introduceres på områdefornyelsens hjemmeside. Midlertidig omdannelse af byrum (MOB) En MOB i Haraldsgadekvarteret kan være med halmballer at afspærre den nordlige del af Vermundsgade for gennemkørende biltrafik. Området skal være en midlertidig aktivitetszone, der udover markeringen med halmballerne markeres med farvet asfalt. Zonen skal kunne anvendes til leg og boldspil. Imens MOB en står på, skal trafikken omdirigeres til de andre nærliggende gader. 19

20 Styrker: Mulighederne i områdefornyelsen og de kommende projekter gøres konkret Interesse og debat Fælles udgangspunkt for ændringer af området Svagheder: Udelukkende fokuseret på fysiske tiltag Manglende sociale tiltag Styrende for opfattelsen af hvilke fysiske ændringer, der kan foretages Klistermærker, reaktioner på MOB Form: I forbindelse med MOB er skal der uddeles klistermærker. De kan udleveres i en informationsvogn. Klistermærkerne forestiller en hånd med en tommelfinger. Klistermærkerne kan placeres ved MOB er enten med tommelfingeren op ad eller ned ad. Ved at sætte tommelfingeren op ad tilkendegiver man, at man synes omdannelsen af byrummet er godt, ved at vende den nedad det modsatte. Formål: At få reaktioner på den midlertidige omdannelse af byrum og skaber forestillinger om nye byrum hos borgerne. Målgruppe: Alle brugere af MOB er. Styrker: Umiddelbar reaktioner på MOB en Visuel tilkendegivelse Mulighed for at høre borgernes mening uforpligtende Svagheder: Manglende konkret kritik Uforpligtende Manglende seriøsitet 20

21 Et andet eksempel er at udvide et eksisterende grønt område ved at rulle græs ud og dermed forstørre det grønne areal, fx et sted langs Haraldsgade. Der opstilles blomsterkummer og stole samt ophænges kulørte lamper, alt dette vil være med til at skabe en ny type byrum og igangsætte tanker om, hvordan et byrum kan se ud og hvilke funktioner, der kan være i det. Imens MOB en står på, skal fx parkeringspladserne midlertidigt fjernes og evt. genetableres i et andet gaderum. Klistermærker, reaktioner på MOB 21

22 Informationsvogne og tilkendegivelsesbokse Form: Informationsvognene er på størrelse med en skurvogn eller pølsevogn. Der er 2 typer af informationsvogne; bemandede og ubemandede. Informationsvognene kan være det centrale punkt i områdefornyelsens første fase. I den bemandede informationsvogn skal sidde en medarbejder fra områdefornyelsen og være til rådighed for områdets brugere og beboere og bl.a. svare på spørgsmål, informere om områdefornyelsen og derudover skal informationsmateriale, spørgeskemaer osv. være tilgængeligt i informationsvognen. En ubemandet informationsvogn skal være udstyret med informationstavler, hvor man kan indhente oplysninger om områdefornyelsen. Derudover skal der i forbindelse med informationsvognen være en tilkendegivelsesboks; en boks med et opstillet videokamera, hvor borgerne kan filme sig selv og give deres tanker om områdefornyelsen til kende. For at sætte gang i overvejelser omkring områdefornyelsen, kan der hver dag opslås et nyt spørgsmål om områdefornyelsen, som man kan besvare i tilkendegivelsesboksen. Formål: Et mobilt fysisk mødepunkt og en informationskilde. Målgruppe: Målgruppen for informationsvognene er i udgangspunkt alle beboere og brugere i området, dog kan man indsnævre målgruppe blandt andet gennem informationsvognens design og placering. Styrker: Tilgængelig for alle Synlighed, anonymitet Rig mulighed for at komme til orde Ro til at give meninger til kende Svagheder: Manglende interesse og opmærksomhed Primitiv dialogform Kan være tidskrævende for brugeren Hærværk Events i forbindelse med informationsvognene Form: Events skal være uformelle aktiviteter, på tidspunkter hvor målgruppen har mulighed for at deltage, eksempelvis lørdag formiddag, hvor en stor del af et områdes borgere og brugere har fri. Formål: At skabe aktivitet og opmærksomhed i forbindelse med informationsvognene. Målgruppe: Som udgangspunkt alle borgere og brugere, men det kan styres vha. aktiviteterne. Styrker: Kan samle mange borgere Appellerer bredt Skaber opmærksomhed Svagheder: Manglende interesse 22

23 Informationsvogne Pølsevognen er et redskab til indsamling af reaktioner på MOB er i Haraldsgadekvarteret. Pølsevognen er placeret på en central plads i området for at skabe et centrum i områdefornyelsen. Det kan eksempelvis være i krydset mellem Vermundsgade og Haraldsgade. Satelitten er særlig beregnet til børn og unge. Den er designet til at ligne et rumfartøj og er i markante farver, så den tiltrækker sig opmærksomhed. Satellittens væsentligste indhold er en tilkendegivelsesboks, som skal være nem at betjene. I satellitten stilles spørgsmål, når man sætter sig ind i tilkendegivelsesboksen. Satellitten skal være mobil og flytte sig rundt i kvarteret afhængigt af, hvor der er projekter for børn og unge. Og Satelitten kan være base for events for børn og unge. Det kan være streetbasket, samba, dans og en dj, der spiller dansemusik eller lignende. Events kan handle om, hvordan man kan bevæge sig og bruge byrummet sjovt og anderledes. De skal arrangeres i weekenden for, at så mange som muligt kan deltage. 23

24 Medbestemmelse Borgermøde-fest Form: Borgermøde-festen er et alternativ til det traditionelle opstartende borgermøde, hvor styregruppen nedsættes. Det væsentligste ved mødet er at få valgt styregruppe, og derudover kan der være forskellige debatter, fx på baggrund af tiltag, der har været i kvarteret op til borgermødet som en midlertidig omdannelse af byrum. For at nå ud til så mange mennesker i området som muligt, afholdes borgermøde-festen en lørdag eftermiddag, hvor de fleste har fri. I løbet af borgermøde-festdagen skal der være tiltag og aktiviteter, der lokker folk til, det kan være musik, madboder, shows, konkurrencer og børneaktiviteter samt selve valget af styregruppen. Formål: At inddrage så mange beboerne i området som muligt og gøre dem medbestemmende til valg af styregruppe. Målgruppe: Alle beboere i området. Styrker: Inddrager flere end traditionelle borgermøder Samler borgerne om en positiv begivenhed Svagheder: Tivolisering Manglende deltagelse Workshop for to forskellige målgrupper Form: På et møde bedes alle deltagere brainstorme i forhold til en konkret situation eller produkt. De deltagende opdeles i grupper. Til hver gruppe tilknyttes en ordstyrer og en tegner. Ordstyreren guider gennem processen ved hjælp af enkelte redskaber, for eksempel en talesten, der gives til den, der har ordet. Tegneren sætter billede på gruppens proces og resultat. Efter den første fase skal forslagene reduceres til otte idéforslag. Derefter skal de otte forslag minimeres til fire forslag. De fire forslag skal indskrænkes til to, og i sidste fase skal gruppen blive enige om et enkelt forslag. Denne form for workshop er inspireret af Toolkit. Se eksempelvis Action research Toolkit II: The Scenario Workshop in: Navigating Innovations, vol 1: Enterprises and Cooperation Networks for Regional Development (ISBN: ) (ISBN: ), p.: , 2003, 2003, India Research Press Formål: At deltagerne på workshoppen genererer nye ideer gennem forskellige brainstorm og prioriteringsfaser. Målgruppe: To udvalgte målgrupper. Styrker: Samarbejde Nytænkning Aktiverer målgrupper Svagheder: Manglende forståelse for hinanden Manglende brugbare ideer 24

25 Medbestemmelse Borgermøde-fest Borgermøde-festen i Haraldsgadekvarteret har et dobbelt formål, idet den skal både være reklame for områdefornyelsens igangsættelse og være udgangspunkt for et repræsentativt valg. Den skal holdes på en central plads i kvarteret, der skal være events i løbet af dagen, og dagen skal afsluttes med valg af styregruppe. Det kan være opvisning med folkedansere fra kulturhuset Tingluti i Valhalsgade, koncert med eleverne fra områdets skoler og madboder, hvor kvarterets mange forskellige etniske gruppers mad kan prøves. 25

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Projektbeskrivelse for Handelstorvet

Projektbeskrivelse for Handelstorvet 1 Projektbeskrivelse for Handelstorvet Projekttitel:? Arbejdstitel: Handelstorvet Forslag Downtown Projektansvar: Arbejdsgruppen Handelstorvet bestående af: Eigil List Løjt Lands Fællesråd Gitte Christensen

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Midlertidige rekreative byrum Sagen kort fortalt

Midlertidige rekreative byrum Sagen kort fortalt Midlertidige rekreative byrum Byens Netværk arrangement 2009.06.10 Tekst: Charlotte Seidenberg, Teddy Olsen og Henriette Sofie Larsen Foto: Teddy Olsen Daglig leder af Byens Netværk Henriette Sofie Larsen

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X

Læs mere

Positiv skiltning Funktion og form

Positiv skiltning Funktion og form Funktion og form Hvad er positiv skiltning? Traditionelt set fungerer skilte som forbud eller som information og henvisninger til, hvordan man skal opføre sig, hvad man må og kan i offentlige rum, private

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse:

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI Arbejdsgrupperne er af DGI blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: 1. Processpørgsmål: Hvordan er arbejdsgrupperne nået

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

FOLKEMØDEARRANGØR SÅDAN

FOLKEMØDEARRANGØR SÅDAN OPDATERET 09.12.14 FOLKEMØDEARRANGØR SÅDAN Bornholms Regionskommune står for Folkemødets praktiske rammer. Men det politiske indhold selve festivalens substans bliver leveret af partier, organisationer,

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012 Tilstede: Rikke Skovfoged, Nimet Topcu, Suzan Saygili, Tagharid Rahmah, Kirsten Fischer, Inger Frydendahl, Line Hillerup, Mai-Britt Haugaard Jeppesen Afbud: Gitte Larsen, Maja Langhorn, Jeppe Fisker Mødetid

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse

Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Niels Pedersen er skolebestyrelsesmedlem og mødes med kommunalpolitikerne for at diskutere trafiksikkerhed. Kirsten Poulsen er lokalrådsformand og søger penge fra

Læs mere

Forløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.

Forløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer. 1/1 LÆRERVEJLEDNING Undervisningsmaterialet Idræt i gaden - bevæg dig, hvor du bor sætter fokus på gadeidrættens muligheder i Danmarks byer og kobler bevægelse og idræt med læring om arkitektur, byudvikling

Læs mere

Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret

Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret Borgerrepræsentationen DAGSORDEN for Ordinært møde torsdag den 13. januar 2005 BR 7/05 Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret! " ##$" %$ $" %$&&'( '#%%#'(#'#

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

TEMA 1 Unge og frivilligt arbejde

TEMA 1 Unge og frivilligt arbejde TEMA 1 Unge og frivilligt arbejde Vækstmiljøer ex ungdomshuset Arvefølge I første omgang uforpligtende Begrænse opgaver Ind med modermælken Henvende sig til ungdomsinstitutionerne og sælge varen Skolerne

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Fra færgeleje til havneleg

Fra færgeleje til havneleg VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL DCUM anbefaler, at elever inddrages ved indretningsmæssige ændringer. Medbestemmelse kan være med til at sikre ejerskab og øge elevernes lyst til at lære. På Præstø Skole

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

2. Møde i Kvinde/pigenetværket

2. Møde i Kvinde/pigenetværket 2. Møde i Kvinde/pigenetværket Kvarterhuset / Sundby Bibliotek Torsdag den 22. februar kl. 10 13 8-03-2007 Dias 1 Dagsorden Præsentationsrunde og dagens program Godkendelse af kommissorium 1 time om behovsafdækning

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse dækker udelukkende de aktiviteter, der foregår på skolerne i hverdagene i uge 35 til uge 40. Arrangementer i weekender er ikke

Læs mere

Indstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 9. januar 2012 Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume Aarhus byråd vedtog den 16. marts 2011 en indstilling

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. Bilag 8 Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. 1. Aarhus fremlægger output fra rum 1 med udgangspunkt

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse BYFORNYELSE IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse Socialministeriet 2007 Udarbejdet af Laura Larvig Andersen og Jonas Bjørn Whitehorn, Kvarterløft Nørrebro Park, Københavns Kommune Omslagsfoto

Læs mere

SSP beskrivelse af opgaverne p. t.

SSP beskrivelse af opgaverne p. t. 1 SSP beskrivelse af opgaverne p. t. 1. Gennemførelse af forebyggelses program: Skoleområdet http://www.ssp.furesoe.dk/skoleomraadet/forebyggendeundervsining.aspx 3 intromøder med lærere og klubmedarbejdere

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN KØBENHAVNS VESTEGNS FAIRPLAY OGSÅ UDENFOR BANEN PARTNERSKAB MELLEM: Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Kommune Brøndby Support Alpha Brøndby Vestegnens politi Partnerskab for Fairplay - også udenfor banen

Læs mere

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebro station Nørrebrohallen Svømmehal Hillerødsgades Skole Minoritetspark Eventpark Havremarkens skole Skt. Stefans kirke Ungdomshuset Anna kirke Telefonhuset

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Notat. Ungdomskulturhus-modeller 2014

Notat. Ungdomskulturhus-modeller 2014 Notat Til: Ungdomskulturhus-styregruppen: Esben Krægpøth, Peter Nielsen, Kim Kristensen, Niels Thåstrup, Katrine West Kopi til: Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget Fra: Katrine West

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Evaluering af året der er gået Hvad er gået godt og hvad er gået mindre godt?

Evaluering af året der er gået Hvad er gået godt og hvad er gået mindre godt? Referat af fremtidsseminaret Comwell Roskilde 26. okt-27. okt FREDAG Punktet ledes af Klaus. Fælles intro til fremtidsseminaret Evaluering af året der er gået Hvad er gået godt og hvad er gået mindre godt?

Læs mere