Kommunikations- og inddragelsesmetoder til områdebaserede indsatser

Transkript

1 Kommunikations- og inddragelsesmetoder til områdebaserede indsatser

2 Kommunikations- og inddragelsesmetoder til områdebaserede indsatser Rapporten er udgivet af: Socialministeriet Rapporten er udarbejdet af: Læreanstalternes Fælles Byplankursus (LFB) Herudover har følgende bidraget med materiale: Studerende fra LFB 2006/07 Foto og layout: LFB Socialministeriet, 2007 Rapporten kan downloades fra:

3 Indhold Redegørelse for idekatalogets kontekst Læreanstalternes Fælles Byplankursus Inddragelse og Engagement Transformation af Haraldsgadekvarteret Idekatalogets opbygning Idekataloget Eksempler fra Haraldsgadekvarteret Afslutning Læreanstalternes Fælles Byplankursus 2006/07 s. 4 s. 5 s. 6 s. 7 s. 9 s. 12 s. 13 s. 32 s. 33 3

4 Redegørelse for idékatalogets kontekst I dette idékatalog præsenteres bud på forskellige kommunikationsformer, informations- og borgerinddragelsesmetoder til brug ved omdannelse af eksisterende bykvarterer. Formålet er at inspirere helhedsorienterede områdebaserede indsatser bredt i Danmark til at tænke i anderledes og kontroversielle processer for at kunne opnå en bredere flade af deltagende borgere i områdebaserede indsatser. Kataloget præsenterer generelle kommunikationsmetoder, opdelt tematisk efter inddragelsesgraden. Metoderne er udarbejdet af tværfaglige teams specifikt til områdefornyelsesindsatsen i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København. I dette katalog er vægten lagt på det generelle element i metoderne for, at forskellige typer områdebaserede indsatser skal kunne lade sig inspirere heraf. Vi har dog valgt at supplere metoderne med eksempler på anvendelse i Haraldsgadekvarteret i København. Kataloget er blevet udarbejdet på baggrund af Læreanstalternes Fælles Byplankursus , som under temaet Transform@tion handlede om områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro, København. Kursisterne har i deres projektarbejde fokuseret særligt på kommunikationsaspekterne ved områdefornyelsesprojekter og inddragelsen heri. Resultatet er dette idékatalog, som er et produkt af et samarbejde mellem Socialministeriet, Københavns Kommune og LFB Læsevejledning: Venstre opslag er tilegnet idékatalogets generelle refleksioner og metoder, mens højre opslag er tilegnet metoderne i deres kontekst: Områdefornyelsen i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro, København. 4

5 Læreanstalternes Fælles Byplankursus Læreanstalternes Fælles Byplankursus (LFB) er et tværfagligt kursus til overbygningsstuderende fra de højere læreanstalter i Hovedstadsområdet. På kurset får de studerende dels et kendskab til byplanlægningens historie, rammer og virkemidler, dels en indsigt i et aktuelt tema og en konkret lokalitet. Kurset henvender sig til overbygningsstuderende, der har interesse i byplanlægning, og som har lyst til at udvikle deres samarbejdsevner og evne til at producere tværfaglige projekter. Tværfagligheden giver LFB s studerende mulighed for at belyse lokale forhold fra mange forskellige sider og analysere både dybereliggende og mere generelle bymæssige problemstillinger samt konkretisere deres viden i lokalt forankrede løsningsforslag. LFB fejrede sit 50 års jubilæum efterår 2005 og har historisk set altid dannet ramme for uddannelsen af byplanlæggere fra mange forskellige discipliner. Et af kursets styrker er en tæt kontakt med planlæggerverdenen, ligesom projekternes konkrete karakter tvinger de studerende til at forholde sig aktivt til og arbejde indgående med aktuelle bymæssige problemstillinger og metoder. Emnet for LFB var helhedsorienteret områdefornyelse med fokus på det nye områdefornyelsesprojekt i Haraldsgadekvarteret, Ydre Nørrebro i København. Som del af kursets projektarbejde indsamlede, udviklede og formidlede kursisterne kommunikationsmetoder, der kan bruges ved opstart af områdebaserede indsatser. Det er denne del af kursisternes arbejde fra LFB , der er taget med i dette idékatalog. Kursisternes samlede tværfaglige planforslag og strategier i sammenhæng med kommunikationsmetoderne kan ses her: Rapporter LFB : Gruppe 1: Et Bevægelsesrum Gruppe 2: Techné - Fremtidens Kulturhus Gruppe 3: The Missing Link Gruppe 4: Den Urbane B-plan Gruppe 5: Haraldsgadekvarterets skjulte potentialer Gruppe 6: Liv i Trekanten Yderligere information om LFB kan findes på 5

6 Inddragelse og engagement Kommuner, der får statslig støtte til at gennemføre områdefornyelse, skal inddrage borgerne i udviklingen af området. Almindelig praksis ved opstart af områdefornyelse og projekter herunder er, at der indkaldes til et borgermøde, som borgerne i kvarteret almindeligvis informeres om gennem postomdelt invitation til mødet, gennem boligforeningerne i kvarteret og gennem lokalpressen. Der er typisk alt mellem 50 og 250 borgere, der møder op til sådanne møder, hvilket bl.a. er afhængigt af, hvor meget der er gjort ud af informationen om mødet. Hvordan inddrages størstedelen af de forskellige borgere, vi har i Danmark i byplanlægningen? Den udfordring står ikke bare områdefornyelsen over for men de allerfleste dele af planlægningen i dag. Metoderne i dette katalog afspejler mange af de udfordringer, som bør tackles i kommunikationen med og inddragelsen af kvarterets borgere Særligt når det gælder den områdebaserede fornyelse af eksisterende byområder, bliver kommunikationen med borgerne helt central. Borgerne i området skal nemlig være med til at udvikle ideerne bag og skrive selve byfornyelsesprogrammet. Heri ligger et af de væsentligste og mest særegne træk ved områdefornyelsen; empowerment idealet om, at borgerne skal lære at påvirke og forme deres eget område gennem lokale, demokratiske processer. Og i kraft af denne forankring i planlægningens demokratiske potentiale er områdefornyelsesidealerne egentlig meget ambitiøse omkring inddragelsesfladen - jo flere der er med og sætter aftryk på deres lokalområde, jo bedre! Og dermed bliver næste spørgsmål næsten retorisk: hvor mange forskellige borgere - og brugere - fra det givne område er faktisk med i processerne og udformningen af planerne? Det er en kendt sag, at mange aktive under områdebaserede indsatser er tordenskjolds soldater og lokale ildsjæle - borgere der er aktive fra boligforeningerne og i andre af områdets foreninger og organisationer i forvejen. Disse mennesker yder en kolossal indsats, som ikke kan undervurderes - men hvordan kan vi få flere af områdes borgere og brugere med i de lokale planprocesser? Børnefamilier, erhvervsaktive, unge og indvandrere for at nævne nogle af de grupper, som er svære at få engageret. Metoderne i kataloget leverer ikke et endeliggyldigt svar herpå, og engagement må altid betragtes kontekstafhængigt. Kataloget leverer idéer til, hvordan netværksdannelse og andre typer kommunikation kan bruges som supplement til områdefornyelsens mere klassiske informations- og inddragelsesformer. 6

7 Transformation af Haraldsgadekvarteret Haraldsgadekvarteret ligger på Ydre Nørrebro i Københavns Kommune og er et af Københavns første større samlede industrikvarterer. Området er geografisk klart afgrænset af tre store veje; Tagensvej, Lersø Parkallé og Jagtvej, som alle er brede og stærkt trafikerede gader. Desuden afgrænses området mod nordøst af et jernbaneterræn, som afskærer områdets forbindelse til Lersø Parken på den anden side. Indtil 1900, da Tagensvej blev forlænget ind over Fælleden til Nørre Allé, var området så godt som ubebygget, bortset fra enkelte virksomheder og småhuse langs Tagensvej. Herefter blev området hurtigt taget i anvendelse til industri- og værkstedsformål og i mindre omfang til arbejderboliger. Vejene blev udlagt med særlig stor bredde pga. industrien. Senere er bl.a. flere karrebebyggelser og store almene boligblokke kommet til. Området består i dag primært af ældre bolig- og industribebyggelse, et område med 2-etages byggeforeningshuse, tre ældre almene bebyggelser og to større af nyere dato samt spredt småerhverv, et par universitetsbygninger, større kontorerhverv, kreative erhverv og produktionsselskaber. Kvarteret er i dag præget af en nærmest total mangel på byfunktioner, der mangler detailhandelsmuligheder, og der er få fælles faciliteter. Denne situation forværres af, at området også socialt set rummer store problemer. Der er høj arbejdsløshed blandt de ca beboere, hvoraf ca. 38 % er indvandrere og efterkommere heraf, og der er mange børn og unge i området. Samlet set er Haraldsgadekvarteret karakteriseret af både store problemer af erhvervsmæssig, integrationsmæssig og særlig fysisk karakter. Trods den veldefinerede ydre afgræsning fremstår området internt som fragmenteret og splittet op i både fysiske og sociale enklaver. Arkitektonisk set mangler området sammenhæng og æstetik, og når man færdes i området, fremstår både gaderum og byrum meget nedslidte og tomme. Desuden betyder de store, trafikerede veje, at områdets børn har svært ved at bruge de faciliteter der måtte være uden for området. Blandt andet skal Jagtvej krydses for at besøge Fælledparken, og Tagensvej skal passeres for at kunne låne bøger på Nørrebros bibliotek. Haraldsgadekvarteret er dog også præget af mange potentialer. Der er mange kreative erhverv i området, som i dag lukker sig meget om sig selv, men som formentlig vil kunne bruges som dynamo til at forandre områdets karakter. Disse erhverv forskanser sig i dag bag hegn og videokameraer, da de bl.a. har været udsat for megen hærværk fra områdets unge. Men de kreative erhverv har også organiseret sig i større arbejdsfællesskaber fysisk set, fx i Vermundsgade 40, 7

8 hvor et tidligere industriområde er omdannet til lokaler for kreative erhverv. Flere af LFB-projekterne har derfor arbejdet med, hvordan både kvarteret og erhvervene kan drage nytte af hinanden ved at åbne mere op og igangsætte initiativer på tværs af de forskellige grupperinger i kvarteret, i håb om at en gensidig ejerskabsfølelse kan udvikles. Desuden er områdets fragmenterede karakter ikke kun et problem, da det samtidig åbner for mange forskellige fysiske udviklingsmuligheder. Fra at virke som et relativt funktionstømt og diffust område kan kvarteret forhåbentligt omdannes til at være et spændende, dynamisk og mangfoldigt byområde tæt ved Københavns centrum. De brede veje og tomme områder kan med fordel udvikles til aktivitetsfyldte og spændende pladser og bevægelsesrum til gavn for alle kvarterets beboere og brugere. Med den kommende metro city ring bliver der formentlig ligeledes placeret en metrostation i området, tæt ved Haraldsgade, som er kvarterets navlestreng, så at sige. Selvom dette først sker i 2017 vil det sammen med udvidelse af Center for Videregående Uddannelser skabe meget mere bevægelse igennem området. Dette bør ligeledes udnyttes til kvarterets fordel, så det ikke blot bliver et gennemgangsområde, men et sted hvor også besøgende har lyst til at opholde sig fra tid til anden. 8

9 I dette idékatalog vil følgende tre emner blive gennemgået: Formidling af viden Medbestemmelse Selvbestemmelse Idekatalogets opbygning Titlerne svarer til forskellige grader af indflydelse for den enkelte borger - fra formidling af viden fx om opstart af en områdefornyelsesproces til selvbestemmelse over fx en beboerstyret café. Hvert emne vil indeholde flere forskellige idéer til, hvordan kommunikationen mellem borgere, brugere, aktører og kommunen kan udvikles. På højre opslag vil de generelle forhold være beskrevet, mens venstre spalte vil illustrere ideen med udgangspunkt i eksempler fra Haraldsgadekvarteret. Hver metode vil blive beskrevet og bearbejdet ud fra følgende kategorier: Formål Målgruppe Form Vurdering: styrker og svagheder 9

10 10

11 11

12 Idékataloget Formidling af viden Offentlige tavler Form: I området hænges tavler op, hvor områdets brugere og beboere kan skrive deres kommentarer om kvarteret eller områdefornyelsen. Opslagstavlerne kan være enten tomme eller med et spørgsmål. Alle kan anonymt og på alle tider af døgnet give deres meninger til kende på tavlerne. For at få folk til at skrive på tavlerne kan man skrive spørgsmål, som beboerne kan besvare, og for at tydeliggøre rammerne for kommunikationen kan man anvende specialfabrikerede opslagstavler. Et eksempel på opslagstavler kan være talebobler. Formen taleboble er nem at forstå og formidler visuelt, at der ønskes et udsagn. Taleboblerne kan målrettes efter målgrupper, eksempelvis ved at opsætte dem ved skoler og fritidsinstitutioner. Eller de kan opsættes det sted, man ønsker at skabe opmærksomhed omkring. Taleboblerne kan også bruges til at skabe dialoger, hvilket gøres ved at opsætte talebobler med et spørgsmål og ved siden af opsætte tomme talebobler med plads til svar. Formål: Der kan være flere formål med brugen af offentlige opslagstavler: at skabe opmærksomhed omkring, hvad der er i gang i området eller indhente viden om området. Formålet kan også være at skabe et blankt lærred, hvor alle områdets beboere kan give deres mening til kende anonymt. Målgruppen: Hele kvarterets beboere og brugere. Afhængigt af placeringen i området eller ved at stille specifikke spørgsmål på opslagtavlen kan man dog henvende sig til definerede målgrupper som eksempelvis børn. Styrker: Inddrager beboere og brugere Rammer bredt Skaber opmærksomhed Svagheder: Manglende reaktioner Manglende detaljering i udsagn Platte kommentarer 12

13 Eksempler fra Haraldsgadekvarteret Formidling af viden Talebobler Billede hentet fra: htm I Haraldsgadekvarteret vil man kunne ophænge talebobler der, hvor kvarterets unge hænger ud for på en anderledes måde at få de unge i tale, fx ved skolen eller på Haraldsgade. De unge kan skrive kommentarer, meninger og ønsker i taleboblerne. 13

14 Yellow Arrows Form: Store gule pile, Yellow Arrows, sættes op i området. Pilene skal opsættes steder, hvor man gerne vil skabe opmærksomhed. Hver Yellow Arrow har sin egen unikke kode. Denne kode kan man via sms sende til et givet telefonnummer, og man vil så modtage en sms, der fortæller om, hvorfor pilen er sat op. Der kan eksempelvis stå Her kan der være en fodboldbane eller Dette er en historisk bygning. De opsatte pile kan understøttes af en husstandsomdelt brochure, der fortæller om, hvad pilene er, og hvorfor de er blevet sat op. Brochuren bør være både på dansk og på de andre sprog, der måtte være repræsenteret i området, særligt hvis der er en stor koncentration af forskellige etniske grupper. Der bør gå fx 14 dage mellem pilene sættes op, og brochuren sendes ud, så der er tid til at undre sig over pilene. Ligesom der kan opstilles Yellow Arrows, der udpeger dele af et område, kan beboerne selv udpege områder. Dette gøres ved at få et officielt Yellow Arrow klistermærke, der har sin egen sms-kode, som man kan sætte op, hvor man ønsker det. Der kan fx skrives en sms-tekst om, hvorfor det udvalgte sted er godt eller dårligt. Eller hvis man har en god historie, man gerne vil fortælle, fx Her fik jeg mit første kys. Denne tekst kan andre personer modtage på deres egen mobiltelefon ved at sende en sms med pilens sms-kode til et på pilen angivet telefonnummer. Se for mere information om Yellow Arrows. Formål: At skabe opmærksomhed om udvalgte steder i området og at få beboere og brugeres kommentarer om området. Målgruppe: Alle der har deres gang i kvarteret, men især unge og mobiltelefonbrugere. Styrker: Opmærksomhed i området Nemt at forstå Enkelt tiltag Udpegning af særlige steder. Svagheder: Udpeger primært fysiske tiltag og potentialer - ikke sociale Manglende engagement/nysgerrighed 14

15 Yellow Arrows I Haraldsgadekvarteret kan man ophænge Yellow Arrows, hvor der er udpeget potentialer for pladsdannelser fx på hjørnet af Rådmandsgade og Titangade i nærheden af udvidelsen af Center for Videregående Uddannelser eller på hjørnet af Haraldsgade og Tagensvej, hvor en af stationerne på den kommende metro city ring skal etableres. 15

16 Flyers Form: Flyers kan være fx en enkeltbladet tryksag i postkortstørrelse, der grafisk og tekstuelt viderebringer et budskab. Formål: At skabe opmærksomhed om områdefornyelse eller enkelte tiltag indenfor områdefornyelsen. Målgruppen: Afhænger af hvor de uddeles. Kan spænde fra alle (hvis de hustandsomdelt, omdeling i butikker, på gaden) til en bestemt målgruppe (eks. hvis de uddeles på skoler og fritidsordninger), men primært unge, der er vant til at orientere sig vha. flyers. Styrker: Henvender sig til alle Enkel formidling Reklameværdi Svagheder: Envejskommunikation Manglende opmærksomhed Podcasts i forbindelse med hjemmeside Form: En podcast er en lydfil, der kan downloades fra områdefornyelsens hjemmeside til en mp3-afspiller eller computer. En podcast kan handle om alt, eksempelvis kan man fortælle historier fra området eller have interviews med politikere eller borgere. Områdefornyelsen lægger podcasts på deres hjemmeside, som alle interesserede kan downloade. Podcasts kan produceres af områdefornyelsen eller i samarbejde med lokal radio, skole eller lignende. For eksempler på podcasts se Formål: Præsenterer områdefornyelsen, kvarteret og dets beboere. Målgruppe: Henvender sig til folk, der er hjemmevante med IT og til daglig benytter sig af internettets muligheder. Styrker: Udvider kendskabet til områdefornyelse Inddrager nye målgrupper Fortæller om kvarteret Mulighed for stor synlighed ved samarbejder med ex. skoler Svagheder: Inddrager kun internetbrugere Det virtuelle kvarter, spil i forbindelse med hjemmeside Form: Det virtuelle kvarter er et computerspil, man kan spille på områdefornyelsens hjemmeside. Man genskaber området virtuelt og giver brugerne mulighed for at have deres egen figur, der kan bevæge sig rundt i kvarteret og tale med dem, de møder på deres vej. Der skal være mulighed for, at hver spiller kan have sin egen pose penge, som der kan shoppes områdefornyelsesprojekter for, fx bedre pladser måske i samarbejde med andre. Derudover skal det være muligt at kommentere på hinandens byrum. 16

17 Flyers Billede af flyer med tekst: Streetbasket turnering onsdag kl. 16 i Kulturhuset Techné i Vermundsgade STREETBASKET TURNERING FREDAG FRA TILMELDING IKKE NØDVENDIGT! ARRANGERES AF GAM3 Podcasts og det virtuelle kvarter Et eksempel på en podcast i Haraldsgadekvarteret er en guidet tur i området indtalt af en kvarterets unge. Første trin for brugeren er at downloade podcasten fra Haraldsgadekvarterets hjemmeside til sin mp3-afspiller og derefter bevæge sig derhen, hvor den guidede tur begynder. Det kan være fra kulturhuset Tingluti. Her tænder man sin mp3afspiller, og den guidede tur starter. Turen kan handle om, hvor en ung hænger ud i kvarteret, og hvordan han bruger sit lokalområde. Når turen er færdig, har man fået et nyt kendskab til Haraldsgadekvarteret - evt. fra en anden beboergruppe i området. Et lille eksempel fra en guidet tur, hvor Mohammed på 14 fortæller: Her ved Tingluti hænger vi ud i weekenden, men mest om sommeren. Det er for koldt om vinteren. Det er et godt sted at hænge ud, fordi her er en kant og en trappe at sidde på. Der er ikke så mange steder, man kan lave noget i kvarteret, så vi bruger meget tid på at sidde her og kigge på dem, der går forbi især hvis det er piger... gå til højre til Fafnersgade og op til Haraldsgade. Kan du se hjørnet af Haraldgade og Valkyriegade? Der ligger et pizzaria, der køber vi nogle gange pizza nummer 30 er god, og så sidder vi og hænger ud og spiser pizza. Nogen gange bliver min mor sur, hvis hun ser, at jeg spiser pizza - for så tror hun, jeg bliver for mæt til at spise aftensmad. Det gør jeg også nogle gange. Hun kan se mig fra vores køkkenvindue - vi bor i det røde hus med altanerne på højre side af gaden. Fortsæt 17

18 For mere information se evt. Formål: At skabe opmærksomhed om kvarteret på internettet samt at udvikle forslag til nye byrum i forbindelse med udviklingen af et virtuelt kvarter på nettet. Målgruppe: Henvender sig til folk, der er hjemmevante med IT og til daglig benytter sig af internettets muligheder. Styrker: Inddrager IT-brugere Svagheder: Kræver mange deltagere før det bliver rigtig sjovt Kræver brugere, der kender til IT Omstændigt Kræver stort engagement hos brugeren. Events Form: Events kan være en festival med musik, konkurrencer, streetbasket-turnering, dans osv. Events kan være en tilbagevendende begivenhed år efter år og kan fungere samlende for kvarterets beboere. Formål: At kickstarte projekter og skabe opmærksomhed om, at der skal ske noget i området samt at samle borgerne om en fælles begivenhed. Events kan både bruges i forbindelse med opstart af områdefornyelsen og ved opstart af nye projekter. Målgruppe: Borgerne og brugere i området. Styrker: Samler borgere og brugere Skaber et fælles udgangspunkt Visuel opstart af projekt Svagheder: Risiko for lav deltagelse Manglende interesse Tivolisering Midlertidig omdannelse af byrum (MOB) Form: MOB kan have mange former: Et eksempel kan være at afspærre et vejareal og omdanne området til en midlertidig plads eller sportsbane. Etableringen af et midlertidigt byrum kan gøres gennem afspærring, belysning, udsmykning, beplantning, belægning eller gennem gademøbler. Ved at ændre på infrastrukturen og møbleringen i et område kan man skabe et udgangspunkt for en senere debat om området og dets muligheder. Formål: At skabe debat, interesse og opmærksomhed inden opstart af den egentlige områdefornyelse og ved opstart af fysiske projekter. Målgruppe: Alle brugere og beboere i kvarteret. 18

19 ud af Haraldsgade og drej til venstre op ad Vermundsgade. Gaden ser rigtig kedelig ud - og det er den også. Det kunne være fedt med lidt mere for os herude måske et boldbur. Jeg kan godt lide at bo her, jeg har en masse gode venner og sådan. Men jeg ønsker mig rigtig meget et sted at hænge ud og spille bold. Det virtuelle kvarter i Haraldsgadekvarteret kan være et 3D kort over kvarteret. Man kan designe sin egen figur, der kan bevæge sig rundt i 3D kortet. Man kan måske vælge at have en bestemt adresse fx i Valkyriegade nr. 2 eller på basketbanen. Hver spiller kan have sin egen postkasse, som andre spillere kan lægge beskeder i. Det kan være Hvor er du mest, når du spiller? eller Er det dig, der har lavet græs i Titangade i stedet for asfalt? Det ser flot ud! Spillet kan introduceres på områdefornyelsens hjemmeside. Midlertidig omdannelse af byrum (MOB) En MOB i Haraldsgadekvarteret kan være med halmballer at afspærre den nordlige del af Vermundsgade for gennemkørende biltrafik. Området skal være en midlertidig aktivitetszone, der udover markeringen med halmballerne markeres med farvet asfalt. Zonen skal kunne anvendes til leg og boldspil. Imens MOB en står på, skal trafikken omdirigeres til de andre nærliggende gader. 19

20 Styrker: Mulighederne i områdefornyelsen og de kommende projekter gøres konkret Interesse og debat Fælles udgangspunkt for ændringer af området Svagheder: Udelukkende fokuseret på fysiske tiltag Manglende sociale tiltag Styrende for opfattelsen af hvilke fysiske ændringer, der kan foretages Klistermærker, reaktioner på MOB Form: I forbindelse med MOB er skal der uddeles klistermærker. De kan udleveres i en informationsvogn. Klistermærkerne forestiller en hånd med en tommelfinger. Klistermærkerne kan placeres ved MOB er enten med tommelfingeren op ad eller ned ad. Ved at sætte tommelfingeren op ad tilkendegiver man, at man synes omdannelsen af byrummet er godt, ved at vende den nedad det modsatte. Formål: At få reaktioner på den midlertidige omdannelse af byrum og skaber forestillinger om nye byrum hos borgerne. Målgruppe: Alle brugere af MOB er. Styrker: Umiddelbar reaktioner på MOB en Visuel tilkendegivelse Mulighed for at høre borgernes mening uforpligtende Svagheder: Manglende konkret kritik Uforpligtende Manglende seriøsitet 20

21 Et andet eksempel er at udvide et eksisterende grønt område ved at rulle græs ud og dermed forstørre det grønne areal, fx et sted langs Haraldsgade. Der opstilles blomsterkummer og stole samt ophænges kulørte lamper, alt dette vil være med til at skabe en ny type byrum og igangsætte tanker om, hvordan et byrum kan se ud og hvilke funktioner, der kan være i det. Imens MOB en står på, skal fx parkeringspladserne midlertidigt fjernes og evt. genetableres i et andet gaderum. Klistermærker, reaktioner på MOB 21

22 Informationsvogne og tilkendegivelsesbokse Form: Informationsvognene er på størrelse med en skurvogn eller pølsevogn. Der er 2 typer af informationsvogne; bemandede og ubemandede. Informationsvognene kan være det centrale punkt i områdefornyelsens første fase. I den bemandede informationsvogn skal sidde en medarbejder fra områdefornyelsen og være til rådighed for områdets brugere og beboere og bl.a. svare på spørgsmål, informere om områdefornyelsen og derudover skal informationsmateriale, spørgeskemaer osv. være tilgængeligt i informationsvognen. En ubemandet informationsvogn skal være udstyret med informationstavler, hvor man kan indhente oplysninger om områdefornyelsen. Derudover skal der i forbindelse med informationsvognen være en tilkendegivelsesboks; en boks med et opstillet videokamera, hvor borgerne kan filme sig selv og give deres tanker om områdefornyelsen til kende. For at sætte gang i overvejelser omkring områdefornyelsen, kan der hver dag opslås et nyt spørgsmål om områdefornyelsen, som man kan besvare i tilkendegivelsesboksen. Formål: Et mobilt fysisk mødepunkt og en informationskilde. Målgruppe: Målgruppen for informationsvognene er i udgangspunkt alle beboere og brugere i området, dog kan man indsnævre målgruppe blandt andet gennem informationsvognens design og placering. Styrker: Tilgængelig for alle Synlighed, anonymitet Rig mulighed for at komme til orde Ro til at give meninger til kende Svagheder: Manglende interesse og opmærksomhed Primitiv dialogform Kan være tidskrævende for brugeren Hærværk Events i forbindelse med informationsvognene Form: Events skal være uformelle aktiviteter, på tidspunkter hvor målgruppen har mulighed for at deltage, eksempelvis lørdag formiddag, hvor en stor del af et områdes borgere og brugere har fri. Formål: At skabe aktivitet og opmærksomhed i forbindelse med informationsvognene. Målgruppe: Som udgangspunkt alle borgere og brugere, men det kan styres vha. aktiviteterne. Styrker: Kan samle mange borgere Appellerer bredt Skaber opmærksomhed Svagheder: Manglende interesse 22

23 Informationsvogne Pølsevognen er et redskab til indsamling af reaktioner på MOB er i Haraldsgadekvarteret. Pølsevognen er placeret på en central plads i området for at skabe et centrum i områdefornyelsen. Det kan eksempelvis være i krydset mellem Vermundsgade og Haraldsgade. Satelitten er særlig beregnet til børn og unge. Den er designet til at ligne et rumfartøj og er i markante farver, så den tiltrækker sig opmærksomhed. Satellittens væsentligste indhold er en tilkendegivelsesboks, som skal være nem at betjene. I satellitten stilles spørgsmål, når man sætter sig ind i tilkendegivelsesboksen. Satellitten skal være mobil og flytte sig rundt i kvarteret afhængigt af, hvor der er projekter for børn og unge. Og Satelitten kan være base for events for børn og unge. Det kan være streetbasket, samba, dans og en dj, der spiller dansemusik eller lignende. Events kan handle om, hvordan man kan bevæge sig og bruge byrummet sjovt og anderledes. De skal arrangeres i weekenden for, at så mange som muligt kan deltage. 23

24 Medbestemmelse Borgermøde-fest Form: Borgermøde-festen er et alternativ til det traditionelle opstartende borgermøde, hvor styregruppen nedsættes. Det væsentligste ved mødet er at få valgt styregruppe, og derudover kan der være forskellige debatter, fx på baggrund af tiltag, der har været i kvarteret op til borgermødet som en midlertidig omdannelse af byrum. For at nå ud til så mange mennesker i området som muligt, afholdes borgermøde-festen en lørdag eftermiddag, hvor de fleste har fri. I løbet af borgermøde-festdagen skal der være tiltag og aktiviteter, der lokker folk til, det kan være musik, madboder, shows, konkurrencer og børneaktiviteter samt selve valget af styregruppen. Formål: At inddrage så mange beboerne i området som muligt og gøre dem medbestemmende til valg af styregruppe. Målgruppe: Alle beboere i området. Styrker: Inddrager flere end traditionelle borgermøder Samler borgerne om en positiv begivenhed Svagheder: Tivolisering Manglende deltagelse Workshop for to forskellige målgrupper Form: På et møde bedes alle deltagere brainstorme i forhold til en konkret situation eller produkt. De deltagende opdeles i grupper. Til hver gruppe tilknyttes en ordstyrer og en tegner. Ordstyreren guider gennem processen ved hjælp af enkelte redskaber, for eksempel en talesten, der gives til den, der har ordet. Tegneren sætter billede på gruppens proces og resultat. Efter den første fase skal forslagene reduceres til otte idéforslag. Derefter skal de otte forslag minimeres til fire forslag. De fire forslag skal indskrænkes til to, og i sidste fase skal gruppen blive enige om et enkelt forslag. Denne form for workshop er inspireret af Toolkit. Se eksempelvis Action research Toolkit II: The Scenario Workshop in: Navigating Innovations, vol 1: Enterprises and Cooperation Networks for Regional Development (ISBN: ) (ISBN: ), p.: , 2003, 2003, India Research Press Formål: At deltagerne på workshoppen genererer nye ideer gennem forskellige brainstorm og prioriteringsfaser. Målgruppe: To udvalgte målgrupper. Styrker: Samarbejde Nytænkning Aktiverer målgrupper Svagheder: Manglende forståelse for hinanden Manglende brugbare ideer 24

25 Medbestemmelse Borgermøde-fest Borgermøde-festen i Haraldsgadekvarteret har et dobbelt formål, idet den skal både være reklame for områdefornyelsens igangsættelse og være udgangspunkt for et repræsentativt valg. Den skal holdes på en central plads i kvarteret, der skal være events i løbet af dagen, og dagen skal afsluttes med valg af styregruppe. Det kan være opvisning med folkedansere fra kulturhuset Tingluti i Valhalsgade, koncert med eleverne fra områdets skoler og madboder, hvor kvarterets mange forskellige etniske gruppers mad kan prøves. 25