Projekt god mad - godt liv

Transkript

1 NOTAT Fra: Til: Vibeke Høy Worm, Ældreenheden Departementet Dato: 8. januar 2009 Ældreenheden Vibeke Høy Worm Resumé: Projektbeskrivelse af projekt God mad godt liv Projekt god mad - godt liv Kvalitetsudvikling af madområdet Regeringen og partierne bag satspuljeforliget indgik den 23. oktober 2006 aftale om udmøntning af satspuljen for 2007, hvor der bl.a. blev afsat midler til kvalitetsudvikling af madområdet. Indledning Med udgangspunkt i fem udvalgte kommuner, der er regionsopdelt, igangsættes et kvalitetsudviklingsprojekt, der i kraft af lokalt forankret metodeudvikling har til formål at understøtte en ny tilgang til praksis i forhold til såvel organisering som levering af madservice. Hensigten er, at metodeudviklingen i projektkommunerne vil kunne tjene som konkrete eksempler til inspiration for landets øvrige kommuner. Projektet skal favne såvel de private som kommunale leverandører af madservice. Det er hensigten, at kvalitetsudviklingsinitiativerne skal medvirke til at sikre, at madservicen på ældreområdet tilrettelægges med afsæt i de ældres individuelle ønsker og behov, at der etableres reelle valgmuligheder på området, og at maden er af god ernæringsmæssig kvalitet. r for projektet 1

2 n for projektet er ældre, der modtager madservice. Modtagerne af madservice har forskellige behov, og for at målrette projektet mest muligt er målgruppen inddelt i to grupper. Den ene gruppe er de ældre borgere, der er visiteret til madservice i eget hjem. Deres ernæringstilstand og funktionsevne kan variere meget, og ydelsen kan været tildelt borgeren ud fra nedsat funktionsevne, ernæringstilstand og/eller sociale forhold såsom evnen til at lave mad. Et kvalitetsløft af madservicen for denne gruppe vil derfor ofte få et primært forebyggende sigte - altså at madservicen forebygger nedsat funktionsevne og/eller ernæringstilstand. Den anden gruppe er de ældre borgere, der er visiteret til madservice i plejeboliger m.v. Ud fra grundtanken om, at modtageren får mulighed for at forblive længst muligt i eget hjem, er denne gruppes ernæringstilstand og funktionsevne ofte svagere. Et kvalitetsløft af madservicen for denne gruppe vil derfor have til hensigt at sikre en forbedring eller hindring i forringelse af funktionsevne, ernæringstilstand og livskvalitet. De redskaber, der udvikles i projektet gennem aktiviteterne, er målrettet kommunalbestyrelsen, de kommunale og private leverandører samt medarbejderne, således at de ved at tage redskaberne i anvendelse kan forbedre kvaliteten af madservicen til ældre. Mål for projektet Servicestyrelsen igangsætter udviklingsprojektet God mad - godt liv for at sikre, at de måltider, som ældre visiterede borgere modtager, er individuelt tilpassede og af god ernæringsmæssig såvel som oplevet kvalitet. I forhold til projektets forandringsteori vil virkningerne på lang sigt være, at de ældre, der modtager madservice, så vidt muligt får opfyldt deres ernæringsbehov og ønsker til måltidet. Virkningerne af projektet på mellemlang sigt er, at maden opfylder den ældres ernæringsbehov samtidig med, at den ældre får nok at spise og en god måltidsoplevelse. Projektets umiddelbare er bl.a.: At kommunalbestyrelsen har fastlagt klare rammer for madservice 2

3 At personalet besidder viden om de ældres ernæringsbehov og måltidssituationen, samt at de udfører den i praksis At personalet anser det som menings- og værdifuldt at levere god madservice At maden imødegår de ældres ønsker og behov At de ældre og deres pårørende har viden om og lyst til at spise i forhold til deres behov og ud fra devisen, at sund mad styrker helbredet At måltidet er indbydende og serveres i de gode rammer Projektets initiativer skal udvikles i spændingsfeltet mellem borgerens ernæringsbehov og ønsker til måltidet. Ernæringsbehov og ønsker til måltidet er ikke altid ens, og de forskellige initiativer i projektet fokuserer i varierende grad på de to elementer og på samspillet mellem dem. nås gennem aktiviteter Den i projektet beskrevne indsats for kvalitetsudvikling af madserviceområdet nås ved, at både private og offentlige leverandører og kommunale myndigheder bruger de redskaber, som aktiviteterne i projektet resulterer i. De umiddelbare af projektet er udvikling af redskaber, som landets kommunale myndigheder og leverandører (kommunale og private) kan benytte til at forbedre kvaliteten af den madservice, der leveres til visiterede borgere. Målet er, at redskaberne formidles og forsøges implementeret i landets øvrige kommuner og hos leverandørerne efter at have været afprøvet og evalueret i en række projektkommuner. er erne i projektet vil munde ud i en række afprøvede og dokumenterede redskaber til brug for alle kommuner. erne udvikles og afprøves i et samspil med de fem projektkommuner og deres leverandører. De deltagende projektkommuner medfinansierer projektaktiviteterne i kraft af deres afsatte medarbejderressourcer til brug for udvikling og afprøvning. I den madservice, som borgeren er visiteret til, indgår følgende aspekter: Maden, som er smag, duft, næring og råvarer. Måltidet, der rummer indpakning, indretning og stemning. Måltidets fundament, som er kundskab, ansvarsfordeling, ledelse og økonomi. 3

4 Projektets aktiviteter ligger inden for følgende fire områder: Kostpolitikker Produktudvikling af mad og emballage Spisesituationer og -miljøer Udbredelse af erfaringer og viden om god mad De 4 indsatsområder udmøntes i 11 aktiviteter som beskrevet i de følgende skemaer. erne udvikles og afprøves i de deltagende projektkommuner for efterfølgende at blive gjort tilgængelige for landet øvrige kommuner og andre interessenter. Projekt God mad - godt liv skal derfor gennem aktiviteterne udvikle redskaber, der har til formål at sikre: At kommunalbestyrelsen kan udforme en mad- og måltidspolitik At de kommunale myndigheder udformer handleplaner, der sikrer måltidspolitikkens implementering At kommunerne og madserviceleverandørerne får et redskab, der giver dem mulighed for at kvalitetssikre madservicen til de ældre At de ældre screenes, så de kan visiteres i forhold til deres ernæringsbehov for dermed at kunne forebygge udvikling af under- og overvægt. Idéer til tilrettelæggelse af madproduktion, der kan højne kvaliteten af maden Idéer til emballagen, så maden bl.a. bliver mere indbydende og lettere at åbne Idéer til mellemmåltider, der bl.a. kan understøtte, at de småtspisende indtager flere kalorier At der indsamles viden om, hvad der skal til for at skabe en god måltidssituation for de ældre, således at denne viden kan videreformidles til køkken- og plejepersonale At den nyerhvervede viden omsættes i praksisrutiner, så pleje- og køkkenpersonalet samarbejder og omsætter deres viden til praksis At køkken- og plejepersonale videreuddannes, så de har større viden om ernæring og måltidsituationen At de ældre og deres pårørende har et større kendskab til deres egne behov og dermed efterspørger mad i forhold hertil. 4

5 Kostpolitikker 1. Redskab til etablering af kommunalbestyrelsens måltidspolitik Output Ældre borgere, der modtager madservice i eget hjem eller i plejeboligen. Der udvikles en skabelon til måltidspolitik af madservice, som kommunalbestyrelsen bruger som styringsredskab for at sikre kvalitet i madservicen. Skabelonen afprøves og implementeres i projektkommunerne. Dernæst skal kommunens leverandører bruge den udarbejdede måltidspolitik til at udarbejde handleplaner for, hvordan de vil udmønte den vedtagne måltidspolitik. Kommunalbestyrelsen Redskab til udarbejdelse og implementering af kommunalbestyrelsens måltidspolitik Redskabet giver kommunalbestyrelsen mulighed for at definere og fastlægge standarder for kvaliteten af madservicen på ældreområdet. Redskabet vil sikre, at kommunalbestyrelsen har politisk fokus på området, at de som myndighed har fastlagt klare rammer for madservice, og at de dermed sikrer, at maden opfylder ernæringsbehov. Det forventes, at redskabet kan medvirke til, at borgeren spiser tilstrækkeligt og får en god måltidsoplevelse. 2. Redskab til udformning af handleplaner for madserviceleverandørerne Output Ældre borgere, der modtager madservice i eget hjem Madserviceleverandøerne Der udvikles en skabelon, som madserviceleverandørerne kan benytte til at udvikle handleplaner for, hvordan de vil sikre måltidspolitikkens implementering. Handleplanerne skal indeholde beskrivelser af, hvordan de i praksis vil udøve den af kommunalbestyrelsen fastsatte måltidspolitik. Redskab til udformning og implementering af handleplaner hos madserviceleverandører Personalet har motivation og mulighed for at levere god madservice. Maden og serveringen er indbydende. Borgerne har lyst til at spise maden og spiser tilstrækkeligt. Måltidet kan indtages i de ønskede sociale og fysiske rammer. Maden produceres ernæringsmæssigt korrekt, og kan indtages på det ønskede tidspunkt. Handleplanerne bevirker samlet, at maden opfylder ernæringsbehov, og at borgerne spiser tilstrækkeligt og får en god måltidsoplevelse. 3. Redskab til kvalitetsvurdering af madservice Ældre borgere, der modtager madservice i eget hjem eller i plejeboligen Kommunalbestyrelsen, madserviceleverandørerne At der udvikles en metode til en samlet kvalitetsvurdering af madser- 5

6 Output vice. Metoden giver kommunalbestyrelsen mulighed for løbende af følge op på og vurdere kvaliteten af den madservice, de har fastlagt rammerne for i måltidspolitikken og i handleplanerne. Metoden giver ligeledes leverandørerne mulighed for at se, hvor gode de er til at levere madservice, og giver dem samtidig anvisninger til forbedringspotentialer. Metode til vurdering af kvaliteten af mad og måltidssituationen. Metoden giver svar på, om maden opfylder ernæringsbehov, om ældre, der modtager madservice, spiser tilstrækkeligt, og om de får en god måltidsoplevelse. Metoden kommer samtidig med anvisninger til forbedringspotentialer af madservice. 4. Redskab til ernæringsterapi Output Ældre borgere, der eventuelt skal visiteres eller allerede er visiteret til madservice. Myndighed og leverandør afhængig af den enkelte kommunes organisering og ressoursepersoner. Diætister, visitatorer eller plejepersonale Der udvikles og afprøves procedurer for, hvordan en systematisk vurdering af kostindtag og ernæringstilstand blandt ældre borgere i ernæringsmæssig risiko skal foretages, og hvem der er ansvarlig for at gennemføre den. Der tages udgangspunkt i de allerede udviklede og validere screeningsredskaber til vurdering af ældre i ernæringsmæssig risiko. Der vil gennemføres kurser i ernæringsterapi for de ressourcepersoner, der udpeges til at varetage den systematiske vurdering af ældre i ernæringsmæssig risiko. Det kan være diætister, sygeplejersker, visitatorer eller plejepersonale, der skal afprøve organisationsmodellen. Redskab til procedure for ernæringsterapi samt kursusforløb i ernæringsterapi De ældre spiser de måltider, de har behov for, og får dermed opfyldt deres ernæringsbehov. 5. Idékatalog med redskaber til produktionstiltag, der fokuserer på at højne kvaliteten af den producerede mad Ældre borgere, der modtager madservice i eget hjem eller i plejeboligen. Kommunalbestyrelsen / myndighedsniveau, Madserviceleverandørerne Der indsamles eksisterende viden og erfaringer med produktionstiltag, der har fokus på at højne kvaliteten af den mad, der fremstilles til madservice, og som ser på sammenhængen mellem kvalitet og produktionsomkostninger. De indsamlede redskaber samles i et idékatalog. I idékataloget udvikles bl.a. et redskab til beregning af omkostninger ved råvarebaseret produktion. Nogle produktionskøkkener har omlagt deres produktion til at være råvarebaseret med økonomiske besparelser og et væsentligt kvalitetsløft af maden og måltidet til følge. Der udvikles et redskab til beregning af omkostninger ved at fremstille måltider af råvarer i det enkelte produktionskøkken. Det skal fremgå, hvad de enkelte og samlede omkostninger ved denne produktionsform består i sat i forhold til antallet af brugere. De deltagende projektkommuner 6

7 Output kan afprøve de indsamlede erfaringsbaserede ideer. Idékatalog med redskaber til produktionstiltag, der højner kvaliteten af madservice. Til brug for kommunalbestyrelsens og madserviceleverandørne beslutninger om organisering og tilrettelæggelse af kommunens madserviceordninger i eget hjem og plejebolig. Personalet er motiveret og har lyst til at levere god madservice, og de mener, at arbejdet med madservice er meningsfuldt og giver faglig stolthed. Maden er indbydende og imødekommer den individuelle smag, og borgerne har lyst til at spise maden. 7

8 Produktudvikling af mad og emballage 6. Udvikling af emballage og transport Output De ældre, der modtager madservice i eget hjem. Kommunale myndighed og madserviceleverandørerne Den eksisterende viden og praksis om emballage af madservice samt distribution indsamles. Dernæst foretages analyser blandt de ældre, leverandører af madservice og emballageproducenter for at få klarlagt mangler og viden på området. Der afholdes efterfølgende et seminar, hvor den indsamlede viden og ideer til ny praksis præsenteres og drøftes med de inviterede relevante interessenter, således at de kan lade sig inspirere og inddrage den samlede viden i deres praksis. Den samlede viden og ideer samles afslutningsvist i et idékatalog. Idékatalog og seminar om emballage og transport af madservice. Inspiration til kommunerne mhp. leverandørkrav. Forslag til, hvordan maden og serveringen er indbydende og giver borgerne lyst til at spise maden. Forslag til, hvordan maden kan indtages på det ønskede tidspunkt. 7. Udvikling af måltidsprodukter Output De småtspisende og underernærede ældre, der modtager madservice i hjemmeplejen og i plejeboligen. Den kommunale myndighed og madserviceleverandørerne Den eksisterende viden og praksis om måltider og ideer til mellemmåltider for småtspisende ældre indsamles. Dernæst foretages analyser blandt de småtspisende og underernærede ældre om deres måltidsønsker. Leverandører af madservice, fødevareproducenter, kokke og ernæringseksperter inddrages for at analysere deres muligheder for at fremstille måltidsprodukter til småtspisende ældre og for at få klarlagt mangler i viden. Der afholdes efterfølgende et seminar, hvor den indsamlede viden og ideer til ny praksis præsenteres og drøftes med de inviterede relevante interessenter, således at de kan lade sig inspirere og inddrage den samlede viden i deres praksis. Den samlede viden og ideer samles afslutningsvist i et idékatalog. Idékatalog og seminar om måltidsprodukter til småtspisende ældre. Inspiration til kommunerne mhp. leverandørkrav om særlige anretninger til småtspisende. Borgerne er inddraget og deres behov er kendte. Borgerne har lyst til at spise maden, og de har flere valgmuligheder. De ældre spiser de måltidsretter, de har behov for og lyst til, idet maden er indbydende. Måltidet indtages på det ønskede tidspunkt og imødekommer den individuelle smag. Spisesituationer og miljøer 8

9 8. Viden og ideer til den gode måltidssituation Output De ældre, der modtager madservice i plejeboligen. Den kommunale myndighed og plejeboligerne Eksisterende viden om, hvordan der etableres gode måltidsituationer og -miljøer samt indsamles og udvikles nye ideer og løsninger til at skabe den gode måltidssituation. Den indsamlede viden danner efterfølgende grundlag for de uddannelsesinitiativer, der udvikles og afholdes om måltidsituationen og -miljøet. De praksisinitiativer, der udvikles, tager udgangspunkt i den indsamlede viden om måltidsituationen og -miljøet. Viden og ideer til etablering af den gode måltidssituation. Personalet har viden om den gode måltidsituation, og personalet udfører viden i praksis. Borgerne har lyst til at spise maden, deres behov kendes, og måltidet indtages i de ønskede fysiske og sociale rammer. Borgeren får hermed en god måltidsoplevelse og får samtidig spist tilstrækkeligt. Udbredelse af erfaringer og viden om god mad 9. Uddannelsesinitiativer om god ernæring og den gode måltidssituation Output De ældre, der modtager madservice i eget hjem og på plejecentre. Køkken og plejepersonale Der udvikles og afholdes uddannelsesinitiativer for køkken- og plejepersonale om god ernæringspraksis og måltidsituation i madservice til ældre. Der udvikles uddannelsesinitiativer, der for køkkenpersonalet specifikt rettes mod ernæringsbehovet i hjemmeplejen såvel som på plejeboliger. For plejepersonalet udvikles uddannelsesinitiativer, der specifikt rettes mod måltidssituationen på plejeboliger. Der udvikles ydermere uddannelsesinitiativer, der sigter på samspillet mellem personalegrupperne samt den gode ernæring og måltidssituationen. Uddannelsesinitiativerne afprøves af personalet fra de deltagende projektkommuner. Maden produceres ernæringsmæssigt korrekt. Køkken- og plejepersonale besidder viden om de ældres ernæringsbehov, måltidssituationen og udfører den i et samarbejde i praksis. Viden om god ernæringspraksis, landsdækkende uddannelsesinitiativer samt udarbejdet undervisningsmateriale og kvalificering af underviserne på AMU uddannelserne. 9

10 10. Udvikle redskaber til god ernærings- og måltidspraksis De ældre, der modtager madservice i eget hjem i forhold til god ernæringspraksis. I forhold til måltidspraksis indgår de ældre, der modtager madservice i plejeboligen. Køkken og plejepersonale Der udvikles og afprøves initiativer, der skal sikre, at den tillærte viden og redskaberne generelt om ernæring og måltider bliver implementeret ved at blive omsat og brugt i praksis. Redskaberne udvikles i samarbejde med arbejdsgrupperne i projektkommunerne og kan eksempelvis være billedmateriale til køkkenpersonale, huskelister til plejepersonale, samarbejdsmodeller for spisesituationen mv. Personalet udfører viden i praksis og fremstiller derfor maden ernæringsmæssigt korrekt. Maden er indbydende. Der er en klar ansvarsdeling blandt personalet, og de kender borgerens behov. Borgerne har lyst til at spise maden, og de spiser de måltider, de har behov for, og den indtages i de sociale og fysiske rammer, som de ældre ønsker. 11. Informationer til ældre og pårørende om ernæringsbehov De pårørende og de ældre, der modtager madservice i eget hjem og i plejeboligen. Ældre og deres pårørerende Udvikle informationsmateriale til ældre og pårørende om de ældres ernæringsbehov. Informationsmaterialet udleveres, og de ældre og deres pårørende bliver efterfølgende informeret om ernæringsbehov. Den ældre selv og deres pårørende har viden om den ældres ernæringsbehov, hvilket sikrer, at de i højere grad efterspørger og spiser det, som de har behov for, og dermed får opfyldt deres ernæringsbehov. 10

11 Evaluering Projektet vil blive eksternt evalueret på baggrund af de indikatorer, der opstilles i forandringsteorien. Indikatorerne opstilles i samarbejde med projektkommunerne. Indholdet af evalueringen bestemmes af indikatorerne, der skal måles på. Evalueringen vil indbefatte en før- og eftermåling. Organisering Projektledelse Eksperter Servicestyrelsen Følgegruppe Eksterne konsulenter Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Kommune 5 Projektledelse Styrelsen varetager projektstyring, koordinering og fremdrift samt yder processtøtte til de specifikke udviklingsaktiviteter. Til at støtte Servicestyrelsen i udvikling og afprøvning af redskaberne i projektkommunerne samt til udvikling af idekatalogerne tilknyttes eksterne konsulenter via et EU udbud. Dernæst indhentes eksterne konsulenter til at gennemføre evalueringen af projektet. SFI tilknyttes til at indsamle viden om måltidssituationen. I samarbejde med EPOS og AMU uddannelserne udvikler Servicestyrelsen landsdækkende uddannelsestilbud. Projektledelsen består af: Projektleder: Vibeke Høy Worm Projektmedarbejder: Lisbeth Oksvang Hansen Sekretær: Henriette Grube Andersen Eksterne konsulenter 11

12 Eksperter Til at kvalificere de enkelte aktiviteter som beskrevet inddrages forskellige faglige eksperter, styrelser og uddannelsesinstitutioner, der på konstruktiv vis kan bidrage afgørende til at sikre høj faglig kvalitet i projektet gennem faglige bidrag og sparring til den konkrete arbejdsproces samt drøftelse af de løbende. Følgegruppe Følgegruppen bliver en væsentlig sparringspartner i processen, og den forventes at blive anvendt til drøftelse af metodiske overvejelser, sparring i forhold til tilrettelæggelsen af forløbet, perspektivering af og kommunikation til relevante miljøer. Følgegruppen består af: KL FOA Ældremobiliseringen Dansk Sygeplejeråd Danske Ældreråd Ældresagen Lederforum Projektgrupper I hver af de deltagende kommuner nedsættes en projektgruppe bestående af relevante medarbejdere og ledere fra kommunen samt de deltagende leverandører. Grupperne sammensættes, så de repræsenterer de medarbejdere, der har berøring med madservice som eksempelvis økonomaer, køkkenpersonale, plejepersonale, visitatorer, ledere og andre beslutningstagere. For at opnå størst mulig implementering af initiativerne er det vigtigt med en ledelsesmæssig forankring. Kommuneudvælgelse Der deltager i alt fem kommuner, der repræsenterer de fem regioner. Udviklingskommunerne indgår i udvikling og afprøvning af de udviklede redskaber. I hver af de fem kommuner deltager to af følgende leverandører: en plejebolig, hjemmeplejen eller en privat leverandør. Såfremt flere private leverandører ønsker at deltage, trækkes lod om deltagelsen. I en kommune skal leverandøren levere madservice til såvel hjemmeplejen som deltagende plejeboliger. 12

13 I udvælgelsen af projektkommunerne har følgende overvejelser indgået: Geografi Kommunestørrelse Leverandørforhold i kommunen Fokus på madservice Kvalitet af madservice Organiseringen af madservice (kølevacuum varmemad) Formidling Der oprettes en hjemmeside, som løbende formidler og udvikling af projektet. Når projektet er færdigt, kan redskaberne til måltidsudvikling findes på siden. Der vil efterfølgende ske en markedsføring i kommunerne for at formidle projektets og henlede opmærksomheden på godmadgodtliv.dk. 13

14 14

15 Tidsplan med milepæle er / milepælsplan (U=udvikling, A=afprøvning, I=implementering) A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Udviklingsfase Projektbeskrivelse godkendt Projektkommuner udvalgt Eksterne konsulenter udvalgt Følgegruppe nedsat Arbejdsgrupper nedsat Viden indsamlet Afprøvnings- og justeringsfase Redskab til etablering af måltidspolitik U U A A A A A I I I I I I I Udformning af handleplaner U U A A A I I I I I I I I I Redskab til kvalitetsvurdering U U U U A A A A A A Redskab til ernæringsterapi U A A A A Idékatalog produktionstiltag Idékatalog emballage Idékatalog måltidsprodukter Viden om måltidssituation U U U U U A Uddannelsesinitiativer U U U U U U A A A A A A God praksis U U U U A A A A A I I I I I Information til ældre U U A A A A A A A A A A A Evaluering U A A A Formidling Projektresultat foreligger Redskaberne offentliggøres Kommunerne er informeret om projektet Projektet afsluttet 15