Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
|
|
- Susanne Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt at forlænge ruten mod Greve I Københavns har ruten et fælles forløb med cykelsuperstien Park Allé ruten eller Vestbaneruten mellem Vigerslev og Indre by Det fælles forløb beskrives i notat om Park Allé ruten Figur 1 Ishøjruten vist med orange streg er en af radialruterne i det samlede forslag til et net af cykelsuperstier i hovedstadsområdet vist med grå streg
2 2 / 12 Ishøj, 1,1 km I Ishøj går ruten på enkeltrettede stier langs Ishøj Strandvej mellem Centerstien, der giver direkte adgang til Ishøj Station og kommunegrænsen til Vallensbæk Gaderummet er bredt og åbent med en biltrafik på over biler i døgnet og passerer det grønne område langs Store Vejleå mod kommunegrænsen med Vallensbæk Vallensbæk, 1,6 km I Vallensbæk går ruten mellem kommunegrænserne til Ishøj og Brøndby på enkeltrettede stier langs Gammel Køge Landevej (fortsættelsen af Ishøj Strandvej) Ruten har forbindelse til resten af Vallensbæk byområde via cykelsuperstien langs Søndre Ringvej (Ring 3 ruten) Gaderummet er bredt med en biltrafik på over biler i døgnet og med åben lav bebyggelse langs vejen Ruten giver et kig ud over de grønne arealer ned mod Avedøre Havn og Køge Bugt Strandpark Brøndby, 2,4 km I Brøndby går ruten mellem kommunegrænserne til Vallensbæk og Hvidovre på enkeltrettede stier langs Gammel Køge Landevej Ruten har forbindelse til resten af Brøndby, herunder den nærved liggende Brøndby Strand Station, via kommunens stinet Gaderummet langs ruten er bredt med en biltrafik på over biler i døgnet og med åben lav bebyggelse langs vejen Via sidevejene er der små kig ud mod Køge Bugt Strandpark Hvidovre, 4,7 km I Hvidovre går ruten mellem kommunegrænserne til Brøndby og København på enkeltrettede stier langs Gammel Køge Landevej Gaderummet er bredt med en biltrafik på over biler i døgnet og med åben lav bebyggelse langs vejen I den sydlige del passerer ruten Vestvolden og dermed Vestvoldruten i et grønt bælte Københavns, 2,5 km I Københavns går ruten på enkeltrettede stier langs Gammel Køge Landevej mellem kommunegrænsen til Hvidovre og mødet med Park Allé ruten ved Vigerslev Allé Gaderummet er bredt og åbent med en biltrafik på over biler i døgnet og med bebyggelsen præget af større erhvervsbyggerier Den nordligste del er med relativ tæt bebyggelse frem til Toftegårds Plads og Vigerslev Allé Mellem jernbanen ved Ellebjerg Station og Vigerslev Alle har ruten et fælles forløb med ringruten Fasanvejsruten og fra Vigerslev Allé har ruten et fælles forløb med Park Allé ruten til Indre by i København Ruten krydser undervejs desuden Damhusruten i det grønne bælte Vigerslevparken Rutens tilgængelighed og potentiale Ishøjruten er en radialrute i nettet af cykelsuperstier og giver cyklister i Køge Bugt fingeren tilgængelighed til resten af hovedstadsområdet Tæt på Ring 3 giver Ishøjruten ruten sammen med de øvrige cykelsuperstier en dækning med maskevidde på ca 4 km Maskevidden bliver mindre jo tættere man kommer på København, hvor den er under én km Ruten forbinder byområderne Ishøj, Vallensbæk Strand, Brøndby Strand, Avedøre, dele af Hvidovre, Valby og resten af København Ruten passerer meget tæt på stationerne Ishøj (knudepunktsstation), Brøndby Strand, Friheden, Åmarken og Ny Ellebjerg (knudepunktsstation) stationer med mulighed for at kombinere rejser med tog og cykel I projektet er det potentielle opland for tiltrækning af cyklister vurderet for hver af ruterne ud fra prin- O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Ishojruten_Version_2docx
3 3 / 12 cipperne vist i figur 2 Figur 2 Principskitse, der viser hvordan hver rutes opland er defineret som grundlag for vurdering af antal potentielle cykelpendlere langs ruten Københavns har tidligere fået udarbejdet en vurdering af potentialet for pendlere, der vil foretage en længere pendlertur på cykel i hovedstadsområdet Her indgår en generel vurdering af potentialet for, hvad man kan forestille sig cykeltrafikkens andel i forhold til andre transportmidler kan blive på ture af forskellig længde til og fra København Det største potentiale med en cykelandel på 38 procent blev vurderet for ture på 4-7 km For ture op til 10 km var vurderingen 25 procent og for ture op til 12 km var tallet 13 procent Tallet falder frem til 20 km's afstand, som var den længste afstand i vurderingen 1 I cykelsuperstiprojektet er det antaget, at ovennævnte vurdering af potentialer kan benyttes som et bud på en teoretisk potentiel fremtidig cykelandel blandt pendlere langs Ishøjruten Potentialet er derefter sammenholdt med data om pendleres nuværende cykelandele mellem OTM trafikmodellens 2 zoner inden for oplandet langs Ishøjruten Forskellen mellem de nuværende cykelandele i OTM modellen og det ovenfor beskrevne potentiale udgør dermed et groft bud på en potentiel overflytning OTM modellen viser, at der i alt er ca pendlere, heraf knap 2900 cykelpendlere, inden for Ishøjrutens opland med pendlerafstande på 4-20 km Det teoretiske potentiale er herefter beregnet ud fra ovenstående grove skøn for potentiale, som Københavns tidligere har fået foretaget Resultatet er et skøn på en flytning af ca 1500 pendlere fra andre transportmidler til cykel Det vil svare til en vækst på ca 53 procent flere cykelpendlere Forbedringer af ruten til en cykelsupersti Ruten kan bringes til at opfylde konceptet for cykelsuperstier ved anlægstiltag og løft af standarden for drift og vedligehold 1 "Cykeltrafik i København Vurdering af potentialet for længere pendlerture på cykel", notat udarbejdet af Tetraplan for Københavns, 27 januar OTM modellen er en overordnet trafikmodel for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik, der dækker hovedstadsområdet og benyttes til en lang række vurderinger af større infrastrukturprojekter Modellen administreres af DTU Transport O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Ishojruten_Version_2docx
4 4 / 12 Tabel 2 viser en opsummering af anlægsoverslag for at nå henholdsvis en basis model og en ideel model for en cykelsupersti I konceptet for cykelsuperstier 3 er fastlagt følgende principper for disse to modeller: Den ideelle model er løsninger, som på højt niveau sikrer de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv, og dermed lever op til alle kvalitetsmålene Basis modellen er løsninger, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv Stadig under hensyntagen til kvalitetsmålene for cykelsuperstier Med disse to modeller skabes en fleksibilitet i udformningen, som gør planen for hele nettet realistisk og realiserbar Der vil altid være enkelte kryds eller delstrækninger, hvor principperne må fraviges Intentionen er imidlertid at minimere omfanget af fravigelser Udformningen kan desuden ændre sig over tid, således at man kontinuerligt kommer tættere på fuldt ud at leve op til de beskrevne principper Tabel 2 Det samlede anlægsoverslag for forbedringer pr kommune til en basis eller ideel løsning Længde Anlægsoverslag, basis løsning* Anlægsoverslag ideel løsning* Ishøj 1,1 km kr kr Vallensbæk 1,6 km kr kr Brøndby 2,4 km kr kr Hvidovre 4,7 km kr kr Københavns 2,5 km kr kr Total 12,3 km kr kr *Anlægsoverslaget er baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr tiltag, inkl et tillæg på 15 % for projektering og er ekskl miljø- og ekspropriationsomkostninger (2010 priser) Bagerst i notatet (tabel 4) beskrives hvert af de tiltag, som indgår i de samlede forslag i hhv basis og ideel løsning I Ishøj indgår kun en forbedring af fremkommeligheden i et signalkryds ved mindre justeringer I Vallensbæk er hovedparten af udgifterne i basis løsningen forbundet med mindre forbedringer ved busstoppesteder og i signalkryds I den ideelle løsning indgår støre forbedringer af busstoppesteder (en 2 m bred passagerperron) samt supplerende forbedringer i signalanlæg for at øge cyklisters fremkommelighed og tryghed I Brøndby er udgifterne i basis løsningen forbundet med mindre forbedringer ved busstoppesteder og i signalkryds I den ideelle løsning indgår støre forbedringer af busstoppesteder (en 2 m bred passagerperron) samt supplerende forbedringer i signalanlæg for at øge cyklisters fremkommelighed og tryghed 3 Koncept for cykelsuperstier er udarbejdet som et fælles dokument blandt parterne i projektet Dokumentet forventes opdateret efterhånden som erfaringer opnås fra realisering af de første ruter O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Ishojruten_Version_2docx
5 5 / 12 I Hvidovre er hovedparten af udgifterne i basis løsningen forbundet med mindre forbedringer i signalkryds Endvidere indgår forbedringer af passager af sideveje I anlægges busperroner på en del af strækningen som led i et busfremkommelighedsprojekt, og disse forbedringer indgår derfor ikke i udgifterne her I den ideelle løsning indgår supplerende forbedringer i signalkryds for at øge cyklisters fremkommelighed og tryghed Disse signalændringer er vanskelige at gennemføre, da det kræver en indsats modsat rettet andre intentioner med den øvrige trafik på strækningen I Københavns er hovedparten af udgifterne i basis løsningen forbundet med mindre forbedringer ved busstoppesteder og især i signalkryds I den ideelle løsning indgår støre forbedringer af busstoppesteder (en 2 m bred passagerperron) samt supplerende forbedringer i signalanlæg for at øge cyklisters fremkommelighed og tryghed Forbedret drift og vedligehold Flere af de foreslåede forbedringstiltag vil medføre en ekstra årlig omkostning til drift og vedligehold Det gælder feks for signalkryds og nye cykelstier En vurdering af disse omkostninger er vist i tabel 3 Konceptet for cykelsuperstier indeholder desuden et generelt løft i drift- og vedligeholdelsesstandard Ruterne skal generelt prioriteres på linje med øvrige højt prioriterede færdselsarealer Den ideelle situation er, at politikken for og gennemførelsen af drift og vedligehold har højeste prioritet og foregår ensartet ud fra besluttede fælles kvalitetsstandarder i konceptet Konceptet indeholder standarder, der kan betragtes som en fælles målsætning som der arbejdes mod at nå De ekstra omkostninger ved et generelt løft i standarden for den enkelte kommune kan først vurderes, når ruten skal realiseres Omkostningerne indgår derfor ikke i dette notat Tabel 3 Foreløbige skønnede ekstra årlige omkostninger til drift og vedligehold forårsaget af forbedringstiltagene Længde Drift og vedligehold basis løsning* Drift og vedligehold ideel løsning* Ishøj 1,1 km kr kr Vallensbæk 1,6 km kr kr Brøndby 2,4 km kr kr Hvidovre 4,7 km kr kr Københavns 2,5 km kr kr Total 12,3 km kr kr * Ved realisering af en samlet løsning for ruten Vurdering af forbedringernes effekt i forhold til de opstillede kvalitetsmål Forbedringerne er opstillet som en samlet pakke af tiltag og foreløbig beskrevet og defineret som "type"tiltag uden en egentlig konkretisering Det er på den baggrund ikke muligt at kvantificere effekten af hvert tiltag eller pr kommune Det vil først kunne ske i en senere projekteringsfase Nedenstående vurdering er baseret på at give et overblik for hele ruten, ofte på tværs af kommuner Tilgængelighed Den planlagte vejvisning i form af skiltning og afmærkning samt brugen af information og markedsføring via blandt andet cykelsuperstiers hjemmeside skal øge potentielle brugeres bevidsthed om ruten og O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Ishojruten_Version_2docx
6 6 / 12 dermed øge den reelle oplevelse af tilgængelighed Fremkommelighed Ruten har et relativt ensartet forløb på hele strækningen Tiltagstyperne er de samme; nemlig især forbedringer i signalkryds og forbedringer ved busstoppesteder Begge tiltags typer er rettet mod blandt andet at forbedre fremkommelighed ved at sikre en mere glidende kørsel gennem signalkryds (nedtællingssignaler eller detektering af cyklister) og ved at mindske antal konflikter med ventende buspassagerer ved en række busstop En kvantificering af den forbedrede rejsetid kan først gennemføres, når et egentligt projekt er udarbejdet Foreløbig kan blot pointeres, at et fjernet stop ved et signal vil betyde en reduceret rejsetid på ca 40 sekunder for en cyklist, hvilket igen svarer til, at cyklisten kan køre m længere på samme tid En realisering af den ideelle løsning vil i forhold til basis løsningen kunne give en højere rejsehastighed med færre stop på trafikvejsstrækningen, da tiltagene ved busstoppesteder og signalkryds er mere rettet mod at undgå stop Til gengæld kræver tiltagene større indgreb i forhold til andre trafikanters fremkommelighed Komfort Komforten langs hele ruten forbedres ved målrettet udbedring af huller og lunker samt ved en øget standard for drift og vedligehold Ruten vurderes generelt til at have en rimelig jævnhed i dag Forbedringerne med hensyn til komfort vil bestå i at mindske antallet af stop, hvor man skal stå af cyklen samt ved at fjerne ujævnheder ved sideveje ved at føre cykelstien gennem disse kryds uden niveauspring Strækningen har meget biltrafik, hvilket giver en høj oplevet trafikstøj Det åbne gaderum betyder, at koncentrationen af skadelige luftforurenende stoffer ikke er høj, måske bortset fra den nordligste del af ruten i København nærved Toftegårds Plads Supplerende tiltag i form af servicefunktioner som pumper mv vil øge den oplevede komfort Funktionerne kan naturligt placeres tæt på de S-togsstationer, der passeres samt ved krydsning af de øvrige cykelsuperstier Sikkerhed og tryghed I Ishøj er der på strækningen registreret i alt 4 ulykker med cyklister i perioden Tallet for Hvidovre er 19 ulykker og for Københavns 33 ulykker Tal foreligger ikke for Vallensbæk og Brøndby kommuner Det må forventes, at ulykkesantallet kan reduceres med de foreslåede tiltag i signalkryds, men det vil kræve nærmere analyser og projektforslag Forbedring af busstoppesteder kan medføre forbedret trafikal tryghed både for cyklister og buspassagerer O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Ishojruten_Version_2docx
7 7 / 12 Ishøjrutens forløb vist på kort Rutens forløb i Ishøj, Vallensbæk og den sydlige del af Brøndby O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Ishojruten_Version_2docx
8 8 / 12 Rutens forløb i nordlig del af Brøndby og sydlig del af Hvidovre O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Ishojruten_Version_2docx
9 9 / 12 Rutens forløb i nordlig del af Hvidovre og i Københavns til mødet med Park Allé ruten eller Vestbaneruten ved Valby Station O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Ishojruten_Version_2docx
10 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Beskrivelse af de enkelte forbedringstiltag Hver kommune har screenet sine strækninger med hensyn til geometriske elementer (bla stitype og -bredde, busstoppesteder og krydsforhold), belægningsstandard samt igangværende eller planlagte projekter På baggrund af screeningen er ruterne gennemgået for at udpege forbedringstiltag, der kan bringe ruten op på et niveau, der svarer til konceptet for cykelsuperstier Hvert af forslagene og de tilhørende anlægsoverslag er vist i tabel 4 Forslagene er opstillet ud fra konceptet for cykelsuperstier Et ideelt tiltag er tiltag, som på højt niveau bidrager til at sikre de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv Et basis tiltag er tiltag, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv De konkrete forbedringstiltag er baseret på et katalog med ca 30 tiltagstyper For hver af disse tiltagstyper er beregnet en gennemsnitlig enhedspris pr løbende m (feks ved sideudvidelse af separat sti) eller pr stk (feks ved fremrykket stoppested) De gennemsnitlige enhedspriser er kun vejledende ligesom mængdeangivelserne er relativt grove på dette planlægningsniveau Først i en senere projekteringsfase kan mere præcise vurderinger gennemføres Priserne for en bestemt type tiltag vil variere afhængig af helt lokale forhold som feks nuværende afvanding, belægningers befæstelse, signalanlægs alder og teknologi og omfanget af nødvendige følgeforanstaltninger På dette planlægningsstade er det desuden ikke muligt at vurdere eventuelle udgifter til ekspropriation og miljøudgifter Anlægsoverslagene er derfor primært til at få et overblik for ruten og de enkelte kommuner som helhed Tabel 4, Oversigt med foreslåede tiltag inkl anlægsoverslag (2010 tal) baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr stk eller m Overslagene er inkl et tillæg på 15 % for projektering, men ekskl miljøudgifter og omkostninger til ekspropriation Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Længde, Delstrækning m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Ishøj Centerstien - Ishøj Stationsvej 210 Ishøj Stationsvej Ishøj Stationsvej - Strandparksstien 360 Ingen tiltag cyklister ellign Vallensbæk Strandparksstien - grænse (Ring 3) Ingen tiltag Hele strækningen i Ishøj grænse (Ring 3) - Sandvejen 400 Nordlig frakørsel til Ring 3 Skilte og afmærkning langs ruten Ingen niveauforskel ved sidevej
11 11 / 12 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Længde, Delstrækning m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Supplerende afmærkning i Sandvejen - Vallensbæk Havnevej 660 Rundkørsel Sandvejen kryds Vallensbæk Havnevej - grænse (ca Rørsøvej) 3 ud af 3 busstop 580 Vallensbæk Havnevej Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 3 Fremrykket busstoppested cyklister ellign ud af 1 busstop Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 1 Fremrykket busstoppested Brøndby Hele strækningen i Vallensbæk grænse - kommunegrænse 2400 Brøndby Allé, Brøndbyvester Strandvej, Brøndbyvester Boulevard Skilte og afmærkning langs ruten cyklister ellign ud af 11 busstop Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 11 Fremrykket busstoppested Hvidovre Hele strækningen i Brøndby grænse - Gammel Køge Landevej/Avedøre Havnevej Gammel Køge Landevej/Avedøre Havnevej - Gammel Køge Landevej/Hvidovrevej 2200 Alle signalkryds I alt 6 sideveje 600 Alle signalkryds Skilte og afmærkning langs ruten cyklister ellign Ingen niveauforskel ved sidevej cyklister ellign O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Ishojruten_Version_2docx
12 12 / 12 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Længde, Delstrækning m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Gammel Køge Landevej/Hvidovrevej - grænse 1900 IC Lembrechts Allé, Catherines Boothsvej cyklister ellign Hele strækningen i Hvidovre Københavns grænse - Parkstien 140 Hvidovrevej, Strandmarksvej, Åmarkvej I alt 6 sideveje Kryds med Damhusruten ved Parkstien Kryds med Damhusruten ved Parkstien/Vigerslevvej cyklister ellign Ingen niveauforskel ved sidevej Skilte og afmærkning langs ruten Supplerende afmærkning i kryds cyklister ellign Parkstien - Ellebjergvej 960 Kryds med Ellebjergvej cyklister ellign Ellebjergvej - Valby station Hele strækningen i Københavns Ved Ellebjergvej 1350 Vigerslev Allé, Lyshøjgårdsvej Følager, Carl Jakobsen vej Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 1 Fremrykket busstoppested cyklister ellign cyklister ellign Skilte og afmærkning langs ruten O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Ishojruten_Version_2docx
Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Sengeløseruten Nuværende forhold Sengeløseruten er en forlængelse af Albertslundruten og forbinder Høje-Tåstrup Kommune med kommunerne
Læs mereVestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre
Læs mereVandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Læs mereØrestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereDragør vest ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Dragør vest ruten Nuværende forhold Dragør vest ruten forbinder Dragør, Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 Ruten møder flere af de øvrige cykelsuperstier
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Roskildevejsruten Nuværende forhold Roskildevejsruten forbinder Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Albertslund
Læs mereDamhusruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Damhusruten Nuværende forhold Damhusruten er en ringrute, der forbinder byområder i Frederiksberg og Københavns kommuner, se figur 1 Ruten kan især
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel
Læs mereBilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ring 3 ruten Nuværende forhold Ring 3 ruten forbinder Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Brøndby og Vallensbæk kommuner, se figur 1 Desuden
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Roskildevejsruten Nuværende forhold Roskildevejsruten forbinder Høje-Taastrup, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Frederiksberg
Læs mereBirkerødruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Birkerødruten Nuværende forhold Birkerødruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Birkerød vil det
Læs mereDragør øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Dragør øst ruten Nuværende forhold Dragør øst ruten forbinder Dragør, Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 Ruten har sit sydlige endepunkt på
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestbaneruten Nuværende forhold Vestbaneruten forbinder Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Albertslund
Læs mereFrederikssund-Farum-Hørsholmruten
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Frederikssund-Farum-Hørsholmruten Nuværende forhold Frederikssund-Farum-Hørsholmruten forbinder Frederikssund, Allerød, Furesø, Rudersdal
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Frederikssundsruten Nuværende forhold Frederikssundsruten forbinder Frederikssund, Egedal, Ballerup, Herlev og Københavns kommuner,
Læs mereRing 3 ruten SUPERCYKELSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET RUTEBESKRIVELSE EFTERÅR 2014
Ring 3 ruten I forbindelse med etablering af letbane på Ring 3 fra Lundtofte til Ishøj vil der blive lavet mange ændringer i vejens udformning Supercykelstien på Ring 3 ruten forløber på samme strækning
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Roskildevejsruten Nuværende forhold Roskildevejsruten forbinder Høje-Taastrup, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Frederiksberg
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereRudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte. øbenhavn. cykelsuperstier Økonomi kr og potentiale 60.000. kr 460.000. kr 3.800.000. kr 160.000. kr 13.680.
120.000 r 15.740.000 r 8.720.000 r 2.930.000 r 8.010.000 r 35.400.000 lbertslund lostrup røndby ødovre øbenhavn rederiksberg otal 15.860.000 3.440.000 18.740.000 38.160.000 kr 25.390.000 kr 12.490.000
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereBilag 1, Frederikssundsruten, Herlev
Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter
Læs merer r r r r
r 15.740.000 r 8.720.000 r 2.930.000 r 8.010.000 r 35.400.000 lbertslund lostrup røndby ødovre øbenhavn rederiksberg otal kr 25.390.000 kr 12.490.000 kr 13.680.000 kr 20.540.000 kr 72.100.000 Rudersdal
Læs mereBilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune
Marts 2015 Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune Beskrivelse af projektets indhold For denne rute vil det være fordelagtig at de ansøgninger København, Lyngby Taarbæk, Rudersdal og Hørsholm
Læs mereCykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!
Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for
Læs mereVisning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier
TITEL Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier FORFATTERE Jakob Tønnesen Civilingeniør COWI A/S jakt@cowi.dk Lone Andersen Ingeniør Frederiksberg Kommune
Læs merePROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN
PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Allerødruten Nuværende forhold Allerødruten forbinder Allerød, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur
Læs mereIntern Q&A dansk 2015
Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereBilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013
Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter
Læs mereNyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 3 Nyt Bynet i Valby 4 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 6 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereBilag 1 Farumrutens forlængelse til Allerød - Furesø Kommune
Bilag 1 Farumrutens forlængelse til Allerød - Furesø Kommune Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund Januar 2013 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende
Læs mereKONCEPTFORSLAG FORELØBIG VERSION. Januar 2011, revideret oktober 2012
KONCEPTFORSLAG FORELØBIG VERSION Januar 2011, revideret oktober 2012 Denne version er et forslag til revision af udvalgte kapitler, især kapitel 4, og er udarbejdet af COWI på opdrag fra Projektsekretariatet.
Læs mereCykelpendlerruter i hovedstadsområdet
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Af Maria Helledi Streuli Projektleder Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Henrik Grell Seniorspecialist COWI Plan, Udvikling og Trafik
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereCykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
Læs mere2 Linjeføring og standsningssteder
AARHUS KOMMUNE AARHUS Ø-BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIV VIA KLOSTERPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereSUPERCYKELSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - JANUAR 2015
SUPERCYKELSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - JANUAR 2015 Helsingørruten Nuværende forhold Helsingørruten forbinder Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns
Læs mereHåndbog om supercykelstier
Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?
Læs mereUDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO
UDKAST Glostrup Kommune Den regionale cykelpulje Forslag til projekter NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Cykelstier på Herstedøstervej... 3 2 Cykelsti på Birkeskoven... 4 3 Cykelstier
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS
Sammenfatning Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. september 2014 servicemål og principper for prioritering af trafikken. Servicemålene er fastsat for cykler, fodgængere, busser og biler på udvalgte
Læs merePrincipper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereHverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.
Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereTRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ
TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ Projekt Boligområde mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-06-12 Til Fra Skanderborg Kommune Michael Wolf
Læs mereKONCEPTFORSLAG. Januar 2014. Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll
KONCEPTFORSLAG Januar 2014 Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Udarbejdet Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll KONCEPTFORSLAG - REVISION JANAUAR 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 1: Roskilderuten Albertslund Kommune (anlægsdel)
14-12-2017 Bilag 1: Roskilderuten Albertslund Kommune (anlægsdel) For denne rute skal de ansøgninger som København, Frederiksberg, Rødovre, Brøndby, Albertslund, Høje-Taastrup og Roskilde kommuner og Sekretariatet
Læs mereHverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.
Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge
Læs mereBILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune
UDKAST Trafik- og Teknikudvalget 27.01.2014 Punkt 6, bilag 1 Projektering af busfremkommelighedstiltag for linje 200S Projektbeskrivelse NOTAT 18. december 2013 ph/tak 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1
Læs mereNyt Bynet i Rødovre Kommune
Nyt Bynet i Rødovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Rødovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby
Læs mereFEBRUAR 2016 HØRINGSUDGAVE
HÅNDBOG SUPERCYKELSTIER ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2016 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne håndbog omhandler planlægning og etablering af supercykelstier. Håndbogen er en del af serien Byernes Trafikarealer,
Læs mereFrederiksberg Kommune
1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilag 1 Beskrivelse af projekterne
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 1 Beskrivelse af projekterne Indhold Cykelsuperstier... 22 Cykelsupersti Allerødruten... 33 Cykelsupersti Helsingørruten...
Læs mereRødovre Kommune. Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag. Notat Udgave
Notat Udgave 5 05.04.2018 Rødovre Kommune Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereNygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.
Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,
Læs mereKONCEPTFORSLAG. Januar 2014. Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll
KONCEPTFORSLAG Januar 2014 Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Udarbejdet Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll KONCEPTFORSLAG - REVISION NOVEMBER 2012 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereUDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK
UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1
Læs mereSTRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY
STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION OG VISION 3 MÅLSÆTNINGER OG VÆRDIER 4 FOKUSOMRÅDE 1: SUPERCYKELSTI 5 FOKUSOMRÅDE 2: KOBLINGSPUNKTER 6 FOKUSOMRÅDE 3:
Læs mereListe over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge
BILAG 1 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 18-04-2016 Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge I vedlagte liste er trafiksikkerhedsprojekterne oplistet i prioriteret rækkefølge (højest prioriterede)
Læs mereNæstved Kommune. NOTAT Januar 2019 mkk/tvo. Trafikplan Cykelstiprojekter på Statsveje
Næstved Kommune NOTAT Januar 2019 mkk/tvo Cykelstiprojekter på Statsveje Indhold 1 Indledning... 3 2 Projekter på statsveje... 3 Næstved Landevej v/fuglebjerg... 4 Suså Landevej, v/ Buske...5 Suså Landevej,
Læs mereOPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015
OTIMERINGSLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA LATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Hensyn til de erhvervsdrivende er vigtig, men det skaber problemer, når handlende krydser
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOmbygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé
Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereForslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner
Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-
Læs mereVestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009
j Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten August 2009 Vestvoldsruten Vision for Vestvoldsruten 1 Hovedresultater 2 Cykelpotentialet på Vestvoldsruten 4 Cykelpendling
Læs mereUniversitetssygehus Køge Skolesti - Bellingestien Forfatter
Notat C.F. MØLLER DANMARK A/S ALECTIA A/S RAMBØLL DANMARK A/S CUBO ARKITEKTER A/S SØREN JENSEN RÅDG. INGENIØRFIRMA A/S GEHL ARCHITECTS ApS Emne Universitetssygehus Køge Skolesti - Bellingestien Forfatter
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereTEKNISK NOTAT. 1. Indledning
TEKNISK NOTAT Projekt Ørumvej sideudvidelse og kantbaner Kunde Hedensted Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-08-26 Til Hedensted kommune - Michael Laursen Fra Rambøll Søren Bach Jensen Kopi til - 1. Indledning
Læs mereSagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé
14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD
Læs mereUDKAST TRAFIKSTATEGI 2017
UDKAST 05.05.2017 TRAFIKSTATEGI 2017 1 Kollektiv trafik Der sker store forandringer på trafikområdet de kommende år, som har betydning for Hvidovre Kommune, både når det gælder individuel og kollektiv
Læs mereINDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-
ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti
Læs mereNyt Bynet i Hvidovre Kommune
Nyt Bynet i Hvidovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Hvidovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereBILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg
BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereBILAG 2. Bruttoliste over forslag til anlægsarbejder. Bruttolisten indeholder alle kendte ønsker om anlægsarbejder.
BILAG 2 Dato: 21-04-2016 Bruttoliste over forslag til anlægsarbejder Bruttolisten indeholder alle kendte ønsker om anlægsarbejder. De er prioriterede i 3 grupper. Gruppe 1 er projekter der anbefales udført
Læs mereSupercykelstiers passage af indkørsler og sideveje
Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereBallerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station
Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station NOTAT 15. juli 2014 mkk/mm Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 4 2 Sammenfatning... 4 3 Vurdering af valgt linjeføring...
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 133
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 133 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 133, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mere0 Indholdsfortegnelse
UDKAST Dragør Kommune Etablering af nyt signalreguleret fodgængerfelt på Kirkevej Analyse og anlægsoverslag NOTAT 04. august 2014 TAK/AG/SB 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 1 1
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mere