Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt :

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69"

Transkript

1 Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Januar 2011 Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : Udarbejdet : Uffe Gangelhof og Alvaro Fonseca Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORORD 3 2 RESUME 4 3 VISION FOR KLIMATILPASNING 7 4 MÅLSÆTNING Minimumsfunktionskrav for regnvandssystemet Oplysning om mulighed for skærpet serviceniveau for oversvømmelser 9 5 KLIMAFORANDRINGER Status for viden om globale klimaforandringer Det danske klima Ændring af vandstand for Køge Bugt Ændrede nedbørsmønstre Ændringer i grundvandsstand og søer Ændringer i afstrømning i åer Klimaændringernes konsekvenser for Ishøj Forsyning 15 6 KORTLÆGNING AF KLIMATRUSLEN Vandstandsstigninger i Køge Bugt Grundvandsforhold Afstrømning i vandløb Kapacitetsforhold i afløbssystemer Samlet vurdering af risikoområder Strandområdet Centrale Ishøj Landsbyerne 23 7 PROCESSEN Effektuering af klimatilpasningsplanen Administrative forhold Lovgivning Forhold til Ishøj Kommunes Kommuneplan National klimatilpasningsstrategi Dimensionering af regnvandssystemet 31

3 Side Sikkerhedstillæg og klimatilpasning Bassindimensionering Innovative løsninger og bæredygtighed Konventionel teknologi Bæredygtig regnvandshåndtering Styring og varsling 37 8 MODELLERING, RISIKOVURDERING OG FORNYELSESPLAN Tværfagligt samarbejde Klimatilpasning er i fuld gang 40 9 PRIORITERING AF INDSATS Prioritering af udfordringer klimaworkshop Prioritering af udfordringer Prioritering af muligheder Bedre bymiljøer ved tværfagligt samarbejde Prioritering af indsatsområder efter risiko REFERENCER 50

4 Side 3 1 FORORD Ishøj Forsyning og Ishøj Kommune gør en stor indsats med henblik på at reducere udslippet af drivhusgasser, og dermed bidrag til den globale forebyggelse af klimaændringer. Ud over dette ønsker Ishøj Forsyning også at sikre sig mod følgerne af klimaændringerne. Ishøj Kommunes er som kystkommune særligt sårbar over for følgerne af højvande i Køge Bugt og mere nedbør, som samlet set vil kunne medføre hyppigere oversvømmelser og forringelse af livskvaliteten i kommunen. Hele vandkredsløbet er derfor vigtigt når kommunens klimatilpasning skal planlægges og udføres. Der er påviseligt allerede sket ændringer af det danske klima, og strukturerne i de danske byer skal tilpasses stigende vandstand i havet og ændrede nedbørsmønstre. Der er derfor behov for gradvist at tilpasse, ikke kun afløbssystemer, men også vandløb, veje, diger og arealanvendelsen generelt til det fremtidige klima. Ishøj Forsyning bærer en del af ansvaret for at beskytte kommunens borgere, virksomheder og samfundsværdier mod de skader og omkostninger, som kan følge af overbelastninger af afløbssystemerne i kommunen. Der har de sidste 10 år været en stigning i antallet af såkaldte ekstremnedbørshændelser. Flere gange har Ishøj Kommune, blandt andet i 2007, oplevet oversvømmelser både fra afløbssystemerne, åerne og søerne i området. Flere tiltag er gjort for at forbedre disse forhold herunder nyt klimatilpasset afløbssystem for strandområdet, oprensning af regnvandsbassiner og projekterne for forbedring af afstrømningsforholdene i St. Vejle å, men der skal gøres meget mere de kommende år. Særligt kloakområdet er kendetegnet ved at have en lang investeringshorisont. Dette betyder, at en del af de strategiske og planmæssige beslutninger, der tages i dag, vil have effekt de næste år. Der foreligger derfor et ønske fra Ishøj Forsyning om at supplere den normale renoveringsindsats med en systematisk klimatilpasningsindsats med baggrund i en klimatilpasningsplan for dermed gradvist at fremtidssikre afløbssystemerne og forebygge oversvømmelser frem for at rydde op. Klimatilpasningsplanen har stor berøringsflade med kommunens forvaltninger og planer herunder blandt andet kommuneplan, spildevandsplan, vandplanerne og kommunens øvrige klimatiltag. Derfor ønsker Ishøj Forsyning at indgå i tæt samarbejde med kommunen for at sikre bæredygtig og tværfagligt funderede klimatilpasningsløsninger. Bestyrelsesformand, Seyit Ahmet Özkan

5 Side 4 2 RESUME Klimaændringerne vil medføre stigende vandstande i havet, øget nedbørsmængder og hyppigere ekstremnedbørshændelser. Ishøj Kommune er som lavtliggende kystkommune særlig følsom for disse ændringer i vandkredsløbet, og Ishøj Forsyning bærer ansvaret for at sikre, at borgerne i Ishøj Kommune også i fremtiden vil have et velfungerende kloaksystem. Dette indebærer, at kloaksystemerne i kommunen gradvist skal klimatilpasses til det fremtidige klima. Kloaksystemer er ud over at være noget af samfundets dyreste infrastruktur, kendetegnet ved at have en lang levetid og dermed investeringshorisont. Kloakker, der etableres og renoveres i dag, skal holde i år. Med konventionelle systemer bortledes regnvand hurtigt og sikkert op til en vis grænse, hvor systemernes kapacitet er opbrugt. Klimatilpasning af disse systemer vil blandt andet medføre etablering af større rør og regnvandsbassiner for at opretholde samme funktion som i dag. Ishøj Forsyning har en vision om at klimatilpasse afløbssystemerne, baseret på nyeste viden og teknologi, ved at tilbageholde, forsinke og styre regnvandet frem for alene at opgradere kapaciteten af kommunens afløbssystemer (frem for kun at lægge større rør). Dette indebærer muligheder for at integrere vand som et rekreativt element i by- og parkmiljøer og derved tage højde for klimaændringerne allerede på planlægningsstadiet af nye byområder og ved renovering samt genplanlægning af eksisterende. Klimatilpasningsplanen har til formål at skabe overblik og systematisere klimatilpasningsindsatsen ved at kortlægge og prioritere risikoområder, identificere rammerne og effektive klimatilpasningstiltag. Tiltagene og prioriteringen af risikoområder integreres i Ishøj Forsynings normale drift og fornyelsesplanlægning, samt tilpasses til fremadrettet at indgå i tættere samarbejde med Ishøj Kommune og nabokommuner om tværfaglig og helhedsorienteret klimatilpasning. Med henblik på at kortlægge sårbare områder i Ishøj Kommune er der udført detaljerede beregninger for vandkredsløbet, og implicit ændringerne i vandkredsløbet, som følge af klimaændringerne. Indeholdt i kortlægningen er vandstand i Køge Bugt, følsomhed ved ekstremnedbør, grundvandsstigning, øget afstrømning i vandløbene og kapacitet i regnvandssystemerne. Ydermere er der på baggrund af en detaljeret terrænmodel udført en analyse af hvordan vand løber på terræn i forbindelse med ekstremhændelser. Summen af kortlægningen udgør et overordnet billede af sårbare områder og giver dermed en indikation om potentielt skadesomfang i tilfælde af ekstrem nedbør, stormflod og påvirkning af øget grundvandsstand. Ishøj Forsyning forudsætter, at klimatilpasning af digerne ved Ishøj Havn planlægges af Ishøj kommune i samarbejde med nabokommuner, kystdirektoratet og andre interessenter, ligesom Ishøj Forsyning og Ishøj Kommune i samarbejde med oplandskommunerne til Vejleåerne indgår i samarbejde om implementering af vandplanerne samt klimatilpasning af åerne.

6 Side 5 På baggrund af kortlægningen er Ishøj Forsynings klimatilpasningsindsats prioriteret efter risikoen for skadesvoldende oversvømmelser. Med baggrund i kortlægningen er der udført en række konsekvensanalyser af historiske oversvømmelseshændelser, kapacitetsproblemer i afløbssystemet, hydrologi, indsivning af grundvand i spilde- og regnvandsledninger samt ejendomsdata. De højest prioriterede oplande er, 1. Strandområdet 2. Ishøj Landsby 3. Tranegilde Prioriteringen indgår i Ishøj Forsynings Handlingsplan for fornyelse af kloaksystemet. Hvert område bør inden der udarbejdes en fornyelsesplan for området gennemgå detaljeret modellering for at identificere de teknisk og økonomisk mest fordelagtige klimatilpasningsløsninger, som derefter indgår i fornyelsesplanen for oplandet. Mulighederne for anvendelse af fx LAR 1 elementer, krav til belægningsprocent eller ønsket om etableringen af flere regnvandsbassiner og vand i byen er betinget af et godt tværfagligt arbejde mellem Forsyningen og kommunen. Ishøj Forsyning inviterede kommunens forvaltninger til en tværfaglig workshop i august 2010 for at udbrede kendskabet til klimatilpasningsplanen, samt identificere problemstillinger, der med fordel kan løses i fællesskab. Resultatet blev en række fælles udfordringer, som efterfølgende er blevet rangeret efter risiko for skader og påvirkning af forsyningen og kommunen. Ved samme lejlighed blev der identificeret løsningsmuligheder, som ligeledes er blevet rangeret efter effekt. En række af de drøftede udfordringer er ens for byplanlægning, miljøforvaltningen og Ishøj Forsyning, og tilsvarende er der sammenfaldende muligheder for at imødekomme effekten af klimaændringerne. Dette fordrer et fremtidigt stærkere samarbejde mellem Ishøj Kommune og Ishøj Forsyning. De senere års hyppigere kraftige nedbørshændelser har medført, at klimatilpasningsarbejdet allerede er godt i gang. I Strandområdet, som er prioritet 1 i nærværende plan, er etablering af et nyt klimatilpasset regnvandssystem i gang. Ligeledes er der ved ombygning af Stationsforpladsen blevet klimatilpasset i form af krav til forsinkelse, etablering af grønne tage og klimatilpasning af afløbsledningerne. For området med prioritet 6, Bredekærs Vænge, er der foretaget detaljerede oversvømmelsesmodelberegninger, Mike FLOOD, for at identificere oversvømmelsesudbredelsen ved forskellige nedbørshændelser og afprøve effekten af forskellige LAR løsninger som grønne tage og nedsivning på egen grund. Der kører et måleprogram for at kortlægge indsivning og fejltilslutninger i spildevandssystemet og Ishøj Forsyning deltager aktivt i samarbejdet med de øvrige oplandskommuner til St. Vejle Å om klimatilpasning og implementering af vandplaner. 1 LAR står for Lokal Afledning/håndtering af Regnvand og det er en faglig betegnelse for flere forskellige måder at håndtere regnvand på lokalt i et område. Hvilket betyder at regnvandet forsinkes, tilbageholdes, nedsives, fordamper og i vid udstrækning holdes synlig på overfladen i stedet for straks at lede regnvandet ned under jorden og væk i en traditionel rørløsning.

7 Side 6 Med klimatilpasningsplanen har Ishøj Forsyning en køreplan for systematisk at klimatilpasse afløbssystemerne i kommunen og planen kan danne ramme om det tværfaglige samarbejde der kan åbne for anvendelse af mere bæredygtige teknologier som implementering af LAR elementer forsinkelse af regnvand i form af integrering af vand i byen og øvrige innovative og multifunktionelle løsninger på klimaudfordringerne.

8 Side 7 3 VISION FOR KLIMATILPASNING Ishøj Forsyning har en vision om at klimatilpasse afløbssystemerne, baseret på nyeste viden og teknologi, ved at tilbageholde, forsinke og styre regnvandet frem for alene at opgradere kapaciteten af kommunens afløbssystemer. Dette indebærer at integrere vand som et rekreativt element for derved at tage højde for klimaforandringerne allerede på planlægningsstadiet af nye byområder og ved genplanlægning af eksisterende. En konsekvens af denne vision er, at der i alle byområder nye som eksisterende ønskes nedsivning af regnvand hvor det er muligt. Derudover planlægges et stigende antal forsinkelsesbassiner udformet som åbne bassiner/søer. Disse bassiner ses gerne rekreativt integreret i bymiljøerne med henblik på at skabe flere rekreative områder til glæde for byens borgere. Klimatilpasningsplanen beskriver konsekvenserne af klimaforandringerne for Ishøj Kommune og Ishøj Forsyning. Ud fra kortlægningen vurderes konsekvenserne af stigende vandstand i Køge Bugt, mere og kraftigere nedbør, større afstrømning i åerne, højere grundvandstand og den deraf følgende konsekvens for afløbssystemerne i kommunen. Tiltagene i klimatilpasningsplanen integreres i Ishøj Forsynings fornyelsesplanlægning. Ishøj Forsyning vil styrke samarbejdet med Ishøj Kommune ved blandt andet at være aktiv part i udarbejdelse af sektorplaner og lokalplaner, således at der tidligt i planlægningen tages højde for klimakonsekvenserne. Afvanding skal indgå som en afgørende struktur i fremtidige kommunale planer, og der indarbejdes således eksempelvis områder, der kan benyttes til kontrollerede oversvømmelser, der planlægges multifunktionelle rekreative områder med vand i byen og etablering af våde enge for at fremme naturoplevelserne i kommunen. På den måde ønsker Ishøj Forsyning at fremtidssikre afløbssystemet i Ishøj Kommune.

9 Side 8 4 MÅLSÆTNING De ændrede nedbørsmønstre som følge af klimaændringerne medfører, at eksisterende afvandingssystemer, søer, vandløb og kyststrækninger gradvist skal tilpasses, hvis ikke borgerne skal opleve hyppigere oversvømmelser og forringet serviceniveau i kommunen. Ishøj Forsyning ønsker at fremtidssikre kloakkernes funktion og dermed opretholde det høje serviceniveau til borgere og virksomheder. Kloaksystemerne i Ishøj Kommune er generelt set meget velfungerende og erfaringerne fra de sidste 10 års hyppige ekstreme nedbørshændelser viser, at problemerne med oversvømmelser er centreret omkring nogle få problemområder. Kloakker, regnvandsbassiner og delvist også vandløb og søer skal ikke dimensioneres til at kunne håndtere alle typer regnhændelser, hyppigt forekommende såvel som ekstreme. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt og i teorien vil der altid kunne forekomme en endnu kraftigere nedbørshændelse. Ishøj Forsyning dimensionerer derfor til et givet niveau, som samlet set yder den bedste service for borgerne, både økonomisk og teknisk. Dette indebærer, at hændelser hvor funktionen af afløbssystemet overskrides, betragtes som en beredskabssituation. Når kapaciteten af afløbssystemerne er opbrugt indtræffer en ukontrolleret oversvømmelsessituation. De seneste års teknologiske udvikling gør det nu muligt meget præcist at beregne oversvømmelsesudbredelsen og angive hvor hyppigt forskellige ejendomme, veje eller lignende oversvømmes. Ishøj Forsyning følger National Funktionspraksis, som angiver minimumkrav i forbindelse med beregning af oversvømmelser fra afløbssystemer. Skærpede krav er i den forbindelse overladt til den lokale myndighed, uddybes i 4.1. Ishøj Forsyning har på den baggrund opstillet forslag til nye skærpede mål for det fremtidige serviceniveau med hensyn til skadesvoldende oversvømmelser. 4.1 Minimumsfunktionskrav for regnvandssystemet Eksisterende regnvandssystem i Ishøj Kommune er i tidens løb dimensioneret efter dimensioneringspraksis for afløbssystemer. I 2005 udkom Spildevandskomiteens Skrift 27, som ændrede fremgangsmåde for dimensionering, da det er den for borgeren oplevede hændelse, som er dimensionsgivende, ikke kun en dimensioneringspraksis. Ishøj Forsyning er ansvarlige for, at regnvandssystemet overholder national funktionspraksis og dimensionerer nye systemer efter denne standard. Eksisterende kloaksystem i Ishøj kommune er 100% separatkloakeret det er altså et to-strenget system, hvor regnvand og spildevand løber i separate rør. Funktionspraksis for regnvandssystemet fremgår af tabel 1 herunder. Kriterium Fuldtløbende rør Stuvning til terræn (dækselkote) Tabel 1. Minimumfunktionskrav jfr. Skrift Gentagelsesperiode (T) 1 år 5 år

10 Side 9 Den anbefalede serviceniveau omfatter nyanlæg og tilstræbes også ved større renoveringer af eksisterende afløbssystemer. Ishøj Kommune kan som myndighed pålægge Ishøj Forsyning at operere med skærpede krav jfr. Skift 27-29, se afsnit Oplysning om mulighed for skærpet serviceniveau for oversvømmelser Vand kan kontrolleres til et veldefineret økonomisk forsvarligt niveau. Der kalkuleres ved dimensionering af vandløb, kloakker og søer med en given overbelastningshyppighed. Oversvømmelser er et naturligt fænomen, men kommunen har en forpligtelse til at sikre, at oversvømmelser, der giver miljømæssige og materielle skader, ikke sker for hyppigt. Ishøj Forsyning dimensionerer regnvandsledningerne, så stuvning til terræn forekommer sjældnere end hvert 5. år. Dette er ikke ensbetydende med, at der forekommer skader på ejendomme, infrastruktur eller offentlige bygninger hvert 5. år, men at der hvert 5. år statistisk forekommer en ukontrollerbar situation, hvor regnvandssystemet ikke kan lede vandet bort. Ishøj Forsyning ønsker med dette at informere om muligheden for at Ishøj Kommune definerer et ensartet serviceniveau for skadesvoldende oversvømmelser afhængig af arealanvendelse og dermed potentiel materiel skadesomfang. Oversvømmelsesområde Gentagelsesperiode (T) Definition Marker, natur, park mfl. 10 år Indenfor matrikel Beboelsesområder 20 år Terrænkote ved sokkel Industri, erhverv, institutioner mfl. 30 år Terrænkote ved sokkel Følsom infrastruktur, fx jernbane 50 år Defineres specifik af myndighed Tabel 2. Serviceniveau for oversvømmelser, der kan medføre materieller eller miljømæssige skader, jfr. DS/EN 752 den europæiske og danske standard for afløbssystemer. Ovenstående vil ved vedtagelse kunne indarbejdes i sektorplanerne og gælde ved nyudstykninger. Eksisterende områder kan tilpasses dette serviceniveau samtidig med klimatilpasning. For begge tilstræbes det at sikre, at oversvømmelser, der forekommer hyppigere end kriterierne i tabel 2, holdes i områder, hvor der ikke forårsages materiel skade. Dette kan sikres på mange måder, fx ved at regulere terræn eller styre vandet i regnvandskloakkerne, så oversvømmelser sker i områder med lavere prioritet eksempelvis marker og grønne områder. Inden en eventuel vedtagelse af de skærpede servicekrav for oversvømmelse bør de tekniske og økonomiske konsekvenser kortlægges og indgå i beslutningsprocessen, idet anlægsudgiften for etablering af afløbssystemet vokser med gentagelsesperioden for den regn, som afløbssystemet dimensioneres for at have kapacitet til. Dette bør sættes i sammenhæng med de reducerede omkostninger til afhjælpning af skader som følge af oversvømmelser. Ishøj Forsyning er frem til politisk godkendelse af ovenstående servicekrav ikke forpligtet til at overholde serviceniveauerne angivet i tabel 2, men arbejder hen imod serviceniveauerne inden for rammerne af prisloftet.

11 Side 10 5 KLIMAFORANDRINGER 5.1 Status for viden om globale klimaforandringer Klimaet ændrer sig, og fremtidige menneskeskabte klimaændringer kan ikke undgås, selv hvis det hurtigt skulle lykkes at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser. Der arbejdes i Danmark med tre ligestillede klimascenarier, baseret på IPCCs rapport fra 2007, som vurderes at være de mest sandsynlige: Scenarie A2: Moderat vækst, moderat teknologisk udvikling og fortsat høj befolkningstilvækst. Scenarie B2: Som A2, men med lavere global integration. Scenarie EU2C: EU's målsætning om, at den globale temperaturstigning ikke overstiger 2 C. De beregnede globale klimaændringer forventes at medføre en temperaturstigning på 2,4-3,4 C og en global vandstandsstigning i verd enshavene på 0,43 1,05 m. Nyeste offentliggjorte rapporter tyder dog på at udviklingen går hurtigere end antaget i IPCCs scenarier fra I den forbindelse viser nyeste beregninger med klimamodellerne, at den resulterende vandstandsstigning i verdenshavene er på 0,65-1,3m. Manglen på forpligtende globale aftale for nedbringelse af drivhusgasudslippet medfører, at IPCCs scenarie A2 vurderes at være det mest realistiske scenarium af de opstillede. Ishøj Forsyning anvender IPCC scenarie A2, men vil løbende opdatere klimaplanen i takt med ny viden på området bliver publiceret og anerkendt. 5.2 Det danske klima Ændrede nedbørsmønster og stigende vandstand i havet vil gøre afvanding af lavtliggende områder, særligt i kystzonen, hvor omkring 43 % af Danmarks befolkning bor, vanskeligere. De målte klimaændringer i Danmark de sidste 150 år har været en stigning i middeltemperatur på 1 C og den gennemsnitlige årsnedbør e r steget med 14% med store regionale forskelle. De globale klimamodeller opererer med stor opløselighed, og genererer dermed ikke præcise konklusioner om de klimaændringer vi kan forvente i Danmark. DMI s regionale model HIRHAM, med randværdier fra DMI s globale klimamodel og IPCCs scenarier, er en tilpasning af de globale prognoser til at vise effekterne af de forventede klimaændringer på det danske klima. Det er også disse beregninger der danner baggrund for de officielle udmeldinger, herunder i den danske regerings klimatilpasningsstrategiplan. Overordnet set viser DMIs beregninger, at tendensen går imod varmere og vådere vejr med hyppigere ekstremer, hvilket også bekræftes af flere udenlandske undersøgelser.

12 Side 11 Temperaturstigning 0,7 til 4,6 C Vandstandsstigning i havet 0,43m 1,05m (ny analyse pågår) Vinternedbør Sommernedbør +20 til 40% (antal mm) - 10 til 15% (antal mm) Fordampning + 0 til 6% Ekstremnedbør Grundvandsstigning +20% flere hændelser end i dag -0,25 til +1,5m (lokalt betinget) Analysen af den simulerede nedbør viser tendens til tørrere somre, vådere vintre og hyppigere forekomst af kraftig nedbør, specielt om efteråret. For Danmark beregnes en stigning i årlig nedbør på % med den største vækst om vinteren (+20-40%) og mulighed for et svagt fald om sommeren (-10-15%). Alt i alt vil det ikke regne hyppigere, men når det regner, vil det regne kraftigere. Den øgede nedbør vil have en direkte effekt på afstrømningen til vandløbene. For Danmark beregnes en forøgelse i perioden december-april på omkring 10 til 40%. I samme periode sker den største grundvandsdannelse, hvilket jfr. GEUS beregninger kan føre til stigninger i grundvandsspejlet på -0,25 til 2m afhængig af vandstand i havet og lokale hydrogeologiske forhold. Der er i modelberegningerne fra Danmarks Klimacenter en tendens til lidt større stormaktivitet med hyppigere vinde fra vest, der kan forøge risikoen for stormfloder i det vestlige Danmark, mens der ikke kan påvises markante ændringer i de indre danske farvande. Kystnære kommuner skal være opmærksomme på den forventede havspejlsstigning i de danske farvande, som potentielt kan resultere i oversvømmelser, forøgede opstuvninger i afløbssystemer og vandløb samt stigende grundvand Ændring af vandstand for Køge Bugt Afsmeltningen af gletschere, is på polerne og termisk udvidelse af vand i havene vil få vandstanden i verdenshavene til at stige, herunder også de indre danske farvande. I Køge Bugt forventes udviklingen i vandstandsstigningen at være ca. +81cm i år Dertil skal lægges landhævning, normal tidevandsvariation og stigninger i ekstremvandstande som følge af ændrede vindforhold. Vandstandsstigningen modvirkes generelt af landhævningen fra sidste istid. For Ishøj Kommune medfører dette, at der skal korrigeres med cirka 0,075m frem mod år 2100 Den daglige tidevandscyklusamplitude gør at vandspejlet bevæger sig mellem -0,20 og 0,20m herfra omtalt som daglig højvande.

13 Side 12 DMI måler vandstand og udfører ekstremstatistik for vandstande i hele landet. Drogden Fyr er den bedst placerede vandstandsmåler i forhold til Køge Bugt denne er fundet mest repræsentativ for forholdene i Ishøj Havn. Figur 1. Ekstremstatistik baseret på målinger ved Drogden Fyr, som er nærmeste station og sammenlignelig i forhold til vandstandene i Køge Bugt. Statistiske middelvandstande 100 år, 50 år og 20 år VS100 = 148 cm med spredning 14 cm VS50 = 141 cm med spredning 12 cm VS20 = 132 cm med spredning 10 cm. Ved at rangordne de målte ekstremer kan 1 års vandstanden bestemmes til: VS1 = 90 cm. Kilde: Farvandsstyrelsen ekstremstatistik for Drogden Fyr Data målt i perioden til leveret af Farvandsvæsenet. Af ovenstående fremgår det, at Køge Bugt cirka en gang om året står over kote 0,9m. Hvert 10. år er vandstanden over kote 1,25m og hvert hundrede år kote 1,48m. Modelberegninger for de indre danske farvande viser, at påvirkningen fra de fremtidige hyppigere storme fra vestlig retning maksimalt vil hæve vandstanden med 5-10cm ved en års hændelse. Kilde DMI Fremtidens havniveau, opdateret

14 Side 13 Med det nuværende videnskabelige vidensgrundlag kan ekstremstatistikken for Køge Bugt frem mod år 2100 ikke opgøres eksakt. Ishøj Forsyning forholder sig derfor til de data der er til rådighed på nuværende tidspunkt, men inddrager muligheden for yderligere stigninger som vidensniveauet øges statistik Forventet stigning Landhævning Vind I alt Normal daglig variation +0,20m +0,80m -0,075m 0 0,93m 1 års vandstand +0,90m +0,80m -0,075m 0 1,63m 50 års ekstrem vandstand 1,41m +0,80m -0,075m +0,10m 1,97m 100 års ekstrem vandstand 1,48m +0,80m -0,075m +0,10m 2,31m Tabel 3. Vandstande i dag og ændringer frem mod år 2100 baseret på Kystdirektoratets statistikker og IPCC scenarie A2 prognoser korrigeret for landhævning og vindpåvirkning. Konkret for Ishøj Forsyning betyder dette, at i takt med at vandstande i havet stiger skal regnvandssystemet aflede til højere vandspejl i åerne og indsøerne, såfremt eksisterende diger langs kysten ikke forhøjes og forstærkes. Stigende vandspejl vil medføre, at afledning af overfladevand fra vandløb og regnvandskloak til Køge Bugt vanskeliggøres og at grundvandet vil stige kystnært. Ishøj Forsyning vil arbejde for, at klimatilpasning af digerne suppleres med foranstaltninger for afledning af overfladevand under ekstremvandstand i Køge Bugt Ændrede nedbørsmønstre Klimaforandringerne vil medføre en ændring i nedbørsmønstre. I takt med stigende temperaturer, som følge af klimaændringerne, vil atmosfæren indeholde mere vanddamp og derfor vil nedbørsmængderne stige og antallet af ekstreme nedbørshændelser vil stige. For Ishøj området forventes følgende ændringer frem mod år Årlig nedbør stiger fra ca. 600 mm/år til 650 mm/år Hyppigheden for ekstremregn øges ca. 3-5 gange i forhold til i dag Sommernedbør reduceres 10-15% Vinternedbør stiger ca % Konkret betyder dette, at regnvandskloakkerne og regnvandsbassiner ved renovering eller nyanlæg skal opdimensioneres for at opretholde eksisterende serviceniveau og national funktionspraksis mht. opstuvning til terræn i anlæggenes levetid.

15 Side Ændringer i grundvandsstand og søer De større nedbørsmængder over året, primært i vinterperioden, vil sammen med øget fordampning om sommeren, medføre ændringer i grundvandsdannelsen og vandstande i søer. På sjælland forventes grundvandsdannelsen at stige fra cirka 48 mm/år til 51 mm/år. Dette lyder måske ikke af så meget, men i Sjællands lerede jorde vil dette medføre en stigning i grundvandsspejl på 0,25 1,0m. Ud fra hydrogeologiske modelberegninger viser, at grundvandsspejlet på Vestegnen stige op til 0,3m uden at tage vandstandsstigning i Køge Bugt i regning. Grundet digerne ved kysten og indsøerne vil grundvandsstanden i Strandområdet sandsynligvis ikke øges mere end 30cm som følge af stigende vandstand i Køge Bugt, se afsnit 5.2.1, såfremt vandstanden i indsøerne kan holdes lavere end Køge Bugt. Omvendt, hvis vandstande i indsøerne permanent stiger, vil grundvandsstanden forskydes tilsvarende opad kystnært, med gradvist aftagende effekt ind i landet. Den kraftige vandindvinding i kommunen indgår i fastlæggelsen af det eksisterende grundvandsspejl, og kan have indflydelse på om grundvandet stiger, falder eller forbliver i samme niveau som følge af klimaændringerne. Ishøj Forsyning henholder sig derfor til, at der kan forekomme en stigning af grundvandsspejlet på op til 0,3m. Stigende grundvandsstand vil medføre stigende vandstand i søer og åbne regnvandsbassiner. Dog vil perioden med lav vandstand øges, da nedbørsmængderne om sommeren vil falde og fordampningen øges. Sæsonvariationen vil altså være større end i dag. For Ishøj Forsyning vil disse ændringer i vandkredsløbet betyde, at de grundvandsrelaterede problemer i dag med indsivning i kloakledninger vil stige og jordens infiltrationskapacitet vil falde så der ved kraftig nedbør vil være større afstrømning til regnvandssystemet Ændringer i afstrømning i åer Reducerede nedbørsmængder og øget fordampning vil forlænge perioden med lav afstrømning, sommerafstrømning, i op til to måneder frem til november måned. Vinterafstrømningen forventes dog at stige markant i forhold til i dag, primært grundet øgede nedbørsmængder og dermed stigende grundvandsspejl. For Sjælland som helhed forventes vinterafstrømningen at stige med 30-50%. Beregninger viser, at middelafstrømningen i sjællandske vandløb øges med op til 30%. I Ishøj er det primært St. Vejle å og Ll. Vejle å der vil blive påvirket af disse ændringer. Den lave sommerafstrømning er ikke et problem for afledningen af overfladevand og udløb fra regnvandsledningerne, mens dette kan blive et problem i perioden december til april, hvor vandspejlene i åerne og søerne vil være højere end i dag. For både St. Vejle å og Ll. Vejle å har de seneste års kraftige nedbørshændelser givet problemer med oversvømmelser og tilbagestuvning i regn- og spildevandsledninger. Klimaforandringerne vil medføre, at disse hændelser kommer 3-5 gange så hyppigt som i dag.

16 Side Klimaændringernes konsekvenser for Ishøj Forsyning Klimaforandringerne betyder, at Ishøj Forsynings bassiner, regn- og spildevandsledninger i stigende omfang vil blive påvirket af vand udefra, nedefra og ovenfra. Afstrømningen fra urbane og landlige områder vil som følge af ændrede nedbørsforhold øges. Stigende grundvandsstand vil reducere kapaciteten i afløbssystemer ved øget infiltration samt reducere infiltrationskapaciteten i jorden, og dermed føre til stigende afstrømning i åerne. Højere vandspejl i åerne og i Køge Bugt vil forringe udledningsforholdene fra regnvandskloakkerne og overfladevand i kommunen. Konsekvensen af dette vil være hyppigere oversvømmelser fra regnvandssystemet, hyppigere oversvømmelser fra åerne og hyppigere terrænoversvømmelser som følge af reduceret infiltrationskapacitet i jorden. Stigende vandstand i Køge Bugt medfører, at åerne og afløbssystemerne skal aflede i et højere niveau. Der kan derfor opstå oversvømmelsesproblemer og høj grundvandsstand nær åerne og særligt i Strandområdet. For at være på forkant med denne udvikling er det afgørende for Ishøj Forsyning gradvist at klimatilpasse regnvandssystemerne og samtidig at indgå i samarbejde med kommunen og nabokommuner om klimatilpasning af åerne og digerne.

17 Side 16 6 KORTLÆGNING AF KLIMATRUSLEN Klimaændringerne må forventes at have stor konsekvens for Ishøj Forsynings ansvarsområder, se afsnit 5. Dertil kommer kommunens geografiske beskaffenhed mellem 2 å-udløb og en tæt beboet kystlinje, der øger kommunens sårbarhed overfor de forventede klimaændringer. Kortlægningen udpeger de områder, hvor der vurderes at være en potentiel risiko for oversvømmelse og skade på eksisterende forhold i kommunen i tilfælde af skybrud og stormflod. Dette sammenholdes med eksisterende kapacitetsforhold i regnvandssystemet og omfanget af kapacitetsproblemerne som følge af klimaændringerne såfremt regnvandssystemet ikke klimatilpasses. Kortene er udarbejdet med henblik på også at kunne indgå i andre kommunale forhold end klimatilpasning af afløbssystemer og regnvandsbassiner. Fx er planlovgivningen et vigtigt middel til at reducere de negative samfundsøkonomiske konsekvenser af klimaændringerne ved for eksempel ikke at tillade nybyggeri i risikoområder, indføre nedsivning af regnvand i lokalplanlægningen og planlægge arealanvendelsen, så oversvømmelser sker hvor de gør mindst skade. Herunder følger en oversigt over resultaterne af risikokortlægningen af Ishøj Kommune. 6.1 Vandstandsstigninger i Køge Bugt Den fremtidige vandstand i Køge Bugt er beskrevet i afsnit 3.2. Der skelnes i kortlægningen mellem daglig normal højvande og ekstrem højvande, se tegning TF1G_100 og TF1G_101. Kortlægningen viser, at vandstanden overstiger digerne cirka ved kote 225cm DVR90 (usikkerhed 10-15cm). Det laveste punkt på digerne er inde i Ishøj Havn, hvor bølgebryderne ved havneindløbet sikrer lav bølgehøjde inde i havnen. Langs kysten er digerne højere for at kunne håndtere højere bølger. Overstiger vandstanden i Køge Bugt kote 2,25m DVR90 har det store konsekvenser for Ishøj Kommune. Hovedparten af kommunens areal syd for Ishøj Strandvej vil oversvømmes og oversvømmelsen vil langs St. Vejle å brede sig helt op til Vallensbæk Sø og Tranegilde mose. Dele af Tranegilde Landsby vil også oversvømmes, samt nyttehaverne langs Vejle Å og Ishøj Sportscenter. Det er i nærværende undersøgelse ikke undersøgt hvilke dimensioneringsparametre eksisterende diger er udført efter. Kystdirektoratet, som er myndighed for kystbeskyttelse i Danmark, anbefaler en dimensionsgivende digehøjde svarende til en 50 års ekstrem vandstand med et lokalt betinget tillæg for frihøjde og bølgehøjde. Er eksisterende diger udført efter disse retningslinjer er summen af frihøjde og bølgehøjde cirka 90cm. Klimatilpasses eksisterende diger i Ishøj ikke, vil designet i år 2100 være for under en 1 års vandstand i Køge Bugt

18 Side cm digehøjde 90cm sikkerhed = 141cm < 163cm (1 års vandstand i Køge Bugt) Skal eksisterende serviceniveau, 50 års ekstrem vandstand, opretholdes, skal digerne forstærkes og forhøjes til kote: 197cm vandstand + 90cm sikkerhed = 287cm DVR90 Forhøjes serviceniveauet, så borgerne er sikret mod en 100 års vandstand, skal digerne forhøjes til minimum kote 321cm. Til sammenligning dimensioneres diger i Holland efter en års hændelse nær floderne, mens diger mod havet designes efter en års hændelse med 50cm sikkerhed. Klimatilpasning af diger og kystsikring er et fokusområde i mange kommuner. Med vedtagelsen af EU s oversvømmelses direktiv i 2007, stormflodshændelserne i blandt andet 2006 og den generelle debat om klimatilpasning er der fokus på risikoen for materiel skade og tab af menneskeliv som følge af stormflod. Kystsikring reguleres i dag efter Lovbekendtgørelse om kystbeskyttelse (LBK. nr. 267 af 11/3/2009). I følge lovgivningen er det grundejer, der har ansvar for at beskytte ejendommen mod oversvømmelse fra havet. Kommunalbestyrelsen kan dog godt gennemføre kystsikringsforanstaltninger og kan også træffe beslutning om ekspropriation til gennemførelse af kystbeskyttelsesforanstaltningerne. Ishøj Forsyning forudsætter i nærværende klimatilpasningsplan, at Ishøj Kommune i samarbejde med nabokommuner, kystdirektoratet, grundejere og andre aktører i tide klimatilpasser digerne langs strandparken, så vandstanden i indsøerne og åerne holdes nede. 6.2 Grundvandsforhold Klimaforandringerne forventes at medføre stigende grundvandsspejl op til 30cm i forhold til i dag, som følge af øget nedbør i vinterhalvåret, hvor grundvandsdannelsen er størst. Grundvandsspejlet er kortlagt ud fra samtlige tilgængelige databaser for boringer og vandspejl i området og ekstrapoleret ud over Ishøj Kommune. Dette niveau er derefter parallelforskudt 30cm op. Det skal pointeres, at kortlægningen ikke tager højde for lokale dræn, indsivning i kloakledninger, private omfangsdræn, private drikkevandsboringer mv., der kan sænke grundvandsstanden lokalt, ligesom fremtidige ændringer i vandindvindingen i kommunen ikke indgår i kortlægningen. Tegning TFPG_201 og TFPG_202 viser, at denne stigning mange steder vi medføre, at grundvandspotentialet flere steder når over terræn. Dette drejer sig primært om Tranegilde mose, langs St. Vejle å, Vejlebroparken, Ishøj Sportscenter men også centrale områder som omkring Jægerbuen.

19 Side 18 Tranegilde mose holdes i dag kunstigt tør ved udpumpning af vand til St. Vejle å. Stigende grundvandsstand vil betyde, at mosen vil være sværere at holde tør og at pumpeudgifterne må forventes at stige. Der kan opstå nye vådområder langs St. Vejle å, fx ved Køge Bugt motorvejen, ved nyttehaverne ved Vejlebroparken og ved Ishøj Sportscenter. Ved Jægerbuen vil der sandsynligvis ikke opstå et egentligt vådområde, men området kan blive påvirket ved fugtskader i kældre, i vejes bærelag og på fundamenter. I landzonen og omkring Ishøj Landsby vil der ligeledes være steder, hvor grundvandsspejlet vil stå tæt på eller over terræn. Det kan betyde, at visse områder vil være vanddækkede om vinteren og foråret, og at der kan opstå permanente vådområder og søer. Målinger i spildevandssystemet har vist, at der er ikke uvæsentlige mængder af uvedkommende vand, som optager kapacitet og øger udgifterne til at pumpe og rense spildevandet. Dette vand kommer ved enten fejltilslutninger af regnvand eller indsivende grundvand. Stigende grundvandsspejl vil medføre, at flere ledningsstrækninger både i regnvandsog spildevandskloakkerne vil være grundvandspåvirkede. Dette vil sandsynligvis medføre større indsivningsmængder. Tegning TF1G_600, TF1G_601, TF1G_602 og TF1G_603 viser henholdsvis regnvands- og spildevandsledninger under eksisterende og forventet fremtidigt grundvandsspejl. Som det fremgår, er store dele af både regnvands- og spildevandsledningerne grundvandspåvirkede i dag, og ved 30cm stigning i grundvandsspejl vil hovedparten af kommunens spildevandsledninger ligge under grundvandsspejl. Kloakrenovering har i til formål blandt andet at gøre kloakker tætte for at reducere indsivning og uvedkommende vand. Ishøj Forsyning vil løbende at monitere mængden af uvedkommende vand og gradvist tætne afløbssystemet som en del af renovering og klimatilpasningsindsatsen i kommunen. 6.3 Afstrømning i vandløb Klimaforandringerne vil medføre større sæsonvariation for afstrømning i vandløbene. I vinter og forårsperioden vil afstrømningen øges, hvilket vil medføre stigende vandstande i åen, øget risiko for oversvømmelser og forringelse af udløbsforholdene fra afløbssystemet til åen. Naturlige vandløb vil fra tid til anden oversvømme omkringliggende terræn. Problemerne opstår i de områder, hvor der er i vandløbenes naturlige, nutidige som historiske, oversvømmelsesområder er blevet opført ejendomme, veje eller andet. Der fokuseres i nærværende vurdering af fremtidige problemområder kun de steder langs åerne, hvor oversvømmelser kan medføre skader på bygninger og infrastruktur. Der er i nærværende kortlægning ikke foretaget kapacitetsberegninger for åerne, og vurderingerne beror alene på den hydrologiske terrænanalyse, hvor lavninger omkring og langs åen angiver, hvor oversvømmelser først vil indtræffe når vandstanden i åen overstiger bredderne.

20 Side 19 St. Vejle Å Vandstanden og afstrømningen i St. Vejle å er styret af udløbet fra Vallensbæk sø og vandbremsen i Bækrenden ved Vallensbæk Landsby. I tilfælde af nødoverløb fra Vallensbæk sø, hvert 15. år, vil der komme meget mere vand i åen, hvilket kan medføre oversvømmelser langs vandløbet. Som det fremgår af tegning TF1G_200 er Tranegilde Mose, og området mellem motorvejen og jernbanen, lavninger med større arealer, hvor der er særlig stor oversvømmelsesrisiko ved høj vandstand i åen. I Ishøj Kommune er der ikke mange bebyggelser tæt på St. Vejle å. Ud over de grønne arealer langs åen er Nyttehaverne ved Vejlebrovej og Ishøj Idrætscenter de ejendomme, der er i egentlig oversvømmelsesrisiko ved forhøjet vandstand i åen. Forhøjet vandstand i åen medfører erfaringsmæssigt, at overfladevand fra regnvandssystemet og dræn, skal afledes i et højere niveau, og det medfører at afløbssystemet har mindre kapacitet og oversvømmelsesrisikoen i de urbane områder nær åen er dermed højere. Ll. Vejle Å Åen ligger langs kommunegrænsen til Greve Kommune. Flere steder langs åen er der lavninger, hvor oversvømmelser i tilfælde af høj vandstand vil opstå. Pilemøllevej, idrætspladsen ved Ishøj Søvej og området omkring Mosevej og Ådalsvej ligger nær åen, hvor høj vandstand kan give problemer for bygningerne tættest på åen. Baldersbækken Langs Baldersbækken ligger der ejendomme ved Broenge, Industrikrogen og Ørnekærsvænge, hvor der ved høj vandstand kan være øget oversvømmelsesrisiko. Vandstandsstigningerne som følge af 30% afstrømning er for hvert udløb fra regnvandssystemet beregnet og indgår dermed i kapacitetsberegningerne for regnvandssystemet i Ishøj Kommune. 6.4 Kapacitetsforhold i afløbssystemer Ishøj Forsyning vil ved nyanlæg og renovering af regnvandssystemet sikre funktionskravene i skrift 27-29, der foreskriver at regnvandet må være fuldtløbende 1 gang hvert år og statistisk set ikke stuve over terræn oftere end hvert 5. år. Hovedparten af regnvandsledningerne i kommunen er anlagt i årene , hvor den dimensionsgivende regnintensitet var væsentligt lavere end i de i dag gældende dimensioneringsforskrifter. Dette indebærer, at størstedelen af regnvandsledningerne i kommunen ikke overholder dagens nationale funktionskriterier. De forventede ændrede nedbørsmønstre som følge af klimaforandringerne vil forværre kapacitetsforholdene yderligere.

Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Oktober 2013 Udgivelsesdato : 28. oktober 2013 Projekt : 30.6666.89 Udarbejdet : Alvaro Fonseca og Uffe Gangelhof Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Ishøj

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Klimatilpasning af Tranegilde Landsby

Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Idékatalog og skitseprojekt April 2012 Udgivelsesdato : 27. april 2012 Projekt : 30.6666.79 Udarbejdet : Uffe Gangelhof, Rikke Hedegaard Jeppesen, Anne Hansen og Camilla

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Første generation Udgivelsesdato : 21. maj 2014 Vores reference : 21.3412.18 Udarbejdet : MVB, MIA, AKH og UFG Kontrolleret : FKL FA Kommune : US, MJ Side

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 19 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser F& U rapport nr. 5 ISBN: 87-90455-74-6 DANVA Rapport Marts 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan KPT1 Kommuneplantillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 13 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 2013. Forslag til tillæg 1, Klimatilpasningsplan, til Stevns Kommuneplan 2013 er fremlagt

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014

Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Forord Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier

Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier ARBEJDSRAPPORT Dorthe Hedensted Lund SKOV & LANDSKAB 120 / 2010

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Klimaændringer. Forurenet jord- og grundvand

Klimaændringer. Forurenet jord- og grundvand Klimaændringer Forurenet jord- og grundvand Notat, Miljø- og Ressourcer Region Sjælland 2014 Titel: Klimaændringer. Forurenet jord og grundvand ISBN-nummer: 978-87-92026-68-2 Udgivet af: Region Sjælland,

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017 UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 1 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil

Læs mere

Klimasikring af Hedensted Kommune

Klimasikring af Hedensted Kommune Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats overfor effekterne af klimaforandringerne Februar 2008 UNDER ENDELIG FÆRDIGGØRELSE Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 233 Offentligt N O T AT T I L MP U AL M D E L SPØRGSMÅL 233 25. januar 2009 Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

sommeren. Det er den totale CO2-reduktion der er afgørende ikke blot det lokale

sommeren. Det er den totale CO2-reduktion der er afgørende ikke blot det lokale Klima og miljø Redegørelse - Klima og miljø Klimaudfordringerne og bæredygtig udvikling Udledningen af CO2 og andre drivhusgasser ændrer klimaet for hele kloden. For Vallensbæk betyder klimaændringer højere

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere