Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt :

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69"

Transkript

1 Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Januar 2011 Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : Udarbejdet : Uffe Gangelhof og Alvaro Fonseca Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORORD 3 2 RESUME 4 3 VISION FOR KLIMATILPASNING 7 4 MÅLSÆTNING Minimumsfunktionskrav for regnvandssystemet Oplysning om mulighed for skærpet serviceniveau for oversvømmelser 9 5 KLIMAFORANDRINGER Status for viden om globale klimaforandringer Det danske klima Ændring af vandstand for Køge Bugt Ændrede nedbørsmønstre Ændringer i grundvandsstand og søer Ændringer i afstrømning i åer Klimaændringernes konsekvenser for Ishøj Forsyning 15 6 KORTLÆGNING AF KLIMATRUSLEN Vandstandsstigninger i Køge Bugt Grundvandsforhold Afstrømning i vandløb Kapacitetsforhold i afløbssystemer Samlet vurdering af risikoområder Strandområdet Centrale Ishøj Landsbyerne 23 7 PROCESSEN Effektuering af klimatilpasningsplanen Administrative forhold Lovgivning Forhold til Ishøj Kommunes Kommuneplan National klimatilpasningsstrategi Dimensionering af regnvandssystemet 31

3 Side Sikkerhedstillæg og klimatilpasning Bassindimensionering Innovative løsninger og bæredygtighed Konventionel teknologi Bæredygtig regnvandshåndtering Styring og varsling 37 8 MODELLERING, RISIKOVURDERING OG FORNYELSESPLAN Tværfagligt samarbejde Klimatilpasning er i fuld gang 40 9 PRIORITERING AF INDSATS Prioritering af udfordringer klimaworkshop Prioritering af udfordringer Prioritering af muligheder Bedre bymiljøer ved tværfagligt samarbejde Prioritering af indsatsområder efter risiko REFERENCER 50

4 Side 3 1 FORORD Ishøj Forsyning og Ishøj Kommune gør en stor indsats med henblik på at reducere udslippet af drivhusgasser, og dermed bidrag til den globale forebyggelse af klimaændringer. Ud over dette ønsker Ishøj Forsyning også at sikre sig mod følgerne af klimaændringerne. Ishøj Kommunes er som kystkommune særligt sårbar over for følgerne af højvande i Køge Bugt og mere nedbør, som samlet set vil kunne medføre hyppigere oversvømmelser og forringelse af livskvaliteten i kommunen. Hele vandkredsløbet er derfor vigtigt når kommunens klimatilpasning skal planlægges og udføres. Der er påviseligt allerede sket ændringer af det danske klima, og strukturerne i de danske byer skal tilpasses stigende vandstand i havet og ændrede nedbørsmønstre. Der er derfor behov for gradvist at tilpasse, ikke kun afløbssystemer, men også vandløb, veje, diger og arealanvendelsen generelt til det fremtidige klima. Ishøj Forsyning bærer en del af ansvaret for at beskytte kommunens borgere, virksomheder og samfundsværdier mod de skader og omkostninger, som kan følge af overbelastninger af afløbssystemerne i kommunen. Der har de sidste 10 år været en stigning i antallet af såkaldte ekstremnedbørshændelser. Flere gange har Ishøj Kommune, blandt andet i 2007, oplevet oversvømmelser både fra afløbssystemerne, åerne og søerne i området. Flere tiltag er gjort for at forbedre disse forhold herunder nyt klimatilpasset afløbssystem for strandområdet, oprensning af regnvandsbassiner og projekterne for forbedring af afstrømningsforholdene i St. Vejle å, men der skal gøres meget mere de kommende år. Særligt kloakområdet er kendetegnet ved at have en lang investeringshorisont. Dette betyder, at en del af de strategiske og planmæssige beslutninger, der tages i dag, vil have effekt de næste år. Der foreligger derfor et ønske fra Ishøj Forsyning om at supplere den normale renoveringsindsats med en systematisk klimatilpasningsindsats med baggrund i en klimatilpasningsplan for dermed gradvist at fremtidssikre afløbssystemerne og forebygge oversvømmelser frem for at rydde op. Klimatilpasningsplanen har stor berøringsflade med kommunens forvaltninger og planer herunder blandt andet kommuneplan, spildevandsplan, vandplanerne og kommunens øvrige klimatiltag. Derfor ønsker Ishøj Forsyning at indgå i tæt samarbejde med kommunen for at sikre bæredygtig og tværfagligt funderede klimatilpasningsløsninger. Bestyrelsesformand, Seyit Ahmet Özkan

5 Side 4 2 RESUME Klimaændringerne vil medføre stigende vandstande i havet, øget nedbørsmængder og hyppigere ekstremnedbørshændelser. Ishøj Kommune er som lavtliggende kystkommune særlig følsom for disse ændringer i vandkredsløbet, og Ishøj Forsyning bærer ansvaret for at sikre, at borgerne i Ishøj Kommune også i fremtiden vil have et velfungerende kloaksystem. Dette indebærer, at kloaksystemerne i kommunen gradvist skal klimatilpasses til det fremtidige klima. Kloaksystemer er ud over at være noget af samfundets dyreste infrastruktur, kendetegnet ved at have en lang levetid og dermed investeringshorisont. Kloakker, der etableres og renoveres i dag, skal holde i år. Med konventionelle systemer bortledes regnvand hurtigt og sikkert op til en vis grænse, hvor systemernes kapacitet er opbrugt. Klimatilpasning af disse systemer vil blandt andet medføre etablering af større rør og regnvandsbassiner for at opretholde samme funktion som i dag. Ishøj Forsyning har en vision om at klimatilpasse afløbssystemerne, baseret på nyeste viden og teknologi, ved at tilbageholde, forsinke og styre regnvandet frem for alene at opgradere kapaciteten af kommunens afløbssystemer (frem for kun at lægge større rør). Dette indebærer muligheder for at integrere vand som et rekreativt element i by- og parkmiljøer og derved tage højde for klimaændringerne allerede på planlægningsstadiet af nye byområder og ved renovering samt genplanlægning af eksisterende. Klimatilpasningsplanen har til formål at skabe overblik og systematisere klimatilpasningsindsatsen ved at kortlægge og prioritere risikoområder, identificere rammerne og effektive klimatilpasningstiltag. Tiltagene og prioriteringen af risikoområder integreres i Ishøj Forsynings normale drift og fornyelsesplanlægning, samt tilpasses til fremadrettet at indgå i tættere samarbejde med Ishøj Kommune og nabokommuner om tværfaglig og helhedsorienteret klimatilpasning. Med henblik på at kortlægge sårbare områder i Ishøj Kommune er der udført detaljerede beregninger for vandkredsløbet, og implicit ændringerne i vandkredsløbet, som følge af klimaændringerne. Indeholdt i kortlægningen er vandstand i Køge Bugt, følsomhed ved ekstremnedbør, grundvandsstigning, øget afstrømning i vandløbene og kapacitet i regnvandssystemerne. Ydermere er der på baggrund af en detaljeret terrænmodel udført en analyse af hvordan vand løber på terræn i forbindelse med ekstremhændelser. Summen af kortlægningen udgør et overordnet billede af sårbare områder og giver dermed en indikation om potentielt skadesomfang i tilfælde af ekstrem nedbør, stormflod og påvirkning af øget grundvandsstand. Ishøj Forsyning forudsætter, at klimatilpasning af digerne ved Ishøj Havn planlægges af Ishøj kommune i samarbejde med nabokommuner, kystdirektoratet og andre interessenter, ligesom Ishøj Forsyning og Ishøj Kommune i samarbejde med oplandskommunerne til Vejleåerne indgår i samarbejde om implementering af vandplanerne samt klimatilpasning af åerne.

6 Side 5 På baggrund af kortlægningen er Ishøj Forsynings klimatilpasningsindsats prioriteret efter risikoen for skadesvoldende oversvømmelser. Med baggrund i kortlægningen er der udført en række konsekvensanalyser af historiske oversvømmelseshændelser, kapacitetsproblemer i afløbssystemet, hydrologi, indsivning af grundvand i spilde- og regnvandsledninger samt ejendomsdata. De højest prioriterede oplande er, 1. Strandområdet 2. Ishøj Landsby 3. Tranegilde Prioriteringen indgår i Ishøj Forsynings Handlingsplan for fornyelse af kloaksystemet. Hvert område bør inden der udarbejdes en fornyelsesplan for området gennemgå detaljeret modellering for at identificere de teknisk og økonomisk mest fordelagtige klimatilpasningsløsninger, som derefter indgår i fornyelsesplanen for oplandet. Mulighederne for anvendelse af fx LAR 1 elementer, krav til belægningsprocent eller ønsket om etableringen af flere regnvandsbassiner og vand i byen er betinget af et godt tværfagligt arbejde mellem Forsyningen og kommunen. Ishøj Forsyning inviterede kommunens forvaltninger til en tværfaglig workshop i august 2010 for at udbrede kendskabet til klimatilpasningsplanen, samt identificere problemstillinger, der med fordel kan løses i fællesskab. Resultatet blev en række fælles udfordringer, som efterfølgende er blevet rangeret efter risiko for skader og påvirkning af forsyningen og kommunen. Ved samme lejlighed blev der identificeret løsningsmuligheder, som ligeledes er blevet rangeret efter effekt. En række af de drøftede udfordringer er ens for byplanlægning, miljøforvaltningen og Ishøj Forsyning, og tilsvarende er der sammenfaldende muligheder for at imødekomme effekten af klimaændringerne. Dette fordrer et fremtidigt stærkere samarbejde mellem Ishøj Kommune og Ishøj Forsyning. De senere års hyppigere kraftige nedbørshændelser har medført, at klimatilpasningsarbejdet allerede er godt i gang. I Strandområdet, som er prioritet 1 i nærværende plan, er etablering af et nyt klimatilpasset regnvandssystem i gang. Ligeledes er der ved ombygning af Stationsforpladsen blevet klimatilpasset i form af krav til forsinkelse, etablering af grønne tage og klimatilpasning af afløbsledningerne. For området med prioritet 6, Bredekærs Vænge, er der foretaget detaljerede oversvømmelsesmodelberegninger, Mike FLOOD, for at identificere oversvømmelsesudbredelsen ved forskellige nedbørshændelser og afprøve effekten af forskellige LAR løsninger som grønne tage og nedsivning på egen grund. Der kører et måleprogram for at kortlægge indsivning og fejltilslutninger i spildevandssystemet og Ishøj Forsyning deltager aktivt i samarbejdet med de øvrige oplandskommuner til St. Vejle Å om klimatilpasning og implementering af vandplaner. 1 LAR står for Lokal Afledning/håndtering af Regnvand og det er en faglig betegnelse for flere forskellige måder at håndtere regnvand på lokalt i et område. Hvilket betyder at regnvandet forsinkes, tilbageholdes, nedsives, fordamper og i vid udstrækning holdes synlig på overfladen i stedet for straks at lede regnvandet ned under jorden og væk i en traditionel rørløsning.

7 Side 6 Med klimatilpasningsplanen har Ishøj Forsyning en køreplan for systematisk at klimatilpasse afløbssystemerne i kommunen og planen kan danne ramme om det tværfaglige samarbejde der kan åbne for anvendelse af mere bæredygtige teknologier som implementering af LAR elementer forsinkelse af regnvand i form af integrering af vand i byen og øvrige innovative og multifunktionelle løsninger på klimaudfordringerne.

8 Side 7 3 VISION FOR KLIMATILPASNING Ishøj Forsyning har en vision om at klimatilpasse afløbssystemerne, baseret på nyeste viden og teknologi, ved at tilbageholde, forsinke og styre regnvandet frem for alene at opgradere kapaciteten af kommunens afløbssystemer. Dette indebærer at integrere vand som et rekreativt element for derved at tage højde for klimaforandringerne allerede på planlægningsstadiet af nye byområder og ved genplanlægning af eksisterende. En konsekvens af denne vision er, at der i alle byområder nye som eksisterende ønskes nedsivning af regnvand hvor det er muligt. Derudover planlægges et stigende antal forsinkelsesbassiner udformet som åbne bassiner/søer. Disse bassiner ses gerne rekreativt integreret i bymiljøerne med henblik på at skabe flere rekreative områder til glæde for byens borgere. Klimatilpasningsplanen beskriver konsekvenserne af klimaforandringerne for Ishøj Kommune og Ishøj Forsyning. Ud fra kortlægningen vurderes konsekvenserne af stigende vandstand i Køge Bugt, mere og kraftigere nedbør, større afstrømning i åerne, højere grundvandstand og den deraf følgende konsekvens for afløbssystemerne i kommunen. Tiltagene i klimatilpasningsplanen integreres i Ishøj Forsynings fornyelsesplanlægning. Ishøj Forsyning vil styrke samarbejdet med Ishøj Kommune ved blandt andet at være aktiv part i udarbejdelse af sektorplaner og lokalplaner, således at der tidligt i planlægningen tages højde for klimakonsekvenserne. Afvanding skal indgå som en afgørende struktur i fremtidige kommunale planer, og der indarbejdes således eksempelvis områder, der kan benyttes til kontrollerede oversvømmelser, der planlægges multifunktionelle rekreative områder med vand i byen og etablering af våde enge for at fremme naturoplevelserne i kommunen. På den måde ønsker Ishøj Forsyning at fremtidssikre afløbssystemet i Ishøj Kommune.

9 Side 8 4 MÅLSÆTNING De ændrede nedbørsmønstre som følge af klimaændringerne medfører, at eksisterende afvandingssystemer, søer, vandløb og kyststrækninger gradvist skal tilpasses, hvis ikke borgerne skal opleve hyppigere oversvømmelser og forringet serviceniveau i kommunen. Ishøj Forsyning ønsker at fremtidssikre kloakkernes funktion og dermed opretholde det høje serviceniveau til borgere og virksomheder. Kloaksystemerne i Ishøj Kommune er generelt set meget velfungerende og erfaringerne fra de sidste 10 års hyppige ekstreme nedbørshændelser viser, at problemerne med oversvømmelser er centreret omkring nogle få problemområder. Kloakker, regnvandsbassiner og delvist også vandløb og søer skal ikke dimensioneres til at kunne håndtere alle typer regnhændelser, hyppigt forekommende såvel som ekstreme. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt og i teorien vil der altid kunne forekomme en endnu kraftigere nedbørshændelse. Ishøj Forsyning dimensionerer derfor til et givet niveau, som samlet set yder den bedste service for borgerne, både økonomisk og teknisk. Dette indebærer, at hændelser hvor funktionen af afløbssystemet overskrides, betragtes som en beredskabssituation. Når kapaciteten af afløbssystemerne er opbrugt indtræffer en ukontrolleret oversvømmelsessituation. De seneste års teknologiske udvikling gør det nu muligt meget præcist at beregne oversvømmelsesudbredelsen og angive hvor hyppigt forskellige ejendomme, veje eller lignende oversvømmes. Ishøj Forsyning følger National Funktionspraksis, som angiver minimumkrav i forbindelse med beregning af oversvømmelser fra afløbssystemer. Skærpede krav er i den forbindelse overladt til den lokale myndighed, uddybes i 4.1. Ishøj Forsyning har på den baggrund opstillet forslag til nye skærpede mål for det fremtidige serviceniveau med hensyn til skadesvoldende oversvømmelser. 4.1 Minimumsfunktionskrav for regnvandssystemet Eksisterende regnvandssystem i Ishøj Kommune er i tidens løb dimensioneret efter dimensioneringspraksis for afløbssystemer. I 2005 udkom Spildevandskomiteens Skrift 27, som ændrede fremgangsmåde for dimensionering, da det er den for borgeren oplevede hændelse, som er dimensionsgivende, ikke kun en dimensioneringspraksis. Ishøj Forsyning er ansvarlige for, at regnvandssystemet overholder national funktionspraksis og dimensionerer nye systemer efter denne standard. Eksisterende kloaksystem i Ishøj kommune er 100% separatkloakeret det er altså et to-strenget system, hvor regnvand og spildevand løber i separate rør. Funktionspraksis for regnvandssystemet fremgår af tabel 1 herunder. Kriterium Fuldtløbende rør Stuvning til terræn (dækselkote) Tabel 1. Minimumfunktionskrav jfr. Skrift Gentagelsesperiode (T) 1 år 5 år

10 Side 9 Den anbefalede serviceniveau omfatter nyanlæg og tilstræbes også ved større renoveringer af eksisterende afløbssystemer. Ishøj Kommune kan som myndighed pålægge Ishøj Forsyning at operere med skærpede krav jfr. Skift 27-29, se afsnit Oplysning om mulighed for skærpet serviceniveau for oversvømmelser Vand kan kontrolleres til et veldefineret økonomisk forsvarligt niveau. Der kalkuleres ved dimensionering af vandløb, kloakker og søer med en given overbelastningshyppighed. Oversvømmelser er et naturligt fænomen, men kommunen har en forpligtelse til at sikre, at oversvømmelser, der giver miljømæssige og materielle skader, ikke sker for hyppigt. Ishøj Forsyning dimensionerer regnvandsledningerne, så stuvning til terræn forekommer sjældnere end hvert 5. år. Dette er ikke ensbetydende med, at der forekommer skader på ejendomme, infrastruktur eller offentlige bygninger hvert 5. år, men at der hvert 5. år statistisk forekommer en ukontrollerbar situation, hvor regnvandssystemet ikke kan lede vandet bort. Ishøj Forsyning ønsker med dette at informere om muligheden for at Ishøj Kommune definerer et ensartet serviceniveau for skadesvoldende oversvømmelser afhængig af arealanvendelse og dermed potentiel materiel skadesomfang. Oversvømmelsesområde Gentagelsesperiode (T) Definition Marker, natur, park mfl. 10 år Indenfor matrikel Beboelsesområder 20 år Terrænkote ved sokkel Industri, erhverv, institutioner mfl. 30 år Terrænkote ved sokkel Følsom infrastruktur, fx jernbane 50 år Defineres specifik af myndighed Tabel 2. Serviceniveau for oversvømmelser, der kan medføre materieller eller miljømæssige skader, jfr. DS/EN 752 den europæiske og danske standard for afløbssystemer. Ovenstående vil ved vedtagelse kunne indarbejdes i sektorplanerne og gælde ved nyudstykninger. Eksisterende områder kan tilpasses dette serviceniveau samtidig med klimatilpasning. For begge tilstræbes det at sikre, at oversvømmelser, der forekommer hyppigere end kriterierne i tabel 2, holdes i områder, hvor der ikke forårsages materiel skade. Dette kan sikres på mange måder, fx ved at regulere terræn eller styre vandet i regnvandskloakkerne, så oversvømmelser sker i områder med lavere prioritet eksempelvis marker og grønne områder. Inden en eventuel vedtagelse af de skærpede servicekrav for oversvømmelse bør de tekniske og økonomiske konsekvenser kortlægges og indgå i beslutningsprocessen, idet anlægsudgiften for etablering af afløbssystemet vokser med gentagelsesperioden for den regn, som afløbssystemet dimensioneres for at have kapacitet til. Dette bør sættes i sammenhæng med de reducerede omkostninger til afhjælpning af skader som følge af oversvømmelser. Ishøj Forsyning er frem til politisk godkendelse af ovenstående servicekrav ikke forpligtet til at overholde serviceniveauerne angivet i tabel 2, men arbejder hen imod serviceniveauerne inden for rammerne af prisloftet.

11 Side 10 5 KLIMAFORANDRINGER 5.1 Status for viden om globale klimaforandringer Klimaet ændrer sig, og fremtidige menneskeskabte klimaændringer kan ikke undgås, selv hvis det hurtigt skulle lykkes at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser. Der arbejdes i Danmark med tre ligestillede klimascenarier, baseret på IPCCs rapport fra 2007, som vurderes at være de mest sandsynlige: Scenarie A2: Moderat vækst, moderat teknologisk udvikling og fortsat høj befolkningstilvækst. Scenarie B2: Som A2, men med lavere global integration. Scenarie EU2C: EU's målsætning om, at den globale temperaturstigning ikke overstiger 2 C. De beregnede globale klimaændringer forventes at medføre en temperaturstigning på 2,4-3,4 C og en global vandstandsstigning i verd enshavene på 0,43 1,05 m. Nyeste offentliggjorte rapporter tyder dog på at udviklingen går hurtigere end antaget i IPCCs scenarier fra I den forbindelse viser nyeste beregninger med klimamodellerne, at den resulterende vandstandsstigning i verdenshavene er på 0,65-1,3m. Manglen på forpligtende globale aftale for nedbringelse af drivhusgasudslippet medfører, at IPCCs scenarie A2 vurderes at være det mest realistiske scenarium af de opstillede. Ishøj Forsyning anvender IPCC scenarie A2, men vil løbende opdatere klimaplanen i takt med ny viden på området bliver publiceret og anerkendt. 5.2 Det danske klima Ændrede nedbørsmønster og stigende vandstand i havet vil gøre afvanding af lavtliggende områder, særligt i kystzonen, hvor omkring 43 % af Danmarks befolkning bor, vanskeligere. De målte klimaændringer i Danmark de sidste 150 år har været en stigning i middeltemperatur på 1 C og den gennemsnitlige årsnedbør e r steget med 14% med store regionale forskelle. De globale klimamodeller opererer med stor opløselighed, og genererer dermed ikke præcise konklusioner om de klimaændringer vi kan forvente i Danmark. DMI s regionale model HIRHAM, med randværdier fra DMI s globale klimamodel og IPCCs scenarier, er en tilpasning af de globale prognoser til at vise effekterne af de forventede klimaændringer på det danske klima. Det er også disse beregninger der danner baggrund for de officielle udmeldinger, herunder i den danske regerings klimatilpasningsstrategiplan. Overordnet set viser DMIs beregninger, at tendensen går imod varmere og vådere vejr med hyppigere ekstremer, hvilket også bekræftes af flere udenlandske undersøgelser.

12 Side 11 Temperaturstigning 0,7 til 4,6 C Vandstandsstigning i havet 0,43m 1,05m (ny analyse pågår) Vinternedbør Sommernedbør +20 til 40% (antal mm) - 10 til 15% (antal mm) Fordampning + 0 til 6% Ekstremnedbør Grundvandsstigning +20% flere hændelser end i dag -0,25 til +1,5m (lokalt betinget) Analysen af den simulerede nedbør viser tendens til tørrere somre, vådere vintre og hyppigere forekomst af kraftig nedbør, specielt om efteråret. For Danmark beregnes en stigning i årlig nedbør på % med den største vækst om vinteren (+20-40%) og mulighed for et svagt fald om sommeren (-10-15%). Alt i alt vil det ikke regne hyppigere, men når det regner, vil det regne kraftigere. Den øgede nedbør vil have en direkte effekt på afstrømningen til vandløbene. For Danmark beregnes en forøgelse i perioden december-april på omkring 10 til 40%. I samme periode sker den største grundvandsdannelse, hvilket jfr. GEUS beregninger kan føre til stigninger i grundvandsspejlet på -0,25 til 2m afhængig af vandstand i havet og lokale hydrogeologiske forhold. Der er i modelberegningerne fra Danmarks Klimacenter en tendens til lidt større stormaktivitet med hyppigere vinde fra vest, der kan forøge risikoen for stormfloder i det vestlige Danmark, mens der ikke kan påvises markante ændringer i de indre danske farvande. Kystnære kommuner skal være opmærksomme på den forventede havspejlsstigning i de danske farvande, som potentielt kan resultere i oversvømmelser, forøgede opstuvninger i afløbssystemer og vandløb samt stigende grundvand Ændring af vandstand for Køge Bugt Afsmeltningen af gletschere, is på polerne og termisk udvidelse af vand i havene vil få vandstanden i verdenshavene til at stige, herunder også de indre danske farvande. I Køge Bugt forventes udviklingen i vandstandsstigningen at være ca. +81cm i år Dertil skal lægges landhævning, normal tidevandsvariation og stigninger i ekstremvandstande som følge af ændrede vindforhold. Vandstandsstigningen modvirkes generelt af landhævningen fra sidste istid. For Ishøj Kommune medfører dette, at der skal korrigeres med cirka 0,075m frem mod år 2100 Den daglige tidevandscyklusamplitude gør at vandspejlet bevæger sig mellem -0,20 og 0,20m herfra omtalt som daglig højvande.

13 Side 12 DMI måler vandstand og udfører ekstremstatistik for vandstande i hele landet. Drogden Fyr er den bedst placerede vandstandsmåler i forhold til Køge Bugt denne er fundet mest repræsentativ for forholdene i Ishøj Havn. Figur 1. Ekstremstatistik baseret på målinger ved Drogden Fyr, som er nærmeste station og sammenlignelig i forhold til vandstandene i Køge Bugt. Statistiske middelvandstande 100 år, 50 år og 20 år VS100 = 148 cm med spredning 14 cm VS50 = 141 cm med spredning 12 cm VS20 = 132 cm med spredning 10 cm. Ved at rangordne de målte ekstremer kan 1 års vandstanden bestemmes til: VS1 = 90 cm. Kilde: Farvandsstyrelsen ekstremstatistik for Drogden Fyr Data målt i perioden til leveret af Farvandsvæsenet. Af ovenstående fremgår det, at Køge Bugt cirka en gang om året står over kote 0,9m. Hvert 10. år er vandstanden over kote 1,25m og hvert hundrede år kote 1,48m. Modelberegninger for de indre danske farvande viser, at påvirkningen fra de fremtidige hyppigere storme fra vestlig retning maksimalt vil hæve vandstanden med 5-10cm ved en års hændelse. Kilde DMI Fremtidens havniveau, opdateret

14 Side 13 Med det nuværende videnskabelige vidensgrundlag kan ekstremstatistikken for Køge Bugt frem mod år 2100 ikke opgøres eksakt. Ishøj Forsyning forholder sig derfor til de data der er til rådighed på nuværende tidspunkt, men inddrager muligheden for yderligere stigninger som vidensniveauet øges statistik Forventet stigning Landhævning Vind I alt Normal daglig variation +0,20m +0,80m -0,075m 0 0,93m 1 års vandstand +0,90m +0,80m -0,075m 0 1,63m 50 års ekstrem vandstand 1,41m +0,80m -0,075m +0,10m 1,97m 100 års ekstrem vandstand 1,48m +0,80m -0,075m +0,10m 2,31m Tabel 3. Vandstande i dag og ændringer frem mod år 2100 baseret på Kystdirektoratets statistikker og IPCC scenarie A2 prognoser korrigeret for landhævning og vindpåvirkning. Konkret for Ishøj Forsyning betyder dette, at i takt med at vandstande i havet stiger skal regnvandssystemet aflede til højere vandspejl i åerne og indsøerne, såfremt eksisterende diger langs kysten ikke forhøjes og forstærkes. Stigende vandspejl vil medføre, at afledning af overfladevand fra vandløb og regnvandskloak til Køge Bugt vanskeliggøres og at grundvandet vil stige kystnært. Ishøj Forsyning vil arbejde for, at klimatilpasning af digerne suppleres med foranstaltninger for afledning af overfladevand under ekstremvandstand i Køge Bugt Ændrede nedbørsmønstre Klimaforandringerne vil medføre en ændring i nedbørsmønstre. I takt med stigende temperaturer, som følge af klimaændringerne, vil atmosfæren indeholde mere vanddamp og derfor vil nedbørsmængderne stige og antallet af ekstreme nedbørshændelser vil stige. For Ishøj området forventes følgende ændringer frem mod år Årlig nedbør stiger fra ca. 600 mm/år til 650 mm/år Hyppigheden for ekstremregn øges ca. 3-5 gange i forhold til i dag Sommernedbør reduceres 10-15% Vinternedbør stiger ca % Konkret betyder dette, at regnvandskloakkerne og regnvandsbassiner ved renovering eller nyanlæg skal opdimensioneres for at opretholde eksisterende serviceniveau og national funktionspraksis mht. opstuvning til terræn i anlæggenes levetid.

15 Side Ændringer i grundvandsstand og søer De større nedbørsmængder over året, primært i vinterperioden, vil sammen med øget fordampning om sommeren, medføre ændringer i grundvandsdannelsen og vandstande i søer. På sjælland forventes grundvandsdannelsen at stige fra cirka 48 mm/år til 51 mm/år. Dette lyder måske ikke af så meget, men i Sjællands lerede jorde vil dette medføre en stigning i grundvandsspejl på 0,25 1,0m. Ud fra hydrogeologiske modelberegninger viser, at grundvandsspejlet på Vestegnen stige op til 0,3m uden at tage vandstandsstigning i Køge Bugt i regning. Grundet digerne ved kysten og indsøerne vil grundvandsstanden i Strandområdet sandsynligvis ikke øges mere end 30cm som følge af stigende vandstand i Køge Bugt, se afsnit 5.2.1, såfremt vandstanden i indsøerne kan holdes lavere end Køge Bugt. Omvendt, hvis vandstande i indsøerne permanent stiger, vil grundvandsstanden forskydes tilsvarende opad kystnært, med gradvist aftagende effekt ind i landet. Den kraftige vandindvinding i kommunen indgår i fastlæggelsen af det eksisterende grundvandsspejl, og kan have indflydelse på om grundvandet stiger, falder eller forbliver i samme niveau som følge af klimaændringerne. Ishøj Forsyning henholder sig derfor til, at der kan forekomme en stigning af grundvandsspejlet på op til 0,3m. Stigende grundvandsstand vil medføre stigende vandstand i søer og åbne regnvandsbassiner. Dog vil perioden med lav vandstand øges, da nedbørsmængderne om sommeren vil falde og fordampningen øges. Sæsonvariationen vil altså være større end i dag. For Ishøj Forsyning vil disse ændringer i vandkredsløbet betyde, at de grundvandsrelaterede problemer i dag med indsivning i kloakledninger vil stige og jordens infiltrationskapacitet vil falde så der ved kraftig nedbør vil være større afstrømning til regnvandssystemet Ændringer i afstrømning i åer Reducerede nedbørsmængder og øget fordampning vil forlænge perioden med lav afstrømning, sommerafstrømning, i op til to måneder frem til november måned. Vinterafstrømningen forventes dog at stige markant i forhold til i dag, primært grundet øgede nedbørsmængder og dermed stigende grundvandsspejl. For Sjælland som helhed forventes vinterafstrømningen at stige med 30-50%. Beregninger viser, at middelafstrømningen i sjællandske vandløb øges med op til 30%. I Ishøj er det primært St. Vejle å og Ll. Vejle å der vil blive påvirket af disse ændringer. Den lave sommerafstrømning er ikke et problem for afledningen af overfladevand og udløb fra regnvandsledningerne, mens dette kan blive et problem i perioden december til april, hvor vandspejlene i åerne og søerne vil være højere end i dag. For både St. Vejle å og Ll. Vejle å har de seneste års kraftige nedbørshændelser givet problemer med oversvømmelser og tilbagestuvning i regn- og spildevandsledninger. Klimaforandringerne vil medføre, at disse hændelser kommer 3-5 gange så hyppigt som i dag.

16 Side Klimaændringernes konsekvenser for Ishøj Forsyning Klimaforandringerne betyder, at Ishøj Forsynings bassiner, regn- og spildevandsledninger i stigende omfang vil blive påvirket af vand udefra, nedefra og ovenfra. Afstrømningen fra urbane og landlige områder vil som følge af ændrede nedbørsforhold øges. Stigende grundvandsstand vil reducere kapaciteten i afløbssystemer ved øget infiltration samt reducere infiltrationskapaciteten i jorden, og dermed føre til stigende afstrømning i åerne. Højere vandspejl i åerne og i Køge Bugt vil forringe udledningsforholdene fra regnvandskloakkerne og overfladevand i kommunen. Konsekvensen af dette vil være hyppigere oversvømmelser fra regnvandssystemet, hyppigere oversvømmelser fra åerne og hyppigere terrænoversvømmelser som følge af reduceret infiltrationskapacitet i jorden. Stigende vandstand i Køge Bugt medfører, at åerne og afløbssystemerne skal aflede i et højere niveau. Der kan derfor opstå oversvømmelsesproblemer og høj grundvandsstand nær åerne og særligt i Strandområdet. For at være på forkant med denne udvikling er det afgørende for Ishøj Forsyning gradvist at klimatilpasse regnvandssystemerne og samtidig at indgå i samarbejde med kommunen og nabokommuner om klimatilpasning af åerne og digerne.

17 Side 16 6 KORTLÆGNING AF KLIMATRUSLEN Klimaændringerne må forventes at have stor konsekvens for Ishøj Forsynings ansvarsområder, se afsnit 5. Dertil kommer kommunens geografiske beskaffenhed mellem 2 å-udløb og en tæt beboet kystlinje, der øger kommunens sårbarhed overfor de forventede klimaændringer. Kortlægningen udpeger de områder, hvor der vurderes at være en potentiel risiko for oversvømmelse og skade på eksisterende forhold i kommunen i tilfælde af skybrud og stormflod. Dette sammenholdes med eksisterende kapacitetsforhold i regnvandssystemet og omfanget af kapacitetsproblemerne som følge af klimaændringerne såfremt regnvandssystemet ikke klimatilpasses. Kortene er udarbejdet med henblik på også at kunne indgå i andre kommunale forhold end klimatilpasning af afløbssystemer og regnvandsbassiner. Fx er planlovgivningen et vigtigt middel til at reducere de negative samfundsøkonomiske konsekvenser af klimaændringerne ved for eksempel ikke at tillade nybyggeri i risikoområder, indføre nedsivning af regnvand i lokalplanlægningen og planlægge arealanvendelsen, så oversvømmelser sker hvor de gør mindst skade. Herunder følger en oversigt over resultaterne af risikokortlægningen af Ishøj Kommune. 6.1 Vandstandsstigninger i Køge Bugt Den fremtidige vandstand i Køge Bugt er beskrevet i afsnit 3.2. Der skelnes i kortlægningen mellem daglig normal højvande og ekstrem højvande, se tegning TF1G_100 og TF1G_101. Kortlægningen viser, at vandstanden overstiger digerne cirka ved kote 225cm DVR90 (usikkerhed 10-15cm). Det laveste punkt på digerne er inde i Ishøj Havn, hvor bølgebryderne ved havneindløbet sikrer lav bølgehøjde inde i havnen. Langs kysten er digerne højere for at kunne håndtere højere bølger. Overstiger vandstanden i Køge Bugt kote 2,25m DVR90 har det store konsekvenser for Ishøj Kommune. Hovedparten af kommunens areal syd for Ishøj Strandvej vil oversvømmes og oversvømmelsen vil langs St. Vejle å brede sig helt op til Vallensbæk Sø og Tranegilde mose. Dele af Tranegilde Landsby vil også oversvømmes, samt nyttehaverne langs Vejle Å og Ishøj Sportscenter. Det er i nærværende undersøgelse ikke undersøgt hvilke dimensioneringsparametre eksisterende diger er udført efter. Kystdirektoratet, som er myndighed for kystbeskyttelse i Danmark, anbefaler en dimensionsgivende digehøjde svarende til en 50 års ekstrem vandstand med et lokalt betinget tillæg for frihøjde og bølgehøjde. Er eksisterende diger udført efter disse retningslinjer er summen af frihøjde og bølgehøjde cirka 90cm. Klimatilpasses eksisterende diger i Ishøj ikke, vil designet i år 2100 være for under en 1 års vandstand i Køge Bugt

18 Side cm digehøjde 90cm sikkerhed = 141cm < 163cm (1 års vandstand i Køge Bugt) Skal eksisterende serviceniveau, 50 års ekstrem vandstand, opretholdes, skal digerne forstærkes og forhøjes til kote: 197cm vandstand + 90cm sikkerhed = 287cm DVR90 Forhøjes serviceniveauet, så borgerne er sikret mod en 100 års vandstand, skal digerne forhøjes til minimum kote 321cm. Til sammenligning dimensioneres diger i Holland efter en års hændelse nær floderne, mens diger mod havet designes efter en års hændelse med 50cm sikkerhed. Klimatilpasning af diger og kystsikring er et fokusområde i mange kommuner. Med vedtagelsen af EU s oversvømmelses direktiv i 2007, stormflodshændelserne i blandt andet 2006 og den generelle debat om klimatilpasning er der fokus på risikoen for materiel skade og tab af menneskeliv som følge af stormflod. Kystsikring reguleres i dag efter Lovbekendtgørelse om kystbeskyttelse (LBK. nr. 267 af 11/3/2009). I følge lovgivningen er det grundejer, der har ansvar for at beskytte ejendommen mod oversvømmelse fra havet. Kommunalbestyrelsen kan dog godt gennemføre kystsikringsforanstaltninger og kan også træffe beslutning om ekspropriation til gennemførelse af kystbeskyttelsesforanstaltningerne. Ishøj Forsyning forudsætter i nærværende klimatilpasningsplan, at Ishøj Kommune i samarbejde med nabokommuner, kystdirektoratet, grundejere og andre aktører i tide klimatilpasser digerne langs strandparken, så vandstanden i indsøerne og åerne holdes nede. 6.2 Grundvandsforhold Klimaforandringerne forventes at medføre stigende grundvandsspejl op til 30cm i forhold til i dag, som følge af øget nedbør i vinterhalvåret, hvor grundvandsdannelsen er størst. Grundvandsspejlet er kortlagt ud fra samtlige tilgængelige databaser for boringer og vandspejl i området og ekstrapoleret ud over Ishøj Kommune. Dette niveau er derefter parallelforskudt 30cm op. Det skal pointeres, at kortlægningen ikke tager højde for lokale dræn, indsivning i kloakledninger, private omfangsdræn, private drikkevandsboringer mv., der kan sænke grundvandsstanden lokalt, ligesom fremtidige ændringer i vandindvindingen i kommunen ikke indgår i kortlægningen. Tegning TFPG_201 og TFPG_202 viser, at denne stigning mange steder vi medføre, at grundvandspotentialet flere steder når over terræn. Dette drejer sig primært om Tranegilde mose, langs St. Vejle å, Vejlebroparken, Ishøj Sportscenter men også centrale områder som omkring Jægerbuen.

19 Side 18 Tranegilde mose holdes i dag kunstigt tør ved udpumpning af vand til St. Vejle å. Stigende grundvandsstand vil betyde, at mosen vil være sværere at holde tør og at pumpeudgifterne må forventes at stige. Der kan opstå nye vådområder langs St. Vejle å, fx ved Køge Bugt motorvejen, ved nyttehaverne ved Vejlebroparken og ved Ishøj Sportscenter. Ved Jægerbuen vil der sandsynligvis ikke opstå et egentligt vådområde, men området kan blive påvirket ved fugtskader i kældre, i vejes bærelag og på fundamenter. I landzonen og omkring Ishøj Landsby vil der ligeledes være steder, hvor grundvandsspejlet vil stå tæt på eller over terræn. Det kan betyde, at visse områder vil være vanddækkede om vinteren og foråret, og at der kan opstå permanente vådområder og søer. Målinger i spildevandssystemet har vist, at der er ikke uvæsentlige mængder af uvedkommende vand, som optager kapacitet og øger udgifterne til at pumpe og rense spildevandet. Dette vand kommer ved enten fejltilslutninger af regnvand eller indsivende grundvand. Stigende grundvandsspejl vil medføre, at flere ledningsstrækninger både i regnvandsog spildevandskloakkerne vil være grundvandspåvirkede. Dette vil sandsynligvis medføre større indsivningsmængder. Tegning TF1G_600, TF1G_601, TF1G_602 og TF1G_603 viser henholdsvis regnvands- og spildevandsledninger under eksisterende og forventet fremtidigt grundvandsspejl. Som det fremgår, er store dele af både regnvands- og spildevandsledningerne grundvandspåvirkede i dag, og ved 30cm stigning i grundvandsspejl vil hovedparten af kommunens spildevandsledninger ligge under grundvandsspejl. Kloakrenovering har i til formål blandt andet at gøre kloakker tætte for at reducere indsivning og uvedkommende vand. Ishøj Forsyning vil løbende at monitere mængden af uvedkommende vand og gradvist tætne afløbssystemet som en del af renovering og klimatilpasningsindsatsen i kommunen. 6.3 Afstrømning i vandløb Klimaforandringerne vil medføre større sæsonvariation for afstrømning i vandløbene. I vinter og forårsperioden vil afstrømningen øges, hvilket vil medføre stigende vandstande i åen, øget risiko for oversvømmelser og forringelse af udløbsforholdene fra afløbssystemet til åen. Naturlige vandløb vil fra tid til anden oversvømme omkringliggende terræn. Problemerne opstår i de områder, hvor der er i vandløbenes naturlige, nutidige som historiske, oversvømmelsesområder er blevet opført ejendomme, veje eller andet. Der fokuseres i nærværende vurdering af fremtidige problemområder kun de steder langs åerne, hvor oversvømmelser kan medføre skader på bygninger og infrastruktur. Der er i nærværende kortlægning ikke foretaget kapacitetsberegninger for åerne, og vurderingerne beror alene på den hydrologiske terrænanalyse, hvor lavninger omkring og langs åen angiver, hvor oversvømmelser først vil indtræffe når vandstanden i åen overstiger bredderne.

20 Side 19 St. Vejle Å Vandstanden og afstrømningen i St. Vejle å er styret af udløbet fra Vallensbæk sø og vandbremsen i Bækrenden ved Vallensbæk Landsby. I tilfælde af nødoverløb fra Vallensbæk sø, hvert 15. år, vil der komme meget mere vand i åen, hvilket kan medføre oversvømmelser langs vandløbet. Som det fremgår af tegning TF1G_200 er Tranegilde Mose, og området mellem motorvejen og jernbanen, lavninger med større arealer, hvor der er særlig stor oversvømmelsesrisiko ved høj vandstand i åen. I Ishøj Kommune er der ikke mange bebyggelser tæt på St. Vejle å. Ud over de grønne arealer langs åen er Nyttehaverne ved Vejlebrovej og Ishøj Idrætscenter de ejendomme, der er i egentlig oversvømmelsesrisiko ved forhøjet vandstand i åen. Forhøjet vandstand i åen medfører erfaringsmæssigt, at overfladevand fra regnvandssystemet og dræn, skal afledes i et højere niveau, og det medfører at afløbssystemet har mindre kapacitet og oversvømmelsesrisikoen i de urbane områder nær åen er dermed højere. Ll. Vejle Å Åen ligger langs kommunegrænsen til Greve Kommune. Flere steder langs åen er der lavninger, hvor oversvømmelser i tilfælde af høj vandstand vil opstå. Pilemøllevej, idrætspladsen ved Ishøj Søvej og området omkring Mosevej og Ådalsvej ligger nær åen, hvor høj vandstand kan give problemer for bygningerne tættest på åen. Baldersbækken Langs Baldersbækken ligger der ejendomme ved Broenge, Industrikrogen og Ørnekærsvænge, hvor der ved høj vandstand kan være øget oversvømmelsesrisiko. Vandstandsstigningerne som følge af 30% afstrømning er for hvert udløb fra regnvandssystemet beregnet og indgår dermed i kapacitetsberegningerne for regnvandssystemet i Ishøj Kommune. 6.4 Kapacitetsforhold i afløbssystemer Ishøj Forsyning vil ved nyanlæg og renovering af regnvandssystemet sikre funktionskravene i skrift 27-29, der foreskriver at regnvandet må være fuldtløbende 1 gang hvert år og statistisk set ikke stuve over terræn oftere end hvert 5. år. Hovedparten af regnvandsledningerne i kommunen er anlagt i årene , hvor den dimensionsgivende regnintensitet var væsentligt lavere end i de i dag gældende dimensioneringsforskrifter. Dette indebærer, at størstedelen af regnvandsledningerne i kommunen ikke overholder dagens nationale funktionskriterier. De forventede ændrede nedbørsmønstre som følge af klimaforandringerne vil forværre kapacitetsforholdene yderligere.

Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Oktober 2013 Udgivelsesdato : 28. oktober 2013 Projekt : 30.6666.89 Udarbejdet : Alvaro Fonseca og Uffe Gangelhof Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Ishøj

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? v. Morten Riemer, Chef konsulent, Grontmij Carl Bro Horsens 17. september 2009 Prognoser for klimaforandringer

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Klimatilpasning af Tranegilde Landsby

Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Idékatalog og skitseprojekt April 2012 Udgivelsesdato : 27. april 2012 Projekt : 30.6666.79 Udarbejdet : Uffe Gangelhof, Rikke Hedegaard Jeppesen, Anne Hansen og Camilla

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE NOVEMBER 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By 01 T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n Forslag i høring: 17.06-12.08 2014 Egedal By Indholdfortegnelse 1 Indledning 2 Areal og ejerforhold 3 Regn- og spildevandsafledning 3 Befæstelsesgrader

Læs mere